FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 1

2 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?... 7 Produktivitet og kvalitet i arbejdet... 9 Psykisk arbejdsmiljø og stress Generende forstyrrelser i arbejdet Mening i arbejdet Arbejdspladskultur Arbejdsmængde Faglighed Faglige kompetencer i arbejdet Tid til faglig sparring med kollegaer Mulighed for efter og videreuddannelse Forsvarlig faglig kvalitet Formelt samarbejde om arbejdsmiljø på arbejdspladsen Arbejdspladsvurderingen Arbejdsmiljøorganisationen Tillidserhverv De ansattes vurdering af tillidsrepræsentantens rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Tillidsrepræsentantens vurdering af egen rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Stress og tilbagetrækning God ledelse og tilbagetrækning

3 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Følelsesmæssige krav Følelsesmæssigt berørt Krav om at skjule følelser Ledelse og psykisk arbejdsmiljø Nærmeste leder Feedback, forventningsafstemning og ros Den øverste ledelse Lederne og det psykiske arbejdsmiljø Ledernes eget psykiske arbejdsmiljø Kvantitative krav Over og merarbejde Tid nok til arbejdsopgaver Tidsfrister Uventede arbejdsopgaver Social kapital Stillingsniveau Stress Metodiske overvejelser og baggrundsdata om medlemmerne

4 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse Et moderne samfund, der ønsker vækst og velstand, kræver kompetente medarbejdere og ledere med overskud, overblik og ordentlighed. Et godt psykisk arbejdsmiljø er en helt afgørende forudsætning for, at arbejdspladserne får det bedste ud af medarbejderne. Arbejdspladser plaget af stress, mobning og dårlig ledelse er ikke innovative og værdiskabede i nær samme grad som dem, hvor medarbejdere og ledere trives. Akademikernes psykiske arbejdsmiljøundersøgelse, som Forbundet Designere er en del af, viser, at der er milliardstore gevinster at hente ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Forbundet Designere oplever i stigende grad, at medlemmerne udfordres af konsekvenserne af det moderne arbejdsliv, hvor grænseløshed, selvledelse, konkurrence- og præstationskultur og til tider dårlig ledelse, skaber mange udfordringer for den enkelte ansatte omkring dennes psykiske arbejdsmiljø. Det kan være stress, manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv m.m. For at få klarlagt arbejdsmiljøudfordringerne har vores hovedorganisation Akademikerne - i tæt samarbejde med de 25 medlemsorganisationer - gennemført en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i alle hjørner af det akademiske arbejdsmarked akademikere herunder 906 fra Forbundet Designere, svarende til en svarprocent på 28,4 pct. - har svaret på et omfattende spørgeskema. Det er således første gang nogensinde, at der er lavet en så detaljeret kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for alle grupper af beskæftigede akademikere. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde, hvor tabellerne ikke summer til 100. Det psykiske arbejdsmiljøs dna er, at det er langt mere kompliceret at forholde sig til og ikke mindst at komme med løsningsforslag til, end det fysiske. Men det må ikke afholde os fra at styrke indsatsen på området. Hvis vi for alvor skal have reduceret omfanget af stresssygemeldinger og andre følgevirkninger af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, er det nødvendigt, at problemet tages alvorligt og at alle medvirker til at påpege og forbedre et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Denne undersøgelse påpeger en række aspekter som fx ledelse, kultur, arbejdspres mv, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Disse er dermed håndtag, man på den enkelte arbejdsplads kan skrue på for at forbedre arbejdsmiljøet. Brug analysen og de sammenhænge, den påviser, til at starte dialogen på din egen arbejdsplads. Forbundet Designere opfordrer alle vores medlemmer til at tage medejerskab på deres arbejdsplads for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Det er godt for dig, din kollega, din arbejdsplads og hele Danmark. 4

5 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever 44 pct. af medlemmerne, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 41 pct. har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø. 15 pct. har ikke et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Tabel 1 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? I meget høj grad 9 % 10 % I høj grad 35 % 38 % I nogen grad 41 % 38 % I lav grad 13 % 11 % I meget lav grad/slet ikke 2 % 3 % Sektor Undersøgelsen viser, at de privatansatte har et bedre arbejdsmiljø end de offentligt ansatte. Tabel 2 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? Offentlig Privat Offentlig Privat I meget høj grad 9 % 9 % 9 % 12 % I høj grad 31 % 37 % 37 % 43 % I nogen grad 42 % 41 % 39 % 34 % I lav grad 14 % 12 % 13 % 9 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 1 % 3 % 3 % 5

6 Køn Undersøgelsen viser endvidere, at der er marginal forskel på kønnenes psykiske arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads. Tabel 3 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? Kvinde Mand Kvinde Mand I meget høj grad 9 % 8 % 9 % 11 % I høj grad 34 % 36 % 35 % 43 % I nogen grad 42 % 41 % 40 % 34 % I lav grad 13 % 13 % 13 % 10 % I meget lav grad/slet ikke 3 % 2 % 3 % 2 % Alder Ser man på sammenhængen mellem alder og psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelsen, at arkitekter og under 30 år har et bedre arbejdsmiljø end deres ældre kollegaer. Tabel 4 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? Yngre end 30 år år år 60 år eller ældre I meget høj grad 14 % 9 % 8 % 9 % I høj grad 42 % 36 % 33 % 33 % I nogen grad 39 % 39 % 44 % 42 % I lav grad 3 % 14 % 12 % 15 % I meget lav grad/slet ikke 3 % 2 % 4 % 1 % 6

7 Stillingsniveau Når der ses på forskellen mellem ledere og medarbejdere, fremgår det, at ledere oplever et bedre psykisk arbejdsmiljø end medarbejdere. 52 pct. af den øverste ledelse vurderer, at der i høj eller meget høj grad er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads. Derimod oplever kun 42 pct. af medarbejderne i høj eller meget høj grad et godt psykisk arbejdsmiljø. Tabel 5 Er der et godt psykisk arbejdsmiljø på din nuværende arbejdsplads? Medarbejder Leder Medarbejder Leder I meget høj grad 8 % 12 % 9 % 12 % I høj grad 34 % 40 % 37 % 47 % I nogen grad 41 % 41 % 39 % 32 % I lav grad 14 % 5 % 12 % 7 % I meget lav grad/slet ikke 3 % 2 % 3 % 2 % Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø? Tabel 6 viser, hvilke faktorer der vil medvirke til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø for dem, der har svaret, at de kun i nogen, lav, meget lav grad eller slet ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. Tabel 7 viser, hvilke faktorer dem, der i meget høj eller høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø, vurderer som værende afgørende for et godt psykisk arbejdsmiljø. 7

8 Tabel 6 I hvilken grad ville følgende faktorer medvirke til at forbedre dit psykiske arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I lav grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Bedre ledelse 60 % 29 % 10 % 2 % Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen 54 % 38 % 4 % 3 % Mere tid til kerneopgaven 47 % 36 % 13 % 4 % Få en tilpas/velafgrænset arbejdsmængde 47 % 35 % 13 % 5 % Mere tid til innovation og vidensdeling 47 % 39 % 12 % 3 % Mere tillid og anerkendelse fra nærmeste leder 41 % 36 % 19 % 4 % Mere viden om psykisk arbejdsmiljø hos min nærmeste leder 36 % 38 % 21 % 5 % Bedre stemning på arbejdspladsen 35 % 36 % 23 % 6 % Hjælp til prioritering af opgaver fra nærmeste leder 31 % 43 % 21 % 4 % Flere spændende arbejdsopgaver 29 % 35 % 29 % 7 % Større fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid/-opgaver 23 % 38 % 30 % 8 % Bedre samarbejde med kollegaer 23 % 40 % 30 % 7 % At få aftalt sociale spilleregler/leveregler på arbejdspladsen 22 % 38 % 31 % 9 % Kompetencer inden for konflikthåndtering/mediation på arbejdspladsen 21 % 42 % 29 % 7 % Tabel 7 I hvilken grad er følgende faktorer afgørende for, at du har et godt psykisk arbejdsmiljø? I høj grad I nogen grad I lav grad/slet ikke Ved ikke/ikke relevant Godt samarbejde med kolleger 89 % 10 % 1 % 0 % God stemning på arbejdspladsen 88 % 11 % 1 % 0 % God ledelse 75 % 23 % 1 % 1 % Tillid og anerkendelse fra nærmeste leder 63 % 34 % 3 % 0 % Fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstid/- opgaver 63 % 34 % 2 % 1 % Tid til kerneopgaven 61 % 35 % 4 % 1 % Spændende arbejdsopgaver 60 % 35 % 5 % 0 % At konflikter håndteres i tide 60 % 34 % 4 % 2 % Tilpas/velafgrænset arbejdsmængde 55 % 38 % 6 % 1 % Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen 48 % 44 % 7 % 1 % Tid til innovation og vidensdeling 46 % 45 % 7 % 1 % Klare sociale spilleregler/leveregler på arbejdspladsen 36 % 48 % 13 % 3 % Hjælp til prioritering af opgaver fra nærmeste leder 36 % 48 % 14 % 2 % God viden om psykisk arbejdsmiljø hos nærmeste leder 26 % 52 % 17 % 5 % 8

9 Produktivitet og kvalitet i arbejdet Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at vurdere deres produktivitet. Det spørgsmål, som de er blevet stillet, lyder som følger: Forestil dig, at din produktivitet er 10 point værd, når den er bedst. Hvor mange point vil du give din nuværende produktivitet? Sæt kun ét kryds på skalaen fra 0 10, hvor 0 er lig med ingen produktivitet og 10 er lig med størst produktivitet. Spørgsmålet er udviklet med inspiration fra et spørgsmål om selvvurderet arbejdsevne fra WAI (The Workability Index) udviklet af Det Finske Arbejdsmiljøinstitut). Resultaterne vises i tabel 8, og arkitekterne og designeringerne vurderer i gennemsnit deres produktivitet til at være 8,5. Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Tabel 8 Den gennemsnitlige produktivitet I meget lav grad/slet ikke Har du et godt psykisk arbejdsmiljø I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 7,0 7,8 8,4 8,8 9,2 6,8 7,5 8,4 8,8 9,3 Faglig kvalitet Der spørges i undersøgelsen ind til, i hvilken grad det opleves, at man kan udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Som det fremgår af figur 1, er der en betydelig sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen og muligheden for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Des bedre psykisk arbejdsmiljø, des bedre mulighed er der for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Tabel 9 Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaver med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 16 % 21 % I høj grad 44 % 48 % I nogen grad 33 % 26 % I lav grad 6 % 4 % I meget lav grad/slet ikke 1 % 1 % 9

10 Figur % 15% 6% 22% % 44% Forsvarlig faglig kvalitet i opgaveløsningen I lav/meget lav grad/slet ikke 83% 46% 34% I nogen grad I høj/meget høj grad I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Godt psykisk arbejdsmiljø 10

11 Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Figur % 8 38% 7 62% 43% Stresset i hverdagen 5 I lav/meget lav grad/slet ikke 48% I nogen grad I høj/meget høj grad 33% 41% 4% 14% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Godt psykisk arbejdsmiljø Generende forstyrrelser i arbejdet Undersøgelsen viser, at 30 pct. af medlemmerne i meget høj eller høj grad oplever generende forstyrrelser i arbejdet. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en markant sammenhæng mellem generende forstyrrelser i arbejdet og psykisk arbejdsmiljø, som det fremgår af figur 3. Tabel 10 Oplever du generende forstyrrelser i dit arbejde? I meget høj grad 11 % 11 % I høj grad 19 % 20 % I nogen grad 42 % 41 % I lav grad 25 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 4 % 4 % 11

12 Figur % 43% 29% 11% 8% 31% 47% 61% 42% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Generende forstyrrelser i arbejdet Mening i arbejdet oplever i høj grad mening med arbejdsopgaverne. I figur 4 fremgår det, at der en klar sammenhæng mellem meningsfulde arbejdsopgaver og psykisk arbejdsmiljø. Tabel 11 Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? I meget høj grad 21 % 29 % I høj grad 49 % 48 % I nogen grad 25 % 20 % I lav grad 4 % 3 % I meget lav grad/slet ikke 1 % 1 % 12

13 Figur % 21% 7 37% 58% 5 53% 56% 23% 32% 11% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Meningsfulde arbejdsopgaver Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Arbejdspladskultur Som det fremgår af tabel 12, så er der mange, der oplever, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er noget, som man taler åbent om på arbejdspladsen. Det opleves derfor som den enkeltes eget problem, hvis man oplever problemer med det psykiske arbejdsmiljø. På arbejdspladser med en høj eller meget høj grad af åbenhed i forhold til problemer med det psykiske arbejdsmiljø er det psykiske arbejdsmiljø markant bedre end på arbejdspladser, hvor det ikke er tilfældet. Figur 5 viser denne sammenhæng, der understreger, hvor vigtigt det er, at medlemmerne sørger for at tale åbent om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så det ikke opfattes som alene et problem, der vedrører den enkelte. 13

14 Tabel 12 Kan I tale åbent om eventuelle problemer i det psykiske arbejdsmiljø? I meget høj grad 4 % 7 % I høj grad 25 % 29 % I nogen grad 43 % 40 % I lav grad 18 % 14 % I meget lav grad/slet ikke 7 % 6 % Ved ikke/ikke relevant 3 % 4 % Figur % 11% 41% % 79% 5 38% 9% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Åbenhed om problemer med psykisk arbejdsmiljø Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 14

15 Arbejdsmængde Tabel 13 Hvordan vurderer du generelt mængden af dine arbejdsopgaver? For lille 2 % 3 % Passende 57 % 59 % For stor 40 % 38 % Figur % 24% % 5 65% 52% 45% 32% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke For lille Passende For stor Arbejdsmængde Faglighed Faglige kompetencer i arbejdet Undersøgelsen viser, at arkitekter og har god mulighed for at bruge deres faglige kompetencer i arbejdet. Ifølge undersøgelsen har offentligt ansatte i mindre grad mulighed for at gøre brug af deres faglige kompetencer i arbejdet end privatansatte. 15

16 Som det fremgår af figur 7, er der en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og muligheden for at anvende faglige kompetencer i arbejdet. Tabel 14 Har du mulighed for at bruge dine faglige kompetencer i dit arbejde? I meget høj grad 27 % 34 % I høj grad 49 % 45 % I nogen grad 20 % 17 % I lav grad 4 % 3 % I meget lav grad/slet ikke 1 % 0 % Tabel 15 Har du har mulighed for at bruge dine faglige kompetencer i dit arbejde? Offentlig Privat Offentlig Privat I meget høj grad 26 % 29 % 36 % 31 % I høj grad 49 % 48 % 44 % 45 % I nogen grad 19 % 21 % 17 % 19 % I lav grad 5 % 3 % 3 % 4 % I meget lav grad/slet ikke 2 % 0 % 0 % 1 % 16

17 Figur % 21% % 52% 5 Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad 36% I nogen grad 19% 13% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Andvendelse af faglig kompetencer ikke I lav/meget lav grad/slet ikke Tid til faglig sparring med kollegaer Tabel 16 og 17 viser, hvordan medlemmerne oplever muligheden for tid til faglig sparring med kollegaerne. Undersøgelsen viser, at privatansatte i mindre grad end offentligt ansatte har tid til faglig sparring med kollegaerne. Som det fremgår af figur 8, så er faglig sparring med kolleger også et af de elementer, der er med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Tabel 16 Er der tid til faglig sparring med kolleger? I meget høj grad 12 % 14 % I høj grad 34 % 35 % I nogen grad 39 % 38 % I lav grad 12 % 12 % I meget lav grad/slet ikke 2 % 2 % 17

18 Tabel 17 Er der tid til faglig sparring med kolleger? Offentlig Privat Offentlig Privat I meget høj grad 13 % 11 % 13 % 15 % I høj grad 38 % 31 % 34 % 38 % I nogen grad 34 % 43 % 39 % 34 % I lav grad 12 % 12 % 12 % 11 % I meget lav grad/slet ikke 3 % 2 % 2 % 2 % Figur % 16% % 5 49% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad 66% 43% I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 35% 18% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Tid til faglig sparring ikke 18

19 Mulighed for efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelse er en måde, hvorpå medlemmerne kan bevare og videreudvikle de faglige kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet. Som det fremgår af tabel 18, så er der en betydelig del af medlemmerne, der kun i lav, meget lav grad eller slet ikke har mulighed for relevant efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem muligheden for efter- og videreuddannelse og det psykiske arbejdsmiljø. Des bedre mulighed der er for relevant efter- og videreuddannelse, des bedre vurderer medlemmerne det psykiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Tabel 18 Har du mulighed for relevant efter- og videreuddannelse? I meget høj grad 8 % 11 % I høj grad 25 % 27 % I nogen grad 41 % 37 % I lav grad 18 % 18 % I meget lav grad/slet ikke 8 % 7 % Figur % 28% 47% 37% 45% 41% 47% 26% 11% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Mulighed for relevant efter- og videreuddannelse Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 19

20 Forsvarlig faglig kvalitet Der er spurgt ind til arkitekterne og designernes mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet. Som det fremgår i tabel 19 samt tabel 9, tidligere i denne analyse, har 60 pct. i meget høj eller høj grad mulighed for at levere en forsvarlig faglig kvalitet. Resultatet viser samtidig, at en betydelig gruppe mener, at de er udfordret i forhold til at levere en forsvarlig faglig kvalitet. Undersøgelsen viser, at privatansatte har bedre mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet end offentligt ansatte. Som vist tidligere, er der en markant sammenhæng mellem muligheden for at levere en forsvarlig faglig kvalitet og det psykiske arbejdsmiljø. Des bedre psykisk arbejdsmiljø, des bedre er muligheden for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet jf. figur 1. Tabel 19 Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? I meget høj grad 16 % 21 % I høj grad 44 % 48 % I nogen grad 33 % 26 % I lav grad 6 % 4 % I meget lav grad/slet ikke 1 % 1 % Tabel 20 Har du mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet? Offentlig Privat Offentlig Privat I meget høj grad 13 % 18 % 20 % 21 % I høj grad 45 % 44 % 46 % 50 % I nogen grad 35 % 32 % 28 % 24 % I lav grad 5 % 6 % 4 % 4 % I meget lav grad/slet ikke 2 % 1 % 1 % 1 % 20

21 Formelt samarbejde om arbejdsmiljø på arbejdspladsen Arbejdspladsvurderingen Det er lovpligtigt for alle arbejdspladser minimum hvert tredje år at udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), der skal være med til at sikre både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Derfor har vi spurgt medlemmerne, hvorvidt der inden for de seneste tre år har været udarbejdet en APV på deres arbejdsplads. Tabel 21 Har I inden for de sidste tre år udarbejdet en APV (arbejdspladsvurdering) på din arbejdsplads? Ja 63 % 69 % Nej 15 % 9 % Ved ikke 22 % 22 % Eftersom dette spørgsmål kan være svært at besvare, hvis man har været ansat på sin arbejdsplads i mindre end tre år, har vi set nærmere på, hvilken betydning dette har. Som det fremgår af tabel 22, er der som forventet en langt større andel blandt dem, der har været ansat under tre år, der ikke ved, om der har været foretaget en APV på deres arbejdsplads inden for de seneste tre år. Tabel 22 Har i inden for de sidste tre år udarbejdet en APV (arbejdspladsvurdering) på din arbejdsplads? Hvor længe har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? Under 3 år Over 3 år Under 3 år Over 3 år Ja 44 % 75 % 59 % 85 % Nej 15 % 15 % 7 % 6 % Ved ikke 41 % 10 % 33 % 9 % Direkte adspurgt vurderer en begrænset andel af medlemmerne, at APV er et godt redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 21

22 Tabel 23 Er en APV (arbejdspladsvurdering) et godt redskab til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø? I meget høj grad 3 % 3 % I høj grad 13 % 13 % I nogen grad 36 % 36 % I lav grad 18 % 19 % I meget lav grad/slet ikke 11 % 11 % Ved ikke 18 % 18 % Arbejdsmiljøorganisationen På arbejdspladser med ni eller flere ansatte har arbejdsgiveren pligt til at oprette en arbejdsmiljøorganisation, hvor ansatte og arbejdsgiver skal samarbejde om arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøorganisationen skal bestå af repræsentanter fra både ledelse og arbejdstagere. Det generelle billede viser, at medlemmerne kun i begrænset omfang har kendskab til arbejdsmiljøorganisationen (AMO) og dens funktion på deres arbejdsplads. Tabel 24 Har du kendskab til Arbejdsmiljøorganisationens (AMO) rolle og funktion på din arbejdsplads? I høj grad 14 % 21 % I nogen grad 29 % 32 % I lav grad 20 % 20 % Slet ikke 30 % 24 % Ikke relevant - færre end 9 ansatte 7 % 4 % Samtidig ses det, at størstedelen generelt ikke oplever, at AMO iværksætter konkrete initiativer til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 22

23 Tabel 25 Har Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på din arbejdsplads iværksat konkrete initiativer for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø? I høj grad 4 % 8 % I nogen grad 24 % 30 % I lav grad 22 % 25 % Slet ikke 38 % 28 % Ikke relevant - færre end 9 ansatte 12 % 8 % Tillidserhverv Foruden repræsentanterne i arbejdsmiljøorganisationen har medarbejderne også mulighed for at vælge en tillidsrepræsentant til at repræsentere dem i samarbejdet med ledelsen omkring arbejdsmiljøet og samarbejdet på arbejdspladsen. Der er ganske stor forskel på, hvorvidt privat- og offentligt ansatte har en tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads. Tabel 26 Har du en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads? Er du ansat i det offentlige eller i det private? Offentlig Privat Offentlig Privat Ja 84 % 53 % 83 % 34 % Nej 13 % 33 % 12 % 39 % Ved ikke 3 % 13 % 5 % 27 % De ansattes vurdering af tillidsrepræsentantens rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen I undersøgelsen er de, der har en tillidsrepræsentant (TR), men som ikke selv er TR, blevet spurgt til, i hvilken grad de vurderer, at deres TR bidrager til at løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø. 23

24 Tabel 27 Bidrager din tillidsrepræsentant til at løse eventuelle problemer med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads? I meget høj grad 5 % 5 % I høj grad 17 % 19 % I nogen grad 33 % 28 % I lav grad 17 % 18 % I meget lav grad/slet ikke 13 % 12 % Ved ikke 14 % 18 % Tillidsrepræsentantens vurdering af egen rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen Sammenligner man de ansattes vurdering af tillidsrepræsentantens rolle med tillidsrepræsentanternes egen vurdering af selv samme forhold, så har tillidsrepræsentanterne et mere positivt billede af deres rolle og bidrag til at løse psykiske arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen end det billede, som de ansatte tegner af tillidsrepræsentanten. Det skal bemærkes, at de ansatte i modsætning til tillidsrepræsentanterne har haft mulighed for at svare ved ikke på spørgsmålet. Dette skyldes, at mens tillidsrepræsentanterne forventes at kunne besvare spørgsmål om sig selv som TR, kan det ikke i samme grad forventes af de ansatte. Tabel 28 Har du som tillidsrepræsentant har mulighed for at bidrage til at løse eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads? I meget høj grad 4 % 8 % I høj grad 19 % 24 % I nogen grad 58 % 50 % I lav grad 17 % 15 % I meget lav grad/slet ikke 2 % 3 % 24

25 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I det følgende vil vi se nærmere på arkitekter og s planer om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og elementer i det psykiske arbejdsmiljø. Som det fremgår af tabel 29, så planlægger mange en sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Tabel 29 Hvornår planlægger du at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet? 61 år eller yngre 1 % 4 % 62 år 8 % 7 % 63 år 11 % 6 % 64 år 5 % 6 % 65 år 26 % 28 % 66 år 8 % 4 % 67 år 19 % 21 % 68 år eller ældre 21 % 24 % Spørgsmålet er blevet stillet til gruppen, der er 50 år eller ældre. For denne gruppe er folkepensionsalderen ikke den samme som følge af tilbagetrækningsreformen. De fleste har mulighed for at gå på folkepension som årige, undtagen dem, der på undersøgelsestidspunktet har været 52 år eller yngre - disse kan først gå på folkepension når de er 68 år. I det følgende sættes der fokus på sammenhængene mellem medlemmernes planlagte tilbagetrækningsalder, deres stressniveau, psykiske arbejdsmiljø og om hvorvidt de har en god nærmeste leder. Alder ved planlagt tilbagetrækning er opdelt i aldersgrupperne 64 år eller yngre, der afspejler dem, der forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, år, som for de flestes vedkommende er folkepensionsalderen, og 68 år eller ældre, der primært repræsenterer den gruppe, der bliver længere på arbejdsmarkedet. 25

26 Stress og tilbagetrækning 55 pct. af de medlemmer, som planlægger en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen. Dette er tilfældet for de 57 pct., der planlægger en sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 43 pct. af dem, der vil arbejde til de er 68 år gamle eller ældre, er ikke ramt af stress. Der er ikke nogen decideret trend for arkitekter og på dette område, som for det generelle akademikerarbejdsmarked. Figur % 46% 43% Stresset i hverdagen 5 34% 43% 43% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 21% 11% 14% 64 år eller yngre år 68 år eller ældre Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 26

27 God ledelse og tilbagetrækning Figur % 27% 23% % 38% 36% 21% 56% God nærmeste leder I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 64 år eller yngre år 68 år eller ældre Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Figur 11 viser, at der er en klar tendens til, at god ledelse har en betydning for, hvornår man ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. 27

28 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning Psykisk arbejdsmiljø er endnu en faktor, der har en betydning for, hvor længe man gerne vil være på arbejdsmarkedet. Figur % 15% 16% % 47% 39% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad 39% 45% I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 64 år eller yngre år 68 år eller ældre Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Følelsesmæssige krav I det følgende undersøges, i hvilket omfang der opleves følelsesmæssige krav i arbejdet, og hvilken betydning det har for det psykiske arbejdsmiljø og risikoen for stress. I denne undersøgelse er følelsesmæssige krav målt via følgende to spørgsmål: Hvor ofte bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? samt Hvor ofte kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser?. Følelsesmæssigt berørt Tabel 30 viser, hvor ofte medlemmerne bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. Når spørgsmålet opdeles på køn, ses det, at kvinder i oftere grad end mænd bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde. 28

