MINDFULNESS OG MENTAL SUNDHED

Transkript

1 MINDFULNESS OG MENTAL SUNDHED Folkeuniversitetet forår 2013 Karen Wistoft Professor (mso), Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, AU

2 Forelæsningens grundspørgsmål Hvad er mental sundhed? Ex mental sundhed i skolen Hvad er mindfulness? Forståelser og praktiseringer Hvorvidt kan mindfulness være et svar på, hvordan man kan fremme et mentalt sundt liv i pædagogisk fortand? Er mindfulness-metoder alene egnede til at lære at imødegå særlige livsstilsmæssige udfordringer fx stress, depression, magtesløshed eller kan praktiseringen af mindfulness få betydning for menneskers muligheder for at lære at leve et mentalt sundhedere liv? Hvilke problemer kan iagttages i relation til praktisering af mindfulness?

3 Forelæsningens formål At afklare på hvilken måde mindfulness udfordrer de etablerede pædagogiske forståelser af mental sundhed At vise, hvordan det kan forventes, at mindfulness bidrager til mental sundhedsfremme, hvad enten man tænker: Bredt i menneskers muligheder for at lære og i personlig udvikling, der fremmer egen og andres mentale sundhed Eller snævert i det enkelte menneskes livsstil og helbredsmuligheder.

4 WHO definition (2001, 2005) Mental sundhed er en tilstand, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, kan arbejde produktivt på frugtbar vis samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet

5 UK Mental Health Foundation (Lee, 2006) Personer med god mental sundhed karakteriseret ved, at de: a. udvikler sig følelsesmæssigt, kreativt, intellektuelt og spirituelt b. tager initiativ til, udvikler og bevarer gensidigt tilfredsstillende personlige relationer c. ser problemer i øjnene, løser dem og lærer af dem d. er tillidsfulde og sikre på sig selv e. er opmærksomme på andre og føler med dem f. kan være alene og nyde det g. kan lege og more sig h. kan le både af sig selv og af verden

6 Tre perspektiver på mental sundhed I. WHO perspektivet: selvrealisering og produktiv tilpasning II. Den salutogenetiske idé: coping- og mestringsstrategier hvad holder folk raske og friske (godt helbred) selv under svære livsbetingelser (Antonovsky) III. Well-being perspektivet fokus på menneskers potentiale i forhold til at lykkes (Haidt; Nussbaum)

7 Handlepotentialitet De tre perspektiver hviler alle på en grundlæggende forestilling om, at menneskets mentale sundhed kan fremmes gennem dets handlepotentialitet

8 Mental sundhed (Wistoft, 2009; 2012) Både et psykisk fænomen tanker, følelser, vilje Og et socialt fænomen kommunikation Psykisk Socialt Mental sundhed

9 9 Mental sundhed i skolen (Wistoft, 2012) At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre elever og lærere, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til sig selv

10 Mental usundhed Magtesløshed Meningsløshed Normløshed Social fremmedgørelse (Jenkins et al., 2008)

11 11 Skrøbelig identitet Negative selvbilleder lurer under overfladen, hvis ikke eleverne kan genkende sig selv i de forskellige sammenhænge, de indgår i hvis der fx er stor forskel på de krav, normer og værdier, man er opdraget med hjemme, og dem man møder i skolen

12 Fællesskab Rummeligt Jeg-støttende Inkluderende Udstødende Afvisende Ekskluderende

13 Selvrealisering fællesskab

14 Mental sundhedsfremme i skolen (Wistoft, 2012) I. Søg at forstå eleverne frem for at blive forstået II. III. Vis ægte og seriøs interesse for elevernes viden, værdier, holdninger og evt. problemer Relations-kompetencer er helt afgørende i den pædagogiske verden Det betyder, at læreren, pædagogen, sundhedsplejersken m.fl. også selv vil ses og optræder troværdigt og tillidsskabende

15

16 Mind-Cure over tid Historisk fænomen William James banebrydende empiriske studier af religiøse erfaringer The Varieties of Religious Experience A study in human nature (1902) Den helbredende kraft af positive følelser og overbevisninger Healthy-mindedness = meditative og religiøse erfaringer, der baner vejen for et sundere liv

17 Mindfulness = moderne Mind-Cure Et spirituelt og praktisk fænomen, der i stigende grad kobles til såvel det stille sind, relationer, sundhed, velvære, helbredelse/lindring og glæde En måde at være til stede i nuets verden på Oprindeligt en central buddhistisk meditationsform I dag (i den vestlige verden) i både buddhistiske og ikkebuddhistiske (pædagogiske og psykologiske) former

18 Hvad siger mindfulness eksperterne selv? Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde: med vilje, i nuet og uden at dømme (Kabat-Zinn, 1994, 4) I mindfulness betragter mediatoren metodisk de rene kendsgerninger i sine erfaringer og ser hver hændelse, som om den skete for første gang (Goleman, 1988, 20) Mindfulness vil sige at holde sin bevidsthed levende over for den aktuelle virkelighed (Hanh, 1991, 11) Mindfulness er accepterende opmærksomhed på oplevelser i nuet (Germer, 2005, 7)

19 Fænomenernes sande natur Mindfulness minder os om, hvad det er meningen, at vi skal gøre; den ser tingene, som de virkelig er; og den ser alle fænomeners sande natur (Gunaratana, 1992, 156)

20 Tre buddhistiske grundantagelser (Rao, 2008) I. Monismen mellem krop og sjæl i indisk psykologi [helhedslæren om] som kontrast til dualismen mellem krop og sjæl i mainstream vestlig psykologi II. Centraliseringen af bevidsthed snarere end styrkelse af det vestlige ego-begreb III. Fokusering på meditation som en del af den daglige livsførelse snarere end et middel til (kun) at nå et (meget begrænset) mål [fx smertelindring, stressreduktion osv.]

21 Minfulness i praksis Spirituelt eller meditativt redskab Alene eller i fællesskab med andre Individuelle oplevelser af sindsro, glæde, velvære, mental renselse og muligvis også lindring og helbredelse

22 Mindfulness og videnskabelighed Koblingen til den videnskabelige verden har hovedsageligt været forsøgt gennem effektstudier Formål: at få mindfulness-metoder anerkendt som evidensbaserede tilgange til behandling af mentale lidelser (stress, angst, depression) og somatiske lidelser Fx kliniske forsøg, der har dokumenteret evidensen af Mindfulness Based Stress Reduction (MBSR), der bygger på en bevidst optimistisk livsopfattelse, der via mental træning sigter mod at opnå en tilstand af mindfulness (Kabat-Zinn, 2003; Miller, Fletcher, & Kabat- Zinn, 1995)

23 Pædagogiske studier Formål: At fremskrive viden om Mindfulness virkning i pædagogiske sammenhænge Hvordan styrkes læreres indre ro og nærvær? Hvordan udvikles deres relations-kompetence? Hvordan styrkes elevers koncentration og læring?

24 Intentionen med Mindfulness (D.&N. F. Rotne, 2011) 1. Selvregulering mestre stress og tankemylder, trivselsfremme 2. Selvundersøgelse forstå sammenhænge mhp. succes i hverdag/arbejdsliv 3. Selvtranscendens samhørighed, grundlæggende oplevelse af at høre til i verden 4. Uselvisk tjeneste vigtigt led i ens praksis at hjælpe andre

25 Compassion En naturlig tilstand, som mange mennesker oplever, når hjertet åbner sig i mødet med lidelse, smerte, sorg eller hjælpeløshed, hvor man får lyst til at række ud og hjælpe andre Tilstand af altruistisk, kærlig og medfølende væren Forstå gennem empati, dvs. via: Indføling Medfølelse Sympati Bliver til vedvarende emotionel tilstand et personlighedstræk

26 Måden at være til stede på Mindful opmærksomhed tager imod og er ikke afvisende Sanseindtryk, tanker eller følelser opleves simpelthen som det, de er At være opmærksom på en mindful måde betyder mærkeligt nok, at ens mind i betydningen bevidstheden kan være fraværende Så selv om tanker kører på højtryk, får de ikke mere opmærksomhed end alt andet, der kan opfattes

27 Ikke-dømmende holdning Accept og en ikkedømmende holdning Særlig følelsesmæssige kvalitet For nogle helt neutral, dvs. fordomsfri en oplevelse af sindsro For andre er den tæt forbundet positive følelser af kærlighed eller venlighed (Thera, 1994)

28 Opmærksomheden Menneskers reaktive opmærksomhed og handlingsorientering indskrænker den sande opmærksomhed eller dybere bevidsthed (Mace, 2008) Efterhånden som folks normale handlingsorienterede måder at rette deres opmærksomhed på bliver mindre, opstår der en følelse af, hvordan tingene virkelig er Oplevelsesorienteret opmærksomhed, der er levende optaget af det, der er umiddelbart til stede Dette accepteres uden bedømmelse = den sande opmærksomhed

29 Analyse: to typer opmærksomhed Handling Hvis opmærksomheden er handlingsorienteret, er man er optaget af muligheder for at reagere formålstjenligt Man er optaget af spørgsmålet: hvad skal jeg nu gøre? Oplevelse Hvis opmærksomheden er oplevelsesorienteret, har man fokus på sagen eller begivenheden og ikke på at reagere eller handle Man er optaget af sagens sande natur

30 Skift i mental sundhedspædagogik Mindfulness repræsenterer et skift fra handling til oplevelse og et skift i forhold til transcendens Erkendelsesteoretisk brud i sundhedspædagogikken Mindfulness åbner for en sundhedspædagogik og fremme af mental sundhed, der inkluderer oplevelser, der transcenderer egen handling, dvs. noget, der i princippet ligger uden for den empiriske erfaring, noget man måske ikke helt forstår

31 Analyse: tid Handling fremtid (fortid) Når man er handlingsorienteret, tager ens mening farve af fremtiden ud fra succes er og fiaskoer i fortiden Handlingspotentialitet flytter opmærksomheden ud i fremtiden Oplevelse nutid (evighed) Når man er oplevelsesorienteret, sættes fortid og fremtid ud, og ens væren i nuet bliver det centrale Oplevelsesorienteringen giver nuet så megen fylde, at det bliver til evighed.

32 Problem I Kan det lade sig gøre at forholde sig ikke-dømmende til verden? Al oplevelse er baseret på tidligere oplevelser, som udgør den meningshorisont, oplevelsen indgår i - man kan ikke opleve uden allerede erkendte oplevelser eller mentale domme Men med mindfulness skal man acceptere det man oplever, uden at dømme i hvert fald kun ud fra noget, der svarer til accept Eller er der blot tale om moralske domme, som man ikke må foretage? Mennesket kan ikke gå forudsætningsløst til verden, men kan muligvis træne sig selv i at acceptere de fleste oplevelser og forholde sig ikke-moralsk fordømmende!

33 Problem II Hvordan undgår man, at praktisering af mindfulness her i vesten bliver en selvteknologi snarere end den spirituelle bevidsthed? Definition af spirituel bevidsthed: ikkevoldelig adfærd, uafhængighed, kollektivisme, tilslutning til bestemte ritualer, bestræbelsen efter lykke gennem moralske dyder?... (Khalakdina, 2008)

34 Praktiseringer af mindfulness Vestlig Disciplineret, kontrolleret selvorienteret metode Anvendes på bestemte tidspunkter Selvregulering og selvbeskyttelse Lukker for omverdenen Buddhistisk Sindsroligt, ydmygt liv, hvor man søger indad Giver slip i styring og kontrol af såvel tanker som begivenheder Åbner for nuet Dybere visdom og åndeligt liv

35 Problem III Hvis mindfulness bruges til en form for selvbeskyttelse, hvordan undgår man så lukkethed, der kan resultere i, at man ikke får bearbejdet ex negative følelser, tanker og oplevelser og dermed risikerer at blive mentalt syg eller endnu mere stresset?

36 Problem IV Omvendt: Hvordan undgår man at frigøre ubearbejdede traumer? Meditation egner sig ikke til alle Hvordan sorteres de uegnede fra? Hvilken terapeutisk kompetence kræves?

37 Problem V Hvis mindfulness meditation bruges i en ledelsesstrategi m tilbud til virksomhedens ansatte: Hvordan undgår man så: At den enkelte gøres ansvarlig for sin egen sundhed og adfærd og efter et meditationskursus forventes at kunne regulere egne psykiske og fysiske tilstande? Symptombehandling? At produktivitetspresset stiger? Medarbejdere får ansvaret for at løse problemer via meditationsteknikker? Der skrues op for forventninger om problemløsning og udvidet og bedre samarbejde?

38 Tak for opmærksomheden Karen Wistoft Professor og lektor, ph.d.