Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov"

Transkript

1 Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Der er stor politisk fokus på unges uddannelse, og på at unge ikke tabes uddannelsesmæssigt i et stadigt mere krævende samfund. Artiklen tager udgangspunkt i et empirisk studie omkring Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), diskuterer resultater heraf og beskriver perspektiver omkring STU ens betydning for samfundet og for de unge, der befinder sig i gråzonen mellem at være normalt begavet og psykisk udviklingshæmmet i et samfund, hvor uddannelse og boglige færdigheder vægtes højt. Med udgangspunkt Axel Honneths teori om anerkendelse samt professor Ove Kaj Pedersens beskrivelser af overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat, kastes lys på en af det moderne samfunds store udfordringer. STU en et produkt af 95-procents målsætningen Det er regeringens mål, at 95 pct. af alle unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag er tallet ca. 80 pct. STU en En særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har på mange måder rødder i denne målsætning, idet STU en henvender sig til en gruppe unge i det danske samfund, der tidligere hørte til den gruppe, der ikke fik en ungdomsuddannelse, og som generelt har svært ved at honorere samfundets krav. Dette kan for eksempel skyldes sociale eller mentale problemer, manglende stimulans i opvæksten, indlæringsproblemer, psykisk umodenhed mv. (Ministeriet for børn og undervisnings 2008). FAKTA om STU en Pr. 28/2-11 var unge på STU i Danmark. Statistikken for 2012 foreligger ikke endnu, men tallet er nok højere i dag, da statistikken viser en stigning i antallet af unge på STU på ca årligt fra Gennemsnitsalderen for unge på STU var pr. 28. februar 2011 på 19,7 år. I juni 2007 vedtog Folketinget enstemmigt STU-loven (Undervisningsministeriet 2007) om en 3-årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som henvender sig til unge op til 25 år, der af forskellige årsager ikke har mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse. Disse unge fik dermed retskrav på tre års uddannelse tilrettelagt efter deres individuelle behov og blev dermed juridisk ligestillet med andre unge i samfundet. STU ens formål er at give den unge faglige og sociale kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt, og så vidt muligt til beskæftigelse videre frem. UNI C Statistik & Analyse Fokus på erfaringer Den gennemførte undersøgelse bygger på en række kvalitative interviews med aktører, der på forskellig vis har berøring med STU-processen; unge på STU, UU-vejledere (Ungdommens 1

2 Uddannelsesvejledning), sagsbehandlere, undervisere, pædagoger og leder på en STUinstitution. Deltagerne er ikke kun interviewet om deres holdninger til STU en, men har også fortalt om deres nuværende praksis og erfaringer i forhold til STU en. De unge har således fortalt om, hvordan de oplever at være på STU, og hvilke forventninger, de har til STU en. De voksne aktører har fortalt om deres overbevisninger, holdninger og personlige erfaringer med STU en. Ved ikke blot at analysere forestillinger om fremtiden, men også erfaringer og beretninger om virkelige hændelser, blev der skabt mulighed for dybere indsigt i den betydning STU en har for de unge og for samfundet. Undersøgelsens design kan defineres som kvalitativt og eksplorativt, og bygger blandt andet på interviews med de personer, der i kraft af deres position har et særligt kendskab til de forhold, der sættes fokus på (Thisted 2009, s. 83). Fra velfærdsstat til konkurrencestat Det teoretiske grundlag for undersøgelsen og den videre analyse er blandt andre professor Ove Kaj Pedersens beskrivelse af overgangen fra velfærdsstat til konkurrencestat og hvordan de moderne stater indgår i en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Han argumenterer for, at den danske velfærdsstat har været under forandring og for at denne forandring har skabt øget fokus på individet (Pedersen 2011, s. 33). Det øgede individfokus i overgangen fra velfærdsstaten, hvor det centrale var, at den enkelte borger skulle beskyttes, hen imod konkurrencestatens idealer om at individet i videst muligt omfang skal udvikles til at kunne bidrage mest muligt til samfundet - det Ove Kaj Pedersen kalder realisering af egen nytte, har skabt nye pædagogiske idealer. Disse idealer ligger i tråd med regeringens 95-pct. målsætning og STU ens tilblivelse ud fra den betragtning, at der i STU en er stort fokus på den enkeltes muligheder og den optimale udvikling af den unges evne til at realisere egen nytte, altså opnå den optimale grad af selvhjulpenhed videre frem i livet. Modning til selvhjulpenhed Ovenstående perspektiver på den unges udvikling af optimal realisering af egen nytte sætter fokus på det at modnes, som er et centralt element i STU en, hvor der tages udgangspunkt i de områder, den enkelte unge har behov for at udvikle. Det kan være den sociale omgang med andre, håndtering af personlig hygiejne og økonomi, men også mere konkrete færdigheder indenfor eksempelvis landbrug eller køkken. Flere af de interviewede personer, der til daglig har at gøre med de unge på STU, understreger det vigtige i at STU en også giver den unge tre års ro til at finde sig selv og få afklaret sine muligheder, som en leder på en STU-institution påpeger: I den periode de er her, kan vi give dem nogle rammer og en modningsperiode. Det er jo ligeså meget den treårige modningsperiode, som STU en giver, der giver dem tid og ro til at få lært lidt mere om, hvordan man gebærder sig, der måske gør dem mere rustede til at blive lukket ud i samfundet. STU en har således ikke bare det formål at lære den unge faglige og sociale kompetencer med henblik på den højest mulige grad af selvhjulpenhed, og at ruste dem til samfundets krav. Også de mere eksistentielle dimensioner er vigtige, som eksempelvis følelsen af at kunne noget, at være en succes i eget liv. En UU-vejleder siger: 2

3 De får tre års ro til at finde sig selv. Mange af de her unge, de er jo simpelthen så nederlagsprægede, når de kommer ind, så de får tre år til at finde sig selv og finde ud af, at de er rent faktisk en succes i deres eget liv. Og den synes jeg er meget, meget vigtigt. Denne modningsperiode kan meget vel være den, der gør en forskel for dem i forhold til det at skulle klare sig selvstændigt videre frem i livet, på trods af de udfordringer, de måtte have. De unge på STU har brug for anerkendelse Begrebet uddannelse knytter sig til 95-procents målsætningen, forstået på den måde, at med STU en har alle unge i det danske samfund fået en mulighed for at tage en ungdomsuddannelse. Der er således ikke længere borgere i det danske samfund, der ikke har muligheden for at få et papir på, at de har gennemført en ungdomsuddannelse i en eller anden form. Om det at 100 procent af Danmarks unge principielt har fået en uddannelsesmulighed sagde Carsten Hansen (S) i sin ordførertale ved 1. behandling af lovforslaget 2007 Frem for de målsætninger, vi selv havde, da vi var i regering, og som den nuværende regering har, om at 95 pct. af alle unge skal have en uddannelse, snakker vi nu om 100 pct. Det helt essentielle er nemlig, at alle unge selvfølgelig skal have et tilbud om en ungdomsuddannelse. (Citat: Folketingets hjemmeside). Netop anerkendelsesbegrebet har vist sig centralt igennem hele dette empiriske studie, særligt ud fra den betragtning at STU en er en anerkendelse af målgruppen og at mulighed for uddannelse hænger sammen med anerkendelse, som netop kan kædes sammen med begrebet social solidaritet, som det her formuleres af Axel Honneth: Social solidaritet, hvor vi anerkendes for vores individuelle særegenhed, som et uerstatteligt og unikt individ, som bidrager til samfundets reproduktion og hele, og værdsættelsen/anerkendelsen sker på baggrund af særlige funktioner og kvalifikationer (Citat: Honneth citeret i Nørgaard 2005, s. 64). Anerkendelsesbegrebet er vigtigt i forhold til STU en, hvor netop anerkendelsen for individuel særegenhed er så centralt. Honneth sætter fokus på, hvordan anerkendelse i de sociale relationer har betydning for udviklingen af menneskers identitet og på, hvordan den enkeltes selvtillid, selvagtelse og selvværd er afhængig af anerkendelse. Anerkendes individet ikke, er det ifølge Honneth, ikke i stand til at få følelsesmæssig opmærksomhed, kognitiv respekt, og social agtelse og risikerer dermed at miste det positive forhold til sig selv (Citat: Honneth 2000, s. 13). Et centralt aspekt af STU en er den anerkendelse, den sociale agtelse, der ligger i, at samfundet tilbyder disse unge en uddannelsesmulighed. At man fra samfundets side accepterer, at denne udsatte gruppe unge tilbydes en mulighed for at uddanne sig, og at man netop anvender begrebet uddannelse om denne proces. At samfundet har givet disse unge et retskrav på uddannelse har en særlig betydning for hele grundlaget for STU en, hvilket diskussionen i folketingssalen under STU-lovens behandling også bar præg af, som eksempelvis ses i følgende citat fra Tina Petersens ordførertale ved forslagets 1. behandling 2007: Udgangspunktet skal altid være den enkelte og dennes behov. Vi skal med loven skabe mulighed for, at de unge kan opnå kompetencer, hvor de kan komme til at føle sig mere værdsatte, mindre byrdefulde, og samtidig skal de have mulighed for at opbygge de vær- 3

4 difulde venskaber, som er så nødvendige for at få så godt et socialt liv som muligt. Det skal være slut med at diskriminere på dette område. (Citat: Folketingets hjemmeside) Det drejer sig således også om ikke at diskriminere på dette område, som her understreges. Der ligger en stærk anerkendelsesdimension i STU-loven, ikke bare på baggrund af selve begrebet uddannelse, men også i forhold til, at de unge skal føle sig mere værdsatte i samfundet via opnåelse af kompetencer og færdigheder, der kan få dem til at føle sig mindre byrdefulde. Dette hænger godt sammen med konkurrencestatens idealer om dannelsen til optimal realisering af egen nytte, som er så vigtig en del af læringen under STU en. Anerkendelseselementet drejer sig også om det, at legalisere årsagen til, at de unge kommer på STU: Der er en årsag til, at de er, hvor de er, og den er legal. Det drejer sig ikke om, at du er dum eller du dur ikke, det er ok, at være der. STU en giver dem en mulighed for at være rigtige i samfundet. På den måde de nu mestrer. Får lov til at være den som de er og være i samfundet med det, som de nu er, at se potentialet i sig. (Citat: UU-vejleder). Begrebet uddannelse skaber forventninger At opnå en uddannelse er vigtigt i det moderne samfund. Et begreb som uddannelse skaber forventninger. Andre forventninger en eksempelvis et begreb som pædagogisk forløb. Har en person taget en uddannelse, er der i omverden og hos personen selv, en forventning om, at personen har lært noget, der kan anvendes i erhvervssammenhæng. En ung mand, der er færdig med sin STU, har også forventninger og siger for eksempel At få en uddannelse er jo vigtigt.. det siger mange, så det er meget rart. At man lærer noget man måske kan bruge til noget. En stor del af opfattelsen af, at de unge har fået lige muligheder bygger på begrebet uddannelse, ud fra den betragtning, at der også før STU ens tid, blev arbejdet med de unge ude på institutionerne. Netop motivationen til læring hos den unge i STU-processen, kan ligge i, at man anvender begrebet uddannelse. Dette perspektiv kan føres videre ind i de mere eksistentielle aspekter omkring muligheden for uddannelse, der kan føre til øget selvværd og følelse af mening med tilværelsen. I den optik bliver det væsentlige selve ordvalget, italesættelsen af processen, betydningsskabende. Det at anvende ordet uddannelse i stedet for eksempelvis at kalde STU en for et pædagogisk forløb, kan dog have utilsigtede konsekvenser for de unges forventninger til fremtiden. En underviser udtaler: Jeg synes lidt STU en er en narrehat for de unge. Der er ikke tænkt på, hvad den unge skal videre, der er ingen overbygning til STU en. De får bare et papir, som de alligevel ikke rigtigt kan bruge til noget. På den anden side virker de jo stolte og glade over at få det her stykke papir, så det har jo en eller anden funktion alligevel, at kalde det noget Dobbeltheden i anvendelsen af uddannelsesbegrebet synliggøres tydeligt i underviserens ord. At STU en kan give den unge forventninger om en fremtid på arbejdsmarkedet, som alligevel ikke er realiserbar, men at STU en samtidig kan gøre den unge stolt og glad og dermed medvirkende til følelsen af selvværd og at være mindre byrdefuld for samfundet, altså det anerkendende element. Om brugen af ordet uddannelse siger en sagsbehandler: Vi ved godt, at hvis du går på teknisk skole på mekanikerlinjen så ender det nok med, at du bliver mekaniker. Det kan vi ikke sige med STU en. Så vi skal definere uddannelse. Inden STU en var der ikke en uddannelse til den målgruppe. Det er der nu. Allerede her 4

5 bliver det vanskeligt at definere uddannelsesbegrebet ud fra en almindelig kontekst, det som du og jeg tænker, når vi hører ordet uddannelse. Her kommer sagsbehandleren ind på en grundlæggende kritik af STU en og hele spørgsmålet om meningen i at kalde STU en for en uddannelse; der er risiko for at skabe endnu et nederlag i et måske allerede nederlagspræget liv ved at give de unge urealistiske forventninger om fremtiden. I begrebet uddannelse kan der ligge nogle forventninger til fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet, som for mange af disse unge, aldrig bliver en mulighed. Det bliver således vigtigt at arbejde med den unges forestillinger og forventninger og netop det, som også ligger i anerkendelsesbegrebet: At tage udgangspunkt i det, den unge kan frem for i de ting, der ikke kan blive en realitet for den unge. STU en betyder noget STU en kan betragtes som den yderste marginal for uddannelse i det danske samfund, og henvender sig til en gruppe unge, med vanskeligheder af forskellig art, der betyder, at de ikke har mulighed for at tage en ordinær ungdomsuddannelse. At disse unge har fået mulighed for en STU, kan skabe grundlag for positiv resonans i deres liv. STU ens vigtigste opgave er at hjælpe den unge til, som det formuleres af en UU-vejleder: at finde sig selv og den rigtige plads i samfundet Den rigtige plads defineres ikke bare af den unges muligheder, men også af konkurrencestatens idealer og værdier, hvor fokus er på den optimale udnyttelse af det enkeltes individs muligheder, både i forhold til individets optimale deltagelse i samfundets opretholdelse, men også i forhold til den anerkendelse, der fra samfundets side ligger i at give alle unge lige muligheder for optimal deltagelse i samfundet. STU en kan måske nok defineres som et produkt af et politisk ideal i 95-procents målsætningen, og dermed et produkt af ændringer i nogle samfundsmæssige værdier og idealer, skabt på baggrund af en øget global kamp på kompetencer, viden og udvikling. Men STU en er også en måde at bidrage med anerkendelse og dermed til øget selvværd, og mere mening i tilværelsen for en udsat gruppe unge i det danske samfund. Referencer Honneth, A. (2000). Kampen om anerkendelse. Hans Reitzels Forlag Pedersen, O. K. (2011). Konkurrencestaten. Hans Reitzels forlag Thisted, J. (2009). Forskningsmetode i praksis. Munksgaard Danmark Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16 (2005) Folketingets hjemmeside dokumenter: Ministeriet for børn og undervisning (2012). 95 procents målsætningen. Set på www på adressen Ministeriet for Børn og Undervisning (2008). Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Lokaliseret på www på adressen Undervisningsministeriet (2007). Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. LOV nr 564 af 06/06/2007 5

6 Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 8, nr. 1, 2013) under temaet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster. 6

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud

Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Betydningen af forebyggende indsatser i dagtilbud Oplæg til psykologkonferencen om tidlig indsats, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet kepe@edu.au.dk UNI

Læs mere

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse

Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Oplevelser angående frivillig eller tvungen deltagelse Tina Juel Ramvold Risager Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract En evaluering

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling

Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling Arbejdet med gennemførelse af Lov 564 i Norddjurs Kommune Struktur på oplæg til politisk behandling Side 1.Indledning 1 2. Lovgivning.. 1 3. Målgruppeafgrænsning. 3 4. Opgørelse af målgruppen i Norddjurs

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?

Læs mere

At lære at blive en borger i samfundet

At lære at blive en borger i samfundet At lære at blive en borger i samfundet Perspektiver på STU en en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Kathrine Vognsen Specialerapport, 10. semester Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser

Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Frafaldsundersøgelsen 2010 - en undersøgelse af frafaldet på de gymnasiale uddannelser Lotte Kjær Uddannelseskonference 25-26. januar 2011 Ilulissat Man kan sammenligne vores tid i gymnasiet med det stadie

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København

www.cefu.dk Susanne Murning sm@learning.aau.dk Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København Uddannelsesmotivation og køn Om forventninger til hvordan drenge og piger forholder sig til og agerer i undervisningen eksempler på kobling mellem motivation og køn. Susanne Murning sm@learning.aau.dk

Læs mere

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet

Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet Umyndiggørelsen af pædagogens professionelle identitet - pædagogernes kulturelle antagelser om sig selv i et samfundsperspektiv Pernille Bonderup Christensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

STAFF-projektet. Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling. Baggrund for og opstart af projektet

STAFF-projektet. Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling. Baggrund for og opstart af projektet STAFF-projektet Projekt Særligt Tilrettelagt Arbejdskraft Formidling Baggrund for og opstart af projektet 1. Baggrund I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2011 blev der indgået aftale om at

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse

Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse

SJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

GENERATION MÅLRETTET?

GENERATION MÅLRETTET? GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse og arbejde KONFERENCE DEN 8. NOVEMBER 2011 GENERATION MÅLRETTET? Om unges integration - eller mangel på samme - i uddannelse

Læs mere

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE.

BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. CHARLOTTE RINGSMOSE, FORSKER, FOREDRAGSHOLDER OG MEDLEM AF RÅDET FOR BØRNS LÆRING: BØRNS TRIVSEL, LÆRING OG UDVIKLING - BETYDNINGEN AF KVALITETEN I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE I DAGTILBUDDENE. GREVE KOMMUNES

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge

Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Af journalist Sofie Pedersen

Af journalist Sofie Pedersen Pointsystem gør STU-elever bevidste om egen læring Med indførelsen af den internationale standard OCN får STU-elever point og papir på det, de kan. Metoden har stor betydning for de unges selvværd og deres

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Om at have, at elske og at være

Om at have, at elske og at være Tom Eriksen, speciallærer på Grønnehaveskolen, Nykøbing Sj. En afd. af Brunhøjskolen, Holbæk. Om at have, at elske og at være Artiklen handler om de tanker man kan gøre sig i og under udarbejdelse af en

Læs mere

EMU Klassen på Erhvervsskolen.

EMU Klassen på Erhvervsskolen. EMU Klassen på Erhvervsskolen. På Søbæk inkluderes ekskluderede børn og unge Erhvervs modning & Udviklings forløb. Vi visiterer Unge henvist fra Jobcenter efter Lov om aktiv beskæftigelse 32 Unge henvist

Læs mere

STU. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse For unge med høretab med særlige behov

STU. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse For unge med høretab med særlige behov Center for Døvblindhed og Høretab er et lands- og landsdelsdækkende helhedstil bud for børn, unge og voksne med døv blindhed eller høretab. Tilbuddene under KaS, Koordinering af Specialrådgivningen under

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser

Konceptet. Kontormotion, der virker! Af Martin Spang Olsen. Simple øvelser Forår 2009 Kontormotion, der virker! AfMartinSpangOlsen Konceptet Krop & Kontor er navnet på et koncept, som Martin Spang Olsen i samarbejde med Mads Andreasen har udviklet til Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

STU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed

STU. Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed STU Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med døvblindhed HVAD ER STU FOR UNGE MED DØVBLINDHED: Unge med døvblindhed og andre unge med særlige behov har krav på en ungdomsuddannelse (Særlig Tilrettelagt

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn

livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Ved citat fra artiklerne bedes denne reference benyttet sammen med øvrige artikeloplysninger:

Ved citat fra artiklerne bedes denne reference benyttet sammen med øvrige artikeloplysninger: Reflexen Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Uddannelse og undervisning i udvalgte kontekster Red. Alexander F. Vinther Henrik Lydholm Sina H. Christensen

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere