ELISE SMITHS SKOLE. Ny Munkegade Århus C.

Transkript

1 Skoleåret 2010/2011

2 ELISE SMITHS SKOLE Ny Munkegade Århus C. Skolens hovednummer: (Åben skoledage kl ) Sekretær Birgitte Lolck Skoleleder John Flyvholm Viceskoleleder Jette Egholm Lærerværelse UU-vejleder Willi Nors SFO kontor, Torben Christensen SFO, Kælderen SFO, Stuen Bibliotek: Mona Retpen, Marianne Oksbjerg Boden, Gitte Rohde Mikkelsen Pedel, Jørgen Madsen Ekstern service: Skolelæge Sundhedspleje Tandpleje Skolepsykolog Talepædagog Telefax: Redaktør: Jette Egholm Foto/grafisk design: Bethgrafik Tlf.:

3 Indholdsfortegnelse Lidt om skolens historie... 4 Skolens tilsynsførende, bestyrelse, personale Ledelse og struktur Beretninger & tilsynsrapport 09/ De overordnede mål med skolens virksomhed Lærerteam Klassefællesskab Venskabsklasser Skoledagen Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser Fokus på motorik Hvordan undervises der? Mål og indhold for 0.-2., 3.-6., klassetrin Nye fag Temauger - temadage Skolens Elevråd Projektopgaver, interessefag Al undervisning er obligatorisk Tilbudsfag, frivillig undervisning Folkeskolens afgangsprøver/fsa Skolens tur- og rejseprogram Historien om skolens logo Specielle tilbud Skolebibliokeket, UU-vejledning, SSP, Specialundervisning, Dansk som andetsprog/sprogstøtte SFO/Skolefritidsordningen Kælderen kl. & Stuen kl Kommunikation mellem skole og hjem Ekstern Service: PPR, Skoleergoterapeaut, skolesundhedstjeneste, tandpleje Forskellige informationer Badning, cykelparkering, forsikringer, forsømmelser & fritagelser, fotografering, glemte sager, mobiltelefoner, mælk & mad, rygeforbud, skolepatrulje, udgangstilladelse Elevtal, skolepenge, indmeldelsesgebyr og depositum, søskendemoderationer, ekstrabetalinger Indmeldelse og udmeldelse Feie- & aktivitetsplan Orden og oprydning... 58

4 Lidt om skolens historie ELISE SMITHS SKOLE er en privatskole, der har eksisteret siden 1824, først som et lille pigeinstitut og senere som en eksamensberettiget skole. I årenes løb har skolen ført i tusindvis af elever op til de prøver, loven har fastlagt som afslutning på skolegangen. Pigerne fik selskab af drengene fra og med I dag ledes skolen og får offentlige tilskud i overensstemmelse med loven for friskoler og private grundskoler. Skolen havde i årene frem til 1884 til huse på forskellige adresser i byen. I 1884 byggede institutionen sit eget skolehus på Nørre Allé 25. I 1970 blev ELISE SMITHS SKOLE en selvejende institution. På grund af voksende pladsproblemer og en stigende støj- og forureningsbelastning fra biler og bybusser i gaderne omkring skolen, besluttede skolens bestyrelse i 1992 at flytte skolen til den nuværende adresse, Ny Munkegade 13, hvor skolen har haft til huse siden januar I 2000 erhvervede skolen en ny bygning beliggende i tilknytning til skolegården. Efter en omfattende om- og tilbygning i 2005/2006 tilførtes skolen et areal på ca. 900 m2. Det nye hus indeholder nye og tidssvarende klasselokaler, SFO for skolens 3. og 4. klasser samt kontor for skolens eksterne service Dette har givet mere plads i hovedhuset, der løbende ombygges og renoveres. Den 1. november 2010 kan skolen fejre sin 186 års fødselsdag. Skolens tilsynsførende Skolens tilsynsførende Lars Bæk-Sørensen Tlf.: baek-sorensen@stofanet.dk 4.

5 Skolens bestyrelse Formand Anders Mikkelsen Tlf.: Næstformand Karina Bækby Houborg Tlf.: Klavs Henriksen Tlf.: Kim Vester Tlf.: Peter Risgaard Jensen Tlf.: Anya Schlosser Tlf.: Susanne Nielsen Tlf.:

6 Skolens ledelse Skoleleder John Flyvholm (JF) Tlf.: Viceskoleleder Jette Egholm (JE) Tlf.: SFO Leder Torben Christensen (TC) Tlf.: SFO Gruppeleder ( Stuen, kl.) Kristian Lebech Andersen (KA) Tlf.: kristian.lebech.andersen@ess-aarhus.dk 6.

7 Skolens lærere Anita Bønning (AA) Dansk Matematik Idræt Svømning Tlf.: Inge Abildtrup (AB) Dansk Engelsk Specialundervisning AKT-lærer Tlf.: Anna Junge Olesen (AO) Tysk Specialundervisning Sprogstøtte Tlf.: Anders Øland (AØ) Matematik Musik AV, IT Tlf.:

8 Skolens lærere Birgitte B. Madsen (BB) Dansk Billedkunst Kulturfag Tlf.: Birgitte Greve Madsen (BG) Dansk Engelsk Kulturfag Drama Svømning Tlf.: Bonnie Holme (BO) Dansk Billedkunst Engelsk Svømning Tlf.: Camilla Hjørringgaard (CH) Tysk Dansk Naturfag Biologi Tlf.:

9 Skolens lærere Charlotte M. Kjeldgaard (CK) Dansk Billedkunst Drama Tlf.: Celine Kragh Vissing (CV) Børnehaveklasse Dansk Håndarbejde Billedkunst Specialundervisning Læsevejleder Tlf.: Dorte Jørgensen (DJ) Fysik/Kemi Geografi Biologi Engelsk Naturfag Tlf.: Erik Barslev (EB) Tysk Engelsk Historie Idræt Svømning Tlf.:

10 Skolens lærere Helle Bilgrav (HB) Børnehaveklasse Matematik Naturfag Idræt Specialundervisning Tlf.: Hans Fischer (HF) Matematik Tlf.: Janne Paarup (JP) Kulturfag Naturfag Matematik Samfundsfag Historie Fysik/Kemi Tlf.: Jeppe Brøndum Hansen (JH) Kulturfag Naturfag Historie Samfundsfag Idræt Musik Drama Tlf.:

11 Skolens lærere Kristian Rabjerg (KR) Matematik Historie Samfundsfag Idræt Sport og friluftsliv Tlf.: Kasper Møller Sørensen (KS) Matematik Sløjd Idræt Fysik/Kemi Sport og friluftsliv Tlf.: Lars Berghof (LA) Børnehaveklasse Kulturfag Naturfag Billedkunst Idræt Musik Tlf.: Lene Bundgaard (LB) Dansk Matematik Musik Specialundervisning AKT-lærer Tlf.:

12 Skolens lærere Lise Kirkegaard (LI) Dansk Musik Specialundervisning Tlf.: Lars Kaack (LK) Dansk Historie Samfundsfag Idræt Svømning Tlf.: Lone Amdi Nielsen (LN) Dansk Tysk Biologi Tlf.: Marianne Oksbjerg (MA) Bibliotek Tlf.:

13 Skolens lærere Mette Frølund Juhl (MF) Børnehaveklasse Matematik Billedkunst Musik Idræt Tlf.: Morten Hansen (MH) Børnehaveklasse Samfundsfag Historie Matematik Idræt Tlf.: Morten Kattenhøj (MK) Matematik Engelsk Idræt Tlf.: Pia Pank Henriksen (PH) Dansk Billedkunst Kulturfag Tlf.:

14 Skolens lærere Mona Retpen (RE) Billedkunst Håndarbejde Bibliotek Tlf.: Stine Carlsen (SC) Dansk Biologi Geografi Naturfag Engelsk Tlf.: Søren Horne (SH) Børnehaveklasse Matematik Musik Idræt Svømning Hjemkundskab Tlf.: Stefan Pindstrup Nielsen (SP) Matematik Naturfag Kulturfag Geografi Biologi Idræt Specialundervisning Tlf.:

15 Skolens lærere Ulla Neigaard (UN) Børnehaveklasse Musik Tlf.: Vivi Bjødstrup Pedersen (VI) Dansk Historie IT Tlf.: Winnie Hooge (WH) Dansk Geografi Tlf.: winnie. 15.

16 Skolens pædagoger Anja C. P. Storkholm (AS) Tlf.: Bettina Pedersen (BP) Dorte Gammelgaard Jensen (DG) Tlf.: Mette Lundgaard (ME) Tlf.:

17 Skolens pædagoger Mette Mønster (MM) Tlf.: Pernille T. Johansen (PJ) Tlf.: Kenneth Hansen (KH) Tlf.: Mai Klein (MKL) Tlf.:

18 Skolens pædagoger Simon Grau Hansen (SG) Tlf.: Skolens Teknisk Administrative personale Martin Nielsen (MN) Barselsvikar Tlf.: Skolesekretær Birgitte Lolck (BL) Tlf.: Økonomimedarbejder Merete Vester Tlf.:

19 Skolens Teknisk Administrative personale Pedel Jørgen Madsen (JM) Tlf.: Pedelmedhjælper Allan Gordon Hannibalsen Tlf.: Servicemedarbejder Gitte Rohde Mikkelsen Tlf.: Servicemedarbejder Mette Helbo Busk 19.

20 Skolens Teknisk Administrative personale Rengøringsassistent Vilborg Nielsen Tlf.: Rengøringsassistent Oskar Kristjansson Tristan 1.A Oliver 1. A Erik 1. B 20.

21 Ledelse og struktur Skolen er en selvejende institution, hvis øverste myndighed er generalforsamlingen, der udøver sin myndighed gennem den forældrevalgte bestyrelse Bestyrelsen ansætter og afskediger skoleleder, viceskoleleder, SFO-leder, lærere og pædagoger og har i forhold til forældre og ministerium det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar. Dens arbejdsområde og ansvarsomfang er fastsat i skolens vedtægter, der er godkendt af undervisningsministeriet og ikke kan ændres uden dettes godkendelse. Skolens leder har det daglige økonomiske ansvar og det fulde selvstændige ansvar for institutionens pædagogiske ledelse - herunder prøvernes afvikling. Efter regler, som skolen selv har fastlagt, har skolen desuden et repræsentantskab, der fungerer som debat- og høringsorgan. Skolens tilsynsførende, der også er forældrevalgt, er formand for repræsentantskabet, der afholder møder to gange om året. Medlemmerne af repræsentantskabet er valgt af forældrene, idet hver klasses forældre ved et forældremøde udpeger en repræsentant for klassen. Denne repræsentant deltager i repræsentantskabets møder og tilrettelægger sammen med klasselæreren de forældremøder og andre aktiviteter, man finder behov for i forbindelse med klassens arbejde. Skolens vedtægter kan ses på skolens hjemmeside. At skolen er en selvejende institution betyder, at der ikke er private interesser i skolen. Skolens revisor påser, at dette afgørende princip overholdes og godtgør over for ministeriet, at regnskabet føres i overensstemmelse med statens regler herom. Ønsker institutionen at foretage investeringer i bygninger eller undervisningsmateriel i større omfang, må den selv skaffe den fornødne kapital, enten gennem driften, gennem lån eller ved gaver og lignende Beretninger og tilsynsrapport 09/10 Beretninger og tilsynsrapport 09/10 afholdt på skolens generalforsamling af hhv. skoleleder John Flyvholm, bestyrelsesformand Anders Mikkelsen og tilsynsførende Lars Bæk- Sørensen kan læses på skolens hjemmeside 21.

22 De overordnede mål med skolens virksomhed Skolelivet er i sig selv værdifuldt Det er Elise Smiths Skoles formål at skabe et skoleliv, som i sig selv er værdifuldt. Skolen skal give et afgørende bidrag til barnets udvikling i den væsentlige livsperiode, vi kalder for barndommen. På skolen skal vi samtidig udruste børnene til at varetage de opgaver og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige liv. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder Vi ønsker, at livet på skolen udmønter sig i en daglig atmosfære af rummelighed. Børn og voksne skal tage hensyn og vise respekt for hinandens forskelligheder. Samværet på skolen skal bygge på tryghed og gensidig tillid, der giver børnene lyst til både at være her og lære noget. Vi tilstræber, at børnene i deres skolehverdag indgår aktivt i et fællesskab, der er præget af samtale, fordomsfrihed og positivt samvær. Skolen ønsker at give eleverne mulighed for at udvikle redskaber til at løse uoverensstemmelser på en konstruktiv måde. Det er et mål at fremme den sociale indstilling til medmennesket og til samfundet som helhed. Vi vægter såvel faglige som sociale fællesskaber Det er væsentligt, at børn oplever at være en del af et større fællesskab; derfor vægter vi såvel faglige som sociale fællesskaber. Skolen skal i hele sin virksomhed fremme mulighederne for, at eleverne kan udvikle og styrke deres evne til at indgå i demokratiske processer. Den enkelte skal opleve at have indflydelse på og ansvar for skolehverdagen inden for fællesskabets rammer. Vi søger at understøtte det enkelte barns personlige udvikling Vi søger endvidere at understøtte det enkelte barns personlige udvikling, så det kan fastholde og styrke sit selvværd, tilegne sig en bredt funderet ballast af faglige kundskaber og færdigheder, opøve kritisk stillingtagen, selvstændighed og ansvarlighed. Vi tilstræber, at barnet møder udfordringer, der svarer til dets formåen, og at de muligheder og talenter, som det besidder, får plads og rum til at udfolde sig og tillige næres af nye udfordringer. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt Vi søger at skabe grobund for, at nysgerrighed, kreativitet, engagement, glæde, nærvær og humor kan florere og være væsentlige drivkræfter i skolens liv og hverdag. Skolegang er en alvorlig sag, men det må godt være sjovt! 22.

23 De overordnede mål med skolens virksomhed Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen Børn lærer hele tiden - hjemme, på skolen, i timerne og i frikvartererne. Læring er en aktiv proces, der foregår i den enkelte i samspil med omverdenen. Den læring, som er skolens hovedopgave, drejer sig om den tilrettelagte undervisning, der har som mål, at barnet udvikler erkendelse og tilegner sig viden, indsigt samt færdigheder. Undervisningsopgaverne er i et vist omfang bundne og målrettede, men der skal også være plads til improviseret og fri læring. Børn lærer på forskellig vis - derfor skal vi differentiere, og derfor er undervisningen organiseret på en varierende måde. Udgangspunktet for vores praksis er altid det, at børn bedst lærer det, som de er interesseret i. Skolens opgave er at motivere til læring. Vi efterstræber at være udogmatiske Vi efterstræber at være udogmatiske i vores tilrettelæggelse og organisering af undervisningen. Vi lader os inspirere af og er åbne over for mange forskellige pædagogiske ideer. Et godt forældre-samarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole Vi mener, at et godt forældresamarbejde er en afgørende forudsætning for en god skole. Derfor prioriterer vi samarbejdet med forældrene højt. Det er afgørende for børnenes trivsel og læring, at der er et gensidigt tillidsforhold mellem forældre og skolens pædagogiske personale. Selvom opgaverne er forskellige, er vi fælles om interessen i at skabe de bedste betingelser for barnets udvikling. Derfor er det vigtigt, at skole og hjem holder hinanden løbende orienteret om forhold, som har betydning for barnets liv i skolen. Forældrene har hoved-ansvaret for barnets opdragelse Skolen har hovedansvaret for undervisningen Forældrene har hovedansvaret for barnets opdragelse og drager omsorg for, at barnet er parat til at deltage i undervisningen og andre pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt, at forældrene gennem hele skoleforløbet aktivt involverer sig i barnets skoleliv bl.a. ved løbende at holde sig ajour med, hvordan det går såvel fagligt som socialt, og ved at deltage i møder og arrangementer på skolen. 23.

24 Lærerteam Lærerteam dannes i forbindelse med skolens fagfordeling og i samarbejde mellem lærere og ledelse. Ledelsen har det overordnede ansvar for teamdannelsen. Følgende hensyn tages så vidt muligt ved dannelsen af nye team: teamet skal kunne dække relevante fag en ligelig kønsfordeling erfarne og nye/nyere lærere andre personlige kompetencer og forhold Når en ny klasse begynder på skolen, sammensættes et nyt team. Øvrige team revideres efter behov. Hvert team består af klasselæreren for klassen samt en til to andre lærere. Klasselæreren er hovedansvarlig for samarbejdet. En lærer kan normalt maksimalt være tilknyttet to team. I lærerens øvrige klasser fungerer han/hun som faglærer. En faglærer kan inddrages i teamsamarbejdet efter behov. Alle lærere er tilknyttet mindst ét team. Klassefællesskabet Grundlaget for indlæring og samvær er tillid og gensidig respekt. Uenigheder søges løst ud fra en tro herpå. Det er skolens opfattelse, at den enkelte klasse er skolens bærende enhed. Det er her, den grundlæggende tryghed og den nødvendige nærhed er til stede. Klassen er en overskuelig og stabil enhed, der følges tæt af klassens klasselærer. Venskabsklasser 24. Venskabsklasser For yderligere at styrke fællesskabet på skolen har vi en venskabsklasseordning. Når skolens nye børnehaveklasser starter på skolen, bliver de særlige skolevenner med skolens femte klasser. De to venskabsklasser følges ad gennem hele skoleforløbet. Venskabsklasser 10/11 0.A - 5.A - 9.C 0.B - 5.B 1.A - 6.A 1.B - 6.B 2.A - 7.A - 8.C 2.B - 7.B 3.A - 8.A 3.B - 8.B 0.C - 4.A - 9.A 4.B - 9.B

25 Skoledagen Tid klassetrin modul Frikvarter incl. 10 min. spisepause 2. modul Frikvarter modul Frikvarter modul Tid klassetrin modul Frikvarter modul Frikvarter modul Frikvarter modul 25.

26 Introduktionsforløb for skolens nye børnehaveklasser Alle skolens nye børnehaveklasseelever indleder skolestarten med et 3-ugers introduktionsforløb. Eleverne udgør én gruppe, og alle de til årgangen knyttede voksne (lærere og pædagoger) er sammen med børnene i et nøje planlagt introduktionsforløb. Formålet er at lære børnene at kende, inden dannelsen af børnehaveklasserne, således at vi så vidt muligt får dannet nogle homogene og velfungerende klasser. En væsentlig sidegevinst er, at eleverne fra starten af deres skoleforløb har et godt kendskab til kammeraterne i parallelklassen. Det er alene skolen, der danner de to nye børnehaveklasser. Fokus på motorik Skolen har fokus på sansemotorik, da en god motorik er en forudsætning for indlæringen. I de nye børnehaveklasser gennemfører idrætslærerne sammen med motoriklærer Vanda Hundrup en screening af eleverne, og iagttagelserne herfra inddrages i undervisningen. Barbara 3.A Benjamin 3.A Victor 3.A Sara 3.A

27 A Hvordan undervises der? - og i hvad? - og hvad lægger vi vægt på ved siden af? g For alle klassetrin gælder det, at undervisningen i al væsentlighed tilrettelægges efter Undervisningsministeriets læseplaner. Mål og indhold for klassetrin Børnehaveklassens opgave er at danne overgang fra institution til skole og at integrere de nye børn i skoleinstitutionen. I løbet af dette første år skal børnene lære stedet at kende og blive fortrolige med skolens daglige liv. Omvendt skal skolen i mødet med de nye børn tage pejling efter de behov og forudsætninger netop denne elevgruppe repræsenterer og lade arbejdet med børnene udspringe heraf. Her skal normer for social adfærd grundfæstes som f.eks. evnen til at lytte til og give plads for hinanden, samt det at kunne udvise respekt for mennesker og ting. Børnene skal lære at fungere med færre voksne omkring sig, end de er vant til fra institutionslivet, og at kunne modtage kollektive beskeder. h I børnehaveklassen lægges grundstenen til en klasseidentitet, som skal gøre børnene trygge i den gruppe, de tilhører. Børnehaveklassen skal ses som en del af det samlede skoleforløb, men med den forskel, at det her er legen, der indtager den ledende plads. Herigennem lægges op til den begyndende læring inden for tal- og bogstav-verdenen med behørig hensyntagen til det enkelte Q s barns udviklingstrin, dets modenhed og parathed. Den nysgerrighed, som mange børn har over for skolearbejde, når de møder skolen, skal naturligvis bevares og udvikles. Det gøres bedst inden for en ramme af fælles oplevelser, eksperimenteren og opdagelse i og uden for huset. På den måde vil læringen indgå som et naturligt og meningsfuldt led i børnenes aktiviteter. På børnehaveklassetrinnet tænkes læringen ind i sproglig stimulering i form af udvikling af ordforråd og talesprog, dette som forberedelse til den senere læseindlæring. Den sproglige stimulering samt leg med bogstaver, ord og tal bør i videst muligt omfang knytte an til fælles aktiviteter og oplevelser, så det for børnene er meningsfuldt og konkret. B Den praktisk-musiske dimension er vigtig. Med fantasien og legen som det gennemgående element skal børnene udvikle deres kropsbevidsthed og deres skabende evner. De skal udtrykke sig gennem musik, leg og bevægelse og billedkunst-aktiviteter. Via dette flerstrengede arbejde nås rundt om det hele menneske. Børnene skal føle glæde ved det, de er med i. De skal mærke glæden ved at eksperimentere og udforske ting sammen, ved at skabe og opbygge ting i fællesskab, både i konkret og overført forstand, med andre ord mærke glæden ved at gå i skole. For at sikre kontinuitet i børnenes skolegang vil to eller tre voksne fra første skoledag i børnehaveklassen være knyttet til den enkelte klasse. 27.

28 5 I klasse undervises der både fagdelt og ikke-fagdelt. Den enkelte lærergruppe har ansvaret for klassens undervisning i alle fag og fastlægger arbejdsperiodernes indhold, herunder prioriteringen og fordelingen af emnearbejder og kursus i læsning, skrivning og matematik. Lærergruppen finder frem til de lærebøger og øvrige materialer, der er behov for til det emne eller kursus, der arbejdes med. Klassens lærere varetager undervisningen i musik, billedkunst og idræt, og disse fag indgår i emnerne, hvor det findes relevant. Der lægges vægt på at lære børnene nogle arbejdsvaner, så de kan tage et medansvar for deres skolegang. Skal dette lykkes, skal undervisningen være børnene vedkommende, de skal opleve succes og have tillid til egne evner. Som et led i barnets alsidige udvikling har ESS valgt også at fokusere på børnenes motoriske udvikling. Man kan i hverdagens travlhed let glemme, at ubrugte kroppe hviler mindre i sig selv. Glemme at øget kropsbevidsthed, fysiske aktiviteter og leg er med til at styrke det hele menneske. Skolen vil derfor allerede fra skolestarten gennem målrettet leg og idrætsorienterede aktiviteter forsøge at øge børnenes kropsbevidsthed, krops-glæde samt fysiske muligheder. 8 Forældre-skolesamarbejde i indskolingen - en fælles opgave Barnets skoleliv og hverdagsliv hænger sammen, og bl.a. derfor har vi brug for et tæt samarbejde. Det er en fælles opgave at sikre børnene Hvordan undervises der? Fortsat den bedst mulige skolegang. Skolen og forældrene skal sammen støtte det enkelte barn i dets alsidige udvikling. I indskolingen er det vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde. Et nært samarbejde hvor man har et kendskab til hinandens forventninger, synspunkter og ressourcer. Inden sommerferien afholdes et informationsmøde for alle nye børnehaveklasseforældre. Her møder forældrene barnets kommende lærere og pædagoger og hører mere om mål, indhold og praktiske oplysninger i børnehaveklassen. Desuden afholdes et forældrekursus over to gange - første gang inden og anden gang lige efter sommerferien. 9 Kurset afholdes af to samarbejds-undervisere. Målet med kurset er at få etableret et godt fundament for det fremtidige samarbejde og at finde frem til de mange gode kræfter og ressourcer, der findes hos både forældre, pædagoger og lærere og at forene disse kræfter i et konstruktivt samarbejde. Forældre og skolen får på kurset mulighed for at præsentere, hvad man forventer sig af hinanden - at afgrænse, hvad der er skolens, skolefritidsordningens og forældrenes opgave, hvad der er fælles opgaver, og hvad man synes er væsentligt for børnenes udvikling. 4 Forældremøder i indskolingen Inden sommerferien holdes det første forældremøde/informationsmøde. Her møder forældrene barnets kommende lærere og 2 28.

29 Hvordan undervises der? Fortsat % pædagoger og hører mere om mål, indhold og praktiske oplysninger i børnehaveklassen. Desuden afholdes et forældrekursus over tre gange - første gang inden, anden gang lige efter sommerferien og sidste gang som et opfølgningskursus efter ca. 1 års samarbejde. Kurset afholdes af to samarbejds-undervisere. Målet med kurset er at få etableret et godt fundament for det fremtidige samarbejde og at finde frem til de mange gode kræfter og ressourcer, der findes hos både forældre og lærere og forene disse kræfter i et samarbejde. Forældre og skolen får på kurset mulighed for at præsentere, hvad man forventer sig af hinanden - at afgrænse, hvad der er skolens, skolefritidsordningens og forældrenes opgave, hvad der er fælles opgaver, og hvad man synes er væsentligt for børnenes udvikling. Skolens fritidsordning (SFO) opfattes som en væsentlig og integreret del af indskolingen. Der er således for at understøtte dette opbygget samarbejdsstrukturer, der skal sikre den optimale forbindelse mellem skoledagen og SFO en, mellem lærere og pædagoger, mellem skole og fritid. Se afsnit om skolens SFO. Mål og indhold for klassetrin I stor udstrækning arbejdes der på disse klassetrin efter det samme mønster som i indskolingen. Det afgørende er, at børnene kommer til at arbejde på mange forskellige måder. I perioder arbejdes der tværfagligt. I andre perioder mere traditionelt med den kendte fagrække. = + Den tværfaglige undervisning stiller store krav til elever og lærere. Sammen må man sætte dagsordenen for den enkelte klasses virke. Vi ønsker, at bl.a. de tvær-faglige forløb - evt. organiseret som værkstedsundervisning - vil give eleverne en oplevelse af at være undersøgende, eksperimenterende, udforskende, selvregulerende, selvorganiserende og skabende. Lærerne må væk fra arbejdsgiverrollen og i højere grad opdyrke inspirator- og med-arbejderrollen. At undervise er at sætte mulighedsbetingelser for elevens kreative og produktive virksomhed. Mål og indhold for klassetrin Undervisningen skal være prøvekvalificerende. Prøverne skal ikke styre undervisningen, men prøverne spiller en stor rolle Undervisningen skal være sammenhængende og meningsfuld. Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvad de laver, og hvorfor de laver det, ligesom det er væsentligt, at eleverne kan overskue, hvilke sammenhænge det, de laver, indgår i Undervisningen skal i stigende grad motivere eleverne til at påtage sig ansvar for eget udbytte af undervisningen Undervisningen skal pege mod det uddannelsessystem og det arbejdsliv, som eleverne skal møde efter skoletiden. Eleverne skal møde uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser I undervisningen indgår tilbud om praktikophold samt besøg på byens ungdomsuddannelsesinstitutioner. Se afsnittet om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). 29.

30 Nye fag i skoleårene 09/10, 10/11 og 11/12 I skoleårene 09/10, 10/11 og 11/12 gennemføres forsøg i undervisningen med en ændret fagorganisering på klassetrin: NATURFAG (biologi, geografi, natur og teknik) KULTURFAG (historie, kristendom) De nye fag gennemføres på hvert klassetrin med 2 ugentlige lektioner. Vi håber på og forventer større helhed i undervisningen, øget tværfaglighed, faglig fordybelse, større variation, øget fokus på naturfag, øget parathed til undervisningen i overbygningen og mere tid til kreative og eksperimenterende tilgange til undervisningen. Endelig håber vi på, at eleverne i højere grad bliver klædt på til arbejdet med de årlige projektopgaver - se særskilt afsnit herom. Et læseplansudvalg har i skoleåret 09/10 udarbejdet læseplaner for henholdsvis naturog kulturfag - disse kan ses på skolens hjemmeside. Forsøget vil blive evalueret i løbet af foråret 2012, hvorefter der vil blive truffet beslutning om en eventuel permanent ordning. natur teknik 30. geografi biologi

31 Temauger Temadage Der afholdes 4 årlige temauger Temaugerne afvikles i uge 36, 41, 6 samt i ugen mellem 9. klassernes skriftlige og mundtlige prøver. I skoleåret 10/11 afvikles den 4. temauge i uge 21. I temauger brydes skolens hovedskema op klassetrin møder i temauger fra kl klassetrin møder fra kl Indhold temauger: Temauge 1: naturfaglige dage på 8. klassetrin Temauge 2: fælles temauge for hele skolen. Temauge 3: projektopgaver på 8. og 9. klassetrin Temauge 4: musical 6. klassetrin TEAMBUILDING-tur 7. klassetrin, faglig uge 9. klassetrin Ture på 7., 8. og 9. klassetrin afvikles i temauger I øvrigt planlægges og afvikles temauger klassevis, klassetrindelt eller på tværs af årgange. For alle temauger tilstræbes fokus på seriøs og kreativ fordybelse. Temadage: Elevrådets aktivitetsdag Venskabslegene klassetrin Store-lege-dag klassetrin Triatlon klassetrin Klippe-klistre-dag (skolen julepyntes) Grundlovsdag/skolens fødselsdag ( afholdes med klasselæreren i 1. modul, resten af dagen afvikles i følge hovedskemaet) Dage hvor der afholdes skolefest Temadage afvikles som klasselærerdage. Klassernes mødetid svarer til mødetiden i temauger.

32 Elevråd I skoleåret 2010/2011 Morten Kattenhøj er kontaktlærer til skolens elevråd. 5.A Teddy, Anton 5.B Mikkel, Adam 6.A Daniel, Mathilde 6.B Kristian, Sofie 7.A Esther, Anders 7.B Sally, Nanna 8.A Jimmy, Peter 8.B Johanne, Luna 8.C Anna, Rikke 9.A Mie, Emma 9.B Ida Marie, Mikkel 9.C Rebecca, Victor 32.

33 Projektopgaver Vi arbejder i 2 faser FASE 1 omfatter 5., 6. og 7. klassetrin. Projektopgaverne i 1. fase er hovedsagelig af beskrivende karakter og inden for et afgrænset emnefelt (ofte indenfor dansk, geografi, biologi eller historie) Projektet omfatter en teoretisk del (rapport) samt eventuelt en praktisk del (kreativt produkt). Eleverne trænes i at arbejde selvstændigt og under eget ansvar, i at søge viden og oplysninger bredt, i at fordybe sig i et emne og i at strukturere et forløb og en opgave. Projektet fremlægges i klassen. På 7. klassetrin har eleverne mulighed for - efter aftale med klassens lærere - at arbejde to dage hjemme med projektopgaven. Projektopgaverne i fase 1 leder op til projektopgaverne i fase 2. FASE 2 omfatter 8. og 9. klassetrin. Projektopgaverne tager udgangspunkt i et af klassen og lærerne formuleret paraplyemne. Eleverne formulerer ud fra et selv- valgt underemne en problemformulering, der godkendes af lærerne. Problemformuleringen danner udgangspunkt for elevens arbejde. Problemformuleringen kan tage udgangspunkt i et enkelt fag eller formuleres tværfagligt. Projektet omfatter en teoretisk del (rapport) og en praktisk del (kreativt produkt). Skolen yder et tilskud på kr. 50,- pr. elev til eventuelle udgifter til materialer. I fase 2 arbejder eleverne i temauge 3/ uge 6. Eleverne arbejder fortrinsvis hjemme og møder på skolen efter aftale til vejledning. Projektet fremlægges i klassen. Lærerne udfærdiger en samlet vurdering af projektet på et af skolen udarbejdet bedømmelsesark. Bedømmelsesarket vedlægges efter 9. klasse elevernes afgangsbevis, og karakteren påføres prøvebeviset. Den enkelte elev kan inden den 1. juni meddele skolen, at han/hun ikke ønsker karakteren påført sit prøvebevis. Interessefag på 6. og 7. klassetrin Det tilstræbes at tilbyde fag, der i høj grad tilgodeser kreativitet og højt fysisk aktivitetsniveau. Eleverne undervises i hold på tværs af klasserne. Følgende fag tilbydes: tekstildesign, billedkunst og sport og friluftsliv. Desuden tilbydes deltagelse i skolens musicalband. I ordningen indgår desuden som obligatoriske fag IT og hjemkundskab. 33.

34 Interessefag Fortsat På 6. klassetrin har alle elever et halvt års obligatorisk IT-undervisning. Det andet halvår vælger eleverne et interessefag blandt de udbudte fag. På 7. klassetrin har alle elever et halvt års obligatorisk hjemkundskab. Undervisningen finder sted på Samsøgades Skole. Det andet halvår vælger eleverne et interessefag blandt de udbudte fag. Eleverne modtager om foråret en pjece med oplysninger om det kommende skoleårs interessefagstilbud. Valget - som er bindende - finder sted umiddelbart efter Al undervisning på skolen... er obligatorisk. Dette gælder også faget kristendom (som indgår i kulturfag ), hvis formål blandt andet er at give eleverne viden om kristendommen og dens baggrund og at give eleverne kendskab til bibelske tekster og religiøse begreber. Derudover gives orientering om andre religioner. Hertil kommer temaer inden for filosofien. Faget er et orienterings- og dannelsesfag. Faget udøves ikke i forkyndende øjemed. Det er således ikke muligt at blive fritaget fra undervisningen. Skolen har et omfattende tur- og rejseprogram, der er en del af skolens undervisning. Alle ture har som formål at styrke fællesskabet samt at give eleverne indsigt og fordybelse gennem aktiviteter og oplevelser uden for skolen. Det er en forventning, at eleverne deltager i alle tur- og rejseaktiviteter. Tilbudsfag Skolen tilbyder undervisning i tysk fra 6. klassetrin. Frivillig undervisning Skolen tilbyder frivillig undervisning i musik og billedkunst 32.

35 Folkeskolens afgangsprøver FSA Undervisningsministeriet har udsendt en række nye regler på prøveområdet, der er gældende pr. 1. august 2006 og justeret pr. 1. august Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 728 af 26. juni 2006 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner samt om folkeskolens afsluttende prøver. (se evt.: us.uvm.dk/grundskole/afsluttendeproever/index.htm). Der sker fortløbende en række ændringer på prøveområdet. Afgangsbevis udstedes, når eleven forlader skolen. Afgangsbeviset indeholder oplysninger om i hvilke fag, der er modtaget undervisning, og om hvilke årskarakterer, der er opnået. Endelig oplyses elevens opnåede karakterer ved afgangsprøverne. Eleverne kan fravælge at få karakteren for projektopgaven påført sit prøvebevis. Meddelelse herom skal gives til skolens kontor senest den 1. juni. Der skelnes mellem: Humanistiske fag: dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendom (skolen tilbyder ikke undervisning og prøver i kristendom og fransk) Naturfag: Matematik, geografi, biologi, fysik/kemi Prøverne afvikles således: Bundne prøvefag (obligatorisk for alle elever): dansk (skriftlig og mundtlig), matematik (skriftlig), engelsk (mundtlig), fysik/kemi (praktisk/mundtlig) Prøvefag til udtræk (1 fag fra hhv. den humanistiske og den naturfaglige blok. Fagene udtrækkes af Undervisningsministeriet): engelsk (skriftlig), tysk/fransk (mundtlig), historie, samfundsfag og kristendomskundskab (mundtlig), biologi og geografi (skriftlig) Gustav 9.C se evt.: 35.

36 Skolens tur- og rejseprogram Klassetrin Overnatning Forældrebetaling max 0. klasse 2 dage, 1 overnatning Skoleovernatning (SOCIALT ARRANGEMENT) tilskud: lærernes diæter. 1. klasse 2 dage, 1 overnatning Skoleovernatning (SOCIALT ARRANGEMENT) Tilskud: lærernes diæter Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger Tilskud beregnes pr. tur 2. klasse 2 dage, 1 overnatning Skoleovernatning (SOCIALT ARRANGEMENT) Tilskud: lærernes diæter Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger Tilskud beregnes pr. tur 3. klasse 3 dage, 2 overnatninger (SELVVALGT NATUR-TUR) Tilskud: lærernes diæter. Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger Tilskud beregnes pr. tur 4. klasse 3 dage, 2 overnatninger (SELVVALGT NATUR-TUR) Tilskud: lærernes diæter. Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger Tilskud beregnes pr. tur 5. klasse 4 dage, 3 overnatninger (KULTUR-TUR) Tilskud: lærernes diæter Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger. Tilskud beregnes pr. tur Forældrebetaling (max.): 210 kr. Forældrebetaling (max.): 210 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): 210 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. 36.

37 Skolens tur- og rejseprogram Klassetrin Overnatning Forældrebetaling max 6. klasse 4 dage, 3 overnatninger (KULTUR-TUR) Tilskud: lærernes diæter Eller Store telttur 3 dage, 2 overnatninger. Tilskud beregnes pr. tur Forældrebetaling (max.): kr. Forældrebetaling (max.): 650 kr. 7. klasse 3 dage, 2 overnatninger i temauge 4 fælles tur for 7.A, B og C (TEAMBUILDING) Tilskud: lærernes diæter + kr. 3000,- pr. klasse Forældrebetaling (max.): kr. C-klasser desuden: 3 dage, 2 overnatninger ryste-sammen-tur i august/ september Tilskud: lærernes diæter + kr ,- 8. klasse 5 dage, 4 overnatninger Tilskud: lærernes diæter. Forældrebetaling (max.): 650 kr. Forældrebetaling (max.): kr. (UDVEKSLING) 9. klasse 6 dage, 5 overnatninger Tilskud: lærernes diæter + kr Forældrebetaling (max.):3.000 kr. (FAGLIG STUDIETUR) Bemærkninger Overnatningsture på 7., 8. og 9. klassetrin afvikles i temauger Øvrige overnatningsture placeres i årskalenderen efter den enkelte klasses valg Hvert andet år afvikles store telttur for klassetrin Øvrige år afvikler klassetrin klassevis ture efter ovenstående program

38 Historien om skolens logo Det er Tanya Tanya Connolly, der har tegnet skolens logo! Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde vundet konkurrencen jeg forstod ikke, hvad der var sket og slet ikke, hvad tegningen ville komme til at betyde. I 1989 var Tanya 6 år gammel og gik i børnehaveklasse på Elise Smiths Skole og tegnede den tegning, den pige og dreng, der lige siden har været skolens dejlige logo og skolens stolte symbol på alle skolens piger og drenge! På skolen er vi meget glade for vores logo! Tanya fortæller om tegningens tilblivelse: Der var udskrevet en logokonkurrence på skolen blandt skolens elever. Dengang vidste jeg slet ikke, hvad et logo er jeg tænkte vist bare, at det var en tegnekonkurrence, som jeg gerne ville være med i. Alle børnene i min klasse var med i den tegnekonkurrence. Jeg var helt sikker på, at en af de store elever på skolen selvfølgelig ville vinde konkurrencen, for de var jo så gode og dygtige. Men selv om jeg på forhånd havde opgivet at vinde konkurrencen, kan jeg huske, at jeg gik meget op i at lave tegningen jeg ville gerne gøre det godt. Jeg kan huske, at jeg sad og tegnede ved vores spisebord, der havde en dug på med lyserøde og grønne roser. Min mor gik rundt og ordnede, mens jeg tegnede, og vi snakkede om tegningen, om pigen og drengen og den leg, de legede. Pigen og drengen leger tagfat det var en leg, vi tit legede i frikvartererne. Jeg var meget glad for at gå i skole og noget af det allerbedste var at være sammen med de andre børn i klassen og i skolegården. I dag som voksen, tænker jeg, at børnene udstråler en positiv energi

39 Historien om børnene -pigen og drengen Selvom jeg er en pige, var jeg helt sikker på, at der skulle være både en pige og en dreng på tegningen for legene var sjovere, når drengene var med drengene var spændende og interessante og sjove! Det var det allersjoveste, når pigerne og drengene legede sammen! Piger og drenge så anderledes ud dengang! Drengene havde et andet hår de var karseklippet og havde kort glat hår, der bare stak op i luften. Drengene var slet ikke stylet som i dag! Pigerne gjorde meget mere ud af sig selv end drengene de havde rottehaler og sløjfer og fine kjoler på. Drengene var enkle, og pigerne var fine og flotte! På tegningen smiler børnene, fordi de er glade og har det godt og hyggeligt sådan som jeg selv havde det. I dag som voksen, tænker jeg, at børnene udstråler en positiv energi. Og at de viser det gode i det nære. Sådan tænkte jeg ikke dengang men i dag tænker jeg meget på netop at finde det gode i det nære. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg havde vundet konkurrencen jeg forstod ikke, hvad der var sket og slet ikke, hvad tegningen ville komme til at betyde! Tanya, der er født i Irland af en dansk mor og irsk far, gik på Elise Smiths Skole fra 1989 til Herefter har Tanya boet i Tjekkoslovakiet, Frankrig, England og Danmark. Tanya er danser - og har danset både klassisk ballet og moderne dans i London. I dag bor Tanya i Århus og studerer psykomotorik. Kroppen og psyken skal ses i sammenhæng, mener Tanya, der ønsker at beskæftige sig med det hele menneske. Tanya vil gerne hjælpe andre mennesker og være med til, at andre mennesker har det godt. Mennesker skal være glade lige som logobørnene! siger en glad Tanya Connolly. 39.

40 Specielle tilbud Skolebiblioteket Skolebiblioteket kan naturligvis på ingen måde måle sig med Hovedbiblioteket i Mølleparken, men det er på mange måder et nyttigt arbejdsredskab for skolens mange brugere. Foruden fagbøger, klassesæt og netadgang råder biblioteket over en stor skønlitterær samling, beregnet til frilæsning i forbindelse med danskundervisningen og til personlige udlån. Hensigten er at støtte eleverne i at få gode læsevaner. Herudover kan eleverne hente råd og vejledning i forbindelse med projektopgaver og lignende. Begynderlæsning er et særligt indsatsområde for de yngste elever, og biblioteket har derfor en stor og varieret samling af læse-let-materialer. Det anbefales, at forældrene læser meget og ofte med børnene, idet alle læseundersøgelser viser, at en sådan indsats er med til at understøtte en positiv læseudvikling. Udlånet finder som regel sted i dansktimerne, men elever og forældre er altid velkomne i skolebiblioteket. Skolebibliotekets åbningstid alle hverdage: kl til Desværre sker det, at nogle elever ikke får afleveret lånte bøger til tiden. Hjemmene opfordres til at overholde udlånstiden, som er 4 uger. Bortkomne bøger skal erstattes. Skolens bibliotekarer er Mona Retpen og Marianne Oksbjerg. Uddannelsesog erhvervsorientering Klasselærere og UU-vejleder Lone Grosen står til rådighed med vejledning til elever og forældre i spørgsmål om valg af skolegang, uddannelse og erhverv. Skolen har en samarbejdsaftale med UU-Århus og udbyder de samme tilbud om introduktionskurser, brobygning og praktik, som de kommunale skoler. I 8. klasse skal alle elever på Introduktionskursus i fem dage. Eleverne har mulighed for at komme i individuel praktik i 9. klasse. Tidspunkt aftales med teamlærerne og UU-vejleder. I 8. og 9. klasse taler UU-vejlederen med de elever der har særligt behov om deres fremtidsplaner. I 8. og 9. klasse udarbejder alle elever en individuel uddannelsesplan i samarbejde med klasselærer og vejleder. Denne vedlægges ansøgninger til ungdomsuddannelserne. Fristen for disse ansøgninger er 1. marts. Vejledningen foregår indenfor rammerne af aktivitetskataloget for UU-Århus. Vejledningsaktiviteter og relevante links kan findes på og på skolens hjemmeside: > UU-vejledning. 40.

41 Specielle tilbud Fortsat Ungdommens uddannelsesvejledning Når eleverne fra Århus Kommune har afsluttet 9. klasse, er de omfattet af Ungdommens Uddannelsesvejledning til de fylder 25 år. I denne periode skal alle unge tilbydes vejledning, hvis de ikke er omfattet af vejledning på en uddannelsesinstitution. Også elever, der er i uddannelse, er velkomne til at henvende sig, hvis de har behov for det. For de elever, som har afsluttet 9. klasse på Elise Smiths Skole, varetages vejledningen af UU-vejleder Lone Grosen til den unge fylder 18 år. Elever der har gået på Elise Smiths Skole til og med 8. klasse og slutter deres skolegang på en efterskole vejledes også af Lone Grosen. Fra de unge er fyldt 18 år varetages vejledningen af en ungevejleder. Hvor henvender man sig? UU-vejleder Lone Grosen har kontor på øverste etage i den gamle bygning. Mobil Mail: lgro@aarhus.dk SSP (= samarbejde mellem Skolen, Socialforvaltningen og Politiet) Skolens SSP-repræsentant deltager i det kriminalpræventive samarbejde i Århus Kommune. SSP-repræsentanten forsøger i samarbejde med klasselærerne at udføre et forebyggende arbejde. SMG-arrangementer tilbydes til 7./8. klasserne. SMG (samtale mellem generationer) er et godt redskab, hvor forældre og elever i samarbejde med kursusledere fra SSP-organisationen bl.a. får fastlagt nogle regler for elevernes fritid. SSP-repræsentanten er også behjælpelig med at skabe tiltag der fremmer trivslen i klassen. SSP-repræsentanten kan desuden indgå i enkeltsager, hvor en elevs trivsel er truet. SSP-repræsentant: Kristian Rabjerg Specialundervisning Særlig støtte Der kan være forskellige årsager til, at et barn i løbet af dets skoleliv kan få behov for specialundervisning. Faglige vanskeligheder kan mindskes ved i en periode at få særlig støtte enten i klassen, alene eller i en gruppe. For nogle børn hjælper det på koncentrationen at være færre med en voksen, og andre børn kan fx i forbindelse med skoleskift have brug for at indhente nogle færdigheder. Denne støtte varetages af skolens specialundervisningslærere i samarbejde med klassens lærere og forældrene på baggrund af en intern henvisning. Der tilbydes undervisning i dansk, matematik og engelsk. Specialundervisningslærerne kan medvirke til, at der tidligt kan etableres individuelle tiltag, og at der kan tages særlige hensyn til enkelte elever. Klassens lærere kan sparre med lærere fra specialundervisningen, der også kan tilbyde assistance med at gennemføre faglige tests for enkelte elever eller hele klasser. 41.

42 Specielle tilbud Fortsat Derudover tilbyder specialunderviserne støtte til at gennemføre forskellige kurser i løbet af skoleårene som f.eks et bogstavkursus i 1.klasse, et stavekursus i 3.klasse og frivillige kurser i stavning og matematik på 8.-9.klassetrin. Kurserne på 8. og 9. klassetrin lægges udenfor skoletiden ofte om morgenen inden de normale skoletimer. Læsevejledning Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Læsevejledning på Elise Smiths Skole er en relativ ny funktion. En af de største opgaver og udfordringer barnet møder, når det starter i skole er at knække læsekoden. Dette arbejde fylder meget, og det er her læsevejledningen spiller en rolle - i forhold til at tilbyde sparring af lærere, elever og forældre i indskolingen. Læsevejledningen er også at formidle viden om og materialer om læsning, så børn og voksne oplever og fastholder glæden og begejstringen ved at læse. Barnet bliver opmuntret til at læse og skrive, når: Barnet er sammen med andre, der oplever glæde ved at læse og skrive Barnet får gode oplevelser med gode historier Omgivelserne viser interesse for barnets første spæde læse- og skriveforsøg Barnet oplever sine forældre som gode læse-skrivemodeller Celine Kragh Vissing er læsevejleder AKT- adfærd, kontakt, trivsel AKT-lærerne tilbyder støtte til at arbejde med det sociale miljø på forskellige klassetrin. Det kan være et forløb i en klasse med konfliktløsning, trivsel i klassen eller fx i en periode at arbejde med materialet Trin for Trin. Enkelte elever med adfærdsmæssige, sociale eller personlige problemer kan endvidere deltage i forløb eller samtaler med en AKT-lærer. Derudover kan AKT-læreren bruges til at observere enkelte elever eller elevgrupper, sparre med lærere og forældre og deltage i forældremøder, hvis det ønskes. Lene Bundgaard og Inge Abildtrup er AKT-lærere Rart værested Vi ønsker i vores hyggelige lokaler at skabe en atmosfære, hvor børnene kan føle sig trygge, hvor de kan opleve, at der er voksne med tid til det enkelte barn, og hvor børnene kan lide at være. Specialundervisningslærerne: Inge Abildtrup, Anna Junge Olesen, Celine Vissing, Lise Kirkegaard, Lene Bundgaard, Stefan Pindstrup Nielsen 42.

43 Specielle tilbud Fortsat Dansk som andetsprog/sprogstøtte Vi har efterhånden mange tosprogede børn på Elise Smiths Skole, hvilket vi er glade for, da vi gerne vil være en skole, der afspejler samfundet omkring os. Det at være tosproget betragter vi først og fremmest som en ekstra ressource, vel vidende at disse børn ikke har dobbelt så mange sproglige færdigheder som andre. Det betyder, at der ofte er områder, barnet behersker bedst på det ene eller det andet sprog. Når det handler om ting, man foretager sig i sin familie, vil barnet typisk være bedst til at udtrykke sig på det sprog, der tales i hjemmet, og når det handler om det, der foregår i skolen, vil barnet bedre kunne udtrykke sig på dansk. Der er mange små nuancer i vores sprog, som det kan være svært at fange, når man ikke er født med to dansksprogede forældre. For at finde ud af om det enkelte barn har behov for ekstra sprogstøtte, vil vi ved skolestart og efter behov lave en såkaldt sprogscreening, hvor vi i en samtalesituation ud fra forskellige øvelser vil undersøge, hvor godt barnet kommunikerer på dansk. Hvis vi i samråd med barnets klasselærer vurderer, at der er behov for yderligere tiltag, tilbyder vi barnet deltagelse i en halv times sprogtræning om ugen. Undervisningen finder sted på små hold og varetages af Anna Junge Olesen. 43.

44 SFO - Skolefritidsordningen Stuen og Kælderen Eleverne fra klasse holder til i KÆLDEREN i hovedbygningen. Eleverne fra klasse holder til i STUEN i det nye hus. I alt går der omkring 175 børn i skolens SFO. I klasse er der tilknyttet en fast kontaktpædagog til hver børnegruppe, som er barnets klasse klasse har 3 pædagoger tilknyttet deres gruppe. Der er afsat pædagogpuljetimer til brug i klassernes undervisning sammen med lærerne. 180 timer på 0. klassetrin, 60 timer på 1. klassetrin og 40 timer på 2., 3. og 4. klassetrin. Fysiske rammer SFO en råder over egne lokaler og delelokaler med klasserne/skolen. SFO en har et værksted, udklædnings/ puderum, mange kroge, læsekroge, spillesteder, 2 køkkener, computer-spillerum, legerum samt kreativt værksted. Når skoletiden er slut, kan skolens gymnastiksal og dramasal benyttes. Udendørs råder SFO en over den lille gård, hvor der er en skurvogn, bålplads, sandkasse, en gynge og kolbøttestativ. Gården er under renovering. Den store gård har en indrammet boldbane med kunstgræs, et stort legestativ, bordtennis og basketball. SFO en benytter midtbyens mange muligheder samt de omkringliggende legepladser, strande og skove. Dagligdag - Årsrytme SFO har åben fra kl Fra kl har SFO en væreordning. På skolefridage er der åbent fra SFO er lukket lørdage og søndage, Kr. Himmelfartsdag samt den efterfølgende fredag, grundlovsdag, mellem jul og nytår samt tre uger i juli. Familiesamarbejde Der afholdes i hver børnegruppe en årlig forældresamtale i det tidlige forår. I børnehaveklassen deltager pædagogerne sammen med lærerne. Skolen afholder samarbejdskursus for nye børnehaveklasseforældre i juni og september. Kurset handler om gensidige forventninger og krav belyst gennem kommunikationslege og -spil. SFO udsender månedligt et nyhedsbrev, hvor der informeres om den forgangne og kommende måneds forskellige aktiviteter m.m. Nyhedsbrevet kan også læses på skolens hjemmeside. 44.