Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden"

Transkript

1 Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, er regnesvage og har meget ringe IT-færdigheder. Generelt hænger færdighedsniveauet sammen med alder således, at andelen med ringe færdigheder stiger med alderen. Færdighedsniveauet hænger derudover sammen med uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, køn og indvandrestatus. Baggrund og nationale færdigheder I perioden blev der gennemført en stor national undersøgelse af danskernes læse-, regne- og IT-færdigheder kaldet PIAAC (Programme for the International Assessment of Adult Competencies). SFI har udført undersøgelsen i Danmark af de åriges kompetencer og har i oktober 2013 udgivet rapporten: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. I denne minianalyse fokuserer vi på, hvordan læse-, regne og ITfærdighederne er blandt borgerne i Region Hovedstaden. Læsning, regning, og IT-færdigheder er vigtige, fordi de er centrale for: Samfundets produktivitet, velstand og internationale konkurrenceevne, Den enkeltes forudsætninger for studie- og erhvervsrettet uddannelse, eller anden kompetenceudvikling, fx voksen- og efteruddannelse, samt for deltagelsen i samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet. 1

2 Rapporten viser, at de åriges læsefærdigheder i Danmark er ringere end ved sidste måling i Dette fald kan have flere årsager; for det første er andelen af indvandrere og efterkommere, og for det andet er beskæftigelsesfrekvensen mindre i 2011/12 end i 1998, og det at være i beskæftigelse har ligesom sproglig baggrund stor indflydelse på færdighedsniveauet. For det tredje læses der generelt mindre i dag end for 15 år siden. Region Hovedstaden har bedt SFI om at udregne de regionale tal for Region Hovedstaden for de tre færdigheder og resultaterne viste bl.a. at: Læsefærdighedsscoren er 278,7 i regionen mod landsgennemsnittet på 270,8. Det danske landsgennemsnit ligger klart under niveauet i Finland, Sverige og Norge, hvor Norge har det laveste gennemsnit. Regnefærdighedsscoren er 286,0 i regionen mod landsgennemsnittet på 278,3. Det danske landsgennemsnit svarer til niveauet i Norge men ligger under niveauet i både Finland og Sverige. IT-færdighedsscoren er 289,3 i regionen mod landsgennemsnittet på 281,1. Det danske landsgennemsnit ligger under niveauerne i både Finland og Sverige samt Norge. Der er en generel sammenhæng mellem alder og færdighedsniveau, sådan at færdighedsniveauet falder jo ældre aldersgrupper man ser på. Det skyldes højst sandsynligt både, at uddannelsesniveauet generelt har været stigende for hver generation, og at evner og motivation for at lære nyt generelt falder med alderen. PIAAC undersøgelsen viser, at mænd generelt har højere regnefærdigheder end kvinder, og at der er mindre forskelle blandt kønnene hvad angår læsefærdigheder. Endvidere har indvandrere fra ikke-vestlige lande klart ringere færdigheder end personer med dansk oprindelse. Men jo yngre indvandrerne har været da de kom til landet, jo bedre færdigheder har de, ligesom opholdstid og sprog der bliver talt i hjemmet, har betydning. Faktorer såsom deltagelse i kurser, fx voksen- og efteruddannelse, arbejdsmarkedsstatus, helbred og sociale baggrund har også indflydelse på det generelle færdighedsniveau. Personer med ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden Læsefærdigheder er i henhold til SFI s analyse evnen til at forstå, vurdere og bruge og benytte skrevne tekster med hensyn til at deltage i samfundslivet, opnå personlige mål og udvikle viden og forståelse. I PIAAC-undersøgelse vurderes færdighederne på 2

3 en skala på 0 til 500, og inddeles derefter i kategorier efter færdighedsniveau fra niveau 0 til niveau 5. I gruppen "Ej score" findes de, som ikke har tilstrækkeligt kendskab til det danske sprog til at kunne gennemføre testen. I denne minianalyse beskrives gruppen med meget ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden, det vil sige, dem der har scoret under 226, og derfor befinder sig på niveau 0 og 1. Antal og andel læsesvage i Region Hovedstaden Der er på landsplan 15,8 pct. læsesvage i aldersgruppen år. I Region Hovedstaden er 12, 6 pct. af befolkningsgruppen læsesvage. Tallet dækker over at der ca. er læsesvage i Danmark, hvor hver fjerde - dvs bor i Region Hovedstaden. For Region Hovedstaden svarer det til, at hver 8. borger (12,6 pct.) har meget ringe læsefærdigheder (Tabel 1). Tabel 1. Befolkningen i Region Hovedstadens læsefærdigheder 1 Færdigheds-score Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 0, , , , , /5 14, I alt 100, Hvem er personerne med ringe læsefærdigheder i Region Hovedstaden? PIAAC-undersøgelsen viser, at både køn, uddannelsesbaggrund og indvandrerstatus her indflydelse på læsefærdighederne (Tabel 2). Køn: Der er flere mænd end kvinder, som er læsesvage. De læsesvage mænd udgør ca. 55 pct. af alle læsesvage. 13,9 pct. af mændene er læsesvage og 11,4 pct. af kvinderne. 1 Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed, således at et skøn over andelen af læsesvage med score 0-1 i Region Hovedstaden kan svinge med 1,8 procentpoint (dvs. +/ personer). 3

4 Herkomst: De fleste læsesvage i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af læsesvage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er stor. 57 pct. af de læsesvage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Ca. 8 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund er læsesvage mod 39,5 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. Tabel 2: Læsefærdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder i Region Hovedstaden Antal læsesvage Andel af alle læsesvage Andel læsesvage af befolkningen 2 Mænd ,7 13,9 (2,9) Kvinder ,3 11,4 (2,2) Ikke-indvandrer ,9 8,3 (1,9) Indvandrer ,1 39,5 (4,8) Grundskole ,3 26,9 (6,4) Student mv ,0 6,0 (3,4) Erhvervsuddannelse ,4 18,3 (4,8) Videregående udd.* ,0 5,9 (1,5) Uoplyst 248 0, år ,4 8,9 (3,7) år ,7 10,5 (3,0) år ,5 8,0 (3,0) år ,9 14,6 (5,1) år ,4 21,6 (4,2) Uddannelse: Der er nogenlunde lige mange læsesvage med og uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld viser undersøgelsen også at andelen af læsesvage generelt er høj både blandt de ufaglærte kun med grundskole og de erhvervsuddannede. I disse grupper er andelen af læsesvage tre til fire gange større end i grupperne, som har enten studentereksamen eller videregående uddannelse: Over 52 pct. af de læsesvage har en erhvervskompetencegivende uddannelse mod de ca. 47 pct. læsesvage som er ufaglærte. Ca. 27 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte 2 Procenttallet i parentes angiver usikkerheden. 4

5 uddannelse er læsesvage Ca. 18 pct. af de erhvervsfagligt uddannede er læsesvage Ca. 6 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er læsesvage. Alder: Der er næsten dobbelt så mange læsesvage i aldersgrupperne over 45 år (80.547) som i aldersgrupperne under 34 år (41.603). I befolkningen over 55 år har over 21 pct. læsevanskeligheder mod ca. 9 pct. i aldersgruppen under 24 år. Personer med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden Regnefærdigheder er evnen til at finde, bruge, fortolke og formidle matematikholdige informationer og pointer med henblik på, at kunne give sig i kast med og mestre matematikholdige krav i en række situationer i voksenlivet. Tabel 3. Region Hovedstadens befolknings regnefærdigheder 3 Færdigheds-score Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 0, , , , , /5 21, I alt I denne analyse beskrives gruppen med meget ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden, det vil sige, dem der har scoret under 226, og derfor befinder sig på niveau 0 og 1. Antal og andel regnesvage i Region Hovedstaden Der på landsplan er 14,3 pct. regnesvage i aldersgruppen år. Tilsvarende er 11,8 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden regnesvage, disse tal svarer til henholdsvis (landsplan) og personer (i regionen). For Region 3 Resultatet er behæftet med en vis usikkerhed, således at et skøn over andelen af regnesvage med score 0-1 i Region Hovedstaden kan svinge med 1,8 procentpoint (dvs. +/ personer). 5

6 Hovedstaden svarer det til, at næsten hver 8. borger (11,8 pct.) har meget ringe regnefærdigheder (tabel 4) Hvem er personerne med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden? Tabel 4 indeholder SFI s estimat over personer med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden opgjort efter køn, herkomst, uddannelse og alder. Tabellen viser at: Køn: Der er flere kvinder end mænd med ringe regnefærdigheder. Kvinder med ringe regnefærdigheder udgør ca. 53 pct. af alle regnesvage. 12,5 pct. af kvinderne i Region Hovedstaden har ringe regnefærdigheder mod 11,2 pct. af mændene. Herkomst: De fleste med ringe regnefærdigheder i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af regnesvage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er et markant større end andelen i gruppen, som ikke er indvandrere. Knapt 60 pct. af de regnesvage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Ca.8 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund har ringe regnefærdigheder mod 34,5 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. Uddannelse: Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse har ringere regnefærdigheder end andre. Andelen af regnesvage med en grundskole som højest gennemførte uddannelse er dobbelt så stor end hos dem med erhvervsuddannelse, og fire gange større end hos dem, der har enten studentereksamen eller videregående uddannelse. Ca. 48 pct. af alle med ringe regnefærdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De ufaglærte udgør over 51 pct. Over 27 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte uddannelse har ringe regnefærdigheder Over 14 pct. af de erhvervsfagligt uddannede har ringe regnefærdigheder Ca. 6 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er regnesvage. Alder: Halvdelen af alle med ringe regnefærdigheder er over 45 år ( personer). Der er lige mange - over 13 pct. af befolkningsgrupperne mellem hhv. 16 og 24 år og mellem 45 og 54 år, der har ringe regnefærdigheder. I befolkningsgruppen over 55 år har ca. 17 pct. regnevanskeligheder mod under 7 pct. i aldersgruppen mellem 35 og 44 år. 6

7 Tabel 4: Regnefærdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder Region Hovedstaden Antal regnesvage Andel af alle regnesvage Andel regnesvage af befolkningen4 Mænd ,9 11,2 (2,7) Kvinder ,1 12,5 (2,2) Ikke-indvandrer ,8 8,2 (1,9) Indvandrer ,2 34,5 (5,3) Grundskole ,9 27,4 (6,1) Student mv ,6 6,2 (3,3) Erhvervsuddannelse ,9 14,6 (4,5) Videregående udd ,4 5,7 (1,5) Uoplyst 220 0, år ,0 13,5 (5,2) år ,4 10,2 (2,9) år ,7 6,6 (2,8) år ,4 13,4 (4,5) år ,5 16,7 (3,8) Personer med ringe it-færdigheder i Region Hovedstaden Færdigheder i problemløsning med IT er i henhold til SFI s analyse evnen til at bruge digitale teknologier, kommunikationsredskaber og netværk mhp. at finde og vurdere information, kommunikere med andre mennesker og udføre konkrete opgaver. I denne analyse beskrives gruppen med meget ringe færdigheder i problemløsning med IT i Region Hovedstaden, det vil sige dem, der har scoret under 240. I analysen af IT-færdigheder er de respondenter uden score medtaget (i modsætning til ovenfor ved læse- og regnefærdigheder), da årsagen til ingen score er, at personer i denne kategori ingen erfaring havde med computere, f.eks. ikke havde evne til at bruge mus eller at bladre på en hjemmeside. 4 Procenttallet i parentes angiver usikkerheden. 7

8 Tabel 5 Region Hovedstadens befolknings IT-færdigheder Færdighedsscore Niveau Procent Ca. antal personer Ej score Udenfor 12, , , , , I alt 99, Antal og andel med svage IT-færdigheder i Region Hovedstaden Der på landsplan er 28,4 pct. med ringe færdigheder til problemløsning med IT i aldersgruppen Tilsvarende har 23,3 pct. af befolkningen i Region Hovedstaden ringe færdigheder til problemløsning med IT. Dette svarer til hvor bor i Region Hovedstaden. Hver fjerde med ringe it-færdigheder i Danmark, bor således i Region Hovedstaden (Tabel 5). Hvem er personerne med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden? Tabel 9 indeholder SFI s estimat over personer med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden opgjort efter køn, herkomst, uddannelse og alder. Tabellen viser generelt at (Tabel 6): Køn: Der er flere mænd end kvinder med ringe IT-færdigheder. Mænd med ringe IT-færdigheder udgør ca. 53 pct. af alle IT-svage. Knapt hver fjerde af alle mænd mod lidt over hver femte af alle kvinder i Region Hovedstaden har ringe IT-færdigheder. Herkomst: De fleste med ringe IT-færdigheder i Region Hovedstaden har ikke indvandrerbaggrund, men andelen af IT-svage indvandrere opgjort i forhold til alle indvandrere er et markant større end andelen i gruppen, som ikke er indvandrere. Over 64 pct. af de it-svage i Region Hovedstaden er ikke indvandrere. Over 17 pct. af befolkningen uden indvandrerbaggrund har ringe ITfærdigheder mod ca. 58 pct. af befolkningen med indvandrerbaggrund. 8

9 Tabel 6: IT-færdigheder efter køn, herkomst, uddannelse, alder Region Hovedstaden Antal itsvage Andel af alle itsvage Andel it-svage af befolkningen Mænd ,9 24,7 Kvinder ,1 21,8 Indvandrer ,7 58,2 Ikke-indvandrer ,3 17,5 Grundskole ,3 39,0 Student mv ,4 13,6 Erhvervsuddannelse ,7 34,4 Videregående udd ,5 13,3 Uoplyst , år ,5 12, år ,1 18, år ,4 14, år ,7 28, år ,3 42,4 Uddannelse: Flertallet med ringe IT-færdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men andelen af IT-svage med grundskole som højest gennemførte uddannelse er dog over tre hhv. over to gange større end i grupperne med studentereksamen eller videregående uddannelse. Ca. 57 pct. af alle med ringe it-færdigheder har en erhvervskompetencegivende uddannelse. De ufaglærte udgør ca. 40 pct. 39 pct. af de ufaglærte med grundskole som højest gennemførte uddannelse har ringe it-færdigheder Over 34 pct. af de erhvervsfagligt uddannede har ringe it-færdigheder Over 13 pct. af grupperne med enten studentereksamen eller videregående uddannelse er læsesvage. Alder: 60 pct. af alle med ringe IT-færdigheder er over 45 år mod 9,5 pct. i aldersgruppen under 24 år. Af alle i befolkningsgruppen over 55 år har over 42 pct. itvanskeligheder mod under 12 pct. af alle i aldersgruppen under 24 år. 9

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001 Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet af Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen AKF Forlaget August 1 2 Forord I udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN 13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD FÆRDIGHEDER

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse

Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst

Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst 30. oktober 2006 J.nr. 2773 tpj/meg/jp 33145949 70 e-mail tpj@akf.dk Akf working paper Læsefærdigheder, arbejdsmarked og indkomst Mette Gørtz Torben Pilegaard Jensen L:\TEKST\FORLAG\TPJ\2773 3F\working

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Danskernes læse-regne-færdigheder udvalgte resultater

Danskernes læse-regne-færdigheder udvalgte resultater Danskernes læse-regne-færdigheder udvalgte resultater af Torben Pilegaard Jensen Anders Holm Angelo Andersen Søren Hastrup Marie Bruvik Heinskov John E. Jacobsen AKF Forlaget Januar 2000 1 Forord Med denne

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK

UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK 18. april 2005 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDDANNELSESNIVEAU OG -UDVIKLING I DANMARK Det er i høj grad gennem en stadig bedre uddannet og mere innovativ arbejdsstyrke, at det danske samfund skal få del

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere