Referat fra Marielyst Vandværks generalforsamling lørdag d.7. juli 2012.

Transkript

1 Referat fra Marielyst Vandværks generalforsamling lørdag d.7. juli Der var 30 fremmødte heraf 22 stemmeberettigede. Den udsendte dagsorden blev fulgt. Punkt 1. Valg af dirigent. Kurt Christiansen blev foreslået og valgt. Dirigenten konstaterede generalforsamlingens lovlighed. Nedsatte stemmeudvalg. Tom Ahlquist og Erling Nielsson blev valgt. Punkt 2. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret Formand Jørn Lavtsen afgav via en række overheads beretning om værkets virksomhed i På bestyrelsens vegne skal jeg aflægge beretning for regnskabsåret 2011, og den er opdelt i følgende punkter: 1. Personkreds i vandværket 2. Planlagte fokusområder i bestyrelsen 3. Vandforsyningsloven og dens udfordringer i årets løb 4. Vandforbrug, vandspild og vandkvalitet. 5. Økonomi 6. Nye fokusområder 7 afrunding Pkt 1.- Personkreds i vandværket. På bestyrelsesmødet d.2. juli blev bestyrelsen konstitueret og personkredsen e r da som følger. Formand Jørn Lavtsen Næstformand Flemming Møller Jensen Sekretær Finn Andersen Kasserer Mogens Sarpø Bestyrelsesmedlem Alfred Jensen Pkt.2 Planlagte fokusområder i bestyrelsen. Vi arbejder i bestyrelsen med bl.a. udvalgte fokusområder, hvor vi hvert år udvælger disse ud fra, hvilke relevante områder, som vi især ønsker at få undersøgt og gjort noget ved. På sidste års generalforsamling fremlagde vi følgende områder, som vi især ville arbejde med: 1. Fjernaflæsning og evt. politik herfor 2. Analyse af vore forsikringer 3. Evt. optimering af vore økonomiske værktøjer og styring heraf 4. Evt. opdatering af vore vedtægter. 5. Afdække mulighederne for at kunne fjernaflæse vore målere i eksisterende målerbrønde. Og hvordan er det så gået? Side 1

2 Til 1 og 5- fjernaflæsning har vi slået sammen, og vi har udarbejdet et forslag til indførelse af fjernaflæsning, som bestyrelsen fremlægger under indkomne forslag til generalforsamlingens stillingstagen. På sidste års generalforsamling gav vi en status for arbejdet med at få en mere effektiv måleraflæsning og afregning end den nuv. med manuel aflæsning og indberetning af måleraflæsningen. Den tekniske løsning blev skitseret som følger: Vi opsætter vandmålere med indbygget radiosender, og hvor vor vandværksassistent i stedet kører rundt på vejene med en PC er i vognen, og hvor PC en modtager de relevante målerdata. Tilbage på vandværket overføres de indhentede oplysninger da elektronisk til vort afregningssystem. Vi nævnte også, at den tekniske løsning så lovende ud, og at vi ville indkøbe og opsætte 10 elektroniske målere for at få undersøgt sagen nøjere herunder også at afdække fordele og ulemper herved. Status nu er, at vi har fået afprøvet løsningen, indhentet erfaringerne fra andre selskaber, afdækket fordele og ulemper samt økonomien herved. Resultatet heraf er, at vi i dag fremlægger et beslutningsgrundlag for stillingstagen til indførelse af elektroniske målere for fjernaflæsning også på et efterfølgende punkt på dagsordenen. Til 2.- Analyse af vore forsikringer. Vi har fået gennemgået vore forsikringer og fået afdækket de områder, hvor der var behov for justeringer, og også fået dem nyttiggjort. Til 3. - Evt.optimering af vore økonomiske værktøjer og styring heraf. Iflg. vandsektorloven er der nedsat et såkaldt Forsyningssekretariatet til som myndighed til at realisere den politiske målsætning at effektivisere vandsektoren. Hertil er der indført bl.a. prisloft, costdrivere, adskillelse af drift og investeringer osv. Det medfører, at vi jo tilpasser os herefter, og derfor har vi endnu engang med et par års mellemrum atter ændrer vor budgetopstilling og budgetopfølgning fra Så- vi bruger en del tid herpå, og både Mogens og Alfred er meget involveret heri sammen med Neel, så Alfred som kommende kasserer kan få en god indsigt i, hvordan tingene hænger sammen, og så vi kan justere vor politik herefter. Til 4. - Evt. opdatering af vores vedtægter. Ny vandforsyningslov har medført, at vi har gennemgået vore vedtægter, og vi har udarbejdet forslag om flere justeringer heraf med udgangspunkt i vor brancheforenings udkast til standard vedtægter. Og også forslag til justering af vedtægter behandler vi på et senere tidspunkt i dagsordenen. Punkt 3. Vandforsyningsloven og dens udfordringer i årets løb Som nævnt har forsyningssekretariatet udarbejdet en række nye tiltag, som vi skal følge, og hvor der fortsat løbende kommer nye justeringer. Tommelskruerne er sat på branchen for at reducere driftsudgifterne, og hertil er der defineret nogle målepunkter, såkaldte costdrivere, så disse kan anvendes til sammenligning af vandværkerne s effektivitet. Derimod er der ikke sat sparemål op for investeringer f.eks. i nye projekter. Side 2

3 Som eksempel på virkningen heraf kan nævnes, at en investering i nye vandmålere for elektronisk fjernaflæsning fint kan udføres som et nyt projekt, og hvor forbruget af egen arbejdskraft til etableringen afholdes af projektet dvs. driften aflastes med tilsvarende beløb. Finansieringen af projekter må derimod ikke ske via egne finansielle midler med via optagelse af lån. Afskrivningerne på det nye projekt (herunder også udgifterne til egen arbejdsløn) kan derimod fratrækkes på driftsudgifterne. Kan et projekt som f.eks. indførelse af målere for fjernaflæsning udføres over flere år, da vil vi med fordel kunne aflaste driftsbudgettet ved at flytte lønudgifter over på projektet, og herved få fordel af at få optimeret vore afskrivninger over en årrække. Det ville være meget mere enkelt blot at kunne finansiere udgiften via vore finansielle midler, men sådan er spillereglerne ikke længere. Herudover kan jeg nævne, at vi har en ankesag kørende. Forsyningssekretariatet har beregnet, at vi har mulighed for at spare op til 50 % på driftsomkostninger. Det mener vi er helt urealistisk. Derfor har vi klaget over afgørelsen. Bl.a. mener vi ikke, at Forsyningssekretariatet har taget stilling til de helt specielle forhold her i Marielyst. Vi har en stor kapacitet på som primært bruges i højsæsonen, hvor vi udpumper m3 i døgnet. Derudover er der flere forhold, som vi mener, at Forsyningssekretariatet ikke tager hensyn til. Men den forklaring kan forsyningssekretariatet ikke godtage, og derfor har vi sammen med vor brancheforening valgt at anke sagen. Jo- vi får da nogle oplevelser, men desværre må jeg sige som sidste år- at den fortsat øgede centrale styring af vandværkerne og her især de forbrugerejede vandværker som vort ikke gavner samfundet. Det gavner ej heller vore andelshavere- det er derimod en økonomisk belastning med alt det bureaukrati. Vandværker med et salg på m3 pr år skal deltage i benchmarkingen, og vi udpumper ca m3. Hvis grænsen blev øget, så vi ikke skulle deltage i benchmarkingen, og det arbejder bestyrelsen for at få ændret via bl.a. vor brancheforeninger. Pkt.4 - Vandforbrug, vandspild og vandkvalitet. Forbrug og spild Ultimo 2011 er vi 5286 andelshavere mod 5257 året før, og vi har solgt m3 vand mod m3 året før. Tabet - altså forskellen på udpumpet vandmængde fra vandværket, og det samlede solgte antal m3 vand til forbrugerne er fortsat under 5 % af den solgte vandmængde, nemlig 1,6 %. Tabet er meget lavt i forhold til de 18 % for ca. 16 år tilbage, hvor vi fik vandmålere. Det er glædeligt, at vandspildet fortsat kan holde så lavt, men vi har også været forskånet for større brud mv. Vi sparer herved både på grundvandsressourcerne og vandværkets økonomi. Vandkvaliteten - den er fortsat meget fin godt og rent vand med en god smag- og vi har ikke haft problemer hermed i det forløbne regnskabsår heldigvis. Vi har her især fulgt udviklingen på chloridindholdet i vandet. Side 3

4 Her i andet halvår 2012 indfører vi egenkontrol af vandets turbiditet dvs. vandets klarhed, så vi meget hurtigt kan opdage evt. ændringer heraf. Det er som supplement til de obligatoriske målinger via lovgivningen. Pkt. 5 - Økonomi. Grundet myndighedskrav er vort regnskab for 2011 afsluttet med følgende - en årsrapport (eller årsregnskab)- 17 sider - en årsberetning med program for intern overvågning (indkøb mv.)- 11 sider - et revisionsprotokollat 5 sider. - et investeringsregnskab på 6 sider - et reguleringsregnskab på 5 sider samt bilag til selvangivelsen på 7 sider Jo det kan virke som om vi er et stort vandværk, men vi vil meget hellere være små og slippe for unødig administration. Nuvel- vort årsresultat viser et overskud på 1,7 mio. kr. før afskrivninger, og efter afskrivninger er underskuddet på godt 0,6 mio. kr. Vores værdipapirbeholdning inkl. likvide beholdninger er på ca. 5,8 mio. kr. ultimo 2011, mens vor omsætning er på ca. 4,3mill kr. På generalforsamlingen i 2010 fastlagde vi priserne for 2011, men da vi, grundet den meget våde eftersommer i 2011,ikke fik udført alle de planlagte opgaver, så var der basis for at sænke priserne. Så det vedtog bestyrelsen ud fra den bemyndigelse, som bestyrelsen fik på generalforsamlingen. Spørgsmålet om indførelse af beskatning af vandforsyningen er rejst og måske, så vi skal betale skat allerede fra Spørgsmålet er fortsat uafklaret, men måske ændres det efter forlydender her i forsommeren til indførelse af en ny afgift på måske 1 kr. mere pr m3 solgt vand. Så trods ændrede værdiopgørelser, mange rapporter nye afgifter mv., så har vi fortsat en god økonomi, og vor kasserer vil uddybe det mere under regnskabsaflæggelsen. Pkt. 6- Nye fokusområder. I bestyrelsen har vi udvalgt følgende områder som vi vil se nærmere på 1. Fjernaflæsning fortsat 2. Tilpasning af vore spilleregler efter myndighederne fortsatte ændringer omkring benchmarkingen (evt. procesbenchmarking og ledelsessystemer?) 3. Fortsat optimering af vore økonomiske værktøjer og styring heraf. 4.? Pkt. 7 afrunding har også været et udfordrende år, hvor vi har brugt mange ressourcer på en tilpasning til de nye mange krav forårsaget af den nye vandsektorlov med tvungen deltagelse i benchmarkingen. Udover de udfordringer af teknisk karakter- renovering af ledningsnet, bygning af ny rentvandstank, optimering af vore boringer og pumper, nyt styrings- og overvågningsanlæg, energibesparelser osv., som vi hele tiden har haft, har vi fået yderligere udfordringer efter indførelsen af den nye vandforsyningslov og administrationen heraf, og det har ændret en del på vore arbejdsopgavers karakter. Side 4

5 Alligevel kan vi med stolthed sige, at vort gamle 76 årige vandværk er i bedste form- god vandkvalitet, fornuftige priser, et gennemrenoveret vandbehandlingssystem med høj grad af automatisering, et lavt vandspild og et renoveret ledningsnet fra metal til plast. En stor tak til vore samarbejdspartnere, interne revisorer og vort dygtige personel, og også en stor tak til mine bestyrelseskollegaer for et effektivt og dejligt samarbejde. Debat om beretningen gengives i hovedtræk. Stig Valeur Glentevej spurgte ind til benchmarkingen før og nu, da hans indtryk var, at det var blevet tiltagende vanskeligere. Formanden bekræftede, at det er tiltagende vanskeligt, da der ofte sker ændringer i forudsætningerne. Forklarede forholdet omkring benchmarkingen, konkurrencestyrelse, forsyningssekretariat, prisloft m.m., der spiler ind. En væsentlig faktor har været at vi blev flyttet fra By til Landzone. Spurgte til hvad der indgår i prisloftet. Neel P.O. fra vandværkets sekretariat forklarede og tegnede modellen for prisloftets opbygning og funktion. SV var tilfreds med svaret. Spurgte til Guldborgsunds forsynings selskabs rolle. Vil kommunen overtage vandværket? JL. Oplyste at Guldborg Sund forsyning ikke er en del af kommunen. Men om de har ambitioner om det vides ikke. Men vi tror det ikke. Vi ønsker at være et lokalt vandværk. Tom Ahlquist, Cypresvej spurgte til de elektroniske målere, om hvorvidt de var sikret mod vand, da målerne relativt tit står under vand. JL. Oplyste, at målerne kan fungere under vand, at de udelukkende består af plast, der er ingen metaldele, og at batterierne holder i mindst 16 år. Peter Hansen, Humlevænget, spurgte til vandværkets el forbrug, og om det er overvejet at bruge alternativ energi som f.eks. solfangere. Formanden og driftsleder Claus Clausen oplyste, at værket har haft energikonsulent på, og at der er foretaget flere forbedringer på værket for at minimere elforbruget. Vedr. brug af solenergi, er det noget der overvejes, hvis det kan give en reel besparelsesmulighed. Forklarede problematikken med vore mange decentrale boringer, der har hver sin strømforsyning, hvor mange m2 solceller har vi plads til osv. Men det overvejes. Niels Kolby spurgte til, hvorfor det foreslås at etablere El måleraflæsning. Formanden forklarede kort. Gengives under punkt 5. Beretningen blev enstemmig godkendt med akklamation. Punkt 3. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab Kasserer Mogens Sarpø fremlagde og forklarede hovedtalende. Regnskabet er revideret af statsautoriseret revisor Svend Sand fra Beierholm (tidligere Revision Syd) og af vores interne revisorer. Der har ikke været nogen bemærkninger. Side 5

6 Gennemgik via en række overheads regnskab og forklaringer, herunder at vandværket skal betale skat fra 2010 at regne, uden vi dog ved størrelsen heraf. Der var enkelte uddybende spørgsmål til enkeltposter som blev forklaret, herunder en vis undren over, at et andelsselskab skal betale skat. En undren der deles af mange også af vandværket. Regnskabet blev enstemmig godkendt med akklamation. Punkt 4 Budget og takster for 2013 forelægges til godkendelse. Formanden gennemgik via overheads en historisk oversigt over udviklingen af priser og afgifter. Gennemgik herefter budgetforslag for Vi fastholder vores hidtidige investeringspolitik - ca. 1 million kr. om året, så vi til stadighed kan moderniseret vores vandværk og forbygge nedslidning, og vi holder uændrede vandpriser. Budgetlægningen vanskeliggøres lidt af, at prisloftet for 2013 endnu ikke er meldt ud. Indstillingen fra bestyrelsen er, at det foreliggende budgetforslag inkl. investeringsbudget på 1.02 mio. kr. tiltrædes, og at bestyrelsen bemyndiges til at fastlægge taksterne for 2013 inden for budgetforslagets rammer, når prisloftet for 2013 foreligger. Bestyrelsens indstilling blev enstemmig godkendt af generalforsamlingen. Punkt 5. Behandling af indkomne forslag. Der var ikke kommet forslag fra andelshaverne. Bestyrelsen fremlagde 3 forslag. Vedtægtsændringer, indførelse af fjernaflæste målere, valg af ekstern revisor. 1. Vedtægtsændringer. Formanden fremlagde sagen via powerpoint. Årsagen til ændringerne er, at vores 5 år gamle vedtægter trænger til en opdatering grundet den nye vandforsyningslov, og derfor har bestyrelsen lavet opdateringen efter brancheforeningens opdaterede standardvedtægter. Det var i hovedsagen redaktionelle ændringer, herunder at ordet medlemmer ændre til andelshavere, og moderniseringer af teksten i forhold til udviklingen. Der var ændringer til 2,5,6,8,9,10,12,og 14. Blev gennemgået for. Der var en dialog om ændringerne, som blev enstemmig godkendt af generalforsamlingen. Vedtægtsændringer kan iflg. vedtægten kun ændres, hvis mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, og 2/3 af disse stemmer for. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede, at vedtægtsændringerne er godkendt enstemmigt af den ordinære generalforsamling. Iflg. vedtægtens 9 skal der således afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor vedtægtsændringerne kan vedtages, hvis 2/3 af de fremmødte Side 6

7 stemmer for forslaget. Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til afholdelse lørdag d. 28. juli 2012 kl på Nørrevang. Under debatten om vedtægtsændringerne foreslog Tom A. at man ændrer 10, så man alene behøver at vedtage ændringer på den ordinære generalforsamling med 2/3 af de fremmødte. Dog at hvis det handler om vandværkets opløsning skal der afholdes ekstraordinær generalforsamling. Dette var der, efter en kort debat, ikke tilslutning til. Det blev tilkendegivet, at ændringsforslagene burde være lagt på hjemmesiden, så andelshaverne kunne gøre sig bekendt med dem og evt. møde frem, hvis de havde kommentarer. Bestyrelsen vil fremover lægge sådanne forslag på hjemmesiden og arbejde på, hvordan man kan sikre en bedre kommunikation til medlemmer, der ikke har adgang til nettet, uden at bruge en formue på porto. Eksempelvis kan man på indkaldelsen skrive, at forslag ligger til gennemsyn på vandværkets kontor, eller at man ringe og få dem tilsendt. 2. Etablering af fjernaflæsning. Formanden fremlagde og forklarede baggrunden for forslaget via powerpoint, og hvis generalforsamlingen godkender forslaget, skal det i udbud, som vil ske straks efter en beslutning. I givet fald vil arbejdet kunne påbegyndes om ca. 3 måneder. Forslag og tidsplan. Målerparken er 17 år gammel udskiftes til fjernaflæste målere. Udskiftningen sker i perioden Vandværket klarer udskiftningen med eget personel. Hvorfor forslaget? Manuel aflæsning og indberetning gøres automatisk. Nuværende målere forventes udskiftet i de kommende år grundet alder. Der er øget mulighed for at opdage vandbrud hos andelshaverne f.eksp. ved frostskader. Driftsudgifterne reduceres. Hvad koster det? Samlet investering er ca kr. pr. år. Finansiering sker via driftsbesparelser, indtægter på vand og en kassekredit på fra mio. kr., da det ikke må ske via vores opsparede midler jf. Vandsektorloven det vil give en årlig renteudgift på ca ,- kr. Investeringen afskrives løbende på prisloftet under indtægtsramme for afskrivninger i henhold til reglerne i vandsektorloven. Hvilken betydning har det for vandværket? Det er en effektivisering af vores måleraflæsnings og afregningsproces. Igangsætning af en løbende udskiftning af målerparken, og dermed mindre risiko for at få kasseret gamle målerpartier via lovpligtig målerkontrol. Investeringen kan rummes inden for gældende prisloft og spilleregler. Driftsudgifterne reduceres. Moderniseringen af vandværket fortsættes med den teknologiske udvikling. Andelshaverne - slipper for at fortage manuel aflæsning og betale gebyr ved manglende aflæsning. Der er øget mulighed for vandværket for at lokalisere vandspild i sommerhuse, f.eksp. ved stort vandforbrug ved frostskader. Vandpriserne påregnes ikke at stige grundet forslaget. Side 7

8 Der var en debat om forslaget. Herunder blev der spurgt til prisforskellen på nye og gamle målere. Svar Den er ca. 400,kr. Kan man evt. lave flere aflæsninger om året 2? Svar ja men det vil næppe være hensigtsmæssigt da der så skal bruges dobbelt portoudgift. Er målerne sikret løbske målere. Svar det vil blive hurtigere opdaget, da målerprocessen og at finde frem til måleren er langt hurtigere og præcist. Hvor gamle er målerne i gennemsnit. Svar Der fortages kontrol af målerpartier af ad gangen ca. en gang om året, og de erstattes af nye målere. Vi er ca Andelshavere. Et meget stort antal målere er nu over 14 år gamle. Bevares kuglehanerne i målerbrønden? Svar Ja de bevares. Men vær opmærksom på at det ikke er nok at lukke for vandet med kuglehanerne. Der sker og skal ske en vis sivning af vand. Det er servicehaner for vandværket. Man skal lukke ved vandstophanen og tømme systemet, for at sikre sig mod frostskader. Tom A. syntes det var et godt forslag og anbefalede at man stemte for det. Bestyrelsen forslag om indførelse af fjernaflæste målere og finansiering heraf blev enstemmig godkendt af generalforsamlingen. 3. Forslag til valg af ekstern revisor. Bestyrelsen foreslår, at det bliver revisionsfirmaet Beierholm, der har overtaget revision Syd. Dette blev enstemmig godkendt af generalforsamlingen Punkt 6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen. Fra bestyrelsen er Jørn Lavtsen, Finn Andersen og Flemming Møller Jensen på valg. De er villige til genvalg. De blev valgt. Som suppleanter er Anders Simonsen villig til genvalg han blev valgt som første suppleant. Som 2. suppleant foreslås Tom Ahlquist, Cypresvej. Han blev valgt. Punkt 7. Valg af 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter. Nuværende revisorer Bodil Blomquist og Erling Nielsson er villige til genvalg. De blev valgt. Som revisorsuppleanter er Mogens Barfod Høj og Peter Hansen villige til genvalg. De blev valgt. Punkt 8. Eventuelt og dato for næste års generalforsamling. Generalforsamlingen 2013 er lørdag d. 6. juli På Nørrevang. Formanden takkede dirigenten for veludført arbejde. Side 8

9 Takkede de fremmødte andelshavere for en god generalforsamling, en god og engageret debat, og ønskede alle en god sommer. Erindrede om den ekstraordinære generalforsamling kl på Nørrevang. Dirigent Kurt Christiansen Formand Jørn Lavtsen Side 9