Kapitel 1. Kort og godt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 1. Kort og godt"

Transkript

1 Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder, at det er et godt tidspunkt at forsøge at forebygge, intervenere og rette op på de unges brug af rusmidler, da adfærden endnu ikke er en så integreret del af de unges dagligdag 1. Ligeledes ved vi, at det er meget få, der prøver stoffer første gang efter 20-års-alderen (Ekholm et al. 2005). Vi ved samtidig, at jo tidligere de unge starter, desto større er risikoen for, at de på sigt vil udvikle et problematisk rusmiddelforbrug. Det gør arbejdet med at forebygge særdeles vigtigt. At det ofte er de samme unge mennesker, som både har et stort alkoholforbrug, ryger hash og eksperimenterer med illegale stoffer (Sundhedsstyrelsen 2007), understøtter, at vi bør have skærpet fokus på de unge, der udsætter sig selv for en eller flere af disse former for risikoadfærd. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at et rusmiddelmisbrug meget sjældent er det eneste problem, de unge slås med (Ehrenreich og Hansen 2006). Dette er en betydningsfuld erkendelse, fordi vi dermed har mulighed for at udvide fokus, så det mere bredt kommer til at handle om elever, der mistrives. Et rusmiddelmisbrug er således et meget klart signal om, at den unge har behov for hjælp, støtte og forandring. Kommunerne vurderer i den forbindelse, at det for de fleste unges vedkommende forholder sig sådan, at de havde problemer og vanskeligheder, inden der opstod et misbrugsproblem selvom det for nogle unges vedkommende er stofmisbruget, der har medført problemerne (Sundhedsstyrelsen 2007). Samtidig er de elever, der har et misbrugsproblem, i øget risiko for også at være eller blive kriminelle. Hvilken vej sammenhængen i den forbindelse går, er ikke entydig, men statistisk set er der en forbindelse, som ikke kan forklares ved tilfældigheder. Udviklingen følges løbende Ønskerne og tankerne bag regelmæssigt at gennemføre rusmiddelundersøgelser går på flere niveauer. For det første har man valgt, at det skal ske kontinuerligt for at sikre, at de beslutninger, som træffes, hviler på så solidt og pålideligt opdateret et grundlag som muligt. Det er ikke nok, at vi tror, vi ved, hvordan de unge agerer; der er behov for sikker viden. For det andet skal kontinuiteten være med til at sikre, at udviklingen i de unges adfærdsmønstre følges så tæt, at det er muligt at gribe hurtigt ind, hvis der iagttages uheldige tendenser. 1 I den forbindelse er det heldigvis sådan, at det at prøve illegale stoffer typisk er et ungdomsfænomen, som for de flestes vedkommende kun praktiseres i en kortere periode i de unge år. Side 8 RusmiddelundersøgelseN 2008

2 Velvidende at vi er inde i en samfundsudvikling, hvor både ting og relationer langt fra er statiske, er der behov for løbende at gøre status og overveje, om man er på rette spor. Stillingtagen til resultaterne Det vil med andre ord sige, at der skal tages stilling til tallene. Hvornår er noget bekymrende, og hvornår er det ikke? Undersøgelserne kan således skabe overblik og give kvalificeret viden om, på hvilke områder der er behov for at arbejde forebyggende. Endvidere kan undersøgelserne give pejlinger på, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at gå til værks. Ved at følge udviklingen i de unges rusmiddelforbrug har vi desuden mulighed for mere kvalificeret at udtale os om effekten af de forebyggende indsatser. Første led i analysefasen er derfor at få dannet et overblik over de unges erfaringer, vaner og holdninger, således at vi bl.a. får kendskab til, i hvor høj grad drenge og pigers erfaringsverden og holdninger er ens og endvidere får indsigt i, hvilke problematikker der er aktuelle på 6. klassetrin, og hvilke udfordringer der ligger i forhold til 9. klassetrin. Det vil sige, at empirien skal beskrives så klart som muligt, således at forskelle og ligheder træder tydeligt frem, hvilket gør det muligt at danne sig et nuanceret billede af tingenes tilstand. Næste led er at sætte tallene ind i en større sammenhæng. Dette er ønskeligt, da det er en hjælp i forhold til at gå ind i den værdidiskussion, som naturligt følger i kølvandet på den indsigt, som rusmiddelundersøgelsen giver os. Således er det vanskeligt i sig selv at afgøre, om 5 % er meget, lidt eller et acceptabelt niveau. Dette afhænger dels af, hvilket rusmiddel vi taler om, dels af, hvilke risici der er forbundet hermed, og dels om, hvordan det placerer Aalborg i forhold til resten af Danmark, som umiddelbart udgør en naturlig referenceramme. Dette betyder ikke, at det på nogen måde er acceptabelt, at f.eks. 17 elever i 6. klasse har prøvet at tage ecstasy. Det er problematisk, og det skal der tages hånd om. Pointen er, at de indsatser og initiativer, der skal iværksættes, naturligvis må afhænge af, om der er tale om generelle problemer (som kræver en universel forebyggelse) eller problemer omhandlende en minoritetsgruppe (som kræver en selektiv og mere specifik forebyggelse). Der skal ikke skydes gråspurve med kanoner. På den anden side kræver det en vedvarende, koordineret og gennemgående indsats, når vi f.eks. sætter os som mål at hæve elevernes alkoholdebutalder. For at afdække om og i givet fald i hvor høj grad eleverne har et bekymrende rusmiddelmisbrug, er der altså behov for at få taget nogle grundlæggende værdidiskussioner; dels om, hvad der er rimeligt/acceptabelt, dels om, hvad der er realistisk. Først med udgangspunkt i et troværdigt og nuanceret billede af de unges vaner og med en stillingtagen til disse, bliver det muligt at udvikle og planlægge en overordnet forebyggelsesindsats. De helt centrale spørgsmål er her: Hvad ønsker vi at ændre eller forebygge? Hvilke niveauer er acceptable? Hvad er vores målsætninger/succeskriterier? Først når vi har svar på disse spørgsmål, er det tid til dels at se på, hvilke erfaringer man andre steder har gjort sig i forbindelse med forebyggelse af samme eller lignende problematikker, dels at søge viden og RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 9

