Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998"

Transkript

1 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998

2 Den anvendte metode i de to foreliggende undersøgelser bygger direkte på 1993/9- undersøgelsen, som er detaljeret beskrevet i Gunnar Viby Mogensen (ed.) (199): Work Incentives in the Danish Welfare State (Århus University Press). Denne tekniske note supplerer og opdaterer den metodemæssige beskrivelse der, men gentager ikke de grundlæggende træk. De tidligere danske undersøgelser fra 1996 og 1997 er beskrevet i Teknisk Note - Nr. 1, 1997 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. DATAINDSAMLING Omnibusundersøgelse /1998 Dannmarks Statistik Statistiska Centralbyrån (Sverige) Metode Tlf.interview Tlf.interview Gennemført Marts 98 Dec. 97/jan. 98 Dækker GDS i 12 mdr. Marts 97- Dec. 96/jan. 97- Marts 98 Dec. 97/jan. 98 Antal udvalgte personer Antal med telefon Gennemførte interviews, 16-7 år Gennemførte interviews, år Antal fejlkorrigerede besvarelser, år 81 8 Akcepterede max./min. beløb - mindre reparationer.000 Dkr Skr. - større forbedringer Dkr Skr år: Antal med mindre reparationer Antal med større forbedringer Antal med GDS, mindre reparationer Antal med GDS, større forbedringer Antal med GDS, enten mindre reparationer eller større forbedringer eller begge dele Andel af gennemførte interviews med GDS på mindre reparationer og større forbedringer % % Antal der har oplyst udgifter til firma - mindre reparationer større forbedringer Opregning af gennemsnitsværdi - korrektion for husstande med flere voksne til makrotal - ejere og lejere opregnes hver for sig 1 Noter: 2 Korrigeret for logiske fejl. Eksempelvis angiver flere respondenter at forbedringen af boligen er udført 100% af firma mod regning for derefter oplyse at de har betalt 0 kr. Nogle af dem kan forklares ved at det er en lejer der har fået udført en forbedring, men det er udlejer der har betalt. På 1 og 2 er der hhv. 10 og 1 observationer er smidt ud. Endvidere er 2 obervationer flyttet fra mindre reparationer til større forbedringer. 2

3 Beregning af værdien af GDS-arbejdet i 1997-priser Reguleringsindeks for boligbyggeri. 1. januar 1987=100: Bygningskomplettering i alt (større forbedr.) - arbejdsløn (mindre rep.) - materialer Jan Indeks 1993=1,00 1,08 1,10 1, med jan. 96= , , ,8 Beregningerne i 1996/97-undersøgelsen, som jo dækker arbejde udført i 199 og 1996, antages i gennemsnit at give værdier, der svarer til prisniveauet i januar Ved fremregning af resultaterne fra de tidligere undersøgelser er der for mindre reparationer anvendt indeks 1,10 ved fremskrivning af GDS-værdier i 1993 priser til jan priser, jf. Work Incentives in the Danish Welfare State. For større forbedringer er anvendt indeks 1,08. Tilsvarende indeks er anvendt ved fremregning til 1997 priser, dvs. henholdsvis 107,6 og 10,. Beregning af antal fuldtidsjob i GDS-arbejdet på danskernes helårsboliger Værdi markedspriser af GDS-arbejdet 1997, mia. kr. 2. Værdi excl. moms (1997 basispriser) 3. Værdi i 199 basispriser. Beskæftigede i bygningsrep. og forbedr. for hver mio. kr. efterspørgsel (199 koefficienter) 1). Beskæftigelsesindhold (3. x.) Mindre rep. 12,8 10,2 8,8 Større forbedr. 13,2 10,6 9,6 2,6 2, Samlet beskæftigelsesindhold ) Det direkte krav til bygningsreparation m.v. I Input-output tabeller og analyser 199 fra Danmarks Statistik er det direkte krav til beskæftigelse ved en million kroners efterspørgsel i bygge- og anlægsvirksomhed, beregnet til 1,68 i 199. Ikke offentliggjort materiale tyder dog på, at det direkte krav til beskæftigelsen i den del af branchen, der beskæftiger sig med bygningsreparationer og -forbedringer er noget højere, hhv. 2,6 og 2,07. Der foreligger ikke nyere koefficienter. 3

4 Beregning af antal fuldtidsjob i GDS-arbejdet på svenskernes helårsboliger Værdi markedspriser af GDS-arbejdet 1997, mia. kr. 2. Værdi excl. moms (1997 basispriser) 3. Værdi i 199 basispriser. Beskæftigede i bygningsrep. og forbedr. for hver mio. kr. efterspørgsel (199 koefficienter) 1). Beskæftigelsesindhold (3. x.) Mindre rep. 2,7 20,7 17,9 Større forbedr. 20,0 16,0 1, 2,00 1, Samlet beskæftigelsesindhold ) Det direkte krav til bygningsreparation og forbedringer er beregnet med udgangspunkt i årspublikationen for det svenske nationalregnskab. Der er beregnet en koefficient for den samlede bygge- og anlægsvirksomhed på 1,36 i 199. Mere detaljerede oplysninger er ikke tilgængelige fra SCB. Ved at anvende forholdet mellem den generelle koefficient og de specifikke koefficienter for henholdsvis mindre reparationer og større forbedringer for Danmark i 199, er de specifikke koefficienter for Sverige beregnet. Supplerende tabeller om udviklingen i GDS-arbejdet og fordeling af GDS-arbejdet mellem ejere og lejere Resultaterne for 1998-undersøgelsen viser, at i forhold til 1996/1997-undersøgelserne svarer nogenlunde samme andel af de interviewede bekræftende på spørgsmålene, om hvorvidt der inden for de seneste 12 måneder er blevet udført mindre reparationer eller større forbedringer på boligen, jf. tabel 1. De svenske andele ligger på et noget lavere niveau - nærmest svarende til den danske undersøgelser fra Tabel 1. Andel, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de inden for de sidste 12 måneder har fået udført reparationer eller forbedringer af boligen. Mindre rep. og vedligeholdelse Større forbedringer og ændringer Pct / /1998 Sverige

5 Tabel 2. Andelen af reparationer og forbedringer på boligen, som er udført af firma efter regning, husstanden selv eller andre personer uden for husstanden og uden regning. Udført af firma efter regning: / /1998 Sverige Udført af husstanden selv: / /1998 Sverige Udført af andre personer uden for husstanden uden regning: / /1998 Sverige Mindre rep. og vedligehold. Større forbedr. og ændringer Pct

6 Tabel 3. Andelen af personer, som de sidste tolv måneder har fået udført arbejde på boligen 1996/97. Har fået udført arbejde på boligen: Danmark 1996/1997: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Danmark 1998: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Sverige 1997/1998: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Ejere Lejere Pct Anm.: Tallene i parentes dækker over mindre end 20 observationer. 3 3 ()

7 Tabel. Reparationer, vedligeholdelse, forbedringer og udvidelse af bolig fordelt efter hvem, der har udført arbejdet 1996/97. Danmark 1996/1997: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Ejere Lejere Pct Danmark 1998: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden (81) (18) (1) Sverige 1997/1998: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Anm: Tallene i parentes dækker over mindre end 20 observationer Værdien af arbejde udført uden regning i Danmark og Sverige Tabel. Værdien af arbejde på boligen udført af andre personer uden for husstanden uden regning Danmark 1997, 1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt

8 Tabel 6. Udgifter til andre personer uden for husstanden uden regning Danmark 1997, 1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt Tabel 7. Værdien af arbejde på boligen udført af andre personer uden for husstanden uden regning Sverige 1997, 1997/1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt Tabel 8. Udgifter til andre personer uden for husstanden uden regning Sverige 1997, 1997/1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt De i tabel og 7 viste værdier af arbejde udført af andre uden for husstanden uden regning er, som det fremgår, en del højere end husstandenes faktiske udgifter i tabel 6 og 8. De beregnede værdier i tabel og 7 bygger på metoden, som er beskrevet i Work Incentives in the Danish Welfare State, og er altså en beregnet markedspris incl. moms, mens tabel 6 og 8 viser husstandenes faktiske udgifter. Når forskellen er så stor som her, er det ikke bare et udtryk for prisforskellen mellem ydelser fra firma med regning incl. moms og den skattefrie pris på det sorte marked. En del af denne type ydelser præsteres som rene vennetjenester med højst symbolsk betaling. Endelig skal det huskes, at nærværende måling er fra efterspørgselssiden og kun omfatter en lille del af de mange slags ydelser, som kan købes på det sorte marked. Der er også en nærliggende mulighed for, at nogle af de sorte ydelser er leveret med en eller anden form for regning, og derfor er rapporteret som udført af firma med regning. Resultaterne her for det sorte arbejde på forbedring og vedligeholdelse af boligen målt fra efterspørgselssiden kan derfor ikke sammenlignes med Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde, som jo foretages fra udbudssiden. I Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde bruges i øvrigt en anden teknik end den her anvendte ved opregning til det samlede omfang af sort arbejde, jf. Gunnar Viby Mogensen et. al. (199): The Shadow Economy in Denmark 199. Measurement and Results, (Danmarks Statistik). 8

9 Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejde i Sverige 1997/1998: Responsvariablen i den logistiske regressionsanalyse er, om respondenten har udført gørdet-selv arbejde i form af hhv. mindre reparationer og større forbedringer, givet, at der er foretaget hhv. mindre reparationer og større forbedringer på boligen. Det vil sige, at arbejdets omfang eller værdi ikke indgår i den logistiske regressionsanalyse. Der foretages analyser for hhv. de mindre reparationer og de større forbedringer hver for sig. I alle analyserne er valgt et % signifikansniveau. Analyserne er foretaget på samme vis som i 1993/9-undersøgelsen, der blev publiceret i bogen Work Incentives in the Danish Welfare State (tabel.9, s. 17). For at kunne foretage en logistisk regressionsanalyse på gør-det-selv arbejdet er det antaget, at det er IP selv, der har foretaget denne, selv om der spørges til, om husstanden har foretaget gør-det-selv arbejde. Hvis man f.eks. antager, at det er en kvinde, der svarer på spørgsmålene, men at det er manden, der har udført gør-det-selv arbejdet, betyder det, at det i den logistiske regressionsanalyse vil fremstå, som om det er kvinden, der har udført arbejdet. Det er formentlig dette, der gør, at køn kun bliver signifikant i den svenske undersøgelse f.s.a. de mindre reparationer og slet ikke er signifikant i de danske undersøgelser, jf. nedenfor. Resultaterne skal derfor tolkes med en vis varsomhed. De mindre reparationer og vedligeholdelser for Sverige: Som det fremgår i tabel 9, har mænd i Sverige en signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre reparationer og vedligeholdelser på boligen. Variablen har dog en signifikanssandsynlighed på 0,008 og er altså ikke langt fra at være insignifikant på 9% niveau. Til gengæld er alderen klart signifikant. Dvs. jo højere alder desto lavere sandsynlighed for at lave mindre gør-det-selv arbejde. For stillingskategorierne gælder det, at kun de selvstændige er signifikante. De har signifikant mindre sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Faglærte arbejdere har således ikke signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder end andre. Ejere af boliger har en signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Også familiens indkomst spiller en rolle. Jo højere indkomst, desto større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Dette gælder for indkomster i intervallet , , og familie-indkomster over På et 90% signifikansniveau er pensionister (mindre sandsynlighed for mindre gør-detselv aktiviteter) og personer, der er gift (større sandsynlighed), lige akkurat signifikante. 9

10 Tabel 9. Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejder for mindre reparationer og vedligeholdelser og større forbedringer og ændringer på boligen i Sverige 1997/98. Personer i alderen 18-7 år. Mindre reparationer og vedligeholdelser Større forbedringer og ændringer Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant -1,0679 0,2627-3,18 *** 0,939 Mand 0,1993 ** 0,097 0,19 0,1681 Alder -0,01 *** 0,002-0,020 ** 0,0092 Selvstændig -0,32 ** 0,2131 0,369 0,3161 Funktionær Faglært arbejder 0,1017 0,19 0,0707 0,232 Ufaglært arbejder -0,136 0,1783 0,2998 0,2860 Arbejdsløs -0,198 0,3316-0,8029 0,803 Pensionist -0,327 * 0,1968 0,099 0,3767 Studerende -0,189 0,230-0,0673 0,8 Uden erhverv -0,3970 0,336-0,079 0,616 Gift 0,2006 * 0,1202 0,107 0,206 Antal børn 0,0320 0,091 0,1303 * 0,07 Ejer sin egen bolig 1,168 *** 0,111 1,08 *** 0,2332 Folkeskoleuddannet -0,0638 0,18-0,200 0,262 Faglig uddannelse 0,017 0,169-0,3822 0, eller - årigt gymnasium Kortere universitetsuddannelse 0,0301 0,191 0,06 0,302 Længere universitetsuddannlese 0, ,1761-0,0213 0,277 Anden uddannelse -0,369 0,17-0,361 0,788 Ledighedens længde 0,0188 0,018 0, ,010 Familieindkomst Familieindkomst ,2632 0,1707 0,093 0,3888 Familieindkomst ,768 *** 0,1669 0,233 0,30 Familieindkomst ,89 *** 0,17 1,0383 *** 0,336 Familieindkomst ,07 *** 0,201 0,669 * 0,3802 Familieindkomst mere end ,8197 *** 0,216 1,3071 *** 0,3938 Bor på landet -0,1312 0,1079 0, , Log L 28, ,689 Andel med afhængig variabel=1 38,9 8,3 Antal observationer Anmærkning: Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har udført hhv. mindre reparationer eller vedligeholdelsesarbejder og større forbedringer og ændringer i løbet af de sidste 12 måneder og værdien 0 ellers. * angiver, at koefficienten er signifikant på 10%-niveau. ** angiver, at koefficienten er signifikant på %-niveau. *** angiver, at koefficienten er signifikant på 1%-niveau. Uddannelse er langt fra signifikant og heller ikke længden af ledigheden er signifikant. Ligeledes kan der heller ikke ses nogen forskel på de mindre gør-det-selv arbejder mellem folk, der bor på landet eller i byerne. 10

11 Resultaterne her er ret robuste uanset om familie-indkomsten indgår som grupperet variabel, som ovenfor, eller kontinuert variabel. Det samme gælder for uddannelsesvariablen. De større forbedringer eller ændringer af boligen for Sverige: For så vidt angår de større forbedringer og ændringer, udfører mænd nu ikke signifikant mere gør-det-selv arbejde end kvinderne, mens alderen stadig er klart signifikant med faldende sandsynlighed med stigende alder. Ejere af boliger laver også signifikant mere af de større gør-det-selv arbejder end lejere. For så vidt angår familie-indkomsten, udføres der signifikant mere gør-det-selv arbejde af personer med en familie-indkomst på og over Stilling, uddannelse eller grad af ledighed har ingen signifikant indflydelse på de større gør-det-selv arbejder. Heller ikke for de større gør-det-selv arbejder er der nogen forskel mellem land og by. De mindre reparationer og vedligeholdelser for omnibussen i Danmark, marts 1998: I undersøgelsen fra marts 1998 er det kun variablerne alder, ejer/lejer af boligen og hvor vidt respondenten er gift eller ej, der er signifikante. Sandsynligheden for at lave mindre gør-det-selv arbejder falder (som i de øvrige analyser) med alderen, mens ejere af boliger har højere sandsynlighed for at lave mindre gør-det-selv arbejde. Endelig har også gifte personer en højere sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejde. Disse tre variabler var også signifikante i undersøgelsen, hvor 1996 og 1997 omnibusserne var slået sammen, jf. Teknisk note nr. 1 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 1996/1997 undersøgelserne slået sammen var også ufaglærte og uddannelsens længde signifikante. Det er de altså ikke i marts 1998 omnibussen. Det skal bemærkes, at en variabel, der angiver, om man bor i hus eller ej, er signifikant på 10% niveau. På 10% niveau er der således signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder, hvis man bor i hus. I forhold til ældre analyser er indkomstvariablen her udeladt, da der er mange uoplyste observationer på netop indkomstvariablen, hvilket reducerer antallet af observationer i den logistiske regressionsanalyse, hvis indkomsten medtages. Variablen er dog først udeladt efter, at der er testet for, om den er signifikant eller ej. Det samme gælder for de større gør-det-selv arbejder. Indkomstvariablen har selvsagt ikke kunnet udelades i den logistiske regressionsanalyse for Sverige, da variablen var signifikant. 11

12 De større reparationer og forbedringer for marts omnibussen i Danmark 1998: For så vidt angår de større reparationer og forbedringer, er alderen nu kun signifikant på 10% niveau (signifikanssandsynlighed på 0,072) - igen med faldende sandsynlighed med stigende alder, jf. tabel 2. Variablen for, om man ejer eller lejer sin bolig, er klart signifikant med større sandsynlighed for ejere for at udføre større gør-det-selv arbejder. Ligeledes har folk uden erhverv (efterlønsmodtagere, bistandsmodtagere, værnepligtige, husmødre og pensionister) en signifikant lavere sandsynlighed for at udføre større gør-det-selv arbejder. Tabel 10. Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejder for mindre reparationer og vedligeholdelser og større forbedringer og ændringer på boligen i Danmark, marts omnibussen Personer i alderen 18-7 år. Mindre reparationer og vedligeholdelser: Større reparationer og forbedringer: Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant -0,679 0,88-2,6877 *** 0,9081 Mand 0,1307 0,110 0,0217 0,217 Alder -0,0282 *** 0, ,0217 * 0,0122 Selvstændig -0,366 0,263-0,96 ** 0,1 Funktionær Faglært arbejder 0,1689 0,219-0,1632 0,2910 Ufaglært arbejder -0,106 0,2622-0,26 0,02 Arbejdsløs i kortere tid -0,782 0,907 0, ,198 Arbejdsløs i længere tid 0,166 0,389-1,01 1,060 Studerende -0,20 0,293-0,763 0,788 Uden erhverv -0,2061 0,2620-1,91 *** 0,93 Ejer sin egen bolig 1,263 *** 0,19 2,1618 *** 0,12 Bor i hus 0,37 * 0,218 0,76 0,20 Bor i Hovedstaden 0,2870 0,1801-0,0726 0,3000 Uddannelsens længde 0,0103 0,026-0,08 0,06 Antal børn 0,0921 0,0882 0,0266 0,1261 Gift 0,08 ** 0,186 0,39 0, Log L 1201,01 90,209 Andel med afhængig variabel=1,3 11,1 Antal observationer Anmærkning: Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har udført hhv. mindre reparationer eller vedligeholdsarbejder og større forbedringer og ændringer i løbet af de sidste 12 måneder og værdien 0 ellers. * angiver, at koefficienten er signifikant på 10%-niveau. ** angiver, at koefficienten er signifikant på %-niveau. *** angiver, at koefficienten er signifikant på 1%-niveau. 12

13 Udgifter til reparationer og forbedringer i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser På grundlag af regnskaber og interviews, der dækker årene 1993, 199 og 199 er der beregnet værdier for 199. Prisindeks og udviklinger i det kvartalsvise nationalregnskab på mest detaljerede niveau anvendes. I interviewene, som er fordelt over hele året ligesom regnskabsperioderne, spørges om de udgifter, husstandene har haft enten som ejer eller som lejer i de seneste 12 måneder. Der sondres mellem ombygning/tilbygning, som forbedrer værdien, og reparationer og vedligeholdelse. Der spørges om større samlede arbejder til en værdi over 3000 kr. Mindre udgifter hentes fra regnskabsbøgerne. Tallene i tabel 11 stammer fra en specialkørsel hos Danmarks Statistik på Forbrugsundersøgelsen 199. Hovedresultaterne fra Forbrugsundersøgelsen 199 er offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1997 nr. 291 og 292. Tabel 11 Udgifter til reparation og vedligeholdelse samt investeringer i boligen, forbrugsundersøgelsen 199. Alle Boligejere Boliglejere Kr. pr husstand Investeringer i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Reparationer og vedligeholdelse i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Investeringer i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Opregnet mio. kr Reparationer og vedligeholdelse i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen

Teknisk note nr. 7. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Noten er udarbejdet i samarbejde mellem Christian Scheuer, Søren Pedersen og Søren Brodersen Teknisk note nr 7 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS undersøgelserne i november 2000 og juni 2001, som ligger til grund for Søren Brodersens artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, september

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor

Marts 1999. - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor. Nye målinger af den sorte sektor Marts 1999 - Ny stigning i den sorte sektors omfang - To ud af tre danskere ser med sympati på den sorte sektor Nye målinger af den sorte sektor for det samlede antal hvide arbejdstimer i 1998, viser de

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter

AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Nr. 2: April 1997. Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? Danskernes gør-det-selv-arbejde i 1996.

Nr. 2: April 1997. Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? Danskernes gør-det-selv-arbejde i 1996. Nr. 2: April 1997 Hvor mange henter ikke deres retmæssige ydelser hos det offentlige? - Nye tal for take-up af boligstøtte m.v. - Kommentar fra økonomiminister Marianne Jelved. Danskernes gør-det-selv-arbejde

Læs mere

Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed

Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Nr. 6: Juni 1998 En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Danskernes og svenskernes gør-detselv arbejde i 1997 omfattede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Vennetjenester og sort arbejde

Vennetjenester og sort arbejde - 1 Vennetjenester og sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sort arbejde har gennem mange år været i SKAT s søgelys. Men der er tilsyneladende lang vej igen, før det sorte arbejde

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2015 VERSION 2 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra prisloft

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune,

Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, Analyse af sprogscreeningsresultaterne for skolebegyndere med dansk som andetsprog i Århus Kommune, 2006-09 Morten Jakobsen Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet November 2009 1.0 INDLEDNING...

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark

Faglærte skaber de mest levedygtige virksomheder i Danmark Faglærte skaber de mest levedygtige i Danmark Virksomheder skabt af faglærte har højere overlevelse end skabt af akademikere i 7 ud af 8 brancher. Det er altså ikke kun i nogen brancher som for eksempel

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Kapitel 8 Chi-i-anden (χ 2 ) prøven

Kapitel 8 Chi-i-anden (χ 2 ) prøven Kapitel 8 Chi-i-anden (χ 2 ) prøven Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 / 19 Indledning Forskelle mellem stikprøver undersøges med z-test eller t-test for data målt på

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice

Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice 2. februar 2016 Kvantitativ effektmåling af lokal erhvervsservice - resultater, tilgang og metode. 1. SAMMENFATNING AF RESULTATERNE IRIS Group har for Erhvervsstyrelsen, og i et samarbejde med Danmarks

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark

Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Hvem er det, der gentagne gange kører spirituskørsel, og hvor udbredt er recidivisme i Danmark Mette Møller, mm@transport.dtu.dk Sonja Haustein, sonh@transport.dtu.dk Carlo G. Prato, cgp@transport.dtu.dk

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen

ONLINE-APPENDIKS Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse Repræsentativitet og frafald i panelundersøgelsen ONLINE-APPENDIKS for Politiske partier som opinionsledere: Resultater fra en panelundersøgelse af Rune Slothuus, Michael Bang Petersen og Jakob Rathlev Politica 44. årg., nr. 4, 2012 14. maj 2012 I dette

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Prisen på hjemløshed. Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Rockwool Fondens Forskningsenhed Prisen på hjemløshed Martin Junge, Centre for Economic and Business Research Torben Tranæs, Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 2009 Prisen på hjemløshed Flere og flere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere