DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2005 25"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Frank Øland Hansen Danmarks Nationalbank, København Samvariation i danske konjunkturcykler April 25

2 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research and development, often still ongoing, as a contribution to the professional debate. The viewpoints and conclusions stated are the responsibility of the individual contributors, and do not necessarily reflect the views of Danmarks Nationalbank. As a general rule, Working Papers are not translated, but are available in the original language used by the contributor. Danmarks Nationalbank's Working Papers are published in PDF format at A free electronic subscription is also available at this Web site. The subscriber receives an notification whenever a new Working Paper is published. Please direct any enquiries to Danmarks Nationalbank, Information Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (direct) or Fax : Nationalbankens Working Papers beskriver forsknings- og udviklingsarbejde, ofte af foreløbig karakter, med henblik på at bidrage til en faglig debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger. Working Papers vil som regel ikke blive oversat, men vil kun foreligge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Nationalbanks Working Papers er tilgængelige på Internettet i pdf-format. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en notifikation ved enhver udgivelse af et Working Paper. Henvendelser kan rettes til : Danmarks Nationalbank, Informationssektionen, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (direkte) eller Det er tilladt at kopiere fra Nationalbankens Working Papers - såvel elektronisk som i papirform - forudsat, at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. ISSN (trykt/print) ISSN (online)

3 Samvariation i danske konjunkturcykler* Frank Øland Hansen** Danmarks Nationalbank April 25 Abstract Danish business cycles from 1974 to 2 are studied. The HP-filter and the Baxter-king filter are applied and several empirical regularities are identified: Consumption tends to lead the business cycle while investment, especially construction, follows with a lag. Export does not covariate systematically with activity, but high activity is followed by a low market share, indicating a domestic capacity effect. Prices are in general found to be counter cyclical, reflecting i.a. a long lag in the price impact of demand shocks. Demand shocks seem to impact prices mainly via the labour market rather than pulling prices directly. It is also established that real interest rates based on realised inflation have little co-variation with activity and it is suggested to use a real interest rate based on filtered inflation instead. Rolling 1-year sample periods are used to check all results for robustness over time. Resume Danske konjunkturcykler studeres for perioden HP-filteret og Baxter-King filteret anvendes, og der findes en række empiriske sammenhænge. Forbruget har tendens til at bevæge sig tidligt i konjunkturcyklen, mens investeringerne, især byggeriet, følger senere. Eksporten samvarierer ikke systematisk med aktivitetsudviklingen, men høj aktivitet efterfølges af forholdsvis lav markedsandel, hvilket udlægges som tegn på en indenlandsk kapacitetseffekt. Priserne er generelt modcykliske, hvilket bl.a. afspejler en tydelig træghed i prisreaktionen på efterspørgselsstød. Desuden findes, at realrenten baseret på faktisk inflation kun samvarierer lidt med aktiviteten, og det foreslås at anvende en realrente baseret på filtreret inflation. Resultaternes robusthed over tid undersøges ved at se på rullende 1-årsperioder. Fremstillingen supplerer en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift 24 om korrelationsmønstre i danske konjunkturcykler. * Tak til kollegaer i Økonomisk Afdeling, Danmarks Nationalbank for nyttige kommentarer og assistance. Vurderinger og eventuelle fejl er alene forfatterens ansvar. **

4 1 Indledning Interessen for såkaldte "stylized business cycle facts" fik en genopblomstring med Kydland og Prescotts (199) artikel om amerikanske konjunkturcykler. De argumenterede for, at den økonometriske metode, som Koopmans (17) havde knæsat, var blevet en spændetrøje. Kravet om at have en estimerbar relation medførte, efter Kydland og Prescotts mening, at man så for lidt på data. De foreslog at anvende HPfilteret til at udskille et glat trendmæssigt forløb fra dataserierne, og derefter studere korrelationsmønsteret for de tilbageværende cykliske komponenter. Dermed koncentreres analysen om de konjunkturmæssige sammenhænge i data. Denne analysemetode er efterfølgende anvendt af mange, fx Backus og Kehoe (1992), der udvidede Kydland og Prescotts analyse ved at se på konjunkturcykler på tværs af lande, og Stock og Watson (1999), i en oversigtsartikel i "Handbook of Macroeconomics". Kydland og Prescotts metode er også blevet anvendt til at se på danske konjunkturcykler, senest i en lærebog af Sørensen og Whitta-Jacobsen (25). Målet med dette arbejdspapir er ikke at argumentere for den ene eller anden tilgang, men at præsentere nogle resultater af filtrering på et dansk datasæt, nærmere bestemt Mona-modellens databank. Arbejdspapiret knytter sig til en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift (NØT) af Hansen og Knudsen (24). I nærværende papir belyses artiklens hovedkonklusioner ved at fremlægge en række supplerende resultater. Valget af filtreringsmåde, herunder længden af de danske konjunkturcykler, diskuteres, og resultaterne af andre filtreringsmåder end artiklens fremlægges. Dels anvendes et HP-filter med større dæmpningsfaktor, da data tyder på relativt lange konjunkturcykler siden starten af 1erne. Dels anvendes Baxter-King filtrering, hvor man ikke alene filtrerer trenden væk men også fjerner helt korte sving. Dermed bliver de cykliske komponenter glattere, og nogle korrelationer bliver nemmere at anskueliggøre i en figur. Desuden belyses robustheden af de fundne korrelationer. Det gøres dels ved at beregne korrelationerne for den mere homogene periode med start i 12, hvor fastkurspolitikken blev indført, og dels ved at opstille rullende 1-års perioder. De omtalte supplerende og uddybende beregninger laves principielt for samme variable som i NØTartiklen, idet dog prisstigninger år/år, herunder den indenlandske markedsbestemte inflation, inddrages, mens artiklen fokuserer på prisniveauer. 1 Den indenlandske markedsbestemte inflation, IMI, findes opgjort i Nationalbankens Kvartalsoversigt. IMI angiver år/år stigningen i nettoprisindekset ekskl. priskomponenter, der ikke bestemmes markedsmæssigt i Danmark herunder energi- og import pris. 1 Alle beregninger er foretaget i Aremos v De anvendte procedurer kan rekvireres fra forfatteren. 2

5 Endelig behandler nærværende papir spørgsmålet om filtrering af prisstigning til brug for opgørelse af realrenten. Emnet hører naturligt med ved en vurdering af det konjunkturmæssige samspil mellem aktivitet og prisdannelse, men det blev især af pladshensyn ikke taget op i artiklen i NØT. Det ser ud til, at realrenten baseret på faktisk inflation kun samvarierer lidt med aktiviteten, og det foreslås, at der i stedet anvendes en realrente baseret på filtreret inflation til at udtrykke inflationsforventninger, hvorved der opnås en tydelig negativ korrelation med efterfølgende aktivitet. Artiklen er struktureret således: I afsnit 2 diskuteres valg af filtre til anvendelse på danske data. I afsnit 3 præsenteres resultater for samvariationen mellem BNP og komponenter i forsyningsbalancen, og der fortsættes i afsnit 4 med priser, løn og profitkvote. Afsnit 5 undersøger samspillet mellem ledighed, løn og priser, mens der i afsnit 6 anvendes et udtryk for inflationsforventninger til at vurdere realrentens betydning for aktiviteten. Afsnit 7 er en kort afrunding, hvor centrale resultater opsummeres. 2 Filtrering på danske data Konjunkturbevægelser har fælles træk omkring forløbet i output og ledighed, men der er også forskelle. Alle konjunkturbevægelser er fx ikke lige omfattende eller lige langvarige, jf. fx den omhyggelige diskussion af amerikanske cykler i Burns og Mitchell (16). Forskellene er med til at introducere usikkerhed i målingen af konjunkturcykler, herunder opgørelsen af cyklernes længde. I Danmark synes den økonomiske udvikling de seneste 3 år karakteriseret ved forholdsvis lange konjunkturcykler. 2 BNP-væksten synes at have haft et forløb med bund i midten af 197erne, starten af 1erne og starten af 199erne. Man kan også se på ledighed og privat opsparingssaldo, der er stationære, så det er lettere at læse konjunkturcyklerne i de rå serier, jf. figur 1. Både ledighed og privat opsparingssaldo peger på en bund omkring 12 og dernæst i 1993, samt en top omkring 15 og igen tidligst i slutningen af 199erne. Billedet af disse vendepunkter virker klart. Vi kan derfor vælge at opfatte perioden som præget af relativt lange konjunkturcykler, hvis længde eventuelt kan relateres til en langvarig tilpasning af økonomien oven på omlægninger i den økonomiske politik. 2 Amerikanske konjunkturcykler har haft en gennemsnitlig længde på 6,2 år siden 197, og siden den første datering i 1854 har gennemsnitslængden været på blot 4,7 år ifølge NBER, jf. nber.org/cycles. 3

6 Figur 1: Danske konjunkturcykler Mia kroner 14 BNP og ledighed 1 personer 4.2 Opsparingskvote BNP Ledighed (højre) Privat fordringserhvervelse/bnp -.2 De lange cykler i fx arbejdsløsheden taler for, at opdeling i trend og cyklisk komponent bør ske ved at benytte et filter, der placerer nogle tilsvarende lange bevægelser i den cykliske komponent. Her anvendes HP-filteret, jf. Hodrick og Prescott (1, 1997), der minimerer udtrykket: T 2 c [ t + ( gt+ 1 gt ) ( gt gt 1) ] t= 1 T 1 λ, t= 2 2 s.t. y = c + g t t t hvor y t, angiver værdien for den ufiltrerede serie til tid t=1, 2,, T, c t er den cykliske komponent, og g t er trenden, så (g t+1 g t ) (g t g t-1 ) er skift i trendens vækstrate. En højere værdi for parameteren λ betyder, at skift i trendens vækstrate straffes hårdere, så færre højfrekvente svingninger kommer med i trenden, og flere lavfrekvente svingninger kommer med i den cykliske komponent. Det får trenden til at svinge mindre. 3 Hvilket λ der skal anvendes, bør principielt afgøres af data og formål. Når konjunkturcykler undersøges, har det været standard at benytte λ = 16 for kvartalsdata, mens der ofte anvendes λ = 1 for årlige data. Ravn og Uhlig (22) har imidlertid vist, at ved frekvensskifte skal λ ændres med frekvensskiftet i fjerde potens. λ = 1 for årlige data svarer altså til λ = 1!4 4 = 256 for kvartalsdata. For dansk BNP i faste priser giver det et lidt andet forløb, hvis den træge filtrering med λ = 256 anvendes i stedet for ovennævnte standardfiltrering for kvartalsdata, jf. figur 2a. Den træge filtrering fanger et skift i trenden i løbet af 199erne, men har ellers en forholdsvis jævn stigningstakt. Den normale filtrering lægger derudover udsving med en frekvens på 6 til 1 år i trenden, jf. figur 2b. Disse sving ligner 3 For λ svarer den filtrerede series trend til en OLS estimeret lineær trend, mens trenden følger den oprindelige serie hvis λ =. 4

7 konjunkturudsving, som netop ikke burde fjernes fra den cykliske komponent. Vi kan supplere med at se på opsparingskvoten, der er stationær, så der ikke er en voksende trend at filtrere bort. Det kan give et mere rent billede af hvilke udsving, der fjernes fra den cykliske komponent. Med begge λ bortfiltreres en stor del af udsvingene fra den cykliske komponent, og mest bortfiltreres med λ = 16, jf. figur 2c. Forskellen mellem λ = 16 og λ = 256 kan også ses i frekvensdomænet, jf. figur 2d, hvor det ses, at λ = 256 sikrer, at konjunkturcykler med en længde op til 8 år medtages helt i den cykliske komponent, mens en del fjernes fra den cykliske komponent og fanges i trenden ved anvendelse af λ = 16. Figur 2: HP-Filtrering med λ = 16 og λ = 256 (a) Mia.kr. 12 BNP Faktisk og HP-filtreret Mia.kr. 12 (b) Pct. 4. BNP-vækst HP-filtreret Pct Faktisk HP 256 HP Anm: 1995 priser HP 256 HP 16 HP 16 minus HP 256 (c).1 Opsparingskvote HP-filtreret.1 2. (d) HP-filtrering i frekvensdomæne Faktisk HP 256 HP 16 HP 16 - HP kvt. 32 kvt. 16 kvt. HP 16 HP 256 Note: Figuren viser for hver periodelængde, hvor stor en del af udsvingene, der fanges i den cykliske komponent. I det følgende vises de cykliske komponenters samvariation baseret på HP-filtrering med λ = 256. Samvariationer baseret på filtrering med λ = 16 på samme datamateriale kan ses i Hansen og Knudsen (24). I de fleste tilfælde giver de to valg af λ samme type korrelationsmønstre, men med lidt større korrelationskoefficienter her end i NØT-artiklen. Resultaterne er altså rimelig robuste over for valg af λ. 5

8 Når λ er sat til 256 i stedet for 16, bliver de cykliske komponenter større, idet en større del af seriernes bevægelser kommer med i de cykliske komponenter. Når korrelationskoefficienterne samtidig bliver større, men i øvrigt bevarer deres mønster, synes det at bekræfte, at de længere sving, der kommer med i de cykliske komponenter, når λ er høj, fungerer på samme måde som de kortere sving, der normalt opfattes som konjunkturbestemte. Det skal understreges, at en series opdeling i cykel og trend kræver nogle antagelser. Man kan ikke frit estimere, hvad opdelingen bør være. Filtrering kan påvirke stylized facts. Det er netop ideen med at anvende et filter, at man kan få et andet og måske klarere billede af data. Filtrering er imidlertid kritiseret for at give en ikke-teoribaseret bestemmelse af den cykliske komponent og for at give stiliserede facts, der afhænger af valget af filtreringsmetode. Canova (19) viser, hvordan forskellige filtreringsmetoder giver forskellige stiliserede facts. 4 Det gør ikke filtrering uanvendeligt, men det understreger, at det er vigtigt at forholde sig til, hvilke komponenter et givet filter udvælger. King og Rebelo (1993) viser, at HP-filtrering fjerner væsentlige elementer, der traditionelt har været betragtet som konjunkturcykliske, fra den cykliske komponent. De evaluerer HPfiltrering baseret på λ = 16, så hvis problemet er, at der fjernes for meget fra den cykliske komponent, kan filtrering med λ = 256 være at foretrække. Harvey og Jaeger (1993), Cogley og Nason (1995) samt Benati (21) kritiserer HP-filteret for at kunne generere falske cykler i ikke stationære serier med forholdsvis få observationer. 5 Christiano og Fitzgarald (23) foreslår et random-walk filter, men konstaterer samtidig, at deres resultater peger på, at HP-filteret kan anvendes til at udskille konjunkturcykler og højfrekvente komponenter fra kvartalsdata. Ved vurdering af aktuelle data har HP-filteret et endepunktsproblem, idet trenden nær endepunktet i høj grad bestemmes af den faktiske værdi i endepunktet. 6 Her er omdrejningspunktet ikke den aktuelle konjunktursituation, og endepunktsproblemet afhjælpes derfor ved efter filtrering at fjerne de første og sidste 12 observationer. HP-filteret kan ses som et high-pass filter, der lader svingninger over en given frekvens indgå i den cykliske komponent. Givet at fokus her er på konjunkturelle udsving, kan det imidlertid være en ide også at rense for højfrekvent støj. Hertil kan anvendes et band-pass filter som Baxter-King filteret, der tilstræber 4 Canova finder, at både HP-filteret og et frekvensdomæne-filter mfl. resulterer i cykler, der tilnærmelsesvist reproducerer NBERs datering af konjunkturcykler for USA. Frekvensdomæne-filteret har stor set samme egenskaber som Baxter-King filteret. En række andre filtreringsmetoder resulterer i lange eller meget korte cykler, der ikke stemmer overens med NBERs datering. 5 Se Bouthevillain et al (21) side Orphanides og Norden (22) finder, at de fleste detrending-metoder giver upålidelige end-ofsample estimater af trend og cyklisk komponent. 6

9 at lade et bånd af frekvenser medgå i den cykliske komponent. Det er umuligt at isolere det ønskede bånd af frekvenser fuldstændigt, medmindre serien er uendelig lang, men Baxter og King (1999) finder, at de ved anvendelse af et endeligt symmetrisk glidende gennemsnit og 12 observationer på hver side kan opnå gode resultater. For kvartalsdata kræver det 3 års data på hver side, svarende til de observationer der smides væk i start og slut for at undgå endepunktsproblemer med HP-filteret. Korrelationsberegningerne med de to filtre kan således baseres på samme historiske periode. Baxter-King filteret kan i øvrigt approksimeres ved at anvende HP-filteret to gange med forskellige værdier for λ, så man først fjerner trenden og dernæst den højfrekvente støj. Resultatet af Baxter-King filtreringen er en mere glat cyklisk komponent, som kan være lettere at vurdere. Normalt anvendes et Baxter-King filter, der afspejler, at NBER karakteriserer konjunkturcykler ved en varighed på 6 til 32 kvartaler. En øvre grænse på 32 kvartaler minder om HP-filtrering med λ=16. Skulle Baxter-King filtreringen minde om HP-filtrering med λ=256, måtte der anvendes en højere øvre grænse. Vi holder os her til standardvalget, BP(6, 32), der svarer til NBERs afgrænsning. 3 Samvariation mellem BNP og komponenter i forsyningsbalancen Vi ser på, hvordan de økonomiske variable bevæger sig igennem konjunkturcyklen i forhold til hinanden. Det kan gøres ved at se på korrelationer mellem de forskellige variables cykliske komponenter leaded og lagget. Korrelationer mellem filtreret BNP og forskellige variable leaded og lagget med 1, 2, 4 og 8 kvartaler er vist i tabel 1. 7 Tabellens øverste linjer vedrører forsyningsbalancen og behandles i dette afsnit, mens resten af tabellen, der vedrører løn og priser mm., behandles i næste afsnit. For hver variabel er øverst angivet korrelationer baseret på HP-filtrering og derunder tilsvarende resultater baseret på Baxter-King filtrering. Tal i parentes angiver standardafvigelser. Opstillingen i tabellen følger Kydland og Prescott (199). Tabellens to første linjer viser blot, at konjunkturcykler er træge, så den cykliske komponent i BNP er klart korreleret med sig selv over et par kvartaler. Autokorrelationen er lidt større end i den tilsvarende tabel 1 i artiklen i NØT, svarende til at den cykliske komponent for BNP er lidt større og trægere ved filtrering med λ=256 end med λ=16. Desuden fremgår det, at autokorrelationen med kvartalet før og efter er højest for Baxter-King filtreret BNP, hvilket er naturligt, da dette filter fjerner de helt korte udsving fra den cykliske komponent. 7 BNP og efterspørgselskomponenter er i faste priser og logaritmetransformeret. 7

10 Tabel 1: Samvariation mellem BNP og andre økonomiske variable for Korrelation mellem BNP-cykel og variable X med datering Lag8 Lag4 Lag2 Lag1 Led1 Led2 Led4 Led8 X er cyklisk komponent i: Korrelationskoefficient BNP: HP,1,37,68,83 1,,83,68,37,1 (,1) (,9) (,7) (,5) (,) (,5) (,7) (,9) (,1) Baxter-King -,14,5,62,9 1,,9,62,5 -,14 (,1) (,1) (,8) (,4) (,) (,4) (,8) (,1) (,1) Privat forbrug HP,17,48,72,81,8,61,48,23 -,9 (,1) (,9) (,7) (,6) (,6) (,8) (,9) (,1) (,1) Baxter-King -,2,23,73,86,82,61,33 -,8 -,15 (,1) (,1) (,7) (,5) (,6) (,8) (,9) (,1) (,1) Erhvervsinv.: HP,3,22,54,68,78,73,65,37,7 (,1) (,1) (,8) (,7) (,6) (,7) (,7) (,9) (,1) Baxter-King -,4 -,7,45,71,84,79,57,6 -,2 (,1) (,1) (,9) (,7) (,5) (,6) (,8) (,1) (,1) - Byggeri: HP -,1,17,34,46,61,71,74,65,28 (,1) (,1) (,9) (,9) (,8) (,7) (,7) (,8) (,1) Baxter-King -,5 -,1,7,25,45,6,66,48, (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,8) (,7) (,9) (,1) - Maskiner: HP,9,21,53,65,7,59,48,16 -,6 (,1) (,1) (,8) (,7) (,7) (,8) (,9) (,1) (,1) Baxter-King -,2 -,3,5,74,81,67,39 -,14 -,24 (,1) (,1) (,8) (,7) (,6) (,7) (,9) (,1) (,1) Eksport: HP -,36 -,45 -,32 -,26 -,12 -,16 -,12 -,13,9 (,9) (,9) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) Baxter-King -,28 -,35 -,11,4,13,12,7 -,8 -,9 (,1) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) Import: HP -,11,14,56,68,73,61,45,21,13 (,1) (,1) (,8) (,7) (,7) (,8) (,9) (,1) (,1) Baxter-King -,13 -,3,59,79,8,61,3 -,2 -,13 (,1) (,1) (,8) (,6) (,6) (,8) (,9) (,1) (,1) Nettoeksport: HP -,12 -,37 -,63 -,72 -,68 -,62 -,46 -,28 -,7 (,1) (,9) (,8) (,7) (,7) (,8) (,9) (,9) (,1) Baxter-King -,5 -,14 -,57 -,68 -,64 -,48 -,24,12,4 (,1) (,1) (,8) (,7) (,7) (,9) (,1) (,1) (,1) Ledighed, pers.: HP,23,21 -,2 -,42 -,56 -,66 -,65 -,56 -,45 (,1) (,1) (,1) (,9) (,8) (,7) (,7) (,8) (,9) Baxter-King,2,39 -,16 -,48 -,69 -,75 -,65 -,32 -,15 (,1) (,9) (,1) (,9) (,7) (,6) (,7) (,9) (,1) Prisstigning, HP -,2 -,37 -,51 -,5 -,41 -,25 -,9,4,28 (,1) (,9) (,8) (,8) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) forbrugsdeflator: Baxter-King -,14 -,18 -,39 -,44 -,37 -,21 -,4,11,22 (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) IMI: HP,28,2,2 -,5 -,8 -,5,,8,21 (,1) (,1) (,8) (,7) (,6) (,7) (,7) (,9) (,1) Baxter-King,15,2 -,25 -,32 -,31 -,24 -,14,7,29 (,11) (,11) (,1) (,1) (,1) (,9) (,1) (,1) (,1) Lønstigning: HP -,27 -,38 -,32 -,21 -,13 -,6,5,3,43 (,1) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) Baxter-King -,49 -,26 -,21 -,22 -,22 -,17 -,5,29,37 (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) Profitkvote: HP,28,37,12,5,8 -,22 -,39 -,54 -,54 (,1) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) (,9) (,8) (,8) Baxter-King,2,5,48,36,15 -,9 -,34 -,6 -,37 (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) (,1) (,9) (,8) (,9) Anm: Pris- og lønstigninger er år/år. Dataperioden er 1971q1-23q4, dog 1975q1-23q4 for IMI, der er Nationalbankens mål for Indenlandsk Markedsbestemt Inflation. For at undgå endepunktsproblemer for de HP-filtrerede serier vedrører korrelationskoefficienterne 1974q1-2q4. Ved Baxter-King filtreringen anvendes 12 observationer til hver side til beregning af cykliske komponenter. Profitkvoten er målt som restindkomst over bruttofaktorindkomst. De anvendte filtre er HP(256) og BP(6,32). Tal i parentes angiver standardafvigelser. 8

11 De positive korrelationskoefficienter for privatforbrug i tredje og fjerde række viser, at de cykliske komponenter i BNP og privatforbrug samvarierer positivt. Koefficienterne til venstre viser korrelationen mellem lagget forbrug og kvartalets BNP, mens koefficienterne til højre viser korrelationen mellem leaded forbrug og kvartalets BNP. De første fire kolonner angiver således, om BNP har tendens til at følge forbruget, mens de sidste fire kolonner viser, om forbruget har tendens til at følge BNP. Det er naturligt med positiv korrelation både bagud og fremad, når træge variable samvarierer. Korrelationen mellem lagget privatforbrug og BNP er imidlertid noget højere end mellem BNP og leaded privatforbrug, hvilket indikerer, at privatforbruget har tendens til at bevæge sig lidt tidligere end aktiviteten, jf. også figur 3, der viser de cykliske komponenter (pct. afvigelse fra trend) af BNP og centrale efterspørgselskomponenter, med HP-filtrerede serier til venstre og Baxter-King filtrerede serier til højre. Specielt figuren med de Baxter-King-baserede cykliske komponenter viser tydeligt, at forbruget ofte bevæger sig før BNP. Det tyder på, at en del af periodens konjunkturelle udsving i BNP har været startet af husholdningerne. Andre forhold ved periodens konjunkturopgange, som fx at opsparingsbalancen forværres hurtigere for husholdningerne end for selskaber, peger i samme retning, jf. Andersen mfl. (1999). I forhold til tabel 1 i NØT-artiklen har HP-filtrering med λ=256 øget den positive korrelation mellem BNP og forbrug i alle de undersøgte kvartaler. Baxter-King filtreringen øger korrelationen mellem BNP og forbrug i samme kvartal og med op til 2 kvartalers afstand, mens den mindre støj ikke har samme betydning for korrelation over 4 og 8 kvartaler. Den underliggende kausalitet behøver ikke at være enkel. Fx kan forbruget reagere på forventede ændringer i BNP. Det kan man ikke uden videre se af tabel 1. Det skal ikke forfølges her, men det kan nævnes, at korrelationsanalyse i Mona-dokumentationen, jf. Danmarks Nationalbank (23), angiver, at forbruget både tenderer at reagere før BNP og at reagere efter den private disponible indkomst, så formentlig er der mest tale om en simpel sammenhæng, hvor diverse forbrugsbestemmende forhold påvirker forbruget, som derefter påvirker BNP. Det kan tilføjes, at amerikanske data udviser et tilsvarende korrelationsmønster efter 1, hvor forbruget leder BNP med et kvartal, jf. Benhabib og Wen (24). Erhvervsinvesteringerne samvarierer kraftigt med BNP og synes at bevæge sig samtidig med BNP eller lidt efter, uanset valg af filter. Virksomhederne kommer altså senere ind og ud af cyklen end forbrugerne. Opsplittes erhvervsinvesteringerne på bygge- og anlægsinvestering og på materielinvestering ses, at byggeriet bevæger sig sent i konjunkturcyklen, mens materielinvesteringerne har en svag tendens til at komme før BNP. Igen får man et generelt løft i korrelationerne ved at HP-filtrere med et højere λ end i NØT-artiklen. 9

12 Investeringerne svinger i modsætning til forbruget meget kraftigere end BNP, og standardafvigelsen for erhvervsinvesteringernes cykliske komponent er således næsten fem gange så stor som for BNP s cykliske komponent. De cykliske komponenters absolutte og relative standardafvigelser er vist i appendiks. Det høje støjniveau i investeringerne gør, at korrelationen mellem samme kvartals BNP- og investeringscykel tydeligt øges af Baxter-King filtrering. Med Baxter-King er korrelationen mellem BNP og erhvervsinvesteringerne størst, mens det er BNP og forbruget, der har den højeste korrelation med HPfiltrering. Figur 3: Cykliske komponenter af BNP og centrale efterspørgselskomponenter (a) 8 HP 256 filtreret: Forbrug og BNP Cyklisk komponent 8 (b) 8 BP(6,32) filtreret: Forbrug og BNP Cyklisk komponent Forbrug BNP (c) HP 256 filtreret: Investeringer og BNP Cyklisk komponent Forbrug BNP (d) BP(6,32) filtreret: Investeringer og BNP Cyklisk komponent Investeringer BNP Investeringer BNP (e) 1 HP 256 filtreret: Eksport og BNP Cyklisk komponent 1 (f) 1 BP(6,32) filtreret: Eksport og BNP Cyklisk komponent Eksport BNP Eksport BNP

13 For både forbrug og investeringer er korrelationskoefficienterne højere, når λ ved HP-filtrering er valgt til 256 i stedet for 16. Korrelationsmønsteret er samtidig bevaret, hvilket som tidligere nævnt taler for, at de lange sving, der kommer med i de cykliske komponenter, når λ er høj, virker på samme måde som de kortere mere traditionelle konjunktursving. I Nationaløkonomisk Tidsskrift fremstod den HP-filtrerede eksport som overvejende ukorreleret med BNP-cyklen. Med en trægere HP-filtrering øges den negative korrelation, så eksporten i højere grad fremstår som kontracyklisk. Den negative korrelation kan afspejle en indenlandsk kapacitetseffekt. Den dominerende tendens er imidlertid, at lagget eksport korrelerer negativt med BNP, så høj eksport efterfølges af lavt BNP, mens en simpel kapacitetseffekt må betyde, at høj aktivitet efterfølges af lav eksport. Anvendes Baxter-King filteret er den negative effekt fra eksport til BNP mindre, og eksporten bliver delvis procyklisk, dog ikke signifikant, jf. også figur 3e og 3f. I NØT-artiklen inddrages regressionsanalyse af eksporten for at kunne kontrollere for andre variable end BNP, fx det udenlandske eksportmarked. Her inddrages i stedet markedsandelen givet ved industrieksporten i forhold til aftagerlandenes industriimport. 8 For markedsandelen over for BNP giver de to filtreringsmetoder samme billede. Markedsandelens cykliske komponent er negativt korreleret med BNPcyklen, og nu er den dominerende tendens, at forholdsvis højt BNP efterfølges af forholdsvis lav markedsandel, jf. tabel 2. Det samme billede fås med markedsandelen for den samlede vare- og tjenesteeksport. Den negative effekt fra BNP til eksportens markedsandel kan udlægges som en kapacitetseffekt. 9 Importen er klart procyklisk, jf. tabel 1, og har større udsving over konjunkturforløbet end BNP, jf. appendiks. Det afspejler formentlig importens bufferrolle, som består i at forsinke den umiddelbare BNPreaktion, jf. også at importen korrelerer mere med det efterfølgende end med det foregående kvartals BNP. Billedet er helt som i Nationaløkonomisk Tidsskrift, og det bemærkes, at den positive korrelation mellem samme kvartals BNP og import kun er øget fra,71 til,73 af den trægere HP-filtrering. At for- 8 Markedsandelen beregnes på grundlag af OECD's indeks for aftagerlandenes industriimport, som er opgjort for 1975 og frem. Korrelationerne er baseret på denne kortere periode. 9 Den negative korrelation kan også afspejle, at det udenlandske markedsindeks, som er nævner i markedsandelen, korrelerer positivt med dansk BNP. Specielt befordres denne falske korrelation, hvis dansk eksport pga. en anden varesammensætning korrelerer forholdsvis lidt med markedsindekset. Dette målefænomen synes dog ikke at kunne forklare, at BNP-cyklen topper før markedsandelen bunder. 11

14 Tabel 2: Markedsandele Korrelation mellem BNP-cykel og variable X med datering Lag8 Lag4 Lag2 Lag1 Led1 Led2 Led4 Led8 X er cyklisk komponent i: Korrelationskoefficient Markedsandel, HP,29 -,18 -,42 -,52 -,54 -,59 -,6 -,6 -,53 (,1) (,1) (,9) (,8) (,8) (,8) (,8) (,8) (,9) industrieksport: Baxter-King,32 -,13 -,42 -,51 -,53 -,49 -,42 -,26 -,16 (,1) (,11) (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) (,1) (,11) Markedsandel, vare- HP -,2 -,31 -,42 -,47 -,47 -,56 -,55 -,54 -,33 (,1) (,1) (,9) (,8) (,8) (,8) (,9) (,9) (,1) og tjenesteeksport: Baxter-King -,17 -,21 -,23 -,25 -,27 -,3 -,33 -,31 -,14 (,11) (,11) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,11) Dataperioden er 1975q1-23q4, så korrelationskoefficienterne vedrører 1978q1-2q4. De anvendte filtre er HP(256) og BP(6,32). Tal i parentes angiver standardafvigelser. øgelsen er lille, kan afspejle, at buffer-sammenhængen udspilles over forholdsvis kort tid, så det ikke tilfører noget, at øge de cykliske komponenter med længere frekvenser. Den samlede udenrigshandel har en konjunkturdæmpende rolle, der mest er drevet af importens tilpasning til den indenlandske efterspørgsel. Nettoeksporten i faste priser er således tydelig kontracyklisk, så man alt andet lige må forvente en forværring af betalingsbalancen i konjunkturopgange. I tabel 1 er anvendt data for perioden fra 1971 og frem. Denne afgrænsning er bestemt af datatilgængelighed i MONAs databank, jf. Danmarks Nationalbank (23), men der kan argumenteres for at se på en kortere periode. Omlægningen af den økonomiske politik i starten af 1erne er måske det væsentligste strukturelle skift i perioden, og da der er ført fastkurspolitik siden, synes 12 at være et naturligt startpunkt. Herved udelades olieprisstødene i 197erne, hvilket kan bidrage til at gøre den undersøgte periode mere ensartet og nutidig. Der synes kun at være to tydelige konjunkturcykler i danske data siden 12, så denne periode foretrækkes frem for en endnu kortere periode. 1 For helt at undgå at trenden er drevet af hændelser før 12, medgår de første tre år efter 12 ikke i korrelationsberegningerne. Korrelationerne for perioden 15-2 bekræfter generelt de observerede sammenhænge for hele perioden, jf. at korrelationsmønstrene i tabel 3 minder om tabel 1. Der er dog forskelle. Det er fx blevet lidt tydeligere, at erhvervsinvesteringer, især byggeri men nu også materielinvesteringer, reagerer med for- 1 Det synes umuligt, at afgrænse en lang periode uden skift af strukturel karakter. Den valgte periode indeholder således også mulige strukturelle skift eller brud, fx den finanspolitiske lempelse, populært kaldet Kickstarten, i

15 Tabel 3: Samvariation mellem BNP og andre økonomiske variable for Korrelation mellem BNP-cykel og variable X med datering Lag8 Lag4 Lag2 Lag1 Led1 Led2 Led4 Led8 X er cyklisk komponent i: Korrelationskoefficient BNP: HP,18,56,73,84 1,,84,73,56,18 (,13) (,11) (,9) (,7) (,) (,7) (,9) (,11) (,13) Baxter-King -,18,27,73,93 1,,93,73,27 -,18 (,13) (,13) (,9) (,5) (,) (,5) (,9) (,13) (,13) Privat forbrug: HP,4,62,72,8,8,72,63,38,7 (,12) (,1) (,9) (,8) (,8) (,9) (,1) (,12) (,14) Baxter-King,,33,66,78,8,73,55,16 -,12 (,14) (,12) (,1) (,8) (,8) (,9) (,11) (,13) (,14) Erhvervsinv.: HP,,25,5,58,71,79,76,62,35 (,14) (,13) (,11) (,1) (,9) (,8) (,8) (,1) (,13) Baxter-King -,17,2,42,64,78,82,76,43 -,22 (,13) (,13) (,12) (,1) (,8) (,7) (,8) (,12) (,13) - Byggeri: HP,,25,34,4,56,65,69,78,6 (,14) (,13) (,12) (,12) (,11) (,1) (,9) (,8) (,11) Baxter-King -,5 -,1,4,13,25,38,5,69,5 (,14) (,13) (,13) (,13) (,12) (,12) (,11) (,1) (,12) - Maskiner: HP,1,21,47,54,63,68,63,4,12 (,14) (,13) (,11) (,11) (,1) (,9) (,1) (,12) (,14) Baxter-King -,15,4,44,64,75,74,62,18 -,44 (,13) (,13) (,12) (,1) (,8) (,9) (,1) (,13) (,12) Eksport: HP -,61 -,32 -,15 -,1 -,7 -,15 -,15 -,17,15 (,11) (,12) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) Baxter-King -,54 -,1,26,3,25,13 -,2 -,24 -,13 (,11) (,13) (,12) (,12) (,12) (,13) (,13) (,13) (,13) Import: HP -,19,21,49,58,64,63,59,42,45 (,13) (,13) (,11) (,1) (,1) (,1) (,1) (,12) (,12) Baxter-King -,25,12,56,7,73,64,44, -,15 (,13) (,13) (,11) (,9) (,9) (,1) (,12) (,13) (,13) Nettoeksport: HP -,33 -,41 -,48 -,53 -,55 -,64 -,6 -,5 -,25 (,13) (,12) (,11) (,11) (,11) (,1) (,1) (,11) (,13) Baxter-King -,27 -,9 -,23 -,32 -,37 -,4 -,39 -,22 -,3 (,13) (,13) (,13) (,12) (,12) (,12) (,12) (,13) (,14) Ledighed, pers.: HP,8 -,27 -,47 -,56 -,65 -,72 -,76 -,78 -,65 (,14) (,13) (,11) (,11) (,1) (,9) (,8) (,8) (,1) Baxter-King,26 -,9 -,34 -,49 -,62 -,71 -,74 -,64 -,22 (,13) (,13) (,12) (,11) (,1) (,9) (,9) (,1) (,13) Prisstigning, HP -,28 -,3 -,33 -,33 -,33 -,27 -,19 -,2,34 (,13) (,13) (,12) (,12) (,12) (,12) (,13) (,13) (,13) forbrugsdeflator: Baxter-King -,1 -,11 -,1 -,16 -,22 -,25 -,22 -,4,31 (,14) (,14) (,13) (,13) (,13) (,12) (,13) (,13) (,13) IMI: HP,1,24,2,24,31,4,5,53,22 (,14) (,13) (,13) (,12) (,12) (,12) (,11) (,11) (,13) Baxter-King -,1,7,1,2,8,23,39,56,17 (,14) (,14) (,13) (,13) (,13) (,13) (,12) (,11) (,13) Lønstigning: HP -,29 -,11 -,3,7,17,21,31,59,4 (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,12) (,11) (,12) Baxter-King -,33 -,1 -,9 -,7 -,3,6,21,55,31 (,13) (,14) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,11) (,13) Profitkvote: HP,19,26,6,6,1 -,2 -,34 -,52 -,68 (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,13) (,12) (,11) (,1) Baxter-King,13,32,4,38,27,8 -,17 -,66 -,69 (,13) (,12) (,12) (,12) (,12) (,13) (,13) (,1) (,1) Anm: Pris- og lønstigninger er år/år. Dataperioden er 12q1-23q4, men for at undgå de filtrerede seriers udvikling nær endepunkterne vedrører korrelationskoefficienterne 15q1-2q4. Ved Baxter-King filtreringen anvendes 12 observationer i hver ende til beregning af cykliske komponenter. De anvendte filtre er HP(256) og BP(6,32). Tal i parentes angiver standardafvigelser. 13

16 sinkelse. Nærmere bestemt fremgår, at investeringerne korrelerer mere med BNP i foregående kvartaler end med BNP i efterfølgende kvartaler. Det kan skyldes, at starten af 1erne med store autonome energiinvesteringer, ikke mindst i olierørledning, nu er ekskluderet fra samplet. Graden af stabilitet i de fundne korrelationsmønstre kan også undersøges ved at se på fx glidende 1-årsperioder. Der er beregnet korrelationer for hver 1-årsperiode fra til , i alt 64 perioder. Når konjunkturcyklerne er lange, er 1 år en relativ kort periode og ofte for kort til, at den igangværende konjunkturcykel afsluttes. Alligevel fås et indtryk af, om de fundne sammenhænge er robuste, eller om der er tendens til skift i korrelationsmønsteret over tid. Korrelationsmønstrene med 95 pct. konfidensinterval er vist for nogle centrale variable i figur 4, hvor x-aksen angiver det sidste kvartal i hver 1- årsperiode. Der vises kun korrelationer for HP-filtrerede serier, da de to filtreringsmetoder generelt giver det samme billede. Flere figurer med korrelationsmønstre for glidende 1-årsperioder findes i appendiks. De første figurer, 4a og 4b, viser, at privatforbruget og investeringerne er højt korreleret med BNP over hele perioden. Der er et mindre fald i korrelationerne i 199erne, hvilket indirekte kan hænge sammen med, at eksporten skifter fra at være signifikant kontracyklisk til at være acyklisk eller svagt procyklisk (vist i appendiks). Manglen på stabilitet over samplet for korrelationen mellem eksport og BNP er forståelig. Produktion til eksport indgår i BNP, samtidig med at kapacitetspres kan dæmpe eksporten, så begge fortegn kan forklares. Negativ samvariation mellem fx investeringer og BNP er til gengæld sjældne tilfælde, der ikke dominerer korrelationsmønsteret over 1 år. Figur 4: Korrelationsmønstre for glidende 1-årsperioder (a) (b) Samvariation mellem forbrug og BNP Samvariation mellem investeringer og BNP Anm: Serierne er HP 256 filtrerede Anm: Serierne er HP 256 filtrerede 14

17 (c) Samvariation mellem BNP og inflation et år tidligere (d) Samvariation mellem BNP og inflation et år efter Anm: Serierne er HP 256 filtrerede Anm: Serierne er HP 256 filtrerede (e) Samvariation mellem BNP og profitkvote et år tidligere (f) Samvariation mellem BNP og profitkvote et år efter Anm: Serierne er HP 256 filtrerede Anm: Serierne er HP 256 filtrerede 4 Konjunkturcyklisk udvikling i priser, løn og profitkvote Den cykliske udvikling i priserne er et af de mere kontroversielle emner i studiet af konjunkturcykler. Traditionelt har det været opfattelsen, at priserne var procykliske, hvilket kunne indikere, at økonomien var drevet af efterspørgselsstød, der ofte forbindes med Keynesianske modeller. Modcykliske priser kunne derimod pege på, at økonomien drives af udbudsstød. Kydland og Prescott (199) fandt, at det amerikanske prisniveau var procyklisk før 2. verdenskrig, men blev modcyklisk i perioden De tolkede modcykliske priser som støtte til reale konjunkturmodeller, hvor konjunkturopgange typisk drives af produktivitetsløft, der dæmper prisudviklingen. Andre har med samme metode bekræftet et skift til modcykliske priser eller periodevis forekomst af modcykliske priser også for andre lande end USA, jf. Backus og Kahoe (1992), der finder et generelt skifte til modcykliske priser for et sample med 1 lande, mens Andersen og Hansen (19) finder, at de fleste lande har oplevet skiftende perioder med procykliske og modcykliske priser. Det har været omdiskuteret, hvordan man skulle udlægge disse resultater, og der har langt fra været almindelig tilslutning til Kydland og Prescotts tolkning. Man kan godt generere modcykliske priser uden at have en real konjunk- 15

18 turmodel, så man skal undgå overfortolkning og fx overveje, om modcykliske priser er tegn på træg og forsinket reaktion i pris og løn. Også for nominelle variable som pris og løn minder resultatet i nærværende papir om resultaterne i NØT-artiklen. I NØT fokuseres på prisniveau af hensyn til den dér anvendte fortolkningsramme. Her ser vi på år/år stigning i pris og løn og herunder også på indenlandsk markedsbestemt inflation. Af tabel 1 fremgår, at lav inflation, målt ved den årlige stigningstakt i forbrugsdeflatoren, tenderer at blive efterfulgt af højt BNP. Tendensen til at højt BNP efterfølges af høj inflation er svagere og 1-2 år forsinket. Korrelationsmønsteret synes dermed at indikere en negativ udbudseffekt fra prisstigning på aktivitet, mens det er sværere at få øje på en positiv aktivitetsvirkning på prisstigningen. Når den positive korrelation kommer med forsinkelse, kan det afspejle, at prisdannelsen er træg. Den negative korrelation mellem prisstigning og efterfølgende kvartalers aktivitet fremstår svagere, når perioden begrænses til årene efter 15, jf. tabel 3. Stabiliteten i korrelationen mellem aktivitet og prisstigning er også belyst ved glidende 1-årsperioder for samvariationen dels mellem prisstigning 1 år lagget og ulagget aktivitet, dels mellem ulagget aktivitet og prisstigning 1 år senere, jf. figur 4c og 4d. Frem til midten af 199erne synes priserne modcykliske, svarende til at høj inflation blev fulgt af lavere aktivitet. Under det nuværende fastkursregime med lav inflation er prisstigning 1 år lagget (og ulagget) derimod svagt procyklisk. Skiftet fra modcykliske til procykliske priser kan indikere, at udbudsstød havde særlig betydning for prisdannelsen først i perioden, hvor de store energiprisomvæltninger fandt sted. I stedet for at se på den samlede forbrugerpris kan konjunkturelementet i priserne vurderes med et mål for indenlandsk markedsbestemt inflation (IMI). IMI beregnes ud fra nettoprisindekset eksklusiv udenlandsk bestemte priser, oliepriser og offentligt bestemte priser, jf. Christensen (19). Udbudsstød fra "eksogene" priser, som fx energipriser, er således ekskluderet fra IMI. Den positive korrelation mellem aktivitetspres og efterfølgende kvartalers inflation ses lidt hurtigere for IMI end for forbrugerprisstigningen, og er især tydelig og mere samtidig for perioden 15-2, jf. tabel 3. Det er også mindre klart, at høj inflation følges af lavere aktivitet, når inflationen måles med IMI. Korrelationerne mellem aktivitet og løn minder om korrelationerne mellem aktivitet og priser. En høj lønstigning efterfølges som en høj prisstigning overvejende af lav aktivitet, men tendensen er lidt svagere og mere forsinket end for samlet forbrugerprisstigning. Det gælder også, at høj aktivitet efterfølges af høj lønstigning svarende til et efterspørgselstræk i lønnen, og denne tendens er lidt hurtigere og stærkere end for både samlet forbrugerprisstigning og IMI. Det bemærkes, at for perioden efter 15 styrkes korrelationen mellem lønstigning og aktivitetsniveau et år tidligere, jf. tabel 3, og for alle 1-årsperioder siden 16

19 er samvariationen mellem lønstigning og aktivitet et år tidligere signifikant. Samtidig er udsvingene i lønstigningstakten dog blevet mindre efter midten af 1erne, jf. figur 5a og 5b. Figur 5: Cykliske komponenter af BNP, ledighed og løn (a) (b) 8 HP 256 filtreret: Lønstigning og BNP Cyklisk komponent 8 8 BP(6,32) filtreret: Lønstigning og BNP Cyklisk komponent Lønstigning BNP Lønstigning BNP (c) (d) 5 HP 256 filtreret: Ledighed og BNP Cyklisk komponent 8 5 BP(6,32) filtreret: Ledighed og BNP Cyklisk komponent Ledighed BNP (højre) Ledighed BNP (højre) Profitkvoten, målt som restindkomst over bruttofaktorindkomst, er stort set ukorreleret med samtidig BNP, men svinger alligevel i løbet af konjunkturcyklen. Tendensen er, at en høj profitkvote efterfølges af høj aktivitet, mens høj aktivitet følges af lav profitkvote på et til to års sigt. Sammenhængen virker meget robust. For næsten alle 1-årsperioder er der en signifikant positiv korrelation mellem profitkvote og aktivitet et år efter, og for samtlige 1-årsperioder er der en signifikant negativ korrelation mellem profitkvote og aktivitet et år før, jf. figur 4e og 4f. Aktivitetens pres på efterfølgende profitkvote tyder på, at omkostningsskub fra lønsiden er vigtigere for prisdannelsen end efterspørgselstræk. Ved efterspørgselstrukket inflation skulle høj aktivitet i stedet trække profitkvoten op. Især løndannelsen knyttes normalt til beskæftigelsen frem for BNP, og for yderligere at belyse pris- og løndannelsen undersøges deres sammenhæng med ledigheden nærmere i næste afsnit. Her skal blot kon- 17

20 stateres, at BNP og ledighed som i NØT-artiklen er stærkt negativt korreleret, samt at beskæftigelse og ledighed reagerer på aktiviteten med en mindre forsinkelse på ca. et halvt år, jf. også figur 5c og 5d. 5 Ledighed, løn og priser Ledighedens samvariation med løn- og prisdannelse er belyst i tabel 4. Korrelationskoefficienterne i linjen med lønstigning synes at bekræfte, at høj ledighed svækker lønstigningstakten i de efterfølgende kvartaler. Samtidig ser det ud til, at høj lønstigning varsler høj ledighed et eller to år senere. Sidstnævnte korrelation minder om den i afsnit 3 omtalte negative effekt af udbudsstød fra prisstigning på aktivitet. Det kan bl.a. afspejle, at olieprishoppet i 197erne også smittede af på lønstigningen. Tabel 4: Samvariation mellem ledighed, løn og profitkvote for Korrelation mellem ledighedscykel og variable X med datering Lag8 Lag4 Lag2 Lag1 Led1 Led2 Led4 Led8 X er cyklisk komponent i: Korrelationskoefficient Ledighed, pers. HP,8,26,67,9 1,,9,67,26,8 (,1) (,1) (,7) (,4) (,) (,4) (,7) (,1) (,1) Baxter-King -,5 -,3,56,88 1,,88,56 -,3 -,5 (,1) (,1) (,8) (,5) (,) (,5) (,8) (,1) (,1) Lønstigning: HP,39,33,11 -,9 -,31 -,34 -,42 -,55 -,32 (,9) (,9) (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,8) (,1) Baxter-King,33,19,6,3, -,6 -,18 -,47 -,26 (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) Ændring i HP -,3 -,3 -,28 -,45 -,57 -,43 -,31 -,13,22 (,1) (,1) (,9) (,9) (,8) (,9) (,9) (,1) (,1) lønstigning: Baxter-King -,11 -,18 -,34 -,41 -,44 -,42 -,35 -,25,18 (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) (,1) Prisstigning, HP,3,35,28,16 -,1 -,14 -,31 -,36 -,21 (,1) (,9) (,9) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,1) forbrugsdeflator: Baxter-King,15,25,23,18,9 -,4 -,19 -,32 -,15 (,1) (,1) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) IMI HP -,27 -,7,9,12,11,1 -,8 -,2 -,14 (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,9) (,1) (,9) (,1) Baxter-King -,1,13,34,34,28,18,7 -,13 -,26 (,11) (,11) (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,1) Profitkvote: HP -,17 -,2,23,37,46,46,47,47,1 (,1) (,1) (,1) (,9) (,9) (,9) (,9) (,9) (,1) Baxter-King -,28 -,33 -,8,13,34,47,56,47,1 (,1) (,9) (,1) (,1) (,9) (,9) (,8) (,9) (,1) Anm: Pris- og lønstigninger er år/år. Dataperioden er 1971q1-23q4, så korrelationskoefficienterne vedrører 1974q1-2q4, dog 1978q1-2q4 for IMI. De anvendte filtre er HP(256) og BP(6,32). Tal i parentes angiver standardafvigelser. Den positive korrelation mellem lønstigning og efterfølgende ledighed behøver imidlertid ikke at repræsentere udbudsstød. Hvis en negativ effekt fra arbejdsløshed på lønstigning er et vigtig element i løndannelsen, kan det skabe en positiv korrelation mellem lønstigning og efterfølgende ledighed. Når høj ledighed medfører faldende lønstigningstakt, vil lønstigningstakten normalt have et maksimum kort før en periode med høj ledighed. Det var fx tilfældet i starten af 199erne hvor lønstigningen var høj et par år 18

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Råvarepriser og inflation i Danmark

Råvarepriser og inflation i Danmark 77 Råvarepriser og inflation i Danmark Morten Spange, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et af Nationalbankens overordnede formål er at sikre stabile priser. Det gøres i praksis ved at tilrettelægge

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2009 62 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 29 62 Christina Petersen og Lars Risbjerg Danmarks Nationalbank Danske virksomheders finansiering i et makroøkonomisk perspektiv Juli 29 The Working Papers of Danmarks

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5

INDHOLD. Resume 3. Beskeden fremgang i 2004 4. Usikkerheden på retur i den globale økonomi 4. Fremgangen i dansk økonomi kommer ikke udefra 5 Dansk økonomi Danmark taber markedsandele Låneomlægninger giver plads til forbrug Beskæftigelsesfaldet fortsætter ind i 2004 Boligbyggeriet vinder frem Regeringens udmeldinger mangler konsistens 10. december

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne

Huynh-Olesen, Duy T.; Kristensen, Kamilla; Riishøj, Johanne Dinesen. Working Paper Eksportformåen og lønkonkurrenceevne econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Huynh-Olesen,

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Prisdannelsen i Danmark

Prisdannelsen i Danmark 45 Prisdannelsen i Danmark Ester Hansen, Morten Hedegaard Rasmussen og Jonas Staghøj, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING De danske forbrugerpriser har igennem en længere årrække udviklet sig

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Boligprisudviklingen

Boligprisudviklingen Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere