- Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen"

Transkript

1 Skaτ - Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande - Strukturen på skatteområdet - Skattesnyderiet og indkomstfordelingen - Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken April 2004

2 Skaτ April 2004 Skatteministeriet

3 Skaτ April 2004 Udgiver: Skatteministeriet København 2004 E-post adresse: Hjemmeside: Tryk: Schultz A/S ISBN: ISBN: (Internet) Pris: 50,00 kr. Yderligere eksemplarer kan bestilles hos: Danmarks.dk s Netboghandel IT- og Telestyrelsen Tlf E-post adresse: Hjemmeside: Forsideillustration: Skatteministeriet set fra havnefronten.

4 Indhold Tabel-, figur- og boksfortegnelse.4 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande..7 Den 1. maj udvides EU med ti nye medlemslande den største udvidelse i EU s historie. Artiklen gennemgår de nye medlemslandes skatte- og afgiftssystemer. De overordnede rammer og principper, som kendetegner det danske skatte- og afgiftssystem, gælder generelt også i de nye medlemslande. Men der er også nogle radikale afvigelser som den estiske selskabsskattesats på nul og den slovakiske enhedssats for personskat, selskabsskat og moms. Selskabsskatten og afgifterne er lavere i de nye medlemslande end i Danmark, og indkomstbeskatningen er mindre progressiv. Strukturen på skatteområdet..53 Artiklen beskriver med udgangspunkt i den historiske udvikling af strukturen på skatteområdet de udfordringer den nuværende og kommende struktur på skatteområdet står overfor. Der er tegn på, at de mindre kommunale skatteforvaltninger ikke har en tilstrækkelig faglig bære-dygtighed, og at udkantsområderne kan få svært ved at tiltrække den ønskede arbejdskraft. Artiklen peger endvidere på yderligere basis for stordriftsfordele ved færre enheder på skatteområdet. Endelig peger artiklen på, at mulighederne for at prioritere på tværs af skatte- og afgiftsadministrationen ikke er tilstrækkeligt gode i den nuværende struktur. Skattesnyderiet og indkomstfordelingen 89 Ofte tegnes det billede, at skattesnyderiet især er de højere sociale lags kriminalitet. Det er et billede, som dr. phil. Gunnar Viby Mogensen afviser i denne artikel. Når alle former for skattesnyd indregnes, viser unddragelserne sig derimod at være af stort set samme relative størrelse i alle indkomstgrupper. Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken 115 Den 16. marts 2004 fremlagde regeringen Flere i beskæftigelse lavere ledighed også kaldet Forårspakken. Forårspakken indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det spirende opsving. Blandt andet en fremrykning af de i 2003 vedtagne skattenedsættelser samt en suspension af SP-bidraget i 2004 og Disse elementer og de skattemæssige virkninger heraf gennemgås i artiklen.

5 Tabel-, figur- og boksfortegnelse Side Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 1 BNP, befolkning og areal for hvert af de nye EU-lande samt Danmark i forhold til det samlede EU25 i Tabel 2 Centrale samfundsøkonomiske data for de ti nye EU-lande i Tabel 3 Beskatningen af lønindkomst i de ti nye EU-lande i Tabel 4 Formelle arbejdstager- og arbejdsgiverbetalte obligatoriske sociale bidragssatser i de ti nye EU-lande i Tabel 5 Afskrivningsregler, værdiansættelsesregler og regler for underskudsfremførsel i de ti nye EU-lande samt Danmark i Tabel 6 Ejendoms- og jordbeskatning i de ti nye EU-lande i Tabel 7 Beskatning af gevinst ved salg af fast ejendom i de ti nye EU-lande i 2003/4 34 Tabel 8 Den skattemæssige behandling af renter i de ti nye medlemslande i Tabel 9 Momssatsen i de ti nye EU-lande samt Danmark i Tabel 10 Momsfritagelser, nulsatser og reducerede satser på bestemte produkter i de ti nye EU-lande i Tabel 11 Afgiftssatserne i de ti nye EU-lande samt Danmark på øl, vin og spiritus angivet i euro/hl i Tabel 12 Cigaretafgifter i de ti nye EU-lande samt Danmark i euro, og i pct. af salgspris i Tabel 13 Afgiftssatserne på mineralolieprodukter i de ti nye EU-lande samt Danmark i euro pr liter i Figur 1 EU15 og de ti nye EU-lande... 9 Figur 2 Skatteprovenuets sammensætning i pct. af BNP i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i Figur 3 Provenumæssig fordeling over de offentlige niveauer i pct. af BNP i de ti nye EU-medlemslande i Figur 4 Købekraftskorrigeret sammenligning af personindkomstbeskatningens progressioner i de ti nye EU-lande samt Danmark i 2003/ Figur 5 Købekraftskorrigeret sammenligning af den samlede belastning af personindkomstskatter og obligatoriske sociale bidrag i henholdsvis Tjekkiet, Danmark, Estland og Slovenien i Figur 6 De formelle selskabsskatteprocenter i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i 1995 og Boks 1 Definition af nettoindkomst i erhvervsbeskatningen Strukturen på skatteområdet Tabel 1 Måltalsopfyldelse og træfprocent for erhvervsdrivende 2001/ Tabel 2 Kommunestørrelse, klager og gennemsnitligt antal medhold ved skatteankenævn pr skatteydere, Tabel 3 Antal skatteydere pr. årsværk i den kommunale personligning i 2001 i forhold til antal medhold ved skatteankenævn pr skatteydere Tabel 4 Antal årsværk til skatte- og afgiftsopgaven Tabel 5 Nøgletal for mandtal (antal skatteydere) i analyserne Tabel 6 Nøgletal for årsværksforbruget i analyserne Tabel 7 Fordeling af kommunerne efter antal skatteydere og produktivitet Tabel 8 Regressionsanalyse af stordriftsfordele i den kommunale ligningsindsats Tabel 9 Effektiviseringspotentiale ved forskelligt antal ligningsenheder Figur 1 Skatteadministrationens organisering efter Figur 2 Lovforslag fremsat af regeringen på skatte- og afgiftsområdet Figur 3 Antallet af statslige forskrifter for kommunernes virksomhed gør det vanskeligt at bevare det forvaltningsretlige overblik... 71

6 Figur 4 Indholdet af statslige forskrifter for kommunernes virksomhed gør det vanskeligt at bevare det forvaltningsretlige overblik...72 Figur 5 Kravene, som stilles til kommunerne gennem forskrifter, optager alt for meget af forvaltningens administrative kapacitet...73 Figur 6 De overordnede styringsrelationer på skatteområdet...83 Boks 1 Opgaver og strukturændringer siden Boks 2 Sammenhæng mellem ansvar, opgavevaretagelse og finansiering på skatteområdet Skattesnyderiet og indkomstfordelingen Figur 1 Uligheden i Danmark ifølge skatteindkomststatistikken, med 1920 = Figur 2 Underdeklarationen i Århus 1980 i forhold til de faktiske indkomster, fordelt på fem indkomstgrupper, med situationen i den laveste indkomstgruppe sat til Aktuelle skattepolitiske initiativer Forårspakken Tabel 1 Eksempler på virkningen af Forårspakken i Tabel 2 Familier fordelt efter stigningen i rådighedsbeløb som følge af Forårspakken i Tabel 3 Eksempler på virkningen af suspension af SP-bidraget i Tabel 4 Bund-, mellem- og topskatteydere i Tabel 5 Skatteydere med progressive skatter og deres marginalskatteprocent i Tabel 6 Effektive marginalskatter for lønindkomst i Figur 1 Mellemskatteydere før og efter Forårspakken i Figur 2 Marginalskat for lønindkomst i

7

8 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande 1. Indledning Den 1. maj 2004 udvides EU med ti nye lande. Det er ikke alene den hidtil største udvidelse, men også en udvidelse med nogle lande, der på visse områder er markant anderledes end de nuværende medlemslande herunder Danmark. De overordnede rammer og principper, som kendetegner det danske skatte- og afgiftssystem, gælder generelt også i de nye medlemslande. Således gælder det, at den subjektive skattepligt, dvs. hvem, der skal beskattes, er baseret på bopælskriteriet og den objektive skattepligt, dvs., hvad der skal beskattes, er baseret på globalindkomstprincippet. Dog byder gennemgangen af de nye landes skatte- og afgiftssystemer også på radikale afvigelser fra det danske system. Bl.a. kan nævnes de specielle økonomiske zoner i de baltiske lande, i Slovenien og i Polen. At man i Cypern har en særlig øremærket skat til forsvarsudgifter, og at der i en række lande er langt flere offentlige ydelser, som er skattefrie som følge af mindre bruttoficering. Markante afvigelser er også den estiske selskabsbeskatning med en formel sats på nul og den slovakiske enhedssats for personskat, selskabsskat og moms. Generelt har landene de senere år gennemført store reformer på skatte- og afgiftsområdet, dels for at komme overens med EU-retten og dels for en række landes vedkommende at forsøge at skabe gode betingelser for økonomisk vækst. Formålet med artiklen er at give et generelt overblik over de ti nye landes skatte- og afgiftssystemer samt drage sammenligninger til det danske skat

9 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande te- og afgiftssystem og yderligere, hvor det giver mening, at sammenligne med EU15. Afsnit 2 giver en generel politisk og samfundsøkonomisk oversigt over de ti nye EU-lande formålet hermed er at give en kort introduktion til, hvad det er for nogle lande, vi nu er kommet i fællesskab med. Afsnit 3 beskriver den direkte beskatning i landene såvel personsom selskabsskatten, mens afsnit 4 beskriver den indirekte beskatning. Afsnit 5 fremtrækker de væsentligste konklusioner En politisk og økonomisk oversigt Den 1. maj 2004 udvides EU med ti nye medlemslande den største udvidelse i EU s historie. EU udvides således fra 15 til 25 lande. Tabel 1. BNP, befolkning og areal for hvert af de nye EU-lande samt Danmark i forhold til det samlede EU25 i BNP i forhold til EU25 Befolkning i forhold til EU25 Areal i forhold til EU25 Cypern 0,11 0,2 0,2 Tjekkiet 0,81 2,3 2,0 Estland 0,07 0,3 1,1 Ungarn 0,72 2,2 2,3 Litauen 0,15 0,8 1,6 Letland 0,09 0,5 1,6 Malta 0,04 0,1 0,0 Polen 2,08 8,5 7,9 Slovenien 0,24 0,4 0,5 Slovakiet 0,26 1,2 1,2 EU15 95,41 83,5 81,4 Tyskland 1 21,96 18,3 9,0 Luxemburg 0,23 0,1 0,1 Danmark 1,91 1,2 1,1 EU25 100,00 100,0 100, mia. euro 454,5 mio. per. 3,977 mio. km 2 Note: 1. Tyskland er det største af de nuværende EU lande, hvad angår såvel BNP som befolkning. Hvad angår areal, overgås Tyskland af Frankrig og Sverige, der vil udgøre henholdsvis 13,8 og 11,3 pct. af det samlede areal i EU25 Kilde: EU-Information (2003) samt egne beregninger. 1 Generelt har der været fyldige oplysninger til rådighed for de enkelte lande. Dog tages der forbehold for ændringer som følge af igangværende skattereformer (f.eks. i Litauen) samt usikkerhed knyttet til ikke-entydighed i anvendelsen af skattebegreber

10 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande En udvidelse på hen ved 20 pct., når man opgør udvidelsen i personer, 23 pct., når man opgør i areal, men kun knap 5 pct., når man opgør udvidelsen i BNP. Befolkningsmæssigt er Polen størst og vil i det nye EU25 udgøre ca. 8 pct. af den samlede befolkning. Til sammenligning vil det største EU25-land Tyskland udgøre 18 pct., mens Danmark vil udgøre 1 pct. af EU25. Hvad angår BNP, vil Polen ligesom Danmark udgøre 2 pct. af EU25 dette skal sammenlignes med Tyskland, der alene står for 22 pct. af EU25 s samlede BNP. Bemærk i Tabel 1, at syv af de nye EU-lande har en økonomi enten mindre end eller på niveau med Luxemburg. Økonomisk set spiller tiltrædelseslandene altså en forholdsvis beskeden rolle i forhold til deres befolkningsmæssige størrelse. Figur 1. EU15 og de ti nye EU-lande. Estland Letland Litauen Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Slovenien Malta Cypern - 9 -

11 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande De nye lande i EU har en række fælles karakteristika, men også en række forskelle. Otte af landene har en kort demokratisk tradition 2 og har blot for nyligt indført markedsøkonomi. Overgangen fra plan- til markedsøkonomi er endnu ikke helt fuldendt i alle lande, men udviklingen er godt i gang. Således er en fungerende markedsøkonomi blot et af mange punkter på vejen mod at gennemføre den gældende fællesskabsret, acquis communautaire. Denne definerer forskellige juridiske, økonomiske og administrative krav, som de nye tiltrædelseslande skal leve op til på optagelsestidspunktet. Landenes befolkninger er generelt meget positive overfor optagelsen i EU efter at dømme ud fra de afholdte folkeafstemninger. I Malta stemte 54 pct. for medlemskab, mens over 2/3 af befolkningerne stemte for medlemskab i alle de øvrige lande. I Slovenien, Slovakiet og Litauen var den positive andel endda over 90 pct. 3 Som det fremgår af tabel 2, er den gennemsnitlige købekraft i de ti tiltrædelseslande omkring halvdelen af gennemsnittet for de nuværende femten EU lande. Det bemærkes, at der er store forskelle mellem de ti lande, ligesom der i mange af landene er store regionale forskelle 4. Til trods for en højere økonomisk vækst end i EU15 skønnes den reale konvergens at blive en længere proces. Strukturmæssigt har de ti tiltrædelseslande i de sidste årtier nærmet sig det gennemsnitlige EU15. Landbrugssektorens andel af den samlede økonomi er faldet og ligger ligesom industriens andel i dag kun lidt over EUgennemsnittet. Servicesektoren er tilsvarende lidt mindre end for EU15. 2 Flere af landene har tidligere i historien (typisk bl.a. i mellemkrigstiden) haft demokrati. Nogle af disse lande har således valgt at genindføre en revideret udgave af deres respektive forfatninger fra mellemkrigstiden. Alle ti lande er i dag selvstændige republikker med parlamentarisk demokrati. 3 Der har ikke været afholdt folkeafstemning i Cypern. 4 Indkomstniveauet i Ungarn svinger således fra 206 pct. af det nationale gennemsnit målt i BNP pr. indbygger i Budapest til 67 pct. i det nordøstlige amt Nograd

12 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 2. Centrale samfundsøkonomiske data for de ti nye EU-lande i Indeks for BNP pr. capita i PPS for 2002/ Gennemsnitlig BNPvækst Sektorfordeling Offentlig gæld i pct. af BNP 2002 Inflation 1997/ 2002 Andel af eksport/ import fra/til EU15 3 Cypern 76/79 3,9 4/20/ ,3/2,8 53/59 Tjekkiet 62/64 2,1 4/39/ ,0/1,4 69/60 Estland 40/47 5,2 6/29/66 6 9,3/3,6 69/58 Ungarn 53/58 3,6 4/31/ ,5/5,2 75/56 Litauen 39/45 5,1 7/32/ ,8/0,4 50/53 Letland 35/39 4,8 5/25/ ,1/2,0 61/46 Malta 69/70 3,7 3/27/ ,1/2,19 46/67 Polen 41/44 5,8 4/32/ ,0/1,9 69/62 Slovenien 69/72 4,0 3/36/ ,3/7,5 59/68 Slovakiet 47/50 4,0 5/32/ ,0/3,3 61/51 Snit 50/53 4,5 4/33/ ,6/2,7 67/60 EU /100 2,3 2/28/ ,7/2,1 62/60 Danmark 112/112 2,4 3/25/ ,9/2,4 66/70 Anm. : Hvor ikke andet er angivet er tallene fra 2002, dog for Cypern for 2001 og EU15 for Note: 1. PPS henviser til, at BNP pr. capita er købekraftskorrigeret, hvormed tallet bliver en indikator for den gennemsnitlige borgers økonomiske velstand. Tallet for 2005 er en fremskrivning. 2. Fordelingen er over landbrug, industri (inkl. byggeri) og service efter BNP i nævnte rækkefølge. 3. Der er tale om andel af samlet henholdsvis eksport og import. 4. Gennemsnittet er vægtet over BNP. Kilde: Eurostat (2004), National Statistics Office Malta, European communities (2002) samt European communities (2003a,b) De fleste lande har siden begyndelsen af 1990 erne gennemgået diverse makroøkonomiske stabiliseringsprogrammer, og i dag tegner der sig et billede, hvor landene har en stabil inflation, der i gennemsnit kun ligger lidt over EU-gennemsnittet. Dette sættes i relief af, at flere af landene tidligere har oplevet meget høj inflation. Dette gælder f.eks. Ungarn og Litauen, der i 1996 begge havde en inflation omkring 24 pct. Ifølge den europæiske centralbank, ECB, er begrænsningen af inflationen dog stadig en udfordring bl.a. pga. igangværende prisliberalisering og finanspolitiske lempelser i mange af landene

13 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Som det fremgår af tabel 2, er de ti tiltrædelseslande kendetegnet ved en gennemsnitlig lav offentlig gæld. Således er det kun Malta, Cypern og Ungarn, der overskrider eller nærmer sig stabilitetspagtens grænse på 60 pct. af BNP. For syv af de ti lande gælder, at gælden har været stigende gennem den sidste del af 1990 erne, hvilket dog især skønnes at vedrøre øgede investeringer. Generelt kan landene betragtes som små åbne økonomier med høje import- og eksportkvoter 5. Landenes samhandel med EU er stor og kan allerede i dag sammenlignes med det gennemsnitlige EU15-land. Figur 2. Skatteprovenuets sammensætning i pct. af BNP i de ti nye EU-lande, EU15 og Danmark i Pct. af BNP EU15 Danmark Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Andre skatter Indirekte skatter Personskat Selskabsskat Sociale bidrag Anm.: For Cypern er tallene fra 2001 og selskabsskat inkluderer i figuren også de personlige skatter. Kilde: OECD (2003b), IMF (2003a,b,c,d,e). Tiltrædelseslandene har desuden, hvis man ser bort fra Cypern og Malta, stor intern samhandel, idet mellem 24 og 75 pct. af al eksport til lande uden for EU15 går til de øvrige tiltrædelseslande. 6 5 Generelt ligger importen og eksporten på mellem 30 og 70 pct. af BNP. Kun Cypern og Polen skiller sig ud med en eksport på henholdsvis kun ca. 4 og 22 pct. af BNP. Det gennemsnitlige EU15-land har en import og eksport på knap 30 pct. af BNP. For Danmark er eksportandelen lidt højere og importandelen lidt lavere. 6 Den høje interne samhandel tilskrives til dels de historiske forbindelser som Tjekkiets, Slovakiets, Ungarns, Sloveniens og Polens medlemskab i COMECON (opløst 1991) og senere CEI (Central European Initiative)

14 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Størrelsen af den offentlige sektor opgjort som skatteprovenuet i procent af BNP svinger fra knap 28 pct. i Litauen til 38 pct. i Ungarn. 7 Sammensætningen af skatteindtægterne svinger fra land til land, men som det fremgår af figur 2, så adskiller Danmark sig i højere grad fra EU15- gennemsnittet end tiltrædelseslandene. Hvad angår provenuets størrelse ligger de nye medlemslande under gennemsnittet for EU15 og markant under det danske niveau. Figur 3. Provenumæssig fordeling over de offentlige niveauer i pct. af BNP i de ti nye EU-medlemslande i Pct. af BNP EU15 Danmark Slovenien Slovakiet Polen Malta Litauen Letland Ungarn Estland Tjekkiet Cypern Central Lokal Sociale bidrag Anm.: Malta og Cypern er ikke fordelt på de tre elementer. Dog er der jf. tabel 4 obligatoriske sociale bidrag i såvel Cypern som Malta. Kilde: OECD (2003b), IMF (2003a,b,c,d,e). Landene er generelt kendetegnet ved, at de har flere politiske niveauer. Generelt gælder, at de lokale niveauer ledes af en lokal bestyrelse valgt ved direkte valg. De lokale niveauer forvalter ofte en stor del af de offentlige tjenester og er derfor i stor lighed med kommunerne i Danmark. Dog stammer deres indtægter i højere grad af overførsler fra det centrale niveau og i mindre grad fra lokal skatteopkrævning 8, som er meget høj i Danmark også sammenlignet med EU15. 7 For en diskussion af tolkningen og svaghederne ved at måle det samlede provenu som andel af BNP henvises til Skatteministeriet (2001). 8 Dette gælder eksempelvis de lokale enheder i Polen, hvor 85 pct. af indtægterne stammer fra statslige overførsler

15 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande 3. Direkte beskatning I dette afsnit redegøres for de grundlæggende beskatningsregler og -principper i de ti nye medlemslande. Hovedvægten vil blive lagt på fuldt skattepligtige, dvs. hjemmehørende personer og selskaber. De obligatoriske sociale bidrag er valgt inddraget. Det er gjort for at få et billede af den samlede skattebelastning. En generel konklusion er, at de overordnede principper og rammer, som kendetegner den danske beskatning, også gælder i de nye medlemslande: Ganske som i Danmark kan skattelove kun vedtages på statsplan, mens de lokale myndigheder bemyndiges dels til at beslutte, hvorvidt beskatningen skal iværksættes, dels til at bestemme, hvad skattesatsen i så fald skal være. 9 Alle de nye EU-lande har et etkammersystem, bortset fra Polen, som har et tokammersystem. Den subjektive skattepligt dvs. hvem, der skal beskattes er baseret på bopælskriteriet. Den objektive skattepligt dvs. hvad, der skal beskattes er baseret på globalindkomstprincippet. Endnu et fælles træk for de nye medlemslande og Danmark er, at der bortset fra en særordning i Slovakiet 10 ikke er nogen formuebeskatning. Som led i medlemskabet har de nye medlemslande i øvrigt draget omsorg for, at national beskatning er i overensstemmelse med de få dele af EU-ret, der omfatter direkte beskatning. Det gælder først og fremmest med hensyn til OECD s anvisninger om transfer pricing samt Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier. 9 I Danmark fastsættes grundskylden lokalt (indenfor visse rammer) ligesom kommuneskatteprocenterne. Endvidere kan kommunerne bestemme, hvorvidt der skal opkræves dækningsafgift, jf. ejendomsbeskatningsloven. 10 Enhver forøgelse af formuen, der ikke understøttes af selvangivet indkomst beskattes med 38 pct. For første gang i 2001 og derefter hvert 3 år indsendes selvangivelser for personer, hvis fast ejendom eller andre ejendele overstiger en værdi på euro eller personer

16 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Skattesystemerne i de nye medlemslande har med fire undtagelser ikke radikale afvigelser fra det danske system. Disse undtagelser er: I Cypern har alle skatteydere tidligere måttet svare en særskilt forsvarsskat (defence tax), som adskiller sig i og med, at det er en separat, øremærket skat 11. Der findes flere skattefrie indtægter i de nye medlemslande end tilfældet er i Danmark, som følge af mindre bruttoficering. Ikke mindst på det sociale område. Det gælder bl.a. pensionsudbetalinger i Litauen 12, og arbejdsløshedsunderstøttelse i Slovakiet og Slovenien. I de baltiske lande samt Polen og Slovenien findes der specielle økonomiske zoner (SEZ) og frihavne. I korte træk betyder det, at momsmæssigt anses virksomheder placeret i disse zoner som beliggende i udlandet. Skattemæssigt nyder virksomhederne lavere beskatning eller opnår en særlig skattegodtgørelse samtidig med, at de nyder andre former for skattemæssige begunstigelser. Som følge af EU-medlemskabet er disse ordninger under afvikling. De sidste af disse ordninger vil først udløbe i Heller ikke disse forhold bliver behandlet yderligere. Selskabsbeskatningen i Estland er markant anderledes end i de øvrige lande. Den vil blive nærmere gennemgået senere i artiklen. 11 The Royal Danish Consulate General har oplyst, at forsvarsskatten er afskaffet for såvel ansatte som arbejdsgivere i Dog er der fortsat en forsvarsskat på 3 pct. på udbytte, renter og lejeindtægter. Denne skat vil ikke blive behandlet yderligere. 12 Lithuanien Development Agency (2004)

17 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Lønmodtagerbeskatning 13 I dette afsnit behandles den personlige indkomstbeskatning. Dog behandles selvstændige erhvervsdrivende under afsnittet om erhvervsbeskatning. Indkomstbeskatning Estland, Letland og Litauen har alle en proportional personindkomstbeskatning med en skattesats på henholdsvis 26 pct., 25 pct. og 15 pct. I Litauen beskattes bibeskæftigelse dog væsentligt strammere med en (proportional) skattesats på 33 pct. Slovakiet har fra og med 2004 indført en generel proportional indkomstskat på 19 pct. Der er sågar ikke alene tale om en proportional personindkomstskat, men om en decideret enhedsskat, der også gælder moms og selskabsindkomst. Denne enhedsskat er en bevidst satsning på at tiltrække fremmede investorer. Ikke mindst håber man på investeringer i landets bilindustri. Men der er ikke tale om skattelettelser for alle, idet de hidtidige satser har spændt fra 10 til 38 pct. Da der således for visse skatteyderes vedkommende er tale om en skattestigning på næsten 100 pct. koblet sammen med f.eks. en afskaffelse af det faste fradrag for mindreårige børn på godt 410 euro, har det af fordelingspolitiske årsager været nødvendigt med kompensationer. Bl.a. en fordobling af personfradraget fra ca. 950 euro til knap euro. 14 De øvrige lande har progressiv beskatning ligesom i Danmark. Satserne samt det skattefrie bundfradrag er vist for alle landene for 2003 i tabel 3. Det skal bemærkes, at alle beløbsgrænser nævnt i artiklen er - hvor andet ikke fremgår - konverteret til euro ud fra den gennemsnitlige valutakurs for 2003 den faktiske grænse er naturligvis udtrykt i de nationale valutaer, som ikke er fastlåst overfor euro en 15. En euro svarer til 7,45 dkr. 13 Når ikke andet er anført er kilderne til hele dette afsnit International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c), OECD (2003a), OECD (2004), European Commission (2000) samt IMF (2002a,b,c) og IMF (2003a,b,c,d,e,f,g). 14 Konsekvenserne af skattereformerne er nærmere belyst i Tax Notes International, nr. 1, 5/ Det indebærer, at en konvertering med kurser gældende for en andet periode eller f.eks. den aktuelle dagskurs vil give andre beløbsgrænser end de her nævnte

18 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Tabel 3. Beskatningen af lønindkomst i de ti nye EU-lande i Skattefri bundfradrag Mindste sats Mellemsats Højeste sats i euro Cypern Malta /25/30 35 Polen Slovakiet /28/35 38 Slovenien Tjekkiet /25 32 Ungarn Estland Letland Litauen (33) 15 (33) 15 (33) Danmark ,8 44,8 59,0 Note: 1. Fra 2004 har Slovakiet introduceret en proportional skat på 19 pct. med et bundfradrag på ca euro. 2. Satserne i Ungarn er ændret fra 2004 til henholdsvis 18,26, Skattesatsen på 15 pct. er for hovederhverv og skattesatsen på 33 pct. gælder bierhverv. 4. I Danmark er bund-, mellem- og topskatten henholdsvis 5,5 pct., 6,0 pct. og 15,0 pct. De er her tillagt den gennemsnitlige kommuneskatteprocent inkl. kirkeskat på 33,3 pct. Dog sikrer skatteloftet, at den højeste sats er 59,0 (og ikke 59,8 som i tilfældet med den gennemsnitlige kommuneskatteprocent). Bemærk, at arbejdsmarkedsbidraget ikke indgår. Kilde: International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c) samt Dog er det vanskeligt ud fra de gældende satser og beløbsgrænser i tabel 3 at sammenligne progressionen i beskatningen, fordi der er forskel på landenes indkomstniveauer og disses købekraft. I figur 4 er indkomstskatteprogressionerne forsøgt sammenlignet ved netop at omregne til en fælles købekraftskorrigeret valuta. Det fremgår, at ingen af de ti lande har en så kraftig progression som den danske, men det fremgår også, at der er stor forskel i progressionen mellem landene og i antallet af progressionstrin. Dog skal det bemærkes, at figur 4 ikke viser den samlede skattebelastning, da såvel arbejdstager- som arbejdsgiverbetalte obligatoriske sociale bidrag ikke er medregnet. Og det har stor betydning, som det fremgår af figur 5 senere i artiklen

19 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Figur 4. Købekraftskorrigeret sammenligning af personindkomstbeskatningens progressioner i de ti nye EU-lande samt Danmark i 2003/ Tjekkiet 2004 Ungarn 2004 Danmark 2004 Cypern 2003 Malta Estland 2004 Litauen 2003 Letland 2004 Slovakiet Polen 2003 Slovenien 2003 Anm.: Figurernes 1.akse angiver individets indtægt målt i internationale dollar og figurernes 2. akse angiver individernes formelle marginale skattesats. Kilde: International Bureau of Fiscal Documentation (2004a,b,c) samt PPPkonverteringer fra IMF og WHO. Indkomstgrundlaget Samtlige nye medlemslande opererer med et meget bredt lønbegreb, der i vid udstrækning er det samme som i den danske statsskattelov. Der er også som i Danmark undtagelser med hensyn til beskatningsformen. Det gælder først og fremmest kapitalindtægter (og udgifter). Ingen af de nye medlemslande har noget, der svarer til det danske kapitalindkomstbegreb. Kapitalbeskatningen behandles i et særskilt afsnit. Endvidere er det fælles for de nye medlemslande, at der heller ikke er noget, der svarer til lejeværdi af egen bolig eller ejendomsværdiskat

20 Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande Overalt gælder det imidlertid ligesom i Danmark at faktiske indtægter fra udlejning er skattepligtige. I Litauen beskattes lejeindtægter med 15 pct. I Malta er der et nedslag på 25 pct. af lejeindtægten ved skatteberegningen. Medens fradrag for lønmodtagernes udgifter generelt virker stærkt begrænset, er der i videre omfang end i Danmark fradrag for sociale udgifter og til en vis grad for udgifter til sundhedsudgifter herunder forsikringer og pensioner. Det skyldes ikke mindst de igangværende privatiserings- og liberaliseringsprocesser i de øst- og centraleuropæiske lande. Estland er det land, der i højeste grad bryder med det danske skattesystem. Det skyldes især den unikke form for selskabsbeskatning som også betyder, at personbeskatningen kommer til at adskille sig. En yderligere faktor er den omfattende privatisering. Og som følge heraf er adskillige indtægter skattefri: Personalegoder, visse pensioner, legater og stipendier samt visse forsikringsindbetalinger. Endvidere er der fradrag for uddannelse. Men der er et loft i 2003 svarende til knap euro. 16 I Ungarn er der også i stort omfang mulighed for skattefradrag 17 for indbetalinger af diverse former for sociale bidrag. F.eks. pensionsindbetalinger, frivillige bidrag til social sikring og i tilfælde af, at man har særlig lav indkomst 17, så kan indbetaling af forsikringspræmier, undervisningsudgifter til højere læreanstalter, donationer til velgørende organisationer og investeringer i værdipapirer fradrages. Herudover findes der forsørgelsesfradrag, hvis størrelse afhænger af antallet af børn. I Letland ydes der fradrag 18 for udgifter til uddannelse og sundhedsplejeog -behandling. I Slovenien er bidrag til sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger generelt set fritaget for skat. Herudover er der en række fradrag. Nogle er 16 International Bureau of Fiscal Documentaion (2004b) 17 Bundgrænsen i denne forbindelse er lønmodtagere, hvis årsindkomst ikke overstiger ca euro. De får et fradrag på 18 pct. af årslønnen. 18 I kildematerialet tales der om tax relief, hvilket almindeligvis betyder skattegodtgørelse. Det kan også være tilfælde her. Men taget i sammenhæng synes der snarere at være tale om et fradrag,

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

November 2003 Seminar skat Tyskland

November 2003 Seminar skat Tyskland November 2003 Seminar skat Tyskland investering fast ejendom, vindmøller transfer pricing - tynd kapitalisering skattenyt foredragsholderne Dr. Klaus Först LL.M, advokat, tysk revisor (Steuerberater) Reinhard

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst 23. juni 2009 SKAGEN AS Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst Skattereformen (Forårspakke 2.0) er vedtaget af Folketinget den 28. maj 2009. Skattereformens ændringer

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Gaver til velgørende foreninger

Gaver til velgørende foreninger Gaver_ omslag.qxp 12-12-2007 12:22 Side 2 Gaver til velgørende foreninger Denne pjece handler om reglerne for fradrag for gaver til velgørende foreninger. Gaver til velgørende foreninger DECEMBER 2007

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 09 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt 17 Indhold Indledning Danske obligationsafdelinger Dannebrog, Fonde, Indeksobligationer, Korte

Læs mere

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE

FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE 5. august 2008 FINANSIERING AF LAVERE SKAT PÅ ARBEJDE En lettelse af skat på arbejde skal have en afbalanceret fordelingsprofil og være fuldt finansieret. I denne analyse peges der på konkrete forslag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

Salg af det udenlandske sommerhus

Salg af det udenlandske sommerhus - 1 Salg af det udenlandske sommerhus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et lukrativt salg af en fritidsbolig i England blev for nylig til en økonomisk gyser for den danske ejer. Ejeren blev

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer

Skaτ. - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ - Beskatning af arbejdskraft - Dødvægtstab - Hvordan opgøre dødvægtstab? - Aktuelle skattepolitiske initiativer Skaτ December 00 Skatteministeriet Skaτ December 00 Udgiver: Skatteministeriet København

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

Folketingsgruppen januar 2009

Folketingsgruppen januar 2009 Grøn skattereform Folketingsgruppen januar 2009 En grøn radikal skattereform Den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat. Men skatten på arbejde skal ned, og skatten på forurening skal op. Så enkel

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere