Livet er en gave men det er også en opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet er en gave men det er også en opgave"

Transkript

1 Bachelorprojekt i ergoterapi Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Livet er en gave men det er også en opgave - En kvalitativ undersøgelse af hvordan borgere med multipel sclerose oplever, at de integrerer de kompenserende tiltag i dagligdagen efter endt rehabiliteringsophold Udarbejdet af: Mette Jensen David Sindahl Line Fjord Hochheim Hold: E26, 7. semester Projektets anslag: Afleveringsdato: 6. januar 2011 Metodevejleder: Birthe Tranberg Faglig vejleder: Birgitte Møller Hansen Denne opgave er udarbejdet af studerende ved University College Syddanmark, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave, eller dele deraf, må kun offentliggøres med den studerendes tilladelse, jfr. Lov om ophavsret.

2 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet på baggrund af de tekniske retningslinjer for opgaveskrivning (2009), der er gældende for Ergoterapeutuddannelsen på University College Syddanmark, Esbjerg. Kildehenvisninger i bachelorprojektet er udarbejdet ud fra principperne i Harvardstandarden. Der er ud fra litteraturlisten opgivet litteratur svarende til ca normalsider. Billedet på forsiden er lokaliseret d. 10/ kl på Light-Posters_i htm Der er udformet en liste med opdeling af, hvem i bachelorgruppen der er hovedansvarlig for de forskellige afsnit (Bilag 1). Alle gruppemedlemmer har dog bidraget aktivt til hele projektet samt indholdet i samtlige afsnit. Mette Jensen: David Sindahl: Line Fjord Hochheim: Side 2 af 73

3 Resumé Titel: Livet er en gave men det er også en opgave en kvalitativ undersøgelse af hvordan borgere med multipel sclerose oplever, at de integrerer de kompenserende tiltag i dagligdagen efter endt rehabiliteringsophold. Problemformulering: Hvordan oplever borgere med MS, at de integrerer de kompenserende tiltag i dagligdagen efter endt rehabiliteringsophold? - Hvordan kan informanternes oplevelse af, hvordan de accepterer brugen af hjælpemidler i dagligdagen, forstås ud fra et teoretisk perspektiv? Metode: Tre kvalitative interviews af borgere med multipel sclerose som har været på et rehabiliteringsophold. I projektet er anvendt en fænomenologisk forskningstilgang, og en hermeneutisk tilgang er benyttet i fortolkningen af data. Databearbejdningen blev foretaget ud fra Kirsti Malteruds tillempning af Amadeo Giorgis fænomenologiske analysemetode. Konklusion: Informanterne oplever det svært at integrere træning i dagligdagen, når denne skal foregå i hjemmet, da de har svært ved at overskue det samt at finde overskud til denne grundet andre gøremål i dagligdagen. Desuden oplever de det svært at integrere hjælpemidler i starten af deres sygdomsforløb, muligvis grundet manglende tilpasning af nye roller, værdier og vaner. Søgeord: Multipel sclerose, rehabilitering, skilsmisse, ydelser, evaluering, ergoterapi, oplevelse og kvalitativ forskning. Side 3 af 73

4 Abstract Title: Life is a Gift but Also an Assignment a Qualitative Study of how People with Multiple Sclerosis Experience their Integration of Compensatory Initiatives in Everyday Life after a Stay at a Rehabilitation Center. Specification of problem: How do people with MS experience their integration of compensatory initiatives in everyday life after a stay at a rehabilitation center? - How can the informants experiences of how they accept the use of assistive technology in everyday life be understood from a theoretic perspective? Method: Three qualitative interviews with people with multiple sclerosis who have been on a rehabilitation center. In this project a phenomenological approach of research has been used and a hermeneutic approach has been used during the interpretation of data. The data processing is based on Kirsti Malterud s refinements of Amadeo Giorgi s phenomenological analysis method. Conclusion: The informants find it hard to incorporate training in everyday life when this has to occur at home, because they find it hard to cope with it and find the energy because of different obligations in everyday life. Furthermore they find it hard to adapt assistive technology in the beginning of the course of their disease, possibly because a lack of personal adjustment of their new internalized roles, values and habits. Keywords: Multiple sclerosis, rehabilitation, divorce, services, evaluation, occupational therapy, experience and qualitative research. Side 4 af 73

5 Indholdsfortegnelse Skemaoversigt Problembaggrund FN s handicapkonvention Multipel sclerose Rehabilitering Ergoterapi og rehabilitering Praksisbesøg Kompenserende strategier Casehistorie Undersøgelse af aktivitet og dagligdag Argumentation for baggrund og ergoterapeutisk vinkel Problemformulering Forforståelse Formål og målgruppe Metode Forskningsmetode og forskningstype Videnskabsteori Fænomenologi Hermeneutik Kombination af induktiv og deduktiv tilgang Design Litteratursøgning Interviewguide Test af interviewguide samt rollefordeling Interviews Udvælgelse af informanter Inklusions- og eksklusionskriterier Kontakt til informanterne Databearbejdning Transskribering Analysemetode Etiske overvejelser Oversigt over informanterne Datastyret analyse Udførelse af fysisk træning i dagligdagen Det er svært at overskue det hele Side 5 af 73

6 5.1.2 Prioritering af fysisk træning i dagligdagen Selvopfattelse Accept af brugen af hjælpemidler Brugen af hjælpemidler og boligændringer Fravælgelse af kompenserende tiltag Kompenserende tiltag som en hjælp i dagligdagen Teknikker til at lette dagligdagen At fungere i dagligdagen Teori Model of Human Occupation (MOHO) Følelse af sammenhæng Sammenhold med eksisterende teori Selvopfattelse Accept af brugen af hjælpemidler Diskussion Præsentation af resultaterne Ekstern validitet Anvendt teori Artikler Intern validitet Forforståelse Udvælgelse af informanter Interviewguide og interviewsituationerne Databearbejdningen Sammenhold med eksisterende teori Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsfortegnelse Side 6 af 73

7 Skemaoversigt Skema 1: Inklusions- og eksklusionskriterier Skema 2: Oversigt over informanterne Skema 3: Kodegrupper og subgrupper Side 7 af 73

8 1. Problembaggrund Vi søger i dette projekt at opnå viden omkring borgere med multipel sclerose (MS), samt hvordan de oplever at integrere kompenserende tiltag i dagligdagen efter at have været på et rehabiliteringsophold. I det efterfølgende præsenteres baggrunden for vores projekt. 1.1 FN s handicapkonvention Det følgende afsnit er baseret på en artikel omhandlende FN s handicapkonvention fra Scleroseforeningen samt formålet med FN s handicapkonvention. I Scleroseforeningens medlemsblad Magasinet har vi fundet artiklen Myndighederne skal opdrages til at bruge konventionen (Christensen 2010), som påpeger, hvad FN s handicapkonvention betyder for borgere med sclerose. FN s Handicapkonvention blev vedtaget af et enigt Folketing d. 28. maj Den trådte i kraft i Danmark i august Men hvad betyder det for mennesker med sclerose? MagaSinet tager konventionen med ud i virkeligheden i hele (Christensen 2010, s.12) Redaktør for Scleroseforeningen Peter Palitzsch Christensen (2010) anfører i artiklen, at Scleroseforeningen har fokuseret på de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder i handicapkonventionen, da det ifølge ledende socialrådgiver Bente Röttig (Christensen 2010) er de rettigheder, som betyder noget i hverdagen, og at disse rettigheder bliver krænket i dag. Handicapkonventionen og den danske lovgivning bevirker, at de handicappede får mulighed for at leve en alderssvarende tilværelse på lige fod med andre mennesker, men netop denne mulighed er ikke til stede og bliver krænket mange steder i dag, hævder Bente Röttig (Christensen 2010). Handicappede mennesker er afhængige af de sociale ydelser, som de modtager fra kommunen, for at få deres menneskerettigheder opfyldt. Bente Röttig (Christensen 2010) påpeger, at det er kommunernes ansvar, at disse opfyldes og hævder ligeledes, at vores samfund ikke er fattigere end at de handicappede kan leve en alderssvarende tilværelse ligesom andre mennesker. Professor i socialret og dr. Jur. Kirsten Ketscher (Christensen 2010) påstår, at kommunerne ikke har sat sig ind i konventionen på trods af, at Danmark har sagt ja til den og dermed også er forpligtet af den. Også økonomien er en stor udfordring for konventionen, da kommunerne skal spare og handicapområdet er dyrt. På baggrund af ovenstående har vi set nærmere på indholdet i FN s handicapkonvention og hvad denne stiller af krav til deltagende stater (Det Centrale Handicapråd 2008). Side 8 af 73

9 Formålet 1 med handicapkonventionen er at sikre ligestilling og respekt blandt folk med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. 1.2 Multipel sclerose I nedenstående afsnit beskrives sygdommen multipel sclerose samt dennes følger. Multipel sclerose (MS), også kaldet dissemineret sclerose, er ifølge Mads Ravnborg, Lis Albrechtsen og Solveig Dahl Andersen (2006) en kronisk betændelsestilstand i centralnervesystemet. Incidensen er 4,8 og er højest for aldersklassen år. I Danmark er der ca borgere med MS, og årsagen til sygdommen kendes ikke. Sygdommen er ikke arvelig, men der forekommer øget disposition på 2-3 % for at udvikle MS, hvis en førstegradsslægtning har den. Hvis man derimod ikke har slægtninge med MS, er risikoen 0,2-0,3 % for at få MS. De første symptomer på MS er hyppigst sensoriske (ca. 35 %), efterfulgt af parese (ca. 30 %) og synsnervebetændelse (ca. 20 %). Andre symptomer i begyndelsen kan også være svimmelhed, dobbeltsyn, vandladningsproblemer, impotens og kognitive problemer (ca. 15 %). I starten viser sygdommen sig attakvis, og attakerne kommer ca. én gang om året. Mellem attakerne er tilstanden stabil. Der er dog nogle restsymptomer efter hvert attak. Efter en årrække vil tilstanden i perioderne mellem attakerne gradvist blive forværret, og selve attakerne vil blive mindre markante og måske helt forsvinde. Professor i neurologi Per Soelberg Sørensen (2004) fastslår, at MS rammer næsten dobbelt så mange kvinder som mænd. Der findes i dag flere medicinske behandlingsformer, som kan nedsætte sygdomsaktiviteten, og hvor antallet af sygdomsangreb mindskes (Sørensen 2004). 1.3 Rehabilitering Følgende afsnit omhandler rehabiliteringsbegrebet, hvor en tænketank bestående af fagfolk fra rehabiliteringsområdet samt repræsentanter fra handicaporganisationer har formuleret følgende definition om begrebet rehabilitering (Marselisborg 2004): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i 1 Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. (Det Centrale Handicapråd 2008) Side 9 af 73

10 risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Marselisborg 2004, s. 16 nederst) Rehabilitering dækker derfor et bredt område, da der er fokus på fysiske, psykiske eller sociale funktionsevner. I rehabilitering arbejdes der med livskvalitet og problematikker i dagligdagen, herunder også kompenserende strategier. Målsætningen skabes i rehabilitering ud fra borgerinddragelse, som indebærer, at borgeren er en aktiv del af rehabiliteringsprocessen, og borgeren er den primært styrende med hensyn til målsætningen. Rehabilitering fokuserer på både aktivitets- og kropsniveau, hvilket betyder, at der arbejdes ud fra dagligdagsaktiviteter og specifik fysisk træning (Marselisborg 2004). 1.4 Ergoterapi og rehabilitering I nedenstående afsnit beskrives, hvordan ergoterapeuter arbejder inden for rehabilitering. Claus Vinter Nielsen (2008) anfører, at i starten af et rehabiliteringsforløb, hvor borgeren er i en akut fase, samarbejder det tværfaglige personale i forhold til funktionsevne-nedsættelser på kropsniveau. Ergoterapeuten har i den akutte fase specielt fokus på kroppens funktioner, men ændrer derefter strategi til at have primær fokus på aktivitet og deltagelse. Det vil sjældent være nok at træne kroppens funktioner, når borgeren har problematikker i dagligdagen, og den ergoterapeutiske intervention tilrettelægges, så det giver borgeren mulighed for at udføre de, for borgeren, meningsfulde aktiviteter. Målene for rehabiliteringen fastsættes altid ud fra borgerens ønske, og aktiviteter således at aktiviteter som madlavning, påklædning, personlig hygiejne og indkøb kan blive en del af rehabiliteringen Praksisbesøg I det efterfølgende afsnit skildrer vi et praksisbesøg på et sclerosecenter, som er foretaget for at få større indblik i, hvad et rehabiliteringsophold for borgere med sclerose indebærer. Under praksisbesøget lavede vi et semi-struktureret interview med en ergoterapeut (Bachelorgruppe 2010a) ud fra nogle på forhånd formulerede spørgsmål, som Side 10 af 73

11 omhandlede sclerosecenterets rehabiliteringsforløb og stedets struktur. Spørgsmålene var sendt på forhånd som orientering inden interviewet. Ergoterapeuten (Bachelorgruppe 2010a) oplyste, at det er Scleroseforeningen der ejer bygningerne, betaler for vedligeholdelse, daglig drift og lønninger. Regionerne finansierer deres borgeres ophold på centeret. Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009) indgår sclerosecenteret under betegnelsen foreningsejet specialsygehus og er derfor omfattet af regler, der bevirker, at det er regionerne som skal betale for et ophold på sclerosecenteret. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2009) har vedtaget at: I medfør af sundhedslovens 235, stk. 4, har bopælsregionens pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til 79, stk. 2, begrænset til en årlig økonomisk ramme, som for hver institution fastsættes af ministeren for sundhed og forebyggelse. Regionerne er således ikke forpligtet til at købe ydelser ud over fritvalgsrammen. Der er således frit sygehusvalg til de i 79, stk. 2, nævnte foreningsejede specialsygehuse inden for den fastsatte økonomiske ramme. Behandling inden for fritvalgsrammen på et af de i sundhedslovens 79, stk. 2, nævnte specialsygehuse kan ske efter lægehenvisning fra praktiserende læge, praktiserende speciallæge eller sygehuslæge. Den endelige visitation af patienterne foretages af specialsygehuset. (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2009). Centeret har plads til 36 borgere med diagnosen MS eller tilsvarende symptomer, da deres diagnose og symptomer kan variere. Disse borgere er alle henvist af egen læge eller neurolog. Der er en ventetid på 2-3 år for at få et rehabiliteringsophold af fire ugers varighed. Det er muligt at blive henvist flere gange. Dette kan dog tidligst ske et år efter afsluttet forløb. Ved forløbets start bliver borgeren tilknyttet en sygeplejerske, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Dette team udarbejder sammen med borgeren en personlig handlingsplan med målsætninger, borgeren selv formulerer. Centeret fokuserer meget på, at disse mål er beskrevet på aktivitetsniveau. Hvis disse mål kræver andre faggruppers ekspertise, fx psykolog, socialrådgiver eller ernæringsterapeut, vil disse blive tilknyttet teamet. Disse teams planlægger forløbet ud fra en sammenhængende og vidensbaseret indsats. Ergoterapeuten (Bachelorgruppe 2010a) oplyste, at for sclerosecenteret er rehabilitering en samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og behandleren. Den behandlingsmæssige indsats for personer med kroniske sygdomme sker gennem rådgivning, undervisning, træning, brug af hjælpemidler og andre kompenserende strategier til at afhjælpe problematikker i dagligdagen, samt Side 11 af 73

12 sociale og arbejdsmæssige tilpasninger, da der her opnås det bedst mulige funktions- og aktivitetsniveau på det fysiske, sansemæssige, intellektuelle, mentale, kulturelle og sociale område. Rehabilitering handler ifølge ergoterapeuten (Bachelorgruppe 2010a) om at tænde lys, skabe håb og hele tiden have fokus på, hvilke muligheder der er for at skabe et godt liv. Dette baseres ud fra borgerens livssituation og beslutninger samt borgerens aktive deltagelse. Ved rehabiliteringsopholdets afslutning laves der en tværfaglig evaluering, som sendes til borgerens egen læge og borgeren selv. Hvis denne evaluering skal sendes videre til kommunen eller andre instanser, skal borgeren give sit samtykke til dette. Dette kan eventuelt være ergoterapeuten, der kontakter kommunen med hensyn til at skaffe hjælpemidler til borgeren. Efterfølgende tilbyder centeret et hjemmebesøg som opfølgning på udskrivelsen. Ovenstående bliver kvalitetssikret, da der arbejdes ud fra standard (Bachelorgruppe 2010a), som omhandler overdragelse og samarbejde med primærsektoren. Formålet med denne standard er at sikre borgerens oplevelse af, at overdragelsen til primærsektoren bliver koordineret. Fremgangsmåden ved udskrivelse til eget hjem vurderes for hver enkelt borger ud fra deres behov. Der kan rettes henvendelse til ergoterapeut, visitator, sagsbehandler og hjemmeplejen i borgerens hjemkommune, hvis borgeren har behov for tiltag efter udskrivelse og giver samtykke hertil. Ligeledes kan der udarbejdes en genoptræningsplan, da dette er et krav fra nogle kommuner. Den ansvarshavende i forhold til at tage kontakt til borgerens hjemkommune er borgerens tilknyttede ergoterapeut på sclerosecenteret. 1.5 Kompenserende strategier Som omtalt i foregående afsnit oplyste ergoterapeuten, at de arbejder med kompenserende strategier på sclerosecenteret. Derfor ses der i dette afsnit nærmere på, hvad det begreb dækker over. Da Ravnborg, Albrechtsen og Andersen (2006) som tidligere nævnt påpeger, at MS er en kronisk progredierende sygdom, kan der ofte opstå et behov for kompenserende strategier eller tiltag. Ifølge Lis Albrechtsen, Mads Ravnborg og Solveig Dahl Andersen (2006) kan de kompenserende teknikker dække over konsekvent planlægning herunder brug af kalender, faste hvilepauser, at opdele komplekse aktiviteter i delhandlinger, hvis det drejer sig om at kompensere for kognitive problematikker. Hvis en aktivitetsbegrænsning ikke kan afhjælpes ved genoptræning eller andre kompenserende strategier, er det nødvendigt at benytte kompenserende tiltag i form af hjælpemidler. Side 12 af 73

13 Hjælpemidler kan benyttes som kompenserende tiltag fx i form af rollator ved dårlig balance eller en kørestol ved nedsat gangfunktion. Ligeledes hævder Hanne Kaae Kristensen og Grethe Egmont Nielsen (2006), at kompenserende tiltag handler om at tilpasse omgivelserne til borgerens funktionsniveau, og at det gør sig gældende både i fysiske og sociale omgivelser. Tilpasning af omgivelserne kan være i form af hjælpemidler, boligændringer og ændringer af adgangsforhold i nærmiljøet. Disse kompenserende tiltag kan desuden bestå af kompensatorisk træning, som har til formål at skabe en selvstændighedsfølelse hos borgeren i de aktiviteter, som borgeren finder betydningsfulde. Denne kompenserende træning (Kristensen HK & Nielsen GE 2006) består blandt andet af, at borgeren tilpasser og benytter sig af det lærte i forhold til de problematikker, der er opstået som følge af sygdommen. Ved kompenserende træning er det vigtigt, at borgeren bevidst integrerer de tiltag, som skal overføres fra én aktivitet til en anden. Borgeren skal derfor kunne problemløse og have et hukommelsesniveau, der gør det muligt at integrere disse tiltag. 1.6 Casehistorie Nedenstående afsnit omhandler en fortælling om hverdagslivet med multipel sclerose. En i bachelorgruppen har kendskab til en borger med diagnosen MS, der har valgt at dele sine erfaringer med os (Bachelorgruppe 2010b). Formålet med at inddrage casehistorien er at få indblik i casepersonens oplevelse af at leve med MS, samt de problematikker hun oplever i dagligdagen. Casepersonen er en 32 årig kvinde, gift og har tre børn på fem, syv og ni år. Hun har haft diagnosen i næsten fire år, men har ikke været tilknyttet et sclerosecenter. Vi har rettet stavefejl samt anonymiseret data i hendes oplysninger til denne opgave. Hun (Bachelorgruppe 2010b) fortæller: ( ) jeg har en enorm træthed - ikke nødvendigvis så jeg behøver at sove, men min krop udmattes nemt ( ) Det lærer man at indordne sig under med tiden, men det er svært at mene at man kan det hele og så finde ud af at det kan man ikke. Udadtil ser jeg ikke syg ud og man ved slet ikke at jeg er syg. Det er faktisk værre end hvis jeg sad i kørestol. Folk forventer en masse af mig som de så ikke forstår at jeg ikke kan. Nogle gange tror jeg som sagt også selv at jeg kan det hele - tit så gør jeg det - og betaler prisen bagefter ( ) Accepten af de begrænsninger man lige pludselig står overfor er klart det sværeste ved sygdommen - for mit vedkommende ( ) Mand og børn har Side 13 af 73

14 svært ved helt at finde ud af hvad jeg kan og hvad jeg ikke kan - og derfor kan det tit føre til konflikter og misforståelser. Og manglende forståelse. Omkring sin erfaring med kompenserende tiltag fortæller hun (Bachelorgruppe 2010b) Jeg tog på et tidspunkt kontakt til en ergoterapeut i forhold til forskellige hjælpemidler. Denne del fungerede rigtig godt.. Jeg fik hurtigt besøg af en ergoterapeut og hun afdækkede på kort tid mit behov for hjælpemidler. Og der gik ikke lang tid før jeg fik de ting leveret. 1.7 Undersøgelse af aktivitet og dagligdag Da der i ovenstående casehistorie forklares om de problematikker, en borger med MS kan opleve i dagligdagen, fokuseres der i næste afsnit nærmere på en undersøgelse omkring dette. Eva Månsson Lexell, Susanne Iwarsson og Jan Lexell (2006) undersøgte i artiklen The complexity of daily occupations in multiple sclerosis, hvilke aktivitetsproblematikker borgere med MS oplevede i dagligdagen, og hvilke af disse borgerne med MS opfattede som værende mest betydningsfulde. I undersøgelsen benyttede de den svenske udgave af undersøgelsesredskabet The Canadian Occupational Performance Measure (COPM). I undersøgelsen udførte Lexell E, Iwarsson og Lexell J (2006) et interview i begyndelsen af et rehabiliteringsforløb af 47 borgere med MS, hvoraf 28 af dem var kvinder og 19 var mænd. De hyppigst vurderede problematikker befandt sig inden for områderne: Personlig pleje, mobilitet/færdsel og husholdning, herunder rengøring og madlavning. Undersøgelsen viste ligeledes, at det er disse områder, som betød mest for borgerne med MS at kunne udføre tilfredsstillende, og at de scorede lavt i tilfredsheden med udførelsen af disse områder. Lexell E, Iwarsson og Lexell J (2006) konkluderede, at det var vigtigt at benytte et undersøgelsesredskab, der kunne belyse alle aspekter af borgere med MS aktivitetsproblematikker og daglig livsførelse for at kunne lave målsætninger for rehabilitering, som tog udgangspunkt i borgernes ønsker og selvvurdering. 1.8 Argumentation for baggrund og ergoterapeutisk vinkel Nedenfor argumenteres for genstandsfeltet, der leder os videre til en endelig problemformulering. Som tidligere beskrevet sætter Scleroseforeningen (Christensen 2010) spørgsmålstegn ved brugen af FN s handicapkonvention i forhold til borgere med MS. Side 14 af 73

15 Dette leder os hen til at undersøge nærmere, om hvad borgere med MS mener om de tiltag, der iværksættes for at forbedre deres dagligdag. I problembaggrunden er der set nærmere på, hvad sygdommen MS er samt hvilke aktivitetsproblematikker, borgere med MS oftest oplever. Dette leder hen til at danne en større forståelse for, hvordan livet med denne diagnose kan være. Desuden fortæller en borger med MS i casehistorien om de problematikker, hun oplever i dagligdagen som følge af sygdommen, samt om de ergoterapeutiske tiltag hun har fået bevilget i form af hjælpemidler. Dette gør, at vi finder det relevant at se på, hvordan borgere med MS tilpasser sig de ændringer, der er nødvendige for at få et tilfredsstillende hverdagsliv. For at vide hvilke ændringer der kan være relevante for denne målgruppe, foretog vi et praksisbesøg på et sclerosecenter, hvor vi fandt frem til, at ergoterapeuterne netop arbejder med kompenserende tiltag for at lette dagligdagen (Bachelorgruppe 2010a). Som tidligere beskrevet er MS, ifølge Ravnborg, Albrechtsen og Andersen (2006), en kronisk lidelse, hvor tilstanden gradvist forværres. Der arbejdes ifølge ovenstående med kompenserende tiltag til denne målgruppe, og på baggrund af dette inddrages nedenstående model Modellen over sammenhæng i begreber knyttet til den ergoterapeutiske intervention for at argumentere yderligere for dette projekts relevans for ergoterapeuter. Side 15 af 73

16 Birgitte Christensen Gammeltoft og Anette Enemark Larsen (2007) fastslår, at den ergoterapeutiske intervention kan være af kompenserende, genoptrænende eller vedligeholdende art. Ofte vil interventionen bestå af flere tiltag på samme tid. Ifølge Gammeltoft og Larsen (2007) viser modellen, at den ergoterapeutiske intervention kommer på banen, når der faciliteres eller genoptrænes på kropsniveau samt i substitutionen hvor der ydes kompenserende tiltag. Når ergoterapeuten yder kompenserende tiltag, skal disse adapteres af borgeren og vil derefter føre til udvikling af nye områder fx at klare dagligdagen bedre med hensyn til bad, indkøb og madlavning end tidligere. Hvis borgeren ikke adapterer de ergoterapeutiske tiltag tilstrækkeligt, vil der ikke ske en udvikling af nye områder, og ergoterapeutens intervention kan mislykkes. Som tidligere nævnt fortæller casepersonen (Bachelorgruppe 2010b), at hun har taget kontakt til en ergoterapeut, som foranledigede at hun fik kompenserende tiltag i form af hjælpemidler. Casepersonen udtrykker at: Denne del fungerede rigtig godt (Bachelorgruppe 2010b). Det kunne derfor være relevant for ergoterapeuter at benytte ovenstående model til at undersøge, om casepersonen har adapteret de kompenserende tiltag. Ligeledes vil Gammeltoft og Larsens (2007) model kunne anvendes til ergoterapeuternes arbejde på sclerosecenteret (Bachelorgruppe 2010a), da de arbejder med kompenserende tiltag. I forbindelse med udskrivelse har ergoterapeuterne som tidligere nævnt mulighed for at lave et opfølgende hjemmebesøg. Ved dette besøg har ergoterapeuterne lejlighed til at undersøge, om borgeren med MS har adapteret de kompenserende tiltag, og om udvikling af nye områder har fundet sted. Hvis dette ikke er tilfældet, kan interventionen blive tilpasset. Da rehabilitering som tidligere nævnt i definitionen: baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammen-hængende og vidensbaseret indsats (Marselisborg 2004, s.16 nederst) og har til formål, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv, valgte vi en induktiv tilgang i projektet. Dette valg foretog vi, da det er individuelt, hvad der er meningsfuldt for det enkelte individ, og vi ønskede borgernes egne oplevelser af, hvad et selvstændigt liv indebærer. Ovenstående viden fra problembaggrunden leder os frem til følgende problemformulering. Side 16 af 73

17 2. Problemformulering Følgende afsnit indeholder den induktive problemformulering. Problemformuleringen for den deduktive del af projektet følger i afsnittet Sammenhold med eksisterende teori. Hvordan oplever borgere med MS at de integrerer de kompenserende tiltag i dagligdagen efter endt rehabiliteringsophold? 2.1 Forforståelse Dette afsnit omhandler vores forforståelse omkring emnet. Vores forforståelse er repræsenteret ud fra den viden, vi som ergoterapeutstuderende har, samt litteratursøgningen omkring emnet. På baggrund af denne viden formoder vi, at borgere med MS oplever, at det er svært at integrere de kompenserende tiltag efter endt rehabiliteringsophold. Dette formoder vi, da borgere med MS har problemer i daglig-dagen, da deres funktioner er nedsat på grund af sygdommen. De kan lide af træthed og manglende overskud. Desuden formoder vi, at de har flere gøremål i dagligdagen, når de er kommet hjem fra et rehabiliteringsophold, i form af indkøb, madlavning, tøjvask med mere, hvilket vi mener, kan give mindre overskud og tid til at integrere de nye kompenserende tiltag efter hjemkomsten. Derudover går vi ud fra, at nogle borgere med MS har lettere ved at integrere kompenserende tiltag end andre, da der er stor forskel på sygdommens udfald. 2.2 Formål og målgruppe Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan borgere med MS oplever, at de integrerer de kompenserende tiltag i dagligdagen, efter de har været på et rehabiliteringsophold. Målgruppen for projektet er hovedsageligt ergoterapeuter, som er ansat i kommunen og som arbejder med blandt andet kompenserende tiltag til daglig, samt deres ledere. Side 17 af 73

18 Projektets resultat kan sætte fokus på, hvordan de borgere med MS der har været på et rehabiliteringsophold, oplever at få integreret de kompenserende tiltag i dagligdagen, efter de er kommet hjem. Derudover er det relevant for ergoterapeuter, som arbejder på et rehabiliteringscenter, da det kan udvikle deres praksis i forhold til hvordan en udskrivelse gribes an, og hvordan borgerne i dagligdagen kan drage nytte af de kompenserende tiltag, som de har opnået på rehabiliteringscenteret. 3. Metode I det følgende afsnit vil vi præsentere og gøre rede for valg af forskningsmetode og videnskabsteori. Desuden omhandler afsnittet design for dataindsamlingen. 3.1 Forskningsmetode og forskningstype Vi har valgt at bruge den kvalitative forskningsmetode, da denne metode ifølge Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (2010) søger at belyse menneskelige oplevelser, følelser og tanker. Den kvalitative forskning interesserer sig for menneskets egne perspektiver på fænomener i denne verden. Forskeren tilstræber at forstå menneskelivet i de lokale praksisser, hvor livet leves og ikke kun at se det udefra. Vi benyttede den forstående forskningstype, da vi søgte viden på den udforskedes perspektiv. Det betyder, at forskeren forsøger at få viden ud fra de udforskedes holdninger, meninger, vurderinger, motiver og intentioner, set i sammenhæng med den kontekst de er i. Konteksten er de sammenhænge, de udforskede befinder sig i. Dette kan være fysiske rammer, værdier og eventuelle handicaps. Det er ifølge Laila Launsø og Olaf Rieper (2005) her, deres meninger og forståelser dannes. 3.2 Videnskabsteori I det nedenstående afsnit er den benyttede videnskabsteori beskrevet Fænomenologi Som videnskabsteori brugte vi en fænomenologisk tilgang. Ifølge Brinkmann og Tanggaard (2010) er fænomenologien et begreb, der søger at forstå de sociale fænomener ud fra aktørens egne perspektiver. Dette indebærer, at informanterne beskriver, hvordan de oplever verden, da forskeren antager, at den vigtige virkelighed er den informanten opfatter. Vi har brugt en fænomenologisk tilgang, da vi opbyggede Side 18 af 73

19 interviewene ud fra informanternes perspektiv, og det var deres oplevelser og forståelse af livsverdenen vi forfulgte Hermeneutik I kombination med fænomenologi brugte vi hermeneutikken til den specifikke databearbejdning. Hermeneutik er ifølge Jacob Birkler (2009) læren om forståelse eller fortolkningskunst. For at kunne forstå vore informanters perspektiv og oplevelser blev vi ifølge hermeneutikken nødt til at få dybere indblik i egen forforståelse og fordomme og sætte disse i spil. Hvis vi ikke var bevidste om egne fordomme, ville dette medføre, at vi ikke var åbne for den nye viden, vores informanter gav os, og vores resultater kunne blive fejlfortolkede. Ved at benytte hermeneutikken sikrede vi os, at vi fik en åben dialog, hvor ingen parter sad med den endegyldige sandhed. Birkler (2009) pointerer, at forskeren ikke bør påtage sig informanternes forståelse af egen livsverden, men derimod tilstræbe at udvide sin egen forståelse og horisont. Vi brugte hermeneutikken i forhold til at analysere vores data og til at være opmærksomme på konteksten i den givne situation. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) betyder dette i praksis, at forskeren skal være opmærksom på informantens hele situation og bevidst kunne skelne mellem det sagte og egne fordomme. Vi lagde vores egen forforståelse til side, og analysen var udelukkende baseret på, hvad informanterne havde sagt, og deres perspektiv var i fokus. Dette betød, at vores forforståelse ændrede sig i takt med, at informanternes udsagn blev belyst Kombination af induktiv og deduktiv tilgang Projektet er skrevet overvejende induktivt, men har en deduktiv dimension da dette er påkrævet i forhold til retningslinjerne for bacheloreksamen (Bilag 2). Der er benyttet en kodegruppe fra den datastyrede analyse, som bliver sammenholdt med eksisterende teori. Kirsti Malterud (2003) hævder, at forskeren i den induktive tilgang tager udgangspunkt i det unikke, i vores tilfælde informanternes egen oplevelse af deres livsverden, og under bearbejdningen bevæger forskeren sig mod det generelle og almene. Forskeren tager udgangspunkt i sine data og forsøger at skabe nye begreber ud fra disse. Den deduktive tilgang er ifølge Malterud (2003) en tilgang, hvor man bruger almen viden til at beskrive et enkeltstående tilfælde. Da denne tilgang er kendetegnet ved, at der bruges i forvejen kendte modeller, begreber og teorier, er den derfor Side 19 af 73

20 teoristyret. Hvis den induktive og deduktive tilgang kombineres ligeværdigt, kaldes dette ifølge Per Schultz Jørgensen (1995) abduktion. 3.3 Design I det nedenstående afsnit beskrives udarbejdelse af dataindsamling som litteratursøgning, interviewguide samt de inddragede informanter Litteratursøgning Inden projektets start var emnet det overvejende omdrejningspunkt i forhold til litteratursøgningen. Vi gjorde nogle overvejelser om, hvad emnet skulle være, udarbejdet en midlertidig problemformulering og fik derfor også en idé om, hvilke søgedatabaser der kunne være relevante at bruge. Ud fra emnet blev der fundet danske begreber, der kunne belyse den midlertidige problemformulering. Disse begreber blev oversat til engelsk (Bilag 3), da der ikke var meget data om emneområdet på dansk. Da vi gerne ville systematisere vores søgninger i de videnskabelige databaser, har vi udfyldt en matrice (Bilag 3) af søgeord. Vi har benyttet følgende databaser: Pubmed, Cinahl, Cochrane, PsycINFO og Academic Search Elite. Der er søgt forholdsvis bredt med hensyn til perioderne, artiklerne kan være fra, da emnet er ret specifikt og der ikke er skrevet meget litteratur om det. Under søgningen har vi kombineret emneord ved hjælp af boolske operatorer: AND, OR og NOT. Herunder har det især været AND, der har været benyttet for at kunne finde artikler inden for et snævert område, som vores midlertidige problemformulering lagde op til. Søgeordene blev i løbet af søgningen udvidet med ord og begreber, der blev fundet i de artikler, der havde relevans for vores emne. Udover søgedatabaserne blev der søgt litteratur på bibliotek.dk. Portaler som Scleroseforeningen (2010) blev benyttet til at finde relevant baggrundsviden om emnet. Artikler blev udvalgt på baggrund af abstracts i artiklerne. Disse artikler blev skimmet, og artikler uden relevans for emnet blev frasorteret. Til sidst havde vi to relevante artikler, som er brugt til baggrunden. I forhold til validiteten af artikler har vi forsøgt at holde os til artikler fra større anerkendte tidsskrifter. Der er blevet foretaget en subjektiv vurdering af de forskellige artiklers undersøgelser, og forskerne i artiklerne er blevet subjektivt vurderet i forhold til deres troværdighed. Side 20 af 73

21 3.3.2 Interviewguide Det efterfølgende afsnit samt afsnittene om validering af interviewguide og interviews omhandler den anvendte metode til at udføre interviews. Vi lavede et kvalitativt forskningsinterview af tre borgere med sclerose, som alle har været på et rehabiliteringsophold inden for det sidste år. De kvalitative forskningsinterviews blev lavet som explorative interviews, der ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er et åbent interview, hvor der ikke er fastlagt en struktur på forhånd. Forskeren har et område eller et problemfelt, der skal afdækkes, og følger derpå op med uddybende spørgsmål. Vi havde på forhånd lavet en interviewguide med spørgsmål inden for visse emner, som kunne belyse vores problemformulering (Bilag 4). De overordnede emner var sygdomsforløb, rehabiliteringsophold samt erfaringer med at tilvænne sig nye tiltag efter rehabiliteringsophold. Disse emner kunne give os indblik i informanternes problematikker grundet diagnosen, hvilke nye tiltag der var foretaget på sclerosecenteret, og hvordan de brugte det efterfølgende i dagligdagen. Under emnet sygdomsforløb startede vi med at stille spørgsmålet: Vil du kort fortælle om dit sygdomsforløb, fra da du fik diagnosen? Det valgte vi, da Kvale og Brinkmann (2009) hævder, at de første minutter af et interview er altafgørende for interviewets forløb, og dette spørgsmål lægger op til, at informanterne blot skal fortælle om egen livsverden og ikke skal tage stilling til noget. Vi var opmærksomme på at stille åbne spørgsmål, for bedst muligt at få informanterne til at fortælle om deres erfaringer omkring emnet. Vi valgte ikke at følge interviewguiden slavisk, men lyttede til informantens svar og var villige til at forfølge de emner, som de tog op. Interviewet startede med en briefing der ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er vigtig at lave, da hovedintervieweren informerer informanten, om formålet med interviewet, den medbragte diktafon og eventuelle spørgsmål. Efter hvert interview sluttede vi af med en debriefing (Kvale & Brinkmann 2009), hvor intervieweren adspurgte informanten, om der var nogle opfølgende kommentarer. Imellem hvert interview havde bachelorgruppen en intern verbal debriefing, hvor der blev udvekslet meninger og oplevelser af det foregående interview, så eventuelle fejl, misfortolkninger og mangler kunne rettes til efterfølgende interview (Kvale & Brinkmann 2009). Side 21 af 73

22 Test af interviewguide samt rollefordeling Launsø og Rieper (2005) påpeger, at en interviewguides validitet øges ved at lave et pilotinterview, hvor det afprøves, om spørgsmålene er forståelige, og om nøglebegreberne er korrekt afstemt forsker og informant imellem. Derudover er det en vigtig faktor, at informanten til pilotinterviewet opfylder inklusions- og eksklusionskriterierne. Dette var ikke muligt, da der kun var tre informanter, som opfyldte kriterierne. Derfor fandt vi en informant til et testinterview, som opfyldte næsten alle inklusions- og eksklusionskriterier undtaget kriteriet om et rehabiliteringsophold. Der blev ikke udført et decideret pilotinterview, da testpersonen ikke opfyldte inklusionskriteriet om at have været på et rehabiliteringsophold, men derimod et testinterview for at afprøve testpersonens forståelse af spørgsmålene samt bachelorgruppens roller Interviews Interviewene foregik efter informanternes ønske i deres eget hjem. Lise Dyhr og Lone Schmidt (1995) påpeger, at de fysiske rammer for et interview kan have en indflydelse på, hvor frit informanten vil tale om emnet. Vi havde afsat ca. en time pr. besøg som inkluderede briefing og debriefing. Vi havde valgt kun at bruge en time grundet informanternes sygdomskarakter, hvor der var risiko for, at informanterne kunne udtrættes. Hele bachelorgruppen deltog ved samtlige interviews, én var hovedinterviewer, en anden var suppleant og tidtager, den sidste var referent. Ved de enkelte interview placerede vi os strategisk i forhold til rollefordelingen, så intervieweren sad direkte over for informanten. Suppleanten sad tæt ved intervieweren, og referenten sad længst væk for ikke at forstyrre. For at sikre ensartet spørgeteknik fastholdt vi denne rollefordeling gennem alle tre interviews. Elisabeth Hall (1995) slår fast, at det er vigtigt, at forskeren adskiller rollerne som fagperson og forsker, men i stedet er samme ensartede person med samme holdninger, værdier og adfærd. Dette havde vi ikke opnået, hvis vi havde byttet roller ved hvert interview. Ved briefingen blev informanterne informeret om brug af diktafon, formål, anonymitet og underskrev samtykkeerklæring (Bilag 5). Da flere af informanterne havde kognitive skader, og det i forvejen kan være svært at huske, hvad der blev sagt ordret i interviewet, fravalgte vi at sende transskriptionerne til gennemlæsning ved informanterne (Kvale og Brinkmann 2009). Side 22 af 73

23 3.3.3 Udvælgelse af informanter Dette afsnit omhandler de overvejelser, der er gjort i forhold til udvælgelse af informanter, ud fra de nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier, samt hvordan kontakten til informanterne er foregået Inklusions- og eksklusionskriterier Inklusionskriterier Eksklusionskriterier - Informanterne skal have diagnosen multipel sclerose - Informanterne skal have været på minimum et ophold på et sclerosecenter - Informanterne skal bo i eget hjem - Informanterne skal have modtaget kompenserende tiltag under deres ophold på sclerosecenteret - Det må ikke være mere end et år siden, at informanterne har været på sclerosecenteret - Informanten bør ikke være så udpræget kognitiv skadet, at han/hun er urealistisk omkring egen situation Skema 1: Inklusions- og eksklusionskriterier De ovenfor stillede kriterier blev lavet for at sikre, at de udvalgte informanters udsagn kunne belyse vores problemformulering (Malterud 2003). Informanterne skulle have multipel sclerose, da det var borgere med denne diagnose projektet omhandlede. Informanterne skulle have været på minimum et ophold på et sclerosecenter, da fokus var rettet mod de kompenserende tiltag, de havde fået under et rehabiliteringsophold. Informanterne skulle bo i eget hjem, da problemformuleringen lagde op til at undersøge, hvordan informanterne integrerede de kompenserende tiltag i dagligdagen. Informanterne skulle have modtaget kompenserende tiltag under deres ophold på sclerosecenteret, da det var integreringen af disse kompenserende tiltag, der ønskedes belyst. Det måtte ikke være mere end et år siden, informanterne havde været på sclerosecenteret, da opholdet skulle være nogenlunde frisk i erindringen, og der helst ikke måtte være sket for store forandringer i informanternes funktionsniveau, som kunne have indflydelse på integreringen af de kompenserende tiltag. Informanten skulle ikke være så udpræget kognitiv skadet, at han/hun var urealistisk omkring egen Side 23 af 73

24 situation, da det kunne give ukorrekte data i form af manglende erindring om opholdet på sclerosecenteret eller kompenserende tiltag Kontakt til informanterne Nedenstående beskrives, hvordan kontakten til informanterne er opstået. Ergoterapeuten på sclerosecenteret skabte den første kontakt til informanterne pr. telefon, da de på sclerosecenteret har tavshedspligt og ikke må videregive oplysninger om den enkelte borger. Ergoterapeuten, havde på forhånd fået tilsendt vores inklusionsog eksklusionskriterier på mail, og efter praksisbesøget på sclerosecenteret blev vi kontaktet af ergoterapeuten som oplyste data på de tre informanter, som har indvilget i at deltage i projektet. Ud fra de oplysninger ergoterapeuten gav om informanterne, valgte vi at inkludere dem alle tre. Herefter kontaktede vi informanterne telefonisk for at bekræfte deres deltagelse og kort at informere om projektets formål. Der blev efterfølgende udsendt informationsbrev til informanterne med informationer om projektet (Bilag 6), da Launsø og Rieper (2005) pointerer, at forskeren bør oplyse informanterne nærmere om interviewet i et informationsbrev. 3.4 Databearbejdning De nedenstående afsnit omhandler metode for transskribering samt beskrivelse af analysemetode Transskribering De indhentede data fra de tidligere nævnte interviews er blevet transskriberet, da Kvale og Brinkmann (2009) påpeger, at dette er med til at strukturere data i en form, så de egner sig til at blive analyseret. Der blev udarbejdet konventioner til transskribering (Bilag 7) med skriftlige instruktioner, for at sikre at alle interviews blev transskriberet ens. De medlemmer i bachelorgruppen, der ikke transskriberede de enkelte interview, gennemgik transskriptionerne for eventuelle fejl for derved at øge reliabiliteten. Vi valgte i gruppen selv at transskribere, da forskere som selv transskriberer ifølge Kvale og Brinkmann (2009) i en større grad vil kunne huske de følelsesmæssige aspekter i interviewet. Hvert medlem i gruppen transskriberede ét interview hver, da alle var til stede under interviewene og havde oplevet den nonverbale kommunikation. Det var et stort arbejde at transskribere, og derfor valgte vi denne arbejdsfordeling. Side 24 af 73

25 3.4.2 Analysemetode Vi tog udgangspunkt i Malteruds (2003) tillempning af Amedeo Giorgis fænomenologiske analysemetode til at systematisere og analysere data. Denne analysemetode er datastyret og opdelt i fire trin: Helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning. Nedenstående beskrives, hvordan hvert af de fire trin blev benyttet i analysen. Dannelse af helhedsindtryk: I det første trin dannede vi et helhedsindtryk af materialet ved at gennemlæse de transskriberede sider, og under denne gennemlæsning så vi efter temaer med relevans for problemformuleringen. Ifølge Malterud (2003) er det her vigtigt at lægge sin forforståelse til side, så vi er åbne for, hvad materialet fortæller. Vi udvalgte følgende midlertidige temaer: Træning, forfængelighed, hjælpemidler og tilbud samt løsningsmuligheder, da det var de temaer, der gik igen i teksten, som havde relevans for problemformuleringen. De meningsbærende enheder: Malterud (2003) hævder at der i dette trin skal laves en systematisk gennemgang af materialet. Derfor valgte vi, med temaerne fra forrige trin i baghovedet, at gennemlæse transskriberingen, og derefter klippede vi de meningsbærende tekststykker ud. Det gjorde vi for at systematisere de meningsbærende enheder og gøre det visuelt overskueligt. Efterfølgende samlede vi de enkelte tekststykker i grupper ud fra de førnævnte temaer. Grupperne blev derefter kodet ud fra de fællestræk, der var imellem informanternes udsagn. Kodegrupperne blev: Udførelse af fysisk træning i dagligdagen, selvopfattelse, brugen af hjælpemidler og boligændringer samt teknikker til at lette dagligdagen. Vi lavede en matrice (Bilag 8) for at systematisere de meningsbærende enheder i forhold til kodegrupper. I matricen (Bilag 8) udvalgte vi tekststykker, der var relevante for problemformuleringen. På denne måde kan man ifølge Malterud (2003) se, hvordan informanterne hver især bidrager til kodegrupperne, og dette giver et overblik over, hvem de forskellige udtalelser er fra. Meningskondensering: På dette trin skal der ifølge Malterud (2003) ses nærmere på de enkelte kodegrupper for at finde relevante subgrupper, som kan belyse problemformuleringen. Ud fra vores kodegrupper fandt vi i fællesskab frem til følgende subgrupper: Det er svært at overskue det hele, prioritering af træning i dagligdagen, accept af brugen af hjælpemidler, fravælgelse af kompenserende tiltag, kompenserende tiltag som en hjælp i dagligdagen samt at fungere i dagligdagen. Side 25 af 73

26 Sammenfatning fra kondensering til beskrivelser og begreber: Dette trin handler ifølge Malterud (2003) om at sammensætte tekststykkerne igen og danne nye beskrivelser eller begreber. Ud fra dette beskæftigede vi os med det beskrivende niveau, da vi ikke havde intentioner om at finde nye begreber, men at beskrive informanternes udsagn på en loyal måde. Malterud (2003) hævder, at der på dette trin kan opleves, at nogle kodegrupper ikke længere er præcise nok i forhold til materialet. Derfor valgte vi at ændre kodegruppens prioritering af træning i dagligdagen til prioritering af fysisk træning i dagligdagen, for at præcisere den kontekst informanterne snakkede om. Enkelte citater blev fjernet fra matricen (Bilag 8), og nye blev tilføjet. 3.5 Etiske overvejelser Dette afsnit omhandler de etiske overvejelser, der er gjort i forbindelse med projektet. Efter aftale med ergoterapeuten på sclerosecenteret, er sclerosecenteret og ergoterapeuten ikke anonymiseret bortset fra navns nævnelse. Ergoterapeuten underskrev samtykkeerklæring herom (Bilag 9). Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) bør informanterne informeres om projektets formål og procedure. Det omfatter fortrolighed og viden om, hvem der får adgang til materialet. Informanterne er informeret telefonisk omkring projektet af ergoterapeuten fra sclerosecenteret og har efter indvilligelse i projektet fået tilsendt et informationsbrev (Bilag 6). Informanterne har underskrevet en samtykkeerklæring (Bilag 5) omkring brugen af data. Informanterne er også blevet bekendtgjort med, at disse data vil blive opbevaret fortroligt og senere blive forsvarligt destrueret. 4. Oversigt over informanterne I dette afsnit præsenteres informanternes personlige forhold samt baggrundsoplysninger. Informant X1 Informant X2 Informant X3 Køn Kvinde Kvinde Mand Alder Diagnosticeret Familie- og boligforhold - Bor alene i handicapvenlig bolig - Har kæreste - Bor alene - Har kæreste - 2 børn - 3 børnebørn - Bor alene - Har kæreste - Ingen børn - 1 mor og 2 Side 26 af 73

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2

Indholdsfortegnelse. Forord...1. Læsevejledning...2 Indholdsfortegnelse Forord...1 Læsevejledning...2 1.0 Problemstilling...3 1.1.0 Problembaggrund... 3 1.2.0 Problemformulering... 6 1.2.1 Hypoteser... 6 1.2.2 Nominelle definitioner... 6 1.2.3 Operationelle

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården

Rehabiliteringstilbud 107. Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringstilbud 107 Rehabiliteringscenter Strandgården 3 MÅlgruppe Vi hjælper dig videre i livet, når skaden er sket! Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdende træning efter lov om Social Service & Genoptræning efter Sundhedsloven Godkendt i Socialudvalget den 4. april 2013-1 - Indholdsfortegnelse

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND...

FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... FORORD... 1 1.0 PROBLEMBAGGRUND... 2 1.1 PROBLEMFORMULERING... 5 1.2 NØGLEBEGREBER... 6 2.0 METODE... 8 2.1 UNDERSØGELSESDESIGN... 8 2.2 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 8 2.2.1 Kvalitativ metode... 8 2.2.2

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering på ældreområdet Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af

Læs mere

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice

Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Kvalitetsstandarder Praktisk hjælp, pleje og madservice Godkendt i Byrådet den 15. december 2015 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.36.00-P23-1-15

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Bilag 1. Pubmed søgning

Bilag 1. Pubmed søgning 12.0 Bilagsliste Bilag 1... 2 Pubmed søgning... 2 Bilag 2... 3 Litteraturvurdering af kvantitativ artikel... 3 Bilag 3... 5 Litteraturvurdering af kvalitativ artikel... 5 Bilag 4... 7 Tilladelse fra datatilsynet...

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Udarbejdet af: Søren Pedersen. Fys 508. University College Lillebælt

Udarbejdet af: Søren Pedersen. Fys 508. University College Lillebælt Udarbejdet af: Søren Pedersen Fys 508 University College Lillebælt Dette bachelorprojekt er udarbejdet af Søren Pedersen Fys. 508 University College Lillebælt Intern vejleder: Lene Lønnerup Ekstern vejleder:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? Demensfagkoordinator Karin Svendsen og udviklingskonsulent Birgitte Højlund FAGLIG DEMENSDAG 21.11.2013 REHABILITERING: HVIDBOGENS definition passer

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet:

Institut for Menneskerettigheder har følgende bemærkninger til udkastet: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K

Læs mere

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN 28.11.2011 Tilstede fra AMPS FNE bestyrelsen: Sonja Vinkler, Jette Fischer, Vibeke Dinesen, Mette Hedeboe AMPS instruktør: Eva Wæhrens Referent: Mette Hedeboe

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk (på computer, skrivemaskine

Læs mere

Vaccinen der sætter sine spor

Vaccinen der sætter sine spor Vaccinen der sætter sine spor En kvalitativ undersøgelse af piger med symptomer opstået efter HPV-vaccinen og hvilken betydning det har for deres hverdag Maria Vendelbo Jensen Sanne Böhlers Stephanie Fredsgaard

Læs mere

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.

BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1

Læs mere

Når en borger får muskelsvind

Når en borger får muskelsvind Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE

INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE INSPIRATIONSPAPIR BEDRE SAMMENHÆNG I REHABILITERINGSINDSATSEN FOR BORGERE MED MULTIPEL SCLEROSE Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 kl@kl.dk www.kl.dk

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Når dagligdagen ikke længere trues

Når dagligdagen ikke længere trues Professionshøjskolen University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen EO6v Når dagligdagen ikke længere trues Et kvalitativt projekt omhandlende ældres dagligdag i forbindelse med en boligtilpasning

Læs mere

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM...

1. Problembaggrund... 3. 2. Formål... 6. 3. Problemstilling... 7. 3.1. Definition af nøgleord... 7. 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... Indholdsfortegnelse 1. Problembaggrund... 3 2. Formål... 6 3. Problemstilling... 7 3.1. Definition af nøgleord... 7 4. Teorigennemgang... 8 4.1. OTIPM... 8 4.1. MOHO... 9 5. Design, materiale og metode...

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen

Unge og Facebook. - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook. Bachelorprojekt udarbejdet af. Natasja Gajhede Larsen Unge og Facebook - et ergoterapeutisk perspektiv på unges oplevelse af aktiviteten Facebook Bachelorprojekt udarbejdet af Natasja Gajhede Larsen Lia Pape Ovesen Sandi Sjørup Ergoterapeutuddannelsen Hold

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Det skriger langt væk af, at her er en handicappet

Det skriger langt væk af, at her er en handicappet 2013 Det skriger langt væk af, at her er en handicappet Det skriger langt væk af, at her er en handicappet - Et kvalitativt studie af hvordan stigmatisering påvirker brugen af hjælpemidler og derved aktivitetsudøvelsen

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2 Skal vi gennemføre balance-

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Livet med Multipel Sclerose med fokus på specialiseret individuelt rehabiliteringsforløb

Livet med Multipel Sclerose med fokus på specialiseret individuelt rehabiliteringsforløb Bachelorprojekt, Februar 2014 Livet med Multipel Sclerose med fokus på specialiseret individuelt rehabiliteringsforløb Camilla Møller Hansen En2010S Ergoterapeutuddannelsen University College Sjælland

Læs mere

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang Tilsyn Anmeldt den. 6. marts 2013 Rehabiliteringscenteret Brændgårdsvej 20 B 7400 Herning Leder: Kirsten Svendsen Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse.

Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats. En fænomenologisk undersøgelse. 1 Hvordan oplever unge mødre en terapeutisk indsats En fænomenologisk undersøgelse. Afgangsprojekt November 2011 Den sociale diplomuddannelse Børn og Unge University College Lillebælt Den Sociale Højskole,

Læs mere

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen

- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Patientinformation. TeleCare Nord

Patientinformation. TeleCare Nord Patientinformation TeleCare Nord patientinformation TeleCare Nord TeleCare Nord er et telemedicinsk projekt for KOL-patienter i Nordjylland. Projektet baserer sig på gode resultater fra tidligere telemedicinske

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår

Læs mere

Administrationsbacheloruddannelsen

Administrationsbacheloruddannelsen Studieretninger 5. semester Januar 2015 Skriftlig og mundtlig del Ekstern censur 7-trins-skalaen Opgavesættet består af i alt 5 sider. Eksamen Form Skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Eksamenen kan gennemføres

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune

Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning. for ergoterapeutstuderende. i Herning Kommune . Målbeskrivelse: Klinisk Undervisning for ergoterapeutstuderende i Herning Kommune februar 2011 1 Præsentation af Herning Kommune som undervisningssted: Herning Kommune har et indbyggertal på ca. 84.000

Læs mere

VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI

VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE REHABILITERING SOM KOMMUNAL STRATEGI DANSK - SVENSK Sygeplejerske - sjuksköterska Social- og sundhedsassistent - undersköterska Fysioterapeut - sjukgymnast Ergoterapeut -

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2015 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Mål for ældreområdet

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2016 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere