Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: Fax: E-post: Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj Indledning Analyse af takstberegning og økonomistyring for de takstfinansierede institutioner har nu været drøftet i Kommunaldirektørudvalget, Kommunaldirektørforum og KKR. KKR har anmodet Kommunaldirektørudvalg om at vurdere sagen igen. Det væsentligste udestående spørgsmål er de anslåede merudgifter vedrørende takstfinansierede institutioner, samt hvorledes disse kan reduceres. I den forbindelse har det særligt været diskuteret, om takstmodellen bidrager til væksten og om der er behov for justeringer af den, også udover hvad rapporten foreslår. Især beregningen af overhead har været fremhævet i den forbindelse. På den baggrund drøftes i dette notat tre emner: 1) Hvad er forklaringen på den anslåede vækst i udgifterne til de takstfinansierede institutioner. 2) Beregningen af overhead, herunder en sammenligning med andre regioner. 3) Mulige løsninger. 2. Forklaringer på udgiftsvæksten 2.1 Den samlede vækst fra budget til budget Det fremgår af analysen, at der for de tidligere amtsinstitutioner på det sociale område er en realvækst i takstvolumen fra budget 2006 til budget 2007 på ca. 200 mio. kr. eller ca. 7,5 % i Region Hovedstaden. Det skal understreges, at der er tale om et skøn. Beregningen er baseret på et regnestykke, hvor døgntaksten for hver institution i hhv og 2007 er ganget med antal normerede pladser på den pågældende institution i Beregningen tager således ikke hensyn til en eventuel ændring i de normerede pladser fra 2006 til Der kan angives flere mulige forklaringer på denne stigning. For det første må taksterne nødvendigvis stige, fordi udgifterne til administration m.v. tidligere var finansieret over den amtskommunale skatteudskrivning, men nu skal dækkes via taksterne. For det andet kan væksten skyldes, at der er anvendt en for høj belægningsprocent eller at der har været fejl i takstberegningen. For det tredje kan der være tale om en egentlig vækst i de direkte udgifter. 2.2 Stigning som følge af overgang fra skattefinansiering til takstfinansiering Som nævnt i analysen var det forventet, at taksterne for 2007 ville stige i forhold til 2006, fordi 2007-taksterne omfatter de samlede omkostninger forbundet med institutionsdriften. En del af disse omkostninger var tidligere skattefinansierede. Stigningen i taksterne som følge af 1

2 overgangen til omkostningsbestemte takster skønnes at udgøre mellem 2-4 %, svarende til ca. 90 mio. kr. I øvrigt skal det bemærkes, at de enkelte kommuner er blevet kompenseret for nye administrative opgaver på det sociale område, herunder også omkostninger til overhead knyttet til institutionsdriften. Det skønnes, at kommunerne i det tidligere Frederiksborg og Købehavns Amt er kompenseret med 55 mio. kr. (2007-niveau) for administrative merudgifter på socialog sundhedsområdet og 31 mio. kr. til øvrig administration. En del af disse kompenserede udgifter udgøres af omkostninger vedr. institutionsadministrationen, der betales over taksterne. 2.3 Belægningsprocenter og fejl i takstberegningen Stigningen i taksterne kan skyldes, at der er anvendt en belægningsprocent, som er højere end den faktiske, eller at der har været fejl i beregningen. På grundlag af en nærmere analyse af 21 institutioners takster i 2006 og 2007 skønnes det, at fejl i takstberegningen udgør ca. 18 mio. kr. af stigningen og de i takstmodellen fastsatte belægningsprocenter udgør ca. 19 mio. kr. af stigningen. Stigningen som følge af fejl i taksten og de i takstmodellen fastsatte belægningsprocenter søges netop elimineret i analysen ved henholdsvis anbefaling 4 og 6. Anbefaling 6 går ud på, at der inden for regnskabsåret 2007 sker en berigtigelse af større, åbenlyse fejl, som er fundet eller findes i forbindelse med beregningen af takster for Anbefalingen betyder, at en del af takstopkrævningen for 2007 tilbagebetales. Desuden anbefales, at der udarbejdes en teknisk vejledning til præcisering af takstmodellen, for så vidt angår opdelingen mellem direkte og indirekte udgifter, med henblik på at undgå fejlfortolkninger fremover. Vejledningen skal også medvirke til at sikre mere ensartede regnskabsprincipper. Anbefaling 4 går ud på, at der sker en tilpasning af belægningsprocenten med udgangspunkt i de faktiske belægningsprocenter. Såfremt belægningsprocenten er højere end forudsat ved takstberegningen, anbefales en tilpasning af belægningsprocenten i opadgående retning, så den nye belægningsprocent fastsættes til gennemsnittet af de to seneste regnskabsårs faktiske belægningsprocenter. Såfremt belægningsprocenten er lavere end forudsat, anbefales det, at belægningsprocenten tilpasses i nedadgående retning, så den nye belægningsprocent efter en konkret vurdering fastsættes indenfor intervallet mellem den eksisterende belægningsprocent og den senest kendte faktiske belægningsprocent. Hvis der reguleres fuldt ud i op- og nedadgående retning kan det medføre en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til økonomistyringen på institutionerne. Ved fuld efterregulering fratages institutionerne et incitament til udgiftsstyring, idet et eventuelt merforbrug blot væltes over på taksten næste år og i forhold til fuld efterregulering af belægningsprocenten vil der ikke være noget incitament til at indskrive nye brugere hurtigst muligt på ledige pladser og herved begrænse omkostningerne ved tilbuddet. 2.4 Væksten i de direkte udgifter På grundlag af den nævnte analyse af 21 institutioners takster i 2006 og 2007 skønnes det, at stigningen i de direkte udgifter fra budget 2006 til budget 2007 udgør ca. 70 mio. kr. Det bemærkes i den forbindelse, at der kan være tale om enten en egentlig forøgelse af omkostningerne eller at man i budgetterne for 2007 har indregnet, hvad der sædvanligvis er blevet tilført institutionerne i løbet af året, mens de var i amtskommunalt regi. Det er derfor relevant at vurdere udgiftsniveauet også i forhold til regnskaberne for 2006, der netop nu foreligger i regnskab 2006 for det tidligere Frederiksborg og Københavns Amt. 2

3 For Frederiksborg Amt er der sket en samlet stigning på knap 78 mio. kr. fra de oprindelige budgetter til regnskab De skyldes blandt andet, at der tilføres midler til institutionerne i løbet af året fra centrale puljer. Sammenlignes regnskabet med de korrigerede budgetter er der sket en samlet stigning på godt 27 mio. kr. For Københavns Amt har der været et merforbrug på knap 29 mio. kr. i forhold til de oprindelige budgetter på Socialudvalgets og Psykiatriudvalgets område. Det skyldes blandt andet, at der også her tilføres midler fra centrale puljer i løbet af året. Ses på regnskabsresultatet i forhold til de korrigerede budgettet er forskellen knap 10 mio. kr. Kommunerne i det tidligere Københavns Amt har beregnet takster på baggrund af det oprindelige budget for 2006 korrigeret for tilførsel af puljemidler efter 1. halvår På grundlag af disse tal må det vurderes, at ca. halvdelen af de 70 mio. Kr. skyldes, at budgettet er indrettet efter det forventede regnskabsniveau og ikke efter budgettet. Det bemærkes i den forbindelse, at den netop indgåede økonomiaftale indeholder en yderligere kompensation på det sociale område på 850 mio. kr. Baggrunden for kravet er den meraktivitet, der afspejles i alle de tidligere amters regnskaber på socialområdet. En kompensation på 850 mio. kr. fordelt efter indbyggertal svarer til 250 mio. kr. til kommunerne i hovedstadsregionen. Konklusion Gennemgangen viser, at en stor del af stigningen i taksterne skyldes overgangen til omkostningsbaserede takster, som er indført med baggrund i Socialministeriets bekendtgørelse af 10. november 2006 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Disse udgifter har kommunerne fået kompensation for. Herudover skønnes det, at ca. 37 mio. kr. skyldes fejlberegninger og de i takstmodellen fastsatte belægningsprocenter. Begge stigninger søges elimineret ved henholdsvis anbefaling 4 og 6 i analysen. Resten af stigningen (ca. 70 mio. kr.) skønnes at udgøre en stigning i de direkte udgifter. De tidligere amter regnskaber for det sociale område viser, at der har været merudgifter i forhold til det budgetterede. Ca. halvdelen af stigningen kan formentlig henføres til, at der er taget hensyn til det forventede faktiske udgiftsniveau i taksten for Endelig bemærkes, at den netop indgåede økonomiaftale indeholder en yderligere kompensation til kommunerne i region hovedstaden på 250 mio. kr. som følge af merudgifterne i amternes regnskaber for Beregningen af overhead Det har spillet en stor rolle i debatten, at de indirekte omkostninger er opgjort til 10 % i Region Hovedstaden, men væsentligt lavere i andre regioner. Der kan derfor være grund til at sammenligne opgørelsen. Tabel 2. Indirekte omkostninger i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 10 % til finansiering af overhead, tilsyn, udvikling og vedligeholdelse af bygninger 4 % til overhead og tilsyn 5 % overhead 0,5 % generel udvikl. Tilsyn fastsættes efter udgifter 5,5 % adm. 0,2 % tilsyn 0,5 % udvikl. 0,2 % dok. af kvalitet Ingen fastsat %. Driftsherrens udgifter til adm. og tilsyn indregnes i takst. 3

4 Region Hovedstadens indirekte omkostninger ligger på ca. 8 %, hvis omkostninger til vedligeholdelse af bygninger isoleres, mens Region Syddanmarks og Region Midtjyllands indirekte omkostninger ligger på ca. 6-7 %. Dette vel at mærke - efter at Region Midtjylland har besluttet sig for en samlet besparelse på 1,2 %. Region Nordjylland har ingen fastsat procentsats, så det er umuligt at foretage en sammenligning. Region Sjælland afviger fra de øvrige regioner ved at have fastsat de indirekte omkostninger noget lavere til 4 %. Fastsættelse af takstmodellens indirekte omkostninger på 10 % i hovedstadsregionen er baseret på flere analyser. For det første er de 10 % foreslået i takstmodellen på baggrund af Københavns Amts beregninger af de indirekte omkostninger til blandt andet uddannelse og udvikling, IT-systemer og forsikringer i forbindelse med institutionsdriften, tillagt arbejdsgruppens vurderinger til blandt andet vedligeholdelse af bygninger. For det andet er der foretaget en sammenligning af de hidtidige centrale udgifter i Frederiksborg Amt og Københavns Amt. Analyserne af de amtslige centrale forvaltningsudgifter angav, at de samlede indirekte udgifter hidtil ville have udgjort ca. 9,5 % af de direkte udgifter i Frederiksborg Amt og ca. 10,3 % for Københavns Amt. For det tredje er der foretaget en efterfølgende analyse af den konkrete budgettering til indirekte omkostninger i tre kommuner. De indirekte udgifter for de tre kommuner er konkret budgetteret til mellem 9,8 % og 10,1 %. Konklusion: Den reelle forskel mellem de indirekte omkostninger i Region Hovedstaden og de øvrige regioner er forholdsvis beskeden, når der tages hensyn til, at vedligeholdelse af bygninger er med i overhead beregningerne i Hovedstaden. Den reelle forskel er på ca. 1,5 %, når der ses bort fra Region Sjælland. Region Hovedstaden er den eneste region, der baserer sin takstberegning på egentlige analyser. 4. Mulige løsninger Der er grund til meget kraftigt at anbefale, at kommunerne i forhold til budget 2008 fastholder den styrbare del af institutionernes budget (de direkte udgifter) på 2006-niveau, som udgangspunkt svarende til budget Hermed vil udgiftsvæksten blive reduceret med mio. kr. Hvad angår takstmodellen bemærkes, at analysen af takstberegning og økonomistyring for de takstfinansierede institutioner indeholder 8 anbefalinger, hvoraf den første anbefaler, at takstmodellen af 16. juni 2006 fastholdes, dog med de justeringer som er indeholdt i anbefaling 2-8. I anbefaling 2 anbefales det, at der fastsættes et loft på de indirekte omkostninger på 10 % (og at det skal dokumenteres, hvis der anvendes en lavere procentsats). De fleste af disse anbefalinger er ikke blevet anfægtet, og en realisering af dem vil reducere udgiftsvæksten med anslået 37 mio. kr. Med ovennævnte anbefalinger vil udgiftsvæksten samlet svare til ca. 90 mio. kr. eller det der følger af overgangen til omkostningsbaserede takster må betragtes som et overgangsår, hvor der har været en række uklarheder i forhold til takstberegningen. På den baggrund kan det overvejes, at foretage en efterregulering af taksten i forhold til den faktiske belægningsprocent alene for Det foreslås samtidig, at 4

5 der ikke foretages yderligere regulering i 2007 end reguleringen for åbenlyse fejl i takstberegningen. Der er stadig betydelig uklarhed om det faktiske udgiftsniveau til institutionsdriften, ligesom der er en del usikkerhed behæftet til tallene for Det eneste reelle spørgsmål synes herefter at være beregningen af overhead. Det kunne overvejes at tage bygningsvedligeholdelse ud af overhead og reducere procenten til 8, hvorved den procentvise forskel i overhead ville blive væsentlig mindre i forhold til Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Udgifterne til bygningsvedligeholdelse vil derved blive en del af de direkte udgifter. I øvrigt skal det bemærkes, at de enkelte kommuner er blevet kompenseret for nye administrative opgaver på det sociale område, herunder også omkostninger til overhead knyttet til institutionsdriften. Det skønnes som nævnt, at kommunerne i det tidligere Frederiksborg og Købehavns Amt er kompenseret med 55 mio. kr. (2007-niveau) for administrative merudgifter på social- og sundhedsområdet og 31 mio. kr. til øvrig administration. Afslutningsvis bemærkes, at regnskab 2006 for det tidligere Frederiksborg og Københavns Amt viser, at der har været merudgifter på det sociale område. På grundlag af amternes merudgifter er der aftalt en yderligere kompensation på det sociale område på 850 mio. kr., svarende til 250 mio. kr. til kommunerne i hovedstadsregionen. Det må herefter samlet set vurderes, at hvis de ovenfor stillede forslag gennemføres, vil institutionsområdet ikke indebære en belastning af kommunernes økonomi, som ligger ud over, hvad der er ydet kompensation for. 5