TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.
|
|
- Pia Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.
2 hvorfor lommeparker? 2 Lommeparken spiller med på lokalområdets identitet og stedets historie Lommeparken giver plads til motion og leg i byens uderum Lommeparken skaber rum for mødet mellem mennesker Lommeparken giver ro til refleksion og eftertænksomhed Lommeparken er den lille overraskelse i byen
3 København - en grøn hovedstad Med denne folder vil vi introducere lommepark konceptet i København og fortælle om, hvordan lommeparker kan forbedre både bylivet og klimaet for københavnerne. Borgerrepræsentationen har vedtaget udspillet Lommeparker, træer og andet grønt i Det peger bl.a. på, at der skal etableres 14 lommeparker i København frem til Baggrunden for arbejdet med Lommeparker, træer og andet grønt er Miljømetropolens mål om, at alle københavnere skal have kortere afstand til grønne områder, og at de skal opholde sig længere tid i dem. Derudover er lommeparkerne udpeget som et fyrtårnsprojekt i Københavns Kommunes Klimaplan. Med dette katalog lancerer vi 14 konkrete forslag til, hvor lommeparkerne skal ligge i byen, og ideer til, hvordan de skal se ud. Vi er med andre ord klar til, at lommeparkerne bliver en del af et grønnere København. København skal være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en miljømetropol og en metropol for mennesker. Lommeparker er et rigtig godt svar på, hvordan København kan blive en grøn og blå hovedstad, hvor københavnernes livskvalitet og sundhed højnes. Lommeparker kan placeres i selv de tætteste bydele og vil give københavnerne nye muligheder for oplevelser, aktiviteter og mødesteder. I både den eksisterende by og i helt nye bydele vil de kunne vise, hvordan miljøhensyn og nye lokale muligheder giver ekstra dynamik i byudviklingen. Lommeparker vil hjælpe byen med at tilpasse sig de klimaændringer, som allerede er på vej ved at begrænse temperaturstigninger og håndtere større regnmængder på en bæredygtig måde. Fælledparken 3
4 Paley Park, New York De gjorde det i New york. nu gør vi det i københavn! New Yorkermodellen: Idéen om lommeparken blev præsenteret på en udstilling i New York i Herefter blev den første lommepark, Paley Park, skabt på en tom grund mellem to bygninger i New York. Parken har dannet skole for andre lommeparker med sine tre lukkede sider og en åben side ud mod gaden. Lommeparken er hævet med få trin fra gademiljøet og fungerer som en pause i byen, hvor man kan opholde sig, spise, drikke og hvile sig lidt. En gruppe af træer trækker Manhattans voldsomme dimensioner ned i et menneskeligt leje, og parkens bagvæg er en lodret vandflade, som skaber kølighed i det tætte byrum, mens lyden af rislende vand fortrænger storbyens mylder og larm. Københavnermodellen: De københavnske lommeparker tager afsæt i idéen om den lille afgrænsede rekreative lomme i byen. Lommeparkerne er små grønne rum, som forholder sig til byens liv og københavnernes behov. De kan derfor være indrettet forskelligt afhængig af, hvor de ligger og hvem der skal bruge dem. Nogle lommeparker er pauser i byen, hvor man kan finde ro og hvile, andre har plads til leg, sport eller andre aktiviteter. Fælles for lommerne er, at de udgør et mødested i det lokale bymiljø. De københavnske lommeparker bliver en del af byens grønne struktur og supplerer på den måde byens større parker og naturområder. Lommeparkerne kan være en del af en grøn forbindelse gennem byen og hermed bidrage til at gøre byens infrastruktur mere attraktiv for fodgængere og cyklister. 4
5 Bryant Park, New York Bryant Park, New York Bryant Park, New York Bryant Park, New York En københavnsk lommepark er: et veldefineret rum og altid lille i skala både grøn og befæstet (med fliser eller anden belægning) en pause i byen til noget - men ikke til alt på én gang lokal, men for alle en overraskelse i byen MoMa, New York Paley Park, New York 5
6 Den urbane lommepark Er robust og kan klare et stort slid. Mange belægninger, men også med træer, blomster og grønne vægge. Vand kan være et rekreativt element at se på, som fugtgiver eller lydkulisse. Kendetegn: Byrum med fokus på funktion og brugernes behov, planter og vand indgår som kulisse. Paley Park, New York Caixa Forum Museum, Madrid Den grønne, frodige lommepark Er den lille oase, pausen fra byens varme og mylder. Oasen domineres af planter og vand, som giver kølighed, skygge og ro til både øje og øre. Kendetegn: Byrum med fokus på planternes grokraft og mangfoldighed, som kontrast til byens urbane liv. 6 Oulu Park, Helsinki Otto-iivari Meurman Park, Helsinki
7 Bryant Park, New York Hvad er en lommepark i københavn? Lommeparkerne giver København en ny slags byrum - grønnere end pladserne; mindre end parkerne, men principielt med de samme kvaliteter. På en skala fra by til natur, kan lommeparkerne det hele. En lommepark har sin egen identitet. Det er således ikke et fast koncept, som kan kopieres i hele byen. For at lommeparken skal være sin egen - samtidig med at den skal have en sammenhæng med byen, er følgende elementer vigtige: Funktionen Det landskabsarkitektoniske udtryk Stedet / omgivelserne Når alle disse elementer samles, vurderes og bearbejdes, opstår lommeparkens særlige udtryk. Desuden er følgende elementer vigtige: Klima Byliv Disse elementer vil altid være et gennemgående træk, da de er en del af de to overordnede politikker for Københavns Kommune, defineret i de politisk vedtagne strategier, Miljømetropolen og Metropol for Mennesker. Det landskabsarkitektoniske udtryk Lommeparken Stedet/ omgivelserne Anvendelsen 7
8 Havnebadet, Islands Brygge Hvad gør en lommepark for bylivet? Det grønne giver mulighed for andre former for byliv. 8 Byliv for alle Byen har brug for flere grønne og blå områder med et rent og sundt miljø, der inviterer til, at vi alle bruger det. Det er i byens fælles rum, vi møder andre mennesker. Alle skal have mulighed for at deltage, og vi vil prioritere hverdagens byliv og skabe mulighed for det hemmelige, det skæve og det midlertidige. Det er en selvfølge, at vi indretter byen, så alle kan være med. Derfor er tryghed og sikkerhed et vigtigt parameter. Sundhed og bevægelse 30 minutters daglig fysisk aktivitet skaber flere år med godt helbred! Jo mere grønt i dagligdagen, jo mindre stress! Byens grønne rum skal appellere til ophold, løb, leg, idræt, afslapning og meget andet. Det kan gøres med enkle midler, et kuperet terræn, robust inventar som en bænk eller mure, man kan sidde på. Eller motionsredskaber eller andre elementer, som på en æstetisk og synlig måde anlægges i byens lommer. Byens rum skal støtte københavnerne i at være fysisk aktive i deres hverdagsliv. Sundhed skal inddrages ved planlægning og udvikling af lommeparker, for eksempel ved at skabe plads til afslapning, leg og bevægelse. Rum der overrasker - midlertidige anlæg Midlertidige lommeparker er byrum, som i kortere og længere perioder omdannes til rekreative formål. Tidsperspektivet kan variere, det kan være events, sæsonbetonet eller over længere perioder. Med midlertidige anlæg kan vi afprøve nye muligheder og være med til at etablere nye vaner. Helt aktuelt kan vi give Københavnerne et midlertidigt tilbud, når vi bygger og roder i byen. Eksempelvis mens vi etablerer Metrocityringen.
9 Optræden ved Øksnehallen Paris Plages, midlertidig strand ved Seinen En grønnere by harmonerer godt med målsætningen om at fremme bevægelse og motion blandt københavnerne. Grønne rum inviterer til afslappende ophold såvel som bevægelse. En beplantet lommepark i et pulserende byliv udgør et eftertragtet rekreativt åndehul. Kroket i Fælledparken Grønt byliv er tryghed Grønt byliv er året rundt Grønt byliv er komfort og kvalitet Grønt byliv er godt design, udsigt, sol, vand Grønt byliv er en frodig grøn oase Halvandet på Refshaleøen Havnebadet, Islands Brygge 9
10 Lommeparkernes beplantning og klimaelementer skal vælges, så de passer til stedets særlige forhold og lommeparkens funktion som byrum. Lokal afledning af regnvand kan med fordel understøttes med følgende metoder: Plantebede med træer, buske, blomster og græsser Regnbede med særlige plantearter Grønne vægge Grønne tage Åbne og lukkede forsinkelsesbassiner Springvand og andre vandinstallationer Render og trug Opstuvning på terræn Permeable belægninger (der gør at regnvandet kan sive igennem) Faskiner Grønt tag på tagterrasse, Peblinge Dossering Springvand, Vancouver 10 Caixa Forum Museum, Madrid Musee Quai Branly, Paris
11 Grønt tag på Korsgadehallen, Nørrebro Hvad kan lommeparker gøre for klimaet? Byen bliver varmere og varmere. Det kan planterne og vandet gøre noget ved. Lommeparker skal være med til at forbedre byens klima - helt lokalt. Når temperaturen stiger i byen, kan planter og vand være med til at skabe skygge og kølighed. Samtidig er planterne med til at rense luften for støv og andre partikler. Når det regner meget, skal vandet ledes væk fra gader og fortove og have mulighed for nedsivning. I lommeparkerne kan vandet opsamles og bruges, fordampes eller nedsives. Lommeparkerne er udpeget som fyrtårnsprojekt i kommunens klimaplan. Det betyder, at alle lommeparker skal indeholde elementer og anlæg, som bidrager til temperatursænkning og håndtering af overfladevand. Lommeparken skal være bæredygtig, hvilket bl.a. betyder, at klimatilpasning og drift skal tænkes med fra starten Lommeparken skal planlægges, formgives og beplantes, så den giver læ for vejr og vind Regnvand skal så vidt muligt fordampes, nedsive eller forsinkes lokalt Regnvand kan bruges som rekreativt element, hvis forureningsgraden tillader det Planternes naturlige vækst skal udnyttes til at fremhæve det urbane miljø Planter skal vælges, så de passer til stedets brug og understøtter det ønskede udtryk 11
12 LOMMEPARKERNE SKAL PASSES IND I BYEN I vores prioritering af lommeparkerne er det afgørende, at de nye lommer i byen hænger sammen med den allerede eksisterende by. København er allerede stort set udbygget. Derfor handler arbejdet med lommeparker om at finde egnede huller i byen, hvor vi kan skabe nye mindre lokale parker. Vi har her prioriteret at lave lommeparker i den tætte by, hvor der er mangel på grønne områder og hvor der er særlige behov for mødesteder. Hvor grøn er København allerede i dag? Indre By Karakteriseres ved en stor mængde grønne områder, men lav indbyggertæthed. Dog er der mange turister og folk, der arbejder her. Her er det oplagt at lave lommeparker, som kan være en del af storbyens kulturliv. Brokvartererne (Nørrebro, Østerbro, Vesterbro, Amagerbro) Karakteriseres ved en lav mængde grønne områder og høj indbyggertæthed Her er der mest brug for særlig robuste lommeparker til brug i det daglige for de lokale beboere. Der er ikke meget plads, så de bliver små og urbane. Yderområderne (Bispebjerg, Vanløse, Valby, Kgs. Enghave, Amager øst og vest) Karakteriseres ved lav indbyggertæthed, mange private haver, enkelte store grønne områder, men ikke så mange små grønne områder fordelt på bydelen. Her er der brug for at skabe lommeparker, som mere har karakter af grønne sociale mødesteder og/eller i tilknytning til skoler osv. Når vi vælger, ser vi på: Ejerforhold og planforhold Tilgængelighed for alle Bydelens grønt pr. beboer Karakteren af bydelens andre parker og byrum Bydelens befolkningsforhold Andre forvaltningers planer og ønsker Mulighed for at skabe synergi og samarbejde med andre projekter og planer Særlige klimahensyn særligt udsatte byområder prioriteres højt Hvilke andre projekter vil lommeparkerne kobles på? Eksisterende grønne forbindelser og parker De grønne cykelruter Områdeløft (Mimersgadekvarteret, Valby m.m.) Sundheds- og Omsorgsforvaltningens projekter - med fokus på sundhed og bevægelse Kultur- og Fritidsforvaltningens projekter - med fokus på kultur og fritidslivet Yderområderne Indre By Brokvartererne 12
13 Vigerslevparken 13
14 14 Kort over lommeparkprojekter
15 Legeplads i Sankt Hans Gade, Nørrebro HVOR kan LOMMEPARKERNE LIGGE? Med lommeparkerne sætter vi fokus på kvalitet, udformning og indhold, for at få københavnerne til at bruge byens rekreative tilbud endnu mere end i dag. Det betyder, at vi vil skabe lommeparker især i de bydele, hvor der i dag kun er få grønne områder. Helt konkret betyder det, at vi først og fremmest har prioriteret at lave lommeparker i brokvartererne, samt enkelte lommeparker i bydele, hvor der f.eks. er områdefornyelse eller mangel på offentlige mødesteder. Projekternes placering og indhold er ikke endeligt bestemt. Der er selvfølgelig plads til nye forslag og ændringer, således vil foreslagene kunne ændres eller skiftes ud undervejs. På kortet kan man se sammenhængen mellem de eksisterende grønne områder, de grønne cykelruter og de steder vi foreslår at placere de nye lommeparker. De projekter, der er foreslået i udspillet, er valgt på baggrund af en vurdering og analyse af byens grønne arealer og udfordringer, høring af det grønne udspil i efteråret 2008, konference, interne workshops i kommunen mm. 15
16 LITAUENS PLADS vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2 anlagt i 1975, ejes af TMF 3 (se afsnit om økonomi side 30-33) 5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Oehlenschlægersgades Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor Litauens Plads? Vesterbro-Kongens Enghave er en af Københavns tættest bebyggede bydele - og der er mangel på grønne områder især på indre Vesterbro, hvilket lokaludvalget også har givet udtryk for. Den eksisterende plads er nedslidt, meget mørk og trænger til fornyelse. Pladsen har dog mange gode elementer, som man kan bygge videre på, fx boldbanen og de fuldkronede træer. Pladsen ligger umiddelbart op til Oehlenschlægersgades Skole, som vil kunne bruge pladsen som legeplads eller udendørs skolelokale. I den anden ende af pladsen ligger Gethsemane Kirke, som skal have en ny anvendelse. Der har netop været afholdt idékonkurrence, og det er oplagt at tænke en fornyelse af pladsen sammen med dette projekt. Potentialer - de unges plads? Vesterbro er en mangfoldig bydel, og pladsen kan indgå som en integreret del af byens liv, hvis den åbnes lidt op. Pladsen er meget grøn og for at bevare skyggevirkningen, er det vigtigt at bevare en del af de store træer. Ved Gethsemane Kirke kan der skabes et fint forareal, som får kirke og plads til at hænge bedre sammen. Stedet er oplagt til fx at holde markeder. Boldbanen og beliggenheden ved skolen gør det nærliggende at fokusere på netop denne del af pladsen som byrum for børn og unge. Anlæg til lokal afledning af regnvand kan indgå som elementer i et udendørs læringsmiljø for skolen. 16 Boldbanebur, BaNannapark Udendørs bordtennis, Berlin Basketbane, Islands Brygge
17 cirklen amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til B1-B5 område til boliger, omfattet af lokalplan 303 for Islands Brygge Syd, udlagt som grøn kile ca. 400 m 2, ejes og drives af private 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) kr kr./år Grundejerforeninger, Lokaludvalg, Fonde, KFF, SUF mfl. Hvorfor cirklen? Cirklen ligger i den sydlige private del af Havneparken, som er en fortsættelse af den offentlige Havnepark v. Islands Brygge. I den offentlige del af Havneparken ved Islands Brygge veksler græsplæner med små aktivitetszoner, som skater- og boldbanen, festpladsen og legepladsen. Den sydlige privatejede del af Havneparken består i dag af græsplæner og et grusareal uden nogen særlig funktion. Strækket langs Islands Brygge har udviklet sig til et særdeles aktivt byområde med en af byens mest besøgte parker og særligt beliggenheden ved vandet er et trækplaster. Lokalt er Havneparken et betydningsfuldt rekreativt område for Islands Brygge og den nye bydel Havnestaden. Potentiale - idrætslegepladsen? Det er oplagt at skabe sammenhæng i Havneparkens forløb, ved at skabe en aktivitetslomme i den sydlige del af parken. Lommeparken skal have fokus på sundhed og bevægelse og indrettes med forskellige former for motions- og aktivitetselementer. Der er fokus på parkour og leg for unge mennesker. Der skal skabes elementer, som kan bruges aktivt, og som har skulpturelle kvaliteter. Der skal søges medfinansiering fra fonde for at give projektet en særlig karakter. Mountainbike, Berlin Grønne elementer, MFO Park, Zürich Skaterbane med træer 17
18 Majporten amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt som boligområde 1258 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2,5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, omkringliggende boligforeninger, KFF, SUF mfl. Hvorfor Majporten? Majporten ligger på Amager i et kvarter, som er tæt bebygget uden mange rekreative områder. Netop denne del af Amager ligger som et mellemområde mellem Kløvermarken og Amager Fælled, uden lokale rekrative muligheder. Selve arealet på Majporten er omkranset af karrebebyggelse og ligger i forbindelse med Svinget, som får en fremtidig grøn cykelrute. I forbindelse med etableringen af det underjordiske parkeringshus Under Elmene, får kvarteret et nyt byrum. Projektet ved Majporten skal supplere dette projekt. Potentiale - en lomme til aktivitet og hvile? Majporten har med sin beliggenhed potentiale til at blive et lokalt mødested, hvor også forbipasserende cyklister fra den grønne cykelrute kan snuppe en pause. Der skal være mulighed for både aktivitet og hvile. Samtidig kan en lommepark på dette sted bidrage til, at bydelen bliver grønnere. Et vandtema med lokal afledning af regnvand kunne gøre Majporten til noget særligt. 18 Plinte til ophold Trampolin, Berlin Regnvandselementer, Berlin
19 Stengade/Baggesensgade, Nørrebro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt som B1-B5 område til boliger 1113 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2,2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Stengade og Baggesensgade? Den indre del af Nørrebro mangler større grønne byområder og udfoldelsesmuligheder for kvarterets mange børnefamilier. Det er et meget mangfoldigt og sammensat kvarter, hvilket gør det vigtigt at skabe mulighed for forskellige former for byliv. Mange små lokale steder vil også give mulighed for at skabe et lokalt ejerskab. Arealet v. Stengade/Baggesensgade er i dag belagt med grus og bruges som lokal parkeringsplads. Potentiale - den grønne oase? Hjørnet af Stengade og Baggesensgade kan blive til en lille grøn oase på det tætte Nørrebro. Træer, grønt på væggene og bede, som kan opsamle regnvand, gør dette til et rart sted at hænge ud på en varm dag. Bænke og plinte i indfarvet beton er med til at gøre rummet til noget særligt. Samtidig skal det være så robust, at det kan bruges til alt fra bare at sidde og snakke til en tur på skateboardet. Bænke i forskellige farver og former Grøn gavl, Madrid Elementer til at skate på, lege eller sidde, Ahlefeldsgades multiplads 19
20 Hillerødgade/Lundtoftegade, Nørrebro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til område til institutioner 728 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 1,5 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Hillerødgades Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Hillerødgade og Lundtoftegade? Arealet ligger på ydre Nørrebro, som bortset fra Nørrebroparken ikke har mange grønne områder. Området har tidligere været et kvarterløftområde. Den foreslåede lommepark ligger ved krydset Hillerødgade/Lundtoftegade med Hillerødgades Skole og Hillerødgade Hallen som nærmeste naboer. Arealet er et lille grønt anlæg, som kan blive til et attraktivt og aktivt byrum, hvor både skolens elever og lokale beboere får mulighed for aktiviteter på alle tidspunkter af døgnet. Potentialer - skolelommen? Hillerødgades skolegård skal renoveres i 2010, og skolen vil gerne integrere arealet i skolens udearealer.derfor skal skolens behov og aktiviteter tænkes ind i arealets fremtidige funktion og design.legeredskaber, boldbur eller et udendørs arbejdsrum med borde og bænke. Der skal dog fortsat være offentlig adgang til arealet. Arealets beliggenhed giver gode muligheder for at skabe en grøn pause i gadeforløbet. I forbindelse med projektet skal der drøftes medfinansiering fra Børne- og Ungdomsforvaltningen på den del af projektet, som retter sig specifikt mod skolens behov, og det er oplagt at tænke en fornyelse af pladsen sammen med skolen. 20 Legeplads, Berlin Det grønne afgrænser MFO Park, Zürich Boldbane i farvet belægning, BaNannapark
21 LERSØ PARKALLÉ / VERMUNDSGADE ( HARALDSGADEKVARTERET) Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige og private formål 400 m2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2 mio. kr kr./år Områdeløft Haraldsgade, KFF, SUF, og finansielle partnere. N.B. Den endelige afgrænsning er ikke afklaret. Hvorfor Haraldsgadekvarteret? Haraldsgadekvarteret har ingen grønne rekreative arealer, og beboerne mangler et sted de kan mødes. Lommeparken planlægges sammen med en række initiativer, der skal være med til at skabe liv i kvarteret, fremme fysisk aktivitet og sundhed på tværs af boligområder. Projektet vil medvirke til at skabe liv i kvarterets offentlige gaderum og vil tilføre kvarteret fælles grønne rekreative arealer. Arealet er synligt og tilgængeligt og ligger ved en af kvarterets hovedindgange. Som noget unikt og karakteristisk for kvarteret er der liv i dagtimerne og området er præget af mange børn og unge. Projektet vil medvirke til at skabe en tryg og let adgang gennem kvarteret og bidrage til at kvarteret hægtes sammen med de omkringliggende grønne tilbud i form af Fælledparken og Superkilen/Den grønne cykelrute. Arkitekturens evne til at fremme fysisk aktivitet Følgende parter indgår i projektet: Lejerbo Center for Idræt og Arkitektur Teknik og Miljøforvaltningen Haraldsgades Områdeløft Syddansk Universitet FORSØGSAREALER_HARALDSGADEKVARTERET 2009 Der bliver i alt etableret 3 mødesteder / lommeparker i tilknytning til en grøn forbindelse. Anlægsudgifter i alt: ca. 6,6 mio. kr. Anlægsudgift pr. m2: ca kr. Potentiale - mødested for både unge og ældre Der etableres forskellige former for kuglespil til alle aldre, og der skabes bakker, der indbyder til bevægelse og leg. Bakkerne kan også fungere som tilskuerpladser. Dette vil appellere både til de unge og til de lidt ældre aldersgrupper. 21
22 Tove ditlevsens plads Vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til område til institutioner ca. 880 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 1,7 mio. kr kr./år Lokaludvalg, nærliggende skoler og institutioner, KFF, SUF mfl. Hvorfor Tove Ditlevsens Plads? Vesterbro mangler grønne områder og steder, hvor børnefamilier, unge og andre kan mødes - hvilket lokaludvalget også har givet udtryk for i høringen om lommeparkerne. Tove Ditlevsens Plads ligger på Ydre Vesterbro midt i den tætte by med få grønne områder. Den udgør et trekantet hjørne mellem Enghavevej, Matthæusgade og Frederiksstadsgade.Pladsen udgør et godt sted at mødes i lokalområdet på vej til indkøb og tæt på legegaden i Broagergade. Potentiale - det lokale mødested for familien? Pladsen udvikles til det lokale mødested, hvor hele familien kan snuppe en pause og møde de andre fra kvarteret. Afskærmet fra trafikken er her fx træer, der giver skygge, bænke at sidde på, sjove skulpturer, som børnene kan lege på, små bakker og vandhuller, når det regner. 22 Skulpturer, Berlin Farverige elementer til at lege og sidde på, Legeplads, Skt. Hans Gade Vandelement, Skt. Petersborg
23 Rewentlowsgade /Tietgensgade, vesterbro Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til vejareal ca m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, DUGNAD, Socialforvaltningen, KFF, SUF mfl. Hvorfor hjørnet af Reventlowsgade og Tietgensgade? Den indre del af Vesterbro er især fattig på offentlige grønne områder og området omkring Hovedbanegården er præget af mange narkomaner og handel med stoffer. Samtidigt er det et område med mange børnefamilier, hvilket skaber et stort pres på lokalområdets friarealer. Hjørnet af Reventlowsgade og Tietgensgade er et lidt forsømt overskudsareal, som i dag bruges til parkering med lidt grønt omkring. Arealet grænser op til Metropolzonen ved DGI - byen, og i ganglinjen fra boligområderne på Vesterbro til Hovedbanegården. Potentiale - plads til de unge? Som et udvidet gadehjørne vil dette urbane grønne sted fungere som en pause i den hektiske by og trafik, som omgiver stedet. Med enkelte, rå materialer, et par siddeplinte og robuste buske og træer, bliver hjørnet et sted, hvor de unge kan mødes, skate og hænge ud. Med sin beliggenhed har hjørnet af Reventlowsgade potentiale til at blive et nedslagspunkt i en grøn forbindelse mellem Søndre Boulevard, Kødbyen og Indre By. Det vil være nødvendigt at udvikle projektet i tæt samarbejde med bl.a. Dugnad og Socialforvaltningen for at sikre, at der findes løsninger, som tager højde for de særlige problemer i området. Robuste bænke, Ahlefeldtsgades multiplads Skater, Ravnsborgsgade multiplads Enkle, robuste møbler, Folkets Park 23
24 ved siloerne/axel heides gade, amager vest Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål/offentlige byrum ca m 2, ejes af lokal grundejerforening 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4,2 mio. kr kr./år Lokaludvalg, ejerforeningen Gemini Residence, KFF, SUF mfl. Hvorfor arealet ved siloerne? Havnestaden har som bydel et stort potentiale for et levende byliv, ikke mindst pga. beliggenheden langs havnefronten. Arealet ved siloerne / Axel Heidesgade ligger i øjeblikket hen som ufærdig grusplads, men anlægges snart som en enkel plads med asfalt, grus/græs og træer. Denne udformning udnytter dog ikke det potentiale, som stedet har og som strømmen af cyklister og fodgængere bringer med sig. Pladsen kan videreudvikles for at udnytte arealets vigtige placering i byen - i forlængelse af Havneparken og lige ved Bryggebroen, hvor cyklister og fodgængere kommer forbi, når de følger den grønne forbindelse fra Amager til Vesterbro. Potentiale - mødestedet og pausen? Arealet skal kunne fungere som trafikknudepunkt, men også som det sted, man holder pause på cykelturen eller bare mødes i lokalområdet. En café eller mobil kaffevogn kan være omdrejningspunktet, men siddepladser er tiltrængt/nødvendige. Træer vil virke som pejlemærke for cyklister fra Amager Fælled og vise, hvor mødestedet er. Desuden giver de mulighed for at finde skygge på en varm dag. Der kan skabes kontakt til vandet, evt. kunne man lave et pitstop for kajakker, der her kan tage en pause på turen gennem havnen. 24 Cykelstier gøres farverige og skulpturelle, Mikado Plads, Ørestad Udendørs tango, Odense Cafémiljø, Bryant Park, New York
25 Glente plads bispebjerg Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2, ejes af TMF 4 (se afsnit om økonomi side 30-33) 11,8 mio. kr kr./år Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. Hvorfor Glente Plads? Det tidligere kvarterløftområde Nørrebro Park er stadig et op spilttet byområde, som trænger til steder, som kan give området karakter og samle aktiviteter i området. Arealet ved højbanen, på hjørnet af Glentevej og Nordre Fasanvej, ligger centralt i forhold til forbindelserne i og ud af Nørrebro bydel. Arealet ligger i forlængelse af en mulig forbindelse fra Nørrebro Station langs med højbanen i forbindelse med metrobyggeriet. Bydelen har få grønne områder, men der er mange tætte boligområder. Det tidligere kvarterløftprojekt har ryddet op på arealet. Rammerne er urbane og rå, hvilket understreges af jernbanen, hvælvingerne under den og en del graffitikunst. Potentiale - det urbane mødested? Med sin beliggenhed kan Glente Plads blive et vigtigt mødested for bydelens unge. Her kan de fx skate, lave parkour eller bare følge med i byens liv. Lys, vand og planter giver liv og understreger kontrasten mellem rå urbanitet og naturens skrøbelighed. Kulturelle aktiviteter bliver der også plads til. Det ville være interessant at inddrage unge, lokale kunstnere til at udsmykke stedet, for at forankre den lokale ånd. Projektet kunne med fordel sammentænkes med en grøn forbindelse langs højbanen mellem Ørnevej og Glentevej. Gyngepark, Berlin Eksempel på graffitikunst, BaNannapark Bænke 25
26 Valby gadekær Valby Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål ca m 2, ejes af TMF 3 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4 mio. kr kr./år Lokaludvalg, områdefornyelse, KFF, SUF mfl. Hvorfor Valby Gadekær? Valby er et nyt områdefornyelsesprojekt - og det vil være oplagt at udnytte denne mulighed til at skabe et lokalt samlingspunkt for området i et samarbejde med områdefornyelsen. Fra lokal side er der netop gennem mange år blevet peget på Valby Gadekær, som netop et sådant sted. Der er også i tidens løb blevet lavet flere projektbeskrivelser på, hvordan området kunne udvikles. Valby Gadekær er et lokalt grønt område, som er nedslidt og mangler struktur og anvendelsesmuligheder. Potentiale - nutidens gadekær? Gadekæret nytænkes som det sociale mødested i bydelen. Området indrettes med fokus på vandet, klima, børn og deres familier. Her er fx legeredskaber, bænke, borde og en lille boldbane, træer, buske, vandrender og små bakker. 26 Plads til både børn og ældre Vandrender, der giver naturligt vandløb, når det regner
27 poul henningsens plads Planforhold: Udlagt til offentlige formål Tekniske forhold: ca m 2, ejes af TMF Niveau: 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) Anlægsramme: 2,1 mio. kr. Afledt drift: kr./år Samarbejdsrelationer: Østerbro Lokaludvalg, KFF, SUF mfl. østerbro Hvorfor Poul Henningsens Plads? Poul Henningsens Plads ligger på Østerbro på hjørnet af Jagtvej og Østerbrogade. Trods nærheden til Fælledparken, har denne del af Østerbro, brug for flere grønne mødesteder og aktivitetslommer tæt på det myldrende byliv på strøggaderne. Pladsen ligger i dag som et lille grønt anlæg. På den modsatte side af vejen skal der bygges metrostation i løbet af nogle år. Arealet er præget af trafik og færdsel. Lokaludvalget har ambitioner om at få afgrænset pladsen mod Jagtvej, så der kan skabes et udeareal mellem Jagtvej / Østerbrogade /Urbansgade Potentiale - det kulturelle mødested? Pladsens centrale beliggenhed kan udnyttes til at skabe et lokalt samlingssted med det nærliggende bibliotek som omdrejningspunkt. Hvis området skal fungere som lommepark, så er det vigtigt, at der bliver lavet en afgrænsning mod de trafikerede veje, og at pladsens træer suppleres med flere buske og blomster. Eventuelle vægge og tage skal være grønne. Der bør også være mulighed for, at man kan omdanne pladsen til marked m.m. Projektet sammentænkes med hovedindgangen til den nye Metrostation samt den nye Lilly Helveg Petersens Plads Grønne elementer, der afgrænser, MFO Park, Zürich Ophold under træerne i byen, Bryant Park, New York 27
28 Vanløse skole/ålekistevej, vanløse Planforhold: Tekniske forhold: Niveau: Anlægsramme: Afledt drift: Samarbejdsrelationer: Udlagt til offentlige formål 2086 m 2, ejes af TMF 2 (se afsnit om økonomi side 30-33) 4 mio. kr kr./år Lokaludvalg, Vanløse Skole, KFF, SUF mfl. Hvorfor arealet ved Vanløse Skole/Ålekistevej? Vanløse er på mange måder en grøn bydel, men der mangler offentlige grønne mødesteder for især børn og unge. Derfor vil det være oplagt at etablere en lommepark på Ålekistevej lige ved siden af Vanløse Skole. Skolen har kun få udearealer og kunne have glæde af dette areal som supplement til skolegården. Arealet er et lille grønt anlæg, som er nedslidt og savner funktion. Træerne viser, hvor man er, når man kommer kørende af Ålekistevej. Anlægget er en del af en grøn cykel- og gangforbindelse mellem Vanløse Station og Damhusengen. Potentiale - mødested for de unge? Arealet kan knyttes til skolen med aktivitetsmuligheder for de større elever som fx skaterramper, legeredskaber, overdækkede siddepladser mv. Samtidig skal der være plads til, at andre også kan bruge stedet som mødested og den lille pause. Træerne viser, hvor man er, men der skal også være buske og andet grønt, som danner rum. Grønne tage og åbne vandrender kan være med til at håndtere regnvand lokalt. 28 Regnvandselementer, Berlin Pergola Læsepause under træet, Kgs. Nytorv
29 Andre idéer en lommepark i aborreparken, indre by Hvorfor Aborreparken? Aborreparken var oprindeligt en del af den historiske fæstningsring, og er en del af den samme kulturhistoriske fortælling som Tivoli, Ørstedsparken, Østre Anlæg og Kastellet. Området opfattes i dag ikke som park, men som ramme om kulturelle aktiviteter og koncerter i bl.a. Pumpehuset og Zum Biergarten. En del af arealet er mandskabsområde for gartnerdriften i Indre By. Der er en del flotte, store træer og anden beplantning i området, så stedet har fra starten en grøn karakter. Potentiale - det historiske mødested? Den tidligere Aborrepark er en lille hemmelighed i byen, som kan blive et overraskende mødested i den centrale by. Der bygges videre på de eksisterende kulturelle og sociale aktiviteter, og skabes et helt særligt sted for både københavnere og turister. en lommepark i kødbyen, vesterbro Hvorfor Kødbyen? Kødbyen repræsenterer et område i byen, hvor et nyt byliv er i vækst. Området bliver et vigtigt samlingssted med caféer, kultur og byliv, idræt og bevægelse. Der mangler dog en lomme, hvor kultur, byliv og det grønne kan bringes sammen i Kødbyen. Potentiale - et kulturelt samlingssted? En lommepark i Kødbyen vil give bylivet og de kulturelle aktiviteter en grøn ramme. Træer, buske, blomster, sjove siddemøbler og måske lidt kunst, giver et af byens rum en særlig identitet, som mødested, ramme for udstillinger, koncerter eller bare en lille pause. EN BLÅ LOMMEPARK, ET STED I KØBENHAVNS HAVN Hvorfor en blå lommepark? Havnen har et stort rekreativt potentiale, og det kunne være spændende at kombinere det grønne med det blå - at få parken ud i vandet. Potentiale - en flydende park? En flydende lommepark i vandet ville give en ekstra oplevelse idet man er tæt på vandet, og fra lommeparken ville man måske kunne bade, starte roturen eller tage et stop undervejs, eller bare sidde i det grønne og kigge ud over vandet. Eksempel på hvordan en lommepark kunne ligge i et sted i Københavns havn 29
30 Vandkunst, Sankt Petersborg Hvad koster en lommepark? 30 Vi vil det unikke! Lommeparker i København skal tilføre byen nye muligheder både funktionelt og arkitektonisk. Lommeparker kan have forskellig kvalitet, udtryk og tilbud. Vi definerer fire standarder: fra det simple, som vi allerede kender fra Københavns parker, og til det unikke, som endnu ikke findes i København. De fire standarder varierer i funktion og indhold, kompleksitet og sammensætning, kvalitet og løsninger. Langt hen af vejen vil prisen følge standarden. Funktion og indhold.jo flere faciliteter jo dyrere Kompleksitet og sammensætning.jo flere forskellige elementer jo dyrere Kvalitet og løsninger.jo bedre jo dyrere, jo flere tekniske installationer jo dyrere Målet er enkelte anlæg med unik effekt, men flere mangfoldige, gode tilbud. Undtagelsesvis kan lommeparker være i kategorien enkel og anvendelig, men den simple model foreslår vi ikke. Byliv kræver robusthed En lommepark er et mødested, der er åbent for alle, døgnet rundt. Derfor er det nødvendigt at anlægge lommeparker med stor robusthed. Inventar såsom belysning, bænke og andre møbler vælges generelt i god kvalitet og et robust design, der kan tåle et ret intensivt brug. Nogle funktioner kan desuden kræve dyrere løsninger som terrænbearbejdning, særlige belægningstyper, sports-faciliteter eller kulturinstallationer, hvis de skal kunne levere en høj byrumskvalitet. For at sikre lommeparkens funktion som byrum, skal faciliteter, plantninger og tekniske installationer vedligeholdes, så de hele tiden fungerer og fremstår attraktive.
31 Simpelt Enkelt og anvendeligt Mangfoldigt godt tilbud Unik effekt Niveau 4 Grønne tage og vægge, kunst, lydeffekter, bygværker, overdækning. Niveau 3 Trædæk, belysning, legeredskaber, vandkunst, specielt inventar. Niveau 2 Blomster, pergola, overfladisk vandelement. Niveau 1 Græs, beplantning, belægning, inventar. Nogle lommeparker vil kræve samme niveau af ren- og vedligeholdelse som gadestrøg, der bruges intensivt. Klimahensyn kræver nytænkning Som fyrtårnsprojekt i klimaplanen giver lommeparkerne anledning til at afprøve nye bæredygtige vaner i udformning, anlæg og drift. Samtidig vil stederne kunne vise københavnerne, hvordan klimahåndtering kan være en del af hverdagen. Når vi planlægger, vil vi tænke bæredygtigt, så både klima og drift tænkes sammen med udformning og materialevalg i projekteringsfasen. På den måde vil vi udvikle lommeparker, som er tilpasset både klimaet og kommunens driftsbudget. Når lommeparkerne skal bidrage til klimatilpasning af byen, er der brug for særlige elementer og installationer, som kan få anlægget til at fungere. Bassiner, pumper, faskiner, grønne tage og vægge er alle særlige elementer, som kan være dyre at anlægge, pleje, ren- og vedligeholde, hvis de skal fungere optimalt og samtidig se godt ud. 31
32 Anlægspris pr. m 2 Pleje- og vedligehold pr. m 2 Renhold pr. m 2 Driftsudgift i alt pr. m 2 Niveau 4 Unik effekt kr Niveau 3 Mangfoldigt godt tilbud kr Niveau 2 Enkelt og anvendeligt kr Niveau 1 Simpelt kr Simpelt Hørsholm Park Enkelt og anvendeligt Gårdanlæg ved Nøjsomhedsvej 32 Mangfoldigt godt tilbud Folkets Park Unik effekt Greenacre Park
33 Nørrebroparken Lommeparker i de fire standarder koster naturligvis ikke lige meget. Det er væsentligt dyrere at skabe og vedligeholde noget mangfoldigt og unikt, end noget simpelt. På baggrund af udførte projekter har vi regnet på de fire standarder, hvad de koster i anlæg, og hvad de koster i drift. For at sikre investeringen i et dyrt anlæg, er det vigtigt, at der sættes penge af til den efterfølgende drift. Ellers forfalder byens rum langsomt, men sikkert. Puljer & fonde Vi ansøger løbende puljer og fonde om supplerende finansiering i samarbejde med bl.a. private bygherrer og lokale projekter. Men driften kan ikke finansieres på denne måde. Gennemsnitspris som tommelfingerregel Selvom lommeparker er forskellige, har vi valgt at beregne en gennemsnitspris både på anlæg og den efterfølgende drift. Gennemsnittet er baseret på erfaringspriser fra anlæg og parker med en indretning, kvalitet og brug, som ligner den, vi vil tilstræbe i de nye lommeparker. Desuden har vi taget højde for, at lommeparkerne som fyrtårnsprojekt i Klimaplanen, skal indeholde elementer og anlæg til klimatilpasning. På den baggrund kan vi sige, at en lommepark i gennemsnit kommer til at koste 6000 kr. i anlægsudgifter pr. m 2. Den efterfølgende drift har vi anslået til ca. 60 kr. i drift pr. m 2 pr. år. Anlægspris fra til kr. pr. m 2 Prisen omfatter rydning af arealet og honorar til projektering, byggeledelse mm. Driftsudgift fra 10 til 200 kr. pr. m 2 pr. år. baseret på erfaringspriser fra tilsvarende anlæg. Driften omfatter daglig drift (renhold, pleje af plantninger og fjernelse af graffiti) samt løbende vedligeholdelse (udskiftning og vedligeholdelse af inventar, belægninger, beplantning og installationer). 33
34 Vigerslevparken HVAD SKER DER NU? 34 Lommeparker handler om at skabe grønne mødesteder som rammen om et godt byliv. Bylivet bliver bedst, når vi arbejder sammen og tænker på tværs. Der er mange muligheder for samarbejde både indenfor og udenfor kommunen. Hver lommepark har sit eget tema. Derfor vil der også være forskellige relevante samarbejdspartnere til hver enkelt park. Når vi arbejder med lommeparker, er det vigtigt: At skabe nye kreative løsninger At skabe lokalt ejerskab ved at inddrage lokaludvalg og borgere At inddrage lokale grupper, som har særlige interesser i den konkrete park At tænke på tværs af forvaltninger og projekter for at skabe løsninger, som hænger sammen Når placeringen er valgt, drøfter vi: Hvordan det lokale byliv ser ud Hvilke muligheder stedet og området giver for at skabe nye bylivsoplevelser Lokale potentialer og værdier, som vi skal tage hensyn til Landskabsarkitektonisk kvalitet Driftsforhold med de driftsansvarlige i forvaltningen Klimaforhold med eksperter Sundhed og aktivitet med eksperter Herefter udarbejder vi følgende: Program for udbud/konkurrence skabes på baggrund af ovenstående og i dialog med de involverede forvaltninger, centre, lokaludvalg og borgere Åben konkurrence og eller udbud Når rådgiver og projekt er valgt overlades den videre bearbejdning og projektering til rådgiveren. Projektet styres af Teknik- og Miljøforvaltningen og følges af en mindre kernegruppe Anlægsarbejdet kan udføres dels af kommunen selv, dels af private entreprenører
35 Workshop Workshop 35
36 fotos Københavns Kommune Visit Copenhagen Slots- og Ejendomsstyrelsen Troels Heien Gehl Architects
TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.
TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. HVORFOR LOMMEPARKER? 2 Lommeparken spiller med på lokalområdets identitet og stedets historie Lommeparken giver plads til motion og leg i byens
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereHØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD
Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereKøbenhavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 3 FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv
Læs mereHavnegade. Stadsgraven/Christmas Møllers Plads. Nyhavn / Mindeankeret. Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Anlæg og Udbud BILAG 2 Til Teknik- og Miljøudvalget Drikkevandsfontæner - placering af fontæner Teknik- og Miljøudvalget ønskede at godkende
Læs mereHvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter
Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereMetropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile
INDHOLD 1. Indledning 2. Oversigtsplan 3. Københavns længste kunstværk 4. Lysspor - forbinder The Copenhagen Mile 5. Nye rekreative muligheder 6. Udstillingsmontrer - små glimt af hvad The Copenhagen Mile
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereSkulpturer i Hyldespjældet
3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereTAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København.
TAG PARKEN I LOMMEN! Forslag til 14 lommeparker i København. København - en grøn hovedstad Med denne folder vil vi introducere lommepark konceptet i København og fortælle om, hvordan lommeparker kan forbedre
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereProjektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret
Projektoversigt Nordre 4. oktober 2018 Sagsbeh.:BHW J.nr.: 01.11.20-P20-25-18 By Byggeri og Ejendomme TEMA PROJEKT KORT BESKRIVELSE NORD/SYD GENNEMFØRT SUCCESKRITERIE Tryg færden Kronprinsesse Sofies Vej
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereD E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r
D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereSpørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281
18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231
Læs mereSKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN
SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN FEBRUAR 2018 2 FAXE LADEPLADS BYMIDTEN Februar 2018 SLA for Faxe Kommune SLA Njalsgade 17B Pakhus 2, 3.sal DK 2300 København www.sla.dk landskab@sla.dk BYMIDTEN Gefion
Læs merePIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM
PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs mereVISION FOR VESTERBRO METROSTATION
M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil
Læs mereTM35 Begrønning flere træer i København
Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM35 Begrønning flere træer i København 24-03-2014 Sagsbehandler Peter Andreasen Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereNordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m
Nordre Fasanvej Kvarteret Et GRØNT, SPISELIGT og KLIMATILPASSET kvarter d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m Vores kvarter skal være et mere grønt og spiseligt kvarter. Vi skal bruge regnvand og klimatilpasning
Læs mereIndre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K. 6. februar 2013. Sagsnr. 2013-1415. Dokumentnr. 2013-75170
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K Forslag om af dækningsgrave i jeres bydel 6. februar 2013 Sagsnr. 2013-1415
Læs mereD I S P O S I T I O N S F O R S L A G T I L L O M M E P A R K P Å O D I N S G A D E U
D I S P O S I T I O N S F O R S L A G T I L L O M M E P A R K P Å O D I N S G A D E U d a r b e j d e t f o r K ø b e n h a v n s K o m m u n e 1 2. m a j 2 0 0 0 9 2: Visualisering, sommer 3: Rammefortælling
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereBilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015)
Bilag 1 - Om Rentemestervej- og Kulbanekvarteret (Områdefornyelse 2015) RENTEMESTERVEJKVARTERET KULBANEKVARTERET Dette bilag beskriver udfordringerne i Rentemestervej- og Kulbanekvarteret, der indgår i
Læs mereDEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE
1 67 FRA SCT. PEDERS KIRKE TIL AXELTORV SCT. PEDERS KIRKE Engang var Sct. Peders Kirke centrum i Næstved. Den var det naturlige pejlemærke og tre indfaldsveje ledte direkte mod kirken. SCT. PEDERS KIRKEPLADS
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereDISPOSITIONSFORSLAG Lommepark ved Solbjergvej
DISPOSITIONSFORSLAG Lommepark ved Solbjergvej 7. maj 2019 side 1 HOLGER TORNØES PASSAGE 6 SOLBJERGVEJ 3 Bænk Græsser og stauder Græsser og stauder Bænk Bænk Græsser og stauder Græsser og stauder Bænk Bænk
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs mereVelkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer
Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem
Læs merePlads og Lommepark på Frederikssundsvej og grøn forbindelse i Husum
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Plads og Lommepark på Frederikssundsvej og grøn forbindelse i Husum Teknik- og Miljøudvalget behandlede den 9. oktober 2012 indstilling
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Læs mereLokalisering af P-Anlæg
Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer
Læs mereFORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.
FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereKØBENHAVNS GÅRDHAVER
KØBENHAVNS GÅRDHAVER NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandler sig fra en grå baggård til en grøn oase med duften af blomster, græs og masser af solskin? KØBENHAVNS GARDHAVER Å EN
Læs mereFÆLLES GÅRDHAVE ØST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen
FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen ØST Ravnsborggade 13-21C, Skt. Hans Gade 15-23, Skt. Hans Gade Passage 2-4 og 1-11, Fælledvej 14-18 samt Fælledvejens Passage 2-12 Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereNatur kan lindre stress, smerter og depression
NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.
Læs mereBYPARK FOR SYDHAVNERNE
BYPARK FOR SYDHAVNERNE BYPARK FOR SYDHAVNERNE PROJEKTFORSLAG April 2013 INDLEDNING INDLEDNING Projektforslaget er udarbejdet af Active City Transformation i et samarbejde med AKB København, KAB, Københavns
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereKLIMAPROJEKT Tinbæksøen
KLIMAPROJEKT Tinbæksøen Indledning Som led i et klimatilpasningsprojekt i Galten-Skovby har Skanderborg Forsyning og skabt et nyt område ved Tinbækstien. Det overordnede formål blev at klimasikre en tunnel
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereIKONISKE TRÆER TRÆER. materiale til LOKALUDVALG 2016
IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 IKONISKE TRÆER 100.000 TRÆER materiale til LOKALUDVALG 2016 INDHOLD Kort præsentation af strategi for bynatur Præsentation af hvad er ikoniske
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereReferat fra borgermøde om lokalplan for Ny Islands Brygge Skole 18. april 2018
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling REFERAT Referat fra borgermøde om lokalplan for Ny Islands Brygge Skole 18. april 2018 Dato: Den 12. marts 2018 Tid: 19:00-21:00 Sted: Teknik-
Læs mereByer i 21 årh. - hvordan?
Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede
Læs mereImplementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.
Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede
Læs merePlan- og Erhvervsudvalget
Plan- og Erhvervsudvalget Tilskud til erhvervsaktiviteter; 2,6 Turisme; 3,8 Tilskud Næstved Erhverv; 4,5 Plan- og Erhvervsudvalget Anlæg Nr. 2019 2020 2021 2022 2023 2024 1. prioritet 14-2 14-2 14-2a 14-2a
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereKVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.
KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september 2011 By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C Målsætning for indsatsområdet: at få
Læs mereBorgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012
Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte
Læs mereBYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN
BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN 22 JUNI 2016 32 PROMENADEBYEN Med skoven i ryggen og udsigt til vandet går byens borgere på opdagelse i havnen, mens små butikker og caféer servicerer de forbipasserende.
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs mereGalten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10. UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning
Galten midtby KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER 2014-03 - 10 UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning GALTEN MIDTBY Overordnet beskrivelse: Galten er en by med ildsjæle, en aktiv by med en
Læs mereVELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK
VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,
Læs mere