3 information om de unges holdninger til at bruge de forskellige rusmidler. Begge vinkler er vigtige at få integreret i arbejdet for at give gode betingelser for et frugtbart og vellykket forebyggelsesarbejde. Gennem kendskab til de unges holdninger vil der være mulighed for at få en pejling af, hvordan man på den mest kvalificerede måde kan gå ind og intervenere. En af nøglerne til at udvikle nogle frugtbare forebyggelsesinitiativer er således kendskab til elevernes tanker om og oplevelser med rusmidler. Megen forskning peger i retning af, at det ofte ikke er et vidensproblem 2, som ligger bag risikoadfærden, men derimod et holdningsproblem eller måske nærmere et kulturelt problem forstået på den måde, at sociale spilleregler og tilhørsforhold har en afgørende betydning for den enkeltes adfærd. på hovedresultaterne vedrørende rusmidlerne alkohol, hash og rygning. Hvis der ønskes viden om undersøgelsens resultater vedrørende ecstasy, speed og snifning af gasser og organiske opløsningsmidler, henvises der til de respektive kapitler. Alkohol Alkohol er det rusmiddel, som er mest udbredt. To ud af tre elever (68 %) på 6. til 10. klassetrin har prøvet at drikke alkohol, og godt halvdelen af eleverne (52 %) har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder. Eleverne angiver hyppigst privatfester og hjemme som de steder, hvor de drikker alkohol. Det betyder, at forældrene har en vigtig rolle. Det er en indsigt, som er væsentlig, hvis vi vil gøre os håb om at ændre noget, og som samtidig fordrer, at vi i højere grad går ind og aflæser de unges adfærd i den kontekst, de unge befinder sig i. Tendensen er, at jo højere klassetrin, desto større en andel drikker alkohol, og jo hyppigere drikkes der. I 10. klasse det vil sige i 16-års-alderen har 95 % af eleverne prøvet at drikke alkohol. 1.2 Sammenfatning af undersøgelsens hovedfund Det helt overordnede billede, der tegner sig af de unge i Aalborg Kommune, er, at de i høj grad har erfaringer med alkohol og i nogen grad med hash og cigaretter, mens kun en lille minoritet eksperimenterer med de øvrige stoffer. Ud fra et faresignalperspektiv vælger vi at sige, at der er grund til bekymring, hvis eleverne drikker alkohol ugentligt eller hyppigere. Samlet set er det 13 % af de unge, der angiver at drikke alkohol minimum én gang ugentligt det vil konkret sige 782 af de unge, som er med i undersøgelsen. Det er således vigtigt at slå fast, at brugen af ecstasy, speed og snifning af gasser og organiske opløsningsmidler er en adfærd, som langt hovedparten af eleverne ikke har nogen erfaring med. Det gælder, uanset om eleverne går på 6., 7., 8., 9. eller 10. klassetrin. Derfor vil denne sammenfatning også kun fokusere Hash Langt størstedelen af de adspurgte elever har ikke prøvet at ryge hash. Til gengæld har over halvdelen af de 9 % af elever, som har erfaringer med at ryge hash, prøvet det flere end 2 gange. I absolutte tal svarer det til, at 549 af eleverne har prøvet at ryge hash, og 296 af disse elever har gjort det adskillige gange. 2 Omfattende evalueringer af forebyggelsesprogrammer, som har været rettet mod at øge de unges viden om stoffer, deres virkninger og konsekvenser, har vist, at dette er lykkedes, uden at det dog har vist sig at have konsekvenser i forhold til de unges adfærd (Faggiano et al. 2007). En vigtig hovedkonklusion er således, at rent vidensbaserede forebyggelsesprogrammer ikke er hensigtsmæssige i arbejdet med at forhindre unge i at eksperimentere med stoffer. Side 10 RusmiddelundersøgelseN 2008

4 Dette peger i retning af, at det kan være risikofyldt at have en imødekommende eller åben holdning til det at prøve at ryge hash. Faren ved en accepterende holdning er, at der er stor risiko for, at det ikke forbliver en engangsforestilling. Viden om rusmidler Skolen og forældrene er de to kilder, som eleverne hyppigst angiver som kilder til deres viden om alkohol. Når det drejer sig om viden omkring stoffer, er skolen og medierne de oftest angivne kilder. Ikke overraskende, men alligevel bemærkelsesværdigt, mener 79 % af eleverne uden erfaringer med hash, at det ikke er i orden at ryge hash, mens det blandt gruppen af unge, der har erfaringer med hash, er betydeligt færre, der tager afstand fra hashrygning (31 %). I et SSP-perspektiv bør man være opmærksom på, at hash er det mest udbredte illegale stof blandt de ældste skoleelever. Eftersom skolen er den hyppigst nævnte kilde, er det særlig vigtigt, at den viden og de holdninger, som skolen formidler, er hensigtsmæssige og baserer sig på faktuelle tal. De klassetrins udarbejdede analyser, viser endvidere, at kammeratskabsgruppen får større og større betydning som videnskilde, jo ældre eleverne bliver. Dette betyder alt andet lige, at det ikke er ligegyldigt, hvem de unge har som forbilleder. Rygning 90 % af de adspurgte elever ryger ikke cigaretter dagligt, og i den forbindelse er det heldigvis sådan, at andelen, der ryger, falder, jo lavere klassetrin vi kigger på. Ligeledes forholder det sig sådan, at der blandt dem, der ryger, er flest, der ryger 1-5 cigaretter dagligt. Dette gælder for alle klassetrin med undtagelse af 10. årgang. Til gengæld finder vi desværre, at de elever, der begynder at ryge dagligt i en ung alder (på 6. klassetrin eller tidligere), har en større risiko for at komme til at ryge mange cigaretter end dem, der starter senere. Brugen af rusmidler i forhold til klassetrin For alle de undersøgte rusmidler (med undtagelse af snifning af gasser og organiske opløsningsmidler), gælder det ikke overraskende at der er en stigende andel, der har prøvet rusmidlerne med stigende klassetrin. Det gælder både for drenge og piger. Der kan derfor være god mening i at arbejde med klassernes sociale kapital, her forstået som elevernes generelle omsorg for hinanden, da det blandt andet kan være en farbar vej i arbejdet med at mindske sociale overdrivelser og forebygge flertalsmisforståelser (mere herom i kapitel 11). På tværs i kommunen De områdespecifikke analyser viser bemærkelsesværdigt, at der kun er små forskelle distrikterne imellem. Dette peger i retning af, at det overordnet giver god mening at iværksætte en forholdsvis ensartet forebyggelsesindsats i samtlige distrikter. Udviklingen fra 2005 til 2008 Når vi ser på udviklingen fra 2005 til 2008, er der både positive og negative fund. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, om såvel de positive som de negative fund er udtryk for en egentlig tendens. Med disse forbehold in mente vil vi ikke desto mindre se på et par af resultaterne på alkohol-, hash- og rygeområdet. RusmiddelundersøgelseN 2008 Side 11

5 Hvad alkohol angår, gælder det, at vi har kunnet spore en meget svag positiv tendens i forhold til de unges alkoholdebutalder. Ellers ser det på den ene side ud som om, at det er blevet mere almindeligt, at de unge har drukket alkohol inden for de seneste 3 måneder. På den anden side ser det samtidig ud som om, at der er færre, der drikker alkohol meget ofte, og som drikker mange genstande alkohol ved fester og byture. Hvad hash angår, så har der været et fald i andelen, der har prøvet at ryge hash. Det er ligeledes positivt, at der har været et fald i andelen, der har prøvet at ryge hash flere end 2 gange. Ser vi på rygning, er det ikke lykkedes at udskyde de unges rygestart, ligesom det heller ikke har været muligt at sænke andelen af dagligrygere. I positiv retning ses dog, at de elever, der ryger, generelt ryger mindre. Disse fund giver formentligt en indikation af, i hvilken retning vi bevæger os. De unges omgang med rusmidler fremover En anden af de måder, hvorpå vi vil forsøge at spå om fremtiden, er ved at sammenholde resultaterne vedrørende eleverne på 6. og 7. klassetrin fra 2005-undersøgelsen med tallene fra indeværende undersøgelse. Umiddelbart peger en sådan sammenstilling i retning af, at de unge på mellemtrinnet var mere belastede i 2005, end de er i dag. Hvis dette er tilfældet, er der god grund til at gøre sig forhåbninger om, at vi er inde i en positiv udvikling, og at der er gode chancer for, at de elever, som forlader folkeskolen om 2-4 år, er mindre belastede end de elever, der går ud nu eller i den nærmeste fremtid. Hvorvidt denne forudsigelse holder stik, må tiden vise. Her kommer mange andre faktorer naturligvis også i spil, som f.eks. kvaliteten af fremtidige forebyggelsesprogrammer og samfundsudviklingen generelt. En ting er dog sikker: Den eneste måde, hvorpå vi kvalificeret kan forholde os aktivt til udviklingen, er ved med jævne intervaller at undersøge de unges viden om, holdning til og brug af rusmidler. Side 12 RusmiddelundersøgelseN 2008

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

1.0 Baggrund. 2.0 Formål 1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014

STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 STATUS PÅ PROGRESSIONSMÅLINGEN RUTE 42 FEBRUAR 2014 I denne status viser vi, hvordan besvarelserne i Rute 42 udvikler sig. Perioden er fra sommeren 2013, hvor målingen første gang blev foretaget, og løbende

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Rusmiddelundersøgelsen

Rusmiddelundersøgelsen Rusmiddelundersøgelsen Udviklingen i de unges holdninger til, brug af og viden om rusmidler, gennem de sidste 10 år samt deres erfaringer med kriminalitet og hvordan de trives Pixie-udgave Rusmiddelundersøgelsen

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune

Greve-forsøget. et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Greve-forsøget et forsøg med udvikling af forebyggelsesmetoden social pejling i Greve Kommune Af: Flemming Balvig og Lars Holmberg Videncenter for Social Pejling Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik Indholdsfortegnelse Forord side 3 Indledning til politikken side 4 Alkohol og andre rusmidler i tal side 6 Aalborg Kommunes rolle på rusmiddelområdet side 8 Visioner side

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Kapitel 2. Om undersøgelsen

Kapitel 2. Om undersøgelsen Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form

Læs mere

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P Unge i Aalborg HoldningsDanerne S S P Indsatsområder Uheldige grupperinger og rekruttering til uheldige grupperinger Rygning Omsætningen af den vedtagne rusmiddelpolitik. Herunder alkohol og tidlig debutalder

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013 Sign of safety SOS Pædagogisk dag 26. marts 2013 Hvad er Signs of safety? Bekymringer Undtagelse Se ske mål Der er en metode der skal læres, derfor skal I arbejde i mindre grupper Det er målet med i dag

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan arbejder vi med det?

Hvordan arbejder vi med det? KENDER DU DE ANDRE? Aftenens indhold og forløb Program Trivsel forebyggelsesindsatser Social pejling Hvad er det? Aftenens udfordring hvad tror I? Hvordan kan I støtte op om Hvad børnenes gør beslutninger

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010

Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010 Forældreforeningens havde inviteret Anne Bendtsen, forebyggelseskonsulent ved Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Syddjurs Kommune SSP Læseplan

Syddjurs Kommune SSP Læseplan Bilag 4. Syddjurs Kommune SSP Læseplan Indhold: Indledning side 2 0. klasse / Børnehaveklassen side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter

Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter Årsrapport 2006 for Hvidovre Ungdomsskoles Sundhedsprojekter K Kost R Røg A Alkohol M Motion S Sex & regnskab 2006 Udarbejdet af Lise Zaar Ungdomsskolen Marts 2007 Navn: Mad på den fede måde. Vi er blevet

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer : rundniveau, : dviklingsniveau. Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

HHX indsats Rusmidler og trivsel

HHX indsats Rusmidler og trivsel HHX indsats Rusmidler og trivsel Et samarbejde mellem Handelsgymnasierne i Aarhus og Folkesundhed Aarhus Efteråret 2015 Politisk opbygning RÅDMAND Jette Skive DIREKTØR Hosea Dutschke SUNDHED ØKONOMI STRATEGI

Læs mere

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

1 of 17 L Æ S E P L A N. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet 1 of 17 L Æ S E P L A N 2 of 17 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 0. klasse side 3 1. klasse side 4 2. klasse side 5 3. klasse side 6 4. klasse side 7 5. klasse side 8 6. klasse side 9 7. klasse side

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

IDEKATALOGET 2016/2017

IDEKATALOGET 2016/2017 SSP-samarbejdet i Viborg Kommune præsenterer: IDEKATALOGET 2016/2017 Børn og Unge, Skoleafdelingen Børn og Unge, Familieafdelingen Midt- og Vestjyllands Politi Velkommen til en verden af forebyggelse SSP-samarbejdet

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Alle de andre gør det! -

Alle de andre gør det! - Alle de andre gør det! - forebyggelsestiltag i 6. kl. 1 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs

Læs mere

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre

Evaluering af. Hvad jeg tror om andre Evaluering af Hvad jeg tror om andre Udarbejdet af Sundhedstjenesten og SSP samarbejdet Skanderborg kommune 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE HISTORIK OG INTRO... 3 PROJEKTETS OPBYGNING... 3 PROJEKTETS METODE...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Forebyggelse og Social pejling

Forebyggelse og Social pejling Tre almindelige antagelser om unge, risikoadfærd og forebyggelse Forebyggelse og Social pejling 1. Det bliver værre og værre! SSP Gentofte, november 21 Lars Holmberg Københavns Universitet Tre almindelige

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood 19.00-19.45 Gruppearbejde klassevis 19.45 20.20 Opsamling i plenum. 20.20 21.00 SSP Furesø

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere