Rådet for Sikker Trafik. // December 2014 // Af Amalie Kirsten Plum

Transkript

1 // December // Af Amalie Kirsten Plum BRUG AF SIKKERHEDSSELE

2 BRUG AF SIKKERHEDSSELE Brug af sikkerhedssele samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest // December // Af Amalie Kirsten Plum Udgivet af, Lersø Parkallé 111, 2100 København Ø T: / info@sikkertrafik.dk / / Opsætning: Manometer Visuel Kommunikation Fås hos eller på

3 Forord har siden årtusindeskiftet udført seletællinger for at være opdateret om danskernes brug af denne form for sikkerhedsudstyr. En sådan viden er grundlæggende for s kampagne- og informationsaktivitet. Igen i år har Rådet kortlagt danskernes brug af sikkerhedssele blandt førere af person- og varebil samt bagsædepassagerer og taxachauffører. Udover bilisternes selebrug indgår observation af motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest også i undersøgelsen, hvilket de har gjort siden Amalie Kirsten Plum, studentermedhjælper i, har stået for det administrative arbejde samt analyse og udfærdigelse af foreliggende rapport. Tak til alle, som har bidraget til tællingen. Jesper Sølund Dokumentationschef 3

4 INDHOLD Indledning 6 Sammenfatning og konklusion 8 og motorcyklers hjelm/refleksvest i 12 PERSONBIL Politikredse 14 Vejtyper 15 Tidspunkter på hverdage samt weekend 15 BAGSÆDEPASSAGERER Vejtyper 16 Tidspunkter på hverdage samt weekend 17 TAXA Vejtyper 18 Tidspunkter på hverdage samt weekend 19 VAREBILER Vejtyper 20 Tidspunkter på hverdage samt weekend 21 MOTORCYKLISTER Hjelm: Vejtyper 22 Hjelm: Tidspunkter på hverdage samt weekend 23 Refleksvest 23 Refleksvest: Tidspunkt på hverdage samt weekend 24 Selebrug i historisk sammenhæng 26 Dansk selebrug i en international kontekst 27 Danskernes holdning til selebrug 28 English summary 31 Referencer 32 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Metode og dataindsamling 34 Bilag 2: Figurdata 36 Bilag 3: Tællevejledning og -skema 42 Bilag 4: Tælleskema 44

5

6 Indledning Brug af sikkerhedssele er et af de vigtigste redskaber til at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne personer i trafikken. Færdselssikkerhedskommissionen vurderer, at manglende selebrug i 28 % af dødsulykkerne i har medvirket til personskadernes omfang (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan : 67). Derudover vurderer Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) i deres rapport, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceres med op til 70 %, når selen bruges på forsædet og med ca. 30 %, når den bruges på bagsædet (Havarikommissionen, 2007: 18). Desuden vurderer de følgende: 3 ud af 4 dræbte, der ikke anvendte sele, ville med stor sandsynlighed have overlevet, hvis selen havde været anvendt. Omfanget af alvorlige skader på hoved, hals og torso er markant større for ikke-selebrugere end for selebrugere. Omfanget af kvæstelser er større for personer, der kastes ud af køretøjet, end for personer der bliver i køretøjet. 4 ud af 10 af tilskadekomne, der ikke anvendte sele, blev kastet ud af køretøjet. Kilde: Havarikommissionen 2007, side 5 (1). I august 2013 udgav Færdselssikkerhedskommissionen den nye Handlingsplan Målsætningen for handlingsplanen er at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne inden udgangen af 2020 med udgangspunkt i tallene fra Målet er således at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne til: 120 dræbte 1000 alvorligt tilskadekomne 1000 lettere tilskadekomne Sikkerhedssele er i den nye Handlingsplan et fokusområde, og frem mod 2020 skal der på flere fronter arbejdes for at øge sikkerhedsselebrugen gennem såvel udbredelse af selealarmer som kontrol og kommunikation, da det vurderes, at det blandt andet er pga. disse ting, at selebrugen er steget siden årtusindeskiftet. 6

7 Udover fokus på brugen af sikkerhedssele har Færdselssikkerhedskommissionen også sat fokus på motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest. Motorcyklisters brug af hjelm har de seneste år været høj, men alligevel har 14 % af de dræbte og tilskadekomne på motorcykel ikke benyttet hjelm (Vejdirektoratet). De resterende motorcyklister, som ikke benytter hjelm, må ses i sammenhæng med politiets indsats over for særlige grupperinger i samfundet, som det skrives i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan For at øge motorcyklisters sikkerhed yderligere, understreges brugen af refleksveste og -dragter (Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan , 2013: 68). Blandt andet ved hjælp af de ovennævnte redskaber og skærpede sanktioner er der sket en generel stigning i selebrugen blandt alle transportformer over de senere år, jf. figur 1. Med udgangspunkt i seletællingen fra 2005 er det således lykkedes at få 2/3 af personbilsførerne, der dengang ikke brugte sele, til at blive selebrugere i. 7

8 Sammenfatning og konklusion Dette er rapportens vigtigste konklusioner Selebrugen i Danmark er steget for alle de transportformer, som seletællingen inkluderer førere af personbiler, bagsædepassagerer samt førere af varebiler og taxaer. Personbiler: Selebrugen for førere af personbiler er steget fra 94 % i 2012 til 96 % i, hvilket er en stigning på 2 procentpoint. Selebrugen er i Danmark højest for førere af personbil. Bagsædepassagerer: Selebrugen er lavere for bagsædepassagerer, men stigningen er større. Her er selebrugen steget fra 81 % i 2012 til 85 % i. Varebiler: Selebrugen for førere af varebiler er steget 5 procentpoint fra 83 % i 2012 til 88 % i og nærmer sig selebrugen for førere af personbiler. Taxaer: Selebrugen for førere af taxaer er steget markant fra 2012, hvor den lå på 69 %. I er selebrugen blandt førere af taxa på 86 %. Motorcyklister: Hjelmbrugen blandt motorcyklister har ved de sidste fire tællinger ligget stabilt på %. Brug af refleksvest blandt motorcyklister er steget 3 procentpoint fra 2012 til fra 13 til 16 %, men denne stigning er ikke signifikant. 8

9 Figur 1 Selebrug fordelt på transportform 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 94% 96% 88% 85% 86% 81% 83% 69% Personbil Bagsæde Taxa Varebil 2012 Note: Antallet af observationer for er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.505, n(taxa) = 580, n(varebil) = Alle angivelser bortset fra bagsæde gælder førere. Selebrugen blandt samtlige transportformer i er statistisk signifikant højere end i Selebrugen er således højere i end for to år siden. Stigningen kan skyldes de skærpede bødetakster pr. 1. januar 2012, men også at selealarmer er blevet mere og mere almindeligt i nyere biler, da biler produceret mellem 2009 og 2013 skulle have mindst én selealarm for at få 5 stjerner i Euro NCAP-testen. Fra november skal alle EU-godkendte personbiler være forsynet med mindst én selealarm, og vi vil derfor højst sandsynligt fortsat se en stigning i selebrugen (Trafikstyrelsen). Tabel 1 Transportform Signifikans og fortegn Udvikling fra 2012 til Personbil Signifikant stigning Fra 94 % til 96 % Bagsæde Signifikant stigning Fra 81 % til 85 % Taxa Signifikant stigning Fra 69 % til 86 % Varebil Signifikant stigning Fra 83 % til 88 % Note: Antallet af observationer for er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.505, n(taxa) = 580, n(varebil) = Figur 2 Udviklingen i selebrugen for de forskellige trafikantgrupper % 70% 60% 50% 94% 83% 81% 69% 96% 88% 86% 85% Personbil Bagsæde Taxa Varebil 40% Note: Antallet af observationer for er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.505, n(taxa) = 580, n(varebil) = Punktmarkeringerne markerer de år, hvor der er blevet gennemført seletællinger. En generel tendens gennem de seneste år er en stigende selebrug samt en harmonisering på tværs af transportformer. Desuden ses det også, at der er sket en harmonisering på tværs af politikredse, vejtyper og tidspunkter på dagen. 9

10 Hjelmbrugen for motorcyklister var 98 % i 2012, og ligger stabilt på 99 % i. Andelen af motorcyklister, som anvender refleksvest, er steget fra 13 % i 2012 til 16 % i. Stigningen fra 13 til 16 % er ikke statistisk signifikant, men hvis man ser på hele perioden fra 2009, hvor brugen af refleksvest var 10 %, så er stigningen til 16 % statistisk signifikant brugen af refleksvest er altså med statistisk sikkerhed steget siden Figur 3 Brug af hjelm og vest 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 98% 99% 98% 99% 13% 16% 10% 9% Hjelm Vest Note: Antallet af observationer for er n(hjelm) = 474 og n(vest) = 474. Tabel 2 Motorcyklister Signifikans og fortegn Udvikling fra 2012 til Hjelm Ikke signifikant stigning Fra 98 % til 99 % Refleksvest Ikke signifikant stigning Fra 13 % til 16 % Note: Antallet af observationer for er n(hjelm) = 474 og n(vest) = 474. Fra 2012 til ses en markant stigning i selebrugen på alle trafikantgrupper, hvilket kan skyldes skærpede bødetakster fra 1. januar 2012 og udbredelsen af selealarmer. Ændringerne i tallene for selebrug fra år til år er forbundet med en vis usikkerhed, men alle observerede stigninger fra 2012 til er statistisk signifikante. Selebrugen i Danmark er således højere i end for to år siden. Endvidere er forskellen i brugsgraden på tværs af transportformerne blevet mindre i takt med den generelle stigning. Den positive udvikling af selebrugen i personbiler har bragt Danmark op på lige fod med de lande, som vi normalt sammenligner os med. Dog har Sverige, Tyskland og Holland en lidt højere selebrug, mens selebrugen i Finland er en smule lavere. Norge og England er på niveau med Danmark. Kun 6 procentpoint skiller top og bund for denne gruppe, vi normalt sammenligner os med (European Transport Safety Council, ). Ovenstående konklusioner bygger på observationer af trafikanter i forbindelse med årets seletællinger. Der blev observeret henholdsvis personbiler, bagsædepassagerer, 580 taxaer, varebiler og 474 motorcykler fordelt på forskellige vejtyper, forskellige tidspunkter på dagen og i henholdsvis weekend og på hverdage. 10

11

12 Brug af sikkerhedssele og motorcyklers hjelm/refleksvest i I blev selebrugen observeret for trafikanter fordelt på forskellige vejtyper, forskellige tidspunkter på dagen og i henholdsvis weekend og på hverdage. Trafikanter fordelte sig således på transportformerne: personbiler bagsædepassagerer 580 taxaer varebiler 474 motorcykler Til sammenligning blev der ved sidste seletælling i 2012 talt trafikanter med samme tællemetode. Denne rapport behandler selebrugen for transportformerne hver for sig. Seletællingerne er foretaget i forskellige landsdele, på forskellige vejtyper, på forskellige tidspunkter af dagen og både på hverdage og i weekenden. En beskrivelse af rapportens beregninger, herunder beregninger af statistisk signifikans, er beskrevet i bilag 1. Selebrugen for førere af personbiler er i på 96 %, hvilket er en stigning på 2 procentpoint i forhold til selebrugen i Stigningen er tilmed statistisk signifikant, hvilket betyder, at stigningen ikke kan skyldes tilfældigheder. For bagsædepassagerer er selebrugen steget med 4 procentpoint til 85 % i forhold til 2012, hvilket ligeledes er en signifikant stigning. For førere af taxaer er selebrugen steget hele 17 procentpoint i forhold til 2012 og selebrugen ligger nu på 86 %. Stigningen er statistisk signifikant og skyldes givetvis, at der i 2012 blev indført skærpet straf for manglende selebrug for alle transportformer. Derudover er det blevet lettere for politiet at straffe førere for manglende selebrug, da der i forbindelse med fartbøder med fotokontrol også gives bøder for manglende selebrug. Selebrugen for førere af varebiler er steget med 5 procentpoint til 88 % i forhold til 2012, og stigningen er statistisk signifikant. 12

13 Tabel 3 Transportform Signifikans og fortegn Udvikling fra 2012 til Personbil, fører Signifikant stigning Fra 94 % til 96 % Bagsæde Signifikant stigning Fra 81 % til 85 % Taxa, fører Signifikant stigning Fra 69 % til 86 % Varebil, fører Signifikant stigning Fra 83 % til 88 % Note: Antallet af observationer for er n(personbil) = , n(bagsæde) = 1.505, n(taxa) = 580, n(varebil) = Motorcyklisters brug af hjelm og vest er ligeledes observeret i årets seletælling. Brug af hjelm er steget fra 98 % til 99 %, men det er ikke en signifikant stigning, hvilket betyder, at den observerede stigning måske ikke er udtryk for en reel stigning. Brugen af refleksvest er steget fra 13 % til 16 %, men her er der ligeledes tale om en ikke signifikant stigning. Tabel 4 Transportform Signifikans og fortegn Udvikling fra 2012 til Hjelm Ikke signifikant stigning Fra 98 % til 99 % Refleksvest Ikke signifikant stigning Fra 13 % til 16 % Note: Antallet af observationer for er n(hjelm) = 474 og n(vest) =

14 Personbil Den gennemsnitlige selebrug for personbiler er 96 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for førere af personbil fordelt på politikredse, vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af personbiler. Figur 4 Personbil 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91% 90% 91% 92% 94% 96% 92% 87% Personbil Note: Antallet af observationer for er n = Figur 5 Politikredse 90% 70% 60% 50% Fyn København og vestegn Midt- og Vestjylland Nordjylland Nordsjælland Syd- og Sønderjylland Sydsjæl., Lolland-Falster Sydøstjylland Østjylland Note: Der er ikke blevet talt sikkerhedsseler på Bornholm og i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvorfor disse politikredse ikke indgår i data. n(fyn) = 6.057, n(københavn og vestegn) = 3.677, n(midt- og Vestjylland) = 4.433, n(nordjylland) = 3.256, n(nordsjælland) = 1.967, n(syd- og Sønderjylland) = 3.758, n Sydsjælland og Lolland-Falster) = 5.023, n(sydøstjylland) = 2.871, n(østjylland) = Selebrugen for førere af personbiler er gennemsnitligt 96 %, og fordeler man personbilerne på politikredse går spændet fra 95 til 97 %. Som figur 4 viser, er der sket en harmonisering af selebrugen for førere af personbiler på tværs af politikredse, og i er der ingen politikreds, som har en selebrug for førere af personbiler under 95 %. 14

15 Figur 6 Vejtyper 95% 90% 96% 95% 93% 98% 97% 94% Motorvej Landevej Større by Mindre by 85% 75% Note: Antallet af observationer for er n(motorvej) = 5.026, n(landevej) = 9.574, n(større by) = og n(mindre by) = Med Større by og Mindre by menes byer som har flere hhv. færre end indbyggere. Selebrugen for førere af personbil er højst på motorveje med 98 % og lavest i de mindre byer med 94 %. Selebrugen på landeveje og i større byer er 97 %, og givet datas størrelse, kan man med sikkerhed sige, at der er forskel på selebrugen på tværs af vejtyperne der er med andre ord statistisk signifikant forskel mellem selebrugen på motorvej, landevej/større by og mindre by. Selebrugen har siden 2005 været højst på motorvej og landevej, og det er givetvis fordi, at bilister i højere grad opfatter det som en risiko at køre bil, når hastigheden er høj. Det kan dog også skyldes, at selebrugen er lavere på kortere ture og disse ture bliver givetvis kørt i byerne, mens de længere ture, med højere selebrug, bliver kørt på motorvejene. Figur 7 Tidspunkter på hverdage samt weekend 95% 90% 97% 95% 96% 94% Morgen Middag Eftermiddag Weekend 85% 75% Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 7.483, n(middag) = 7.266, n(eftermiddag) = og n(weekend) = Figur 7 viser, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på selebrugen morgen, middag og eftermiddag på hverdage samt i weekenden. 15

16 Bagsædepassagerer Den gennemsnitlige selebrug for bagsædepassagerer er 85 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for bagsædepassagerer fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af bagsædepassagerer. Figur 8 Bagsæde 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% 79% 81% 76% 72% 70% 71% 63% Bagsæde Note: Antallet af observationer for er n = Figur 9 Vejtyper 95% 90% 85% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 93% 87% 84% 84% 81% 83% 77% Motorvej Landevej Større by Mindre by Note: Antallet af observationer for er n(motorvej) = 228, n(landevej) = 447, n(større by) = 318 og n(mindre by) = 496. Selebrugen for bagsædepassagerer er højest på landeveje med 93 %, mens den er markant lavere og stort set ens for motorveje og i større og mindre byer. Selebrugen for bagsædepassagerer på landeveje er således højere end den gennemsnitlige selebrug for bagsædepassagerer, som er 85 %. 16

17 Figur 10 Tidspunkter på hverdage samt weekend 95% 90% 85% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 85% 87% 83% 85% 84% 82% 81% 69% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 256, n(middag) = 240, n(eftermiddag) = 386 og n(weekend) = 607. Selebrugen for bagsædepassagerer er højest midt på dagen med 87 %, mens den er lavest om eftermiddagen, hvor selebrugen er 82 %. Variationen er beskeden, og meget mindre end i 2012, hvor der blev observeret en markant lavere selebrug om morgenen i forhold til på andre tidspunkter. 17

18 Taxa Den gennemsnitlige selebrug for taxaer er 86 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for førere af taxaer fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af 580 taxachauffører. Stigningen på 17 procentpoint i forhold til 2012 skyldes givetvis, at der i 2012 blev indført skærpet straf for manglende selebrug for alle transportformer. Derudover er det blevet lettere for politiet at straffe førere for manglende selebrug, da der i forbindelse med fartbøder med fotokontrol også gives bøder for manglende selebrug. De 580 observationer er få, men stigningen er alligevel statistisk signifikant, og tyder på, at en positiv udvikling for alvor er undervejs. Figur 11 Taxa 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 86% 60% 62% 57% 58% 69% 69% 53% Taxa Note: Antallet af observationer for er n = 580. Figur 12 Vejtyper 95% 90% 85% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 91% 86% 85% 73% 67% 64% Motorvej Landevej Større by Mindre by Note: Antallet af observationer for er n(motorvej) = 46, n(landevej) = 77, n(større by) = 307 og n(mindre by) = 149. Selebrugen er højst på motorvej med 91 %, mens den med 85 % er lavest i større byer. Ud over en stigning i selebrugen på alle vejtyper kan det altså også konstateres, at variationen er blevet mindre. 18

19 Figur 13 Tidspunkter på hverdage samt weekend 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 74% 66% 63% 58% % 85% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 258, n(middag) = 136, n(eftermiddag) = 91 og n(weekend) = 94. Selebrugen er stort set ens i forhold til forskellige tidspunkter på dagen. Spændet går fra 88 % midt på dagen og 85 % om morgen. 19

20 Varebiler Den gennemsnitlige selebrug for varebiler er 88 %, og følgende afsnit vil illustrere selebrugen for varebiler fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af varebiler. Figur 14 Varebil 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% 79% 83% 79% 79% 81% 69% Varebil Note: Antallet af observationer for er n = Figur 15 Vejtyper 95% 90% 85% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 87% 84% 82% 77% % 92% 89% 82% Motorvej Landevej Større by Mindre by Note: Antallet af observationer for er n(motorvej) = 1.142, n(landevej) = 1.498, n(større by) = og n(mindre by) = 872. Selebrugen er højst på motorveje med hele 95 %, mens selebrugen er 82 % i mindre byer som det laveste. Variationen er relativt stor, og er ikke blevet mindre end i På motorveje har varevognsførerne næsten samme høje selebrug som personbilisterne, men i mindre byer er de meget dårligere end personbilisterne til at bruge sele. 20

21 Figur 16 Tidspunkter på hverdage samt weekend 95% 90% 85% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 85% 84% 81% % 91% 89% 88% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 1.290, n(middag) = 1.721, n(eftermiddag) = og n(weekend) = 652. Selebrugen varierer kun lidt med tid på dagen. Den er højst om eftermiddagen med 92 %, mens den er lavest om morgenen, hvor selebrugen er 88 %. 21

22 Motorcyklister Den gennemsnitlige hjelmbrug for motorcyklister er 99 %, og følgende afsnit vil illustrere hjelmbrugen fordelt på vejtyper og tidspunkter på dagen. Analysen bygger på observationer af 474 motorcyklister. Observationerne er få, men siden 2005 har hjelmbrugen ligget stabilt omkring de %. Stigningen siden 2012 er ikke statistisk signifikant, men viser at der konsekvent er en høj hjelmbrug blandt motorcyklister. Figur 17 Hjelm 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 98% 99% 98% 99% Hjelm Note: Antallet af observationer for er n = 474. Figur 18 Hjem: Vejtyper 95% 98% 95% 99% 98% Motorvej Landevej 90% Større by Mindre by 85% Note: A18: Antallet af observationer for er n(motorvej) = 64, n(landevej) = 154, n(større by) = 170 og n(mindre by) = 86 Hjelmbrugen er meget høj på alle vejtyper, og de små observerede forskelle mellem vejtyperne er ikke statistisk signifikante, hvilket også gælder for forskellen i tidspunkt på dagen, som vist på nedenstående figur. 22

23 Figur 19 Hjelm: Tidspunkter på hverdage samt weekend 95% 98% 96% 99% 98% Morgen Middag 90% Eftermiddag Weekend 85% Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 86, n(middag) = 85, n(eftermiddag) = 137 og n(weekend) = 166 Refleksvest Motorcyklisters brug af refleksvest har en stigende tendens siden 2009, hvor vi begyndte at medtage motorcyklister i seletællingen. Stigningen fra 13 til 16 % er ikke statistisk signifikant, men hvis man ser på hele perioden fra 2009, hvor brugen af refleksvest var 10 %, så er stigningen til 16 % statistisk signifikant brugen af refleksvest er altså med statistisk sikkerhed steget siden En beskrivelse af motorcyklisters refleksvest, som de er observeret efter i denne tælling, er beskrevet i rapportens bilag 3. Figur 20 Refleksvest 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 16% 13% 10% 9% Refleksvest Note: Antallet af observationer for er n =

24 Figur 21 Refleksvest: Tidspunkt på hverdage samt weekend 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 19% 15% 12% 10% % 21% 13% 12% Morgen Middag Eftermiddag Weekend Note: Antallet af observationer for er n(morgen) = 86, n(middag) = 85, n(eftermiddag) = 136 og n(weekend) = 166. Brugen af refleksvest er højst midt på dagen med 25 %, mens den er lavest i weekenden med 12 %. Der er statistisk signifikant forskel mellem brugsgraden midt på dagen og brugsgrafen i weekenden. 24

25

26 Selebrug i historisk sammenhæng Figur 22 Historisk selebrug 90% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personbiler Bagsæde Varebiler Note: Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer samt førere af varebil siden I 1976 blev selebrug lovpligtigt for førere og passagerer på forsædet. Indtil da havde selebrugen været omkring 25 % for førere af personbil. Selebrugen steg markant derefter til ca. 80 %. I midten af 80 erne faldt den observerede selebrug, men det skyldes hovedsageligt, at man på dette tidspunkt inddrog mindre byer i den nationale seletælling her var selebrugen væsentligt lavere. Siden man begyndte at opgøre selebrugen for førere af personbil, varebil og taxa samt bagsædepassagerer efter årtusindskiftet, er brugsgraden steget stødt, som figur 17 viser. Fra år 1990 har det også været lovpligtigt at bruge sele på bagsædet. 26

27 Dansk selebrug i en international kontekst Figur 23 Selebrug internationalt 98% 96% 96% 98% 97% 97% 96% 95% Selebrug 94% 92% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% Danmark Sverige 2013 Tyskland 2013 Holland 2010 Norge 2012 England 2010 Finland Note: Brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil I/UDEN for tæt bebyggede områder i udvalgte europæiske lande. Man skal være varsom med at sammenligne på tværs af lande pga. lidt forskellige opgørelsesmetoder, og resultaterne er derfor ikke fuldkommen sammenlignelige. Den danske søjle er opgjort med 94 %, hvilket er den procentvise selebrug for personbilsførere i Dette tal vil være mere sammenlignelig med de andre, da der ikke er nogen tal for de andre lande i endnu. De ekstra to procentpoint, som er stigningen fra 2012 til er dog tilføjet som illustration. På trods af de metodiske forskelle kan man med rimelighed konkludere, at selebrugen er højere i Tyskland, Sverige og Holland, mens den danske selebrug er på niveau med England og Norge samt højere end i Finland. Den historiske udvikling for de syv lande kan ses i tabel 24 i bilag 2. Fælles for alle lande er, at selebrugen er steget siden årtusindskiftet. Det kan ligeledes bemærkes, at Danmark og Holland er de to lande, som har forbedret selebrugen mest Danmark med 16 procentpoint og Holland med 17, som er illustreret i tabel 15 i bilag 2. Forklaring kan dog være, at det er lettere at forbedre en lav selebrug end en, der i forvejen er høj. 27

28 Danskernes holdning til selebrug Det følgende afsnit omhandler danskernes holdning til brug af sikkerhedssele. Tallene stammer fra en løbende webundersøgelse, som får lavet af Promonitor. Undersøgelsen skal kunne vise udviklingen i danskernes holdning til trafiksikkerhed, hvorfor der dagligt bliver udsendt spørgeskema til repræsentativt udvalgte danskere. Undersøgelsen blev startet i 2013 og figurerne er et udpluk af undersøgelsen som fokuserer på selebrug med henblik på risiko, kontrol og social accept. Til spørgsmålet Hvor ofte bruger du sikkerhedssele som fører af bil? svarer 97 % af de adspurgte Hver gang eller Næsten hver gang. Kun 0,8 % svarer aldrig. Dette tal er ikke sammenlignelig med seletællingen for det første fordi spørgeskemaet er en selvrapportering, og fordi spørgeskemaet opererer med en skala modsat seletællingen som er faktisk observation. Risiko Følgende figur viser danskernes oplevede risiko ved at køre uden sikkerhedssele. Det besvarede spørgsmål lyder således: Hvor stor betydning vurderer du, at manglende brug af sikkerhedssele har for antallet af alvorlige ulykker i trafikken?. Figur 24 Hvor stor betydning vurderer du, at manglende brug af sikkerhedssele har for antallet af alvorlige ulykker i trafikken? 90% 70% 60% 50% 40% 30% 17% 33% 49% 21% 34% 42% 15% 34% 50% 23% 31% 44% 15% 33% 50% 21% 36% 40% 14% 30% 54% 21% 32% 45% 12% 29% 58% 21% 34% 44% 8% 28% 63% 15% 29% 56% Lille/slet ingen betydnig Nogen betydning Stor/meget stor betydnng 20% 10% 0% Under 25: Kvinde Under 25: Mand 25-34: Kvinde 25-34: Mand 35-44: Kvinde 35-44: Mand 45-54: Kvinde 45-54: Mand 55-64: Kvinde 55-64: Mand Over 65: Kvinde Over 65: Mand Note: n(under 25)=1.000, n(25-34)=1.184, n(35-44)=1.373, n(45-54)=1.663, n(55-64)=1.458 og n(over 65)=

29 En opdeling på køn viser, at der er systematisk forskel mellem mænd og kvinders oplevede risiko ved at køre uden sikkerhedssele - kvinderne tillægger selen større betydning end mændene. En opdeling på aldersgrupper viser, at de ældre over 65 år oplever en større risiko end de andre aldersgrupper ved ikke at bruge sele. Variationen ligger primært i svarkategorien Meget stor betydning. Generelt oplever danskerne en vis risiko ved at køre uden sikkerhedssele, hvilket stemmer overens med den høje selebrug. Til sammenligning oplever danskerne dog en endnu højere risiko ved at være uopmærksom i trafikken 90 % i svarkategorien stor/meget stor betydning i forbindelse med uopmærksomhed og kun 49 % i samme kategori for brugen af sikkerhedssele. Det kan dog hænge sammen med spørgsmålets udformning det er en smule abstrakt at forestille sig, at manglende sele skulle have en betydning for antallet af alvorlige ulykker, mens det er mindre abstrakt i forbindelse med uopmærksomhed. Kontrol Følgende figur viser danskernes holdning til politiets kontrol af manglende selebrug. Det besvarede spørgsmål lyder således: Synes du, at det er en god eller dårlig idé, hvis politiet fordobler deres kontrol af manglende brug af sikkerhedssele?. Figur 25 Synes du, at det er en god eller dårlig idé, hvis politiet fordobler deres kontrol af manglende brug af sikkerhedssele? 90% 70% 60% 50% 40% 30% 12% 32% 52% 18% 37% 41% 8% 31% 57% 15% 36% 47% 8% 31% 58% 14% 31% 53% 7% 27% 64% 10% 31% 57% 7% 26% 65% 8% 30% 60% 4% 25% 68% 9% 23% 67% Dårlig/megt dårlig idé Hverken god eller dårlig idé God/meget god idé 20% 10% 0% Under 25: Kvinde Under 25: Mand 25-34: Kvinde 25-34: Mand 35-44: Kvinde 35-44: Mand 45-54: Kvinde 45-54: Mand 55-64: Kvinde 55-64: Mand Over 65: Kvinde Over 65: Mand Note: n(under 25)=1.000, n(25-34)=1.184, n(35-44)=1.373, n(45-54)=1.663, n(55-64)=1.458 og n(over 65)= En opdeling på køn viser, at der blandt de unge er forskel i mænd og kvinders holdning til en fordobling af politiets kontrol af sikkerhedssele mænd er mere kritiske end kvinder men det udligner sig med alderen. Udover at forskellen mellem kønnene udligner sig med alderen, så stiger den positive indstillingen til fordoblingen af politiets kontrol af sikkerhedssele. Generelt er danskerne positivt indstillede over for en fordobling af politiets kontrol med manglende brug af sikkerhedssele. Hele 58 % synes, at det er en god eller meget god idé, mens kun 10 % synes at det er en dårlig eller meget dårlig idé. Den positive indstilling hænger givetvis sammen med, at langt størstedelen af danskerne bruger selen, når de er ude og køre. 29

30 Social accept Følgende figur viser danskernes sociale accept af manglende selebrug. Det besvarede spørgsmål lyder således: I hvilken grad vurderer du, at det er socialt uacceptabelt under bilkørslen at køre uden sikkerhedssele?. Figur 26 I hvilken grad vurderer du, at det er socialt uacceptabelt under bilkørslen at køre uden sikkerhedssele? 90% 70% 60% 50% 29% 70% 39% 60% 26% 72% 40% 58% 26% 72% 44% 55% 23% 76% 36% 62% 25% 75% 8% 70% 16% 83% 21% 79% I mindre grad/ slet ikke I høj eller nogen grad 40% 30% 20% 10% 0% Under 25: Kvinde Under 25: Mand 25-34: Kvinde 25-34: Mand 35-44: Kvinde 35-44: Mand 45-54: Kvinde 45-54: Mand 55-64: Kvinde 55-64: Mand Over 65: Kvinde Over 65: Mand Note: n(under 25)=592, n(25-34)=672, n(35-44)=784, n(45-54)=921, n(55-64)=772 og n(over 65)= 549. En opdeling på køn viser, at kvinderne finder det mere uacceptabelt end mændene at køre uden sikkerhedssele. En opdeling på aldersgrupper viser, at accepten af manglende brug af sikkerhedssele falder med alderen. Generelt synes danskerne, at det er uacceptabelt at køre uden sele. Kun 8 % mener, at det slet ikke er uacceptabelt, mens de resterende mener, at det i højere eller mindre grad er uacceptabelt. Til sammenligning synes danskerne dog at det er endnu mere socialt uacceptabelt at være spirituspåvirket, når man kører bil 95 % i svarkategorien I høj grad eller nogen grad og 69 % i samme kategori for brugen af sikkerhedssele. Det er altså relativt mere socialt accepteret at høre uden sikkerhedssele end at være spirituspåvirket. Det hænger givetvis sammen med, at selebrugen afspejler en egenrisiko, mens det at være spirituspåvirket udsætter andre for fare udover føreren, og dermed er mindre acceptabelt. Hvad betyder det for fremtidige seleindsatser? Tallene fra seletællingen viser, at der stadig er noget at hente mht. at forøge selebrugen for personbiler har den rykket sig fra 94 til 96 % på to år, og en sammenligning med andre lande viser, at det er muligt at øge selebrugen yderligere. Selvom det i mange år har været lovpligtigt at benytte sikkerhedssele som fører i diverse transportformer, kan vi stadig se en støt stigning i brugen og dermed en harmonisering på tværs af trafikantgrupper. Seletællingen viser dog også, at det især er i mindre byer, dvs. de kortere ture, at selebrugen er lavest for alle trafikantgrupper, og en fremtidig indsats kunne fokusere på netop dette fokuspunkt. s løbende undersøgelse om danskernes holdning til trafiksikkerhed viser mht. sikkerhedssele, at det især er de unge mænd, der vurderer sikkerhedsselens betydning for alvorlige ulykker lavere end andre befolkningsgrupper. De er samtidig mere kritiske overfor en fordobling af politiets kontrol af sikkerhedssele, og de finder det at køre uden sikkerhedssele mere socialt acceptabelt end andre befolkningsgrupper. De unge mænd ville derfor være en oplagt målgruppe for at øge brugen af sikkerhedssele. 30

31 English summary This report is the Danish Road Council s annual, nationwide survey of the use of seatbelts among Danish drivers. The main conclusions of this report are listed below: The use of seatbelts in Denmark have increased for all road users, who is included in the survey drivers of passenger cars, backseat passengers as well as drivers of commercial vehicles and taxis. Drivers of passenger cars: The use of seatbelts for drivers of passenger cars has increased from 94 % in 2012 to 96 % in, which is an increase of 2 percentage points. Drivers of passenger cars have the highest use of seatbelts in Denmark. Backseat passengers: The use of seatbelts is lower for backseat passengers, but the increase is greater. Here the use of seatbelts has increased from 81 % in 2012 to 85 % in. Commercial vehicles: The use of seatbelts for drivers of commercial vehicles has increased 5 percentage points from 83 % in 2012 to 88 % in and is approaching the level of seatbelt use for drivers of passenger cars. Taxis: The use of seatbelts for drivers of taxis has increased significantly from 69 % in In, the use of seatbelts among drivers of taxi is at 86 %. Motorcyclists: The use of helmet among motorcyclists has remained stable at 98-99% since we started including the count in the survey in The use of reflective vests among motorcyclists has increased by 3 percentage points from 2012 to from 13 to 16%, but this increase is not statistically significant. 31

32 Referencer Havarikommissionen (2007) Brug og effekt af sikkerhedssele Færdselssikkerhedskommissionen (2013) Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Handlingsplan% %20Hver%20ulykke%20er%20%C3%A9n%20for%20meget%20-%20 et%20f%c3%a6lles%20ansvar.pdf European Transport Safety Council () Ranking EU Progress on Car Occucant Safety Færdselssikkerhedskommissionen (2007) Hver ulykke er en for meget trafiksikkerhed begynder med dig Norge, Statens Vegvesen (2013) Tilstandsundersøkelse kap 1/ Bruk av bilbelter Sverige, Statens väg- och transportforskningsinstitut () Bältesanvändning i Sverige 2013 : Tyskland, Bast () Gurte, Kindersitze, Helme und Schutzkleidung Liikenneturva. () Monitoring traffic behaviour. Liikenneturva, Finland monitoring_traffic_behaviour.pdf Holland, SWOV (2012) Autogordels, airbags en kinderbeveiligingsmiddelen England, Department of Transport (2009) Seat Belt wearing rates: seat-belt-rates.pdf 32

33

34 Bilagsoversigt Bilag 1: Metode og dataindsamling Bilag 2: Figurdata Bilag 3: Tællevejledning og -skema Bilag 4: Tælleskema Bilag 1 Metode og dataindsamling I forbindelse med tællingen i er der observeret brug af sikkerhedssele blandt førere af danske personbiler (inkl. stationcars og 4-hjulstrækkere) og for passagerer på bagsædet over 15 år samt for taxachauffører. Tællingen inkluderede desuden observationer af selebrug blandt førere af varebiler ( kassebiler, 4-hjulstrækkere og MPV-biler) til og med 3,5 tons med gule plader eller med papegøjeplader. Motorcyklisters brug af hjelm og refleksvest blev ligeledes observeret. Tælleperiode og -omfang Tællingen i blev udført inden for perioden 19. maj til 8. juni (uge 21, 22, 23), som var den samme periode som i I 2010 og 2009 foregik tællingen i uge 20, 21 og 22. Det er ikke registreret på hvilke dage inden for tælleperioden, tællingerne er udført. Tællingen i er udført i 34 kommuner og efter samme plan som i 2012 med 113 timer med 85 timer på hverdage og 28 i weekenden. Vejledning Alle aktører skulle følge samme tællevejledning og fik tilsendt tælleskemaer samt kortskitser med præcis angivelse af tælleposition og tælletidspunkt. Vejledningen og tælleskemaet kan ses i bilag 3. Vejtyper og bystørrelser Observationer fordelte sig således på vejtyper: 24 timer på motorvej, 35 timer på landevej, 27 timer på bygader i større byer og 26 timer i mindre byer. Selebrugen på motorvej blev observeret ved til- eller frakørsler og på landeveje på steder, hvor bilisterne skal sænke farten eller stoppe helt op f.eks. i rundkørsler eller ved kryds i forbindelse med svingning. I større og mindre byer blev alle observationer udført ved kryds, primært ved lysregulerede kryds. Generelt udføres observationerne på landeveje, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Enkelte steder er sket en nedsættelse af den lokalt, skiltede hastighedsgrænse fra 80 eller 70 km/t. Tællepositionen er imidlertid bevaret for at følge udviklingen på samme lokalitet. Ved tællingen i er bygader i større byer defineret som byer med mere end ca indbyggere, og bygader i mindre byer med under ca indbyggere. Denne inddeling er bevaret for at kunne sammenligne årets tælleresultater med tidligere års resultater. 34

35 Bilag 1 Følgende større bysamfund er repræsenteret i tællingen: København og omegn (Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby), Århus, Aalborg, Odense, Næstved, Nykøbing Falster, Holstebro, Silkeborg, Esbjerg, Kolding, Vejle, og Viborg. Der er talt i følgende mindre bysamfund: Assens, Brønderslev, Dragør, Grenå, Græsted, Helsinge, Ribe, Ringe, Ringkøbing, Skanderborg, Sæby, Varde og Aabenraa. Antallet af indbyggere i disse mindre bysamfund varierer fra ca til ca Aktører I er der udført tællinger i følgende 34 kommuner: Assens, Ballerup, Brønderslev, Dragør, Esbjerg, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Herning, Hillerød, Holstebro, Jammerbugt, Kolding, København, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Sorø, Syddjurs, Svendborg, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Aabenraa, Aalborg og Århus. Tællingerne i Københavns kommune blev udført af en student fra, mens tællingerne i de øvrige kommuner blev varetaget afde respektive kommuner. Tælletidspunkter Hver tælling består af en times observation inden for følgende perioder på hverdage: 1 time mellem kl (morgen) 1 time mellem kl (middag) 1 time mellem kl (eftermiddag) og i weekenden: 1 time mellem kl (lørdag) 1 time mellem kl (søndag). Databehandling Selebrugen eller brugsgraden er i denne som tidligere tællinger beregnet på basis af antallet af observerede med sele i forhold til det samlede antal observerede personer med og uden sele. Tællingen er planlagt til at skulle afspejle selebrugen ved kørsel på forskellige vejtyper og er baseret på, hvad de enkelte tællere har kunnet registrere på en time på de enkelte tællepositioner. Usikkerhedsfaktorer af betydning for resultaterne Ved tællingen skulle observatøren registrere trafikanterne efter et tilfældighedsprincip (beskrevet i Vejledningen, bilag 3) samt skønne, hvor stor en andel af den passerede trafik, der blev talt. En opgørelse af denne tælleintensitet er opgjort. Denne viser, at ved ca. 84% af tællepositionerne er selebrugen i alle/næsten alle de passerede person- og varebiler registreret. Ved ca. 12 % af tællepositioner er ca. tre fjerdedele registreret, mens det ved ca. 1 % blot er ca. halvdelen. Grunden til, at det blot er muligt at observere ca. halvdelen af de passerede skyldes, at der enkelte steder er meget tæt trafik. Samlet er det vurderet, at tællingen giver et gyldigt billede af selebrugen på de udvalgte tællepositioner. Tællingens validitet Tællingen i er som tællingerne i 2012, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2003, 2001 og 2000 udført som en stikprøve af selebrugen i 6 områder af landet. Resultaterne er muligvis ikke strengt repræsentative for hele landet, men det vurderes, at de giver et pålideligt billede af selebrugen i. 35

36 Bilag 2 Figurdata Tabel 1 Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på politikreds Politikreds m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Fyn København og Københavns Vestegn Midt-& Vestjylland Nordjylland Nordsjælland Syd- & Sønderjylland Sydsjælland & Lolland-Falster Sydøstjylland Østjylland Tabel 2 Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 3 Personbilsføreres brug af sikkerhedssele fordel på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend

37 Bilag 2 Tabel 4 Bagsædepassagerer brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtyper m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 5 Bagsædepassagerers brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkter på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 6 Taxaføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtyper m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 7 Taxaføreres brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend

38 Bilag 2 Tabel 8 Varebilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på vejtyper Vejtyper m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 9 Varebilsføreres brug af sikkerhedssele fordelt på tidspunkter på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % % % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend Tabel 10 Motorcyklisters brug af hjelm fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 11 Motorcyklisters brug af hjelm fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend

39 Bilag 2 Tabel 12 Motorcyklisters brug af refleksvest fordelt på vejtyper Vejtype m/sele u/sele I alt % m/sele % % % Motorvej Landevej Større by Mindre by Tabel 13 Motorcyklisters brug af refleksvest fordelt på tidspunkt på dagen Tidspunkt m/sele u/sele I alt % m/sele % % % Morgen Middag Eftermiddag Weekend

40 Bilag 2 Tabel 14 Selebrug blandt førere af personbil, voksne bagsædepassagerer samt førere af varebil siden 1970 År Personbil Bagsæde Varebil % % % % % % % % % % % % % % % % % % % 35 % % 35 % % 54 % 51 % % 53 % 61 % % 64 % 62 % % 63 % 69 % % 71 % 78 % % 70 % 79 % % 79 % 79 % % 71 % 80 % % 76 % 81 % % 81 % 83 % 96 % 85 % 88 % 40

41 Bilag 2 Tabel 14 Brug af sikkerhedssele blandt førere af personbil I/UDEN for tæt bebyggede områder i udvalgte europæiske lande År Danmark Norge Sverige Finland Holland Tyskland England % 87 % 90 % 85 % 80 % 94 % 91 % % 89 % 90 % 85 % 95 % 91 % % 91 % 87 % 87 % 93 % 91 % % 90 % 91 % 89 % 93 % 91 % % 92 % 89 % 90 % 94 % 93 % % 89 % 92 % 91 % 96 % 93 % % 90 % 94 % 89 % 94 % 97 % 93 % % 91 % 96 % 89 % 95 % 94 % % 92 % 95 % 92 % 96 % 97 % 95 % % 92 % 96 % 93 % 98 % 95 % % 93 % 97 % 91 % 97 % 98 % 95 % % 92 % 98 % % 95 % 98 % 92 % 98 % % 98 % 97 % 96 % 41

42 Bilag 3 Tællevejledning og -skema Brug af sikkerhedssele i personbiler og varebiler samt motorcyklisters brug af styrthjelm og refleksvest Læs vejledningen og spørg, hvis du er i tvivl om noget, inden du går i gang med at tælle. Hvis du aldrig har prøvet at tælle før, så lav lige en lille forsøgstælling på 5-10 minutter, inden du rigtig går i gang. Ved denne tælling skal du registrere: Førere med og uden sele i personbiler med hvide nummerplader, også stationcars og firhjulstrækkere - ikke udrykningskøretøjer eller udenlandske personbiler Voksne over 15 år med og uden sele på bagsædet i personbiler Taxachauffører med og uden sele Førere med og uden sele i varebiler under 3500 kg med GULE nummerplader, typisk kassebiler, firhjulstrækkere, varebiler med lille lad. Bemærk: varebiler er også stationcars på gule plader, ofte med lille trailer. Varebiler kan desuden være på papegøjeplader dvs. delt gul/hvid nummerplade som denne: Førere af motorcykel med styrthjelm/uden styrthjelm samt med refleksvest/uden refleksvest Hvor skal du stå? For hvert tællested får du en kortskitse, der med et kryds viser, hvor du skal stå, mens du tæller samt hvornår, der skal tælles. Alle tællesteder er så vidt muligt placeret ved kryds, hvor bilisterne/motorcyklisterne skal sætte farten ned eller standse. For bedst muligt at se ind i bilerne, kan det være en fordel at bevæge sig lidt frem og tilbage. Ofte er det en fordel at se ind i bilen bagfra, så er selen synlig mellem vindue og nakkestøtte. Udvælgelse af biler/motorcykler Det er vigtigt at få korrekte observationer, ikke blot flest muligt. Udvælg derfor bilerne efter følgende strategi: Steder med svag trafik Alle tælles med. Det fremgår af kortskitsen, hvis der skal tælles i begge retninger. Steder hvor det er umuligt at tælle alle på grund af tæt trafik eller trafik i klumper På skift tælles personbiler og varebiler, blandt de første, midterste og sidste i rækken (for at sikre tilfældigt udvalg) på skift tælles biler i inderste og yderste kørebane, hvis muligt på skift tælles personbiler og varebiler, fx ca. 30 personbiler, dernæst 3-4 varebiler det er vigtigt ikke kun at se på personbiler eller kun på varebiler! 42

43 Bilag 3 ind imellem tælles selebrug blandt taxachauffører tæl så vidt muligt alle motorcyklister der passerer tællestedet i begge retninger (kun føreren) Find en god rytme, fx kan det være en fordel at observere 3-4 køretøjer ad gangen og registrere disse, inden man går videre med de næste. Udfyldelse af tælleskema For hver personbil/varebil/taxa skal du på tælleskemaet notere, om føreren har sele på eller ikke har sele på. Det samme gælder voksne passagerer på bagsædet. For hver motorcyklist skal du notere, om føreren har hjelm på eller ikke har hjelm på, samt om han/hun bruger refleksvest eller ikke bruger refleksvest. For hvert tællested skal du bruge et nyt tælleskema. Hvis der er flere observationer end der kan stå på ét ark, så fortsæt på et nyt ark. Skriv tællepositionens nummer øverst til højre på hvert skema og afkryds tælleperiode. Når du er færdig med tællingen, skal du skrive adressen på tællestedet, by, dato, tidspunkt for, hvornår tællingen er afsluttet og dit navn. Afkryds tillige, hvor stor en del af trafikken på stedet, du skønner at have talt: Alle/næsten alle, ca. tre fjerdedele, ca. halvdelen, under halvdelen. Afkryds hastighedsgrænsen omkring tællestedet: bygade 50 eller 60 km/t, landevej 70 eller 80 km/t. Ved motorvejstællingerne noteres blot motorvej. Tælleperiode og -tidspunkter Tællingen skal udføres inden for 3-ugers perioden 19. maj 8. juni (uge ). Da Kristi Himmelfartsdag og Grundlovsdag for mange er feriedage, bør der ikke tælles på disse dage. Tællingerne på hverdage kan efter eget ønske udføres på mandage-tirsdage-onsdage-torsdage eller fredage. På hverdage skal tællingerne udføres inden for følgende tidspunkter: 1 time mellem kl (morgen) 1 time mellem kl (middag) 1 time mellem kl (eftermiddag) I weekenden skal der tælles på følgende tidspunkter: 1 time mellem kl (lørdag) 1 time mellem kl (søndag). Udfyldte tælleskemaer Mail venligst tælleskemaer til efter hver tælling. Når alle tællinger er udført, bedes alle skemaer sendt pr. post eller mail til Rådet. Tag venligst en kopi inden afsendelse og behold disse for en sikkerheds skyld., Lersø Parkalle 111, 2100 København Ø. Mail: ap@sikkertrafik.dk Hvis du har spørgsmål til tællested, placering eller hvordan du skal tælle, så kontakt venligst Amalie Kirsten Plum på telefon eller på mail: ap@sikkertrafik.dk. Med venlig hilsen Amalie Kirsten Plum, 43