Landbrugets økonomi. 1. marts Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 2013

Transkript

1 Landbrugets økonomi Østdansk Landbrugsrådgivning Rønnede 26. februar 213 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug TEMAER: Prognose for landbrugets driftsresultater Foreløbige driftsresultater Økonomisk spredning i landbruget Kortlægning af dansk landbrug Forslag til ny EU-reform 1

2 Prognose for landbrugets driftsresultat december 212 Klar fremgang siden krisen i : Stabilisering af driftsresultat på 6-7. kr. 1. Alle bedrifter Heltidsbedrifter 1. Kr Gns * 212* 213* 214* Generelle tendenser i indkomstprognosen 211 var tæt på et gennemsnitsår for sektoren (godt 4. kr.) ligger niveauet for driftsresultatet kr. højere Årsagerne til højere indtjening er: Forbedret bytteforhold Fortsat lave renter (trods øgede bidragssatser og rentemarginaler) Produktivitetsfremgang Mindre tab på finansielle kontrakter Driftsresultatet på ca kr. for den gennemsnitlige landmand nærmer sig et tilfredsstillende niveau Før aflønning af ejerens arbejdskraftindsats og forrentning af egenkapitalen 2

3 Prognose for landbrugets driftsresultat december 212 Heltidsbrug Slagtesvin Søer Integreret Kvæg Planter Mink kr * 213* 214* Landmandsbarometeret Landmændene selv forventer stor fremgang i resultatet 6 Landmandsbarometer Forventet driftsresultat næste år i forhold til indeværende år 53, , ,2 8,8 1,6 Driftsresultat efter finansiering Meget negativ Negativ Omtrent uændret Positiv Meget positiv 3

4 Udvalgte forudsætninger for prognosen * 213* 214* Mælkepris (kr./kg EKM) 2,37 2,64 2,51 2,65 2,55 Svinekød (kr./kg) 9,83 1,69 11,84 13,5 13,4 Foderhvede (kr./hkg) Raps (kg./hkg.) Soyaskrå (kr./hkg.) Gødning (kr./hkg) Brændstoffer (indeks) Lang rente, inkl. bidrag 5,31 5,16 4,8 4,9 5,5 Kort rente, inkl. bidrag 2,59 2,41 2,8 1,86 2,5 Store omkostninger til brændstof og energi Fremgang trods uændret høje kapacitetsomkostninger Op 11 pct. i 211 (brændstof og energi (19%), maskinstation, løn og vedligeholdelse)* 1.8 Heltidsbedrifters udgifter til brændstof i alt Mio kr

5 Stærkt bytteforhold for svin og planter svagt for kvæg Indeks 26 = Bytteforhold for landbruget i alt Bytteforhold for svin 214 Indeks 26 = Bytteforhold for kvæg Bytteforhold for planter Indeks 26 = Indeks 26 = Hvad påvirker økonomien i landbruget? Finansielt Kreditklemme Højere bidrag og rentemarginal Højere markedsrenter Omlægning til fast rente (+2 pct.) Udløb af afdragsfrihed Nye finansieringskilder? Energipriser Geopolitisk uro Politik Natur- og landbrugskommission EU-reform Minus 2 pct. direkte støtte Evt. minus 15 pct. flyttet til LD Evt. national udligning Europæisk gældskrise Negativt for efterspørgsel Positivt for renter Stigende global efterspørgsel Demografi, indkomst og bioenergi Begrænset globalt udbud Kampen om jord Byudvikling, ekstremt vejr, ørkenen breder sig, saltophobning etc. 5

6 Konjunktur Gns. Landbrugets konjunkturer Overophedning Mink Svin Højkonjunktur Planter Opsving Kvæg Hele landbruget: 28-29: Depression 21: Lavkonjunktur 211: Opsving 212: Højkonjunktur 213/14: Overophedning? Vækstafmatning Lavkonjunktur Recession Depression Tid Høje priser på landbrugsprodukter Tilnærmelsesvis højkonjunktur i landbruget Indeks, januar 21 = 1 6

7 Prisudsigterne de næste 1 år er positive Forsyningsbalancen bliver skarpere Det hæver prisniveauet og giver større volatilitet Reale råvarepriser ( = gns ) Prisudsigterne de næste 4 år Efterspørgsel: Fordobling af efterspørgslen frem til 25: Befolkningstilvækst fra 7 mia. (211) til 9,1 mia. i mio. flere mennesker om året Øget velstand fører til stigende fødevareforbrug pr. indbygger Øget anvendelse af bioenergi Kilde: FAO/OECD 7

8 Kraftig stigning i produktion af bioethanol og biodiesel Prisudsigterne de næste 4 år Konkurrence om planteprodukterne til energi og ernæring Hård kamp om arealerne Prisudsigterne de næste 4 år Udbud: Fødevareproduktionen skal fordobles frem mod 25 Det dyrkede areal kan højest vokse 5-1% I Danmark falder det dyrkede areal med ca.,3% pr. år Befolkningstilvækst på over 2 mia. mennesker kræver plads Vandmangel er et stigende problem Klimaforandringer giver ekstreme vejrforhold => Ekstremt store krav til produktivitet og høstudbytter 8

9 Prisudsigterne de næste 4 år Danmark kan blive en af vinderne hvis vi vil: Høj effektivitet og stærk konkurrenceevne Høj selvforsyningsgrad og stabil fødevaresituation Mindre befolkningstilvækst God adgang til vand Klimaforandringerne bliver overvejende gunstige for dansk landbrug Foreløbige regnskaber allerførste kig Markant forbedring på ca. 37. kr. fra 211 til 212 Bekræfter prognose på kr. i 212 Bytteforhold, omkostningsstyring, finansielle kontrakter og renter Samtlige heltidsbrug bedrifter (211) Foreløbige driftsresultater 77 regnskaber Seneste Realiseret Realiseret Foreløbige driftsresultater 212 prognose I 1. kr for 212 Ændring Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomk Resultat af primær drift Finansieringsomk Driftsresultat, landbrug * 372* * Heraf værdistigning på besætning og beholdning på ca. 15. kr. 9

10 Foreløbige regnskaber Planter Markant forbedring på ca. 5. kr. fra 211 til 212 Bytteforhold, finansielle kontrakter, renter og omkostningsstyring Kapacitetsomkostninger steg 5 pct. produktionsstigning og opdrift Foreløbige driftsresultater heltids planteavl 61 regnskaber I 1. kr. Realiseret 211 Foreløbige driftsresultater 212 Ændring Dyrket areal, ha Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat, landbrug Foreløbige regnskaber Svin Markant forbedring omkring millionen fra 211 til 212 mark og stald! Foreløbige driftsresultater Søer - 99 regnskaber I 1. kr. Realiseret 211 Foreløbige driftsresultater 212 Ændring Antal årssøer* Dækningsbidrag, mark Dækninsbidrag, svin Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat, landbrug * Foreløbige driftsresultater Slagtesvin - 79 regnskaber I 1. kr. Realiseret 211 Foreløbige driftsresultater 212 Ændring Antal slagtesvin* Dækningsbidrag, mark Dækningsbidrag, svin Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat, landbrug * Foreløbige driftsresultater Integreret - 45 regnskaber I 1. kr. Realiseret 211 Foreløbige driftsresultater 212 Ændring Antal dyreenheder* Dækningsbidrag, mark Dækningsbidrag, svin Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat, landbrug * * Heraf værdistigning på besætning og beholdning på ca. 16. kr. * Heraf værdistigning på besætning og beholdning på ca. 15. kr. * Heraf værdistigning på besætning og beholdning på ca kr. 1

11 Foreløbige regnskaber kvæg Forværring!!! på ca kr. fra 211 til 212 Reel forværring ca. 23. kr. på grund af værdistigning på besætning og beholdning Forringet bytteforhold og ingen effektivitetsgevinster Foreløbige driftsresultater konventionelle heltid 36 regnskaber* I 1. kr. Realiseret 211 Foreløbige driftsresultater 212 Ændring Antal årskøer* Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Resultat af primær drift Finansieringsomkostninger Driftsresultat, landbrug * * Heraf værdistigning på besætning og beholdning på ca kr. Stor spredning i resultaterne Man skal være varsom med at generalisere Ca. +/- 1 mio. kr. mellem bedste/dårligste tredjedel og gennemsnittet 1.5. Afstand mellem bedste/dårligste og gennemsnit Kr Dårligste tredjedel Bedste tredjedel 11

12 Stor spredning i resultaterne Klart størst spredning inden for svineproduktion Men også over 1 mio. kr. i forskel mellem bedste og dårligste tredjedel i de andre driftsgrene 1.5. Afstand mellem bedste/dårligste og gennemsnit Kr Mælk Dårligste tredjedel Svin Dårligste tredjedel Planter Dårligste tredjedel Mælk Bedste tredjedel Svin Bedste tredjedel Planter Bedste tredjedel Stor spredning i resultaterne Selv den dårligste tredjedel af svineproducenterne har udsigt til overskud i 213 og 214 De bedste mælkeproducenter klarer sig godt de dårligste vil fortsat have store problemer Bedste/dårligste tredjedel Kr Mælk Dårligste tredjedel Svin Dårligste tredjedel Planter Dårligste tredjedel Mælk Bedste tredjedel Svin Bedste tredjedel Planter Bedste tredjedel 12

13 Kortlægning af økonomisk styrke i dansk landbrug Forudsætninger Produktpriser Renter Gældspct. Reinvesteringer/afdrag Ejeraflønning Privat indtjening Krav til egenkapitalforretning Udviklingsgruppen 5 års gns. priser - 1 std.afv. + 2, pct. < 7 pct. Stjerner Alle afskrivninger (Maskiner, inventar og bygninger mv.) Stjernefrø 3. kr. Inkl. 4 pct. Risikogruppen 5 års gns. priser - ½ std.afv. 5 års gns. priser +1, pct. - 5 års gns. rente < 7 pct. Alle afskrivninger (Maskiner, inventar og bygninger mv.) Sejtrækkerne Afskrivninger på maskiner og inventar 3. kr. Inkl. 2 pct. 3. kr. Inkl. pct. Overlevelsestruede Kortlægning af økonomisk styrke i dansk landbrug 5, 4, 3, 2, Stjerner og Stjernefrø: Kan skabe positivt resultat Kan aflønne alle indsatsfaktorerne tilfredsstillende Robuste over for økonomiske stød Stort udviklingspotentiale Sejtrækkere: Kan skabe positivt resultat Kan ikke aflønne indsatsfaktorerne tilfredsstillende Sårbare over for økonomiske stød Optimering er forudsætning for udvikling Overlevelsestruede: Kan ikke skabe positivt resultat Kan ikke aflønne indsatsfaktorerne Økonomiske stød kan endeligt afgøre virksomhedens skæbne Afvikling er mere relevant end udvikling 1,, 13

14 Kortlægning af økonomisk styrke i dansk landbrug Udviklingskraft: 27 pct. af mælkeproducenter, 4 pct. svin og 41 pct. planter Overlevelsestruede:19,3 pct. mælk, 13,5 pct. svin og 5,8 pct. planter Indtjeningsproblem: 3 pct. mælk, 17,1 pct. svin og 31 pct. planter Økonomisk styrke 6, 5, 53,4 46,6 53,1 4, 3, 2, 22, 19,3 31,9 13,5 14,7 26,3 1, 5,3 8, 5,8, Mælk Svin Planter Sammenligning af indtjening Mælk Udviklingsgruppens arbejdskapital/fri kapital = normalt investeringsår Risikogruppen har et alvorligt indtjeningsproblem Overlevelsestruede har et stort likviditetsbehov Større forskel på resultat efter finansiering pga. gældsniveau og rente 2.5 Indtjening - Mælk i 1. kr kr Driftsresultat Driftsres. før fin. Likv. til inv./opsp. 14

15 Sammenligning af indtjening svin og planter Udviklingsgruppens arbejdskapital/fri kapital = normalt investeringsår Risikogruppen har et alvorligt indtjeningsproblem Overlevelsestruede har et stort likviditetsbehov Større forskel på resultat efter finansiering pga. gældsniveau og rente 2.5 Indtjening - Svin I 1. kr. 2. Indtjening - Planter I 1. kr. 1. kr Driftsresultat Driftsres. før fin. Likv. til inv./opsp Driftsresultat Driftsres. før fin. Likv. til inv./opsp. 1. ktr. Sammenligning af indtjeningsnøgletal - Mælk Forskellene i evnen til at opnå et positivt resultat skyldes flere poster Forskellen starter allerede ved DB, bliver forstærket ved primær drift og yderligere forstærket på vej mod bundlinjen! De bedste har både bedre styr på styk-, kapacitets- og finansielle omkostninger 7 Økonomiske nøgletal - Mælk ,5 55,4 51,7 47, ,2 28, ,6 9,6 5,9 5, 3,3 1,7 Dækningsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad 15

16 Stor forskel i kapacitetsforbruget Generelt store forskelle mellem bedste og dårligste mælkeproducenter Der er noget at hente de fleste steder 25 Kap. omk. i pct. af DB - mælkeproducenter 23,8 2 17,4 21, 15 15,8 13,7 11,7 14,9 13, 12,1 1 1,3 9,7 9, 8,1 6,4 5 4,4 4,6 3,8 3,7 2,9 3,1 2,8 3,1 2,1 2,6 2,2 2,7 4,9 5, Energi Brændstof Maskinstation Afskrivninger Vedligehold Forsikringer Div. omk. Stjerner Stjernefrø Sejtrækkere Overlevelsestruet Sammenligning af indtjeningsnøgletal Svin og planter Forskellene i evnen til at opnå et positivt resultat skyldes flere poster Forskellen starter allerede ved DB, bliver forstærket ved primær drift og yderligere forstærket på vej mod bundlinjen! De bedste har både bedre styr på styk-, kapacitets- og finansielle omkostninger Økonomiske nøgletal - Svin 46, ,3 35,3 26, ,7 6 4,5 1,7 2,5,3 Dækningsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad Økonomiske nøgletal - Planter 9 78,2 8 76,1 7,2 72, ,7 5 43,2 4 27, ,9 5,4 1 3,4 1,9,9 Dækningsgrad Overskudsgrad Afkastningsgrad 16

17 Stor forskel i kapacitetsforbruget Generelt store forskelle mellem bedste og dårligste planteproducenter Der er noget at hente de fleste steder 4 Kap. omk. i pct. af DB - svineproducenter 35 35, ,5 2 19,3 18, , 5,7 7,6 12,1 6,5 4,9 3,6 4, 3,5 3,5 3,9 8,4 13,9 1, 8,2 8,3 2,1 2,4 3, 4,6 13, 7,8 5,3 5,9 Energi Brændstof Maskinstation Afskrivninger Vedligehold Forsikringer Div. omk. Stjerner Stjernefrø Sejtrækkere Overlevelsestruet Stor forskel i kapacitetsforbruget Generelt store forskelle mellem bedste og dårligste planteproducenter Der er noget at hente de fleste steder Kap. omk. i pct. af DB - alle planteproducenter 3 27, ,3 2 19,2 18, ,4 15,2 1 11, 1, 9,1 7, 7,4 6,9 6,3 6, 9,5 11,2 4,9 6,8 7,2 9,9 11,7 5 1,4 1,9 2,7 2,4 3, 4,2 2,9 Energi Brændstof Maskinstation Afskrivninger Vedligehold Forsikringer Div. omk. Stjerner Stjernefrø Sejtrækkere Overlevelsestruet 17

18 Sammenligning af gæld og renter - Mælk Udviklingsgruppen har markant mindre og billigere gæld 12, Gæld, gældsprocent og Realkreditandel - Mælk Gæld i mio. kr. 1, 96,6 8, 7, , 61, ,9 4, 34,2 2, 11,3 18,1 22,5, Gæld Gældsprocent Realkreditandel Sammenligning af gæld og renter Svin og planter Udviklingsgruppen har markant mindre og billigere gæld 12, Gæld, gældsprocent og Realkreditandel Svin Gæld i mio. kr. 1, Gæld, gældsprocent og Realkreditandel - Planter Gæld i mio kr. 1, 93,9 87 8, 84, , 6, 4, 2, 37,2 28, ,2 7,5 64,3 46, , 4, 2, 26,6 18,417,4 11,2 46,948,4 4, 6, Gæld Gældsprocent Realkreditandel, Gæld Gældsprocent Realkreditandel 18

19 Sammenligning af gæld og renter - Mælk Udviklingsgruppen har lavere bankrenter - banker prisdifferentierer mere 9, Gennemsnitlig finansieringsrente - Mælk 8, 7, 6, 5, 6,4 7,1 7,4 7,7 5,2 5,7 6,1 6,4 4, 3, 2,6 2,7 2,7 2,6 2,9 3, 3,4 4, 2, 1,, Gns.rente RKI Kassekredit Bank ekskl. KK Gns.rente i alt Sammenligning af gæld og renter Svin og planter Stort set ens renteniveau mellem driftsgrene svin har dog lidt højere kassekreditrenter Planteavlere har nogenlunde samme renteniveau trods lavere gæld 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, Gennemsnitlig finansieringsrente - Svin 8,4 8,4 7,9 6,3 6,1 5,6 5,2 4,9 4,1 3,4 2,6 2,6 2,82,9 2,5 2,5 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, Gennemsnitlig finansieringsrente - Planter 8,5 8,2 7,3 6,5 6,2 5,6 5,6 5,4 4,3 3,3 3, 3, 2,6 2,6 2,6 2,5 2, 2, 1, 1,, Gns.rente RKI Kassekredit Bank ekskl. KK Gns.rente i alt, Gns.rente RKI Kassekredit Bank ekskl. KK Gns.rente i alt 19

20 Sammenligning af størrelse - Mælk Mindre mælkebrug klarer sig bedst Investeringskalkuler, -budgetter, timing, ambitioner, ledelseskompetencer? Marginalløn og arbejdsproduktivitet! 9. Størrelse - Mælk Antal timer, Omsætning i 1. kr. 25 Størrelse - Mælk Antal køer, Aktiver i mio. kr ,3 29,7 31,6 36,5 Normtimer Omsætning - Køer Aktiver Sammenligning af størrelse - Svin Mindre svinebrug klarer sig generelt bedst dog med undtagelser Investeringskalkuler, -budgetter, timing, ambitioner, ledelseskompetencer? Marginalløn og arbejdsproduktivitet! Størrelse - Svin Antal timer, Omsætning i 1. kr Størrelse - Svin Antal DE, Aktiver i mio. kr ,8 42 4,7 39,6 Normtimer Omsætning DE Aktiver 2

21 Sammenligning af størrelse - Planter Mindre plantebrug klarer sig generelt bedst dog med flere undtagelser 5. Størrelse - Planter Antal timer, Omsætning i 1. kr. 3 Størrelse - Planter Antal ha., Aktiver i mio. kr Normtimer Omsætning - Dyrket areal Aktiver Sammenligning af alder - Mælk Signifikant forskel i alder mellem Stjerner og Overlevelsestruede Etableringstidspunkt Investeringserfaring 51 Alder - Mælk 5 49, Antal år 47 47, ,

22 Sammenligning af alder Svin og planter De lidt yngre Overlevelsestruede skiller sig ud Etableringstidspunkt Investeringserfaring Alder - Svin Alder - Planter Antal år ,9 46,9 47,9 45,1 Antal år ,5 5, , Kortlægning af økonomisk styrke i dansk landbrug Over 4 pct. af samtlige landbrug har udviklingskraft Knap 6 pct. har ikke Hvert ottende landbrug er Overlevelsestruet Hvert femte er ikke i stand til at skabe et positivt driftsresultat (indtjeningsproblem) 6, 5, 53,4 Økonomisk styrke 46,6 53,1 47 4, 3, 31,9 26,3 29 2, 1, 5,3 22, 19,3 8, 13,5 14,7 5,8 12,8 11,2, Mælk Svin Planter Hele landbruget 22

23 Kortlægning af økonomisk styrke i dansk landbrug De overlevelsestruede har 49 mia. kr. i gæld (heraf ca. 29 mia. RKI-gæld og 16 mia. bankgæld) Kvæg Svin Planter Mink Øvrige I alt Andel af oms. Udviklingskraft 27 % 4 % 4 % 8 % 4 % 42 % (5.18) Risikogruppe 73 % 6 % 6 % 2 % 6 % 58 % (7.22) - Heraf Overlevelsestruet 25 % 14 % 6 % 2 % 3,5 % 11,2 % (1.39) Andel af gæld 42 % 33,5 % (9 mia. kr.) 58 % 66,5 % (179 mia. kr.) 15 % 18 % (49 mia. kr.) EU-reformen og den økonomiske styrke i dansk landbrug 3 hovedelementer i CAP22: 2 pct. reduktion i hektarstøtte i alt 1,4 mia. kr. Mulighed for at flytte 15 pct. af den resterende støtte mellem hektarstøtte (søjle I) og Landdistriktsstøtte (søjle II) op til 1 mia. kr. National udligning, så alle hektar opnår samme støttebeløb (fordeling af kvægpræmier ) Hvis forslaget vedtages: 2 pct.-reduktion: 925 virksomheder (ca. 7,5 pct.) mister evnen til at opnå positiv indtjening Med ca. 2 mia. i gæld, heraf 4,3 mia. kr. bankgæld Overflytning af 15 pct. fra søjle I til Søjle II uden tilbageførsel eller med tilknyttede omkostninger: 1.73 virksomheder (14 pct.) mister evnen til at opnå positiv indtjening med ca. 4 mia. kr. i gæld, heraf ca. 9 mia. kr. bankgæld) I alt risiko for at i alt 3.1 bedrifter mister evnen til at opnå positiv indtjening 23

24 Hvis du vil vide mere om landbrugets økonomi 24