i haven Jeg vil i denne artikel give en opskrift på dit første i praksis

Transkript

1 and TEKST OG FOTO: LARS OG SIDSE JUNCKER TEGNING: SUZANNE MOFFAT I det forrige nummer af Garden Living beskrev jeg lidt om vandets anvendelse i haver her til lands og verden rundt. Jeg gav fl ere eksempler på spejlbassiner og naturligt udseende bassiner. Nu har du måske fået lysten til at arbejde med vandet som et element i din have og bestemt dig for at gå i krig med arbejdet. i haven i praksis Jeg vil i denne artikel give en opskrift på dit første naturligt udseende bassin. En enkel opskrift, som har virket for mig, og som ikke er mere kompliceret end højst nødvendigt. Du kan i princippet anvende den som i en kogebog, selvom den ikke skal opfattes som en slavisk opskrift. Sagt med det samme: Forvent ikke at du kan udføre et vandanlæg fejlfrit i første forsøg! Du vil sikkert også straks efter anlæggelsen have fundet andre teknikker, både i forbindelse med anlæggelsen og måske også i designet. Sådan har det været for mig hver eneste gang, og det er det, at man hele tiden kan videreudvikle sine ideer, der har bevirket, at jeg er så fascineret af netop vand i haven. DET FØRSTE BASSIN - PLACERING For mig at se, handler det i første forsøg om at skabe en grøn oase, som selvfølgelig er en fuldt integreret del af husets og havens øvrige udseende. Ligeledes at materialerne komplementerer det øvrige (se sidste nummer af Garden Living). Placeringen bestemmes under hensyntagen til at vandet skaber mest mulig glæde. Dvs. at bassinet efter min opfattelse skal placeres der hvor du får den største, daglige nydelse. Det er gerne i forbindelse med hovedterrassen - og så er vandet sikkert også synligt indefra. Ønsket kan selvfølgelig også være at vandet skal ligge i det fjerne, så det er her man kan trække sig tilbage og nyde at være i tæt kontakt med naturen. Har du mange løvfældende træer i haven, er det fordelagtigt at placere søen, så den bliver forskånet for nedfaldne blade, men er det ikke muligt, så brug et løvnet om efteråret. En overfladeskimmer kan også klare problemet, denne kan tilkobles pumpen - hør nærmere, der er flere muligheder. Bladene vil med deres omsætning fortrænge ilten og derved skade såvel planter som dyr. Et tyndt islag efter en frostnat bevirker, at gasserne ikke kan slippe væk, og kan slå alle dine fisk ihjel. Vandplanterne kræver lys, men lidt skygge skader på ingen måde balancen i vandet. Dog skal der være minimum af 84 GARDEN LIVING NR

2 Lars og Sidse Juncker Bunddræn, fi lter, UV, pumpe? Den komplicerede løsning Skal du have installeret et bunddræn i søen, skal det gøres nu. Et bunddræn er et hul i bunden af søen, hvorigennem vandet transporteres/suges op via rørføring i 110 mm PVC under jorden til et fi lter, som er placeret på land i højde med søen (som forbundne kar). Filteret opfanger urenhederne, som derefter let kan sorteres fra. Samtidig foregår der en biologisk rensning, som er en nødvendighed, hvis du skal have en større fi skebestand. Pumpen, som sørger for at transportere vandet rundt, er monteret efter fi lteret og er derfor ikke i berøring med urenheder og skal ikke renses. At installere et bunddræn med det samme er uden tvivl en fordel, det kan jo altid tilsluttes på et senere tidspunkt, hvis du har behov for at installere et nyt og større fi lter, fordi din fi skebestand er vokset eller dit krav til vandets udseende er forøget. Færdigt resultat (blikfang) Typisk installeres også et UV-lys i forbindelse med et fi lter. UV en bekæmper svæve-alger. Skal du denne vej, må du hente fl ere informationer i vandcentret. sol halvdelen af dagen. Modsat kan for meget sol give forbedrede vilkår for algevækst. Her kan en bestand af skyggeplanter i vandoverfladen nedsætte varmepåvirkningen, således at du får minimeret fordampningen og forringer vækstbetingelserne for eventuelle alger. En faktor mere som skal tages med i placeringen er naturligvis, at du skal finde vandets vandspejls-niveau. I naturen ligger vandet som regel i de lave områder. Byg ikke en naturlig sø op i et unaturligt terræn. Det bliver kunstigt at se på. I forbindelse med placering bør allerede nu nævnes den opgravede jord, som med stor fordel kan anvendes omkring søen til at skabe et bjerglandskab. Det hænger måske bedst sammen med det omkringliggende, hvis det også indbygges i et eksisterende bed. Samtidig giver bjerget en indlysende anledning til et kildevæld/vandløb. Et bjerglandskab har en anden fordel: Det er kostbart at bortskaffe jorden. Løsning med pumpe og fi lter En løsning uden bunddræn vil betyde, at pumpen placeres dybt i vandet. Du kan så placere et fi lter på land. En slange forbinder pumpe og fi lter. En simpel løsning, som sagtens kan fungere. Vandcentret kan hjælpe dig med valg af fi lter, pumpe-størrelse m.v. Bassin uden fi lter Har du blot et ønske om lyden af vand fra vandløbet, kan du lægge en pumpe i vandet og recirkulere vandet igennem et kildevæld. Jeg vil godt understrege, at jeg altid anbefaler installation af fi ltre og UV. Folks ønske om klart vand og en lettelse i vedligeholdelsen bliver et større og større krav. Typisk ender det også sådan, at der sniger sig et par fi sk ind på en rund fødselsdag. MEN et bassin kan fungere uden, men er sårbart for ydre påvirkninger: Fiskebestand og fodring, næringstilførsel i form af vandværksvand, nedfaldne blade osv. Du må gøre op, om du er villig til at følge naturens gang, hvor eksempelvis algevækst er normal i perioder. Gør op med dig selv, hvilke krav og ønsker, du har. GARDEN LIVING NR

3 ligger ca. 50 cm under snoren og anvendes til vandplanter i net-potter. Placér plateauet således, at det giver mest mulig plads til dybvandsområdet: Det sidste plateau. Her graves i dybden. Lav søen så dyb, det er muligt i forhold til jordens beskaffenhed og så dyb, du orker! En fed lerjord kan lettere formes stejlt. Søen bør være min. 1 meter dyb, men meget gerne mere. Som tidligere nævnt, anvendes den opgravede råjord til at udforme landskabet omkring søen. Mulden fra depotet lægges ud herover, helst i et lag på cm. Vent evt. med det til slut, så kan du arbejde omkring søen uden at tænke på at jordstrukturen bliver ødelagt. Mulden holder sig samtidig bedre tør, når den er bunket op. BASSINET MARKERES Markér bassinets form med en masse pæle, som placeres ca. 10 cm fra søens udvendige kant. På pælene kan der nu trækkes snore, som er sat i vatter, 3 cm over vandniveau. Det passer som regel med at terrassebelægningen eller græsplænen udgør højden på snorene. Leg med formen, indtil du er tilfreds. Jo, der er mange muligheder - lad dine kreative tanker få frit løb. Intet er bedre end at finde inspirationen på en vandretur i den rigtige natur. Husk størrelsesforholdet mellem vandet, det omkringliggende terræn og beplantning. Start evt. med at lægge en vandslange ud, som groft indikerer formen. FØRSTE SPADESTIK Nu er det endelig tid til komme i gang med udgravningen. En sø består typisk af tre forskellige niveau-delinger: Plateauer, som anvendes til sumpplanter, vandplanter og dybvandsplanter, f.eks. åkander. Først udgraves det første plateau, cm under snoren. I dette lag ligger som regel den gode muldjord. Har du græs i overfladen, skrælles vækstlaget af (med minigraver, skovl eller spade hvad du har og magter), dette lægges nederst i bjergene. Mulden lægges til side i et jord-depot, da den skal ligge øverst til slut. Bassinkanten rettes til med en spade, således at der opstår en svag hældning. Her i det første plateau skal større og mindre sten placeres, og der skal laves søkanter. Der er rart, hvis plateauet har en bredde på min. 50 cm, så der er lidt plads til sten og klyner. Dette lavvandsområde kan også anvendes til at sætte en række trædesten på tværs af søen. Herefter vælges næste plateaus udformning. Andet plateau OPBYGNING AF SØEN TRIN FOR TRIN: GRUS På den udgravede jordbund gennemgås overfladen for skarpe genstande og evt. rødder. Form profilen med spaden i bløde linier. Nu er det tid at lægge et lag grus, 0-4 mm, benævnt i fagkredse for 04 grus. En tykkelse på 3-5 cm. Gruset er let at udlægge og afrette. Vær særlig omhyggelig med plateauet, som skal være helt lige, 25 cm under færdig højde. (Hvis du anvender spagnumblokke i kanten, så vær opmærksom på at de kan have forskellige højder, normalt er de ca. 25 cm). Du må meget gerne komprimere gruset, hvis du synes det virker for løst. Er det for tørt, kan det være svært at komprimere, så giv det lidt vand med en vandforstøver. FIBERTEX OG DUG På gruset udlægges et lag fibertex som er et geotekstil, der minder om et kraftigt, vævet gulvtæppe. Dette sikrer dugen fra skarpe sten og rødder m.v. Brug helst fibertex, benævnt som 180 g pr. m2 (kraftig). LIDT OM BASSINDUGE: Dugen, altså den vandtætte membran, kan være af typen PE som er en miljøvenlig membran. Den er typisk i 0,5 mm s tykkelse og egentlig meget stærk og uigennemtrængelig, men den egner sig ikke til at sammenføje. En anden type er PVC, typisk i tykkelse 0,8 til 1 mm. Kan sammenføjes på stedet (af fagfolk). Jeg anbefaler en 3. type, EPDM gummidug 1 mm, som er en kraftig og smidig dug (virker som en cykelslange) har en forventet levetid på 50 år. Gummidugen kan sammenføjes ved limning (af fagfolk). Den dyreste, men mest holdbare løsning. Nu skal dugen på plads. Dugen anskaffes først lige inden brug, idet de korrekte mål først er fremkommet nu. Læg 86 GARDEN LIVING NR

4 et målebånd på tværs og på langs, eller marker på en vandslange længden. Mål herefter med et fastmål f.eks. en tommestok. Tillæg min.1 m på begge leder. Undersøg evt. inden udgravning hvilke bredder din leverandør har på lager, så du undgår unødvendig spild. Opbygning af søen trin for trin trin 1 Søen er udgravet. Råjorden er gennemgået for skarpe sten og rødder. Dugen skal altså overlappe kanterne med min. 25 cm. Dette sikrer, at du ikke kommer til at mangle dug, hvis f.eks. en sten forrykker dugen ved placering. Har du for meget dug, hvor søen er rund, foldes dugen. Start folden nede i bunden af søen og følg den helt til dørs oppe på land. Klip ikke af dugen, endnu. Kun ca. 25 cm fra kanten i denne omgang, hvis det er i vejen. Det varer faktisk længe endnu, før tilladelsen til dette kommer! Har du valgt bunddræn, skal det monteres nu. Husk på at bassinet skal opfattes som sit eget lille lukkede system (biotop), så vidt muligt fri for påvirkninger udefra. Det gøres naturligvis ved at membranen er tæt (også når man er færdig), men i høj grad også ved at være opmærksom på forbindelsen mellem land og vand. Netop dette område udgør den største sikkerhedsrisiko, så vær meget omhyggelig her. Dugen skal adskille søen 100 % fra den omkringliggende jord/bed. trin 2 Gruset ilægges og komprimeres her med skovlen. SØKANTERNE Nu begynder det spændende arbejde med at opbygge søkanter. Til det er der utallige muligheder, kun fantasien sætter en begrænsning. Her følger nogle muligheder. Sammensæt efter smag. Lad plantemassen udgøre 50 % af kanten, gerne mere. trin 3 Fiberdugen, som i dette tilfælde er sort, ilægges. DEKORATIONSSTENENE Der kan vælges dekorative granitsten hos en leverandør af sprængsten fra Norge eller Sverige, eller også har du fundet nogle fine dekorative sten hos en landmand eller i en grusgrav. De valgte sten bør være ens i sit udtryk, det betyder ikke, at danske sten ikke kan have forskellige farver, men kig på stenenes struktur, vælg de glatte eller ru. Stenenes størrelse afhænger meget af din formåen. I søkanter anvender vi typisk sten i størrelsen fra cm. Under opbygningen kan stenene virke meget iøjnefaldende, men det er kun indtil vand og beplantning kommer til sin ret så er alt glemt. Stenene skal anbringes på plateauet og er derfor ca. 25 cm under vandspejlet (hvilket også giver en naturlig og fin effekt). De største sten placeres først: Sæt dem, så de tilsammen danner symmetriske former (set fra oven, kan du tegne retvinklede trekanter imellem grupperne). Sæt et ulige antal. trin 4 Dugen, her en EPDM-gummidug, vejer godt til, men er smidig og let at arbejde med. Du kan anvende en kraftig sækkevogn, og specielle løftebomme kan lejes, og en minigraver vil selvfølgelig være trin 5 Dugen er lagt i, folderne er lagt på plads. Overskudsdugen klippes bort, min. 25 cm fra kant.klippes bort, min. 25 cm fra kant. GARDEN LIVING NR

5 trin 6 trin 7 trin 8 De store sten er sat på plads på dugen. Bemærk grabben, som arbejder i baggrunden. Nu er søkanterne med de mindre sten etableret Vandplanterne er plantet. til stor hjælp. Måske er den bedste løsning en lastbil med kran, som kan sætte stenene nænsomt på plads. Rækkevidden på kranerne kan være ufattelig lang 18 meter er intet problem. Det er vigtigt, at stenene bliver placeret forsigtigt på dugen, som forinden er renset for småsten, som kan skære i dugen. Du kan evt. anvende noget overskudsdug som en ekstra sikkerhed. Sæt stenene vertikalt og horisontalt, så går du sjældent galt i byen. STENBREDDE Stenbredder opbygger vi med en række mindre granitsten på ca cm. Stenene skal stå stabilt. Pas på, at rækken af sten ikke bliver for lang og virker som en perlekæde. Skab et varieret udtryk. Stenene sættes et stykke ude på plateauet, hvis du ønsker at anlægge et sumpbed bag stenene. PIGSTENSBREDDE Granitsten sorteret i størrelsen 8-15 cm lægges på det øverste plateau og løber op af kanterne og danner en smuk bred. Breddens størrelse må afgøres efter de faktiske forhold, men lad den min. være 1 m lang. Lad stenene ligge så tæt som muligt, så dugen skjules mest muligt. SKÆRVER En anden form for afslutning kan være i granitskærver, men det kræver, at søkantens hældning ikke er for stejl. Skærver fås i mange størrelser og farver. De kan udlægges på et kant-fæste, Enkamat, som sikrer skærverne. Har du f.eks. en sti af skærver omkring søen, ser det fl ot ud, når de fortsætter ned i vandet. Men endelig ikke overalt! SPAGNUMBLOKKE Spagnumblokke, også kaldet klyner, er spagnum i sin naturlige form (inden den bliver fræset). Blokkene er meget velegnet til at placere i kanten af søen. Her danner de en naturligt udseende kant mellem land og vand, og de kan tilplantes med en række vandplanter. Tal med din leverandør. Vær omhyggelig, og lad fushsvansen gøre arbejdet, som kan være drøjt. Så snart du har lavet et snit med saven, kan du presse dine fingre ned og presse klynen fra hinanden, imens du saver. Skær klynerne, så de får nogle pæne lige sider. Nu kan de så anbringes i et forløb på det øverste plateau. Tilpas dem langs stenene og der hvor de mødes, skærer du dem i smig (tilpas vinklerne, så de slutter tæt mod hinanden). Du bør sikre dig, at smiget konstant vender den samme vej - således låser de hinanden. Klynerne kan udmærket sno sig i organiske former på kanten. Slutteligt fases den øverste kant ud mod søen svagt i hele forløbet. Dette sikrer et ensartet og mere harmonisk udtryk. Bag klynerne opstår et hul, som fyldes med løs spagnum, der pakkes let med hånden.. NB! Det er meget vigtigt, at membranen adskiller jorden på land og klynen i vandet. En klyne virker som en hævert, og har den kontakt med jorden bag søen, vil den kontinuerligt suge vandet fra søen, og det kan hurtigt blive til store mængder. Det må ikke ske! Typisk vil den bearbejdede jord omkring søen sætte sig, og det kan betyde at dugen følger med og dermed skaber jordkontakt lang tid efter anlæggelsen. Derfor: Check altid, at foliekanten ikke er sunket. Det folie, som er synligt, skjuler planterne. Det er en god idé at folde 10 cm ekstra dug lodret ned bag den øverste kant. Det sikrer, at der altid er dug nok. Jeg bør gøre opmærksom på, at fuglene finder klynerne særdeles velegnet til redemateriale, og at større fisk godt kan lide af rode i klynerne. Det gælder om at få etableret sumplanterne hurtigst muligt. Når klynerne anskaffes, skal de helst virke lyse og gerne fri for trevler. En klyne er et forgængeligt produkt, som har en begrænset levetid. Derfor bør den fra starten være så frisk som mulig. Alternativt kan anlægges et sumpbed: Klynerne kan deles med en almindelig fuchsvans. Klynen måler typisk 60x60x25 cm - lav 3 stykker på 60x20x25 cm. SUMPBED Bag rækken af de mellemstore sten kan etableres et 88 GARDEN LIVING NR

6 Vandpåfyldningen er i gang. sumpbed. Dette gøres, ved at der nedfældes fibertex i en bue langs stenen og søkanten. Heri fyldes næringsfattig, leret muldjord, som anskaffes i mindre sække under navnet sumpjord. Heri kan vandplanterne fint etablere sig. RENGØRING AF SØEN Bassinet skal nu rengøres. Spul det og vask dugen, evt. med en gulvklud. PUMPEINSTALLATION Skal der være en pumpe i søen, måske monteret med et springvand, så skal den installeres nu. Pumpen kan hvile på det mellemste plateau med rørføring i den korrekte højde til vandspejlsniveau. Her monteres en springvandsdysse efter smag. trin 9 trin 10 Pumpen kan naturligvis også anvendes til at pumpe vandet til vandløbets udløb (vandfald/kildevæld). Et vandløb opbygges i de samme materialer, men arbejdsgangen er ikke beskrevet her. Dimensionering bør du forhøre dig om. Eksempel på det færdige resultat, anlagt i marts og fotograferet i august Sumpplanter, vandog fl ydeplanter, åkander Tilplantning er vigtig (især hvis der ikke er noget fi ltersystem), da planter generelt er gode til at forbedre vandkvaliteten, idet de optager store mængder næringsstoffer. Sumpplanter er betegnelsen for de planter, som egner sig til at stå i sump eller med fødderne lige i vandet, på bassinets øverste niveau. F.eks. Brudelys Skeblad Sumpcalla Engkabbeleje Pindsvineknop Kattehale Gul iris Sibirisk iris. Sumplanterne plantes let i klynerne eller sumpbedet. Vandplanter er de planter, som trives bedst under vandoverfl aden. I vandet holdes de oppe af deres lave vægtfylde. F.eks. Vandspir Vandpest Kruset vandaks Vandstjerne. Vandplanterne plantes i netkurve ilagt et tyndt lærred, plantejord samt et tyndt overlag af småsten. Kurvene nedsænkes forsigtigt i vandet vha. et velegnet redskab. Flydeplanter kan deles i to grupper: De frit fl ydende samt de rodfæstede. Flydeplanterne giver skygge. Vær opmærksom på, at de kræver forholdsvis roligt vand. F.eks. Krebseklo Andemad Muslingeblad Vandhyacint. Disse typer er gode som skygge. Åkander Nøkkeroser fi ndes herhjemme fritvoksende som hvid og gul åkande, men der fi ndes et utal af forædlede arter, som trives ved forskellig vanddybde. Der fi ndes dværgtyper, som kan trives på cm vand. Kun de hurtigvoksende typer trives på vanddybder over 100 cm. Placér nøkkerosen solrigt. Det er en fordel at placere nøkkeroserne i en større netkurv skulle den blive for voldsom, har du altid mulighed for at dele den. Moderne springvandspumper er beregnet til kontinuerlig drift og har et forholdsvist lavt elforbrug. VANDPÅFYLDNING Nu er bassinet klar og vandet kan fyldes i. Har du klyner i, er det vigtigt, at de får lov at suge langsomt. De er længe om at blive vandmættede, længere end du tror. Fyld op til 5 cm på klynen og forøg mængden af vand de næste dage med 1-2 cm. Når søen er fyldt, er den ca. 3 cm under færdigt niveau (dugens kant). Der kan godt gå 7-14 dage med opfyldningen ærgerligt ikke. KRONEN PÅ VÆRKET: TILPLANTNING (Er du en utålmodig sjæl, kan det lade sig gøre at tilplante inden vandpåfyldning. Dog er det vanskeligere at lave plantehuller i klynerne, og du skal sørge for vanding, indtil planteområderne er vandmættede). Og NU, først nu er det tid til at klippe og tilrette dugen pas nu på, du ikke klipper for meget af! Tillykke med dit nye havebassin. FORETRÆKKES: TAGNEDLØBSVAND Enhver sø har bedst af det bløde tagnedløbsvand (fra et tag uden giftstoffer). Så har du mulighed for at tilkoble en regnvandssamler på dit tagnedløb, som leder til søen, er det at foretrække. Men det skal kunne styres manuelt eller med et overløb, så du ikke får mere vand i søen, end du skal bruge. Hvis du vil vide mere Hvis du er til vand i haven Alt til vand i haven Dansk Koiklub Mange eksempler på anlæg med vand GARDEN LIVING NR