Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Odense V

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Lillebælt i 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om de er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag er baseret dels på en omfattende kontakt til uddannelsens aftagere og dels på viden fra relevante forskningsfelter. Kontakten til aftagerfeltet foregår fx gennem samarbejdet i studieplansudvalget, der supplerer institutionens uddannelsesudvalg, gennem arbejdet med de studerendes praktik og gennem udviklingsprojekter, som finder sted i samarbejde med praksis. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende ajourføring og kompetenceudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til at sikre at undervisergruppen samlet set opkvalificeres til kandidateller masterniveau gennem en fokuseret indsats. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet arbejder hensigtsmæssigt med uddannelsens tilrettelæggelse og indhold. Det afspejles fx i, at udbudsstedets undervisere anvender en række forskellige undervisningsformer, tilpasset undervisningens indhold og formål, og at udbudsstedet sikrer, at praktikken afvikles på en hensigtsmæssig måde, så de studerendes læring sker i et samspil mellem teori og praksis. Udbudsstedets arbejde med det internationale område er desuden omfattende og veltilrettelagt. Udbudsstedet arbejder løbende med at sikre kvaliteten i undervisningen og uddannelsens indhold gennem en systematisk tilgang til evaluering, der omfatter relevante interne og eksterne interessenter. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har høje beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når mål for læringsudbytte. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at den uddannelse, der udbydes på udbudsstedet, er af tilfredsstillende kvalitet. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) 4

5 Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen University College Lillebælts eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Vibeke Schrøder, ph.d. i pædagogik og retorik, cand.mag. i dansk og pædagogik. Forskningsprogramleder ved Professionshøjskolen UCC. Tidligere lektor ved Professionshøjskolen UCC, tidligere videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion og tidligere lektor ved Ballerup-Seminariet og Læreruddannelsen Zahle. Erfaring fra en lang række udviklings- og forskningsprojekter om inklusion og evalueringer inden for det pædagogiske fagområde. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og inklusion i daginstitutioner. Martin Bayer, ph.d. i pædagogik, mag.art. i pædagogik, lærer. Institutleder og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Tidligere institutleder på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og tidligere medlem af EVA s ekspertpanel vedrørende pilotauditering af erhvervsakademier og professionshøjskoler. Erfaring fra en række udviklingsprojekter inden for uddannelse og pædagogik, bl.a. som medlem af VIA University Colleges tænketank om en ny pædagoguddannelse og et forskningsprojekt om pædagogers professionslæring og karriereforløb. Mikael Andersen, studerende ved Pædagoguddannelsen i Aalborg, University College Nordjylland, specialiseringen mennesker med sociale problemer, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Medlem af studierådet og uddannelsesudvalget på fjerde og femte semester. Ansat ved Studievalg Nordjylland på projektet Rollemodel, der skal få flere unge fra udkants-nordjylland til at tage en videregående uddannelse. Tidligere studentervejleder ved University College Nordjylland. Mogens Søe Seider, pædagog, socialpædagog. Forstander for Fountain House. Tidligere socialpsykiatrileder i Høje-Taastrup Kommune, tidligere forstander for botilbuddet Vestervænget og tidligere næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund. Medstifter af og formand for Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering. Mange års erfaring med forsøgs- og udviklingsarbejde både i praksis, som leder og i samarbejde med Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Rikke Wettendorff fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Pædagoguddannelsen i Odense Rømersvej Studiets struktur Pædagoguddannelsen varer 3½ år (7 semestre), svarende til 210 ECTS-point. Pædagoguddannelsens struktur Uddannelsens fag er: 1 Pædagogik 1 Dansk, kultur og kommunikation (DKK) 2 Individ, institution og samfund (IIS) 3 Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg: sundhed, krop og bevægelse (SKB), udtryk, musik og drama (UMD), værksted, natur og teknik (VNT) 4 Praktikuddannelse fordelt på 3 semestre 5 Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder: børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne, mennesker med sociale problemer 6 Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt 10

11 De centrale fagområder De tre obligatoriske fag Pædagogik (PÆD), dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt individ, institution og samfund (IIS) er brede fag, som er en kombination af mange faglige elementer. Linjefag De studerende skal vælge linjefag efter en introduktion til alle tre linjefag på 1. semester. Specialisering Den studerende vælger specialisering i løbet af 4. semester. Der er særligt fagligt fokus på specialisering på 5. semester, hvor også pædagogik og linjefag indgår. Praktikken på 6. semester er ligeledes knyttet til den valgte specialisering. Arbejdet med specialisering har et omfang svarende til 35 ECTS-point, heraf kommer 10 point fra pædagogik, 5 point fra linjefaget og 15 point fra praktikuddannelsen. Endelig har specialisering som selvstændigt fag 5 ECTS-point. Praktikuddannelse Praktikuddannelsen er tilrettelagt i tre perioder: 1. praktik er en ulønnet praktik på 47 arbejdsdage og er placeret i løbet af 1. semester, mens 3. og 6. semester er lønnede praktikperioder på hver seks måneder. Til praktikken er desuden tilknyttet et kursus i førstehjælp. Det tværprofessionelle element I uddannelsen indgår desuden det tværprofessionelle element, som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejdet med andre relevante professioner. Forløbet er placeret på 4. semester. Det tværprofessionelle element har et omfang svarende til 8 ECTS-point: 4 point fra hvert af fagene individ, institution og samfund (IIS) samt pædagogik (PÆD). 11

12 Bachelorprojekt Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt, hvor den studerende frit vælger emne indenfor hele den pædagogiske profession. Frivillig undervisning Pædagoguddannelsen tilbyder frivillig deltagelse i: 2 Svømmelæreruddannelse 3 Korsang 4 Diverse specialkurser indenfor linjefagenes områder Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 1187 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1/ / / / / / Herudover har pædagoguddannelsen i Odense (pr ) 55 studerende, som går på merituddannelsen, samt 26 kursister på det studieintroducerende kursus for flygtninge og indvandrere. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 51 Antal årsværk 35,3 De centrale praktiksteder Pædagoguddannelsen i Odense deler praktiksteder med pædagoguddannelsen i Svendborg. Fordelingen af de studerende på praktikstederne foretages også sammen. Det samlede udbud af praktiksteder i Odense og Svendborg fremgår af nedenstående: 12

13 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 10 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt til et felt af aftagere, som er dækkende for udbuddet. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Kontakten til aftagerne er fortrinsvis knyttet til arbejdet med praktikken og omfatter uddannelsens tre specialiseringsområder og en bred vifte af institutionstyper. Kontakten foregår fx gennem udbudsstedets samarbejde med praktikinstitutionerne om afviklingen af praktikken, bl.a. gennem informationsmøder for praktikinstitutioner og besøg på praktikstederne i forbindelse med de studerendes praktik og gennem praktikkoordinators to årlige møder med de kommunale praktikkontaktpersoner om status på praktikken. Ledelsen får viden fra denne kontakt dels gennem den almindelige videndeling på udbudsstedet og dels gennem arbejdet med revision af studieplanerne, som foretages af undervisere og ledelse i fællesskab. Derudover er udbudsstedets uddannelseschef repræsenteret i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelserne på Professionshøjskolen University College Lillebælt, ligesom udbudsstedet har nedsat et lokalt studieplansudvalg, hvor uddannelseschefen også deltager. Begge udvalg har repræsentanter fra aftagerfeltet og professionen og har til formål at sikre relevansen af uddannelsen ved at rådgive ledelsen om bl.a. indhold og profil. Af interview med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det, at udbudsstedet også afholder temamøder om aktuelle temaer for undervisere og studerende, hvor ledelsen også deltager. Gennem drøftelser på disse møder får ledelsen viden om, hvad der optager aftagerfeltet. Som eksempel kan nævnes et arrangement om velfærdsteknologi. Af interviewet fremgik det desuden, at ledelsen også tager temaer fra dagspressen op i uddannelsesudvalget for at drøfte og afklare relevansen for uddannelsen. Fx har udvalget drøftet temaet seksuelt misbrug. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, som er dækkende for udbuddet. Udbudsstedet har gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende, som dimitterede i juni Undersøgelsen omhandlede bl.a. tilrettelæggelse af studiet og de studerendes oplevelse af i praksis at kunne anvende de kompetencer, de har tilegnet sig under studiet. Af interview med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det, at udbudsstedet fremover ville følge den elektroniske spørgeskemaundersøgelse op med cafémøder, hvor svarene fra den elektroniske undersøgelse kan uddybes, og at uddannelseschefen og en linjefagslærer skal deltage i cafémøderne. Ekspertpanelet vurderer, at dette tiltag kan bidrage med 15

16 relevant viden som supplement til de informationer, der indhentes gennem spørgeskemaundersøgelsen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at understøtte uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Fx har uddannelsesudvalget som nævnt drøftet temaet seksuelt misbrug, og det blev på den baggrund besluttet, at en underviser skulle videreuddanne sig inden for dette område, for at uddannelsen bedre kan ruste de studerende til at håndtere dette i praksis. Dimittendundersøgelsen har ført til, at ledelsen vil se nærmere på sammenhængen mellem indholdet i studiesemestre og praktiksemestre og på, hvordan studiedagenes indhold kan forbedres. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.2 Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser Bilag 0.6 Udviklingskontrakt mellem UCL og UVM Bilag 2.1 Referat Uddannelsesudvalget Bilag 2.2 Kommissorium for det eksterne studieplansudvalg Bilag 2.2a Studieplanudvalgets grundlag og arbejde Bilag 2.3 Referat af møde i Det eksterne studieplansudvalg Bilag 2.4 Opsamling fra møde med kontaktpersoner Bilag 2.5 Mødeindkaldelse til lokale praktikkoordinatormøde Bilag 2.6 Indbydelse til landskonference for praktikkoordinatorer Bilag 2.7 Referat fra Kolding konference Bilag 2.8 Spørgsmål behandlet i netværk Bilag 2.9 Aftale med BUPL 2012 Bilag 2.10 Samarbejdsaftale med Socialpædagogerne Bilag 2.11 Arrangementer på Pædagoguddannelsen i Odense. 16

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Det sker bl.a., ved at underviserne er vejledere for de studerende i praktikken og i den funktion gennemfører totredjedelsmøder med studerende og praktikvejledere i praktikinstitutionerne. Siden 2011 har udbudsstedet haft fokus på entreprenørskab og innovation, hvilket betyder, at studerende i forbindelse med undervisningen udfører innovationsprojekter med praksis. Undervisningen er således koblet direkte sammen med praksis, og underviserne får herigennem viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområderne. Flere undervisere underviser også på efter- og videreuddannelseskurser for pædagoger, fx i Sprogpakken, på vejlederuddannelsen for praktikvejledere og i forløb om velfærdsteknologi. Flere undervisere har også gennemført udviklingsprojekter i samarbejde med praksis, fx TOPASprojektet, som havde til formål dels at styrke specialiseringen inden for området mennesker med nedsat funktionsevne (særligt voksne) og dels at sætte konkrete udviklingsarbejder i gang i samarbejde med professionen, nærmere betegnet et antal praktikinstitutioner. Et andet eksempel er projektet Børnehavebørns praktiske dannelse, hvor der bl.a. med udgangspunkt i forskning om betydningen af børns konstruktionslege blev udviklet nye redskaber til børn. Derudover deltager de fleste af underviserne i faglige netværk og foreninger med relevans for udbuddets beskæftigelsesområder, ligesom underviserne holder sig ajour gennem læsning af faglige tidsskrifter og deltagelse i konferencer. Udbudsstedet arrangerer også gæsteundervisning med undervisere fra professionen, både for hold og for hele årgange, hvor fx nye tiltag i professionen præsenteres. Af interview med underviserne under institutionsbesøget fremgik det, at undervisergruppen som helhed oplever at have gode muligheder for at holde sig ajour med ny viden om centrale tendenser, og at de i høj grad føler sig opdateret om tendenser i beskæftigelsesområderne, hvilket blev bekræftet af interview med de studerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3.1 Lærings- og velfærdsteknologi 17

18 Bilag 3.2 Tidlig indsats Bilag 3.3 Undervisningsplan Tidlig indsats Bilag 3.4 Idébeskrivelse og skitse Bilag 3.5 Forberedelse til studiedag om debatoplæg Bilag 3.6 Studiedage 2. praktikperiode forår 2012 Bilag 3.7 Introduktion til professionspanel 2012 Bilag 3.8 Professionspanel Bilag 3.9 Gæstelærere Bilag 3.10 Gæstelærere Bilag 3.11 Oversigt over meritstuderende Bilag 3.12 Oversigt tidsskrifter Bilag 3.13 Kurser og konferencer Bilag 3.14 Oversigt netværk og bestyrelsesarbejde Bilag 3.15 Børnehavebørns praktiske dannelse Bilag 3.16 TOPAS Bilag 3.17 Klargøre præsentation Bilag 3.18 Andrew Nagel Presentation Bilag 3.19 Research og analyse Bilag 3.20 Undervisningsplan VNT 4. semester Bilag 3.21 Undervisningsplan Udepædagogik Bilag 2.22 Undervisningsplan pædagogik 2. semester Bilag 3.23 Undervisertid - praktiktid Bilag 3.24 BA skema Bilag 3.25 Evalueringsopgave Bilag 3.26 Refleksionsark Andrew Nagel Bilag 3.27 Udviklingsarbejde Brugerdreven innovation Bilag 3.28 Bliv del af pædagoguddannelsens professionspanel Bilag 6.1 Studieplan 1. semester Bilag 6.5 Studieplan 5. semester. 18

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Institutionen redegør for, at langt størstedelen af undervisergruppen er involveret i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområderne. Arbejdet er rammesat af professionshøjskolens strategiplan, som bl.a. understreger vigtigheden af videnudveksling og videnudvikling med uddannelsernes aftagerfelter, og som udmøntes lokalt på udbudsstedet. Ud over de projekter, der er beskrevet under kriterium 3, deltager undervisere fra udbudsstedet bl.a. i projekterne Mediebårne relationer og ispace. I projektet om mediebårne relationer har underviserne udforsket mulighederne for IKT-understøttelse af relationsarbejdet mellem pædagogen og børn med nedsat funktionsevne og udviklet tilpasninger af smartphones og tablets til den pædagogiske praksis. Projektet er gennemført i samarbejde med en specialskole for børn med nedsat funktionsevne. ispace er et EU-finansieret projekt, hvor der bl.a. er fokus på borgere, fx voksne udviklingshæmmede, som teknologiudviklere. Projektet foregår i samarbejde med Syddansk Universitet, et privat firma og en række institutioner. I projektet deltager undervisere og studerende fra udbudsstedet og undervisere og studerende fra bl.a. institutionens udbud af fysioterapeutuddannelsen. Udbudsstedets undervisere holder sig desuden løbende ajour med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, bl.a. gennem deltagelse i faglige netværk, fx et netværk for social inklusion internt på professionshøjskolen og Netværk for brugerperspektiv, som ud over repræsentanter fra udbudsstedet har repræsentanter fra fx brugerorganisationer for udviklingshæmmede og professionerne. Udbudsstedets undervisere deltager også i såkaldte faglige laboratorier på professionshøjskolen, bl.a. om udsatte borgere (UdsatteLAB) og børns maddannelse (MadLAB). Udbudsstedets undervisere får desuden viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem læsning af tidsskrifter og gennem en årlig formidlingsdag for alle ansatte, hvor resultater og refleksioner fra aktuelle forsøgs- og udviklingsprojekter formidles. I formidlingsdagen deltager også eksterne samarbejdspartnere. 19

20 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 0.5 UC Lillebælt Strategiplan 2015 Bilag 0.7 Pædagoguddannelsen frem mod 2015 Vision og mission Bilag 3.8 Professionspanel Bilag 3.13 Kurser og konferencer Bilag 3.21 Undervisningsplan Udepædagogik Bilag 4.1 U&V status og sigtepunkter 2011 Bilag 4.2 Udviklingsplan 2012 Bilag 4.3 Genvej til ny viden Bilag 4.4 Udviklingsprojekter Bilag 4.5 Timeforbrug i udviklingsprojekter 2011 Bilag 4.6 TOPAS Teori og praksis Bilag 4.7 PiOnær med udviklingsprojekter Bilag 4.8 Lærings- og velfærdsteknologi Bilag 4.9 Lærings- og velfærdsteknologirapport Bilag 4.10 Invitation Innovation og entreprenørskab Bilag 4.11 Mediebårne relationer Bilag 4.12 Mediebårne relationer 2012 Bilag 4.13 Referat Uddannelsesudvalget Bilag 4.14 Kursusbeskrivelse og lektionsplan DKK Bilag 4.15 Invitation til Master Class Bilag 4.16 Plan for i-space Bilag 4.17 Mødekalender 2012 Bilag 4.18 Praktikhæfte for 0211 Bilag 4.19 Tidsskrifter og nyhedsbreve Bilag 4.20 Netværk Bilag 4.21 Gæstelærere Bilag 4.22 Undervisningsplan specialisering 0209 Bilag 4.23 Undervisningsplan 7. sem. VNT Bilag 4.24 Leg, lærings- og velfærdsteknologi Bilag 4.25 Undervisningsplan kulturmødet Bilag 4.26 Oversigt over udgivelser Bilag 4.27 Til dig med interesse for inklusion. 20

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for pædagoguddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere tilegner sig løbende ny relevant forskningsviden. Det sker fx gennem deltagelse i konferencer, faglige netværk og ph.d.-forsvar. Undervisere fra udbudsstedet har bl.a. deltaget i en nordisk konference om tilpasset idræt og en konference om børnekulturforskning i Danmark. Udbudsstedets undervisere får også forskningsviden fra aktiviteter i regi af Nationalt Videncenter for Udsatte Børn og Unge og fra deres samarbejde med Center for Rehabilitering og Specialrådgivning. Udbudsstedet har også siden 2010 deltaget i Forskningens Døgn, hvor forskere har holdt oplæg for studerende og ansatte på udbudsstedet, ligesom udbudsstedet har brugt forskere som gæsteundervisere, fx legeforsker Helle Skovbjerg Karoff fra Aarhus Universitet og ph.d. Ida Schwartz, der er ansat i professionshøjskolens center for forskning og innovation og bl.a. forsker i børneliv. Underviserne holder sig desuden løbende orienteret gennem læsning af forskningslitteratur, tidsskrifter og nyhedsbreve. Undervisere fra udbudsstedet deltager også i en række udviklingsprojekter med deltagelse af forskere, fx ispace, der bl.a. har fokus på voksne udviklingshæmmede som teknologiudviklere, Robot og leg, Bæredygtig udvikling i pædagogiske institutioner og BISI Building Interfaces for Social Inclusion, der har fokus på velfærdsteknologi. De to førstnævnte har deltagelse af forskere fra Syddansk Universitet, mens de to sidste har deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet. Udbudsstedet har desuden samarbejdet med ph.d. Anne Kirketerp, faglig leder ved AU Center for Entreprenørskab og Innovation ved Aarhus Universitet, om et længere udviklingsforløb om innovation, som har ført til et øget fokus på innovation i uddannelsen, der skal styrke de studerendes kompetencer til at iværksætte forandrende processer og handlinger i deres arbejde som pædagoger. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og følgende bilag: Bilag 5.1 Konference- og temadage Bilag 5.2 Efter- og videreuddannelse Bilag 5.3 Netværk Bilag 5.4a Forskningens døgn Bilag 5.4b Forskningens døgn 2010 Bilag 5.5 Projekter med forskningstilknytning 21

22 Bilag 5.6 Nyhedsbreve og tidsskrifter Bilag 5.7 Gæsteundervisere Bilag 5.8 Videncentre Bilag 5.9 Undervisningsplan livskvalitet Bilag 5.10 Ph.D. forsvar 1 Bilag 5.11 Undervisningsplan for 1911 Bilag 5.12 Ph.D. forsvar 2 Bilag 5.13 Pilotafprøvning Bilag 5.14 Refleksioner over mødet med Keld Fredens Bilag 5.15 En interaktiv gynge Bilag 5.16 Complete plan 2012 Bilag 5.17 BISI Bilag 5.18 Samarbejdsaftale Bilag 5.19 Bæredygtighed Bilag 5.20 Invitation til EIT-messe Bilag 5.21 Specialisering og pædagogik for 9210 Bilag 5.22 Tidlig indsats for socialt udsatte børn Bilag 6.1 Studieplan 1. semester. 22

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 7 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 8 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTSfordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTSpoint), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 0.1 Lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog 23

24 Bilag 0.3 Bilag 0.8 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 6.3 Bilag 6.4 Bilag 6.5 Bilag 6.6 Bilag 6.7 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Studieplan 1. semester Studieplan 2. semester Studieplan 3. semester Studieplan 4. semester Studieplan 5. semester Studieplan 6. semester Studieplan 7. semester. 24

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: pædagogik, værksted, natur og teknik, dansk, kultur og kommunikation (DKK) og specialisering. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at der i de fire ovennævnte fag anvendes fx holdundervisning, gruppearbejde, parøvelser og feltarbejde. Under interviewet med de studerende under institutionsbesøget blev der rejst kritik af arbejdsbelastningen i selvstudietiden, som de studerende oplevede ikke var tilstrækkelig. Underviserne medgav under interviewet, at det tidligere havde været en udfordring at få tilrettelagt selvstudietiden, så arbejdsbelastningen blev passende, men fortalte, at undervisergruppen siden havde arbejdet fokuseret med dette. Det var derfor undervisernes opfattelse, at arbejdsbelastningen i selvstudietiden nu er passende, hvilket blev bakket op af interviewet med ledelsen. Ekspertpanelet vurderer på den baggrund de studerendes kritik som en mindre svaghed og har derfor ikke inddraget den i vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen, og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt, så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med et tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i forbindelse med løsning af konkrete opgaver. 25

26 Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at deltage og reflekterende over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogisk praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende, underviserne og ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 0.3 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 0.8 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Bilag 6.1 Studieplan 1. semester Bilag 6.2 Studieplan 2. semester Bilag 6.3 Studieplan 3. semester Bilag 6.4 Studieplan 4. semester Bilag 6.5 Studieplan 5. semester Bilag 6.6 Studieplan 6. semester Bilag 6.7 Studieplan 7. semester Bilag 7.1 Pædagogikundervisning 1. semester Bilag 7.10 Specialisering på 5. semester Bilag 7.11 Undervisningsplan Specialisering 5. semester Bilag 7.2 Undervisningsplan pædagogik 1. semester Bilag 7.3 Linjefagsundervisning i VNT på 4. semester Bilag 7.4 Undervisningsplan VNT 4. semester Bilag 7.5 Opgaveformulering VNT 4. semester Bilag 7.6 Dansk, kultur og kommunikation på 5. semester Bilag 7.7 Undervisningsplan DKK 5. semester Bilag 7.8 Tingfindertur DKK 5. semester Bilag 7.9 Opgave og fremlæggelse. 26

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilstrækkelige kompetencer og kvalifikationer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i pædagoguddannelsen på udbudsstedet. Undervisergruppen består af 40 undervisere, hvoraf de 28 har en kandidat- eller masteruddannelse, fx cand.pæd., cand.pæd.psych., cand.scient. og master i læreprocesser. 24 undervisere er lektorbedømte, mens tre undervisere er i gang med lektorkvalificeringsforløb. Udbudsstedet har et adjunktprogram, som igangsættes ved nyansættelser, og som fører til lektorbedømmelse efter fire år. Af interview med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det, at det er generationsafhængigt, om underviserne har uddannelse på kandidat- eller masterniveau eller ej, og at man ved nyansættelser nu udelukkende ansætter undervisere med en kandidat- eller masteruddannelse. Af interviewet med ledelsen fremgik det desuden, at der er afsat midler til opkvalificering af undervisere til kandidat- eller masterniveau, og at ledelsen opfordrer underviserne til at opkvalificere sig. Dette blev bekræftet under interviewet med underviserne. Ekspertpanelet vurderer, at fordelingen af undervisere med professionskompetence på de centrale fag er hensigtsmæssig. Fx har en underviser i faget individ, institution og samfund i en årrække arbejdet som pædagog, og en underviser i pædagogik har arbejdet både som pædagog og som udviklingskonsulent i en kommunal forvaltning. 12 af underviserne er selv uddannede pædagoger, og undervisergruppen har samlet set relevant professions- og erhvervskompetence, bl.a. gennem ansættelse i dag- og døgninstitutioner og som handicapkonsulent i en kommune, gadepræst og fængselsbetjent. Desuden er undervisergruppen involveret i en række forsøgs- og udviklingsprojekter sammen med praksisfeltet som beskrevet under kriterium 4, hvilket også bidrager til undervisernes professionskompetence. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i professionen og relevant forskning. Det sker fx gennem de aktiviteter, der er nævnt under kriterium 3 og 5, og omfatter bl.a. samarbejdsprojekter med praksisfeltet og forskere. Der er afsat 80 timer årligt pr. underviser 27

28 til kompetenceudvikling. Heraf er 40 timer reserveret til fælles kompetenceudvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, mens anvendelsen af de øvrige timer aftales i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler. Institutionen har desuden redegjort for, at undervisergruppen deltager i en række kompetenceudviklingsaktiviteter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.5 UC Lillebælt Strategiplan 2015 Bilag 4.3 Genvej til ny viden Bilag 8.1 IKT Kompetenceudvikling Bilag 8.2 Arbejdstidsaftale UCLillebælt Bilag 8.3 Tillæg til lokalaftale Bilag 8.4 Medarbejderkompetencestrategi Bilag 8.5 Udkast til IT strategi Bilag 8.6 Innovation og entreprenørskab Bilag 8.7 Lektorgodkendelser Bilag 8.8 Kompetenceudvikling Bilag 8.9 Adjunktforløb. 28

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktik ligger på uddannelsens første semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens den anden og den tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen, og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig bl.a. til praktikken ved at udarbejde læringsmål for den. Til det bruger de bl.a. praktikstedsbeskrivelserne, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet med det formål at lære mere om stedet. I perioden op til praktikken medvirker undervisningen i fagene til at forberede de studerende til praktikken ved at introducere til det tema, som den kommende praktikperiode omhandler. Af interview med underviserne under institutionsbesøget fremgik det desuden, at underviserne løbende inddrager de studerendes praktikerfaringer i arbejdet med undervisningens teoretiske indhold. De studerende udarbejder et praktikdokument, hvor de kan beskrive deres forventninger til praktikken og dokumentere erfaringer fra den. Alle centrale forhold omkring praktikken er desuden beskrevet i det informationsmateriale, som udbudsstedet har udarbejdet til hver praktikperiode. 29