29 Tabel 30 Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Altid 3 % 2 % Ofte 27 % 25 % Sommetider 46 % 40 % Sjældent 21 % 26 % Aldrig/næsten aldrig 3 % 7 % Tabel 31 Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 4 % 2 % 3 % 2 % Ofte 28 % 26 % 28 % 20 % Sommetider 46 % 45 % 43 % 38 % Sjældent 19 % 24 % 22 % 30 % Aldrig/næsten aldrig 2 % 3 % 4 % 10 % Figur 13 viser, at der er en negativ sammenhæng mellem, hvor ofte medlemmerne bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, og hvor godt deres psykiske arbejdsmiljø er. Figuren understreger, at det kan være hårdt at bestride et job, hvor man bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Undersøgelsen viser desuden (jf. figur 14), at risikoen for stress er større, des oftere man bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. 29

30 Figur % 17% 24% 28% 39% 32% 9% 7% 5% 33% 41% 48% 55% 43% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Følelsesmæssigt berørt af dit arbejde Figur % 24% 47% 69% 68% 53% 66% 43% 26% 27% 22% 4% 5% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten Følelsesmæssigt berørt af dit arbejde aldrig Stresset i hverdagen I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 30

31 Krav om at skjule følelser På trods af at mange oplever, at de bliver følelsesmæssigt berørt af deres arbejde, vil det i mange situationer være nødvendigt at skjule disse følelser. Tabel 32 viser, hvor ofte dit arbejde kræver du skjuler dine følelser. Når spørgsmålet opdeles på køn, ses det, at kvinder oftere end mænd oplever, at de har et arbejde, der kræver, at de må skjule deres følelser. Tabel 32 Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? Altid 4 % 4 % Ofte 23 % 21 % Sommetider 36 % 34 % Sjældent 30 % 28 % Aldrig/næsten aldrig 8 % 13 % Tabel 33 Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 4 % 3 % 5 % 4 % Ofte 23 % 22 % 23 % 18 % Sommetider 37 % 34 % 37 % 31 % Sjældent 28 % 32 % 25 % 31 % Aldrig/næsten aldrig 8 % 9 % 10 % 16 % Der er en negativ sammenhæng mellem, hvor ofte arbejdet kræver, at man må skjule følelser, og hvor godt det psykiske arbejdsmiljø er. 31

32 Figur % 1% 12% 32% 21% 34% 57% 48% 47% 77% 43% 21% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten Krav om at skjule følelser aldrig Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Des oftere man må skjule følelserne i arbejdet, des større er risikoen for stress i hverdagen, hvilket fremgår af figur 16. Figur % 21% 43% 43% 62% 76% 48% 47% 43% 34% 31% 21% 11% 4% 3% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten Krav om at skjule følelser aldrig Stress i hverdagen I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 32

33 Ledelse og psykisk arbejdsmiljø Nærmeste leder I det følgende vil vi se nærmere på sammenhænge mellem nærmeste leder og psykisk arbejdsmiljø. Tabel 34 Har du alt i alt en god nærmeste leder? I meget høj grad 12 % 16 % I høj grad 31 % 34 % I nogen grad 37 % 33 % I lav grad 15 % 13 % I meget lav grad/slet ikke 5 % 5 % At have en god nærmeste leder har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Eksempelvis ses det i figur 17, at 72 pct. af medlemmerne, der i høj eller meget høj grad har en god nærmeste leder, har et godt psykisk arbejdsmiljø. Mens det kun gælder for 16 pct. af de medlemmer, der i lav, meget lav grad eller slet ikke har en god nærmeste leder. Figur % 25% 24% 58% 5 52% 72% 26% 24% 16% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet God nærmeste leder ikke Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 33

34 Der ses endvidere en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og i hvilken grad lederen bidrager til at løse eventuelle problemer med det psykiske arbejdsmiljø, jf. figur 18. Tabel 35 Bidrager din nærmeste leder til at løse eventuelle problemer med psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 6 % 6 % I høj grad 15 % 23 % I nogen grad 31 % 34 % I lav grad 23 % 22 % I meget lav grad/slet ikke 16 % 14 % Figur % 54% 39% 83% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/ meget høj grad I nogen grad 37% I lav/meget lav grad/slet ikke 43% 13% 5% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Bidrager til at løse eventuelle problemer med psykisk arbejdsmiljø? 34

35 Feedback, forventningsafstemning og ros I undersøgelsen har vi spurgt ind til, i hvilken grad deres nærmeste leder giver konstruktiv feedback, ros og sørger for at forventningsafstemme. I det følgende vil vi se nærmere på besvarelserne herpå samt se på hvilke sammenhænge, der er mellem disse faktorer og det psykiske arbejdsmiljø. Feedback Tabel 36 Giver din nærmeste leder konstruktiv feedback? I meget høj grad 10 % 10 % I høj grad 30 % 29 % I nogen grad 36 % 35 % I lav grad 16 % 17 % I meget lav grad/slet ikke 8 % 9 % Figur % 27% 61% 47% 64% 25% 26% 14% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Konstruktiv feedback Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 35

36 Forventningsafstemning Tabel 37 Forventningsafstemmer din nærmeste leder, så du ved, hvad der forventes af dig? I meget høj grad 5 % 6 % I høj grad 21 % 24 % I nogen grad 40 % 38 % I lav grad 23 % 21 % I meget lav grad/slet ikke 10 % 9 % Figur % 8 41% 7 42% 68% Godt psykisk arbejdsmiljø 5 44% 45% 23% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 13% 9% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Forventningafstemning 36

37 Ros Tabel 38 Giver din nærmeste leder dig ros for din arbejdsindsats? I meget høj grad 11 % 12 % I høj grad 30 % 29 % I nogen grad 31 % 32 % I lav grad 18 % 18 % I meget lav grad/slet ikke 10 % 10 % Figur % 35% 31% 62% 36% 22% 15% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Ros for arbejdsindsats Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke 37

38 Den øverste ledelse Der er i undersøgelsen herudover blevet spurgt til, i hvilken grad den øverste ledelse har fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø. Som det fremgår nedenfor, så opleves et godt psykisk arbejdsmiljø i mange tilfælde ikke som noget, som den øverste ledelse prioriterer højt. Tabel 39 Har den øverste ledelse fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 6 % 5 % I høj grad 19 % 23 % I nogen grad 41 % 39 % I lav grad 20 % 21 % I meget lav grad/slet ikke 14 % 12 % Hvorvidt den øverste ledelse har fokus på og prioriterer det psykiske arbejdsmiljø, er afgørende for hvordan det psykiske arbejdsmiljø er på arbejdspladsen. Figur 22 viser en meget markant sammenhæng og understreger, hvor væsentlig ledelse og topledelsens fokus er for at skabe arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø. 38

39 Figur % 44% 45% 82% Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad 46% I nogen grad 46% I lav/meget lav grad/slet ikke 14% 4% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Øverste ledelses fokus på og prioriterer et godt psykisk arbejdsmiljø Lederne og det psykiske arbejdsmiljø Som det fremgår af det ovenstående, er ledelse afgørende for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. I dette følgende vil vi se nærmere på ledernes eget syn på det psykiske arbejdsmiljø som en del af ledelsesopgaven, hvor godt de er rustet til at varetage opgaven, og hvilke udfordringer de eventuelt står overfor. Stort set alle ledere i undersøgelsen ser det som en vigtig del af deres ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Men undersøgelsen viser også, at lederne ser det som en større udfordring at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø end det fysiske arbejdsmiljø og en stor del påpeger, at de ikke er fagligt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelsen peger således på et stort behov for, at lederne bliver bedre rustet til at varetage opgaven med at håndtere det psykiske arbejdsmiljø, som de selv ser som en væsentlig del af deres ledelsesopgave. I tabel 40 fremgår svar fra de medlemmer, der sidder i en lederstilling. 39

40 Tabel 40 I hvilken grad mener du, at: Det er en vigtig del af min ledelsesopgave, at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø Det er en større udfordring, at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø fremfor problemer med det fysiske arbejdsmiljø Jeg er fagligt godt klædt på til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø blandt mine medarbejdere I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke 45 % 43 % 12 % 0 % 0 % 19 % 43 % 27 % 9 % 2 % 5 % 29 % 47 % 16 % 2 % Tabel 41 viser oplevelsen af lederne for de medlemmer der ikke selv er ledere. Det skal her bemærkes, at lederen ikke nødvendigvis er arkitekt eller designer, hvorfor svarene i tabel 40 og 41 ikke direkte kan sammenlignes. Tabel 41 Er din nærmeste leder fagligt klædt på til at håndtere eventuelle problemer med stress og psykisk arbejdsmiljø? I meget høj grad 4 % 5 % I høj grad 12 % 17 % I nogen grad 30 % 30 % I lav grad 26 % 21 % I meget lav grad/slet ikke 19 % 14 % Ved ikke 8 % 12 % 40

41 Ledernes eget psykiske arbejdsmiljø I dette afsnit vil vi se nærmere på ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, samt i hvilken grad de oplever at få den tilstrækkelige støtte og hjælp til deres ledelsesopgaver, og om deres ledelsesrum er klart defineret. Tabel 42 I hvilken grad mener du, at: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke Jeg får tilstrækkelig støtte og hjælp til mine ledelsesopgaver fra min nærmeste leder 8 % 23 % 38 % 19 % 12 % Mine handlemuligheder som leder (mit ledelsesrum) er klart defineret 8 % 20 % 37 % 27 % 8 % Da et godt psykisk arbejdsmiljø må formodes at være afgørende for, hvilke muligheder lederne har for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for deres medarbejdere, er det bekymrende, at der ikke er et større fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. Tabel 43 På min arbejdsplads er der fokus på mit psykiske arbejdsmiljø som leder I meget høj grad 5 % 6 % I høj grad 13 % 24 % I nogen grad 43 % 35 % I lav grad 24 % 24 % I meget lav grad/slet ikke 15 % 12 % 41

42 Undersøgelsen viser, at des mere fokus der er på ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, des bedre psykisk arbejdsmiljø har de. Figur % 51% 48% 88% 42% 29% 7% 13% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet Fokus på mit psykiske arbejdsmiljø som leder ikke Godt psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Undersøgelsen viser desuden, at des mindre fokus på lederens eget psykiske arbejdsmiljø, des større er risikoen for stress. 42

43 Figur % % 51% 5 35% 6% Kvantitative krav 36% 13% I det følgende ses der nærmere på, i hvilket omfang medlemmerne er udsat for kvantitative krav i arbejdet. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser resultater fra videnskabelige undersøgelser, at kvantitative krav på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejderes arbejde og trivsel. Høje krav i arbejdet kan være forbundet med risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderen ikke har tilstrækkelige ressourcer til rådighed til at leve op til kravene. I denne undersøgelse er kvantitative krav undersøgt ved at spørge ind til hvor ofte arkitekter og 53% 28% I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Fokus på mit psykiske arbejdsmiljø som leder Stress i hverdagen I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke oplever, det er nødvendigt at arbejde over/ lave merarbejde oplever, at de har tid nok til arbejdsopgaverne har tidsfrister, der er svære at overholde får uventede arbejdsopgaver, der sætter dem under tidspres. I det følgende ser vi på, om der er kønsforskelle, og om det har en betydning, om man er ansat i det private eller det offentlige, og hvilke sammenhænge der er mellem kvantitative krav og det psykiske arbejdsmiljø. 43

44 Over- og merarbejde Tabel 44 Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde? Altid 5 % 8 % Ofte 34 % 33 % Sommetider 48 % 41 % Sjældent 11 % 14 % Aldrig/næsten aldrig 2 % 3 % Tabel 45 Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 4 % 5 % 8 % 9 % Ofte 33 % 35 % 34 % 32 % Sommetider 49 % 46 % 42 % 40 % Sjældent 11 % 11 % 13 % 15 % Aldrig/næsten aldrig 2 % 3 % 3 % 3 % Tabel 46 Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde? Køn Privat Offentlig Privat Offentlig Altid 3 % 7 % 7 % 9 % Ofte 39 % 25 % 30 % 35 % Sommetider 47 % 50 % 43 % 39 % Sjældent 10 % 14 % 16 % 14 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 4 % 4 % 3 % 44

45 Vi ser en negativ sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og over-/merarbejde. Figur % 44% 29% 19% 44% 37% 13% 9% 37% 39% 54% 48% 21% 47% 32% God psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte er det nødvendigt at arbejde over/lave merarbejde? Tid nok til arbejdsopgaver Tabel 47 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid 1 % 4 % Ofte 33 % 39 % Sommetider 38 % 35 % Sjældent 24 % 19 % Aldrig/næsten aldrig 3 % 3 % 45

46 Tabel 48 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 1 % 2 % 3 % 5 % Ofte 32 % 35 % 36 % 42 % Sommetider 40 % 36 % 37 % 33 % Sjældent 23 % 25 % 21 % 18 % Aldrig/næsten aldrig 3 % 2 % 3 % 2 % Tabel 49 Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? Køn Privat Offentlig Privat Offentlig Altid 1 % 2 % 5 % 4 % Ofte 33 % 33 % 42 % 36 % Sommetider 39 % 39 % 34 % 35 % Sjældent 25 % 21 % 16 % 21 % Aldrig/næsten aldrig 2 % 5 % 2 % 4 % Vi ser en klar negativ sammenhæng mellem det at mangle tid til sine arbejdsopgaver og det psykiske arbejdsmiljø. 46

47 Figur % 83% 8% 33% 58% 13% 46% 41% 26% 47% 27% 52% 32% 16% Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte oplever du, at du har tid nok til dine arbejdsopgaver? God psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Tidsfrister Tabel 50 Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Altid 4 % 4 % Ofte 32 % 25 % Sommetider 48 % 46 % Sjældent 15 % 22 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 3 % 47

48 Tabel 51 Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 5 % 3 % 4 % 4 % Ofte 30 % 34 % 24 % 25 % Sommetider 49 % 48 % 48 % 44 % Sjældent 15 % 14 % 20 % 24 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 2 % 3 % 3 % Tabel 52 Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Køn Privat Offentlig Privat Offentlig Altid 3 % 6 % 4 % 5 % Ofte 36 % 25 % 26 % 25 % Sommetider 48 % 50 % 46 % 47 % Sjældent 13 % 17 % 22 % 21 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 2 % 3 % 3 % Der er en negativ sammenhæng mellem det at have tidsfrister, som er svære at holde, og det psykiske arbejdsmiljø. Det at være hyppigt presset på tidsfrister påvirker altså det psykiske arbejdsmiljø negativt. 48

49 Figur % 33% 25% 47% 33% 12% 41% 35% 48% 55% God psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte har du tidsfrister, som er svære at holde? Uventede arbejdsopgaver Generelt tegner der sig et billede af, at en stor andel altid eller ofte oplever at få uventede arbejdsopgaver, som sætter dem under pres. Derimod ses en kønsforskel, idet lidt flere mænd end kvinder modtager uventede arbejdsopgaver, som sætter dem under tidspres, henholdsvis 46 pct. og 43 pct. Tabel 53 Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, som sætter dig under tidspres? Altid 6 % 6 % Ofte 38 % 33 % Sommetider 43 % 43 % Sjældent 11 % 16 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 2 % 49

50 Tabel 54 Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, som sætter dig under tidspres? Køn Kvinde Mand Kvinde Mand Altid 7 % 6 % 7 % 5 % Ofte 36 % 40 % 33 % 33 % Sommetider 42 % 45 % 43 % 44 % Sjældent 13 % 8 % 15 % 16 % Aldrig/næsten aldrig 2 % 1 % 2 % 2 % Tabel 55 Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, som sætter dig under tidspres? Køn Privat Offentlig Privat Offentlig Altid 7 % 6 % 6 % 6 % Ofte 39 % 37 % 35 % 34 % Sommetider 42 % 44 % 43 % 43 % Sjældent 12 % 10 % 14 % 15 % Aldrig/næsten aldrig 1 % 2 % 2 % 2 % Vi ser, at en stigende frekvens uventede arbejdsopgaver, der medfører tidspres, påvirker medlemmernes psykiske arbejdsmiljø negativt. 50

51 Figur % 33% 46% 12% 8% 36% 18% 27% God psykisk arbejdsmiljø I høj/meget høj grad 39% 35% 48% 55% 55% I nogen grad I lav/meget lav grad/slet ikke Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig Hvor ofte får du uventede arbejdsopgaver, som sætter dig under tidspres? Social kapital I det følgende fokuseres der på den sociale kapital. Social kapital udtrykker sammenhængskraften i en virksomhed, gennem fælles normer, værdier og forståelse, som hjælper samarbejdet i og imellem grupper. Det bruges altså til at beskrive de interne forhold i virksomheden, mellem medarbejdere og ledere. Social kapital måles gennem tre faktorer: tillid, samarbejde og retfærdighed. Tillid: o Tilliden i en organisation beskrives på to væsentlige måder; mellem medarbejdere, også kaldet vandret tillid, og mellem medarbejdere og ledere, også kaldet lodret tillid. Tillid omhandler altså, om man stoler og tror på hinanden indbyrdes på arbejdspladsen. Samarbejde: o Samarbejdet i en organisation udtrykker den måde medarbejdere og ledere arbejder sammen. Dette kan beskrives ved kompetencer indenfor samarbejde samt normer for gensidige forpligtelser. Et godt samarbejde handler altså om de indbyrdes arbejdsprocesser i virksomheden til at nå et fælles mål. 51

52 Retfærdighed: o Retfærdighed på en arbejdsplads er vigtig for den enkelte medarbejder, da det medvirker til den enkeltes engagement og vilje til at samarbejde. Dette kan omhandle, hvorvidt en medarbejder får indflydelse på arbejdsprocesserne, planlægning osv. Den sociale kapital måles i denne undersøgelse gennem en skala med 12 spørgsmål, der er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Ifølge NFA har social kapital en sammenhæng med blandt andet godt selvvurderet helbred, udbrændthed, stress og sygefravær blandt medarbejderne. De 12 spørgsmål og svarfordelingerne herpå fremgår af tabel 56. Skalaen for social kapital udfærdiges således, at den samlede sociale kapital antager en værdi mellem 0 og 100, som afspejler, hvordan respondenterne har svaret på de 12 spørgsmål. Hvert spørgsmål har følgende svarmuligheder: Altid, Ofte, Sommetider, Sjældent og Aldrig. Svarmulighederne er sat til at afspejle følgende værdier: Altid=4, Ofte=3, Sommetider=2, Sjældent=1 og Aldrig = 0. Værdierne for alle 12 spørgsmål summeres således for hver respondent, og gennemsnittet af dette ganges med 25. Den sociale kapital bliver således et udtryk for respondentens gennemsnitlige stillingtagen på de 12 spørgsmål. I det følgende vil vi se på forskelle på den sociale kapital imellem forskellige sektorer, stillingsniveauer og køn. Dernæst ses på sammenhængen mellem social kapital og psykisk arbejdsmiljø samt graden af stress i hverdagen. 52

53 Tabel 56 Spørgsmål der danner social kapital Er der et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte? Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen? Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? Er der et godt samarbejde mellem forskellige grupper/afdelinger? Hjælper man kolleger, der har for meget at lave? Hjælper man nye kolleger til rette, selvom det ikke er ens opgave? Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig / Næsten aldrig 7 % 47 % 31 % 11 % 5 % 4 % 23 % 33 % 26 % 13 % 27 % 57 % 13 % 2 % 0 % 11 % 47 % 33 % 8 % 1 % 9 % 40 % 38 % 11 % 3 % 20 % 49 % 25 % 4 % 1 % 12 % 43 % 31 % 10 % 4 % 14 % 38 % 32 % 11 % 5 % Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? 26 % 57 % 13 % 2 % 1 % Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 8 % 46 % 33 % 9 % 4 % Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 11 % 34 % 34 % 15 % 6 % 4 % 42 % 42 % 10 % 3 % I figur 29 er spørgsmålene rangeret efter den største grad af enighed, dvs. at procenterne er udtryk for, hvor stor en andel, der har svaret altid eller ofte. Vi ser, at tillid og samarbejde mellem kollegaer samt det at hjælpe nytilkomne generelt er de sammenhængskræfter, der oftest findes på arbejdspladsen. I bunden finder vi samarbejde mellem forskellige afdelinger samt anerkendelse for sit arbejde og endeligt involvering i beslutninger om forandringer. 53

54 Figur 29 Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? Stoler de ansatte i almindelighed på hinanden? 84% 84% Hjælper man nye kolleger til rette, selvom det ikke er ens opgave? 69% Er der et godt samarbejde mellem forskellige grupper/afdelinger? Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? Er der et godt samarbejde mellem ledelsen og de ansatte? Kan de ansatte give udtryk for deres meninger og følelser? Hjælper man kolleger, der har for meget at lave? Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? Bliver man anerkendt for et godt stykke arbejde? 59% 55% 54% 53% 52% 49% 46% 45% Bliver de ansatte involveret i beslutninger om forandringer på arbejdspladsen? 28%

55 Stillingsniveau Som det fremgår af tabel 57, ser vi, at der en forskel på den sociale kapital, alt efter om man er medarbejder eller leder. Medarbejderne har et markant lavere niveau af social kapital. Tabel 57 Social kapital Medarbejder Leder Stress Figur 30 viser sammenhængen mellem social kapital og stress. Det ses, at stress har en meget stor negativ effekt på, hvordan man anskuer den generelle sammenhængskraft på arbejdpladsen, dvs. den sociale kapital. I takt med et øget stressnivau bliver deres sociale kapital markant dårligere. Figur % 68% Grad af stress & social kapital 5 54% 44% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke Figur 31 viser, hvordan den sociale kapital varierer med forskellige grader af et godt psykisk arbejdsmiljø. Vi ser, at der er en tydelig positiv sammenhæng mellem et godt psykisk arbejdsmiljø og god social kapital. 55

56 Figur % 7 72% 5 59% Grad af godt psykisk arbejdsmiljø & social kapital 46% I meget høj grad 26% I høj grad I nogen grad I lav grad I meget lav grad/slet ikke Metodiske overvejelser og baggrundsdata om medlemmerne I denne rapport indgår besvarelser fra i alt 849 medlemmer af Forbundet Designere. I rapporten indgår der kun besvarelser fra lønmodtagere. Dataindsamlingen er foregået via et elektronisk spørgeskema på internettet. Undervejs i dataindsamlingsprocessen har respondenterne modtaget 2 rykkermails. Dataindsamlingen blev indledt medio august 2014 og blev afsluttet medio september Undersøgelsen blev sendt til samtlige erhvervsaktive medlemmer af Forbundet Designere. Heraf blev 117 medlemmer frasorteret grundet ugyldige mailadresser eller at de var uden for arbejdsmarkedet. Det betyder, at den endelige stikprøve var på medlemmer, heraf besvarede i alt 906 medlemmer spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 28,4. Ud af de 906 medlemmer, der har besvaret spørgeskemaet er i alt 849 lønmodtagere (medarbejdere og ledere) og resten selvstændige. 56

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport 2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

1: Stress. Februar 2013

1: Stress. Februar 2013 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme

Strategi og Ledelse. Strategi og Ledelse. Tilknytning. Omdømme Strategi og Ledelse Strategi og Ledelse Her ses medarbejdernes vurdering af områderne under Strategi og ledelse. Strategi og ledelse giver pejlinger på Region Nordjyllands arbejde med at indfri ambitionerne

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304 Nordfyns kommune Totalrapport Antal besvarelser: 1304 Denne rapport har i alt 1304 respondenter. Svarprocenten for den samlede trivselsmåling for Nordfyns Kommune er på52,9%. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede 1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 1 Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015 Det psykiske arbejdsmiljø Hvilken arbejdsstatus har du lige nu? Spørgsmålene handler om, hvor megen indflydelse du

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015 Ballerup Kommune beelser: 3.355 BALLERUP KOMMUNE SOCIAL KAPITAL E2015 Her har du resultatet af målingen af den sociale kapital på din arbejdsplads i september 2015. Rapporten er det naturlige udgangspunkt

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Hedensted Kommune Totalrapport

Hedensted Kommune Totalrapport Hedensted Kommune Totalrapport Antal besvarelser: 51 Denne rapport indeholder besvarelser for 51 respondenter og undersøgelsen har en svarprocent på 81,. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 18-11-2014-23-02-2015.

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere

53. KULTUR- OG Måling af Social Kapital 2015 FRITIDSINSTITUTIONER. Ballerup Kommune Antal besvarelser: 96

53. KULTUR- OG Måling af Social Kapital 2015 FRITIDSINSTITUTIONER. Ballerup Kommune Antal besvarelser: 96 Ballerup Kommune beelser: 53. KULTUR- OG FRITIDSINSTITUTIONER Her har du resultatet af målingen af den sociale kapital på din arbejdsplads i september 2015. Rapporten er det naturlige udgangspunkt for

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Personalepolitik for Holstebro Kommune

Personalepolitik for Holstebro Kommune Sundhed og trivsel Personalepolitik for Holstebro Kommune Politikken omfatter Sundhed og trivsel Arbejdsmiljø Sygefravær Stress Alkohol og rusmidler Vold, mobning og chikane Opgaveløsning og ressourcer

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE

TRIVSELSUNDERSØGELSE RAPPORT RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 HOVEDRAPPORT Udarbejdet i et samarbejde mellem: Viden & Strategi Intern Udvikling og Personale 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Nordfyns Kommune beelser: 1.241 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Svarprocent: 67% RESULTATER PÅ TEMAER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert af temaerne er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152)

Tilfredshed Sygehusapoteket. Region Nordjylland. Svarprocent: 97% (147/152) Tilfredshed 213 Svarprocent: 97% (147/152) Strategi og Ledelse 1 [] 7 68 65 74 72 [] [-6] 71 74 4 2 Tilknytning Omdømme Overordnet ledelse Samarbejde & Videndeling Nytænkning & Udvikling Tillid Retfærdighed

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015

NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT: Ledernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Resultaterne viser, at ledernes psykiske arbejdsmiljø opleves forskelligt afhængig af hvilket ledelsesniveau, anciennitetskategori

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere