Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om... Del 2. Frank Nasser 2006-2007"

Transkript

1 Alt hvad du nogensinde ha ønsket at vide om... VEKTORER Del 2 Fank Nasse

2 Indledning Vi skal i denne lille note gennemgå det basale teoi om vektoe i planen og i ummet. Stoffet e pæcis det samme som i ande læebøge, men tilgangsvinklen e temmeligt foskellig, idet de e bugt meget mee enkle definitione end den taditionelle, hvo en vekto definees som en ækvivalensklasse af pile modulo tanslatione. Notene indeholde kun det tøe stof, dvs. definitione, sætninge og enkelte eksemple. Alle eksemple på paktiske anvendelse af vektoegning, heunde pikpodukt, kydspodukt og skæinge mellem plane og linje, e fotsat at finde andetsteds. Denne sidste halvdel af notene indeholde teoien om punkte og vektoe i det tedimensionelle koodinatsystem, også kendt som ummet. Teksten indeholde to figue de høfligt e lånt fa nogle undevisningsnotate, begået af Maie Dehnfeld, Mads Hansen og Daniel Schäfe fa Mat A-holdet

3 Indhold Indhold 3 1. Tedimensionale punkte 4 2. Tedimensionale vektoe 7 3. Indtegning af vektoe 9 4. Længde af en vekto Sælige vektoe, stedvektoe Regning med vektoe Geometisk tolkning Regning med vektoe Geometisk tolkning Regning med vektoe Rette linje i ummet Plane i ummet

4 1. Tedimensionale punkte Vi benytte notationen: R 3 = {(x, y,z) x,y,z " R} til at betegne det tedimensionale koodinatsystem. - Altså mængden af alle punkte (x,y,z), hvo x, y og z e eelle tal. De te tal kaldes punktets koodinate. Bemæk det lille 3-tal fooven i R 3. Man læse det som R-te, og ikke som R i tedje. Nå vi tænke på det tedimensionale koodinatsystem, state vi med at tænkte på det specielle punkt (0,0,0), også kaldet oigo. Deefte tænke vi på de te akse, x-aksen (de punkte hvo y- koodinaten og z-koodinaten e nul), y-aksen og z-aksen. Vi foestille os disse te akse tegnet vinkelet på hinanden i det tedimensionale um. Det se ud som vist nedenfo, nå man tegne det: (Man foestille sig venligst at x-aksen stitte udad, vinkelet på både y- og z-aksen.) Bemæk at man altid tegne de te akse efte højehåndseglen, altså sådan at man kan lægge tommel-, pege- og langefinge på høje hånd langs med henholdsvis x-, y- og z-aksen. Desuden e det tadition at tegne z-aksen opad. Nu tænke vi på et geneelt punkt (x,y,z) som det punkt i ummet, de ligge x ude af x-aksen, y ude af y-aksen og z oppe af z-aksen. Nå man tegne et punkt i det tedimentionelle koodinatsystem, e det en god ide at tegne nogle hjælpelinje, som e paallelle med enten x-, y- elle z-aksen. Dette e antydet på tegningen nedenfo, hvo punktet (5,-1,8) e aftegnet. (Dehnfeld, Hansen, Schäfe 2005)

5 Punkte i det tedimensionale koodinatsystem kaldes ofte P, Q, R elle ande stoe bogstave. Man skive fo eksempel: P=(3,-1,8). Bemæk at nogle læee af ukendte åsage undlade at skive lighedstegnet. I det tedimensionelle um e de ydeligee te inteessante delmængde, nemlig de punkte, hvo x-koodinaten e nul, også kendt som yz-planen, de punkte, hvo y-koodinaten e nul, også kendt som xz-planen og de punkte, hvo z-koodinaten e nul, også kendt som xy-planen. Ligesom de to akse dele planen ind i fie kvadante, således dele de te koodinatplane ummet ind i otte såkaldte oktante. De e vedtaget en måde at nummeee disse oktante på, men da ingen alligevel kan huske dette, vil vi ikke snakke mee om det. :) Sætning 1 (afstandsfomlen i ummet) Hvis P = (x 1,y 1,z 1 ) og Q = (x 2,y 2,z 2 ) e to punkte i ummet, så e afstanden mellem dem (altså længden af det ette linjestykke mellem dem) givet ved: PQ = (x 2 " x 1 ) 2 + (y 2 " y 1 ) 2 + (z 2 " z 1 ) 2 Bevis Betagt tegningen (Dehnfeld, Hansen, Schäfe 2005): - 5 -

6 På denne tegning, ha punktene E og F begge z-koodinat nul, og samme x- og y-koodinate som henholdsvis P og Q. Defo e afstanden mellem dem givet ved afstandsfomlen i xy-planen: EF = (x 2 " x 1 ) 2 + (y 2 " y 1 ) 2 Dette e lig den ene katede, A, i den etvinklede tekant på figuen. Den anden katede, B e lig foskellen i z-koodinate på de to punkte: B = z 2 " z 1 Pythagoas anvendt på den etvinklede tekant give da: PQ = A 2 + B 2 = (x 2 " x 1 ) 2 + (y 2 " y 1 ) 2 + (z 2 " z 1 ) 2 q.e.d

7 2. Tedimensionale vektoe Nu indføe vi en ny notation: )" x% - + V 3 = y x,y,z ( R + *. +,# z + & / Altså: V 3 (læses: V-3 ) betegne mængden af alle talsæt (nu skevet oven på hinanden i en aflang paentes), hvo alle te indgående tal e eelle. Elementene i V 3 kaldes tedimensionelle vektoe, og de te tal kaldes vektoens koodinate. Vektoe kaldes ofte u, v, w elle ande små bogstave. Mange læee foetække desuden at sætte en pil ove bogstavene fo at # 3 & % ( undestege at det e en vekto. Man skive f.eks. v = "1 % (. $ 5 ' Nu tænke den kvikke elev: E vektoe ikke pæcis det samme som punkte? Og svaet e: Jo Det eneste vi ha gjot e at skive koodinatene oven på hinanden i stedet fo ved siden af hinanden med komma imellem sig. Lad os defo alleede nu slå fast at: V 3 " R 3 -Idet, man til enhve tid kan ovesætte mellem vektoe og punkte: Hvis man ha en vekto, kan man skive dens koodinate ved siden af hinanden med kommae imellem, og vupti, ha man et punkt. Og omvendt. Den stoe foskel komme nu, nemlig i måden som vi tænke på V 3 " 3% på: En tedimensionel vekto, som fo eksempel 1, skal vi nemlig # 5& ikke tænke på som en pik i en plan. En vekto tænke vi deimod på som en etningsangivelse. Således vil vi tænke på ovennævnte vekto - 7 -

8 som 3 langs x-aksen (udad), 1 langs y-aksen (til høje) og 5 langs z- aksen (op). En vekto angive en etning og en afstand, men ikke et statpunkt. Defo at det stadig meget svæt at se en vekto fo sig. Det blive nemmee lige om lidt

9 3. Indtegning af vektoe Man kan indtegne en vekto ud fa et punkt, pæcis lige som i planen (se eventuelt del 1 af disse note). Eksempel " 1,5% Vi ha he indtegnet vektoen 3 ud fa punktet # 1,5& således med at pege på punktet (3,3,3). " 3 2,0, 3 %. Den ende # 2& Øvelse 1 Indtegn vektoen " 0% 0 # 4& ud fa punktet P=(-1,0,0). (Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) - 9 -

10 4. Længde af en vekto Definition " a% Lad b væe en vekto. Vi definee længden af # c& v = a 2 + b 2 + c 2 v til at væe: Bemæk at de to lodette stege, som betyde længde af en vekto, ligne nummeisk-tegnet til foveksling. De e dog ingen fae fo foveksling, idet man bae kan holde øje med hvad de stå i midten: Nummeisk-tegn ha et eelt tal i midten, og længde-tegnet ha en vekto. :) Øvelse 2 Beegn længden af følgende vektoe: " 0% n = 0, # 0& " 1% i = 0, # 0& " 0% k = 0 og # 1& # "3& % ( v = 2 % ( $ 3' (Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) Vi skal lige sike os at begebet længde af en vekto passe med voes geometiske billede af vektoe. Det gø vi med følgende sætning: Sætning 2 Nå man indtegne en vekto man en pil med længde v. " a% v = b # c& ud fa et punkt P=(x,y,z), så få Bevis: Pilen man tegne gå mellem punktet P=(x,y,z) og punktet Q = (x+a,y+b,z+c). Ifølge afstandsfomlen e længden af linjestykket mellem disse to punkte: PQ = ((x + a) " x) 2 + ((y + b) " y) 2 + ((z + c) " z) 2 = a 2 + b 2 + c 2 = v q.e.d

11 5. Sælige vektoe, stedvektoe Vi skal nu se på nogle sælige vektoe, de optæde så ofte at de ha dees egne navne: " 0% Alleføst e de nulvektoen, 0 = 0. # 0& En vekto som ikke e nulvekto kaldes en egentlig vekto. En vekto med længde 1 kaldes en enhedsvekto. " 1% " 0% " 0% De te sælige enhedsvektoe 0, 1 og 0 kaldes føste # 0& # 0& # 1& basisvekto, anden basisvekto og (guess what...) tedie basisvekto. De omtales sædvanligvis unde navnene: i, j og k. Hvis man ha to punkte P og Q i koodinatsystemet, så findes de pæcis én vekto, som pege på Q, hvis man indtegne den fa P. Denne vekto kaldes den fobindende vekto og skives som PQ. Det sidste punkt uddybe vi lige i en sætning: Sætning 3 (fobindende vekto) Hvis P = (x 1,y 1,z 1 ) og Q = (x 2,y 2,z 2 ) e to punkte i koodinatsystemet, så findes de netop en vekto, PQ som opfylde, at nå den indtegnes fa P, så pege den på Q. Denne vekto e givet ved: # x 2 " x 1 & % ( PQ = y 2 " y 1 % ( $ z 2 " z 1 ' Bevis: Beviset føes pæcis lige som i det todimensionelle tilfælde. q.e.d

12 Øvelse 3 Givet punktene P=(1,1,0) og Q=(0,-2,2). Beegn vektoen PQ. Indtegn deefte P og Q i et koodinatsystem. Tegn til sidst vektoen PQ ud fa P. (Gæt engang... Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) Hvis man kun ha et enkelt punkt, P=(x,y,z), kan man altid lave en fobindende vekto som pege fa oigo, O=(0,0,0), til P. Ifølge ovenstående sætning få denne vekto koodinatene: # x " 0& # x& % ( OP = y " 0 % ( = % ( y % ( $ z " 0' $ z' Denne vekto kaldes P s stedvekto. Vi se altså nu, at den sammenhæng mellem punkte og vektoe, som vi opdagede tidligee: V 3 " R 3, bestå i at et punkt ovesættes til sin stedvekto

13 6. Regning med vektoe 1 Addition og skaleing af tedimensionelle vektoe foegå pæcis lige som med todimensionelle: To vektoe lægges sammen ved at man lægge hve af dees koodinate sammen. En vekto skalees med et eelt tal ved at gange det eelle tal på hve af koodinatene. Øvelse 4 Beegn følgende vekto: # 5 & # 1 & % ( 2 % ( + 7) % ( "1 % (. $ "1' $ 3 ' De nye egneopeatione opføe sig igen helt som vi e vant til: Sætning 4 (egneegle fo basale vektoopeatione) Vektoaddition og skaleing opfylde følgende egneegle: Den kommutative lov: Hvis Den associative lov: Hvis u, v og w e vektoe, så e v + w = w + v v og w e vektoe, så e ( u + v ) + w = u + ( v + w ) De distibutive love: Hvis v og w e vektoe, og og s e skalae, så e " ( v + w ) = " v + " w ( + s) " v = " v + s" v En homogenitetslov: Hvis v e en vekto, og ( " s) " v = " (s" v ) = s" ( " v ) og s e skalae, så e Indskudseglen fo fobindende vektoe: Hvis A, B og C e punkte i koodinatsystemet, så e AB + BC = AC

14 Længde af skaleing: Hvis Tekantsuligheden: Hvis v e en vekto og v og " v = " v w e vektoe, så e v + w " v + w e en skala, så e Lidt snik-snak, som godt kan spinges ove: Lidt odfoklaing. Odene kommutativitet, distibutivitet, associativitet og homogenitet kan vike lidt voldsomme føste gang man se dem. Men de give god mening, nå man få dem foklaet: Kommutativ: Tænk på engelsk: to commute, altså noget med at bevæge sig. Det e jo det de to vektoe gø, nå de bytte plads. Distibutiv: Tænk på at distibuee = at binge ud. Det e jo det man gø med skalaen, nå man sætte den ind på alle leddene i en paentes. Homogen: (Tænk på mælk) Homogen betyde ensfomig elle jævn. I voes tilfælde e det de foskellige podukte, som e så ensfomige at man kan blande dem sammen. Associativ: Ha noget med at associee = at tilknytte at gøe. Man vælge jo hvilke vektoe de skal lægges sammen føst (hvilket man jo godt kan kalde at knytte dem til hinanden), idet man vælge en måde at sætte paentese på. Den associative lov sige at man kan associee som man vil

15 7. Geometisk tolkning 1 Den geometiske tolking af vektoaddition og skaleing e pæcis den samme af vektoe i ummet, som i planen. Summen af to vektoe opfylde, at hvis man tegne de to vektoe i folængelse af hinanden, så pege de tilsammen på det samme punkt som summen af dem. (Man lægge vektoe sammen ved at tegne dem i folængelse af hinanden.) Skaleing fungee igen ved at man stække pilen. Hvis man skalee med en n egativ skala, vendes etningen af vektoen. Vi definee igen: Definition To vektoe, v og w, kaldes paallelle hvis den ene kan skives som en skaleing af den anden. Altså hvis de findes et eelt tal, " R, sådan at enten v = " w elle w = " v. Bemæk at nulvektoen p. definition e paallel med alle ande vektoe. Øvelse 5 Definitionen på paallelle vektoe se ved føste øjekast mee besvælig ud end nødvendigt. Hvofo give det ikke den samme definition, hvis man bae sige at og w e paallelle såfemt de findes et eelt tal " R sådan at v = " w? (Hjælp: Tænk på nulvektoen) (Denne øvelse e lidt undelig. Hvis ikke du fostå den, så gå bae videe uden at lave den.) v

16 8. Regning med vektoe 2 I dette afsnit definee vi et podukt af tedimensionelle vektoe. Altså et podukt, hvo det e to vektoe de ganges sammen. Definition (pikpodukt) Givet to vektoe, vektoe som: " $ v = $ # a 1 b 1 c 1 % ' ' og & " $ w = $ # a 2 b 2 c 2 % ', definee vi pikpoduktet af de to ' & v w = a 1 " a 2 + b 1 " b 2 + c 1 " c 2 Man pikke altså to vektoe med hinanden ved at gange dees føstekoodinate med hinanden, gange dees andenkoodinate med hinanden og lægge de to esultate sammen. Bemæk () at pikpoduktet af to vektoe ikke give en ny vekto, men en skala. Af denne gund kaldes pikpoduktet også nogle gange skalapoduktet, men vi vil undlade det he, da det i nogle øe kan lyde som om det e et podukt af skalae. Obsevationen e dog så vigtig at vi lige amme den ind: Pikpoduktet af to vektoe give en skala. Øvelse 6 Beegn følgende pikpodukte. (Tegn de indgående vektoe føst) a) " 2% "(1% 3 0 # 1& # 1 & b) c) # 3 & #"2& % ( "1 % ( % ( 8 % ( $ 7 ' $ 2 ' i k

17 (Hey - Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) Natuligvis skal vi også se på egneegle fo pikpoduktet. Det vise sig heldigvis igen, at det nye podukt opføe sig pæcis som vi e vant til at et podukt opføe sig. Sætning 5 (egneegle fo pikpoduktet) Pikpoduktet opfylde følgende egneegle: Den kommutative lov: Hvis Den distibutive lov: Hvis u, v og En homogenitetslov: Hvis v og w e vektoe, så e v w = w v v og w e vektoe, så e u ( v + w ) = u v + u w w e vektoe, og " ( v w ) = ( " v ) w = v ( " w ) e en skala, så e

18 9. Geometisk tolkning 2 Vi state med at indse at pikpoduktet ha noget med længden af en vekto at gøe. De gælde nemlig helt pæcist følgende: Sætning 6 (pikpodukt og længde) Hvis v e en vekto, så e: v 2 = v v. -Altså: kvadatet på vektoens længde e lig vektoens pikpodukt med sig selv. Bevis Sætningen bevis lige som i det todimensionale tilfælde. Fo at fostå den geometiske betydning af pikpoduktet dybee, indføe vi et pa nye begebe: Definition (vinkel mellem egentlige vektoe) Hvis v og w e to egentlige vektoe, definee vi vinklen mellem dem til at væe vinklen mellem de to pile, som opstå hvis v og w tegnes ud fa samme punkt. Man vælge p. definition altid den vinkel som e mellem 0 og 180. Læg mæke til at man ikke definee vinklen mellem nulvekto og en anden vekto. Definition (otogonale vektoe) To egentlige vektoe v og w kaldes otogonale (elle: vinkelette) hvis " vinklen mellem dem e 90 (elle om man vil.) Nulvektoen siges af 2 paktiske åsage at væe vinkelet på alle vektoe. Bemæk at vi igen (med vilje) ha defineet at nulvektoen både e paallel og vinkelet på alle vektoe. Lige som i det todimensionale tilfælde ha vi en sammenhæng mellem pikpoduktet og vinklen mellem vektoe:

19 Sætning 7 (vinkel mellem egentlige vektoe) Hvis v og w e to egentlige vektoe, og " e vinklen mellem dem, så gælde de at: v " w " cos(#) = v w Da " p. definition e mellem 0 og 180 bestemme denne ligning ": % v w ( " = cos #1 ' & v $ w * ) Bevis Beviset e sjovt nok pæcis det samme som i det todimensionale tilfælde. Da det e en passende lejlighed til at epetee dette halvsvæe bevis, gø vi det lige: Betagt den tekant som dannes (i ummet), hvis samme punkt, og dees endepunkte fobindes: v og w tegnes ud fa Cosinuselationen fo denne tekant sige: v 2 + w 2 = w " v 2 + 2# v # w # cos($) Fa sætning 6 ha vi at: w " v 2 = ( w " v ) ( w " v ). Dette pikpodukt udegne vi ved at buge den distibutive lov to gange: ( w " v ) ( w " v ) = (( w " v ) w ) " (( w " v ) v ) = w w " v w " w v + v v

20 Dvs. at ( w " v ) ( w " v ) = w 2 + v 2 " 2 # v w. (Hvis nogen synes at det minde om en af kvadatsætningene, så gø det ikke noget - Vi ha jo bae et andet podukt på spil.) Benyttes dette i cosinuselationen ovenove, få man: v 2 + w 2 = w 2 + v 2 " 2# ( v w ) + 2 # v # w # cos($) Hvilket hutigt kan omskives til: v " w " cos(#) = v w q.e.d. Øvelse 7 #"1& " 0% % ( Tegn vektoene v = 0 % ( og w = 2 ud fa samme punkt (f.eks. oigo). $ 3 ' # 2& Beegn deefte vinklen mellem dem, og få det til at passe med din umlige intuition. (Hov Skulle du lige til at læse videe uden at egne øvelsen føst?) En nyttig konsekvens af sætning 7 e, at man meget let kan se om to vektoe e vinkelette elle ej: Coolla 8 (vinkelette vektoe) To vektoe v og w e vinkelette hvis og kun hvis v w = 0. Bevis Vektoene v og w e vinkelette pæcis hvis en af dem e nul (p. definition) elle hvis cos(") = 0. Demed følge påstanden af sætning 7. (Odet coolla betyde gave på gæsk, og benyttes om sætninge, de følge af ande sætninge som en diekte, men meget nyttig, konsekvens.)

21 Bemæk at dette coolla e den tekniske gund til at man sige at nulvektoen e vinkelet på alle vektoe. På den måde blive påstanden nemlig også igtig hvis en elle begge vektoene e nulvekto. Øvelse 8 E følgende to vektoe vinkelette? " 1% v = 1 og # 1& #"1& % ( w = "1 % (. $ 1 ' Til sidst i dette afsnit skal vi se på et meget vigtigt begeb i fysik, nemlig pojektion af vektoe på hinanden. Definition (pojektion af vekto på vekto) Hvis v og w e vektoe som tegnes ud fa samme punkt P, så definees pojektionen af v på w som den vekto v w som, nå den tegnes ud fa P, give den vinkelette pojektion af pilen fo v på den linje som pilen fo w ligge på. Situationen se ud som på tegningen:

22 Sætning 9 (pojektion af vekto på vekto) Hvis v og w e vektoe, kan pojektionen af v på w beegnes som: " v w = v w % $ # w 2 ' ( w & Bevis Beviset foegå lige som i det todimensionale tilfælde. Man se bae de to vektoe ovenfa, og dele igen ind i de to tilfælde, hvo v pege w henholdsvis samme vej og modsatte vej som w. Øvelse 9 Beegn pojektionen af oigo. " 2% v = 1 på # 0& " 1 % w = 0. Indtegn alle te vektoe fa # 0&

23 10. Regning med vektoe 3 Dette e føste gang vi skal lave noget, som ikke ligne det todimensionale tilfælde på en pik. I det todimensionale tilfælde defineede vi begebene tvævekto til en vekto og deteminant af to vektoe. Den dålige nyhed e, at ingen af disse to begebe findes fo tedimensionelle vektoe. Lidt snik-snak, som kan spinges ove: Tedimensionel tvævekto? I planen ha man pæcis to oplagte mulighede, hvis man til en given vekto vil lave en vinkelet vekto, hvis man (meget natuligt) bestemme at den vinkelette vekto skal have samme længde som den opindelige. Så det e blot et spøgsmål om at vælge en omløbsetning fo at definee pæcist hvilken at de to mulighede de skal væe den igtige. I ummet ha man mange flee mulighede. F.eks. e enhedsvektoene i, j og " i allesamen gode valg af tvævekto til k. Faktisk e enhve enhedsvekto med z-koodinat nul lige oplagt. Som vi skal se kæves de mee infomation fo at educee antallet af oplagte mulighede, således at man kan vælge en bestemt af dem. Lidt andeledes foholde det sig med deteminanten. De findes en deteminant i ummet. Men det vise sig at den igtige måde at genealisee dette begeb på e, at man tage deteminanten af te vektoe. På samme måde som deteminanten af to todimensionelle vektoe vise som de to vektoe ligge på samme linje elle ej, vise deteminanten af te tedimensionelle vektoe, om de ligge i samme plan elle ej. Det se vi på i en anden af disse kasse senee. Til gengæld ha man i ummet en slags estatning af begge dele, som på samme tid e et slags tvævektobegeb og samtidigt måle om to vektoe e paallelle elle ej. Det deje sig om et helt nyt og spændende podukt af vektoe

24 Definition (kydspodukt) " x 1 % " x 2 % Hvis v = y 1 og w = y 2 e to vektoe i ummet, definee vi # z 1 & # z 2 & kydspoduktet af de to vektoe som: v " w # % = % $ x 1 y 1 z 1 & # ( ( " % % ' $ x 2 y 2 z 2 # y 1 y 2 & % ( & % z 1 z 2 ( # y ( ( = z 1 z 1 z 2 ) y 2 z 1 & % 2 ( % ( % x 1 x ( = z 1 x 2 ) z 2 x 1 2 ' % ( % ( % x 1 x $ x 1 y 2 ) x 2 y 1 ' 2 ( % $ y 1 y ( 2 ' Denne definition læe man aldig, hvis man bae sætte sig ned og stie på bogstavene. I stedet skal man se lidt hen ove bogstavene og mæke hvad de foegå i stedet. Vi tage det skidt fo skidt, uden at nævne bogstavene: Bemæk føst at kydspoduktet af to vektoe e en vekto. Det amme vi lige ind fo en god odens skyld: Kydspoduktet af to vektoe give en ny vekto (Af denne gund kaldes kydspoduktet også nogle gange fo vektopoduktet.) Bemæk deefte at hve af koodinatene i den nye vekto e defineet ved hjælp af en deteminant af to todimensionelle vektoe. (Husk defo på, hvodan deteminanten blev defineet, og se, at dette stemme oveens med hvad de ske i det sidste lighedstegn.) Find til sidst en egel fo hvodan indholdet af de te deteminante findes ud fa de opindelige vektoe. Jeg pleje at huske det som følge: Hvis man vil have en bestemt koodinat i vektopoduktet, finde man de tilsvaende koodinate i de to indgående vektoe. Man tage så de koodinate de stå unde disse i begge vektoe. Med den egel at hvis man yge ned igennem bunden, så state man fofa i toppen. ( Woppawound -eglen). Pøv selv

25 Øvelse 10 Udegn følgende kydspodukte: Beegn også: i " j, j " i og k " k " 1% " 4% 2 ( 5, # 3& # 6& Hvad give v " v (uanset hvad v e)? (Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) " 1% " 2% 2 ( 4 og # 3& # 6& #"1& # 2 & % ( 3 % ( ) % ( "3 % (. $ "2' $ "1' Kydspoduktet e et mækeligt podukt. Det opfylde ikke et mange af de egneegle vi e vant til. Kydspoduktet e ikke kommutativt: F. eks. e i " j = k, men j " i = # k. Faktisk e v " w = # w " v fo alle vektoe v og w. Man kalde denne egenskab at kydspoduktet e antikommutativt. Kydspoduktet e ikke associativt: F.eks. e i " ( j " j ) = i " 0 = 0. ( i " j ) " j = k " j = # i, men Lidt snik-snik, som kan spinges ove: Fiefavepoblemet. De e en meget inteessant sammenhæng mellem kydspoduktets manglende associativitet og et stot matematisk esultat, kendt unde navnet fiefavepoblemet. Fiefavepoblemet handle om den beømte påstand, femføt af den engelske katogaf Fancis Guthie i 1850, at man med blot 4 fave kan favelægge ethvet landkot sådan at nabolande aldig få samme fave. (To lande kaldes nabolande, hvis de støde op til hinanden langs en gænselinje, de e længee end bae et punkt.) Det vise sig at fiefavepoblemet e ækvivalent med følgende mækvædige påstand: Hve eneste gang man vælge to foskellige måde at sætte paentese i udtykket x 1 " x 2 "L" x n på, sådan at det kan udegnes på en entydig måde, da findes de en måde at indsætte basisvektoe, i, j elle k på pladsene x i sådan at de to udegninge give det samme esultat, foskelligt fa nul

26 Kydspoduktet opfylde følgende egneegle: Sætning 10 (egneegle fo kydspoduktet) Homegenitet med skaleing: Hvis skala, så e: Den distibutive lov: Hvis u, v og v og w e vektoe, og " ( v # w ) = ( " v ) # w = v # ( # w ) w e vektoe, så e: u " ( v + w ) = u " v + u " w ( v + w ) " u = v " u + w " u " R e en Bemæk at den distibutive lov blive lidt faligee at buge, fodi den kommutative lov ikke gælde. Man skal defo passe meget på med om man gange ind i paentesen fa enten venste elle høje. De to egenskabe bevises ved at navngive koodinatene i alle vektoene, og så udegne de givne udtyk og se at det give samme esultat. Det vil vi ikke gøe he. I stedet vil vi se på en sidste egneegel, som e lidt spøjs: Sætning 11 (egneegle fo kydspoduktet - fotsat) En slags homogenitet med pikpoduktet: Hvis så e: u ( v " w ) = ( u " v ) w u, v og w e vektoe, Denne lov ligne en slags homogenitetslov. Dog e de byttet om på de to gangetegn, idet paentesen e flyttet. Bemæk at denne ombytning e nødvendig (se næste øvelse). Øvelse 11 Hvofo give følgende udtyk slet ikke mening? ( u v ) " w

27 Fo nu ikke at spinge alle bevise ove, tage vi lige: Bevis fo sætning 11 Vi kalde koodinatene i de te vektoe: Venstesiden give så: " $ u = $ # x 1 y 1 z 1 % ' ', & " $ v = $ # x 2 y 2 z 2 % ' ' og & " $ w = $ # x 3 y 3 z 3 % ' '. & u ( v " w # % ) = % $ x 1 y 1 z 1 & # y 2 z 3 ) y 3 z 2 & ( ( % ( z 2 x 3 ) z 3 x 2 % ( = x 1(y 2 z 3 ) y 3 z 2 ) + y 1 (z 2 x 3 ) z 3 x 2 ) + z 1 (x 2 y 3 ) x 3 y 2 ) = ' $ x 2 y 3 ) x 3 y 2 ' x 1 y 2 z 3 + y 1 z 2 x 3 + z 1 x 2 y 3 ) x 1 y 3 z 2 ) y 1 z 3 x 2 ) z 1 x 3 y 2 Højesiden give: ( u " v ) w $ y 1 z 2 # y 2 z 1 ' $ & ) = z 1 x 2 # z 2 x 1 & ) & & % x 1 y 2 # x 2 y 1 ( % x 3 y 3 z 3 ' ) ) = (y z # y z )x + (z x # z x )y + (x y # x y )z = ( y 1 z 2 x 3 + z 1 x 2 y 3 + x 1 y 2 z 3 # z 2 x 1 y 3 # x 2 y 1 z 3 # y 2 z 1 x 3 -Og det e jo det samme q.e.d. Den sidste egneegel kan buges til at vise en meget nyttig egenskab ved kydspoduktet. Dette e gunden til at kydspoduktet kan ses som en slags tedimensionel estatning af tvævekto -begebet: Coolla 12 (etning af kydspodukt) Hvis v og v og w. w e vektoe, så e kydspoduktet v " w vinkelet på både Bevis Vi teste fo otogonalitet ved hjælp af coolla 8: (Bemæk at vi vælge at pikke fa den smate side ): -Altså e v " w vinkelet på ( v " w ) w = v ( w " w ) = v 0 = 0. w

28 -Altså e v " w vinkelet på v ( v " w ) = ( v " v ) w = 0 w = 0. w. q.e.d. Øvelse 12 Beegn en vekto som e vinkelet på både " 1% 4 og # 1& #"1& % ( "3 % (. $ 2 ' Coolla 12 sagde noget om den geometiske betydning af kydspoduktets etning. Man kan også spøge hvad kydspoduktets længde betyde. Dette vise sig denne opføe sig omtent lige som deteminanten gjode i planen: Sætning 13 (længde af kydspodukt) Hvis v og w e egentlige vektoe, og " e vinklen mellem dem, så e længden af kydspoduktet v " w givet ved: v " w = v # w # sin($) Vi bevise ikke denne sætning, men jeg henvise de inteesseede til beviset på s. 220 i den gå bog. I stedet vil vi slutte dette afsnit med et nyttigt coolla til sætning 13: Coolla 14 (paallelle vektoe) To vektoe v og e lig nulvekto. w e paallelle hvis og kun hvis kydspoduktet Bevis Da nulvekto e paallel med alle vektoe, e sætningen igtig hvis en af de to vektoe e nulvekto v " w Hvis begge vektoe e egentlige, e de paallelle pæcis hvis sin(") = 0, hvilket ifølge sætning 13 gælde pæcis hvis v " w = 0. Da nulvekto e den eneste vekto med længde nul, e det det samme som at v " w = 0. q.e.d.

29 11. Rette linje i ummet I planen ha vi flee foskellige måde at beskive en et linje på. Det vise sig desvæe at det ikke kan lade sig gøe at beskive en et linje i ummet ved hjælp af en ligning. Lidt snik-snak som godt kan spinges ove: (Hvofo det?) Poblemet e, at vi ha fo mange koodinate til at en enkelt ligning kan begænse antallet af punkte nok. Geneelt vil en ligning om x, y og z kunne løses uanset hvilken vædi x og y måtte have. Demed vil ligningen væe opfyldt fo mindst 1 punkt ove hvet eneste punkt i xy-planen. Det lyde ikke som en linje Hvad det i stedet lyde som skal vi se på i næste afsnit. Det e helle ikke muligt at definee et bugbat hældningsbegeb fo linje i ummet. (Hvad skulle man måle hældning i fohold til? Og hvodan skulle det beskive linjen?) Til gengæld e den igtige måde at beskive linje i ummet paametefomen. Vi gentage lige definitionene fa føste del af notene: Definition (etningsvekto fo linje) En egentlig vekto v siges at væe etningsvekto fo en linje, hvis den, nå den indtegnes fa et punkt på linjen, pege på et andet punkt på linjen. (Altså hvis den indtegnede pil e paallel med linjen.) Og de gælde så: Sætning 14 (konstuktion af en etningsvekto) Hvis P = (x 1,y 1,z 1 ) og Q = (x 2,y 2,z 2 ) e punkte på linjen L, så e den fobindende vekto # x 2 " x 1 & % ( PQ = y 2 " y 1 % ( $ z 2 " z 1 ' etningsvekto fo linjen

30 Og defo: Sætning 15 (linje på paametefom) " a% Hvis L e en linje, P = (x 0,y 0,z 0 ) e et punkt på L, og v = b e en # c& etningsvekto fo L, så e alle punkte (x,y,z) på linjen givet ved: " x% " x 0 % " a% y = y 0 + t ( b, t " R # z& # & # c& z 0 Da de ikke e så mange måde at beskive linje i ummet på, e ovesigten ove de vigtige omskivninge også ganske kompakt: Øvelse 13 Giv en paametefemstilling af den linje som indeholde punktene: (1,5,"2) og (2,"1,4) Øvelse 14 Find 3 punkte på linjen med paametefemstillingen: " x% " 1 % " (2 % y = 5 + t ) 12 # z& #(2& #(12&, t " R -Og tegn den

31 (Øvelsene føst :) 13. Plane i ummet Vi slutte af med at anvende vektoegning til at beskive nogle ande, spændende delmængde af ummet, nemlig plane. Definition En delmængde A af ummet, som hveken e et punkt, en linje elle hele ummet kaldes en plan hvis den opfylde følgende kav: Hve gang man ha to punkte i A, så e linjen mellem de to punkte indeholdt i A. Hvo man ved linje tale om at punkte ligge på linjen, tale man ved plane om, at punkte ligge i planen. Lidt snik-snik som godt kan spinges ove: Odkløvei. Det hedde EN plan. Basta Mange iiteende eleve ha gennem tiden hævdet at det bude hedde et plan, fodi man jo i daglig tale buge odet et skåplan, mens en plan e sådan noget som Egon fa Olsen-banden ha. Detil kan jeg bae sige: Nej Odet skåplan e en spoglig misfoståelse, som desvæe ha bedt sig voldsomt i befolkningen, takket væe odblinde jounaliste, som to at navneod lyde klogee hvis de e intetkøn. En plan e både en fom fo stategi, ofte i nedskevet fom, samt et fladt (plant) omåde i ummet. De to od komme nemlig af pæcis det samme: Således betyde planlægning jo at man lægge noget plant, altså nedfælde det på papi, de jo som egel e... plant En plan e, som navnet antyde, et helt fladt, uendeligt stot omåde i ummet. Vi ha alleede set te plane, nemlig koodinatplanene Hvis man ha 3 punkte i ummet, som ikke ligge på samme linje (man sige at de te punkte e uafhængige), så e de pæcis en plan som indeholde dem alle te. Vi vil nu finde en måde at beskive denne plan. Detil skal vi buge et nyt begeb:

32 Definition (etningsvekto fo en plan) En egentlig vekto v siges at væe etningsvekto fo en plan, hvis den, nå den indtegnes fa et punkt i planen, pege på et andet punkt på planen. Det se ud som på tegningen: (Planen e tegnet som et endeligt omåde, da det e svæt at indamme et uendeligt stot omåde. Man skal foestille sig at planen fotsætte uendeligt langt til alle side.) Det e et nemt at finde en etningsvekto, hvis man ha to punkte i planen: Sætning 15 (konstuktion af etningsvektoe) Hvis P = (x 1,y 1,z 1 ) og Q = (x 2,y 2,z 2 ) e punkte i en plan A, så e den fobindende vekto # x 2 " x 1 & % ( PQ = y 2 " y 1 % ( $ z 2 " z 1 ' etningsvekto fo planen

33 Øvelse 15 Find 3 foskellige etningsvektoe fo yz-planen. (Gå ikke videe fø du ha lavet øvelsen) Bemæk at hvis man ha 3 punkte i en plan, kan man hutigt lave 2 etningsvektoe. Hvis de te punkte e uafhængige (d.v.s. de ligge ikke på den samme linje), kan man endda søge fo at lave to etningsvektoe som ikke e paallelle. Hvis man ha to sådanne etningsvektoe og et punkt i en plan, så kan man beskive alle de øvige punktene i planen: Sætning 16 (plan på paametefom) " a 1 % " a 2 % Hvis A e en plan, P = (x 0,y 0,z 0 ) e et punkt i A, og v = b 1 og w = b 2 e # c 1 & # c 2 & to ikke-paallelle etningsvektoe fo A, så e alle punkte (x,y,z) i planen givet ved: " x% " y = $ $ # z& # x 0 y 0 z 0 % " ' ' + s( $ $ & # a 1 b 1 c 1 % " ' ' + t ( $ $ & # % ', ' & De ubestemte tal, s og t, kaldes de fie paamete i beskivelsen af planen. De kan, som skevet, antage enhve vædi i de eelle tal, hve fo sig. Fo hve eneste vædi af paametene, kan man udegne et punkt i planen. (Elle ettee: En stedvekto til et punkt på planen.) a 2 b 2 c 2 s,t " R Det e et svæt at tegne, men man bø have noget i etning af følgende tegning i hovedet:

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal Pojekt 0.5 Euklids algoitme, pimtal og pimiske tal Betegnelse. Mængden af hele tal (positive, negative og nul) betegnes. At et tal a e et helt tal angives med: aî, de læses a tilhøe. Nå vi ha to vilkålige

Læs mere

Annuiteter og indekstal

Annuiteter og indekstal Annuitete og indekstal 1 Opspaing og lån Mike Auebach Odense 2010 Hvis man betale til en opspaingskonto i en bank, kan man ikke buge entefomlen til at beegne, hvo mange penge, de vil stå på kontoen. På

Læs mere

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger

Projekt 5.2. Anvendelse af Cavalieris princip i areal- og rumfangsberegninger Hvad e matematik? B, i-bog Pojekte: Kapitel 5. Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Pojekt 5.. Anvendelse af Cavalieis pincip i aeal- og umfangsbeegninge Den gundlæggende

Læs mere

MATEMATIK på Søværnets officerskole

MATEMATIK på Søværnets officerskole MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK på Søvænets officeskole (opeativ linie). udgave 9 FORORD Bogen gennemgå det pensum, som e beskevet i fagplanen af 9. Det e en foudsætning, at de studeende ha et solidt

Læs mere

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK

MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK MOGENS ODDERSHEDE LARSEN MATEMATIK fa C- til A- niveau. udgave FORORD Denne bog e beegnet fo studeende, som ha behov fo at epetee elle opgadee dees matematiske viden fa C elle B- niveau til A-niveau Bogen

Læs mere

Forløb om annuitetslån

Forløb om annuitetslån Matema10k C-niveau, Fdenlund Side 1 af 7 Foløb om annuitetslån Dette mateiale fokusee på den tpe lån de betegnes annuitetslån. Emnet kan buges som en del af det suppleende stof, og mateialet kan anvendes

Læs mere

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år.

Den stigende popularitet af de afdragsfrie lån har ad flere omgange fået skylden for de kraftigt stigende boligpriser de senere år. 16. septembe 8 Afdagsfie lån og pisstigninge på boligmakedet Den stigende populaitet af de afdagsfie lån ha ad flee omgange fået skylden fo de kaftigt stigende boligpise de senee å. Set ove en længee peiode

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Ehvevs- og Selskabsstyelsen Måling af viksomhedenes administative byde ved afegning af moms, enegiafgifte og udvalgte miljøafgifte Novembe 2004 Rambøll Management Nøegade 7A DK-1165 København K Danmak

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Matematik på Åbent VUC

Matematik på Åbent VUC Matematik på Åent VUC Lektion 8 Geometi Indoldsfotegnelse Indoldsfotegnelse... Længdemål og omegning mellem længdemål... Omkeds og aeal af ektangle og kvadate... Omkeds og aeal af ande figue... Omegning

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen Rentesegning: Lektion A1 Foentningsfakto, Diskonteingsfakto, og Pete Ove Chistensen Foå 2012 1 / 49 Oveodnede spøgsmål i Rentesegning Hvoledes kan betalinge sammenlignes, nå betalingene e tidsmæssigt adskilte?

Læs mere

Praksis om miljøvurdering

Praksis om miljøvurdering Paksis om miljøvudeing Miljøvudeingsdage 2015 Nyee paksis på miljøvudeingsomådet Flemming Elbæk Flemming Elbæk, advokat, HD(Ø) Ansættelse: Advokatfuldmægtig, 2006-2008 Juist, Miljøministeiet, 2008-2012

Læs mere

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009

Dimittendundersøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Dimittendundesøgelse 2008-2009 Afspændingspædagoguddannelsen Dimittendundesøgelse, 2009 Dato: 3. juni 2009 Opsummeing af undesøgelse foetaget blandt dimittende fa Afspændingspædagoguddannelsen Datagundlag

Læs mere

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog

Hverdagsliv før og nu. fortalt gennem Børnenes Arbejdermuseum. Arbejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Abejdsbog Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Bønenes Abejdemuseum Denne bog tilhøe Navn: Klasse: 1 Hvedagsliv fø og nu fotalt gennem Abejdemuseets

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning)

Fagstudieordning for tilvalgsuddannelsen i Erhvervsøkonomi (2012-ordning) Fagstudieodning fo tilvalgsuddannelsen i Ehvevsøkonomi (2012-odning) 1 Indledning Til denne uddannelsesspecifikke fagstudieodning knytte sig også Rammestudieodning fo Det Samfundsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better

Wear&Care Brugervejledning. A change for the better A change fo the bette Intoduktion Wea&Cae e en smat løsning, de give mulighed fo at følge fugtniveauet i bleen, så den kan skiftes efte behov. Infomationen gå fa en sende på bleen til modtageens smatphone

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet

Pension og Tilbagetrækning - Ikke-parametrisk Estimation af Heterogenitet Pension og Tilbagetækning - Ikke-paametisk Estimation af Heteogenitet Søen Anbeg De Økonomiske Råds Sekataiat, DØRS Pete Stephensen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM DREAM Abedspapi 23:2 foeløbig

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden

Danmarks Tekniske Museum. Det kunstige øje - om mikroskopet og dets verden Danmaks Tekniske Museum O P T I K & L Det kunstige øje - om mikoskopet og dets veden Y S Til læeen At bille både e fysik og kultuhistoie, e fo mange bøn en velbevaet hemmelighed. Dette til tods fo at alle

Læs mere

p o drama vesterdal idræt musik kunst design

p o drama vesterdal idræt musik kunst design musik dama kunst design filmedie idæt pojektpocespobieenpos itpoblempovokationpodu kt p on to p ot estpobablypogessivpodu ktionpovinspomotionp otesepologpoevefipofil Vestedal Efteskole // Gl. Assensvej

Læs mere

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale ...when motos must be contolled Om Gea fa Technoinganaggi Riduttoi Tilføjelse til TR s katalogmateiale ISO 9 cetificeing: Technoinganaggi Riduttoi følge ISO 9 pincippene i dees kvalitetsstying. Alle dele

Læs mere

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul

Kort om. Potenssammenhænge. 2011 Karsten Juul Kot om Potenssmmenhænge 011 Ksten Juul Dette hæfte indeholde pensum i potenssmmenhænge, heunde popotionle og omvendt popotionle vible, fo gymnsiet og hf. Indhold 1. Ligning og gf fo potenssmmenhænge...

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation Ønskekøbing Kommune - netvæksanalyse i den administative oganisation Hvodan vike det i paksis? Elektonisk spøgeskemaundesøgelse Svaene fa undesøgelsen kombinees med alleede eksisteende stamdata i minde

Læs mere

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi

Cisgene bygplanter. planteforskning.dk Bioteknologi plantefoskning.dk Cisgene bygplante Nyttige egenskabe kan tilføes til femtidens afgøde ved hjælp af genetisk modifikation uden indsættelse af atsfemmede gene. Den nye stategi anvendes bl.a. til udvikling

Læs mere

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. VORDINGBORG KOMMUNE NÆSTVEDVEJ N ALGADE MARIENBERGVEJ LOKALPLAN NR. C-2.2 Banegådsomådet, Vodingbog By Vodingbog august 2006 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt

Læs mere

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE

VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Modul 0: Speciale 0. semeste, cand.oecon Aalbog Univesitet Afleveet d. 30. maj 202 VURDERING AF LØSNINGSFORSLAG I FORBINDELSE MED DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE Vejlede: Finn Olesen Skevet af Henik Hanghøj

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2. 20 kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej VORDINGBORG KOMMUNE N Fægegådsvej Bogøvej Kalvøvej LOKALPLAN NR. B-24.2 Boligomåde ved Kalvøvej Vodingbog apil 2005 20 k. Lokalplanlægning Planloven indeholde bestemmelse om Byådets et og pligt til at

Læs mere

Honeywell Hometronic

Honeywell Hometronic Honeywell Hometonic Komfot + Spa enegi Gulvvame Lysstying Lys Sikkehed Sikkehed Andet Andet Radiato Insight Building Automation 1 MANAGER Hometonic Manageen HCM200d e familiens oveodnede buge-inteface.

Læs mere

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med!

MuligHeden. www.ikast-brande.dk. Vær med! www.ikast-bande.dk Væ med! Vi vil godt væe med I te månede ha bogee i Nøe Snede taget skald og skidt i eg hånd. Det e histoi om by, de også e ved at tage ejeskab fo at tage sig godt ud. Skald på bys offtlige

Læs mere

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009

Komplekse tal. Jan Scholtyßek 29.04.2009 Komplekse tal Jan Scholtyßek 29.04.2009 1 Grundlag Underlige begreber er det, der opstår i matematikken. Blandt andet komplekse tal. Hvad for fanden er det? Lyder...komplekst. Men bare roligt. Så komplekst

Læs mere

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter:

Vi ser altså, at der er situationer, hvor vi ikke kan afgøre, om vi befinder os i et tyngdefelt eller langt ude i rummet fjernt fra alle kræfter: 5 Tyngdekaften Nu hvo vi (fohåbentlig) ha fået et begeb om ummets og tidens sammenflettede natu, skal vi vende tilbage til en ting, som vi ganske kot blev konfonteet med i begyndelsen af foige kapitel.

Læs mere

Tredimensional grafik

Tredimensional grafik Teimensionl gfi 6 Ksten Juul Inhol I Homogene oointsæt og gngning f mtie sie Vi vil fose og eje figue i ummet og æne ees støelse Defo inføe vi homogene oointsæt og gngning f mtie II th sie Et olsninge

Læs mere

Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1

Matematisk formelsamling til A-niveau - i forsøget med netadgang til skriftlig eksamen 1 Mtemtisk fomelsmling til A-niveu - i fosøget med netdgng til skiftlig eksmen Food Mtemtisk fomelsmling til A-niveu e udejdet fo t give et smlet ovelik ove de fomle og det symolspog, de knytte sig til kenestoffet

Læs mere

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER

LØSNINGER FRA OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER MASKIN- LØSNINGER FRA He finde du voes sotiment f mskine OMSNØRINGSMASKINER LIMPISTOLER STRÆKFILMSOMVIKLERE KRYMPEPISTOLER PAPIRFYLDNINGSMASKINER PAL-CUT MASKINER 94 Omsnøingsmskine og stækfilmsomviklee

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2

1. Indledning... 1 2. Lineær iteration... 2 Hvad e matematik? B, i og ISBN 978 87 766 494 3 Pojekte: Kapitel Pojekt.3 Lieæe Iteatiospocesse Idhold 1. Idledig... 1 2. Lieæ iteatio... 2 2.1 Lieæ vækst... 2 2.2 Ekspoetiel vækst... 2 2.3 Foskudt ekspoetiel

Læs mere

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen

Kontakt: - en anden tid et andet tempo! A13 Hobro. Løgstør. Skive. Bjerregrav Hjarbæk Fjord. Skals A13. Hobro/Randers Viborg. Kulturarvsforbindelsen Hvolis Jenaldelandsby og Kultuavsfobindelsen, Skive Heedsvejen 135 Veste Bjeegav 9632 Møldup www.jenaldelandsby.dk hvolis@vibog.dk A13 Hobo Løgstø Bjeegav Hjabæk Fjod Skals OL Kontakt: - en anden tid et

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien.

elevblad Tommerup Efterskole Hvad bruger man en orlov til? Lærer Mark Bradford har været et år i UK sammen med hele familien. Toeup Efteskole www.th-te.dk Udgivet af elevfoeningen N. 3 septebe 2013 106. ågang elevblad Hvad buge an en olov til? Læe Mak Badfod ha væet et å i UK saen ed hele failien. NY igen So 2. åselev pøve an

Læs mere

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009

diagnostik Skulder fysioterapeuten nr. 05 marts 2009 side 08 fysioteapeuten n. 05 mats 2009 diagnostik Skulde Mogens Dam e oplægsholde på fagfestivalen d. 26.-28. mats 2009. Fysioteapeut Mogens Dam ha udvalgt en ække gængse diagnostiske test fo skuldepobleme.

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2.

Indhold. Standnr. B1062. Mød os på. 18. årgang Efterår 2004 Nr. 2. Mød os på Standn. B1062 OPTIFLUX, den nye MI måle fa Kohne Med denne nye seie af magnetisk induktive flowmålee fa Kohne kan Fagebeg klae stot set alle flowmåleopgave. Kohne ha i mange å leveet magnetisk

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG

SUNDHEDSHUS TOLDBODEN, VIBORG SUNDHEDSHUS TOLDODEN, VIORG [Et modene flebugehus med suveæn placeing] OK GROUP OFFIEPRK TOLDODEN SPRRE GDE Inde ingvej Tog busstation Toldbodgade Regionshospital, Vibog E47 Udendøs ophold foan kantinen

Læs mere

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN

2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN... 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN Decebe 2012 NYE TIDER, NYE IDÉER OG NYE MÅDER side 2 DIN STØTTE BETYDER ALVERDEN side 4 50% DÆMON OG 50% ENGEL side 6 INSPIRATION TIL SOCIALMINISTEREN side 9 NYE tide, NYE idée og NYE åde! Hve dag kan

Læs mere

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk

Algebra. Dennis Pipenbring, 10. februar 2012. matx.dk matx.dk Algebra Dennis Pipenbring, 10. februar 2012 nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende

Læs mere

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren-

Universitetsavisen. der protesterer mod markedsgørelsen af uni- Vi har også været bag murene og mødt tre studeren- R 1 Månedligt på museum Medieinfo 2010 6 Rejst med utefly til Euopa 6 Fie i Euopa (ekskl. Noden) 4 Fie i Noden Stobyfie/kultufie a kottidsfie i udlandet en) Fie i Syd- og Nodamika 1 Aktiv-/spotsfie ka

Læs mere

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi

Finanskalkulationer Side 1/19 Steen Toft Jørgensen. Finanskalkulationer. avanceret rentesregning. matematiske modeller i økonomi Faskalkulatoe Sde /9 Stee Toft Jøgese Faskalkulatoe avaceet etesegg matematske modelle økoom Idholdsfotegelse: Kaptel : Rete Retebegebet Omkostge Retefomle Effektv ete Kotuet foetg Tdsdagam Flytg af kaptal

Læs mere

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger

Betinget skød e. af areal 85.705 m 2, med de paa ejendommen værende bygninger, med grund- mur- og nagelfast appertinentier, med hegn og plantninger Mt. n., ejelav, sogn: 4 a, Stempel: 1.487 k. 50 øe (I København kvate) Hesbjeg Gaaden, elle (I de søndejydske lands- Søbog sogn dele) bd. og bl. I tingbogen, at. n., ejelav, sogn. Gade og hus n.: n.7%

Læs mere

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole. Po amu dvik lin Desin up k c Ba ed Sikkeh S e v el øs nin af Ne t m Poam væ k Da ta e e i n se ba Bu e s e vi ce Se m Poam ve løs nin e Fe e i n n di jl f in Softwae ae Hadw D at aba se Si k he d ERHVERVSUDDANNELSER

Læs mere

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND

LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND 1 LOKALPLAN NR. 360 HENRIETTELUND EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Langs Kægade i Vop Lokalplanen omfatte et ca. 4,13 ha stot omåde fodelt på 4 pivate ejendomme beliggende fo foden af Tebbestp Bakke

Læs mere

Delegationsplan for Helsingør Kommune

Delegationsplan for Helsingør Kommune Delegasplan fo Helsingø Kommune Fomålet med at udabejde delegasplanen fo Helsingø Kommune e at skabe klahed ove hvo i oganisaen, de tæffes beslutning i fohold til opgave og sage, de ifølge lovgivningen

Læs mere

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning

Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere. Årlige omkostninger ved passiv rygning Livstidssundhedsomkostninge fo ygee og ldig-ygee Ålige omkostninge ved pssiv ygning Konsulentppot udbejdet til Hjetefoeningen f pojektlede Susnne Reindhl Rsmussen, egotepeut, MPH DSI Institut fo Sundhedsvæsen,

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Detaljeret information om cookies

Detaljeret information om cookies Detaljeet infomation om cooies Website: Kontoldato: 2015-08-03 Kontolleet af: https://casino.dansesp/ https://dansesp/ https://poe.dansesp/ Cooie Repots Limited http://www.cooieepots.com/ Dette doument

Læs mere

Komplekse tal og rækker

Komplekse tal og rækker Komplekse tal og rækker John Olsen 1 Indledning Dette sæt noter er forelæsningsnoter til foredraget Komplekse tal og rækker. Noterne er beregnet til at blive brugt sammen med foredraget. I afsnit 2 bliver

Læs mere

Ejendomsværdibeskatning i Danmark

Ejendomsværdibeskatning i Danmark DET SAMFUNDSVIDENSABEIGE FAUTET Økonomisk Insiu ØBENAVNS UNIVERSITET andidaspeciale aine Gønbæk von Fühen Ringsed Ejendomsvædibeskaning i Danmak Analysee i en anvend geneel ligevægsmodel Vejlede: oul Schou

Læs mere

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013

Komplekse tal. Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 Komplekse tal Mikkel Stouby Petersen 27. februar 2013 1 Motivationen Historien om de komplekse tal er i virkeligheden historien om at fjerne forhindringerne og gøre det umulige muligt. For at se det, vil

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

MEDIA OG MARKED 2005/2

MEDIA OG MARKED 2005/2 MEDIA OG MARKED 2005/2 Til lands, til vands og i luften Aguketid - nej tak Step by Stepstone Mød Si Richad Banson i København Henley - MBA med muskle Duften af tang og levepostej KUNDECASE Til lands, til

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

Den harmoniske svingning

Den harmoniske svingning Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder

Læs mere

NEWS DID YOU KNOW... POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i Polen MAJ 2015

NEWS DID YOU KNOW... POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i Polen MAJ 2015 MAJ 205 Alex Dybdal & Tomasz Wróblewski besøger LANDMECO kunde Gospodarstwo olno-hodowlane, hvor de første 5 huse ud af 5 snart vil være klar til produktion. POLEN: LANDMECO starter salgsafdeling op i

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

2014 efterår / vinter - 20140814 2 living a

2014 efterår / vinter - 20140814 2 living a 2014 efteå / vite LANERNER, galvaiseede - Vi ka ikke give evhedsgaati på at de ald uste, me de holde lagt lægee ed geemsittet... - Hægsle, itte og hak i ustfit stål. - Magetluk. quado Mico latee Galvaized

Læs mere

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun.

Oplevelser for alle! Bowl n Fun Horsens Strandkærvej 87 8700 Horsens Tlf. 75 64 56 55 Vi har online booking - læs mere på www.bowlnfun. Oplevelse fo alle! Bowl n Fun Hosens Standkævej 87 8700 Hosens Tlf. 75 64 56 55 Vi ha online ooking - læs mee på www.owlnfun.dk 2 Familieuffet & Bowling Søndag fa kl. 17.00 Bøn unde 12 å ½ pis TILBUD Hve

Læs mere

matx.dk Enkle modeller

matx.dk Enkle modeller matx.dk Enkle modeller Dennis Pipenbring 28. juni 2011 Indhold 1 Indledning 4 2 Funktionsbegrebet 4 3 Lineære funktioner 8 3.1 Bestemmelse af funktionsværdien................. 9 3.2 Grafen for en lineær

Læs mere

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne

Tilføj supplement. Flemming Johansen (FLJO) Institution: VUC Vejle, Vejle afd. (630248) 1. 19.08.13 - introduktion/repetition af kerneområderne Undevisningsbeskivelse Redig e Fag: Tilføj foløb Genee beskivelse Tilføj supplemen Temin: Juni 2014 Læe(e): Niveau: abejdsfome Psykologi C->B, VAF Flemming Johansen (FLJO) B fokuspunke Insiuion: VUC Vejle,

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2015 22. maj 2015: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Ligningen løses ved at isolere x i det åbne udsagn: 4 x 7 81 4 x 88 88 x 22 4 Opgave 2: y 87 0,45 x Det

Læs mere

Matematisk induktion

Matematisk induktion Induktionsbeviser MT01.0.07 1 1 Induktionsbeviser Matematisk induktion Sætninger der udtaler sig om hvad der gælder for alle naturlige tal n N, kan undertiden bevises ved matematisk induktion. Idéen bag

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Uafhængig og afhængig variabel

Uafhængig og afhængig variabel Uddrag fra http://www.emu.dk/gym/fag/ma/undervisningsforloeb/hf-mat-c/introduktion.doc ved Hans Vestergaard, Morten Overgaard Nielsen, Peter Trautner Brander Variable og sammenhænge... 1 Uafhængig og afhængig

Læs mere

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt.

1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold imellem Kunden og Xenos, medmindre andet er skriftligt aftalt. SANDARDBEINGELSER 1 GENERELLE BESEMMELSER 11 Disse beingelse nendes i lle fohold imellem Kunden og X, mminde nde e skiflig fl 12 Fo indgå fle m X skl undeskieen/ undeskiene fo Kunden æe egningsbeeige De

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse

Mdt. lse ved renoveri altanudvidelse Ejefeningen Slettehageej 23, 25, ZT Ekstadinæ genealfsamling d. 26111 200S BLAG A2 Side 1 af 3 'e Mdt. lse ed enei altanudidelse Fælleslån (Banktån) ndiiduel Realkediilån Entepisesum Ansl. Stiftelsesmk.

Læs mere

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller

Komplekse tal. x 2 = 1 (2) eller Komplekse tal En tilegnelse af stoffet i dette appendix kræver at man løser opgaverne Komplekse tal viser sig uhyre nyttige i fysikken, f.eks til løsning af lineære differentialligninger eller beskrivelse

Læs mere

STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom)

STEREOMIKROSKOPER TEKNIVAL 2 CITOVAL 2 (m. zoom) 54 55 STEREMIKRSKPER TEKIVAL 2 CITVAL 2 (. zoo) (2) Betyde : y fobedet odel Udvidet optisk oåde Støe tilbehøspoga Lettee betjening Bede belysning ISTITUTTET FR METALLÆRE DAMARKS TEKISKE HØSKLE BYGIG 104

Læs mere

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec.

Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. Noter om Komplekse Vektorrum, Funktionsrum og Differentialligninger LinAlg 2004/05-Version af 16. Dec. 1 Komplekse vektorrum I defininitionen af vektorrum i Afsnit 4.1 i Niels Vigand Pedersen Lineær Algebra

Læs mere

Matematik for stx C-niveau

Matematik for stx C-niveau Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen Matematik for stx C-niveau Frydenlund Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Nu 2. reviderede, udvidede og ajourførte udgave Matema10k Matematik for stx

Læs mere

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02

Wor King Papers. Management Working Papers. Højere kapitalkrav løfter krav til indtjening i den finansielle sektor en replik 2013-02 Wo Kng Papes Management Wokng Papes 2013-02 Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den fnanselle sekto en eplk Ken L. Bechmann, Andes Gosen and Johannes Raaballe Højee kaptalkav løfte kav tl ndtjenng den

Læs mere

Mine matematik noter C

Mine matematik noter C Mine matematik noter C Ib Michelsen mimimi.dk Ikast 2006 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Geometri...7 Om geometri...9 Navne...11 Definition: Trekanten...11 Ensvinklede og ligedannede trekanter13 Definition:

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

Måske rent bortset fra baneforholdene, som nu synes at blive løst, skønt det nye anlæg

Måske rent bortset fra baneforholdene, som nu synes at blive løst, skønt det nye anlæg NORllBORG DflÆ TSFORENNG Q:igJfOR2!MNQEN afholdtes søndag den '2/11 på hotel UNON Til diigent valgtes VLund Fomanden GV Hansen kom i sin beetning ind på 10 ås jubilæet som i1'\nlundeblev nogen succes;

Læs mere

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring mat.dk Differentialregning Dennis Pipenbring 0. december 00 Indold Differentialregning 3. Grænseværdi............................. 3. Kontinuitet.............................. 8 Differentialkvotienten

Læs mere

Invarianter. 1 Paritet. Indhold

Invarianter. 1 Paritet. Indhold Invarianter En invariant er en størrelse der ikke ændrer sig, selv om situationen ændrer sig. I nogle kombinatorikopgaver hvor man skal undersøge hvilke situationer der er mulige, er det ofte en god idé

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2

Matematik. Grundforløbet. Mike Auerbach (2) Q 1. y 2. y 1 (1) x 1 x 2 Matematik Grundforløbet (2) y 2 Q 1 a y 1 P b x 1 x 2 (1) Mike Auerbach Matematik: Grundforløbet 1. udgave, 2014 Disse noter er skrevet til matematikundervisning i grundforløbet på stx og kan frit anvendes

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. I. De komplekse tals historie. Historien om 3. grads ligningerne De komplekse tals historie side 1 Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave I. De komplekse tals historie Historien om 3. grads ligningerne x 3 + a x = b, x 3 + a x 2 = b, - Abraham bar Hiyya Ha-Nasi,

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere