IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik

Transkript

1 IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik

2 Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ Telefon Telefax Internet Copyright Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer er forbudt i henhold til Lov om ophavsret. Forbudet gælder alle former for mangfoldiggørelse ved trykning, fotografering og elektronisk databehandling. Kontakt os! For at kunne forbedre kommende udgaver vil vi meget gerne modtage kommentarer til bogen. Denne opfordring gælder alle brugere, lærere såvel som elever. Undervisningsbanken Denne bog er produceret ved hjælp af Erhvervsskolernes Forlags Undervisningsbank som findes på Internettet I denne vidensdatabase ligger mere end kapitler som kan sammensættes helt frit til bøger. Således kan en lærer nu blive redaktør og danne sit eget målrettede undervisningsmateriale. æøåæøå æøåæøå æøåæøå

3 Indhold Regnehæfte - Elektronik 1 æøåæøå æøåæøå æøåæøå

4

5 Industriens Forlag = = = 3 4 Regnehæfte Elektronik 1992 Best. nr

6 Regnehæfte - Elektronik - 1. udgave 1992 Forord Ideen med dette lille regnehæfte er at give kursister, der skal på et elektronikkursus på et AMU-center, en mulighed for selv at øve sig lidt mere hjemme i fred og ro, idet det for mange måske er længe siden, man har brugt regning i sin dagligdag. Hæftet er på foranledning af Metalindustriens Brancheudvalg udarbejdet af faglærere ved AMU-center Hillerød. Regnehæftet indeholder: Præfikser Farvekoder Kondensatorer Almindelig regning Parenteser Overslagsregning Brøker Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Industriens Forlag, København. Enhver mangfoldiggørelse af tekst eller illustrationer er forbudt. Forbudet gælder alle former for mangfoldiggørelse ved trykning, fotografering og elektronisk databehandling. København, februar

7 Præfikser Ordet præfiks stammer fra det latinske ord præfixum, som betyder forstavelse. I dagligdagen bruger vi tit præfikser uden at tænke over det. Når vi skal angive store værdier, bruger vi automatiske præfikser, fx kilometer og kilogram, hvor kilo betyder 1 000, ligeledes millimeter, hvor milli betyder 1/ I elektronikkens dagligdag anvendes hele tiden meget store og meget små størrelser. Talstørrelser mellem og 0, er almindeligt forekommende. Da det er svært at aflæse alle disse nuller, bruger man præfikser, dvs. forstavelser. 3

8 Præfikser Præfiks Forkortelse Talværdi Titalspotens Tera T Giga G Mega M Kilo k Enhed E Milli m 1/ Mikro µ 1/ Nano n 1/ Pico p 1/ Tera - Giga - Mega - Kilo - Enhed - Milli - Mikro - Nano - Pico Omskrivning af præfikser Skal du omregne fra en større til en mindre præfiks, bliver tallet gange større. Det betyder, at du flytter kommaet 3 pladser mod højre. Eksempel: 2,2k ændres til E: 2, = E Hvis du skal omregne den anden vej og gå fra en mindre til en større præfiks, bliver tallet gange mindre. Det betyder, at du flytter kommaet 3 pladser mod venstre. Eksempel: N ændres til µ : = 4,7 µ 4

9 Skal du ændre over flere præfikser, bliver tallet gange større eller mindre for hver præfiks, du kommer til. Eksempel 1 µ ændres til p: = p Eksempel m ændres til k: : : = 0,012 k Prøv selv at ændre følgende: n ændres til µ 1 M ændres til E 2,7 k ændres til M k ændres til µ p ændres til µ 0,47 µ ændres til n 1,02 n ændres til p E ændres til M 0,012 µ ændres til n m ændres til E µ ændres til E 0, µ ændres til p 5

10 Farvekoder Første ring 1. tal Anden ring 2. tal Tredje ring 3. tal Fjerde ring Nuller Femte ring Tolerance (i %) Sjette ring Temp. koeff. ( 10 6 ) Sort 0 0 Intet Brun Rød Orange Gul Grøn ,5 Blå ,25 10 Violet ,1 5 Grå Hvid Sølv Div Guld Div

11 Farvekoder Omskriv følgende femringsmodstande til ohm, opgivet i højeste præfiks. 1. Rød Violet Sort Sort Guld 2. Brun Sort Sort Gul Guld 3. Brun Brun Rød Rød Brun 4. Grøn Blå Rød Guld Rød 5. Gul Violet Sort Blå Brun 6. Brun Grå Brun Brun Sølv 7. Hvid Grå Sort Brun Grøn 8. Grå Rød Brun Orange Blå 9. Orange Orange Rød Rød Guld 10. Brun Brun Sort Rød Rød 11. Gul Gul Rød Gul Rød 12. Violet Grøn Sort Rød Grøn 13. Rød Violet Brun Rød Rød 14. Orange Hvid Sort Grøn Brun 15. Rød Blå Grøn Gul Brun 16. Gul Grøn Grøn Brun Rød 17. Brun Sort Sort Sølv Blå 18. Brun Rød Brun Guld Rød 19. Blå Grå Grøn Rød Guld 20. Gul Violet Sort Sort 7

12 Kondensatorer 1. tal 2. tal Antal nuller Tolerance Spænding Værdi 1. tal 2. tal Antal nuller Tolerance Spænding Sort 0 0 Intet 20% Brun % 100 volt Rød % 250 volt Orange Gul volt Grøn Blå volt Violet 7 7 Grå 8 8 Div. med 100 Hvid 9 9 Div. med 10 10% Ved kondensatorer med farvekodning er værdien angivet i picofarad (pf). 8

13 Kondensatorer Omskriv følgende kondensatorer til: Værdi - Tolerance - Spænding 1. Rød Rød Orange Sort Rød 2. Brun Sort Rød Hvid Gul 3. Violet Grøn Gul Sort Blå 4. Gul Violet Brun Sort Rød 5. Orange Orange Sort Rød Brun 6. Brun Rød Grøn Brun Blå 7. Grå Rød Rød Sort Rød 8. Brun Grøn Gul Rød Blå 9. Rød Brun Orange Hvid Brun 10. Blå Grå Hvid Brun Brun Hvilke farver vil følgende kondensatorer have? pf 5% 400 volt nf 1% 100 volt 3. 1 µf 10% 250 volt nf 20% 630 volt 5. 8,2 pf 2% 100 volt 6. 0,15 nf 10% 250 volt nf 20% 630 volt 8. 0,022 µf 2% 400 volt 9

14 Almindelig regning Titalssystemet Alle tal består af cifre. Der findes således ti forskellige cifre: Eksempel Et måleinstrument koster 4.558,75 kroner. I tallet indgår cifret 5 to gange, men tallet længst til venstre betyder 500, mens det andet betyder 50, de har altså forskellig værdi. Det er således placeringen, der bestemmer tallets værdi. Tallet 4.558,75 består af følgende: 4 gange (tusinder) = gange 100 (hundreder) = gange 10 (tiere) = 50 8 gange 1 (enere) = 8 7 gange 0,1 (tiendedele) = 0,7 5 gange 0,01 (hundrededele) = 0, ,7 + 0,05 = 4.558,75 Optræder der et komma i tallet, fx 15,89, kaldes tallet et decimaltal. Cifrene foran kommaet er hele tal, mens decimalerne, dvs. cifrene efter kommaet, angiver tiendedele og hundrededele. 10