Lise Togeby (formand)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lise Togeby (formand)"

Transkript

1

2 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY

3 0DJWXGUHGQLQJHQ Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, (QDQDO\VHDIGHPRNUDWLRJPDJWL'DQ PDUN. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 :DOWHU.RUSL 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY 0DJWXGUHGQLQJHQ

5 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY Magtudredningen og forfatteren, 2004 ISBN: Oversat fra engelsk af Mette Byrgiel Sørensen Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 )RURUG Dette skrift til den danske magtudredning sigter mod at belyse den danske velfærdsstats udvikling i et sammenlignende perspektiv. Ved at sammenligne udviklingen i ens eget land med udviklingen i andre nærliggende lande kan man uddybe forståelsen af sit eget lands forhold. Sammenligningerne laves her med Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Datagrundlaget for kapitlerne 3 og 4 kommer fra en database inden for det såkaldte 6RFLDO &LWL]HQVKLS,QGLFDWRU 3URJUDP 6&,3, som er under udarbejdelse ved Institut for Social Forskning ved Stockholms Universitet. I arbejdet med skriftet har jeg haft meget stor hjælp af kommentarerne fra Jørgen Goul Andersen og Joakim Palme. Datamaterialet for Danmark er analyseret af Hans Hansen. Ingrid Esser har omhyggeligt efterprøvet forskellige dele af datamaterialet. Stefan Englund, Annita Näsström og Lisa Wallander har medvirket ved udarbejdelsen af tabeller og figurer. Jeg retter en varm tak til dem alle. Stockholm, november 2001 Walter Korpi

7 ,QGKROG.DSLWHO0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW Medborgerskab og ulighed Magt og sociale rettigheder Marked, politik og den demokratiske klassekamp DSLWHO,QGLNDWRUHUSnGHWVRFLDOHPHGERUJHUVNDERJGHWV LQVWLWXWLRQHOOHXGIRUPQLQJ Udgifter og sociale rettigheder Social Citizenship Indicator Program (SCIP) En institutionel typologi over velfærdsstater DSLWHO8GYLNOLQJHQLGHVRFLDOH\GHOVHU'DQPDUNLHW ODQJVLJWHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY Alderspension Sygesikring Arbejdsulykkesforsikring Arbejdsløshedsforsikring Børnetilskud Sociale ydelser i Danmark i et internationalt perspektiv DSLWHO9HOI UGVVWDWHQLKnUGWYHMU Problemer ved studiet af nedskæringer Nedskæringer i sociale sikringsydelser Velfærdsstater med høj arbejdsløshed Nedskæringer, udvidelse eller omstrukturering? DSLWHO8OLJKHGHQVDQVLJWHUN QRJNODVVHULYHOI UGVVWDWHQ Ulighed i forhold til hvad? Kønsbestemt ulighed i politik og uddannelse Deltagelse på arbejdsmarkedet og kønspolitikkens institutionelle udformning Politiske retninger, institutioner og ulighed Politikmodeller og lighed mellem kønnene i handlemuligheder Indkomstulighed og omfordelingsparadokset Uddybning af data om den danske indkomstfordeling Typer af velfærdsstater og mønstre i klasse og kønsforskelle Et langsigtet perspektiv

8 .DSLWHO'HQGDQVNHYHOI UGVVWDWLHWLQWHUQDWLRQDOW SHUVSHNWLY Institutionelle karakteristika Rettigheder i forhold til social sikring Socioøkonomiske forskelle og kønsrelateret ulighed Nedskæringer eller omstrukturering? /LWWHUDWXU 2PIRUIDWWHUHQ

9 Kapitel 1 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW Den moderne velfærdsstat kan ses som et resultat af at anvende politiske midler til at begrænse markedskræfternes frie spil. Velfærdsstaten er af central betydning, når man skal studere magt og demokrati, fordi den netop afspejler spændingen mellem den ulighed, der hersker på markedet, og den lighed mellem borgere, der er forudsætningen for det politiske demokrati. Set i et langt historisk perspektiv er denne spænding mellem marked og politik faktisk opstået relativt sent. Oprindelig lå kontrollen over samfundets økonomiske og politiske magtressourcer nemlig i stor udstrækning hos de samme grupper, fordi valgretten i de fleste lande var forbeholdt de bedst stillede. Men med demokratiets gennembrud blev valgretten efterhånden gjort universel og lige for alle. Det forstærkede spændingen: På markedet forblev kontrollen over de økonomiske ressourcer stærkt ulige fordelt mellem de forskellige samfundslag. Men på det politiske felt fik økonomisk dårligere stillede borgere gradvist mulighed for at organisere sig og handle kollektivt, så de kunne påvirke og ændre den ulige fordeling på markedet. Det er denne anvendelse af politiske påvirkningsmuligheder over for markedskræfterne, der har været hoveddrivkraften bag velfærdsstatens udvikling. Velfærdsstaten og dens forandring er derfor et nøgleområde i studiet af magt, medborgerskab, demokrati og lighed. Det tyvende århundrede var både vidne til velfærdsstatens opståen, udvikling og krise. I de første tre fjerdedele af århundredet blev de sociale rettigheder og den sociale omsorg stadig udvidet i de rige vestlige lande. Udviklingen i socialpolitikken accelererede navnlig under den hurtige økonomiske vækst i årtierne efter Anden Verdenskrig. I modsætning til, hvad de fleste tidligere havde anset for realistisk, blev de tilbagevendende økonomiske kriser med høj arbejdsløshed erstattet af vedvarende fuld beskæftigelse. Udvidelsen af sociale rettigheder og den fulde beskæftigelse ændrede tilsammen borgernes muligheder og påvirkede magtfordelingen i samfundet i en sådan grad, at det kan beskrives som en stille revolution. I den sidste fjerdedel af det 20. århundrede blev velfærdsstaterne i de vestlige demokratier til gengæld kastet ud i forvirring og uorden. Massearbejdsløsheden vendte tilbage igen i modsætning til, hvad de fleste iagttagere havde forventet og ofte dannede den vedvarende høje arbejdsløshed grundlag for en kritisk revurdering af de sociale rettigheder. Ændringerne gennem 9

10 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 1980 erne og 1990 erne viser, at udviklingen i medborgerrettigheder også kan gå den modsatte vej, og at der også er mulighed for modrevolutioner. Dette skrift gennemgår i et komparativt perspektiv en række langsigtede ændringer i den danske velfærdsstat. Det overordnede tema er udviklingen af sociale rettigheder og ulighed i forhold til klasse og køn. Af omfangsmæssige grunde har vi måttet begrænse os til at analysere fem store sociale sikringsydelser, nemlig: alderspension, sikring mod indkomstbortfald under sygdom, arbejdsulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud. Ydelserne følges i perioden 1930 til 1995, og udviklingen i Danmark sammenlignes med fire andre europæiske lande: Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. Der rettes særligt søgelys mod eventuelle nedskæringer i de seneste årtier, og vi skal desuden kort diskutere udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden. Et stort område, som kun delvist kan undersøges i dette skrift, er udviklingen i sociale serviceydelser. De nordiske velfærdsstater er netop kendetegnet ved veludviklede offentlige serviceydelser, og her vil Danmark ved en international sammenligning fremstå med en fremtrædende position. Af omfangsmæssige grunde har vi dog måttet begrænse os til nogle enkelte aspekter heraf, nemlig i forbindelse med analysen af den rolle, som socialpolitik og sociale ydelser spiller for ulighed mellem kønnene. Med disse begrænsninger in mente udgør de nævnte fem sociale sikringsydelser til gengæld et kerneområde i de vestlige velfærdsstater. Ændringer i den måde, hvorpå velfærdsstaterne udvider og konstruerer socialt medborgerskab, må anses for at være vigtige og relevante i sig selv. At analysere disse ændringer i sammenligning med andre lande er med til at sætte diskussioner om udviklingen i Danmark i perspektiv. Skriftet er opbygget som følger: I dette indledende kapitel diskuteres medborgerrettigheder som begreb, og udviklingen i sociale rettigheder sættes i forhold til analysen af magt og demokrati. Ændringer i medborgerrettigheder ses her som en delvis afspejling af ændringer i samfundets magtstrukturer, og forholdet mellem marked og demokratisk politik diskuteres ud fra et magtperspektiv. Kapitel 2 diskuterer problemer mht. at måle sociale rettigheder og præsenterer det såkaldte Social Citizenship Indicator Program (SCIP), som er grundlaget for hovedparten af de oplysninger om sociale ydelser, der diskuteres her. Kapitlet præsenterer desuden en typologi over institutioner på det sociale område, dvs. den måde, hvorpå de sociale ydelser er opbygget. Kapitel 3 beskriver herefter udviklingen i de nævnte sikringsydelser med hensyn til nettoydelse og dækningsgrad i relevante befolkningskategorier i perioden Her sammenlignes Danmark 10

11 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW med Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. Kapitel 4 fokuserer på sociale nedskæringer inden for udvalgte ydelser siden 1980 og ser dernæst på udviklingen i arbejdsløsheden og beskæftigelsen. Kapitel 5 tager spørgsmålet om ulighed mellem kønnene op og argumenterer for at supplere den traditionelle interesse for social ulighed med en begrebsliggørelse af ulighed mellem kønnene, hvor vi endvidere skal introducere et aktørperspektiv. Som ramme for denne analyse skal vi opstille en typologi over velfærdsstater, som afspejler både ulighed mellem kønnene og uligheden mellem socioøkonomiske grupper. Endelig afsluttes fremstillingen med en diskussion af skriftets hovedresultater i kapitel 6. 'HVLGVWHWUHGHOHDIGHWWHNDSLWHOHURYHUYHMHQGHWHRUHWLVNH/ VHUHPHG SULP ULQWHUHVVHLGHHPSLULVNHUHVXOWDWHUNDQJnGLUHNWHYLGHUHWLONDSLWHO 0HGERUJHUVNDERJXOLJKHG For at forstå velfærdsstatens rolle i forhold til en diskussion om demokrati og magt er det nyttigt at anskue velfærdsstaternes udvikling ud fra et medborgerskabsbegreb. Borgernes rettigheder og pligter både i forhold til staten og i forhold til hinanden defineres gennem landets love. Man taler også om medborgerrettigheder og -pligter, fordi lovgivningen om borgernes rettigheder fastsætter områderne for lighed de områder, inden for hvilke borgerne har lige rettigheder. Disse rettigheder har central betydning for borgerens levevilkår. De udgør de institutionelle rammer for borgernes muligheder for at varetage egne interesser og er dermed afgørende ressourcer i kampen om fordelingen af goderne. De sociale rettigheder, som er indført via sociallovgivningen, udgør en vigtig del af disse institutionelle rammer, der definerer borgernes rettigheder og friheder. Såvel sociale rettigheder som andre medborgerrettigheder har altid været forbundet med pligter. Indholdet af pligterne har skiftet; i det sidste halve århundrede har det været pligten til at arbejde og betale skat, der har været central. Diskussionen af medborgerrettigheder må ses i lyset af tilstedeværelsen af pligter. Efter Anden Verdenskrig er diskussionen om medborgerskabet igen og igen vendt tilbage til T.H. Marshalls pionerarbejde (1950). 1 I sin mangesi- 1. For eksempel Barbalet, 1988; Culpitt, 1992; Roche, 1992; Turner, 1993; van Steenbergen, Rees & Bulmer (1996) giver en informativ diskussion af Marshalls forståelse af medborgerskabet. 11

12 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE dede og nuancerede foredragsserie definerede Marshall medborgerskab som et kompleks af rettigheder og pligter, der tildeles alle medlemmerne i et politisk fællesskab rettigheder, ud fra hvilke borgerne er lige. Marshall mente, at medborgerskabet indeholdt tre elementer. Han skelnede mellem civilt medborgerskab (personlige frihedsrettigheder), politisk medborgerskab (politiske deltagelsesrettigheder) og socialt medborgerskab (sociale rettigheder). Tilsammen gør disse tre elementer det muligt for alle at være en del af samfundet som lige medborgere. I sin analyse af forholdet mellem medborgerskab og social klasse var Marshall primært interesseret i medborgerskabets indflydelse på social ulighed. 2 Ifølge Marshall var medborgerskab og social klasse baseret på forskellige idealer, opfattelser og værdier. Mens medborgerskab er et system af lighed, så er sociale klasser et system af ulighed. Medborgerskabets indflydelse på social ulighed bliver derfor et sammenstød mellem modsatte principper. Gennem århundrederne har medborgerskabet og den kapitalistiske klasseopdeling udviklet sig sideløbende med hinanden, men forholdet mellem dem er potentielt konfliktfyldt. Marshall (1950: 29) udtalte ligefrem, at gennem det tyvende århundrede har medborgerskabet og den kapitalistiske klasseopdeling været i krig. 3 Alligevel forestillede han sig en afslutning på sammenstødet mellem medborgerskab og klasse. Marshall antog, at når den grundlæggende ligeberettigelse som medlem af et samfund beriges af og indbygges i formelle medborgerrettigheder, så kan social klasse og medborgerskab blive forenelige. Ved at påpege forskellige aspekter ved medborgerskabet og ved at fremhæve det tætte forhold mellem medborgerskab og lighed er Marshalls idéer fortsat med at være relevante i senere diskussioner om demokrati, velfærdsstat og ulighed. Hans værk rejste også mange vigtige spørgsmål, der fortsat er uafklarede. I nærværende sammenhæng er det spørgsmålet om forholdet mellem magt, medborgerskab, demokrati og ulighed, der er det afgørende. For at forbedre vores forståelse af drivkræfterne bag medborgerskabets udvikling og deres forhold til ulighed må vi tage Marshalls perspektiv op til fornyet overvejelse. Marshalls optimistiske, næsten evolutionsmæssige, syn på fremkomsten og udviklingen af medborgerskab må genovervejes. Udgangspunktet er uoverensstemmelsen mellem den lighed, 2. Marshall (1950: 31) definerede først og fremmest sociale klasser i forhold til ejendom og uddannelse. 3. Marshall ændrede senere denne udtalelse og mente, at det var at lægge for stor vægt på konfliktperspektivet. 12

13 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW der er uløseligt forbundet med definitionen af medborgerskab, og den faktisk eksisterende ulighed i vestlige samfund. Derfor lægger det op til, at det er frugtbart at begrebsliggøre udviklingen af medborgerskabets rettigheder og pligter udtrykt som fordelingskonflikter, hvor magtforskelle er af central betydning. Inden for disse rammer er sondringen mellem marked og demokratisk politik essentiel. 0DJWRJVRFLDOHUHWWLJKHGHU Hvorfor medførte demokratiets gennembrud stigende spændinger mellem marked og politik, og hvordan er disse spændinger forbundet med diskussionen om magt, demokrati, medborgerskab og ulighed? I analyser af forholdet mellem magt, fordelingskonflikter, sociale rettigheder og ulighed er det en fordel at systematisere diskussionen ud fra det, der er blevet kendt som en magtressource-approach til udviklingen af medborgernes rettigheder. 4 Teorien om magtressourcer er aktørorienteret og betragter sociale ændringer ud fra en antagelse om, at individer handler målbevidst. En central variabel i teorien er forskellen mellem de magtressourcer, aktørerne har til rådighed til at fremme deres mål. Med de begrænsninger, som usikkerhed, begrænset information og sociale institutioner nødvendigvis indebærer, vil målbevidste og fornuftige aktører vælge de handlemuligheder, de vurderer som bedst egnede til at føre til de ønskede mål. Mål og værdier som velstand, magt og prestige deles af de fleste individer. Men disse værdier er knappe og kan bruges på flere forskellige måder. Derfor bliver de genstand for interessekonflikter mellem aktørerne. De fleste individer har dog også 4. Magtressource-approachen udspringer af en kritik af relativ deprivationsteori (misforhold mellem forventninger og belønninger) som forklaring på manifeste konflikters opståen (Korpi, 1974). Magtressource-approachen blev derefter appliceret på velfærdsstatens udvikling, især som en kritik af industrialiseringslogikken og neomarxistiske tilgange til analysen af velfærdsstatens udvikling. Fra vidt forskellige udgangspunkter argumenterede forskere inden for begge disse grene for, at partipolitik i efterkrigstiden var af lille relevans for forståelsen af velfærdsstatens udvikling. Denne konklusion blev betvivlet af tilhængere af magtressource-tilgangen, som kunne vise, at partipolitik faktisk havde betydning i den sammenhæng (Korpi, 1978; 1985; 1989; Esping-Andersen, 1985; 1990; Myles, 1984; Stephens, 1979). Magtressource-approachen skal dog ikke tolkes som en én-faktor forklaring (Korpi, 1989). 13

14 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE ikke-materielle mål eller værdier, som kan være fremtrædende og påvirke deres handlinger. 5 Med henblik på magtrelationer kan magtressourcer defineres som egenskaber, der gør det muligt for aktører at belønne eller straffe andre aktører. Der er flere typer af sådanne ressourcer. En sondring mellem JUXQGO J JHQGH og RPGDQQHGH magtressourcer er nyttig, når man skal analysere, hvilken rolle og hvilke konsekvenser magtforhold har i fordelingskonflikter og i udviklingen af sociale rettigheder. Således kan nogle typer af magtressourcer ses som grundlæggende i den forstand, at rådighed over sådanne ressourcer i sig selv gør det muligt for en aktør at straffe eller belønne andre aktører. For at mindske omkostningerne ved brugen af magt kan de grundlæggende magtressourcer imidlertid omdannes. De kan antage andre former, hvor nogle af de vigtigste er organisering med henblik på kollektive handlinger og samfundsmæssige institutioner såsom lovgivning, der regulerer medborgernes civile, politiske og sociale rettigheder (Korpi, 2001). Vi kan her skelne mellem tre centrale typer af grundlæggende magtressourcer, nemlig midler til voldsudøvelse, økonomiske ressourcer og arbejdskraft/menneskelig kapital. 6 I markedsdemokratier er anvendelsen af vold blevet stærkt begrænset, hvilket gør økonomiske ressourcer og arbejdskraft til de centrale former for grundlæggende magtressourcer. Der er stor forskel på de grundlæggende magtressourcer med hensyn til, hvor relevante og virkningsfulde de er i fordelingskonflikter. Her er det specielt mulighederne for at samle magtressourcerne hos en enkelt eller få aktører, der er af betydning. Økonomiske ressourcer kan som bekendt være yderst koncentrerede, hvorimod arbejdskraft eller menneskelig kapital langt vanskeligere lader sig samle hos enkelte individer. 7 For at styrke effektiv udnyttelse af indivi- 5. Ved at tage udgangspunkt i målbevidste og ræsonnerende aktører adskiller teorien her sig markant fra de almindelige forståelser af rational choice, defineret ved en antagelse om maksimerende, fuldt informerede aktører med ubegrænset beregningskapacitet og fokuserede på materiel egeninteresse. 6. De mange forskellige former for vold, fra bare næver til våben og fængsel, kan bruges til at straffe andre aktører. I forhold hertil spiller den militære arbejdskraft, der er nødvendig for at betjene våben, en vigtig rolle. Økonomiske ressourcer såsom penge og forskellige former for kapital kan bruges som godtgørelse. Arbejdskraft eller menneskelig kapital kan anvendes til at belønne andre aktører. Evnen til reproduktion kan også ses som en grundlæggende magtressource, men er udbredt, og effekten er spredt. 7. Mens fordelingen af økonomiske ressourcer har en tendens til at være særdeles skævt fordelt og kan koncentreres hos de ekstremt rige og store virksom- 14

15 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW duelle magtressourcer i fordelingskonflikter kan de aktører, der har arbejdskraft som deres vigtigste ressource, forventes at organisere sig og på den måde koncentrere individernes spredte magtressourcer. 8 For at analysere udviklingen i medborgernes rettigheder og pligter må vi fokusere på samspillet mellem aktørernes ulige kontrol over magtressourcer, fordelingskonflikter, medborgerskabets institutionelle udformning og socioøkonomisk ulighed. Et sådant analyseskema er præsenteret i figur 1.1. Arbejdshypotesen i dette skrift er, at fordelingen af magtressourcer i et )LJXU +RYHGVWUXNWXUHQ L HQ PDJWUHVVRXUFHWLOJDQJ WLO XGYLNOLQJHQ L PHGERUJHUVNDEHWVUHWWLJKHGHURJSOLJWHU Strukturelle forandringer Medborgerskab: rettigheder og pligter Fordeling af magtressourcer i et samfund Fordelingskonflikt Social ulighed International kontekst ž heder, så anses menneskelig talent ofte for at følge en normalfordeling. For eksempel vil fordelingen af menneskelig kapital i form af længden af formel uddannelse relativt hurtigt nå et maksimum, hvorefter markedsværdien af uddannelse højst sandsynligt vil være faldende. 8. I denne kontekst må vi dog overveje de problemer, der er forbundet med kollektiv handlen (Olson, 1965). 15

16 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE samfund er af central betydning for fremkomsten og udfaldet af fordelingskonflikter. Sådanne konflikter kan have direkte virkning på den sociale ulighed, men virkningerne kan også foregå indirekte via institutioner, der definerer medborgernes rettigheder og pligter. Disse institutioner ses her som komplekser af formelle og/eller uformelle regler, som fremmer og begrænser aktørernes handlinger. Når først de er etableret, vil både ændringer i de institutioner, der definerer medborgernes rettigheder, og ændringer i social ulighed, på én gang afspejle og modificere fordelingen af magtressourcer i samfundet. Derved sætter de rammerne for senere fordelingskonflikter. Herudover er magtrelationerne i samfundet også påvirket af ændringer i den internationale kontekst, såvel som strukturelle ændringer inden for samfundet, for eksempel demografiske og teknologiske forandringer. 0DUNHGSROLWLNRJGHQGHPRNUDWLVNHNODVVHNDPS For at få en større forståelse af spændingen mellem politik og marked og forholdet mellem magt, demokrati, medborgerskab og ulighed er det nyttigt at overveje, hvordan aktørernes brug af magtressourcer i fordelingskonflikter påvirkes af de formelle og uformelle regler, der kendetegner de tre samfundsmæssige sektorer markedet, det politiske system og det civile samfund. De tre sektorer kan ses som forskellige, men indbyrdes sammenhængende konglomerater af formelle og uformelle institutioner. De danner rammer for aktørernes handlinger og for brugen af magtressourcer på måder, der er relevante for fordelingsprocesserne og de sociale rettigheder. På markedet udveksles materielle goder og arbejdskraft. Det politiske system omfatter de centrale og lokale myndigheder, den offentlige forvaltning samt retssystemet. Civilsamfundet omfatter foruden venskaber, slægtskab og familien også frivillige organisationer og foreninger. Markedet og det politiske system ligner hinanden derved, at de udgør området for produktion og fordeling af varer og service områder, hvor aktører skaber og omdanner samfundets fordelingsprocesser og strukturerne for den socioøkonomiske lagdeling. Det civile samfund afspejler derimod udfaldet af lagdelingsprocesserne, og det er det primære sted for forbrug og reproduktion. Markedet, det politiske system og det civile samfund adskiller sig med hensyn til de formelle og uformelle regler, der strukturerer og begrænser aktørernes handlinger. I så henseende er markedet og det politiske system mere ensartede end det civile samfund. Det er politik og marked, vi skal koncentrere os om her nærmere bestemt med henblik på et demokratisk 16

17 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW politisk system. I idealtypiske termer kan vi kort opridse følgende forskelle mellem markedet og det demokratiske politiske system (tabel 1.1). 9 7DEHO,QVWLWXWLRQHOOHNDUDNWHULVWLNDYHGPDUNHGHWRJGHWGHPRNUDWLVNH SROLWLVNHV\VWHP,QVWLWXWLRQHOOHNHQGHWHJQ 0DUNHGHW 'HWGHPRNUDWLVNHSROLWLVNH V\VWHP Karakteristiske magtressourcer Økonomiske ressourcer Arbejdskraft Valgret Organisering af kollektiv handlen Målopfyldelse Materiel levestandard Velbefindende/ Levestandard i bred forstand Informationssystem Priser Politisk diskurs Aktørernes beslutningskriterier Egeninteresser Offentlige/fælles interesser Gruppeinteresser Legitimitetsprincipper Effektivitet Retfærdighed Reaktioner på forringelse af udfaldet Exit Voice En afgørende forskel er de forskellige former for magtressourcer, der kendetegner de to sektorer. Markedet karakteriseres således ved brugen af økonomiske magtressourcer og arbejdskraft. I det demokratiske politiske system er de karakteristiske magtressourcer valgretten og organiseringen af kollektiv handlen først og fremmest gennem politiske partier og fagforeninger, men også gennem andre former for pressionsgrupper. 10 Herudover er også sekundære former for magtressourcer relevante. Kollektive organisationer såsom aktieselskaber er således vigtige inden for markedet, ligesom økonomiske ressourcer er relevante inden for det politiske system. Mellem de to sektorer findes også andre betydelige forskelle. Målopnåelse på markedet kan udtrykkes ved materiel levestandard, hvorimod det demokratiske politiske system omfatter et bredere velfærdskoncept, der også medtager ikke-materielle trivselsaspekter. Idealtypisk er markedet kendetegnet ved, at egeninteressen danner grundlaget for aktørernes beslutnin- 9. Denne analyse er inspireret af Johansson (1979). Alford & Friedland (1985) fremfører en lidt anden klassifikation. Andre forfattere har foreslået, at den grundlæggende forskel skal findes mellem staten på den ene side og det civile samfund, som til tider inkluderer markedet, på den anden side (Cohen & Arato, 1992). 10. Under ikke-demokratiske styreformer i den politiske sektor vil voldsudøvelse udgøre den centrale magtressource. 17

18 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE ger, mens den politiske beslutningsproces forventes at være styret af en offentlig og fælles interesse. 11 På markedet fungerer priserne som det primære informationssystem, mens det demokratiske system kendetegnes ved, at den politiske diskurs formodes at informere og engagere politiske ledere og vælgere. Fordelingen på markedet legitimeres primært med effektivitet, hvor det i det politiske system er retfærdighed, der er legitimeringsgrundlaget. De typiske reaktioner på en forringelse af udfaldet adskiller sig også mellem de forskellige samfundsmæssige sektorer (Hirschman, 1970): På markedet er fravalg (exit) den primære handling, mens det inden for det politiske system forventes, at utilfredse borgere går sammen med andre af samme holdning og gennem valgretten eller på andre måder gør opmærksom på deres holdninger (voice). I de vestlige lande er det blevet forsøgt at øge adskillelsen mellem de magtressourcer, der karakteriserer de forskellige sektorer, hvilket netop viser en almindelig erkendelse af, at forskellighed mellem de tre sektorer i samfundet er vigtige. Vi forsøger således at begrænse betydningen af økonomiske ressourcer i det politiske system blandt andet ved at forbyde køb af stemmer og ved at regulere indsamlingen af midler til valgkampagner. Der er desuden blevet gjort forsøg på at begrænse det politiske demokratiske systems muligheder for at yde indflydelse på markedet for eksempel ved at gøre Nationalbanken uafhængig af det offentlige og ved at indføre faste grænser for det offentlige budgetunderskud. Begreber som karteller, korruption, egoisme, nepotisme og prostitution indikerer, at magtressourcer og beslutningsgrundlag, der helt naturligt anvendes inden for én sektor, er brugt uden for den korrekte samfundsmæssige kontekst. Grænserne mellem de tre sektorer er dog udflydende og foranderlige, blandt andet som afspejling af deres betydning for fordelingskonflikter. I flere århundreder blev religion anset for at være en del af den politiske sektor, men i de vestlige lande har det ændret sig, og religionen hører nu hjemme i civilsamfundet. I modsætning hertil har voldtægt i ægteskabet flyttet sig i den modsatte retning. Som arenaer for fordelingskonflikter er markedet og det demokratiske politiske system forskellige på måder, der er af afgørende betydning for udviklingen af sociale rettigheder. Sammenhængen mellem sociale klasser og magtressourcer er meget stærkere på markedet end i det demokratiske politiske system. At sociale klasser og socioøkonomisk lagdeling har bevaret en betydelig større forbindelse med de magtressourcer, der karakteriserer mar- 11. I en autoritær politisk struktur vil orden være det centrale mål og elitens interesser det dominerende beslutningsgrundlag. 18

19 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW kedet, end med dem, der kendetegner det demokratiske politiske system, er med til at skabe det, der kan kaldes ORJLNNHQEDJYDOJPHOOHPKDQGOLQJV DUHQDHU. I markedsdemokratier har befolkningsgrupper, som er relativt ufordelagtigt stillede rent økonomisk, en tendens til at foretrække organiseret kollektiv handlen inden for det demokratiske politiske system, hvor deres underlegenhed i magtressourcer er mindre udtalt, som middel til at forbedre betingelserne for, og udfaldet af, fordelingsprocesserne på markedet. Den socioøkonomiske lagdeling skaber stærkere skel mellem borgerne, når det gælder de magtressourcer, som anvendes på markedet, end når det gælder de magtressourcer, der anvendes i demokratisk politik. Dette er af afgørende betydning for det mønster, der ses i konflikterne om fordelingen. Den centrale hypotese i teorien om magtressourcer er, at befolkningsgrupper, som er relativt ufordelagtigt stillede i forhold til de økonomiske ressourcer, vil vende sig mod det demokratiske politiske system for at skubbe på udviklingen af sociale medborgerrettigheder. Sådanne tiltag er af mindre betydning for borgere, som er velstillede med hensyn til økonomiske ressourcer. For dem giver markedet gode alternativer i konflikterne om fordelingen. Denne bredt definerede hypotese giver et rationelt grundlag for fremkomsten af det, der traditionelt er kaldt klassekonflikt, og for de skillelinjer, den demokratiske klassekamp vil følge. Den giver dog ikke præcise forudsigelser for, hvordan den socioøkonomiske lagdeling vil føre til koalitioner og kollektiv handlen mellem bestemte befolkningsgrupper. Ikke desto mindre må vi forvente, at organisationer, der repræsenterer interesserne hos de borgere, hvis magtressource er arbejdskraft, vil være forkæmpere for sociale rettigheder, mens de store erhvervsinteresser sandsynligvis vil gå imod sådanne initiativer. Koalitionsdannelse mellem forskellige grupper i middelklassen, som for eksempel landmænd og forskellige kategorier af lønmodtagere, er mere vanskelige at forudse. Her vil institutionelle strukturer og historiske traditioner samt taktiske og strategiske overvejelser i forskellige lande også være af betydning. Udviklingen af velfærdsstater i de vestlige lande kan derfor forventes at afspejle udfaldet af fordelingskonflikter, som fremkommer ved spændingen mellem markedet og det demokratiske politiske system, og som har rødder i den forskellige fordeling af magtressourcer mellem socioøkonomiske befolkningsgrupper. På trods af, at udvidelsen af det sociale medborgerskab 19

20 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE har skubbet markedets rolle i fordelingsprocessen tilbage, så har de sociale rettigheder dog nærmere suppleret end erstattet markedet Ifølge neoklassiske økonomiske teorier vil politisk intervention på markedet typisk medføre ineffektivitet, hvorfor sådan intervention med visse undtagelser typisk er uønsket. Nærværende analyse viser, at med udgangspunkt i den forskellige fordeling af magtressourcer inden for markedet og det demokratiske politiske system, så kan interventioner tolkes i rationelle termer, og det må derfor være nødvendigt empirisk at vurdere konsekvenserne af interventionen. For en diskussion af problemerne ved empirisk analyse af de negative effekter af velfærdsstaterne økonomiske vækst, se Korpi, 1996; 2000b. 20

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse

Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms. Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Formative Assessment: Improving Learning in Secondary Classrooms Summary in Danish Formativ Evaluering: Forbedring af indlæring i 5.-10. klasse Sammendrag på dansk Evaluering hænger unægteligt sammen med

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

International deklaration om arbejder kooperativer

International deklaration om arbejder kooperativer International deklaration om arbejder kooperativer Godkendt af ICA s generalforsamling I Cartagena, Colombia d. 23. september 2005 Denne erklæring skal tilpasses verdens forskellige sprog, idet de forskellige

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Fra forsørgelse til omstilling

Fra forsørgelse til omstilling SVEND DANIELSEN LENNART LYNGE ANDERSEN Fra forsørgelse til omstilling UNDERHOLDSBIDRAG TIL ÆGTEFÆLLE JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Fra forsørgelse til omstilling underholdsbidrag til ægtefælle Svend

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol SOCIAL KONTROL Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol Den brede: samfundets sammenhængskraft sammenligning og diskussion af samfundstyper (f.eks. Durkheim) Mellem: magt og magtudøvelse

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Studerende og erhvervsarbejde

Studerende og erhvervsarbejde 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 2 3 EN SU TIL AT LEVE AF SU en er grundlaget for den lige adgang til uddannelse for alle, uanset opvækst og

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED

DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Per Vejrup-Hansen DET FLEKSIBLE ARBEJDSMARKED Jobomsætning, mobilitet og ledighed Jurist- og Økonomforbundets Forlag A rbejdsmarkedet anses ofte for ufleksibelt og præget af træghed, vaner og barrierer.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter Forløb Demokrati Livstil eller

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere