Lise Togeby (formand)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lise Togeby (formand)"

Transkript

1

2 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY

3 0DJWXGUHGQLQJHQ Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, (QDQDO\VHDIGHPRNUDWLRJPDJWL'DQ PDUN. Projektet ledes af en uafhængig forskningsledelse. Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en række bøger, som udgives på Aarhus Universitetsforlag, og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen. Lise Togeby (formand) Jørgen Goul Andersen Torben Beck Jørgensen Peter Munk Christiansen Signild Vallgårda

4 :DOWHU.RUSL 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY 0DJWXGUHGQLQJHQ

5 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 'DQPDUNLHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY Magtudredningen og forfatteren, 2004 ISBN: Oversat fra engelsk af Mette Byrgiel Sørensen Omslag: Svend Siune Tryk: AKA-PRINT A/S, Århus Magtudredningen c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Universitetsparken 8000 Århus C Danmark Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.

6 )RURUG Dette skrift til den danske magtudredning sigter mod at belyse den danske velfærdsstats udvikling i et sammenlignende perspektiv. Ved at sammenligne udviklingen i ens eget land med udviklingen i andre nærliggende lande kan man uddybe forståelsen af sit eget lands forhold. Sammenligningerne laves her med Holland, Storbritannien, Sverige og Tyskland. Datagrundlaget for kapitlerne 3 og 4 kommer fra en database inden for det såkaldte 6RFLDO &LWL]HQVKLS,QGLFDWRU 3URJUDP 6&,3, som er under udarbejdelse ved Institut for Social Forskning ved Stockholms Universitet. I arbejdet med skriftet har jeg haft meget stor hjælp af kommentarerne fra Jørgen Goul Andersen og Joakim Palme. Datamaterialet for Danmark er analyseret af Hans Hansen. Ingrid Esser har omhyggeligt efterprøvet forskellige dele af datamaterialet. Stefan Englund, Annita Näsström og Lisa Wallander har medvirket ved udarbejdelsen af tabeller og figurer. Jeg retter en varm tak til dem alle. Stockholm, november 2001 Walter Korpi

7 ,QGKROG.DSLWHO0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW Medborgerskab og ulighed Magt og sociale rettigheder Marked, politik og den demokratiske klassekamp DSLWHO,QGLNDWRUHUSnGHWVRFLDOHPHGERUJHUVNDERJGHWV LQVWLWXWLRQHOOHXGIRUPQLQJ Udgifter og sociale rettigheder Social Citizenship Indicator Program (SCIP) En institutionel typologi over velfærdsstater DSLWHO8GYLNOLQJHQLGHVRFLDOH\GHOVHU'DQPDUNLHW ODQJVLJWHWNRPSDUDWLYWSHUVSHNWLY Alderspension Sygesikring Arbejdsulykkesforsikring Arbejdsløshedsforsikring Børnetilskud Sociale ydelser i Danmark i et internationalt perspektiv DSLWHO9HOI UGVVWDWHQLKnUGWYHMU Problemer ved studiet af nedskæringer Nedskæringer i sociale sikringsydelser Velfærdsstater med høj arbejdsløshed Nedskæringer, udvidelse eller omstrukturering? DSLWHO8OLJKHGHQVDQVLJWHUN QRJNODVVHULYHOI UGVVWDWHQ Ulighed i forhold til hvad? Kønsbestemt ulighed i politik og uddannelse Deltagelse på arbejdsmarkedet og kønspolitikkens institutionelle udformning Politiske retninger, institutioner og ulighed Politikmodeller og lighed mellem kønnene i handlemuligheder Indkomstulighed og omfordelingsparadokset Uddybning af data om den danske indkomstfordeling Typer af velfærdsstater og mønstre i klasse og kønsforskelle Et langsigtet perspektiv

8 .DSLWHO'HQGDQVNHYHOI UGVVWDWLHWLQWHUQDWLRQDOW SHUVSHNWLY Institutionelle karakteristika Rettigheder i forhold til social sikring Socioøkonomiske forskelle og kønsrelateret ulighed Nedskæringer eller omstrukturering? /LWWHUDWXU 2PIRUIDWWHUHQ

9 Kapitel 1 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW Den moderne velfærdsstat kan ses som et resultat af at anvende politiske midler til at begrænse markedskræfternes frie spil. Velfærdsstaten er af central betydning, når man skal studere magt og demokrati, fordi den netop afspejler spændingen mellem den ulighed, der hersker på markedet, og den lighed mellem borgere, der er forudsætningen for det politiske demokrati. Set i et langt historisk perspektiv er denne spænding mellem marked og politik faktisk opstået relativt sent. Oprindelig lå kontrollen over samfundets økonomiske og politiske magtressourcer nemlig i stor udstrækning hos de samme grupper, fordi valgretten i de fleste lande var forbeholdt de bedst stillede. Men med demokratiets gennembrud blev valgretten efterhånden gjort universel og lige for alle. Det forstærkede spændingen: På markedet forblev kontrollen over de økonomiske ressourcer stærkt ulige fordelt mellem de forskellige samfundslag. Men på det politiske felt fik økonomisk dårligere stillede borgere gradvist mulighed for at organisere sig og handle kollektivt, så de kunne påvirke og ændre den ulige fordeling på markedet. Det er denne anvendelse af politiske påvirkningsmuligheder over for markedskræfterne, der har været hoveddrivkraften bag velfærdsstatens udvikling. Velfærdsstaten og dens forandring er derfor et nøgleområde i studiet af magt, medborgerskab, demokrati og lighed. Det tyvende århundrede var både vidne til velfærdsstatens opståen, udvikling og krise. I de første tre fjerdedele af århundredet blev de sociale rettigheder og den sociale omsorg stadig udvidet i de rige vestlige lande. Udviklingen i socialpolitikken accelererede navnlig under den hurtige økonomiske vækst i årtierne efter Anden Verdenskrig. I modsætning til, hvad de fleste tidligere havde anset for realistisk, blev de tilbagevendende økonomiske kriser med høj arbejdsløshed erstattet af vedvarende fuld beskæftigelse. Udvidelsen af sociale rettigheder og den fulde beskæftigelse ændrede tilsammen borgernes muligheder og påvirkede magtfordelingen i samfundet i en sådan grad, at det kan beskrives som en stille revolution. I den sidste fjerdedel af det 20. århundrede blev velfærdsstaterne i de vestlige demokratier til gengæld kastet ud i forvirring og uorden. Massearbejdsløsheden vendte tilbage igen i modsætning til, hvad de fleste iagttagere havde forventet og ofte dannede den vedvarende høje arbejdsløshed grundlag for en kritisk revurdering af de sociale rettigheder. Ændringerne gennem 9

10 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE 1980 erne og 1990 erne viser, at udviklingen i medborgerrettigheder også kan gå den modsatte vej, og at der også er mulighed for modrevolutioner. Dette skrift gennemgår i et komparativt perspektiv en række langsigtede ændringer i den danske velfærdsstat. Det overordnede tema er udviklingen af sociale rettigheder og ulighed i forhold til klasse og køn. Af omfangsmæssige grunde har vi måttet begrænse os til at analysere fem store sociale sikringsydelser, nemlig: alderspension, sikring mod indkomstbortfald under sygdom, arbejdsulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud. Ydelserne følges i perioden 1930 til 1995, og udviklingen i Danmark sammenlignes med fire andre europæiske lande: Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. Der rettes særligt søgelys mod eventuelle nedskæringer i de seneste årtier, og vi skal desuden kort diskutere udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsløsheden. Et stort område, som kun delvist kan undersøges i dette skrift, er udviklingen i sociale serviceydelser. De nordiske velfærdsstater er netop kendetegnet ved veludviklede offentlige serviceydelser, og her vil Danmark ved en international sammenligning fremstå med en fremtrædende position. Af omfangsmæssige grunde har vi dog måttet begrænse os til nogle enkelte aspekter heraf, nemlig i forbindelse med analysen af den rolle, som socialpolitik og sociale ydelser spiller for ulighed mellem kønnene. Med disse begrænsninger in mente udgør de nævnte fem sociale sikringsydelser til gengæld et kerneområde i de vestlige velfærdsstater. Ændringer i den måde, hvorpå velfærdsstaterne udvider og konstruerer socialt medborgerskab, må anses for at være vigtige og relevante i sig selv. At analysere disse ændringer i sammenligning med andre lande er med til at sætte diskussioner om udviklingen i Danmark i perspektiv. Skriftet er opbygget som følger: I dette indledende kapitel diskuteres medborgerrettigheder som begreb, og udviklingen i sociale rettigheder sættes i forhold til analysen af magt og demokrati. Ændringer i medborgerrettigheder ses her som en delvis afspejling af ændringer i samfundets magtstrukturer, og forholdet mellem marked og demokratisk politik diskuteres ud fra et magtperspektiv. Kapitel 2 diskuterer problemer mht. at måle sociale rettigheder og præsenterer det såkaldte Social Citizenship Indicator Program (SCIP), som er grundlaget for hovedparten af de oplysninger om sociale ydelser, der diskuteres her. Kapitlet præsenterer desuden en typologi over institutioner på det sociale område, dvs. den måde, hvorpå de sociale ydelser er opbygget. Kapitel 3 beskriver herefter udviklingen i de nævnte sikringsydelser med hensyn til nettoydelse og dækningsgrad i relevante befolkningskategorier i perioden Her sammenlignes Danmark 10

11 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW med Storbritannien, Tyskland, Holland og Sverige. Kapitel 4 fokuserer på sociale nedskæringer inden for udvalgte ydelser siden 1980 og ser dernæst på udviklingen i arbejdsløsheden og beskæftigelsen. Kapitel 5 tager spørgsmålet om ulighed mellem kønnene op og argumenterer for at supplere den traditionelle interesse for social ulighed med en begrebsliggørelse af ulighed mellem kønnene, hvor vi endvidere skal introducere et aktørperspektiv. Som ramme for denne analyse skal vi opstille en typologi over velfærdsstater, som afspejler både ulighed mellem kønnene og uligheden mellem socioøkonomiske grupper. Endelig afsluttes fremstillingen med en diskussion af skriftets hovedresultater i kapitel 6. 'HVLGVWHWUHGHOHDIGHWWHNDSLWHOHURYHUYHMHQGHWHRUHWLVNH/ VHUHPHG SULP ULQWHUHVVHLGHHPSLULVNHUHVXOWDWHUNDQJnGLUHNWHYLGHUHWLONDSLWHO 0HGERUJHUVNDERJXOLJKHG For at forstå velfærdsstatens rolle i forhold til en diskussion om demokrati og magt er det nyttigt at anskue velfærdsstaternes udvikling ud fra et medborgerskabsbegreb. Borgernes rettigheder og pligter både i forhold til staten og i forhold til hinanden defineres gennem landets love. Man taler også om medborgerrettigheder og -pligter, fordi lovgivningen om borgernes rettigheder fastsætter områderne for lighed de områder, inden for hvilke borgerne har lige rettigheder. Disse rettigheder har central betydning for borgerens levevilkår. De udgør de institutionelle rammer for borgernes muligheder for at varetage egne interesser og er dermed afgørende ressourcer i kampen om fordelingen af goderne. De sociale rettigheder, som er indført via sociallovgivningen, udgør en vigtig del af disse institutionelle rammer, der definerer borgernes rettigheder og friheder. Såvel sociale rettigheder som andre medborgerrettigheder har altid været forbundet med pligter. Indholdet af pligterne har skiftet; i det sidste halve århundrede har det været pligten til at arbejde og betale skat, der har været central. Diskussionen af medborgerrettigheder må ses i lyset af tilstedeværelsen af pligter. Efter Anden Verdenskrig er diskussionen om medborgerskabet igen og igen vendt tilbage til T.H. Marshalls pionerarbejde (1950). 1 I sin mangesi- 1. For eksempel Barbalet, 1988; Culpitt, 1992; Roche, 1992; Turner, 1993; van Steenbergen, Rees & Bulmer (1996) giver en informativ diskussion af Marshalls forståelse af medborgerskabet. 11

12 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE dede og nuancerede foredragsserie definerede Marshall medborgerskab som et kompleks af rettigheder og pligter, der tildeles alle medlemmerne i et politisk fællesskab rettigheder, ud fra hvilke borgerne er lige. Marshall mente, at medborgerskabet indeholdt tre elementer. Han skelnede mellem civilt medborgerskab (personlige frihedsrettigheder), politisk medborgerskab (politiske deltagelsesrettigheder) og socialt medborgerskab (sociale rettigheder). Tilsammen gør disse tre elementer det muligt for alle at være en del af samfundet som lige medborgere. I sin analyse af forholdet mellem medborgerskab og social klasse var Marshall primært interesseret i medborgerskabets indflydelse på social ulighed. 2 Ifølge Marshall var medborgerskab og social klasse baseret på forskellige idealer, opfattelser og værdier. Mens medborgerskab er et system af lighed, så er sociale klasser et system af ulighed. Medborgerskabets indflydelse på social ulighed bliver derfor et sammenstød mellem modsatte principper. Gennem århundrederne har medborgerskabet og den kapitalistiske klasseopdeling udviklet sig sideløbende med hinanden, men forholdet mellem dem er potentielt konfliktfyldt. Marshall (1950: 29) udtalte ligefrem, at gennem det tyvende århundrede har medborgerskabet og den kapitalistiske klasseopdeling været i krig. 3 Alligevel forestillede han sig en afslutning på sammenstødet mellem medborgerskab og klasse. Marshall antog, at når den grundlæggende ligeberettigelse som medlem af et samfund beriges af og indbygges i formelle medborgerrettigheder, så kan social klasse og medborgerskab blive forenelige. Ved at påpege forskellige aspekter ved medborgerskabet og ved at fremhæve det tætte forhold mellem medborgerskab og lighed er Marshalls idéer fortsat med at være relevante i senere diskussioner om demokrati, velfærdsstat og ulighed. Hans værk rejste også mange vigtige spørgsmål, der fortsat er uafklarede. I nærværende sammenhæng er det spørgsmålet om forholdet mellem magt, medborgerskab, demokrati og ulighed, der er det afgørende. For at forbedre vores forståelse af drivkræfterne bag medborgerskabets udvikling og deres forhold til ulighed må vi tage Marshalls perspektiv op til fornyet overvejelse. Marshalls optimistiske, næsten evolutionsmæssige, syn på fremkomsten og udviklingen af medborgerskab må genovervejes. Udgangspunktet er uoverensstemmelsen mellem den lighed, 2. Marshall (1950: 31) definerede først og fremmest sociale klasser i forhold til ejendom og uddannelse. 3. Marshall ændrede senere denne udtalelse og mente, at det var at lægge for stor vægt på konfliktperspektivet. 12

13 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW der er uløseligt forbundet med definitionen af medborgerskab, og den faktisk eksisterende ulighed i vestlige samfund. Derfor lægger det op til, at det er frugtbart at begrebsliggøre udviklingen af medborgerskabets rettigheder og pligter udtrykt som fordelingskonflikter, hvor magtforskelle er af central betydning. Inden for disse rammer er sondringen mellem marked og demokratisk politik essentiel. 0DJWRJVRFLDOHUHWWLJKHGHU Hvorfor medførte demokratiets gennembrud stigende spændinger mellem marked og politik, og hvordan er disse spændinger forbundet med diskussionen om magt, demokrati, medborgerskab og ulighed? I analyser af forholdet mellem magt, fordelingskonflikter, sociale rettigheder og ulighed er det en fordel at systematisere diskussionen ud fra det, der er blevet kendt som en magtressource-approach til udviklingen af medborgernes rettigheder. 4 Teorien om magtressourcer er aktørorienteret og betragter sociale ændringer ud fra en antagelse om, at individer handler målbevidst. En central variabel i teorien er forskellen mellem de magtressourcer, aktørerne har til rådighed til at fremme deres mål. Med de begrænsninger, som usikkerhed, begrænset information og sociale institutioner nødvendigvis indebærer, vil målbevidste og fornuftige aktører vælge de handlemuligheder, de vurderer som bedst egnede til at føre til de ønskede mål. Mål og værdier som velstand, magt og prestige deles af de fleste individer. Men disse værdier er knappe og kan bruges på flere forskellige måder. Derfor bliver de genstand for interessekonflikter mellem aktørerne. De fleste individer har dog også 4. Magtressource-approachen udspringer af en kritik af relativ deprivationsteori (misforhold mellem forventninger og belønninger) som forklaring på manifeste konflikters opståen (Korpi, 1974). Magtressource-approachen blev derefter appliceret på velfærdsstatens udvikling, især som en kritik af industrialiseringslogikken og neomarxistiske tilgange til analysen af velfærdsstatens udvikling. Fra vidt forskellige udgangspunkter argumenterede forskere inden for begge disse grene for, at partipolitik i efterkrigstiden var af lille relevans for forståelsen af velfærdsstatens udvikling. Denne konklusion blev betvivlet af tilhængere af magtressource-tilgangen, som kunne vise, at partipolitik faktisk havde betydning i den sammenhæng (Korpi, 1978; 1985; 1989; Esping-Andersen, 1985; 1990; Myles, 1984; Stephens, 1979). Magtressource-approachen skal dog ikke tolkes som en én-faktor forklaring (Korpi, 1989). 13

14 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE ikke-materielle mål eller værdier, som kan være fremtrædende og påvirke deres handlinger. 5 Med henblik på magtrelationer kan magtressourcer defineres som egenskaber, der gør det muligt for aktører at belønne eller straffe andre aktører. Der er flere typer af sådanne ressourcer. En sondring mellem JUXQGO J JHQGH og RPGDQQHGH magtressourcer er nyttig, når man skal analysere, hvilken rolle og hvilke konsekvenser magtforhold har i fordelingskonflikter og i udviklingen af sociale rettigheder. Således kan nogle typer af magtressourcer ses som grundlæggende i den forstand, at rådighed over sådanne ressourcer i sig selv gør det muligt for en aktør at straffe eller belønne andre aktører. For at mindske omkostningerne ved brugen af magt kan de grundlæggende magtressourcer imidlertid omdannes. De kan antage andre former, hvor nogle af de vigtigste er organisering med henblik på kollektive handlinger og samfundsmæssige institutioner såsom lovgivning, der regulerer medborgernes civile, politiske og sociale rettigheder (Korpi, 2001). Vi kan her skelne mellem tre centrale typer af grundlæggende magtressourcer, nemlig midler til voldsudøvelse, økonomiske ressourcer og arbejdskraft/menneskelig kapital. 6 I markedsdemokratier er anvendelsen af vold blevet stærkt begrænset, hvilket gør økonomiske ressourcer og arbejdskraft til de centrale former for grundlæggende magtressourcer. Der er stor forskel på de grundlæggende magtressourcer med hensyn til, hvor relevante og virkningsfulde de er i fordelingskonflikter. Her er det specielt mulighederne for at samle magtressourcerne hos en enkelt eller få aktører, der er af betydning. Økonomiske ressourcer kan som bekendt være yderst koncentrerede, hvorimod arbejdskraft eller menneskelig kapital langt vanskeligere lader sig samle hos enkelte individer. 7 For at styrke effektiv udnyttelse af indivi- 5. Ved at tage udgangspunkt i målbevidste og ræsonnerende aktører adskiller teorien her sig markant fra de almindelige forståelser af rational choice, defineret ved en antagelse om maksimerende, fuldt informerede aktører med ubegrænset beregningskapacitet og fokuserede på materiel egeninteresse. 6. De mange forskellige former for vold, fra bare næver til våben og fængsel, kan bruges til at straffe andre aktører. I forhold hertil spiller den militære arbejdskraft, der er nødvendig for at betjene våben, en vigtig rolle. Økonomiske ressourcer såsom penge og forskellige former for kapital kan bruges som godtgørelse. Arbejdskraft eller menneskelig kapital kan anvendes til at belønne andre aktører. Evnen til reproduktion kan også ses som en grundlæggende magtressource, men er udbredt, og effekten er spredt. 7. Mens fordelingen af økonomiske ressourcer har en tendens til at være særdeles skævt fordelt og kan koncentreres hos de ekstremt rige og store virksom- 14

15 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW duelle magtressourcer i fordelingskonflikter kan de aktører, der har arbejdskraft som deres vigtigste ressource, forventes at organisere sig og på den måde koncentrere individernes spredte magtressourcer. 8 For at analysere udviklingen i medborgernes rettigheder og pligter må vi fokusere på samspillet mellem aktørernes ulige kontrol over magtressourcer, fordelingskonflikter, medborgerskabets institutionelle udformning og socioøkonomisk ulighed. Et sådant analyseskema er præsenteret i figur 1.1. Arbejdshypotesen i dette skrift er, at fordelingen af magtressourcer i et )LJXU +RYHGVWUXNWXUHQ L HQ PDJWUHVVRXUFHWLOJDQJ WLO XGYLNOLQJHQ L PHGERUJHUVNDEHWVUHWWLJKHGHURJSOLJWHU Strukturelle forandringer Medborgerskab: rettigheder og pligter Fordeling af magtressourcer i et samfund Fordelingskonflikt Social ulighed International kontekst ž heder, så anses menneskelig talent ofte for at følge en normalfordeling. For eksempel vil fordelingen af menneskelig kapital i form af længden af formel uddannelse relativt hurtigt nå et maksimum, hvorefter markedsværdien af uddannelse højst sandsynligt vil være faldende. 8. I denne kontekst må vi dog overveje de problemer, der er forbundet med kollektiv handlen (Olson, 1965). 15

16 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE samfund er af central betydning for fremkomsten og udfaldet af fordelingskonflikter. Sådanne konflikter kan have direkte virkning på den sociale ulighed, men virkningerne kan også foregå indirekte via institutioner, der definerer medborgernes rettigheder og pligter. Disse institutioner ses her som komplekser af formelle og/eller uformelle regler, som fremmer og begrænser aktørernes handlinger. Når først de er etableret, vil både ændringer i de institutioner, der definerer medborgernes rettigheder, og ændringer i social ulighed, på én gang afspejle og modificere fordelingen af magtressourcer i samfundet. Derved sætter de rammerne for senere fordelingskonflikter. Herudover er magtrelationerne i samfundet også påvirket af ændringer i den internationale kontekst, såvel som strukturelle ændringer inden for samfundet, for eksempel demografiske og teknologiske forandringer. 0DUNHGSROLWLNRJGHQGHPRNUDWLVNHNODVVHNDPS For at få en større forståelse af spændingen mellem politik og marked og forholdet mellem magt, demokrati, medborgerskab og ulighed er det nyttigt at overveje, hvordan aktørernes brug af magtressourcer i fordelingskonflikter påvirkes af de formelle og uformelle regler, der kendetegner de tre samfundsmæssige sektorer markedet, det politiske system og det civile samfund. De tre sektorer kan ses som forskellige, men indbyrdes sammenhængende konglomerater af formelle og uformelle institutioner. De danner rammer for aktørernes handlinger og for brugen af magtressourcer på måder, der er relevante for fordelingsprocesserne og de sociale rettigheder. På markedet udveksles materielle goder og arbejdskraft. Det politiske system omfatter de centrale og lokale myndigheder, den offentlige forvaltning samt retssystemet. Civilsamfundet omfatter foruden venskaber, slægtskab og familien også frivillige organisationer og foreninger. Markedet og det politiske system ligner hinanden derved, at de udgør området for produktion og fordeling af varer og service områder, hvor aktører skaber og omdanner samfundets fordelingsprocesser og strukturerne for den socioøkonomiske lagdeling. Det civile samfund afspejler derimod udfaldet af lagdelingsprocesserne, og det er det primære sted for forbrug og reproduktion. Markedet, det politiske system og det civile samfund adskiller sig med hensyn til de formelle og uformelle regler, der strukturerer og begrænser aktørernes handlinger. I så henseende er markedet og det politiske system mere ensartede end det civile samfund. Det er politik og marked, vi skal koncentrere os om her nærmere bestemt med henblik på et demokratisk 16

17 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW politisk system. I idealtypiske termer kan vi kort opridse følgende forskelle mellem markedet og det demokratiske politiske system (tabel 1.1). 9 7DEHO,QVWLWXWLRQHOOHNDUDNWHULVWLNDYHGPDUNHGHWRJGHWGHPRNUDWLVNH SROLWLVNHV\VWHP,QVWLWXWLRQHOOHNHQGHWHJQ 0DUNHGHW 'HWGHPRNUDWLVNHSROLWLVNH V\VWHP Karakteristiske magtressourcer Økonomiske ressourcer Arbejdskraft Valgret Organisering af kollektiv handlen Målopfyldelse Materiel levestandard Velbefindende/ Levestandard i bred forstand Informationssystem Priser Politisk diskurs Aktørernes beslutningskriterier Egeninteresser Offentlige/fælles interesser Gruppeinteresser Legitimitetsprincipper Effektivitet Retfærdighed Reaktioner på forringelse af udfaldet Exit Voice En afgørende forskel er de forskellige former for magtressourcer, der kendetegner de to sektorer. Markedet karakteriseres således ved brugen af økonomiske magtressourcer og arbejdskraft. I det demokratiske politiske system er de karakteristiske magtressourcer valgretten og organiseringen af kollektiv handlen først og fremmest gennem politiske partier og fagforeninger, men også gennem andre former for pressionsgrupper. 10 Herudover er også sekundære former for magtressourcer relevante. Kollektive organisationer såsom aktieselskaber er således vigtige inden for markedet, ligesom økonomiske ressourcer er relevante inden for det politiske system. Mellem de to sektorer findes også andre betydelige forskelle. Målopnåelse på markedet kan udtrykkes ved materiel levestandard, hvorimod det demokratiske politiske system omfatter et bredere velfærdskoncept, der også medtager ikke-materielle trivselsaspekter. Idealtypisk er markedet kendetegnet ved, at egeninteressen danner grundlaget for aktørernes beslutnin- 9. Denne analyse er inspireret af Johansson (1979). Alford & Friedland (1985) fremfører en lidt anden klassifikation. Andre forfattere har foreslået, at den grundlæggende forskel skal findes mellem staten på den ene side og det civile samfund, som til tider inkluderer markedet, på den anden side (Cohen & Arato, 1992). 10. Under ikke-demokratiske styreformer i den politiske sektor vil voldsudøvelse udgøre den centrale magtressource. 17

18 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE ger, mens den politiske beslutningsproces forventes at være styret af en offentlig og fælles interesse. 11 På markedet fungerer priserne som det primære informationssystem, mens det demokratiske system kendetegnes ved, at den politiske diskurs formodes at informere og engagere politiske ledere og vælgere. Fordelingen på markedet legitimeres primært med effektivitet, hvor det i det politiske system er retfærdighed, der er legitimeringsgrundlaget. De typiske reaktioner på en forringelse af udfaldet adskiller sig også mellem de forskellige samfundsmæssige sektorer (Hirschman, 1970): På markedet er fravalg (exit) den primære handling, mens det inden for det politiske system forventes, at utilfredse borgere går sammen med andre af samme holdning og gennem valgretten eller på andre måder gør opmærksom på deres holdninger (voice). I de vestlige lande er det blevet forsøgt at øge adskillelsen mellem de magtressourcer, der karakteriserer de forskellige sektorer, hvilket netop viser en almindelig erkendelse af, at forskellighed mellem de tre sektorer i samfundet er vigtige. Vi forsøger således at begrænse betydningen af økonomiske ressourcer i det politiske system blandt andet ved at forbyde køb af stemmer og ved at regulere indsamlingen af midler til valgkampagner. Der er desuden blevet gjort forsøg på at begrænse det politiske demokratiske systems muligheder for at yde indflydelse på markedet for eksempel ved at gøre Nationalbanken uafhængig af det offentlige og ved at indføre faste grænser for det offentlige budgetunderskud. Begreber som karteller, korruption, egoisme, nepotisme og prostitution indikerer, at magtressourcer og beslutningsgrundlag, der helt naturligt anvendes inden for én sektor, er brugt uden for den korrekte samfundsmæssige kontekst. Grænserne mellem de tre sektorer er dog udflydende og foranderlige, blandt andet som afspejling af deres betydning for fordelingskonflikter. I flere århundreder blev religion anset for at være en del af den politiske sektor, men i de vestlige lande har det ændret sig, og religionen hører nu hjemme i civilsamfundet. I modsætning hertil har voldtægt i ægteskabet flyttet sig i den modsatte retning. Som arenaer for fordelingskonflikter er markedet og det demokratiske politiske system forskellige på måder, der er af afgørende betydning for udviklingen af sociale rettigheder. Sammenhængen mellem sociale klasser og magtressourcer er meget stærkere på markedet end i det demokratiske politiske system. At sociale klasser og socioøkonomisk lagdeling har bevaret en betydelig større forbindelse med de magtressourcer, der karakteriserer mar- 11. I en autoritær politisk struktur vil orden være det centrale mål og elitens interesser det dominerende beslutningsgrundlag. 18

19 0HGERUJHUVNDEPDJWRJYHOI UGVVWDW kedet, end med dem, der kendetegner det demokratiske politiske system, er med til at skabe det, der kan kaldes ORJLNNHQEDJYDOJPHOOHPKDQGOLQJV DUHQDHU. I markedsdemokratier har befolkningsgrupper, som er relativt ufordelagtigt stillede rent økonomisk, en tendens til at foretrække organiseret kollektiv handlen inden for det demokratiske politiske system, hvor deres underlegenhed i magtressourcer er mindre udtalt, som middel til at forbedre betingelserne for, og udfaldet af, fordelingsprocesserne på markedet. Den socioøkonomiske lagdeling skaber stærkere skel mellem borgerne, når det gælder de magtressourcer, som anvendes på markedet, end når det gælder de magtressourcer, der anvendes i demokratisk politik. Dette er af afgørende betydning for det mønster, der ses i konflikterne om fordelingen. Den centrale hypotese i teorien om magtressourcer er, at befolkningsgrupper, som er relativt ufordelagtigt stillede i forhold til de økonomiske ressourcer, vil vende sig mod det demokratiske politiske system for at skubbe på udviklingen af sociale medborgerrettigheder. Sådanne tiltag er af mindre betydning for borgere, som er velstillede med hensyn til økonomiske ressourcer. For dem giver markedet gode alternativer i konflikterne om fordelingen. Denne bredt definerede hypotese giver et rationelt grundlag for fremkomsten af det, der traditionelt er kaldt klassekonflikt, og for de skillelinjer, den demokratiske klassekamp vil følge. Den giver dog ikke præcise forudsigelser for, hvordan den socioøkonomiske lagdeling vil føre til koalitioner og kollektiv handlen mellem bestemte befolkningsgrupper. Ikke desto mindre må vi forvente, at organisationer, der repræsenterer interesserne hos de borgere, hvis magtressource er arbejdskraft, vil være forkæmpere for sociale rettigheder, mens de store erhvervsinteresser sandsynligvis vil gå imod sådanne initiativer. Koalitionsdannelse mellem forskellige grupper i middelklassen, som for eksempel landmænd og forskellige kategorier af lønmodtagere, er mere vanskelige at forudse. Her vil institutionelle strukturer og historiske traditioner samt taktiske og strategiske overvejelser i forskellige lande også være af betydning. Udviklingen af velfærdsstater i de vestlige lande kan derfor forventes at afspejle udfaldet af fordelingskonflikter, som fremkommer ved spændingen mellem markedet og det demokratiske politiske system, og som har rødder i den forskellige fordeling af magtressourcer mellem socioøkonomiske befolkningsgrupper. På trods af, at udvidelsen af det sociale medborgerskab 19

20 9HOI UGVVWDWRJVRFLDOWPHGERUJHUVNDE har skubbet markedets rolle i fordelingsprocessen tilbage, så har de sociale rettigheder dog nærmere suppleret end erstattet markedet Ifølge neoklassiske økonomiske teorier vil politisk intervention på markedet typisk medføre ineffektivitet, hvorfor sådan intervention med visse undtagelser typisk er uønsket. Nærværende analyse viser, at med udgangspunkt i den forskellige fordeling af magtressourcer inden for markedet og det demokratiske politiske system, så kan interventioner tolkes i rationelle termer, og det må derfor være nødvendigt empirisk at vurdere konsekvenserne af interventionen. For en diskussion af problemerne ved empirisk analyse af de negative effekter af velfærdsstaterne økonomiske vækst, se Korpi, 1996; 2000b. 20

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Revurdering af OECD's jobstrategi

Revurdering af OECD's jobstrategi OECD Employment Outlook: 2004 Edition Summary in Danish OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave OECD beskæftigelsesoversigt: 2004 udgave Sammendrag på dansk Revurdering af OECD's jobstrategi Af John P.

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere