Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998"

Transkript

1 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 1998

2 Den anvendte metode i de to foreliggende undersøgelser bygger direkte på 1993/9- undersøgelsen, som er detaljeret beskrevet i Gunnar Viby Mogensen (ed.) (199): Work Incentives in the Danish Welfare State (Århus University Press). Denne tekniske note supplerer og opdaterer den metodemæssige beskrivelse der, men gentager ikke de grundlæggende træk. De tidligere danske undersøgelser fra 1996 og 1997 er beskrevet i Teknisk Note - Nr. 1, 1997 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. DATAINDSAMLING Omnibusundersøgelse /1998 Dannmarks Statistik Statistiska Centralbyrån (Sverige) Metode Tlf.interview Tlf.interview Gennemført Marts 98 Dec. 97/jan. 98 Dækker GDS i 12 mdr. Marts 97- Dec. 96/jan. 97- Marts 98 Dec. 97/jan. 98 Antal udvalgte personer Antal med telefon Gennemførte interviews, 16-7 år Gennemførte interviews, år Antal fejlkorrigerede besvarelser, år 81 8 Akcepterede max./min. beløb - mindre reparationer.000 Dkr Skr. - større forbedringer Dkr Skr år: Antal med mindre reparationer Antal med større forbedringer Antal med GDS, mindre reparationer Antal med GDS, større forbedringer Antal med GDS, enten mindre reparationer eller større forbedringer eller begge dele Andel af gennemførte interviews med GDS på mindre reparationer og større forbedringer % % Antal der har oplyst udgifter til firma - mindre reparationer større forbedringer Opregning af gennemsnitsværdi - korrektion for husstande med flere voksne til makrotal - ejere og lejere opregnes hver for sig 1 Noter: 2 Korrigeret for logiske fejl. Eksempelvis angiver flere respondenter at forbedringen af boligen er udført 100% af firma mod regning for derefter oplyse at de har betalt 0 kr. Nogle af dem kan forklares ved at det er en lejer der har fået udført en forbedring, men det er udlejer der har betalt. På 1 og 2 er der hhv. 10 og 1 observationer er smidt ud. Endvidere er 2 obervationer flyttet fra mindre reparationer til større forbedringer. 2

3 Beregning af værdien af GDS-arbejdet i 1997-priser Reguleringsindeks for boligbyggeri. 1. januar 1987=100: Bygningskomplettering i alt (større forbedr.) - arbejdsløn (mindre rep.) - materialer Jan Indeks 1993=1,00 1,08 1,10 1, med jan. 96= , , ,8 Beregningerne i 1996/97-undersøgelsen, som jo dækker arbejde udført i 199 og 1996, antages i gennemsnit at give værdier, der svarer til prisniveauet i januar Ved fremregning af resultaterne fra de tidligere undersøgelser er der for mindre reparationer anvendt indeks 1,10 ved fremskrivning af GDS-værdier i 1993 priser til jan priser, jf. Work Incentives in the Danish Welfare State. For større forbedringer er anvendt indeks 1,08. Tilsvarende indeks er anvendt ved fremregning til 1997 priser, dvs. henholdsvis 107,6 og 10,. Beregning af antal fuldtidsjob i GDS-arbejdet på danskernes helårsboliger Værdi markedspriser af GDS-arbejdet 1997, mia. kr. 2. Værdi excl. moms (1997 basispriser) 3. Værdi i 199 basispriser. Beskæftigede i bygningsrep. og forbedr. for hver mio. kr. efterspørgsel (199 koefficienter) 1). Beskæftigelsesindhold (3. x.) Mindre rep. 12,8 10,2 8,8 Større forbedr. 13,2 10,6 9,6 2,6 2, Samlet beskæftigelsesindhold ) Det direkte krav til bygningsreparation m.v. I Input-output tabeller og analyser 199 fra Danmarks Statistik er det direkte krav til beskæftigelse ved en million kroners efterspørgsel i bygge- og anlægsvirksomhed, beregnet til 1,68 i 199. Ikke offentliggjort materiale tyder dog på, at det direkte krav til beskæftigelsen i den del af branchen, der beskæftiger sig med bygningsreparationer og -forbedringer er noget højere, hhv. 2,6 og 2,07. Der foreligger ikke nyere koefficienter. 3

4 Beregning af antal fuldtidsjob i GDS-arbejdet på svenskernes helårsboliger Værdi markedspriser af GDS-arbejdet 1997, mia. kr. 2. Værdi excl. moms (1997 basispriser) 3. Værdi i 199 basispriser. Beskæftigede i bygningsrep. og forbedr. for hver mio. kr. efterspørgsel (199 koefficienter) 1). Beskæftigelsesindhold (3. x.) Mindre rep. 2,7 20,7 17,9 Større forbedr. 20,0 16,0 1, 2,00 1, Samlet beskæftigelsesindhold ) Det direkte krav til bygningsreparation og forbedringer er beregnet med udgangspunkt i årspublikationen for det svenske nationalregnskab. Der er beregnet en koefficient for den samlede bygge- og anlægsvirksomhed på 1,36 i 199. Mere detaljerede oplysninger er ikke tilgængelige fra SCB. Ved at anvende forholdet mellem den generelle koefficient og de specifikke koefficienter for henholdsvis mindre reparationer og større forbedringer for Danmark i 199, er de specifikke koefficienter for Sverige beregnet. Supplerende tabeller om udviklingen i GDS-arbejdet og fordeling af GDS-arbejdet mellem ejere og lejere Resultaterne for 1998-undersøgelsen viser, at i forhold til 1996/1997-undersøgelserne svarer nogenlunde samme andel af de interviewede bekræftende på spørgsmålene, om hvorvidt der inden for de seneste 12 måneder er blevet udført mindre reparationer eller større forbedringer på boligen, jf. tabel 1. De svenske andele ligger på et noget lavere niveau - nærmest svarende til den danske undersøgelser fra Tabel 1. Andel, som svarer bekræftende på spørgsmålet, om de inden for de sidste 12 måneder har fået udført reparationer eller forbedringer af boligen. Mindre rep. og vedligeholdelse Større forbedringer og ændringer Pct / /1998 Sverige

5 Tabel 2. Andelen af reparationer og forbedringer på boligen, som er udført af firma efter regning, husstanden selv eller andre personer uden for husstanden og uden regning. Udført af firma efter regning: / /1998 Sverige Udført af husstanden selv: / /1998 Sverige Udført af andre personer uden for husstanden uden regning: / /1998 Sverige Mindre rep. og vedligehold. Større forbedr. og ændringer Pct

6 Tabel 3. Andelen af personer, som de sidste tolv måneder har fået udført arbejde på boligen 1996/97. Har fået udført arbejde på boligen: Danmark 1996/1997: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Danmark 1998: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Sverige 1997/1998: - mindre rep. og vedligehold. - større forbedr. og udvid. Ejere Lejere Pct Anm.: Tallene i parentes dækker over mindre end 20 observationer. 3 3 ()

7 Tabel. Reparationer, vedligeholdelse, forbedringer og udvidelse af bolig fordelt efter hvem, der har udført arbejdet 1996/97. Danmark 1996/1997: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Ejere Lejere Pct Danmark 1998: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden (81) (18) (1) Sverige 1997/1998: Mindre rep. og forbedr. udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Større forbedr. og udvid. af bolig udført af: - firma efter regning - husstanden selv - andre uden for husstanden Anm: Tallene i parentes dækker over mindre end 20 observationer Værdien af arbejde udført uden regning i Danmark og Sverige Tabel. Værdien af arbejde på boligen udført af andre personer uden for husstanden uden regning Danmark 1997, 1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt

8 Tabel 6. Udgifter til andre personer uden for husstanden uden regning Danmark 1997, 1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt Tabel 7. Værdien af arbejde på boligen udført af andre personer uden for husstanden uden regning Sverige 1997, 1997/1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt Tabel 8. Udgifter til andre personer uden for husstanden uden regning Sverige 1997, 1997/1998-undersøgelsen, 1997-priser. Mio. kr. Mindre rep. Større forbedr. I alt Ejere Lejere I alt De i tabel og 7 viste værdier af arbejde udført af andre uden for husstanden uden regning er, som det fremgår, en del højere end husstandenes faktiske udgifter i tabel 6 og 8. De beregnede værdier i tabel og 7 bygger på metoden, som er beskrevet i Work Incentives in the Danish Welfare State, og er altså en beregnet markedspris incl. moms, mens tabel 6 og 8 viser husstandenes faktiske udgifter. Når forskellen er så stor som her, er det ikke bare et udtryk for prisforskellen mellem ydelser fra firma med regning incl. moms og den skattefrie pris på det sorte marked. En del af denne type ydelser præsteres som rene vennetjenester med højst symbolsk betaling. Endelig skal det huskes, at nærværende måling er fra efterspørgselssiden og kun omfatter en lille del af de mange slags ydelser, som kan købes på det sorte marked. Der er også en nærliggende mulighed for, at nogle af de sorte ydelser er leveret med en eller anden form for regning, og derfor er rapporteret som udført af firma med regning. Resultaterne her for det sorte arbejde på forbedring og vedligeholdelse af boligen målt fra efterspørgselssiden kan derfor ikke sammenlignes med Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde, som jo foretages fra udbudssiden. I Rockwool Fondens Forskningsenheds sædvanlige målinger af det sorte arbejde bruges i øvrigt en anden teknik end den her anvendte ved opregning til det samlede omfang af sort arbejde, jf. Gunnar Viby Mogensen et. al. (199): The Shadow Economy in Denmark 199. Measurement and Results, (Danmarks Statistik). 8

9 Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejde i Sverige 1997/1998: Responsvariablen i den logistiske regressionsanalyse er, om respondenten har udført gørdet-selv arbejde i form af hhv. mindre reparationer og større forbedringer, givet, at der er foretaget hhv. mindre reparationer og større forbedringer på boligen. Det vil sige, at arbejdets omfang eller værdi ikke indgår i den logistiske regressionsanalyse. Der foretages analyser for hhv. de mindre reparationer og de større forbedringer hver for sig. I alle analyserne er valgt et % signifikansniveau. Analyserne er foretaget på samme vis som i 1993/9-undersøgelsen, der blev publiceret i bogen Work Incentives in the Danish Welfare State (tabel.9, s. 17). For at kunne foretage en logistisk regressionsanalyse på gør-det-selv arbejdet er det antaget, at det er IP selv, der har foretaget denne, selv om der spørges til, om husstanden har foretaget gør-det-selv arbejde. Hvis man f.eks. antager, at det er en kvinde, der svarer på spørgsmålene, men at det er manden, der har udført gør-det-selv arbejdet, betyder det, at det i den logistiske regressionsanalyse vil fremstå, som om det er kvinden, der har udført arbejdet. Det er formentlig dette, der gør, at køn kun bliver signifikant i den svenske undersøgelse f.s.a. de mindre reparationer og slet ikke er signifikant i de danske undersøgelser, jf. nedenfor. Resultaterne skal derfor tolkes med en vis varsomhed. De mindre reparationer og vedligeholdelser for Sverige: Som det fremgår i tabel 9, har mænd i Sverige en signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre reparationer og vedligeholdelser på boligen. Variablen har dog en signifikanssandsynlighed på 0,008 og er altså ikke langt fra at være insignifikant på 9% niveau. Til gengæld er alderen klart signifikant. Dvs. jo højere alder desto lavere sandsynlighed for at lave mindre gør-det-selv arbejde. For stillingskategorierne gælder det, at kun de selvstændige er signifikante. De har signifikant mindre sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Faglærte arbejdere har således ikke signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder end andre. Ejere af boliger har en signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Også familiens indkomst spiller en rolle. Jo højere indkomst, desto større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder. Dette gælder for indkomster i intervallet , , og familie-indkomster over På et 90% signifikansniveau er pensionister (mindre sandsynlighed for mindre gør-detselv aktiviteter) og personer, der er gift (større sandsynlighed), lige akkurat signifikante. 9

10 Tabel 9. Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejder for mindre reparationer og vedligeholdelser og større forbedringer og ændringer på boligen i Sverige 1997/98. Personer i alderen 18-7 år. Mindre reparationer og vedligeholdelser Større forbedringer og ændringer Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant -1,0679 0,2627-3,18 *** 0,939 Mand 0,1993 ** 0,097 0,19 0,1681 Alder -0,01 *** 0,002-0,020 ** 0,0092 Selvstændig -0,32 ** 0,2131 0,369 0,3161 Funktionær Faglært arbejder 0,1017 0,19 0,0707 0,232 Ufaglært arbejder -0,136 0,1783 0,2998 0,2860 Arbejdsløs -0,198 0,3316-0,8029 0,803 Pensionist -0,327 * 0,1968 0,099 0,3767 Studerende -0,189 0,230-0,0673 0,8 Uden erhverv -0,3970 0,336-0,079 0,616 Gift 0,2006 * 0,1202 0,107 0,206 Antal børn 0,0320 0,091 0,1303 * 0,07 Ejer sin egen bolig 1,168 *** 0,111 1,08 *** 0,2332 Folkeskoleuddannet -0,0638 0,18-0,200 0,262 Faglig uddannelse 0,017 0,169-0,3822 0, eller - årigt gymnasium Kortere universitetsuddannelse 0,0301 0,191 0,06 0,302 Længere universitetsuddannlese 0, ,1761-0,0213 0,277 Anden uddannelse -0,369 0,17-0,361 0,788 Ledighedens længde 0,0188 0,018 0, ,010 Familieindkomst Familieindkomst ,2632 0,1707 0,093 0,3888 Familieindkomst ,768 *** 0,1669 0,233 0,30 Familieindkomst ,89 *** 0,17 1,0383 *** 0,336 Familieindkomst ,07 *** 0,201 0,669 * 0,3802 Familieindkomst mere end ,8197 *** 0,216 1,3071 *** 0,3938 Bor på landet -0,1312 0,1079 0, , Log L 28, ,689 Andel med afhængig variabel=1 38,9 8,3 Antal observationer Anmærkning: Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har udført hhv. mindre reparationer eller vedligeholdelsesarbejder og større forbedringer og ændringer i løbet af de sidste 12 måneder og værdien 0 ellers. * angiver, at koefficienten er signifikant på 10%-niveau. ** angiver, at koefficienten er signifikant på %-niveau. *** angiver, at koefficienten er signifikant på 1%-niveau. Uddannelse er langt fra signifikant og heller ikke længden af ledigheden er signifikant. Ligeledes kan der heller ikke ses nogen forskel på de mindre gør-det-selv arbejder mellem folk, der bor på landet eller i byerne. 10

11 Resultaterne her er ret robuste uanset om familie-indkomsten indgår som grupperet variabel, som ovenfor, eller kontinuert variabel. Det samme gælder for uddannelsesvariablen. De større forbedringer eller ændringer af boligen for Sverige: For så vidt angår de større forbedringer og ændringer, udfører mænd nu ikke signifikant mere gør-det-selv arbejde end kvinderne, mens alderen stadig er klart signifikant med faldende sandsynlighed med stigende alder. Ejere af boliger laver også signifikant mere af de større gør-det-selv arbejder end lejere. For så vidt angår familie-indkomsten, udføres der signifikant mere gør-det-selv arbejde af personer med en familie-indkomst på og over Stilling, uddannelse eller grad af ledighed har ingen signifikant indflydelse på de større gør-det-selv arbejder. Heller ikke for de større gør-det-selv arbejder er der nogen forskel mellem land og by. De mindre reparationer og vedligeholdelser for omnibussen i Danmark, marts 1998: I undersøgelsen fra marts 1998 er det kun variablerne alder, ejer/lejer af boligen og hvor vidt respondenten er gift eller ej, der er signifikante. Sandsynligheden for at lave mindre gør-det-selv arbejder falder (som i de øvrige analyser) med alderen, mens ejere af boliger har højere sandsynlighed for at lave mindre gør-det-selv arbejde. Endelig har også gifte personer en højere sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejde. Disse tre variabler var også signifikante i undersøgelsen, hvor 1996 og 1997 omnibusserne var slået sammen, jf. Teknisk note nr. 1 fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. I 1996/1997 undersøgelserne slået sammen var også ufaglærte og uddannelsens længde signifikante. Det er de altså ikke i marts 1998 omnibussen. Det skal bemærkes, at en variabel, der angiver, om man bor i hus eller ej, er signifikant på 10% niveau. På 10% niveau er der således signifikant større sandsynlighed for at udføre mindre gør-det-selv arbejder, hvis man bor i hus. I forhold til ældre analyser er indkomstvariablen her udeladt, da der er mange uoplyste observationer på netop indkomstvariablen, hvilket reducerer antallet af observationer i den logistiske regressionsanalyse, hvis indkomsten medtages. Variablen er dog først udeladt efter, at der er testet for, om den er signifikant eller ej. Det samme gælder for de større gør-det-selv arbejder. Indkomstvariablen har selvsagt ikke kunnet udelades i den logistiske regressionsanalyse for Sverige, da variablen var signifikant. 11

12 De større reparationer og forbedringer for marts omnibussen i Danmark 1998: For så vidt angår de større reparationer og forbedringer, er alderen nu kun signifikant på 10% niveau (signifikanssandsynlighed på 0,072) - igen med faldende sandsynlighed med stigende alder, jf. tabel 2. Variablen for, om man ejer eller lejer sin bolig, er klart signifikant med større sandsynlighed for ejere for at udføre større gør-det-selv arbejder. Ligeledes har folk uden erhverv (efterlønsmodtagere, bistandsmodtagere, værnepligtige, husmødre og pensionister) en signifikant lavere sandsynlighed for at udføre større gør-det-selv arbejder. Tabel 10. Logistisk regressionsanalyse for gør-det-selv arbejder for mindre reparationer og vedligeholdelser og større forbedringer og ændringer på boligen i Danmark, marts omnibussen Personer i alderen 18-7 år. Mindre reparationer og vedligeholdelser: Større reparationer og forbedringer: Koefficient Spredning Koefficient Spredning Konstant -0,679 0,88-2,6877 *** 0,9081 Mand 0,1307 0,110 0,0217 0,217 Alder -0,0282 *** 0, ,0217 * 0,0122 Selvstændig -0,366 0,263-0,96 ** 0,1 Funktionær Faglært arbejder 0,1689 0,219-0,1632 0,2910 Ufaglært arbejder -0,106 0,2622-0,26 0,02 Arbejdsløs i kortere tid -0,782 0,907 0, ,198 Arbejdsløs i længere tid 0,166 0,389-1,01 1,060 Studerende -0,20 0,293-0,763 0,788 Uden erhverv -0,2061 0,2620-1,91 *** 0,93 Ejer sin egen bolig 1,263 *** 0,19 2,1618 *** 0,12 Bor i hus 0,37 * 0,218 0,76 0,20 Bor i Hovedstaden 0,2870 0,1801-0,0726 0,3000 Uddannelsens længde 0,0103 0,026-0,08 0,06 Antal børn 0,0921 0,0882 0,0266 0,1261 Gift 0,08 ** 0,186 0,39 0, Log L 1201,01 90,209 Andel med afhængig variabel=1,3 11,1 Antal observationer Anmærkning: Den afhængige variabel har værdien 1, hvis respondenten har udført hhv. mindre reparationer eller vedligeholdsarbejder og større forbedringer og ændringer i løbet af de sidste 12 måneder og værdien 0 ellers. * angiver, at koefficienten er signifikant på 10%-niveau. ** angiver, at koefficienten er signifikant på %-niveau. *** angiver, at koefficienten er signifikant på 1%-niveau. 12

13 Udgifter til reparationer og forbedringer i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser På grundlag af regnskaber og interviews, der dækker årene 1993, 199 og 199 er der beregnet værdier for 199. Prisindeks og udviklinger i det kvartalsvise nationalregnskab på mest detaljerede niveau anvendes. I interviewene, som er fordelt over hele året ligesom regnskabsperioderne, spørges om de udgifter, husstandene har haft enten som ejer eller som lejer i de seneste 12 måneder. Der sondres mellem ombygning/tilbygning, som forbedrer værdien, og reparationer og vedligeholdelse. Der spørges om større samlede arbejder til en værdi over 3000 kr. Mindre udgifter hentes fra regnskabsbøgerne. Tallene i tabel 11 stammer fra en specialkørsel hos Danmarks Statistik på Forbrugsundersøgelsen 199. Hovedresultaterne fra Forbrugsundersøgelsen 199 er offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1997 nr. 291 og 292. Tabel 11 Udgifter til reparation og vedligeholdelse samt investeringer i boligen, forbrugsundersøgelsen 199. Alle Boligejere Boliglejere Kr. pr husstand Investeringer i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Reparationer og vedligeholdelse i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Investeringer i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer Opregnet mio. kr Reparationer og vedligeholdelse i alt heraf: - håndværkere - egne køb af materialer

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed

Nr. 6: Juni 1998. En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Nr. 6: Juni 1998 En skandinavisk model - efter gør-det-selv-metoden En sagkyndig kommenterer den nyeste forskning omkring danskernes lovlydighed Danskernes og svenskernes gør-detselv arbejde i 1997 omfattede

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os Nr. 3: Oktober 1997 - Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os - De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID - Hvor mange frynsegoder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke.

Oktober 2001. Introduktion til dette nummer. rolle, og de har jo altså set fra et politisk synspunkt den væsentlige egenskab, at de lader sig påvirke. Oktober 2001 - Gør-det-selv arbejdets omfang stiger igen: Analyse ved Søren Brodersen - En forskers kommentar til de udenlandske rapporter om danskernes uvilje mod fremmede: Hans Jørgen Nielsen - Den nye

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012

Arbejdstidsnotatet. Indhold. Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 10. september 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ SWE & JKG Arbejdstidsnotatet Sammenfatning Dette notat sammenligner Danmarks Statistiks opgørelser af arbejdstiden,

Læs mere

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kan byggevirksomhederne tjene penge?

Kan byggevirksomhederne tjene penge? Kan byggevirksomhederne tjene penge? Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010 Kolofon Titel: Kan byggevirksomhederne tjene penge? Undertitel: Resume: Papiret sammenligner overskud pr. beskæftiget og sandsynligheden

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Uforsikrede restgrupper

Uforsikrede restgrupper MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Anna Elisabeth M. Jakobsen Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Januar 205 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om værdig ældrepleje er gennemført for Ældre Sagen i forbindelse med Voxmeters

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder

Statistikområdes indhold. Datagrundlag/kilder Dato: 19-02-2014 Forfatter DST: Wendy Takacs Jensen Forfatter SCB: : Anna Broman 1. Statistikområdes indhold Navn på statistikområde Indhold i tidsserie Arbejdskraftundersøgelsen - AKU Tidsserierne indeholder

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND

MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND MOTIVATION OG STUDIEINTENSITET HOS UNIVERSITETETSSTUDERENDE EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE I DANMARK, SVERIGE, TYSKLAND OG ENGLAND INDHOLD 1 Forord 2 Konklusioner 3 Metode 3.1 Baggrund 3.2 Spørgeskema og

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Energitilsynets Fjernvarmestatistik

Energitilsynets Fjernvarmestatistik Energitilsynet Energitilsynets Fjernvarmestatistik Udarbejdet af Sekretariatet for Energitilsynets Center for Varme 2014 Indhold Introduktion til Energitilsynets fjernvarmestatistik... 3 Fjernvarmesektoren

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel

Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel Den uforsikrede restgruppe og forsikringssvindel belyst ved Forbrugsundersøgelsen 2 Christina Gordon Stephansen Rasmus Mikkelsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Rapport. Prisundersøgelse. Udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen

Rapport. Prisundersøgelse. Udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen Rapport Prisundersøgelse Udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen Indhold Afrapportering på prisundersøgelse udført af Loyalty Group for Konkurrencestyrelsen... 2 Baggrunden for undersøgelsen...

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere