ANSØGNINGSSKEMA til TILSKUDSORDNING TIL MIL- JØEFFEKTIV TEKNOLOGI 2010

Transkript

1 1 ANSØGNINGSSKEMA til TILSKUDSORDNING TIL MIL- JØEFFEKTIV TEKNOLOGI Hovedoplysninger Projektet Angiv hvilket hovedemne projektet omhandler: Vand Luftforurening Affald Internationalt Journalnummer (udfyldes af Miljøstyrelsen): Projektets titel: Oplysningerne anføres i denne kolonne Vand Fælles informationssystem om drikkevand og grundvand. FVD og Dansk Landbrug. Ansøger: Virksomhedens/organisationens navn: Adresse: Postnummer og by: Kommune: FVD Foreningen af Vandværker i Danmark FVD Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 22 C 2680 Solrød Strand Solrød Telefon: Telefax: bs@fvd.dk CVR-nr.: Bankoplysninger: Bank: Nordea Reg. Nr.: 2344 Konto nr.: Branchekode og navn: Projektleder: interesseorganisation Bent Soelberg med bistand fra Jørgen Krogh Andersen, DVN og konsulent Vagn Lundsteen, Bæredygtig Landbrug Er ansøger en lille/mellemstor virksomhed? (Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af små- og mellemstore virksomheder) Ja: Nej:

2 2 Tilskud: Projektets samlede budget: Kr Ansøgt tilskud: Kr Har projektet modtaget tilsagn om offentlig støtte fra andre tilskudsordninger? Ja: Nej: Hvis ja, hvilken tilskudsordning: Beløb: Er der søgt om offentlig støtte fra andre tilskudsordninger? Ja: Nej: Undertegnende bekræfter rigtigheden af oplysningerne i ansøgningen Undertegnende bekræfter rigtigheden af oplysningerne i ansøgningen Projektleder navn: Dato: Underskrift: Virksomhedens indehaver eller ansvarlige leder, navn: Dato: Underskrift:

3 3 2. Budget Aktiviteter Timesats Antal timer Projektfase 1 *) Forprojekt Samlet budget i kr. Ansøgt beløb Egenfinansiering/ andre kilder Fase 2a *) Vandværksdelen Fast tilskud pr. anlæg på kr Fase 2b *) Landbrugsdelen Fast tilskud pr. landbrug på maks. kr til pileanlæg og maks. kr til rapport/undersøgelse Fase 3 *) Programmering Opfølgning Projektrapport Revision/regnskab Andre *) Se detaljer under pkt. 3.8 Total Samlet budget: Egenfinansiering: Tilskud fra anden side: 0 Ansøgt tilskud:

4 4 3. Projektbeskrivelse 3.1 Baggrund I Danmark er der tradition for en decentral vandforsyning, som betyder, at der i dag stadigvæk findes et stort antal almene vandværker. FVD har således et medlemstal på 2080 almene værker og med et gennemsnit på ca. 5 vandværksfolk pr. bestyrelse, i alt ca personer. Almene private vandværker forsyner ca. 42 pct. af Danmarks befolkning. Vandværkerne ledes af bestyrelser, som vælges blandt almindelige forbrugere. For at understøtte en faglig god ledelse og rekruttering i fremtiden, er der behov for implementering af et brugervenligt informationssystem, som medfører, at det bliver lettere at dele oplysninger om udviklingen i nøgletal for driften for eksempel energiforbrug og vandkvalitet. Herved kan der træffes de rigtige beslutninger om den løbende pasning af anlæg, udskiftning og dimensionering af energirigtige pumper og den korrekte indvindingsstrategi. FVD ønsker med denne ansøgning om demonstrationsprojekt at formidle eksempler på, hvordan private vandværksfolk og landmænd i et lokalsamfund kan samarbejde om rent grundvand og drikkevand. Værktøjet er bl.a. et internetbaseret informationssystem. Informationssystemet som forudsættes at være et åbent informationssystem giver både vandværksfolk og landmænd en indsigt i de mekanismer, som er vigtige for, at målet om en sikker og effektiv drift af både vandværker og landbrug kan nås. Herved opnås bæredygtighed både teknisk og kvalitetsmæssigt. De værktøjer, som hidtil er anvendt, er manuelle papirsystemer, som er svære at holde opdateret, og derfor er det også svært at dele aktuelle oplysninger. Med et åbent IT-system kan oplysninger om for eksempel analyser og andre vigtige nøgletal hele tiden være aktuelle (maks. 1-2 dage efter måleresultater foreligger). Samtidig medfører systemet, at der bliver en højere grad af dynamik og tillid indbygget, hvilket er meget væsentligt, når der skal sikres rent grundvand. Der skabes herved et gensidigt og forbedret tillidsforhold mellem producent og bruger af grundvandet. Kurser i tilstandsrapport og egenkontrol: FVD har netop opdateret sin håndbog nr. 5 version 2010 til afholdelse af kurser om tilstandsrapporter, handlingsplaner og med forslag til egenkontrol og overvågning. Herunder at de enkelte værker indfører egenkontrol for bakterier i rutinedrift samt indfører hygiejneregler, så forureninger med bakterier undgås ved reparationer m.m. Selve vandværksdriften skal ske uden alvorlige fejl og på en energimæssig/hensigtsmæssig måde. Formålet med tilstandsrapporterne er, at påpege fejl og få dem rettet. Samtidig gives instruktion i bedre egenkontrol og hygiejneregler på eget vandværk. Dette giver nærvær og aktualitet. FVD forventer, at leverandører til både de almene værker og enkeltanlæg vil støtte op om et fælles informationssystem. DVN har deltaget i udviklingen af tilstandsrapporter og handlingsplaner sammen med FVD samt udviklet et webbaseret Informationssystem, som er afprøvet hos mange vandværker, og som foreslås anvendt til demonstrationsprojektet. Systemet indeholder således allerede en væsentlig del af de funktioner, som det manuelle system har. Det foreslåede demoprojekt kan således blive designet og baseret på kendt og afprøvet teknik. Der henvises i slutningen af dette brev til nogle websteder, hvor disse eksempler kan ses. DVN arbejder med miljø- og grundvandsprojekter og har gennem de sidste 10 år udviklet værktøjer til især almene vandværker i tæt samarbejde med Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD. Landsforeningen Bæredygtig Landbrug, LBL har en stor berøringsflade til landbrugets organisationer.

5 5 LBL arbejder for at formidle informationer om bæredygtighed i dansk landbrug herunder om at indføre øget sikkerhed for en god og stabil drikkevandsforsyning fra enkeltanlæg samt indførelse af lavteknologiske metoder til biologisk omsætning af husspildevand m.m., som både miljømæssigt og økonomisk er bæredygtig for danske landmænd. Der er således overensstemmelse mellem FVD og LBL s mål om at bevare den decentrale vandforsyning gennem enkle, virksomme og helst lavteknologiske løsninger, som er let at håndtere og umiddelbart gennemskuelige og til en fornuftig pris. Bæredygtighed er derfor et generelt tema for dette demonstrationsprojekt både med hensyn til klima/co2 og energiforbrug og især vandkvalitet samt at undgå dyre løsninger i landdistrikter, som kan medføre en negativ udvikling i forhold til det skæve Danmark. Derfor har projektet også en bredere landspolitisk vinkel, idet dyre løsninger med hensyn til spildevand og rent drikkevand ofte medfører, at det bliver endnu mindre attraktivt at bosætte sig i yderdistrikterne i Danmark Formål Behovet for udbredelse af information om grundvandets og drikkevandets aktuelle tilstand og udvikling er hastigt voksende. Det gælder både lokalt og på landsplan. Formålet er gennem et nøje afgrænset demonstrationsprojekt, at give andre et eksempel på, hvordan rent drikkevand og grundvand kan dokumenteres, og sikkerheden forbedres. Lokalt: Lokalt er det de enkelte vandværksfolk, kommunens fagfolk og landmænd samt forbrugerne, som har behov for aktuel og konkret viden om tilstanden både om drikkevandskvaliteten, der levers til forbrugerne, forsyningen hos enkeltanlæggene (landmændene) og udviklingen i kildepladsens råvand. Hos vandværkerne er der tilmed behov for løbende at følge andre vigtige nøgletal for driften. Forbrugerne har behov for aktuelle e-drikkevandsdeklarationer, som automatisk opdateres i takt med nye resultater fra de obligatoriske analysekontroller. Herved skabes tillid til drikkevandet, som er baseret på målinger, og mistillid opstår ikke via rygter eller medier. De lokale forbrugere kan med et opdateret informationssystem forvisse sig om, at drikkevandskvaliteten er i orden, og hvis der skulle være overskridelser af enkelte analyseparametre, kan de i informationssystemet orientere sig om betydningen. Herved øges interessen for at drikke vand direkte fra tappehanen og spare på det dyre flaskevand. Landsplan: På landsplan er det FVD og landboforeningerne, som bør have et fælles informationssystem et styringsredskab til konkret viden om udviklingen hos medlemmerne på årsbasis både pr. kommune og på landsplan. Informationssystemet er et åbent system, og der foretages løbende og daglig opdateringer med e-handlingsplaner til vandværker, hvor der findes overskridelser eller tendenser i uheldige retninger. Fordele lokalt: Med et åbent informationssystem om drikkevand og grundvand, som er enkelt at benytte, opnås der en række fordele i lokalsamfundet, som for eksempel: Øget indsigt og gensidig tillid mellem producenter af grundvand og vandværksfolk Dette fører til større fokus på forebyggelse og uheld både hos landmænd og parcelhusejere. Information er forudsætningen for en aktiv og løbende forebyggelse mod forurening. Åbenhed gør det lettere at dele informationer (ingen koder). Større tillid hos forbrugerne om rent drikkevand forudsat at de obligatoriske analyser opdateres samtidig med, at resultaterne fra laboratorierne foreligger, og evt. ledsaget af en handlingsplan, såfremt der er eller lokaliseres en tendens til problemer med drikkevandskvaliteten. Bedre ledelse hos vandværker, bedre egenkontrol og dermed færre uheld. En generel bedre drikkevandskvalitet sikres ved en enkel og billig indsats.

6 6 Øget fokus på rent drikkevand hos enkeltanlæg/landmænd med eget forsyningsanlæg, som har betydning for både mennesker og dyr på ejendommene og øger ejendomsværdien. Vandværker med enkeltanlæg i indvindingsopland opnår en stor fordel, ved at det sikres, at enkeltanlæggene i området er i orden. Bevarelse af de lokale små enheder (forsyninger) og en styrkelse af lokalsamfundet et af goderne ved at bo på landet kan på den måde bevares. Modsat vil en centralisering af vandforsyning og spildevand gøre det dyrt at bo på landet og derfor bidrage negativt i sagen det skæve DK. På kommuneplan og landplan har systemet flere potentielle fordele: Miljøministeriet behøver ikke at pålægge kommunerne flere og fordyrende opgaver vedrørende øget kontrol, da de enkelte vandværker og landbrug sammen med deres foreninger langt hen ad vejen selv kan løse eventuelle problemer med både den aktuelle drikkevandskvalitet og den fremtidige grundvands kvalitet gennem dialog og iterative praktiske løsninger. Der opbygges netværk mellem vandråd og landboforeninger til denne opgave. Systemet indebærer, at vandværkernes bestyrelser får mere fokus på ledelse og egenkontrol gennem en læringsproces, hvor FVD-kurser og IT bliver en del af grundlaget for dokumentation af driften (igen er kodeordet åbenhed og indsigt). Hvert år kan systemet oplyse nøgletal for hvert vandværk. Data, som kommunen på sigt kan få tilsendt elektronisk, og som dermed gør arbejdet enklere for kommunen. Tiltrængt i den aktuelle sparesituation, som kommunerne står i. Detaljer for det enkelte vandværk og landbrug, som er med i ordningen, kan den enkelte sagsbehandler finde på informationssystemet. Potentialet på landsplan er, at fælles data, som vandværker og landmænd producerer og benytter, kan anvendes til meget konkret viden om drikkevandets udvikling samt udviklingen i grundvandets tilstand. Et fælles informationssystem, som styres af FVD og Landbruget, kan således benyttes til at skabe tillid til de ordninger (grøn vækst m.fl.), som alle har en fælles interesse for bliver gennemført til at sikre rent drikkevand. Indsatsplanlægningen bliver mere konkret og målrettet, hvilket medfører, at sikring af Danmarks drikkevand bliver billigere. I projektet er dog ikke medtaget muligheden for også løbende at vurdere det øvre grundvands tilstand, men hvert vandværk eller vandråd kan få udbygget med en e-tilstandsrapport for indvindingsoplande, hvor der er et behov for denne del. Se mere under 3.10 referencer. 3.3 Forventede miljømæssige effekter og vurdering af markedspotentiale De opnåede resultater vil kunne benyttes af andre kommuner og vandråd i DK samt landboforeninger og landmænd. Der er behov for eksempler og demoprojekter, hvor også politikere kan se, hvordan samarbejde mellem landmænd og vandværker, sammen med enkelt teknik (lavteknologi) og IT, kan åbne op for både billige og vedvarende løsninger og dermed et reduceret CO2 udslip på noget så basalt som vores daglige forbrug af drikkevand, samt en grøn metode til at bortskaffe husspildevandet i det åbne land. Projektet kan derfor politisk, måske give en håndsrækning til problemstillingen om det skæve DK, som aktuelt drøftes politisk. Sideløbende med projektet opbygges der således konkret viden om den reelle årsag til lukning af vandværker eller vandværksboringer og landbrugsdriften i DK henholdsvis flade- og punktkilder samt andre årsager - påvirkninger af grundvandets kvalitet for eksempel byforurening, andre punktkilder m.m. Denne del er især vigtig i den fremtidige planlægning af indsatser og planlægning af samarbejdet mellem vandværker og landmænd. FVD s faglige holdning er (jfr. håndbog nr. 5, 2010), at der ved normal landbrugsdrift ikke er problemer med opretholdelsen af rent grundvand hos de lokale vandværker. De reelle problemer har ofte vist sig at være fejl ved indvindingsanlæg og punktforureningskilder. Der kan dog i særlige situationer være et fagligt begrundet behov for at overvåge fladekildebidragene nøjere. Se mere under referencer. Andre lande - mulighed for systemeksport: Projektet, som sætter fokus på lokale samarbejder kombineret med åbenhed og et tilpasset IT-system, vil kunne eksporteres til andre lande og samtidig bidrage til samarbejder lokalt/globalt og dermed bidrage til den vigtige demokratiske proces sammen med viden, som projektet i høj grad er baseret på.

7 7 3.4 Tilskyndelsesvirkning. Formålet med projektet og de planlagte rapporter er at benytte projektet aktivt, så FVD s medlemmer bliver inspireret til at benytte samme fremgangsmåde. Mange af FVD s medlemmer er almindelige borgere uden særlig indsigt i vandværksteknik og IT. Derfor er det vigtigt for FVD at kunne vise et samlet projekt med de søgte maks. 10 vandværker i netværk under samme vandråd. Tilsvarende vil landmænd kunne hente viden og inspiration i projektet, når det drejer sig om pasning og vedligeholdelse af eget indvindingsanlæg, og hvordan punktkilder fra husspildevand og andre punktkilder på et landbrug kan omsættes med et positivt energiregnskab. Da både delprojekt vandværker og landbrug har en gensidig positiv virkning på vandmiljø og drikkevandets kvalitet, er det FVD s holdning, at demonstrationsprojektet må have interesse også hos kommunens fagfolk og politikere både på landsplan og lokalt i kommunerne. Tilskyndelsesvirkningen vurderes derfor som meget stor på landsplan i forhold til den ansøgte projektsum. Hertil kommer mulighederne for systemeksport til udlandet, som dog ikke for nærværende er beskrevet i projektet. 3.5 Projekt forløb og indhold Arbejdsmetoden i korthed. I samarbejde mellem FVD og Landforeningen Bæredygtig Landbrug (LBL) udvælges en kommune og et vandråd, hvor maks. 10 samarbejdende vandværker får tilbud om deltagelse i projektet. Sammen med det lokale vandråd afholdes et indledende møde med de vandværker, som er medlem, og som er potentielt interesseret i at deltage i demonstrationsprojektet. Vandværkerne får tilbudt en pakkeløsning, som består af følgende: 1. Deltagelse i kursusaften om tilstandsrapport og handlingsplan ud fra den foreliggende og netop nyopdaterede kursushåndbog nr. 5 version 2010 (reference 1). 2. Der tilbydes opsætning af teknisk hjemmeside og informationssystem til hvert vandværk (reference 2). 3. Hvert vandværk får sit anlæg gennemgået, og der udarbejdes en tilstandsrapport og handlingsplan med fokus på at sikre og dokumentere rent drikkevand og energibesparelser (reference 3). 4. Der følges op med et møde med hver bestyrelse, hvor der fremlægges en handlingsplan med økonomiberegning på tilbagebetalingstiden for diverse investeringer i for eksempel nye lavenergipumper og ny indvindingsstrategi samt andre opgaver, som kan medføre øget drikkevandssikkerhed, mindre vandforbrug samt mindre strømforbrug pr. kubikmeter. 5. Vandværket kan herefter meddele sine forbrugere resultatet og deres beslutninger på sædvanlig demokratisk vis, og det vil fremover løbende være muligt at tilbyde den elektronisk deklaration af det lokale drikkevand et modul som kan vises via vandværkets forbrugerhjemmeside (reference 4), eller direkte via informationssystemet. 6. Der vises i samme informationssystem, hvordan vandforbrug, svind, strømforbrug pr. m³ vand samt evt. andre nøgletal for driften pr. år har udviklet sig om muligt 5 år tilbage i tiden og fremadrettet ved hjælp af grafer. 7. Hvert vandværk får tilbudt startpakke for egenkontrol for bakterier og med instruktioner. 8. Hvert vandværk får tilbudt et abonnement for løbende opdatering med analyseovervågning m.m. efter aftalte takster med FVD. Sideløbende kører landbrugsprojektet: Sammen med kommunen, FVD, den lokale landboforening og landsforeningen Bæredygtigt Landbrug samt Center for Recirkulering & DVN (styregruppen) udvælges et antal landbrug. Der udvælges landbrug, som har egen vandforsyning og/eller ikke tilsluttet offentlig kloak, og som helst skal være beliggende i OSD-områder eller befinde sig i indvindingsoplande til nuværende eller fremtidige indvindingsområder til almen vandforsyninger. Landmændene får tilbudt en pakkeløsning, som består af følgende: 1. Landbrugenes vandforsyning og for eksempel markvandingsboring/anlæg gennemgås, og der udarbejdes en kort tilstandsrapport og handlingsplan for enkeltanlæg. 2. Rapporten sætter fokus på drikkevandskvalitet, energibesparelse og forsyningssikkerhed.

8 8 3. Rapport og udvalgte data lægges på den tekniske hjemmeside (reference 5). 4. Der tilbydes i rapporten et design af ny spildevandsløsning med pilerensningsanlæg frem for den nuværende (nedsivning eller udledning til grøft o. lign.). Formålet er at vise og dokumentere, at ejendommens spildevand kan omsættes til piletræ og benyttes til vedvarende energi. Denne del af demo-projektet har betydning for miljøministeriets udmeldinger til kommunernes vandplaner vedrørende metoder til løsning af punktkildeforureninger af vandløb og grundvand. Metoden passer godt med ønsket om CO2-neutrale løsninger, og det forventes, at den kendte metode kan vise, at der tilmed er en betydelig miljøgevinst både på CO2-regnskabet og forureningsmæssigt, da al spildevand bliver omsat i rodzonen til træstof. 5. Hver deltager (landbrug) får tilbudt testudstyr til årlig måling af bakterier i abonnement samt årlig opdatering af informationssystemet, efter takster som er aftalt med LBL 3.6 Formidling og brug af informationssystem. FVD og LBL står for formidling af demonstrationsprojektet og resultater ud til deres medlemmer og andre organisationer, som kan inspireres af demonstrationsprojektet. Projektet og resultater beskrives i en samlet projektrapport, og detaljer kan ses på diverse hjemmeside, jfr. noter under punkt Vandværksprojektet afsluttes ved, at FVD og Landbruget udarbejder en statusrapport om demoprojektet, og rapporten fremsendes til alle kommuner, alle vandråd og relevante styrelser. Rapporten er samtidig en dokumentation overfor miljøministeriet. Der vil blive lavet en særlig hjemmeside for projektet, og det vil være muligt i de kommende år, at følge nøgletal fra deltagerne. Den nedsatte projektgruppe aftaler og definere nærmere regler for, hvordan informationer om grundvand og drikkevandskvalitet hos FVD-medlemmer kan vises på års-niveau, som gennemsnitstal kombineret med forbrug m.m., så FVD og Dansk Landbrug kan få aktuel viden om udvikling i grundvandskvalitet fra medlemmernes aktuelle igangværende indvindingsboringer og den leverede drikkevandskvalitet i første omgang ud fra de ca FVD-medlemmer. Oversigter - som kan gives på kommune- og landplan. FVD og Dansk Landbrug v/lbl tager initiativ til, at informationssystemet benyttes at de respektive medlemmer og holdes opdateret, så informationssystemet løbende kan benyttes af flest mulige medlemmer både fælles- og enkeltanlæg i en aftalt abonnementsordning - og med et fælles takstblad herfor. Forbrugerne. På den måde vil informationssystemet også kunne anvendes af forbrugere, både fælles vandværksdrikkevand og drikkevand fra enkeltanlæg. Informationssystemet udvides løbende med forklaringer eller såkaldte i -knapper, så selv ikke fagfolk kan bruge systemet og få mere nyttig viden om vand. 3.7 Projektorganisation og kvalitetssikring. FVD nedsætter en projekt- og styregruppe. FVD står for ansøgning og projektledelse sammen med DVN og DL. FVD står for den administrative og økonomiske styring af projektet. FVD og den nedsatte projektgruppe står for kvalitetssikring af projektet. 3.8 Uddybet budget Som beskrevet har FVD netop gennemført opdatering af håndbog nr. 5 version 2010, som er planlagt til anvendelse ved kurser på landplan fra efteråret Formålet med håndbogen er at give FVD-medlemmer et moderne ledelsesværktøj. Demonstrationsprojektet vil være en væsentlig kiksstarter til at få især de små og mellemstore vandværker til at gennemføre en bedre og mere synlig ledelse herunder bedre dokumentation og øge sikkerheden for rent drikkevand. Oveni vil projektet sætte fokus på bedre energiudnyttelse og billigere metoder til uskadeliggørelse af punktforureningskilder samt generelt at få rettet fejl ved anlæg, som FVD anser for de største trusler mod grundvandsforurening og dermed truslen mod den decentrale vandforsyning.

9 9 For at gøre budgettet overskueligt og enkelt at administrere og dokumentere overfor både FVD (internt) og miljøministeriet, har FVD valgt at opstille 3 projektfaser. Den indledende fase er 100 pct. selvfinansieret, mens fase 2 afholdes som eksterne udgifter (med faste maksimale tilskudsbeløb hos de enkelte vandværker og landbrug, som indgår i projektet) og endelig i fase 3 søges om 100 pct. tilskud. FVD søger om en bevilling af en støtteramme for hvert deltagende anlæg, således at egenfinansiering mindst bliver på 50 pct. FVD har aftale med DVN om timetakster herunder timetakster /IT-klip for efterfølgende opdateringer af informationssystemet. DVN stiller informationssystemet til rådighed for FVD og LBL som et åbent system, som alle medlemmer og leverandører kan benytte. Der betales kun for medgået tid efter aftalte takster. I bilag 3 ses prisaftale samt typiske prisniveauer for tilstandsrapport. LBL har tilsvarende aftale med CfR om timetakster og enhedspriser for projektering og udførelse af pilerensningsanlæg. I bilag 1 og 2 er der givet priseksempler på pileanlæg hhv. åbne og lukkede systemer. Hver enkelt anlæg skal designes, og der gives tilbud individuelt efter de lokale forhold samt eksisterende tanke m.m. Fase 1: Forprojekt 100 pct. selvfinansiering. Ansøgning. FVD og LBL udvælger en kommune og et eksisterende vandråd. Der afholdes kursus med de potentielle deltagere (vandværksbestyrelser, landboforening, landmænd), hvor FVDhåndbog nr. 5 lægges til grund sammen med materiale om pilerensning fra Center for Recirkulering. Deltagere betaler selv for kursusdeltagelse. Under samme kursus får deltagerne også en gennemgang af demo-projektets formål og indhold samt tilbud om deltagelse af op til 10 fællesanlæg og 10 landbrug. Formålet med fase 1 er således, at få tilsagn fra den valgte kommune og de vandværker og landbrug som efterfølgende vurderes af projektgruppen. Projektgruppen (styregruppen) udvælger herefter de endelige deltagere, og der afholdes et nyt møde med de tilmeldte, eller der afholdes endnu et kursus med et andet vandråd/kommune, hvis 1. runde ikke giver et tilfredsstillende resultat. Fase 2a: Vandværker minimum 50 pct. selvfinansiering og maksimum 50 pct. støtte maks. projektsum kr eller maks. kr i støtte pr. vandværk. Anlæg gennemgås af DVN og der udarbejdes en tilstandsrapport for hvert vandværk ud fra de retningslinier, som er beskrevet i FVD håndbog nr. 5, version Hvert vandværk lærer selv at udføre egenkontrol for bakterier og andre vigtige fysiske egenkontroller om forebyggelse, driftstilstand på eget anlæg samt får forslag til hygiejneregler for værket. Hvert delprojekt afsluttes med et møde med bestyrelsen og driftsleder/vandværks-passer, som efterfølgende står for implementering af egenkontrol og rette fejl ved anlæg m.m. Der er i referencer givet eksempler. Hvert vandværk forudsættes at iværksætte arbejder, som kan afhjælpe akutte fejl ved anlæg med 100 pct. egenfinansiering. Vandværkets analyser og andre stam-/årsdata m.m. opsættes i informationssystemet. Endelig forefindes alle rapporter og data på informationssystemet klar til brug ved den videre daglige drift og til støtte for vandværkets videre dokumentation af rent drikkevand samt en stabil og god teknisk drift. Fase 2b: Landbrug minimum 50 pct. selvfinansiering og maksimum. 50 pct. støtte maks. projektsum kr eller maks. kr i støtte pr. landbrug. De maks. 10 valgte landbrug gennemgås af CfR og DVN.

10 10 DVN tager sig af den generelle tilstandsrapport for enkeltforsyningsanlæg og evt. markvandingsanlæg. CfR tager sig af punktkilder og giver forslag til etablering af pileanlæg til løsning af den nuværende bortskaffelse af husspildevand. Evt. andre punktkilder kan der også gives forslag til i rapporten. Rapporten opsættes i informationssystemet sammen med nøgletal for vandkvalitet og enkeltanlæggets tekniske data. Her indgår også husspildevand og evt. andre punktkilder, som kan have betydning for eget drikkevand og grundvandsressourcen samt overfladevand. Se eksempel under referencer. CfR gennemgår i detaljer nuværende bortskaffelse af husspildevandet og evt. andre afløb og giver forslag til pileanlæg, som kan omsætte spildevandet til træstof, som f.eks. kan omsættes til flis til opvarmning samt redegør for det forbedrede CO2-regnskab ved indførelse af disse anlæg. Ejer får afslutningsvis et tilbud om ændret anlæg med et maks. tilskud jfr. budget og forudsætninger for tildeling af tilskud til demoprojekt. Det forudsættes, at kommunen meddeler tilladelse til etablering af pileanlægget. Der afsættes kr til pakkeløsning - undersøgelser og tilstandsrapport og projektforslag /tilbud om pileanlæg med maksimalt tilskud på kr pr. landbrug. Landbrug som ønsker at gøre brug af tilbud til etablering af pileanlæg får tildelt maksimum kr. fra den opnåede tilskudspulje. Fase 3: Fællesrapport om projektet. Programmering, rapport, opfølgning samt regnskab og revision projektsum kr , der søges 100 pct. finansiering. Projektet afrapporteres løbende via informationssystemet. FVD og LBL afslutter med en fællesrapport, som hver part offentliggør på deres egen hjemmesider samt i artikelform i deres respektive medlemsblade. Informationssystemet programmeres og opdateres, så systemet kan give de kommune- og landsoversigter til FVD og LBL, som er beskrevet tidligere i ansøgningen. FVD og LBL udsender samlet en pressemeddelelse, som også udsendes til alle kommunernes tekniske forvaltninger, vandråd og grundvandsråd. På den måde kan rapporten bidrage til at præge de fremtidige beslutninger om sikring af rent drikkevand og grundvand på lokalplan og på landsplan. Rapporten indeholder holdninger til sikring af rent drikkevand og grundvand, oversigter på kommune- og landsplan fra informationssystemet samt henvisninger til de deltagende vandværker og enkeltanlæg s rapporter, som ligger i selve informationssystemet. På den måde bliver det enklere for FVD at opsætte den færdige rapport og henvise til dokumentation for udført arbejde og resultater, da deltagerne hver især skal udfylde og rapportere evalueringsskema for projektet. Her vil det bl.a. fremgå, hvilke fejl og ændringer der er eller planlægges gennemført, som følge af deltagelsen i projektet. Når projektet er afsluttet, drøfter FVD og LBL, om projektet kan være egnet til systemeksport (i første omgang evt. med kontakt til søsterorganisationer i Norden).

11 Tidsplan Projektet gennemføres i efteråret 2010 (fra september til december 2010). Fase 1: Forprojekt Udføres i september 2010 Fase 2: Projektfasen Vandværker, Landbrug ca. 2 måneder oktober/november Fase 3: ca. 1 måned december Projektet afrapporteres løbende via informationssystemet. FVD og LBL afslutter med en fællesrapport, som hver part offentliggør i deres respektive medlemsblade og på egne website. Projektet afsluttes ultimo 2010 med opsamling på manglende udførte arbejder ifølge projektplanen i foråret 2011 for eksempel pilerensningsanlæg og andre opgaver på enkeltanlæg og vandværker ifølge tilstandsrapporten Andre oplysninger, referencer. Uddybende noter og muligheder for at finde flere oplysninger: 1) Håndbog nr. 5, Tilstandsrapport og handlingsplan et ledelsessystem - se 2) og 3) Eksempler ses på - tilstandsrapport vandværker og enkeltanlæg og tilhørende IT-system (mulighed for e-tilstandsrapport). 4) IT-systemet gør det muligt løbende at vise den aktuelle drikkevandsdeklaration, se også eksempel på forbrugerhjemmesider på 5) På under produkter og enkeltanlæg kan der ses eksempel på e-tilstandsrapport 6) Note og behov for udvidet indsatssamarbejde. I særligt sårbare grundvandsområder (manglende naturlige lerlag kombineret med intensiv landbrugsdrift) kan der være et behov for et særligt IT-overvågningssystem for løbende at følge fladekilder og en behovsstyret (iterativ) løsningsmodel, som kan veksle mellem konkrete målinger og beregninger ud fra landbruges årlige indberetninger. Her er det så lagt op til åbenhed om de konkrete data og udvikling, lagt ud på Internettet, så alle parter kan følge med og dermed øges tilliden. Denne udvidede del indgår ikke i nærværende demonstrationsprojekt, men der kan udvides med denne overbygning, hvis der er et behov. Projektgruppen vil som en del af afrapportering se på muligheden for at udvide informationsprojektet med overvågning af det nydannede grundvand. Læs mere om projekt DAVIS og eksempler med Brovst, Aabybro og Samsø-projekt på Bilag Pilerensning i det åbne land 1.åbne anlæg 2.lukkede anlæg Tilstandsrapporter og informationssystem 3. Prisaftale med FVD/LBL m.fl. og beskrivelser.

12 Forudsætninger om tilgængelige data fra GEUS: Programmering af informationssystem samt overførsel af analysedata (drikkevand/grundvand) fra FVD-medlemmer m.m. fra GEUS til informationssystemet. Data forudsættes tilgængelige, hvilket er afprøvet, men FVD vil sikre sig, at dette gælder under og efter demoprojektet. Den nedsatte styregruppe for projektet stiller detaljerede krav til informationssystemet (programmering ud over det som systemet p.t. kan) for eksempel foreslås at systemet kan levere årsdata for vandkvalitet, mængder og pct. af kommunens samlede drikkevandsmængde samt de samme tal gældende på landsplan. På den måde kan FVD og LBL få en aktuel statistisk oversigt pr. kommune og på landsplan herunder formentlig konkret viden om årsagen til FVD-medlemmernes evt. lukning af indvindingsboringer samt udvikling i nitrat, pesticider, arsen, nikkel og biologiske parametre m.fl. De medlemmer, som ikke ønsker, at deres data er synlige på informationssystemet kan indgå, men som skjulte data, hvilket aftales. Afgrænses til FVD-medlemmer for ikke at skabe problemer i forhold til de forsyninger, som ikke er medlem hos FVD. FVD udarbejder til projektet elektroniske datalister med de 2080 medlemmer med relevante data, så de enkelte medlemmer let kan informeres, kontaktes for evt. tekniske spørgsmål, og så data fra GEUS kan udtrækkes pr. medlem til informationssystemet. FVD vil senere tilbyde andre foreninger at deltage. Efter projektet får alle deltagere og medlemmer tilbudt, at systemet løbende opdateres med aktuelle nye analysedata fra dag til dag. Dem, som ikke ønsker denne service i abonnement, slettes eller holdes skjult i systemet. 12