TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København."

Transkript

1 TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.

2 hvorfor lommeparker? 2 Lommeparken spiller med på lokalområdets identitet og stedets historie Lommeparken giver plads til motion og leg i byens uderum Lommeparken skaber rum for mødet mellem mennesker Lommeparken giver ro til refleksion og eftertænksomhed Lommeparken er den lille overraskelse i byen

3 København - en grøn hovedstad Med denne folder vil vi introducere lommepark konceptet i København og fortælle om, hvordan lommeparker kan forbedre både bylivet og klimaet for københavnerne. Borgerrepræsentationen har vedtaget udspillet Lommeparker, træer og andet grønt i Det peger bl.a. på, at der skal etableres 14 lommeparker i København frem til Baggrunden for arbejdet med Lommeparker, træer og andet grønt er Miljømetropolens mål om, at alle københavnere skal have kortere afstand til grønne områder, og at de skal opholde sig længere tid i dem. Derudover er lommeparkerne udpeget som et fyrtårnsprojekt i Københavns Kommunes Klimaplan. Med dette katalog lancerer vi 14 konkrete forslag til, hvor lommeparkerne skal ligge i byen, og ideer til, hvordan de skal se ud. Vi er med andre ord klar til, at lommeparkerne bliver en del af et grønnere København. København skal være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en miljømetropol og en metropol for mennesker. Lommeparker er et rigtig godt svar på, hvordan København kan blive en grøn og blå hovedstad, hvor københavnernes livskvalitet og sundhed højnes. Lommeparker kan placeres i selv de tætteste bydele og vil give københavnerne nye muligheder for oplevelser, aktiviteter og mødesteder. I både den eksisterende by og i helt nye bydele vil de kunne vise, hvordan miljøhensyn og nye lokale muligheder giver ekstra dynamik i byudviklingen. Lommeparker vil hjælpe byen med at tilpasse sig de klimaændringer, som allerede er på vej ved at begrænse temperaturstigninger og håndtere større regnmængder på en bæredygtig måde. Fælledparken 3

4 Paley Park, New York De gjorde det i New york. nu gør vi det i københavn! New Yorkermodellen: Idéen om lommeparken blev præsenteret på en udstilling i New York i Herefter blev den første lommepark, Paley Park, skabt på en tom grund mellem to bygninger i New York. Parken har dannet skole for andre lommeparker med sine tre lukkede sider og en åben side ud mod gaden. Lommeparken er hævet med få trin fra gademiljøet og fungerer som en pause i byen, hvor man kan opholde sig, spise, drikke og hvile sig lidt. En gruppe af træer trækker Manhattans voldsomme dimensioner ned i et menneskeligt leje, og parkens bagvæg er en lodret vandflade, som skaber kølighed i det tætte byrum, mens lyden af rislende vand fortrænger storbyens mylder og larm. Københavnermodellen: De københavnske lommeparker tager afsæt i idéen om den lille afgrænsede rekreative lomme i byen. Lommeparkerne er små grønne rum, som forholder sig til byens liv og københavnernes behov. De kan derfor være indrettet forskelligt afhængig af, hvor de ligger og hvem der skal bruge dem. Nogle lommeparker er pauser i byen, hvor man kan finde ro og hvile, andre har plads til leg, sport eller andre aktiviteter. Fælles for lommerne er, at de udgør et mødested i det lokale bymiljø. De københavnske lommeparker bliver en del af byens grønne struktur og supplerer på den måde byens større parker og naturområder. Lommeparkerne kan være en del af en grøn forbindelse gennem byen og hermed bidrage til at gøre byens infrastruktur mere attraktiv for fodgængere og cyklister. 4

5 Bryant Park, New York Bryant Park, New York Bryant Park, New York Bryant Park, New York En københavnsk lommepark er: et veldefineret rum og altid lille i skala både grøn og befæstet (med fliser eller anden belægning) en pause i byen til noget - men ikke til alt på én gang lokal, men for alle en overraskelse i byen MoMa, New York Paley Park, New York 5

6 Den urbane lommepark Er robust og kan klare et stort slid. Mange belægninger, men også med træer, blomster og grønne vægge. Vand kan være et rekreativt element at se på, som fugtgiver eller lydkulisse. Kendetegn: Byrum med fokus på funktion og brugernes behov, planter og vand indgår som kulisse. Paley Park, New York Caixa Forum Museum, Madrid Den grønne, frodige lommepark Er den lille oase, pausen fra byens varme og mylder. Oasen domineres af planter og vand, som giver kølighed, skygge og ro til både øje og øre. Kendetegn: Byrum med fokus på planternes grokraft og mangfoldighed, som kontrast til byens urbane liv. 6 Oulu Park, Helsinki Otto-iivari Meurman Park, Helsinki

7 Bryant Park, New York Hvad er en lommepark i københavn? Lommeparkerne giver København en ny slags byrum - grønnere end pladserne; mindre end parkerne, men principielt med de samme kvaliteter. På en skala fra by til natur, kan lommeparkerne det hele. En lommepark har sin egen identitet. Det er således ikke et fast koncept, som kan kopieres i hele byen. For at lommeparken skal være sin egen - samtidig med at den skal have en sammenhæng med byen, er følgende elementer vigtige: Funktionen Det landskabsarkitektoniske udtryk Stedet / omgivelserne Når alle disse elementer samles, vurderes og bearbejdes, opstår lommeparkens særlige udtryk. Desuden er følgende elementer vigtige: Klima Byliv Disse elementer vil altid være et gennemgående træk, da de er en del af de to overordnede politikker for Københavns Kommune, defineret i de politisk vedtagne strategier, Miljømetropolen og Metropol for Mennesker. Det landskabsarkitektoniske udtryk Lommeparken Stedet/ omgivelserne Anvendelsen 7

8 Havnebadet, Islands Brygge Hvad gør en lommepark for bylivet? Det grønne giver mulighed for andre former for byliv. 8 Byliv for alle Byen har brug for flere grønne og blå områder med et rent og sundt miljø, der inviterer til, at vi alle bruger det. Det er i byens fælles rum, vi møder andre mennesker. Alle skal have mulighed for at deltage, og vi vil prioritere hverdagens byliv og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Det er en selvfølge, at vi indretter byen, så alle kan være med. Derfor er tryghed og sikkerhed et vigtigt parameter. Sundhed og bevægelse 30 minutters daglig fysisk aktivitet skaber flere år med godt helbred! Jo mere grønt i dagligdagen, jo mindre stress! Byens grønne rum skal appellere til ophold, løb, leg, idræt, afslapning og meget andet. Det kan gøres med enkle midler, et kuperet terræn, robust inventar som en bænk eller mure, man kan sidde på. Eller motionsredskaber eller andre elementer, som på en æstetisk og synlig måde anlægges i byens lommer. Byens rum skal støtte københavnerne i at være fysisk aktive i deres hverdagsliv. Sundhed skal inddrages ved planlægning og udvikling af lommeparker, for eksempel ved at skabe plads til afslapning, leg og bevægelse. Rum der overrasker - midlertidige anlæg Midlertidige lommeparker er byrum, som i kortere og længere perioder omdannes til rekreative formål. Tidsperspektivet kan variere, det kan være events, sæsonbetonet eller over længere perioder. Med midlertidige anlæg kan vi afprøve nye muligheder og være med til at etablere nye vaner. Helt aktuelt kan vi give Københavnerne et midlertidigt tilbud, når vi bygger og roder i byen. Eksempelvis mens vi etablerer Metrocityringen.

9 Optræden ved Øksnehallen Paris Plages, midlertidig strand ved Seinen En grønnere by harmonerer godt med målsætningen om at fremme bevægelse og motion blandt københavnerne. Grønne rum inviterer til afslappende ophold såvel som bevægelse. En beplantet lommepark i et pulserende byliv udgør et eftertragtet rekreativt åndehul. Kroket i Fælledparken Grønt byliv er tryghed Grønt byliv er året rundt Grønt byliv er komfort og kvalitet Grønt byliv er godt design, udsigt, sol, vand Grønt byliv er en frodig grøn oase Halvandet på Refshaleøen Havnebadet, Islands Brygge 9

10 Lommeparkernes beplantning og klimaelementer skal vælges, så de passer til stedets særlige forhold og lommeparkens funktion som byrum. Lokal afledning af regnvand kan med fordel understøttes med følgende metoder: Plantebede med træer, buske, blomster og græsser Regnbede med særlige plantearter Grønne vægge Grønne tage Åbne og lukkede forsinkelsesbassiner Springvand og andre vandinstallationer Render og trug Opstuvning på terræn Permeable belægninger (der gør at regnvandet kan sive igennem) Faskiner Grønt tag på tagterrasse, Peblinge Dossering Springvand, Vancouver 10 Caixa Forum Museum, Madrid Musee Quai Branly, Paris

11 Grønt tag på Korsgadehallen, Nørrebro Hvad kan lommeparker gøre for klimaet? Byen bliver varmere og varmere. Det kan planterne og vandet gøre noget ved. Lommeparker skal være med til at forbedre byens klima - helt lokalt. Når temperaturen stiger i byen, kan planter og vand være med til at skabe skygge og kølighed. Samtidig er planterne med til at rense luften for støv og andre partikler. Når det regner meget, skal vandet ledes væk fra gader og fortove og have mulighed for nedsivning. I lommeparkerne kan vandet opsamles og bruges, fordampes eller nedsives. Lommeparkerne er udpeget som fyrtårnsprojekt i kommunens klimaplan. Det betyder, at alle lommeparker skal indeholde elementer og anlæg, som bidrager til temperatursænkning og håndtering af overfladevand. Lommeparken skal være bæredygtig, hvilket bl.a. betyder, at klimatilpasning og drift skal tænkes med fra starten Lommeparken skal planlægges, formgives og beplantes, så den giver læ for vejr og vind Regnvand skal så vidt muligt fordampes, nedsive eller forsinkes lokalt Regnvand kan bruges som rekreativt element, hvis forureningsgraden tillader det Planternes naturlige vækst skal udnyttes til at fremhæve det urbane miljø Planter skal vælges, så de passer til stedets brug og understøtter det ønskede udtryk 11

12 LOMMEPARKERNE SKAL PASSES IND I BYEN I vores prioritering af lommeparkerne er det afgørende, at de nye lommer i byen hænger sammen med den allerede eksisterende by. København er allerede stort set udbygget. Derfor handler arbejdet med lommeparker om at finde egnede huller i byen, hvor vi kan skabe nye mindre lokale parker. Vi har her prioriteret at lave lommeparker i den tætte by, hvor der er mangel på grønne områder og hvor der er særlige behov for mødesteder. Hvor grøn er København allerede i dag? Indre By Karakteriseres ved en stor mængde grønne områder, men lav indbyggertæthed. Dog er der mange turister og folk, der arbejder her. Her er det oplagt at lave lommeparker, som kan være en del af storbyens kulturliv. Brokvartererne (Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, Amagerbro) Karakteriseres ved en lav mængde grønne områder og høj indbyggertæthed Her er der mest brug for særlig robuste lommeparker til brug i det daglige for de lokale beboere. Der er ikke meget plads, så de bliver små og urbane. Yderområderne (Bispebjerg, Vanløse, Valby, Kgs. Enghave, Amager øst og vest) Karakteriseres ved lav indbyggertæthed, mange private haver, enkelte store grønne områder, men ikke så mange små grønne områder fordelt på bydelen. Her er der brug for at skabe lommeparker, som mere har karakter af grønne sociale mødesteder og/eller i tilknytning til skoler osv. Når vi vælger, ser vi på: Ejerforhold og planforhold Tilgængelighed for alle Bydelens grønt pr. beboer Karakteren af bydelens andre parker og byrum Bydelens befolkningsforhold Andre forvaltningers planer og ønsker Mulighed for at skabe synergi og samarbejde med andre projekter og planer Særlige klimahensyn særligt udsatte byområder prioriteres højt Hvilke andre projekter vil lommeparkerne kobles på? Eksisterende grønne forbindelser og parker De grønne cykelruter Områdeløft (Mimersgadekvarteret, Valby m.m.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningens projekter - med fokus på sundhed og bevægelse Kultur- og Fritidsforvaltningens projekter - med fokus på kultur og fritidslivet Yderområderne Indre By Brokvartererne 12

13 Vigerslevparken 13

14 14 Kort over lommeparkprojekter

15 Legeplads i Sankt Hans Gade, Nørrebro HVOR kan LOMMEPARKERNE LIGGE? Med lommeparkerne sætter vi fokus på kvalitet, udformning og indhold, for at få københavnerne til at bruge byens rekreative tilbud endnu mere end i dag. Det betyder, at vi vil skabe lommeparker især i de bydele, hvor der i dag kun er få grønne områder. Helt konkret betyder det, at vi først og fremmest har prioriteret at lave lommeparker i brokvartererne, samt enkelte lommeparker i bydele, hvor der f.eks. er områdefornyelse eller mangel på offentlige mødesteder. Projekternes placering og indhold er ikke endeligt bestemt. Der er selvfølgelig plads til nye forslag og ændringer, således vil foreslagene kunne ændres eller skiftes ud undervejs. På kortet kan man se sammenhængen mellem de eksisterende grønne områder, de grønne cykelruter og de steder vi foreslår at placere de nye lommeparker. De projekter, der er foreslået i udspillet, er valgt på baggrund af en vurdering og analyse af byens grønne arealer og udfordringer, høring af det grønne udspil i efteråret 2008, konference, interne workshops i kommunen mm. 15

16 LITAUENS PLADS vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2 anlagt i 1975, ejes af TMF 3 (se afsnit om økonomi side 30-33) 5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Oehlenschlægersgades Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor Litauens Plads? Vesterbro-Kongens Enghave er en af Københavns tættest bebyggede bydele - og der er mangel på grønne områder især på indre Vesterbro, hvilket lokaludvalget også har givet udtryk for. Den eksisterende plads er nedslidt, meget mørk og trænger til fornyelse. Pladsen har dog mange gode elementer, som man kan bygge videre på, fx boldbanen og de fuldkronede træer. Pladsen ligger umiddelbart op til Oehlenschlægersgades Skole, som vil kunne bruge pladsen som legeplads eller udendørs skolelokale. I den anden ende af pladsen ligger Gethsemane Kirke, som skal have en ny anvendelse. Der har netop været afholdt idékonkurrence, og det er oplagt at tænke en fornyelse af pladsen sammen med dette projekt. Potentialer - de unges plads? Vesterbro er en mangfoldig bydel, og pladsen kan indgå som en integreret del af byens liv, hvis den åbnes lidt op. Pladsen er meget grøn og for at bevare skyggevirkningen, er det vigtigt at bevare en del af de store træer. Ved Gethsemane Kirke kan der skabes et fint forareal, som får kirke og plads til at hænge bedre sammen. Stedet er oplagt til fx at holde markeder. Boldbanen og beliggenheden ved skolen gør det nærliggende at fokusere på netop denne del af pladsen som byrum for børn og unge. Anlæg til lokal afledning af regnvand kan indgå som elementer i et udendørs læringsmiljø for skolen. 16 Boldbanebur, BaNannapark Udendørs bordtennis, Berlin Basketbane, Islands Brygge

17 cirklen amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til B1-B5 område til boliger, omfattet af lokalplan 303 for Islands Brygge Syd, udlagt som grøn kile ca. 400 m 2, ejes og drives af private 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) kr kr./år Grundejerforeninger, Lokaludvalg, Fonde, KFF, SUF mfl. Hvorfor cirklen? Cirklen ligger i den sydlige private del af Havneparken, som er en fortsættelse af den offentlige Havnepark v. Islands Brygge. I den offentlige del af Havneparken ved Islands Brygge veksler græsplæner med små aktivitetszoner, som skater- og boldbanen, festpladsen og legepladsen. Den sydlige privatejede del af Havneparken består i dag af græsplæner og et grusareal uden nogen særlig funktion. Strækket langs Islands Brygge har udviklet sig til et særdeles aktivt byområde med en af byens mest besøgte parker og særligt beliggenheden ved vandet er et trækplaster. Lokalt er Havneparken et betydningsfuldt rekreativt område for Islands Brygge og den nye bydel Havnestaden. Potentiale - idrætslegepladsen? Det er oplagt at skabe sammenhæng i Havneparkens forløb, ved at skabe en aktivitetslomme i den sydlige del af parken. Lommeparken skal have fokus på sundhed og bevægelse og indrettes med forskellige former for motions- og aktivitetselementer. Der er fokus på parkour og leg for unge mennesker. Der skal skabes elementer, som kan bruges aktivt, og som har skulpturelle kvaliteter. Der skal søges medfinansiering fra fonde for at give projektet en særlig karakter. Mountainbike, Berlin Grønne elementer, MFO Park, Zürich Skaterbane med træer 17

18 Majporten amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt som boligområde 1258 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2,5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, omkringliggende boligforeninger, KFF, SUF mfl. Hvorfor Majporten? Majporten ligger på Amager i et kvarter, som er tæt bebygget uden mange rekreative områder. Netop denne del af Amager ligger som et mellemområde mellem Kløvermarken og Amager Fælled, uden lokale rekrative muligheder. Selve arealet på Majporten er omkranset af karrebebyggelse og ligger i forbindelse med Svinget, som får en fremtidig grøn cykelrute. I forbindelse med etableringen af det underjordiske parkeringshus Under Elmene, får kvarteret et nyt byrum. Projektet ved Majporten skal supplere dette projekt. Potentiale - en lomme til aktivitet og hvile? Majporten har med sin beliggenhed potentiale til at blive et lokalt mødested, hvor også forbipasserende cyklister fra den grønne cykelrute kan snuppe en pause. Der skal være mulighed for både aktivitet og hvile. Samtidig kan en lommepark på dette sted bidrage til, at bydelen bliver grønnere. Et vandtema med lokal afledning af regnvand kunne gøre Majporten til noget særligt. 18 Plinte til ophold Trampolin, Berlin Regnvandselementer, Berlin

19 Stengade/Baggesensgade, Nørrebro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt som B1-B5 område til boliger 1113 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2,2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Stengade og Baggesensgade? Den indre del af Nørrebro mangler større grønne byområder og udfoldelsesmuligheder for kvarterets mange børnefamilier. Det er et meget mangfoldigt og sammensat kvarter, hvilket gør det vigtigt at skabe mulighed for forskellige former for byliv. Mange små lokale steder vil også give mulighed for at skabe et lokalt ejerskab. Arealet v. Stengade/Baggesensgade er i dag belagt med grus og bruges som lokal parkeringsplads. Potentiale - den grønne oase? Hjørnet af Stengade og Baggesensgade kan blive til en lille grøn oase på det tætte Nørrebro. Træer, grønt på væggene og bede, som kan opsamle regnvand, gør dette til et rart sted at hænge ud på en varm dag. Bænke og plinte i indfarvet beton er med til at gøre rummet til noget særligt. Samtidig skal det være så robust, at det kan bruges til alt fra bare at sidde og snakke til en tur på skateboardet. Bænke i forskellige farver og former Grøn gavl, Madrid Elementer til at skate på, lege eller sidde, Ahlefeldsgades multiplads 19

20 Hillerødgade/Lundtoftegade, Nørrebro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til område til institutioner 728 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 1,5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Hillerødgades Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Hillerødgade og Lundtoftegade? Arealet ligger på ydre Nørrebro, som bortset fra Nørrebroparken ikke har mange grønne områder. Området har tidligere været et kvarterløftområde. Den foreslåede lommepark ligger ved krydset Hillerødgade/Lundtoftegade med Hillerødgades Skole og Hillerødgade Hallen som nærmeste naboer. Arealet er et lille grønt anlæg, som kan blive til et attraktivt og aktivt byrum, hvor både skolens elever og lokale beboere får mulighed for aktiviteter på alle tidspunkter af døgnet. Potentialer - skolelommen? Hillerødgades skolegård skal renoveres i 2010, og skolen vil gerne integrere arealet i skolens udearealer.derfor skal skolens behov og aktiviteter tænkes ind i arealets fremtidige funktion og design.legeredskaber, boldbur eller et udendørs arbejdsrum med borde og bænke. Der skal dog fortsat være offentlig adgang til arealet. Arealets beliggenhed giver gode muligheder for at skabe en grøn pause i gadeforløbet. I forbindelse med projektet skal der drøftes medfinansiering fra Børne- og Ungdomsforvaltningen på den del af projektet, som retter sig specifikt mod skolens behov, og det er oplagt at tænke en fornyelse af pladsen sammen med skolen. 20 Legeplads, Berlin Det grønne afgrænser MFO Park, Zürich Boldbane i farvet belægning, BaNannapark

21 LERSØ PARKALLÉ / VERMUNDSGADE ( HARALDSGADEKVARTERET) Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige og private formål 400 m2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2 mio. kr kr./år Områdeløft Haraldsgade, KFF, SUF, og finansielle partnere. N.B. Den endelige afgrænsning er ikke afklaret. Hvorfor Haraldsgadekvarteret? Haraldsgadekvarteret har ingen grønne rekreative arealer, og beboerne mangler et sted de kan mødes. Lommeparken planlægges sammen med en række initiativer, der skal være med til at skabe liv i kvarteret, fremme fysisk aktivitet og sundhed på tværs af boligområder. Projektet vil medvirke til at skabe liv i kvarterets offentlige gaderum og vil tilføre kvarteret fælles grønne rekreative arealer. Arealet er synligt og tilgængeligt og ligger ved en af kvarterets hovedindgange. Som noget unikt og karakteristisk for kvarteret er der liv i dagtimerne og området er præget af mange børn og unge. Projektet vil medvirke til at skabe en tryg og let adgang gennem kvarteret og bidrage til at kvarteret hægtes sammen med de omkringliggende grønne tilbud i form af Fælledparken og Superkilen/Den grønne cykelrute. Arkitekturens evne til at fremme fysisk aktivitet Følgende parter indgår i projektet: Lejerbo Center for Idræt og Arkitektur Teknik og Miljøforvaltningen Haraldsgades Områdeløft Syddansk Universitet FORSØGSAREALER_HARALDSGADEKVARTERET 2009 Der bliver i alt etableret 3 mødesteder / lommeparker i tilknytning til en grøn forbindelse. Anlægsudgifter i alt: ca. 6,6 mio. kr. Anlægsudgift pr. m2: ca kr. Potentiale - mødested for både unge og ældre Der etableres forskellige former for kuglespil til alle aldre, og der skabes bakker, der indbyder til bevægelse og leg. Bakkerne kan også fungere som tilskuerpladser. Dette vil appellere både til de unge og til de lidt ældre aldersgrupper. 21

22 Tove ditlevsens plads Vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til område til institutioner ca. 880 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 1,7 mio. kr kr./år Lokaludvalg, nærliggende skoler og institutioner, KFF, SUF mfl. Hvorfor Tove Ditlevsens Plads? Vesterbro mangler grønne områder og steder, hvor børnefamilier, unge og andre kan mødes - hvilket lokaludvalget også har givet udtryk for i høringen om lommeparkerne. Tove Ditlevsens Plads ligger på Ydre Vesterbro midt i den tætte by med få grønne områder. Den udgør et trekantet hjørne mellem Enghavevej, Matthæusgade og Frederiksstadsgade.Pladsen udgør et godt sted at mødes i lokalområdet på vej til indkøb og tæt på legegaden i Broagergade. Potentiale - det lokale mødested for familien? Pladsen udvikles til det lokale mødested, hvor hele familien kan snuppe en pause og møde de andre fra kvarteret. Afskærmet fra trafikken er her fx træer, der giver skygge, bænke at sidde på, sjove skulpturer, som børnene kan lege på, små bakker og vandhuller, når det regner. 22 Skulpturer, Berlin Farverige elementer til at lege og sidde på, Legeplads, Skt. Hans Gade Vandelement, Skt. Petersborg

23 Rewentlowsgade /Tietgensgade, vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til vejareal ca m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, DUGNAD, Socialforvaltningen, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Reventlowsgade og Tietgensgade? Den indre del af Vesterbro er især fattig på offentlige grønne områder og området omkring Hovedbanegården er præget af mange narkomaner og handel med stoffer. Samtidigt er det et område med mange børnefamilier, hvilket skaber et stort pres på lokalområdets friarealer. Hjørnet af Reventlowsgade og Tietgensgade er et lidt forsømt overskudsareal, som i dag bruges til parkering med lidt grønt omkring. Arealet grænser op til Metropolzonen ved DGI - byen, og i ganglinjen fra boligområderne på Vesterbro til Hovedbanegården. Potentiale - plads til de unge? Som et udvidet gadehjørne vil dette urbane grønne sted fungere som en pause i den hektiske by og trafik, som omgiver stedet. Med enkelte, rå materialer, et par siddeplinte og robuste buske og træer, bliver hjørnet et sted, hvor de unge kan mødes, skate og hænge ud. Med sin beliggenhed har hjørnet af Reventlowsgade potentiale til at blive et nedslagspunkt i en grøn forbindelse mellem Søndre Boulevard, Kødbyen og Indre By. Det vil være nødvendigt at udvikle projektet i tæt samarbejde med bl.a. Dugnad og Socialforvaltningen for at sikre, at der findes løsninger, som tager højde for de særlige problemer i området. Robuste bænke, Ahlefeldtsgades multiplads Skater, Ravnsborgsgade multiplads Enkle, robuste møbler, Folkets Park 23

24 ved siloerne/axel heides gade, amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål/offentlige byrum ca m 2, ejes af lokal grundejerforening 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4,2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, ejerforeningen Gemini Residence, KFF, SUF mfl. Hvorfor arealet ved siloerne? Havnestaden har som bydel et stort potentiale for et levende byliv, ikke mindst pga. beliggenheden langs havnefronten. Arealet ved siloerne / Axel Heidesgade ligger i øjeblikket hen som ufærdig grusplads, men anlægges snart som en enkel plads med asfalt, grus/græs og træer. Denne udformning udnytter dog ikke det potentiale, som stedet har og som strømmen af cyklister og fodgængere bringer med sig. Pladsen kan videreudvikles for at udnytte arealets vigtige placering i byen - i forlængelse af Havneparken og lige ved Bryggebroen, hvor cyklister og fodgængere kommer forbi, når de følger den grønne forbindelse fra Amager til Vesterbro. Potentiale - mødestedet og pausen? Arealet skal kunne fungere som trafikknudepunkt, men også som det sted, man holder pause på cykelturen eller bare mødes i lokalområdet. En café eller mobil kaffevogn kan være omdrejningspunktet, men siddepladser er tiltrængt/nødvendige. Træer vil virke som pejlemærke for cyklister fra Amager Fælled og vise, hvor mødestedet er. Desuden giver de mulighed for at finde skygge på en varm dag. Der kan skabes kontakt til vandet, evt. kunne man lave et pitstop for kajakker, der her kan tage en pause på turen gennem havnen. 24 Cykelstier gøres farverige og skulpturelle, Mikado Plads, Ørestad Udendørs tango, Odense Cafémiljø, Bryant Park, New York

25 Glente plads bispebjerg Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2, ejes af TMF 4 (se afsnit om økonomi side 30-33) 11,8 mio. kr kr./år Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. Hvorfor Glente Plads? Det tidligere kvarterløftområde Nørrebro Park er stadig et op spilttet byområde, som trænger til steder, som kan give området karakter og samle aktiviteter i området. Arealet ved højbanen, på hjørnet af Glentevej og Nordre Fasanvej, ligger centralt i forhold til forbindelserne i og ud af Nørrebro bydel. Arealet ligger i forlængelse af en mulig forbindelse fra Nørrebro Station langs med højbanen i forbindelse med metrobyggeriet. Bydelen har få grønne områder, men der er mange tætte boligområder. Det tidligere kvarterløftprojekt har ryddet op på arealet. Rammerne er urbane og rå, hvilket understreges af jernbanen, hvælvingerne under den og en del graffitikunst. Potentiale - det urbane mødested? Med sin beliggenhed kan Glente Plads blive et vigtigt mødested for bydelens unge. Her kan de fx skate, lave parkour eller bare følge med i byens liv. Lys, vand og planter giver liv og understreger kontrasten mellem rå urbanitet og naturens skrøbelighed. Kulturelle aktiviteter bliver der også plads til. Det ville være interessant at inddrage unge, lokale kunstnere til at udsmykke stedet, for at forankre den lokale ånd. Projektet kunne med fordel sammentænkes med en grøn forbindelse langs højbanen mellem Ørnevej og Glentevej. Gyngepark, Berlin Eksempel på graffitikunst, BaNannapark Bænke 25

26 Valby gadekær Valby Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2, ejes af TMF 3 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4 mio. kr kr./år Lokaludvalg, områdefornyelse, KFF, SUF mfl. Hvorfor Valby Gadekær? Valby er et nyt områdefornyelsesprojekt - og det vil være oplagt at udnytte denne mulighed til at skabe et lokalt samlingspunkt for området i et samarbejde med områdefornyelsen. Fra lokal side er der netop gennem mange år blevet peget på Valby Gadekær, som netop et sådant sted. Der er også i tidens løb blevet lavet flere projektbeskrivelser på, hvordan området kunne udvikles. Valby Gadekær er et lokalt grønt område, som er nedslidt og mangler struktur og anvendelsesmuligheder. Potentiale - nutidens gadekær? Gadekæret nytænkes som det sociale mødested i bydelen. Området indrettes med fokus på vandet, klima, børn og deres familier. Her er fx legeredskaber, bænke, borde og en lille boldbane, træer, buske, vandrender og små bakker. 26 Plads til både børn og ældre Vandrender, der giver naturligt vandløb, når det regner

27 poul henningsens plads Planforhold: Udlagt til offentlige formål Tekniske forhold: ca m 2, ejes af TMF Niveau: 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) Anlægsramme: 2,1 mio. kr. Afledt drift: kr./år Samarbejdsrelationer: Østerbro Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. østerbro Hvorfor Poul Henningsens Plads? Poul Henningsens Plads ligger på Østerbro på hjørnet af Jagtvej og Østerbrogade. Trods nærheden til Fælledparken, har denne del af Østerbro, brug for flere grønne mødesteder og aktivitetslommer tæt på det myldrende byliv på strøggaderne. Pladsen ligger i dag som et lille grønt anlæg. På den modsatte side af vejen skal der bygges metrostation i løbet af nogle år. Arealet er præget af trafik og færdsel. Lokaludvalget har ambitioner om at få afgrænset pladsen mod Jagtvej, så der kan skabes et udeareal mellem Jagtvej / Østerbrogade /Urbansgade Potentiale - det kulturelle mødested? Pladsens centrale beliggenhed kan udnyttes til at skabe et lokalt samlingssted med det nærliggende bibliotek som omdrejningspunkt. Hvis området skal fungere som lommepark, så er det vigtigt, at der bliver lavet en afgrænsning mod de trafikerede veje, og at pladsens træer suppleres med flere buske og blomster. Eventuelle vægge og tage skal være grønne. Der bør også være mulighed for, at man kan omdanne pladsen til marked m.m. Projektet sammentænkes med hovedindgangen til den nye Metrostation samt den nye Lilly Helveg Petersens Plads Grønne elementer, der afgrænser, MFO Park, Zürich Ophold under træerne i byen, Bryant Park, New York 27

28 Vanløse skole/ålekistevej, vanløse Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål 2086 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Vanløse Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor arealet ved Vanløse Skole/Ålekistevej? Vanløse er på mange måder en grøn bydel, men der mangler offentlige grønne mødesteder for især børn og unge. Derfor vil det være oplagt at etablere en lommepark på Ålekistevej lige ved siden af Vanløse Skole. Skolen har kun få udearealer og kunne have glæde af dette areal som supplement til skolegården. Arealet er et lille grønt anlæg, som er nedslidt og savner funktion. Træerne viser, hvor man er, når man kommer kørende af Ålekistevej. Anlægget er en del af en grøn cykel- og gangforbindelse mellem Vanløse Station og Damhusengen. Potentiale - mødested for de unge? Arealet kan knyttes til skolen med aktivitetsmuligheder for de større elever som fx skaterramper, legeredskaber, overdækkede siddepladser mv. Samtidig skal der være plads til, at andre også kan bruge stedet som mødested og den lille pause. Træerne viser, hvor man er, men der skal også være buske og andet grønt, som danner rum. Grønne tage og åbne vandrender kan være med til at håndtere regnvand lokalt. 28 Regnvandselementer, Berlin Pergola Læsepause under træet, Kgs. Nytorv

29 Andre idéer en lommepark i aborreparken, indre by Hvorfor Aborreparken? Aborreparken var oprindeligt en del af den historiske fæstningsring, og er en del af den samme kulturhistoriske fortælling som Tivoli, Ørstedsparken, Østre Anlæg og Kastellet. Området opfattes i dag ikke som park, men som ramme om kulturelle aktiviteter og koncerter i bl.a. Pumpehuset og Zum Biergarten. En del af arealet er mandskabsområde for gartnerdriften i Indre By. Der er en del flotte, store træer og anden beplantning i området, så stedet har fra starten en grøn karakter. Potentiale - det historiske mødested? Den tidligere Aborrepark er en lille hemmelighed i byen, som kan blive et overraskende mødested i den centrale by. Der bygges videre på de eksisterende kulturelle og sociale aktiviteter, og skabes et helt særligt sted for både københavnere og turister. en lommepark i kødbyen, vesterbro Hvorfor Kødbyen? Kødbyen repræsenterer et område i byen, hvor et nyt byliv er i vækst. Området bliver et vigtigt samlingssted med caféer, kultur og byliv, idræt og bevægelse. Der mangler dog en lomme, hvor kultur, byliv og det grønne kan bringes sammen i Kødbyen. Potentiale - et kulturelt samlingssted? En lommepark i Kødbyen vil give bylivet og de kulturelle aktiviteter en grøn ramme. Træer, buske, blomster, sjove siddemøbler og måske lidt kunst, giver et af byens rum en særlig identitet, som mødested, ramme for udstillinger, koncerter eller bare en lille pause. EN BLÅ LOMMEPARK, ET STED I KØBENHAVNS HAVN Hvorfor en blå lommepark? Havnen har et stort rekreativt potentiale, og det kunne være spændende at kombinere det grønne med det blå - at få parken ud i vandet. Potentiale - en flydende park? En flydende lommepark i vandet ville give en ekstra oplevelse idet man er tæt på vandet, og fra lommeparken ville man måske kunne bade, starte roturen eller tage et stop undervejs, eller bare sidde i det grønne og kigge ud over vandet. Eksempel på hvordan en lommepark kunne ligge i et sted i Københavns havn 29

30 Vandkunst, Sankt Petersborg Hvad koster en lommepark? 30 Vi vil det unikke! Lommeparker i København skal tilføre byen nye muligheder både funktionelt og arkitektonisk. Lommeparker kan have forskellig kvalitet, udtryk og tilbud. Vi definerer fire standarder: fra det simple, som vi allerede kender fra Københavns parker, og til det unikke, som endnu ikke findes i København. De fire standarder varierer i funktion og indhold, kompleksitet og sammensætning, kvalitet og løsninger. Langt hen af vejen vil prisen følge standarden. Funktion og indhold.jo flere faciliteter jo dyrere Kompleksitet og sammensætning.jo flere forskellige elementer jo dyrere Kvalitet og løsninger.jo bedre jo dyrere, jo flere tekniske installationer jo dyrere Målet er enkelte anlæg med unik effekt, men flere mangfoldige, gode tilbud. Undtagelsesvis kan lommeparker være i kategorien enkel og anvendelig, men den simple model foreslår vi ikke. Byliv kræver robusthed En lommepark er et mødested, der er åbent for alle, døgnet rundt. Derfor er det nødvendigt at anlægge lommeparker med stor robusthed. Inventar såsom belysning, bænke og andre møbler vælges generelt i god kvalitet og et robust design, der kan tåle et ret intensivt brug. Nogle funktioner kan desuden kræve dyrere løsninger som terrænbearbejdning, særlige belægningstyper, sports-faciliteter eller kulturinstallationer, hvis de skal kunne levere en høj byrumskvalitet. For at sikre lommeparkens funktion som byrum, skal faciliteter, plantninger og tekniske installationer vedligeholdes, så de hele tiden fungerer og fremstår attraktive.

31 Simpelt Enkelt og anvendeligt Mangfoldigt godt tilbud Unik effekt Niveau 4 Grønne tage og vægge, kunst, lydeffekter, bygværker, overdækning. Niveau 3 Trædæk, belysning, legeredskaber, vandkunst, specielt inventar. Niveau 2 Blomster, pergola, overfladisk vandelement. Niveau 1 Græs, beplantning, belægning, inventar. Nogle lommeparker vil kræve samme niveau af ren- og vedligeholdelse som gadestrøg, der bruges intensivt. Klimahensyn kræver nytænkning Som fyrtårnsprojekt i klimaplanen giver lommeparkerne anledning til at afprøve nye bæredygtige vaner i udformning, anlæg og drift. Samtidig vil stederne kunne vise københavnerne, hvordan klimahåndtering kan være en del af hverdagen. Når vi planlægger, vil vi tænke bæredygtigt, så både klima og drift tænkes sammen med udformning og materialevalg i projekteringsfasen. På den måde vil vi udvikle lommeparker, som er tilpasset både klimaet og kommunens driftsbudget. Når lommeparkerne skal bidrage til klimatilpasning af byen, er der brug for særlige elementer og installationer, som kan få anlægget til at fungere. Bassiner, pumper, faskiner, grønne tage og vægge er alle særlige elementer, som kan være dyre at anlægge, pleje, ren- og vedligeholde, hvis de skal fungere optimalt og samtidig se godt ud. 31

32 Anlægspris pr. m 2 Pleje- og vedligehold pr. m 2 Renhold pr. m 2 Driftsudgift i alt pr. m 2 Niveau 4 Unik effekt kr Niveau 3 Mangfoldigt godt tilbud kr Niveau 2 Enkelt og anvendeligt kr Niveau 1 Simpelt kr Simpelt Hørsholm Park Enkelt og anvendeligt Gårdanlæg ved Nøjsomhedsvej 32 Mangfoldigt godt tilbud Folkets Park Unik effekt Greenacre Park

33 Nørrebroparken Lommeparker i de fire standarder koster naturligvis ikke lige meget. Det er væsentligt dyrere at skabe og vedligeholde noget mangfoldigt og unikt, end noget simpelt. På baggrund af udførte projekter har vi regnet på de fire standarder, hvad de koster i anlæg, og hvad de koster i drift. For at sikre investeringen i et dyrt anlæg, er det vigtigt, at der sættes penge af til den efterfølgende drift. Ellers forfalder byens rum langsomt, men sikkert. Puljer & fonde Vi ansøger løbende puljer og fonde om supplerende finansiering i samarbejde med bl.a. private bygherrer og lokale projekter. Men driften kan ikke finansieres på denne måde. Gennemsnitspris som tommelfingerregel Selvom lommeparker er forskellige, har vi valgt at beregne en gennemsnitspris både på anlæg og den efterfølgende drift. Gennemsnittet er baseret på erfaringspriser fra anlæg og parker med en indretning, kvalitet og brug, som ligner den, vi vil tilstræbe i de nye lommeparker. Desuden har vi taget højde for, at lommeparkerne som fyrtårnsprojekt i Klimaplanen, skal indeholde elementer og anlæg til klimatilpasning. På den baggrund kan vi sige, at en lommepark i gennemsnit kommer til at koste 6000 kr. i anlægsudgifter pr. m 2. Den efterfølgende drift har vi anslået til ca. 60 kr. i drift pr. m 2 pr. år. Anlægspris fra til kr. pr. m 2 Prisen omfatter rydning af arealet og honorar til projektering, byggeledelse mm. Driftsudgift fra 10 til 200 kr. pr. m 2 pr. år. baseret på erfaringspriser fra tilsvarende anlæg. Driften omfatter daglig drift (renhold, pleje af plantninger og fjernelse af graffiti) samt løbende vedligeholdelse (udskiftning og vedligeholdelse af inventar, belægninger, beplantning og installationer). 33

34 Vigerslevparken HVAD SKER DER NU? 34 Lommeparker handler om at skabe grønne mødesteder som rammen om et godt byliv. Bylivet bliver bedst, når vi arbejder sammen og tænker på tværs. Der er mange muligheder for samarbejde både indenfor og udenfor kommunen. Hver lommepark har sit eget tema. Derfor vil der også være forskellige relevante samarbejdspartnere til hver enkelt park. Når vi arbejder med lommeparker, er det vigtigt: At skabe nye kreative løsninger At skabe lokalt ejerskab ved at inddrage lokaludvalg og borgere At inddrage lokale grupper, som har særlige interesser i den konkrete park At tænke på tværs af forvaltninger og projekter for at skabe løsninger, som hænger sammen Når placeringen er valgt, drøfter vi: Hvordan det lokale byliv ser ud Hvilke muligheder stedet og området giver for at skabe nye bylivsoplevelser Lokale potentialer og værdier, som vi skal tage hensyn til Landskabsarkitektonisk kvalitet Driftsforhold med de driftsansvarlige i forvaltningen Klimaforhold med eksperter Sundhed og aktivitet med eksperter Herefter udarbejder vi følgende: Program for udbud/konkurrence skabes på baggrund af ovenstående og i dialog med de involverede forvaltninger, centre, lokaludvalg og borgere Åben konkurrence og eller udbud Når rådgiver og projekt er valgt overlades den videre bearbejdning og projektering til rådgiveren. Projektet styres af Teknik- og Miljøforvaltningen og følges af en mindre kernegruppe Anlægsarbejdet kan udføres dels af kommunen selv, dels af private entreprenører

35 Workshop Workshop 35

36 fotos Københavns Kommune Visit Copenhagen Slots- og Ejendomsstyrelsen Troels Heien Gehl Architects

TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.

TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. HVORFOR LOMMEPARKER? 2 Lommeparken spiller med på lokalområdets identitet og stedets historie Lommeparken giver plads til motion og leg i byens

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER

METROPOL FOR MENNESKER METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.

TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. København - en grøn hovedstad Med denne folder vil vi introducere lommepark konceptet i København og fortælle om, hvordan lommeparker kan forbedre

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010

BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 3 FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170

Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

BYPARK FOR SYDHAVNERNE

BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

TM35 Begrønning flere træer i København

TM35 Begrønning flere træer i København Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R

REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum. KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

KØBENHAVNS GÅRDHAVER

KØBENHAVNS GÅRDHAVER KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Cykelring Høje Taastrup kommune

Cykelring Høje Taastrup kommune Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads

FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Fremtidens Gårdhave ved Skt. Kjelds Plads Skt. Kjelds Plads 1-5, Skt. Kjelds Gade 23-33, Ourøgade 19-33, Bryggervangen 12-24 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 26. maj 2015 at

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen

STI OVER SVANEMØLLE KASERNE. Faunabroen, der binder Østerbro sammen STI OVER SVANEMØLLE KASERNE Faunabroen, der binder Østerbro sammen PROJEKTOPLÆG Ringbanens 2 banelinjer og den 4-sporede Nordhavnsvej skiller Østerbro helt ad i 2 dele. Det dur naturligvis ikke. Østerbro

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel

GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel GARTNERLUNDEN Udbud af storparcel INDLEDNING Struer Kommune udbyder et areal, som er beliggende i Bremdal, som ligger i tæt forbindelse med Struer. Området ligger i et kuperet landskab med udsigt over

Læs mere

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN

NATTEN I BYENS LYS ForSLAg TIL EN BELYSNINgSSTrATEgI For KøBENhAvN NATTEN I BYENS LYS Forslag til en belysningsstrategi for København INDHOLD FORORD 5 VISION 6 BYLIV 10 IDENTITET 14 IDE OG ÆSTETIK 18 FUNKTION 22 TEKNIK 25 LÆS MERE 26 NATTEN I BYENS LYS Forslag til en

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN FOLKETS PARK Folkets Park har allerede en stærk historie: Fortællingen om Naturen som bryder gennem stenbroen. Vi bevarer og forstærker denne historie om at naturen gør sit indtog i byen. En vulkan symboliserer

Læs mere

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009

BY FOR ALLE Aktivitetsplan 2009 Aktivitsplan 2009 beskriver, hvordan arbejder med tilgængeligheden i København i det kommende år, og hvad vi har lavet i 2008. Indhold Hvad er? Overordnet mål Fokus Sådan arbejder vi med tilgængelighed

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter

I kommuneplanen arbejdes med bebyggelsesprocenter KOMMUNEPLAN 2015 SCENARIE 2.MIN. KP 15 flytter områder fra planperiodens 2. del til efter planperioden som perspektivområder. Kortgrundlag: Kommuneplan 11 1. del af planperioden 2. del af planperioden

Læs mere

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr

Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 2. Mulige plantninger af træer i København Forvaltningen har udarbejdet en plan for, hvordan 100.000 nye træer kan plantes over

Læs mere

Opsamling Østerbro Lokaludvalgs borgermøde om udvikling af byrum og gadeforløb på ydre Østerbro

Opsamling Østerbro Lokaludvalgs borgermøde om udvikling af byrum og gadeforløb på ydre Østerbro Opsamling Østerbro Lokaludvalgs borgermøde om udvikling af byrum og gadeforløb på ydre Østerbro Lørdag d. 18. juni 2011 på Carl Nielsens Allé kl. 11-15 (Opsamlingen handler primært om skitseforslaget til

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Lilly Helveg Petersens Plads. Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg

Lilly Helveg Petersens Plads. Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg Lilly Helveg Petersens Plads Skitseforslag / December 2009 - Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg Esromgade 15 opg.1, rampen 2200 København N, DK IDE & KONCEPT Området i dag Lilly Helveg Petersens Plads

Læs mere

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT - Havneomdannelser gennem de sidste 15 år - De gode eksempler - Hvad skaber den gode havn? Visionsskitser og anbefalinger Holbæk DEN GODE HAVN Havneomdannelser gennem de sidste 15 år De gode eksempler

Læs mere

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT

PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT PROJEKTFORSLAG IDÉ OG KONCEPT VESTBYENS SAMLINGSPUNKT Viborg Sport & Vandforum er den nye attraktor i Vestbyen, som skaber gode rammer for motion, bevægelse og fællesskab i bydelen på tværs af alder, køn

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 1 - Forslag til nye fodboldbaner i København Kataloget er en oversigt over områder, hvor der på sigt kan etableres nye fodboldbaner.

Læs mere