- Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen"

Transkript

1 Skaτ - Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen - Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken April 2004

2 Skaτ April 2004 Skatteministeriet

3 Skaτ April 2004 Udgiver: Skatteministeriet København 2004 E-post adresse: Hjemmeside: Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Pris: 50,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Danmarks.dk s Netboghandel IT- og Telestyrelsen Tlf E-post adresse: Hjemmeside: Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten.

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse.4 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande..7 Den 1. maj udvides EU med ti nye medlemslande den største udvidelse i EU s historie. Artiklen gennemgår de nye medlemslandes skatte- og afgiftssystemer. De overordnede rammer og principper, som kendetegner det danske skatte- og afgiftssystem, gælder generelt også i de nye medlemslande. Men der er også nogle radikale afvigelser som den estiske selskabsskattesats på nul og den slovakiske enhedssats for personskat, selskabsskat og moms. Selskabsskatten og afgifterne er lavere i de nye medlemslande end i Danmark, og indkomstbeskatningen er mindre progressiv. Strukturen på skatteområdet..53 Artiklen beskriver med udgangspunkt i den historiske udvikling af strukturen på skatteområdet de udfordringer den nuværende og kommende struktur på skatteområdet står overfor. Der er tegn på, at de mindre kommunale skatteforvaltninger ikke har en tilstrækkelig faglig bære-dygtighed, og at udkantsområderne kan få svært ved at tiltrække den ønskede arbejdskraft. Artiklen peger endvidere på yderligere basis for stordriftsfordele ved færre enheder på skatteområdet. Endelig peger artiklen på, at mulighederne for at prioritere på tværs af skatte- og afgiftsadministrationen ikke er tilstrækkeligt gode i den nuværende struktur. Skattesnyderiet og indkomstfordelingen 89 Ofte tegnes det billede, at skattesnyderiet især er de højere sociale lags kriminalitet. Det er et billede, som dr. phil. Gunnar Viby Mogensen afviser i denne artikel. Når alle former for skattesnyd indregnes, viser unddragelserne sig derimod at være af stort set samme relative størrelse i alle indkomstgrupper. Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken 115 Den 16. marts 2004 fremlagde regeringen Flere i beskæftigelse lavere ledighed også kaldet Forårspakken. Forårspakken indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det spirende opsving. Blandt andet en fremrykning af de i 2003 vedtagne skattenedsættelser samt en suspension af SP-bidraget i 2004 og Disse elementer og de skattemæssige virkninger heraf gennemgås i artiklen.

5 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Side Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 1 BNP, befolkning og areal for hvert af de nye EU-lande samt Danmark i forhold til det samlede EU25 i Tabel 2 Centrale samfundsøkonomiske data for de ti nye EU-lande i Tabel 3 Beskatningen af lønindkomst i de ti nye EU-lande i Tabel 4 Formelle arbejdstager- og arbejdsgiverbetalte obligatoriske sociale bidragssatser i de ti nye EU-lande i Tabel 5 Afskrivningsregler, værdiansættelsesregler og regler for underskudsfremførsel i de ti nye EU-lande samt Danmark i Tabel 6 Ejendoms- og jordbeskatning i de ti nye EU-lande i Tabel 7 Beskatning af gevinst ved salg af fast ejendom i de ti nye EU-lande i 2003/4 34 Tabel 8 Den skattemæssige behandling af renter i de ti nye medlemslande i Tabel 9 Momssatsen i de ti nye EU-lande samt Danmark i Tabel 10 Momsfritagelser, nulsatser og reducerede satser på bestemte produkter i de ti nye EU-lande i Tabel 11 Afgiftssatserne i de ti nye EU-lande samt Danmark på øl, vin og spiritus angivet i euro/hl i Tabel 12 Cigaretafgifter i de ti nye EU-lande samt Danmark i euro, og i pct. af salgspris i Tabel 13 Afgiftssatserne på mineralolieprodukter i de ti nye EU-lande samt Danmark i euro pr liter i Figur 1 EU15 og de ti nye EU-lande... 9 Figur 2 Skatteprovenuets sammensætning i pct. af BNP i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i Figur 3 Provenumæssig fordeling over de offentlige niveauer i pct. af BNP i de ti nye EU-medlemslande i Figur 4 Købekraftskorrigeret sammenligning af personindkomstbeskatningens progressioner i de ti nye EU-lande samt Danmark i 2003/ Figur 5 Købekraftskorrigeret sammenligning af den samlede belastning af personindkomstskatter og obligatoriske sociale bidrag i henholdsvis Tjekkiet, Danmark, Estland og Slovenien i Figur 6 De formelle selskabsskatteprocenter i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i 1995 og Boks 1 Definition af nettoindkomst i erhvervsbeskatningen Strukturen på skatteområdet Tabel 1 Måltalsopfyldelse og træfprocent for erhvervsdrivende 2001/ Tabel 2 Kommunestørrelse, klager og gennemsnitligt antal medhold ved skatteankenævn pr skatteydere, Tabel 3 Antal skatteydere pr. årsværk i den kommunale personligning i 2001 i forhold til antal medhold ved skatteankenævn pr skatteydere Tabel 4 Antal årsværk til skatte- og afgiftsopgaven Tabel 5 Nøgletal for mandtal (antal skatteydere) i analyserne Tabel 6 Nøgletal for årsværksforbruget i analyserne Tabel 7 Fordeling af kommunerne efter antal skatteydere og produktivitet Tabel 8 Regressionsanalyse af stordriftsfordele i den kommunale ligningsindsats Tabel 9 Effektiviseringspotentiale ved forskelligt antal ligningsenheder Figur 1 Skatteadministrationens organisering efter Figur 2 Lovforslag fremsat af regeringen på skatte- og afgiftsområdet Figur 3 Antallet af statslige forskrifter for kommunernes virksomhed gør det vanskeligt at bevare det forvaltningsretlige overblik... 71

6 Figur 4 Indholdet af statslige forskrifter for kommunernes virksomhed gør det vanskeligt at bevare det forvaltningsretlige overblik...72 Figur 5 Kravene, som stilles til kommunerne gennem forskrifter, optager alt for meget af forvaltningens administrative kapacitet...73 Figur 6 De overordnede styringsrelationer på skatteområdet...83 Boks 1 Opgaver og strukturændringer siden Boks 2 Sammenhæng mellem ansvar, opgavevaretagelse og finansiering på skatteområdet Skattesnyderiet og indkomstfordelingen Figur 1 Uligheden i Danmark ifølge skatteindkomststatistikken, med 1920 = Figur 2 Underdeklarationen i Århus 1980 i forhold til de faktiske indkomster, fordelt på fem indkomstgrupper, med situationen i den laveste indkomstgruppe sat til Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken Tabel 1 Eksempler på virkningen af Forårspakken i Tabel 2 Familier fordelt efter stigningen i rådighedsbeløb som følge af Forårspakken i Tabel 3 Eksempler på virkningen af suspension af SP-bidraget i Tabel 4 Bund-, mellem- og topskatteydere i Tabel 5 Skatteydere med progressive skatter og deres marginalskatteprocent i Tabel 6 Effektive marginalskatter for lønindkomst i Figur 1 Mellemskatteydere før og efter Forårspakken i Figur 2 Marginalskat for lønindkomst i

7

8 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande 1. Indledning Den 1. maj 2004 udvides EU med ti nye lande. Det er ikke alene den hidtil største udvidelse, men også en udvidelse med nogle lande, der på visse områder er markant anderledes end de nuværende medlemslande herunder Danmark. De overordnede rammer og principper, som kendetegner det danske skatte- og afgiftssystem, gælder generelt også i de nye medlemslande. Således gælder det, at den subjektive skattepligt, dvs. hvem, der skal beskattes, er baseret på bopælskriteriet og den objektive skattepligt, dvs., hvad der skal beskattes, er baseret på globalindkomstprincippet. Dog byder gennemgangen af de nye landes skatte- og afgiftssystemer også på radikale afvigelser fra det danske system. Bl.a. kan nævnes de specielle økonomiske zoner i de baltiske lande, i Slovenien og i Polen. At man i Cypern har en særlig øremærket skat til forsvarsudgifter, og at der i en række lande er langt flere offentlige ydelser, som er skattefrie som følge af mindre bruttoficering. Markante afvigelser er også den estiske selskabsbeskatning med en formel sats på nul og den slovakiske enhedssats for personskat, selskabsskat og moms. Generelt har landene de senere år gennemført store reformer på skatte- og afgiftsområdet, dels for at komme overens med EU-retten og dels for en række landes vedkommende at forsøge at skabe gode betingelser for økonomisk vækst. Formålet med artiklen er at give et generelt overblik over de ti nye landes skatte- og afgiftssystemer samt drage sammenligninger til det danske skat

9 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande te- og afgiftssystem og yderligere, hvor det giver mening, at sammenligne med EU15. Afsnit 2 giver en generel politisk og samfundsøkonomisk oversigt over de ti nye EU-lande formålet hermed er at give en kort introduktion til, hvad det er for nogle lande, vi nu er kommet i fællesskab med. Afsnit 3 beskriver den direkte beskatning i landene såvel personsom selskabsskatten, mens afsnit 4 beskriver den indirekte beskatning. Afsnit 5 fremtrækker de væsentligste konklusioner En politisk og økonomisk oversigt Den 1. maj 2004 udvides EU med ti nye medlemslande den største udvidelse i EU s historie. EU udvides således fra 15 til 25 lande. Tabel 1. BNP, befolkning og areal for hvert af de nye EU-lande samt Danmark i forhold til det samlede EU25 i BNP i forhold til EU25 Befolkning i forhold til EU25 Areal i forhold til EU25 Cypern 0,11 0,2 0,2 Tjekkiet 0,81 2,3 2,0 Estland 0,07 0,3 1,1 Ungarn 0,72 2,2 2,3 Litauen 0,15 0,8 1,6 Letland 0,09 0,5 1,6 Malta 0,04 0,1 0,0 Polen 2,08 8,5 7,9 Slovenien 0,24 0,4 0,5 Slovakiet 0,26 1,2 1,2 EU15 95,41 83,5 81,4 Tyskland 1 21,96 18,3 9,0 Luxemburg 0,23 0,1 0,1 Danmark 1,91 1,2 1,1 EU25 100,00 100,0 100, mia. euro 454,5 mio. per. 3,977 mio. km 2 Note: 1. Tyskland er det største af de nuværende EU lande, hvad angår såvel BNP som befolkning. Hvad angår areal, overgås Tyskland af Frankrig og Sverige, der vil udgøre henholdsvis 13,8 og 11,3 pct. af det samlede areal i EU25 Kilde: EU-Information (2003) samt egne beregninger. 1 Generelt har der været fyldige oplysninger til rådighed for de enkelte lande. Dog tages der forbehold for ændringer som følge af igangværende skattereformer (f.eks. i Litauen) samt usikkerhed knyttet til ikke-entydighed i anvendelsen af skattebegreber

10 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande En udvidelse på hen ved 20 pct., når man opgør udvidelsen i personer, 23 pct., når man opgør i areal, men kun knap 5 pct., når man opgør udvidelsen i BNP. Befolkningsmæssigt er Polen størst og vil i det nye EU25 udgøre ca. 8 pct. af den samlede befolkning. Til sammenligning vil det største EU25-land Tyskland udgøre 18 pct., mens Danmark vil udgøre 1 pct. af EU25. Hvad angår BNP, vil Polen ligesom Danmark udgøre 2 pct. af EU25 dette skal sammenlignes med Tyskland, der alene står for 22 pct. af EU25 s samlede BNP. Bemærk i Tabel 1, at syv af de nye EU-lande har en økonomi enten mindre end eller på niveau med Luxemburg. Økonomisk set spiller tiltrædelseslandene altså en forholdsvis beskeden rolle i forhold til deres befolkningsmæssige størrelse. Figur 1. EU15 og de ti nye EU-lande. Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Malta Cypern - 9 -

11 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande De nye lande i EU har en række fælles karakteristika, men også en række forskelle. Otte af landene har en kort demokratisk tradition 2 og har blot for nyligt indført markedsøkonomi. Overgangen fra plan- til markedsøkonomi er endnu ikke helt fuldendt i alle lande, men udviklingen er godt i gang. Således er en fungerende markedsøkonomi blot et af mange punkter på vejen mod at gennemføre den gældende fællesskabsret, acquis communautaire. Denne definerer forskellige juridiske, økonomiske og administrative krav, som de nye tiltrædelseslande skal leve op til på optagelsestidspunktet. Landenes befolkninger er generelt meget positive overfor optagelsen i EU efter at dømme ud fra de afholdte folkeafstemninger. I Malta stemte 54 pct. for medlemskab, mens over 2/3 af befolkningerne stemte for medlemskab i alle de øvrige lande. I Slovenien, Slovakiet og Litauen var den positive andel endda over 90 pct. 3 Som det fremgår af tabel 2, er den gennemsnitlige købekraft i de ti tiltrædelseslande omkring halvdelen af gennemsnittet for de nuværende femten EU lande. Det bemærkes, at der er store forskelle mellem de ti lande, ligesom der i mange af landene er store regionale forskelle 4. Til trods for en højere økonomisk vækst end i EU15 skønnes den reale konvergens at blive en længere proces. Strukturmæssigt har de ti tiltrædelseslande i de sidste årtier nærmet sig det gennemsnitlige EU15. Landbrugssektorens andel af den samlede økonomi er faldet og ligger ligesom industriens andel i dag kun lidt over EUgennemsnittet. Servicesektoren er tilsvarende lidt mindre end for EU15. 2 Flere af landene har tidligere i historien (typisk bl.a. i mellemkrigstiden) haft demokrati. Nogle af disse lande har således valgt at genindføre en revideret udgave af deres respektive forfatninger fra mellemkrigstiden. Alle ti lande er i dag selvstændige republikker med parlamentarisk demokrati. 3 Der har ikke været afholdt folkeafstemning i Cypern. 4 Indkomstniveauet i Ungarn svinger således fra 206 pct. af det nationale gennemsnit målt i BNP pr. indbygger i Budapest til 67 pct. i det nordøstlige amt Nograd

12 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 2. Centrale samfundsøkonomiske data for de ti nye EU-lande i Indeks for BNP pr. capita i PPS for 2002/ Gennemsnitlig BNPvækst Sektorfordeling Offentlig gæld i pct. af BNP 2002 Inflation 1997/ 2002 Andel af eksport/ import fra/til EU15 3 Cypern 76/79 3,9 4/20/ ,3/2,8 53/59 Tjekkiet 62/64 2,1 4/39/ ,0/1,4 69/60 Estland 40/47 5,2 6/29/66 6 9,3/3,6 69/58 Ungarn 53/58 3,6 4/31/ ,5/5,2 75/56 Litauen 39/45 5,1 7/32/ ,8/0,4 50/53 Letland 35/39 4,8 5/25/ ,1/2,0 61/46 Malta 69/70 3,7 3/27/ ,1/2,19 46/67 Polen 41/44 5,8 4/32/ ,0/1,9 69/62 Slovenien 69/72 4,0 3/36/ ,3/7,5 59/68 Slovakiet 47/50 4,0 5/32/ ,0/3,3 61/51 Snit 50/53 4,5 4/33/ ,6/2,7 67/60 EU /100 2,3 2/28/ ,7/2,1 62/60 Danmark 112/112 2,4 3/25/ ,9/2,4 66/70 Anm. : Hvor ikke andet er angivet er tallene fra 2002, dog for Cypern for 2001 og EU15 for Note: 1. PPS henviser til, at BNP pr. capita er købekraftskorrigeret, hvormed tallet bliver en indikator for den gennemsnitlige borgers økonomiske velstand. Tallet for 2005 er en fremskrivning. 2. Fordelingen er over landbrug, industri (inkl. byggeri) og service efter BNP i nævnte rækkefølge. 3. Der er tale om andel af samlet henholdsvis eksport og import. 4. Gennemsnittet er vægtet over BNP. Kilde: Eurostat (2004), National Statistics Office Malta, European communities (2002) samt European communities (2003a,b) De fleste lande har siden begyndelsen af 1990 erne gennemgået diverse makroøkonomiske stabiliseringsprogrammer, og i dag tegner der sig et billede, hvor landene har en stabil inflation, der i gennemsnit kun ligger lidt over EU-gennemsnittet. Dette sættes i relief af, at flere af landene tidligere har oplevet meget høj inflation. Dette gælder f.eks. Ungarn og Litauen, der i 1996 begge havde en inflation omkring 24 pct. Ifølge den europæiske centralbank, ECB, er begrænsningen af inflationen dog stadig en udfordring bl.a. pga. igangværende prisliberalisering og finanspolitiske lempelser i mange af landene

13 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Som det fremgår af tabel 2, er de ti tiltrædelseslande kendetegnet ved en gennemsnitlig lav offentlig gæld. Således er det kun Malta, Cypern og Ungarn, der overskrider eller nærmer sig stabilitetspagtens grænse på 60 pct. af BNP. For syv af de ti lande gælder, at gælden har været stigende gennem den sidste del af 1990 erne, hvilket dog især skønnes at vedrøre øgede investeringer. Generelt kan landene betragtes som små åbne økonomier med høje import- og eksportkvoter 5. Landenes samhandel med EU er stor og kan allerede i dag sammenlignes med det gennemsnitlige EU15-land. Figur 2. Skatteprovenuets sammensætning i pct. af BNP i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i Pct. af BNP EU15 Danmark Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Andre skatter Indirekte skatter Personskat Selskabsskat Sociale bidrag Anm.: For Cypern er tallene fra 2001 og selskabsskat inkluderer i figuren også de personlige skatter. Kilde: OECD (2003b), IMF (2003a,b,c,d,e). Tiltrædelseslandene har desuden, hvis man ser bort fra Cypern og Malta, stor intern samhandel, idet mellem 24 og 75 pct. af al eksport til lande uden for EU15 går til de øvrige tiltrædelseslande. 6 5 Generelt ligger importen og eksporten på mellem 30 og 70 pct. af BNP. Kun Cypern og Polen skiller sig ud med en eksport på henholdsvis kun ca. 4 og 22 pct. af BNP. Det gennemsnitlige EU15-land har en import og eksport på knap 30 pct. af BNP. For Danmark er eksportandelen lidt højere og importandelen lidt lavere. 6 Den høje interne samhandel tilskrives til dels de historiske forbindelser som Tjekkiets, Slovakiets, Ungarns, Sloveniens og Polens medlemskab i COMECON (opløst 1991) og senere CEI (Central European Initiative)

14 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Størrelsen af den offentlige sektor opgjort som skatteprovenuet i procent af BNP svinger fra knap 28 pct. i Litauen til 38 pct. i Ungarn. 7 Sammensætningen af skatteindtægterne svinger fra land til land, men som det fremgår af figur 2, så adskiller Danmark sig i højere grad fra EU15- gennemsnittet end tiltrædelseslandene. Hvad angår provenuets størrelse ligger de nye medlemslande under gennemsnittet for EU15 og markant under det danske niveau. Figur 3. Provenumæssig fordeling over de offentlige niveauer i pct. af BNP i de ti nye EU-medlemslande i Pct. af BNP EU15 Danmark Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Central Lokal Sociale bidrag Anm.: Malta og Cypern er ikke fordelt på de tre elementer. Dog er der jf. tabel 4 obligatoriske sociale bidrag i såvel Cypern som Malta. Kilde: OECD (2003b), IMF (2003a,b,c,d,e). Landene er generelt kendetegnet ved, at de har flere politiske niveauer. Generelt gælder, at de lokale niveauer ledes af en lokal bestyrelse valgt ved direkte valg. De lokale niveauer forvalter ofte en stor del af de offentlige tjenester og er derfor i stor lighed med kommunerne i Danmark. Dog stammer deres indtægter i højere grad af overførsler fra det centrale niveau og i mindre grad fra lokal skatteopkrævning 8, som er meget høj i Danmark også sammenlignet med EU15. 7 For en diskussion af tolkningen og svaghederne ved at måle det samlede provenu som andel af BNP henvises til Skatteministeriet (2001). 8 Dette gælder eksempelvis de lokale enheder i Polen, hvor 85 pct. af indtægterne stammer fra statslige overførsler

15 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande 3. Direkte beskatning I dette afsnit redegøres for de grundlæggende beskatningsregler og -principper i de ti nye medlemslande. Hovedvægten vil blive lagt på fuldt skattepligtige, dvs. hjemmehørende personer og selskaber. De obligatoriske sociale bidrag er valgt inddraget. Det er gjort for at få et billede af den samlede skattebelastning. En generel konklusion er, at de overordnede principper og rammer, som kendetegner den danske beskatning, også gælder i de nye medlemslande: Ganske som i Danmark kan skattelove kun vedtages på statsplan, mens de lokale myndigheder bemyndiges dels til at beslutte, hvorvidt beskatningen skal iværksættes, dels til at bestemme, hvad skattesatsen i så fald skal være. 9 Alle de nye EU-lande har et etkammersystem, bortset fra Polen, som har et tokammersystem. Den subjektive skattepligt dvs. hvem, der skal beskattes er baseret på bopælskriteriet. Den objektive skattepligt dvs. hvad, der skal beskattes er baseret på globalindkomstprincippet. Endnu et fælles træk for de nye medlemslande og Danmark er, at der bortset fra en særordning i Slovakiet 10 ikke er nogen formuebeskatning. Som led i medlemskabet har de nye medlemslande i øvrigt draget omsorg for, at national beskatning er i overensstemmelse med de få dele af EU-ret, der omfatter direkte beskatning. Det gælder først og fremmest med hensyn til OECD s anvisninger om transfer pricing samt Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier. 9 I Danmark fastsættes grundskylden lokalt (indenfor visse rammer) ligesom kommuneskatteprocenterne. Endvidere kan kommunerne bestemme, hvorvidt der skal opkræves dækningsafgift, jf. ejendomsbeskatningsloven. 10 Enhver forøgelse af formuen, der ikke understøttes af selvangivet indkomst beskattes med 38 pct. For første gang i 2001 og derefter hvert 3 år indsendes selvangivelser for personer, hvis fast ejendom eller andre ejendele overstiger en værdi på euro eller personer

16 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Skattesystemerne i de nye medlemslande har med fire undtagelser ikke radikale afvigelser fra det danske system. Disse undtagelser er: I Cypern har alle skatteydere tidligere måttet svare en særskilt forsvarsskat (defence tax), som adskiller sig i og med, at det er en separat, øremærket skat 11. Der findes flere skattefrie indtægter i de nye medlemslande end tilfældet er i Danmark, som følge af mindre bruttoficering. Ikke mindst på det sociale område. Det gælder bl.a. pensionsudbetalinger i Litauen 12, og arbejdsløshedsunderstøttelse i Slovakiet og Slovenien. I de baltiske lande samt Polen og Slovenien findes der specielle økonomiske zoner (SEZ) og frihavne. I korte træk betyder det, at momsmæssigt anses virksomheder placeret i disse zoner som beliggende i udlandet. Skattemæssigt nyder virksomhederne lavere beskatning eller opnår en særlig skattegodtgørelse samtidig med, at de nyder andre former for skattemæssige begunstigelser. Som følge af EU-medlemskabet er disse ordninger under afvikling. De sidste af disse ordninger vil først udløbe i Heller ikke disse forhold bliver behandlet yderligere. Selskabsbeskatningen i Estland er markant anderledes end i de øvrige lande. Den vil blive nærmere gennemgået senere i artiklen. 11 The Royal Danish Consulate General har oplyst, at forsvarsskatten er afskaffet for såvel ansatte som arbejdsgivere i Dog er der fortsat en forsvarsskat på 3 pct. på udbytte, renter og lejeindtægter. Denne skat vil ikke blive behandlet yderligere. 12 Lithuanien Development Agency (2004)

17 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Lønmodtagerbeskatning 13 I dette afsnit behandles den personlige indkomstbeskatning. Dog behandles selvstændige erhvervsdrivende under afsnittet om erhvervsbeskatning. Indkomstbeskatning Estland, Letland og Litauen har alle en proportional personindkomstbeskatning med en skattesats på henholdsvis 26 pct., 25 pct. og 15 pct. I Litauen beskattes bibeskæftigelse dog væsentligt strammere med en (proportional) skattesats på 33 pct. Slovakiet har fra og med 2004 indført en generel proportional indkomstskat på 19 pct. Der er sågar ikke alene tale om en proportional personindkomstskat, men om en decideret enhedsskat, der også gælder moms og selskabsindkomst. Denne enhedsskat er en bevidst satsning på at tiltrække fremmede investorer. Ikke mindst håber man på investeringer i landets bilindustri. Men der er ikke tale om skattelettelser for alle, idet de hidtidige satser har spændt fra 10 til 38 pct. Da der således for visse skatteyderes vedkommende er tale om en skattestigning på næsten 100 pct. koblet sammen med f.eks. en afskaffelse af det faste fradrag for mindreårige børn på godt 410 euro, har det af fordelingspolitiske årsager været nødvendigt med kompensationer. Bl.a. en fordobling af personfradraget fra ca. 950 euro til knap euro. 14 De øvrige lande har progressiv beskatning ligesom i Danmark. Satserne samt det skattefrie bundfradrag er vist for alle landene for 2003 i tabel 3. Det skal bemærkes, at alle beløbsgrænser nævnt i artiklen er - hvor andet ikke fremgår - konverteret til euro ud fra den gennemsnitlige valutakurs for 2003 den faktiske grænse er naturligvis udtrykt i de nationale valutaer, som ikke er fastlåst overfor euro en 15. En euro svarer til 7,45 dkr. 13 Når ikke andet er anført er kilderne til hele dette afsnit International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c), OECD (2003a), OECD (2004), European Commission (2000) samt IMF (2002a,b,c) og IMF (2003a,b,c,d,e,f,g). 14 Konsekvenserne af skattereformerne er nærmere belyst i Tax Notes International, nr. 1, 5/ Det indebærer, at en konvertering med kurser gældende for en andet periode eller f.eks. den aktuelle dagskurs vil give andre beløbsgrænser end de her nævnte

18 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 3. Beskatningen af lønindkomst i de ti nye EU-lande i Skattefri bundfradrag Mindste sats Mellemsats Højeste sats i euro Cypern Malta /25/30 35 Polen Slovakiet /28/35 38 Slovenien Tjekkiet /25 32 Ungarn Estland Letland Litauen (33) 15 (33) 15 (33) Danmark ,8 44,8 59,0 Note: 1. Fra 2004 har Slovakiet introduceret en proportional skat på 19 pct. med et bundfradrag på ca euro. 2. Satserne i Ungarn er ændret fra 2004 til henholdsvis 18,26, Skattesatsen på 15 pct. er for hovederhverv og skattesatsen på 33 pct. gælder bierhverv. 4. I Danmark er bund-, mellem- og topskatten henholdsvis 5,5 pct., 6,0 pct. og 15,0 pct. De er her tillagt den gennemsnitlige kommuneskatteprocent inkl. kirkeskat på 33,3 pct. Dog sikrer skatteloftet, at den højeste sats er 59,0 (og ikke 59,8 som i tilfældet med den gennemsnitlige kommuneskatteprocent). Bemærk, at arbejdsmarkedsbidraget ikke indgår. Kilde: International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c) samt Dog er det vanskeligt ud fra de gældende satser og beløbsgrænser i tabel 3 at sammenligne progressionen i beskatningen, fordi der er forskel på landenes indkomstniveauer og disses købekraft. I figur 4 er indkomstskatteprogressionerne forsøgt sammenlignet ved netop at omregne til en fælles købekraftskorrigeret valuta. Det fremgår, at ingen af de ti lande har en så kraftig progression som den danske, men det fremgår også, at der er stor forskel i progressionen mellem landene og i antallet af progressionstrin. Dog skal det bemærkes, at figur 4 ikke viser den samlede skattebelastning, da såvel arbejdstager- som arbejdsgiverbetalte obligatoriske sociale bidrag ikke er medregnet. Og det har stor betydning, som det fremgår af figur 5 senere i artiklen

19 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Figur 4. Købekraftskorrigeret sammenligning af personindkomstbeskatningens progressioner i de ti nye EU-lande samt Danmark i 2003/ Tjekkiet 2004 Ungarn 2004 Danmark 2004 Cypern 2003 Malta Estland 2004 Litauen 2003 Letland 2004 Slovakiet Polen 2003 Slovenien 2003 Anm.: Figurernes 1.akse angiver individets indtægt målt i internationale dollar og figurernes 2. akse angiver individernes formelle marginale skattesats. Kilde: International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c) samt PPPkonverteringer fra IMF og WHO. Indkomstgrundlaget Samtlige nye medlemslande opererer med et meget bredt lønbegreb, der i vid udstrækning er det samme som i den danske statsskattelov. Der er også som i Danmark undtagelser med hensyn til beskatningsformen. Det gælder først og fremmest kapitalindtægter (og udgifter). Ingen af de nye medlemslande har noget, der svarer til det danske kapitalindkomstbegreb. Kapitalbeskatningen behandles i et særskilt afsnit. Endvidere er det fælles for de nye medlemslande, at der heller ikke er noget, der svarer til lejeværdi af egen bolig eller ejendomsværdiskat

20 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Overalt gælder det imidlertid ligesom i Danmark at faktiske indtægter fra udlejning er skattepligtige. I Litauen beskattes lejeindtægter med 15 pct. I Malta er der et nedslag på 25 pct. af lejeindtægten ved skatteberegningen. Medens fradrag for lønmodtagernes udgifter generelt virker stærkt begrænset, er der i videre omfang end i Danmark fradrag for sociale udgifter og til en vis grad for udgifter til sundhedsudgifter herunder forsikringer og pensioner. Det skyldes ikke mindst de igangværende privatiserings- og liberaliseringsprocesser i de øst- og centraleuropæiske lande. Estland er det land, der i højeste grad bryder med det danske skattesystem. Det skyldes især den unikke form for selskabsbeskatning som også betyder, at personbeskatningen kommer til at adskille sig. En yderligere faktor er den omfattende privatisering. Og som følge heraf er adskillige indtægter skattefri: Personalegoder, visse pensioner, legater og stipendier samt visse forsikringsindbetalinger. Endvidere er der fradrag for uddannelse. Men der er et loft i 2003 svarende til knap euro. 16 I Ungarn er der også i stort omfang mulighed for skattefradrag 17 for indbetalinger af diverse former for sociale bidrag. F.eks. pensionsindbetalinger, frivillige bidrag til social sikring og i tilfælde af, at man har særlig lav indkomst 17, så kan indbetaling af forsikringspræmier, undervisningsudgifter til højere læreanstalter, donationer til velgørende organisationer og investeringer i værdipapirer fradrages. Herudover findes der forsørgelsesfradrag, hvis størrelse afhænger af antallet af børn. I Letland ydes der fradrag 18 for udgifter til uddannelse og sundhedsplejeog -behandling. I Slovenien er bidrag til sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger generelt set fritaget for skat. Herudover er der en række fradrag. Nogle er 16 International Bureau of Fiscal Documentaion (2004b) 17 Bundgrænsen i denne forbindelse er lønmodtagere, hvis årsindkomst ikke overstiger ca euro. De får et fradrag på 18 pct. af årslønnen. 18 I kildematerialet tales der om tax relief, hvilket almindeligvis betyder skattegodtgørelse. Det kan også være tilfælde her. Men taget i sammenhæng synes der snarere at være tale om et fradrag,

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012

Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012 Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig og Spanien 2007/2 LSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2007-611-0004 Fremsat den 28. november 2007 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 76 Offentligt J.nr. 2005-418-0182 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 1. april 2005. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. /Ivar Nordland Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 54 Offentligt J.nr. 2005-418-0272 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 10. november 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2016

Forskerordningen. Skat 2016 Forskerordningen Skat 2016 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm

Skatteakademiet Skatten i fremtiden. v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm Skatteakademiet Skatten i fremtiden v/formand for FSR s Skatteudvalg John Bygholm 6. februar 2009 Rapporten generelt Godt oplæg Imponerende detaljeret gennemgang af en meget stor mængde regler Overordnet

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009

NYT. Nr. 5 årgang 3 april 2009 NYT Nr. 5 årgang 3 april 2009 SKAT FORÅRSPAKKEN 2.0 Fredag den 20. marts blev 11 forslag om Forårspakken 2.0. sendt i ekstern høring. Høringsfristen udløb den 26. marts, og vi forventer, at egentlige lovforslag

Læs mere

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges.

AE kan fuldt ud tilslutte sig, at dette ikke sker ved at udskyde beskatningen hos medarbejderen f.eks. til aktierne sælges. i:\maj-2000\skat-a-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Maj 2000 RESUMÈ BESKATNING VED AFLØNNING MED AKTIER Efter forslaget kan selskaber ved en skriftlig aftale med medarbejderen vælge

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 189 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Diverse EUskattetilpasninger: Repræsentation, eksportmedarbejdere, velgørende foreninger m.v. samt

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Skatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009

NYT. Politisk aftale. Nr. 3 årgang 3 marts 2009 NYT Nr. 3 årgang 3 marts 2009 SKAT Politisk aftale om skattereform Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om en skattereform. Resultatet er skattelettelser for 28,5 mia. kr., som blandt andet

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft)

UDKAST. Forslag. til. (Tilpasning af det skrå skatteloft) Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 123 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft (Tilpasning af det skrå

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM i:\september-2000\tysk-skat.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 September 2000 HOVEDTRÆK I DEN TYSKE SKATTEREFORM RESUMÈ Tyskland har vedtaget en omfattende reform af person- og erhvervsbeskatningen.

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009

Skattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009 - Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene = Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige

Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige - 1 Mere om parcelhusejerens solcelleanlæg og de skattemæssige forhold Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Den 30. juni 2012 omtalte jeg spørgsmålet om mulighederne for at foretage skattemæssige

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen

Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Regeringen har fremsat lovforslag vedrørende vækstplanen Aftalerne om en vækstplan, der skal sikre øget vækst og beskæftigelse i Danmark, er nu fremsat i Folketinget. Aftalerne indeholder en lang række

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere