DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211

2 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank descrbe research and development, often stll ongong, as a contrbuton to the professonal debate. The vewponts and conclusons stated are the responsblty of the ndvdual contrbutors, and do not necessarly reflect the vews of Danmarks Natonalbank. As a general rule, Workng Papers are not translated, but are avalable n the orgnal language used by the contrbutor. Danmarks Natonalbank's Workng Papers are publshed n PDF format at A free electronc subscrpton s also avalable at ths Web ste. The subscrber receves an e-mal notfcaton whenever a new Workng Paper s publshed. Please drect any enqures to Danmarks Natonalbank, Communcaton Desk, Havnegade 5, DK-193 Copenhagen K Denmark Tel.: (drect) or Fax : Natonalbankens Workng Papers beskrver forsknngs- og udvklngsarbejde, ofte af foreløbg karakter, med henblk på at bdrage tl en faglg debat. Synspunkter og konklusoner står for forfatternes regnng og er derfor kke nødvendgvs udtryk for Natonalbankens holdnnger. Workng Papers vl som regel kke blve oversat, men vl kun forelgge på det sprog, forfatterne har brugt. Danmarks Natonalbanks Workng Papers er tlgængelge på Internettet pdf-format. På webstedet er det mulgt at oprette et grats elektronsk abonnement, der leverer en e-mal notfkaton ved enhver udgvelse af et Workng Paper. Henvendelser kan rettes tl : Danmarks Natonalbank, Kommunkaton, Havnegade 5, 193 København K. Telefon: (drekte) eller E-mal: Det er tlladt at kopere fra Natonalbankens Workng Papers - såvel elektronsk som paprform - forudsat, at Danmarks Natonalbank udtrykkelgt anføres som klde. Det er kke tlladt at ændre eller forvanske ndholdet. ISSN (trykt/prnt) ISSN (onlne)

3 Resumé De hyppgst anvendte betalngsformer Danmark er betalnger med dankort og kontanter. Ifølge en undersøgelse af danskernes betalngsvaner foretrækker sær ældre borgere og personer lavere ndkomstgrupper at betale med kontanter. En nylg ændrng af de danske regler for kortgebyrer tllader forretnngerne at tage et gebyr af forbrugerne ved kredtkortbetalnger, men kke ved betalnger med debetkort som dankortet. Det vl henhold tl undersøgelsen kke føre tl en stgnng antallet af kontantbetalnger, men snarere tl flere dankortbetalnger. Abstract In Denmark the most frequent means of payment are cash and dankort. A survey study of Dansh payment behavour reveals that older ctzens as well as low-ncome groups n partcular prefer cash. A recent change n Dansh surcharge regulaton permts retalers to charge a fee when recevng credt card payments, but not when recevng debt card, ncludng dankort, payments. A statstcal analyss of Dansh payment patterns ndcate that such a change wll not ncte more people to pay n cash.

4 4 1. Indlednng og sammenfatnng Når danskere foretager betalnger forretnnger, har de som regel mulghed for at vælge mellem forskellge betalngsformer. Ofte vl valget stå mellem kontanter og et betalngskort, fx dankort. Mange danskere har desuden mulghed for at benytte flere betalngskort, typsk deres dankort og et kredtkort. De hyppgst anvendte betalngsformer Danmark er betalnger med dankort og kontanter. Sdstnævnte foretrækkes sær af ældre borgere og personer lavere ndkomstndkomstgrupper. Internatonale betalngskort, fx Vsa og Mastercard, anvendes kun begrænset omfang Danmark. Danskernes foretrukne betalngsform afhænger høj grad af beløbets størrelse. Ved betalnger under 1 kroner foretrækker halvdelen af alle danskere at betale med kontanter. Når beløbet overstger 1 kr. falder denne andel kraftgt, og de fleste danskere anvender stedet deres dankort. Dankortets store populartet skyldes først og fremmest, at det accepteres af de fleste forretnnger Danmark, og at borgerne hermed undgår at skulle hæve og bære rundt på kontanter. En ulempe ved dankortet, der fremhæves af borgerne, er rskoen for systemnedbrud, der forhndrer, at kortet kan benyttes. Kontanter tjener for nogle borgere som en hjælp tl at styre deres prvatøkonom. Deres beholdnng af kontanter gver dem et let overblk over deres rådghedsbeløb, og de har kke samme kredt- og overtræksmulgheder som ved dankort og kredtkort. En anført ulempe ved kontanter er rskoen for at blve udsat for røver. Danskere er mere tlbøjelge tl at substtuere mellem dankort og kontanter end mellem kredtkort og kontanter, når de foretager betalnger forretnnger. Samtdg har stort set alle danskere med et nternatonalt kredtkort også mulghed for at betale med dankort. Dette har betydnng for konsekvenserne af en nylg ændrng af de danske regler for kortgebyrer, hvorefter det fremover vl være tlladt for forretnngerne at tage et gebyr af forbrugerne ved kredtkortbetalnger, men kke ved betalnger med debetkort som dankortet. Denne regelændrng må således formodes at føre tl en stgnng omfanget af dankortbetalnger snarere end flere kontantbetalnger. Dsse resultater fremgår af en undersøgelse af danskernes betalngsvaner fra efteråret 21. Undersøgelsen blev gennemført af Danmarks Statstk på vegne af Natonalbanken og talte knap 1.3 besvarelser fra borgere

5 5 alderen 15 tl 79 år. Den vurderes generelt at være af høj kvaltet og repræsentatv for den pågældende befolknngsgruppe. I andre lande er der foretaget lgnende undersøgelser af borgernes betalngsadfærd, og konklusonerne er nogen grad de samme. Fx har Jonker (25) udført en analyse af hollandske borgeres brug af kontanter, debetkort og kredtkort og når lgeledes frem tl, at det sær er ældre borgere og personer lavere ndkomstgrupper, der foretrækker kontantbetalnger. I Norge og Sverge er det lgesom Danmark relatvt udbredt at anvende betalngskort forhold tl kontanter, jf. Nyberg (21) samt Gresvk og Haare (28). Herved adskller de nordske lande sg fra de fleste andre europæske lande, hvor kontantbetalnger fortsat er den mest udbredte betalngsform, jf. fx Mooslechner mfl. (25) for Østrg og Kalkreuth mfl. (29) for Tyskland. I dette arbejdspapr gennemgås resultaterne af undersøgelsen af danskernes betalngsvaner. I afsnt 2 redegøres først for udformnngen af undersøgelsen. Dernæst præsenteres afsnt 3 og 4 data for udbredelsen af betalngsnstrumenter og omfanget af de forskellge betalngsformer. I afsnt 5 og 6 redegøres derefter for forskellge regressonsanalyser af de ndsamlede data. I afsnt 5 gennemgås resultaterne af en logstsk regresson af borgernes foretrukne betalngsformer for forskellge beløb, og afsnt 6 præsenteres resultaterne af en analyse af danskernes substtuton mellem betalngsformer, der kan bruges tl at udlede borgernes reakton på fx gebyrer.

6 6 2. Data Undersøgelsen af danskernes betalngsvaner blev foretaget af Danmarks Statstk på baggrund af en repræsentatv stkprøve af den danske befolknng alderen 15 tl 79 år. Udover en række personlge karakterstka (køn, alder, ndkomst og uddannelse) har deltagerne svaret på spørgsmål vedrørende brugen af kontanter, check samt forskellge typer betalngskort. Boks 1 beskrver de forskellge betalngsformer, der ndgår undersøgelsen. Deltagerne spørgeundersøgelsen er udtaget af CPR-regsteret med frasorterng af personer med forskerbeskyttelse og personer med rådhusadresse (hjemløse). Blandt de udvalgte har besvaret spørgsmålene svarende tl knap 6 pct. af alle adspurgte, jf. tabel 1. Den endelge stkprøve udgør ca.,3 promlle af befolknngen aldersntervallet 15 tl 79 år (godt 4,2 mlloner). Besvarelserne er ndsamlet af fre omgange peroden fra 22. september 21 tl 24. oktober 21 for at tage højde for eventuelle varatoner betalngsmønstre nden for måneden. Deltagerne har første omgang modtaget et brev med nvtaton tl at besvare spørgsmålene va nternettet. BETALINGSFORMER I DANMARK Boks 1 Kontanter er sedler og mønter udstedt af Natonalbanken. Som udgangspunkt er sedler og mønter altd lovlgt betalngsmddel. For en yderlgere beskrvelse af kontanter som betalngsmddel henvses tl Buchter og Gürtler (26). Checks er en skrftlg pengeanvsnng, hvor checkens udsteder va sn underskrft tllader st pengensttut at lade en anden hæve checkens værd på sn konto. Dankortet er et natonalt debetkort. Et debetkort er kendetegnet ved, at pengene hæves på betalers konto umddelbart efter, at betalngen er foretaget. Af samme årsag er det prakss kun pengensttutter, der kan udstede debetkort, det kortet skal være knyttet tl en ndlånskonto. De fleste dankort er dag kombneret med Vsa, således at dsse kort kan anvendes udlandet som et Vsakort, mens de fungerer som et dankort, når de benyttes Danmark. Internatonale kredtkort fx Amercan Express, Mastercard, Dners mfl. er betalngskort, der kan anvendes tl hævnng af kontanter og tl køb af varer og tjenester på baggrund af en tldelt træknngsadgang. Den ydede kredt betales helt eller delvst tlbage ved afslutnngen af en fastsat perode, typsk en gang om måneden. Med "nternatonale kort" menes kort, der kan bruges både Danmark og udlandet, ford de er udstedt med lcens fra et kortselskab, som er aktv globalt. Internatonale debetkort fx Vsa Electron og Mastercard Debet er udstyret med en såkaldt saldokontrol. Det betyder, at betaler kke kan overtrække sn konto. Denne type kort udstedes derfor sær tl unge under 18 år og andre personer, som vurderes at have fordel af en saldokontrol.

7 7 FRA BRUTTO- TIL NETTOSTIKPRØVE Tabel 1 Respondenter Antal Pct. Bruttostkprøve , - Ikke truffet , - Nægtere ,3 - Sprogvanskelgheder... 19,9 - Ingen kontakt på telefonnummer ,5 - Intet telefonnummer fundet ,9 - Øvrgt bortfald ,6 = Nettostkprøve ,8 Heraf: Web-baseret besvarelse ,8 Telefon-baseret besvarelse ,2 Klde: Danmarks Natonalbank. De, der har undladt at svare nden for 3 dage, er efterfølgende blevet kontaktet af Danmarks Statstk med tlbud om at gennemføre ntervewet telefonsk. For så vdt angår brugen af kontanter, blev deltagerne bedt om at redegøre for deres betalnger med kontanter den forløbne uge. Det er sandsynlgt, at undersøgelsen undervurderer, hvor mange betalnger der egentlgt er foretaget. Dette har prmært to årsager: De yngste og ældste befolknngsgrupper er ekskluderet fra undersøgelsen, og dsse grupper kan formodes at udføre mange af deres betalnger kontanter. Desuden vl borgerne formentlg have en tendens tl at glemme vsse kontantbetalnger, særlgt de mndste. Det sdste betyder også, at værden af den gennemsntlge betalng gvetvs er en anelse overvurderet. Bortset fra dette vurderes undersøgelsen generelt at være af høj kvaltet og repræsentatv på tværs af aldersgrupper, køn og socoøkonomsk status.

8 8 3. Udbredelsen af betalngsnstrumenter Langt de fleste danskere er dag besddelse af et eller flere betalngskort. Således har 82 pct. af befolknngen mellem 15 og 79 år mulghed for at gennemføre betalnger ved hjælp af dankort, som dermed er det langt mest udbredte alternatv tl kontantbetalnger, jf. fgur 1. Tlsvarende har 39 pct. af voksne danskere adgang tl betalnger med et nternatonalt kredtkort, mens 1 pct. har et nternatonalt debetkort med saldokontrol. Derudover bemærkes det, at selv om antallet af betalnger udført med checks dag er relatvt beskedent, jf. nedenfor, er der stadg en femtedel af borgerne, som er besddelse af et checkhæfte. Fordelt på køn er der ldt flere mænd end kvnder, der har et dankort og/eller et kredtkort, jf. fgur 2. Generelt er der dog kke den store forskel på udbredelsen af betalngsnstrumenter kønnene mellem. Aldersmæssgt er udbredelsen af dankort størst gruppen af borgere mellem 25 og 65 år. I denne aldersgruppe har ca. 9 pct. et dankort, hvormod det kun er tlfældet for ca. tre fjerdedele af de årge og borgere over 65 år. Når færre borgere under 25 år har dankort, kan det skyldes, at en del unge har vænnet sg tl at bruge de betalngsformer, de benyttede før de blev myndge (kontanter og debetkort med saldokontrol). Derudover kan mange unge på grund af ndkomstmæssge forhold skønnes mere egnede tl et debetkort med saldokontrol. Der er således næsten 2 pct. af de årge, der har et sådan kort. UDBREDELSEN AF BETALINGSINSTRUMENTER Fgur 1 Procent Checkhæfte Kredtkort Dankort Debetkort med saldokontrol Ingen betalngskort eller checkhæfte Anm.: Fguren vser udbredelsen af betalngsnstrumenter blandt alle borgere mellem 15 og 79 år. Klde: Danmarks Natonalbank.

9 9 UDBREDELSEN AF BETALINGSINSTRUMENTER Fgur 2 Køn Indkomst 7. kr. og derover Kvnde Mand kr kr kr kr. Under 1. kr Procent Checkhæfte Kredtkort Dankort Debetkort med saldo kontrol Alder år år år år år år år Procent Checkhæfte Kredtkort Dankort Debetkort med saldo kontrol Procent Checkhæfte Kredtkort Dankort Debetkort med saldo kontrol Uddannelse Lang vderegående Mellemlang vderegående Kort vderegående Faglært Gymnasal Grundskole Procent Checkhæfte Kredtkort Dankort Debetkort med saldo kontrol Anm.: Fguren fordelt på uddannelseskategorer vser borgernes højst fuldførte uddannelse. Klde: Danmarks Natonalbank. Debetkortet med saldokontrol er dog særlg grad udbredt blandt borgere under 18 år, det man normalt skal være over 18 år for at få et dankort eller et kredtkort. I alt har mere end 6 pct. af de helt unge borgere (15 tl 17 år) et debetkort med saldokontrol. Udbredelsen af kredtkort er tæt forbundet med borgernes ndkomstnveau. Der er en klar tendens tl, at desto højere ndkomstgruppe desto større er andelen af borgere med kredtkort, jf. fgur 2. En forklarng er, at kredtvurderngen af borgere vsse tlfælde vl betyde, at personer med lavere ndkomst kke samme grad tlbydes betalngskort med kredt- eller overtræksmulgheder. Aldersmæssgt er der flest borgere mellem 35 og 64 år, der har et kredtkort. Dette skyldes, at det typsk også er borgerne dette aldersnterval, der har de højeste ndkomster. Det samme forhold gør sg formentlg gældende med hensyn tl udbredelsen af kredtkort fordelt efter højst fuldførte uddannelse. Kredtkortet er således mest udbredt blandt borgere med langvarge vderegående uddannelser, som kan formodes at have de højeste ndkomster. Samtdg vl mange borgere med en lang vderegående uddannelse typsk rejse mere forbndelse med deres arbejde, og de nternatonale kort er netop kendetegnet ved at kunne bruges udlandet. Fordelngen af borgere med et checkhæfte er høj grad aldersbestemt. Der er således meget få borgere under 35 år, som dag er besddelse af et checkhæfte, mens det er tlfældet for mere end hver tredje borger over 55 år,

10 1 ANDEL AF BORGERE MED ADGANG TIL FLERE BETALINGSFORMER Tabel 2 Som også har: Checkhæfte Dankort Int. kredtkort Int. debetkort Borgere med checkhæfte Borgere med dankort Borgere med nternatonalt kredtkort Borgere med nternatonalt debetkort Anm.: Tabellen vser andelen af personer, der har adgang tl det gvne betalngsnstrument hver række, og som samtdg har adgang tl betalngsnstrumentet den tlsvarende kolonne. Klde: Danmarks Natonalbank. jf. fgur 2. Der er samtdg ngen umddelbar sammenhæng mellem andelen af borgere med checkhæfte og deres uddannelses- og ndkomstnveau. Langt hovedparten af alle danskere har mulghed for at betale med andet end kontanter. Således er alt 94 pct. af alle borgere alderen 15 og 79 år besddelse af mndst ét betalngsnstrument. Der er tllæg mange borgere, som har adgang tl flere forskellge nstrumenter form af enten dankort, kredtkort, debetkort med saldokontrol eller checkhæfte. På baggrund af undersøgelsen skønnes det at dreje sg om 47 pct. af alle voksne danskere. Tabel 2 vser hver række andelen af de personer, der har adgang tl et gvent betalngsnstrument, og som samtdg har adgang tl betalngsnstrumentet den tlsvarende kolonne. Eksempelvs har 88 pct. af alle personer med et nternatonalt kredtkort også adgang tl et dankort, mens dette kun gælder 33 pct. af personerne med et nternatonalt debetkort. Dermed er kredtkort et hyppgere alternatv tl dankort betalngsstuatonen, end det er tlfældet for nternatonale debetkort. Andelen af borgerne, der kke er besddelse af et betalngskort og/eller et checkhæfte svarer tl et anslået antal på ca. 26. danskere mellem 15 og 79 år. Dsse borgere er begrænset tl at foretage betalnger med kontanter. Antallet er mulgvs undervurderet, det borgere med rådhusadresse (hjemløse), som typsk kke er besddelse af et betalngskort, kke ndgår spørgeundersøgelsen.

11 11 4. Betalnger I 29 blev der gennemført alt 79 mlloner betalnger med dankort tl en samlet værd af ca. 25 ma. kr., jf. fgur 3. Tl sammenlgnng udgjorde detalomsætnngen samme år 269 ma. kr. Den forholdsvs høje værd af betalnger med dankort skyldes, at en del af dsse kke ndgår detalomsætnngen, fx betalnger for køb af bler samt restauratons- og hotelbesøg. Dermed er dankortet den mest anvendte betalngsform forretnnger Danmark målt på værd, mens antallet af betalnger er på nveau med brugen af kontanter, jf. nedenfor. Betalnger med nternatonale kort er af et betydelg mndre omfang end dankort, det værden af betalnger med dsse kort 29 udgjorde alt 16 ma. kr. De nternatonale kredtkort bruges gennemsntlg tl større betalnger, hvlket kan hænge sammen med, at dsse har en større daglg træknngsadgang. Størrelsen på betalnger foretaget med nternatonale debetkort er dermod gennemsntlg lav sammenlgnet med de øvrge betalngsformer. Det hænger sammen med, at dsse kort er mest udbredt blandt borgere med en lavere ndkomst, der typsk også har et mndre forbrug og derfor foretager mndre betalnger. Brugen af check adskller sg fra betalngskort ved at omfatte et mndre antal betalnger af en betydelg værd. Checkbetalnger udgjorde således 29 under en procent af det samlede antal betalnger, men med en gennemsntlg beløbsstørrelse på ca kr. pr. check løb den samlede TRANSAKTIONER UDFØRT MED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER I 29 Fgur 3 Mo. trans. 1. Antal transaktoner Mo. kr. 3. Samlet værd af transaktoner Kontanter Checks Kredtkort Dankort Debetkort med saldokontrol Kontanter Checks Kredtkort Dankort Debetkort med saldokontrol Kr Gennemsntlg værd pr. transakton Fordelng af borgenes ugentlge kontantbetalnger Procent Kontanter Kredtkort Dankort Debetkort med saldokontrol Under Over 1 Betalnger Klde: Danmarks Natonalbank og Fnansrådet.

12 12 værd af checkbetalngerne op omkrng 17 ma. kr. Forklarngen er, at checks hovedsagelgt bruges tl store betalnger tl og fra vrksomheder og offentlge myndgheder. Kontanter er stadg et populært alternatv tl betalngskort. Således skønnes der 29 at være foretaget stort set lge så mange kontantbetalnger som dankortbetalnger danske forretnnger, dvs. ca. 79 mlloner betalnger med kontanter. Den samlede værd af årets kontantbetalnger, der er beregnet tl 15 ma. kr., er dog markant lavere sammenlgnet med værden af betalnger med dankort. Dermed er den gennemsntlge værd af betalnger med kontanter lavere end for dankort og kredtkort. Fgur 4 vser den kumulatve værd af de ugentlge kontantbetalnger opgvet af borgerne undersøgelsen af deres betalngsvaner. Medanværden af dsse betalnger er blot 132 kr., mens 9- procent-fraktlen skærer ved 382 kroner. Betalnger med kontanter er således fortsat en udbredt betalngsform blandt danskerne, om end de fleste kke anvender dem på daglg bass, jf. fgur 3. Set lyset af den store udbredelse af betalngskort, samt at langt de fleste forretnnger dag gver mulghed for at betale med betalngskort, må omfanget af kontantbetalnger afspejle et bevdst valg fra borgernes sde. Den relatvt beskedne gennemsntlge værd af kontantbetalnger tyder endvdere på, at mange borgere fnder det oplagt at bruge kontanter ved mndre ndkøb. KUMMULATIV VÆRDI AF KONTANTBETALINGER Fgur 4 Procent Værd af betalng (DKK) Antal Værd Anm.: Klde: Borgerne har oplyst værden af de kontantbetalnger, de har foretaget den seneste uge. Fguren vser den kumulatve fordelng af dsse betalnger efter deres værd. Y-aksen angver derfor andelen af betalnger, der er mndre end eller lg med den på x-aksen angvne værd. Danmarks Natonalbank.

13 13 5. Undersøgelse af borgernes foretrukne betalngsformer I forbndelse med undersøgelsen af borgernes betalngsvaner blev det også forsøgt at kortlægge deres præferencer for kontanter, betalngskort eller checkhæfte ved transaktoner af forskellg beløbsstørrelse. Borgerne besvarede undersøgelsen, hvlken betalngsform de hovedsagelgt foretrækker tl betalnger under 1 kr., mellem 1 og 5 kr. og over 5 kr., og hvorfor det er tlfældet. Resultaterne er præsenteret det følgende. Foretrukket betalngsmddel efter beløbsstørrelse Samlet set er kontantbetalnger den mest populære betalngsform ved små beløbsstørrelser. Således foretrækker halvdelen af alle borgere mellem 15 og 79 år at betale med kontanter ved køb under 1 kr., jf. fgur 5. Andelen, der foretrækker kontanter, falder, når beløbsstørrelserne på transaktonerne forøges, men selv når det drejer som om beløb over 1 kr., foretrækkes kontanter frem for nternatonale kort og checks. Danskerne som helhed foretrækker stor udstræknng at betale med dankort forhold tl nternatonale kredtkort og debetkort. For beløb under 1 kr. vlle 43 pct. af alle borgerne hovedsagelgt vælge at benytte deres dankort. Ved større beløb er dankortet det klart foretrukne betalngsmddel, det mere end 65 pct. af alle borgere hovedsagelgt vl betale med dankort, når beløbsstørrelsen har rundet de 1 kr., mens fx kun 4 pct. foretrækker kredtkortet ved lgnende betalnger, jf. fgur 5. Borgere, der har adgang tl betalnger med både dankort og nternatonale kredtkort, bruger mndre grad kontanter og større grad betalngskort, jf. fgur 5. Betragtes transaktoner af en beløbsstørrelse på mellem 1 kr. og 5 kr. foretrækkes betalngskort af ca. 91 pct. af borgere besddelse af begge typer betalngskort, heraf 88 pct. dankort og 3 pct. kredtkort, jf. fgur 5. Når beløbet overstger 5 kr., er der 8 pct., som foretrækker at betale med dankort, mens ca. 8 pct. helst bruger deres kredtkort. Op mod 1 pct. af borgerne har kke købt noget på et beløb over 5 kr. peroden. FORETRUKNE BETALINGSFORMER Fgur 5 Pct Alle borgere mellem 15 og 79 år Køb under 1 kr. Køb mellem 1 og 5 kr. Køb over 5 kr. Pct Borgere med adgang tl dankort og kredtkort Køb under 1 kr. Køb mellem 1 og 5 kr. Køb over 5 kr. Kontanter Kredtkort Dankort eller Vsa Dankort Debetkort med saldokontrol Andre betalngsmdler (check mv.) Har kke købt noget på det beløb Kontanter Kredtkort Dankort eller Vsa Dankort Debetkort med saldokontrol Andre betalngsmdler (check mv.) Har kke købt noget på det beløb Anm.: Klde: Fguren tl venstre vser foretrukne betalngsformer for alle deltagere spørgeundersøgelsen (1.294 respondenter) fordelt efter beløbsstørrelse for transaktonen. Fguren tl højre vser foretrukne betalngsformer for borgere med adgang tl både dankort og nternatonale kredtkort (421 respondenter) lgeledes fordelt på beløbsstørrelser. Danmarks Natonalbank.

14 14 Hvem er de typske brugere af forskellge betalngsformer? Udover ovenstående ndkatoner vedrørende borgernes foretrukne betalngsformer kan det være nteressant at kortlægge borgernes betalngsvaner ud fra en række personlge karakterstka. I dette afsnt redegøres for resultaterne af en logstsk regressonsmodel af danskernes foretrukne betalngsformer baseret på data fra undersøgelsen af borgernes betalngsvaner. De teknske detaljer bag regressonerne er forklaret nærmere boks 2. Der estmeres alt tre logt regressoner, der hver angver en beregnet sandsynlghed for at betale med henholdsvs kontanter, dankort og EN LOGISTISK REGRESSION AF BORGERNES FORETRUKNE BETALINGSFORM Boks 2 Bnære regressonsmodeller bruges tl at analysere responsvarable med to mulge udfald, 1 fx: Y 1 = Hvs borgeren foretrækker dankortbetalng Hvs borgeren foretrækker en alternatv betalngsform Responsvarablen er det ovennævnte tlfælde enten eller 1. Dette stller krav tl valget af specfkaton af regressonsmodellen. Betragt en model af den følgende form: P ( Y = 1 X ) = G( X β ) Sandsynlgheden for at foretrække dankortbetalng er en funkton af X, en 1 k vektor (med et ettal som første element) af forskellge karakterstka tlhørende observaton, = 1,..., N ( det aktuelle tlfælde køn, alder, ndkomst, uddannelsesnveau og beløbsstørrelse). Funktonen G(z) er en kumulatv fordelngsfunkton, der afblleder ndeksfunktonen z som en respons sandsynlghed ntervallet fra tl 1. I en logstsk regresson er funktonen G defneret som: Indeksfunktonen er gvet ved: [,1] [ 1+ exp( z) ], G( z) [, ] z R G( z) exp( z) / 1 z = Xβ = β + β X β X 1 2 Log-lkelhood værden for observaton er en funkton af en k 1 vektor af parametre (β) og det observerede data (X, Y ): 2 [ G( X β )] + ( 1 Y ) log[ 1 G( X )] l ( β) = Y log β Da G er en kontnuer og (to gange) dfferentabel funkton, kan Maxmum Lkelhood estmaterne for modellens parametre (β-hat) fndes ved at løse det følgende maksmerngsproblem: max L( β) β N = = 1 l ( β) Selve nveauet af de estmerede parametre en logstsk regresson skal behandles med en vs varsomhed, det parametrene kke er drekte fortolkelge. I stedet kan man benytte estmaterne for en gvet observaton j den kumulatve fordelngsfunkton og heraf beregne den estmerede sandsynlghed for at foretrække dankortet gvet de karakterstka, der knytter sg tl observatonen. Eksempelvs kan estmaterne tabel 3 nedenfor bruges tl at beregne sandsynlgheden for, at en 36-årg kvnde med en mellemlang uddannelse og en ndkomst på 32. kr. foretrækker dankortet en betalngsstuaton med en transakton på under 1 kr.: ) P( Y = 1 X ) = Gˆ ( X ˆ) β = Gˆ (,96) = 72% j j j k k 1 Se fx Wooldrdge (22) for flere detaljer.

15 15 kredtkort (afhængge varabler). Eftersom hver respondent undersøgelsen har angvet den foretrukne betalngsform for tre forskellge beløbsntervaller, ndgår der tre svar fra hver borger hver af de tre regressoner. For at måle effekten af beløbsstørrelse ndføres som forklarende varabel en dummy, der angver, hvlket beløbsnterval borgeren har oplyst den pågældende betalngsform som sn foretrukne. De øvrge forklarende varable er køn, ndkomst, alder og uddannelse, der alle ndgår som dummy varabler for alders- og ndkomstntervaller samt uddannelseskategorer. Der anvendes kun data fra borgere, der reelt har haft mulgheden for at anvende den pågældende betalngsform. I regressonerne for dankort og kredtkort anvendes således kun besvarelser fra personer, der har angvet, at de har adgang tl den pågældende betalngsform. Personer under 18 år udelades fra regressonerne, eftersom denne gruppe som oftest kun har valget mellem kontantbetalnger eller betalnger udført med debetkort med saldokontrol. Tabel 3 angver resultaterne fra de logstske regressonsmodeller. Sgnfkante koeffcenter er markeret med en eller flere stjerner. Da den bagvedlggende model kke er lneær, er koeffcenterne kke drekte fortolkelge. En sgnfkant postv koeffcent, fx regressonen for dankort, antyder, at borgere med pågældende karakterstka har større sandsynlghed for at foretrække betalng med dankort. Omvendt antyder en sgnfkant negatv koeffcent, at sandsynlgheden er lavere. Ifølge resultaterne fra regressonerne foretrækkes kontanter tlsyneladende oftere af mænd end af kvnder. Dermod foretrækkes kredtkort hyppgere af kvnder end af mænd, gvet at begge parter har en sådan kort, mens der kke er nogen sgnfkant forskel kønnenes præferencer for betalng med dankort. Samtdg er der en klar tendens tl, at sandsynlgheden for at foretrække kontanter stger med alderen, mens sandsynlgheden for, at en borger foretrækker at bruge dankort, aftager med alderen. Kun en begrænset del af varatonen præferencerne for kredtkort kan forklares af aldersmæssge forskelle. Når mange ældre borgere foretrækker at betale med kontanter, skyldes det formentlg, at de har levet en td, hvor kontanter var den gængse betalngsform med checks som det eneste alternatv. Samtdg vl yngre borgere ofte adoptere nyere teknolog hurtgere end ældre borgere. Omfanget af kontantbetalnger kan dermed ventes at aftage, når de dag yngre generatoner ældes.

16 16 RESULTATERNE AF LOGISTISK REGRESSION Tabel 3 Forklarende varable Kontanter koeffcenter: Dankort koeffcenter: Kredtkort koeffcenter: Mand...,2226** -,128 -,85* år... -,459,1867 -, år...,4287* -,4946* -, år... 1,148** -,95** -, år... 1,5696** -1,3756** -1,6178* år... 1,878** -1,8288** -,676 Gymnasal... -,7816**,6914** -,6834 Faglært... -,3822**,4379** -,5143 Kort vderegående... -,4498**,396* -1,1969* Mellemlang vderegående... -,6177**,5498** -,913** Lang vderegående... -1,934**,1838** -, kr...,1967 -,525 -, kr... -,7321**,699** -,8926* kr... -,8327**,7169** -,9526* kroner... -,8619**,845** -2,2158** Over 7. kroner... -,8132**,2322,248 Beløb ml. 1 og 5 kroner... -1,534** 1,6969**,883* Beløb over 5 kroner... -1,9647** 1,3872** 1,498** Konstant... -,1894,1879-1,1421* Observatoner (respondenter) (1.189) 3.39 (1.13) 1.44 (468) Anm.: * og ** angver sgnfkans på hhv. 5 og 1 procent-nveau. Uddannelsesvarablene angver det højst færdggjorte uddannelsesnveau. Fortegn og værd af koeffcenterne skal ses relatvt tl referencegrupperne, som er: Kvnder, årge, grundskole, ndkomst under 1. kr. og beløb under 1 kroner. Klde: Danmarks Natonalbank. Det er mdlertd kke kun aldersmæssge forskelle, der defnerer borgernes foretrukne betalngsform. Fx medfører en kortere uddannelse en øget sandsynlghed for at foretrække kontanter. Tlsvarende er der en tendens tl, at personer med en længerevarende uddannelse hyppgere foretrækker at betale med dankort. Indkomstnveau har tlsyneladende også betydnng for borgernes foretrukne betalngsform. Borgerne med en ndkomst mellem 2. og 7. kr. foretrækker således oftere dankortet end kontanter. Derudover er det bemærkelsesværdgt, at sandsynlgheden for at vlle betale med kredtkort synes at være sgnfkant aftagende med ndkomstnveau. Dette er sær påfaldende, ford kredtkortet, som tdlgere beskrevet, er mest udbredt blandt personer med høj ndkomst, jf. afsnt 3. Regressonerne bekræfter også, at beløbsstørrelsen på betalnger, som forventet, har sgnfkant ndflydelse på borgernes foretrukne betalngsform. Det er således kke overraskende, at sandsynlgheden for at betale med kontanter er størst ved transaktoner af mndre beløbsstørrelse og modsat for dankort og kredtkort, hvlket er overensstemmelse med de tdlgere observatoner beskrevet ovenfor, jf. fgur 6.

17 17 Hvorfor foretrækkes betalngsformerne? I forlængelse af undersøgelsen af, hvlken betalngsform borgerne foretrækker ved forskellge beløbsstørrelser, er de samme borgere tllge blevet spurgt om årsagen hertl. En række borgere fremhæver, at betalnger med kontanter gver bedre kontrol over deres økonom. Det er således tlfældet for ca. en sjettedel af de borgere, der foretrækker kontantbetalnger, mens det kun gælder for 6 pct. af de, der foretrækker dankort. Dette kan skyldes, at nogle borgere føler, at dankort og kredtkort øger rskoen for et overforbrug, jf. tabel 4 nedenfor. Meget få af de adspurgte fremhæver anonymtet betalngsstuatonen som en årsag tl at anvende kontanter. Under en procent af de, der foretrækker kontanter, angver, at de gør det, ford transaktonen kke regstreres. Anonymtet betalngsstuatonen angves ellers ofte som en mulg årsag tl, at nogle borgere ndmellem kan foretrække at betale med kontanter. Mere end 6 pct. af dankortbetalerne angver bekvemmelghed som årsag tl at anvende dankort. Dette er kun tlfældet for ca. en tredjedel af de borgere, der vælger hhv. kontanter, nternatonale kredtkort eller nternatonale debetkort som betalngsnstrument, jf. tabel 4. Når bekvemmelghed vægtes så højt for dankort, skyldes det formentlgt, at det er mulgt at betale med dankort de fleste forretnnger Danmark, samtdg med at man slpper for at hæve og være besddelse af kontanter. Af de borgere, der for en gven beløbsstørrelse foretrækker at betale med kredtkort, er det kun en fjerdedel, der gør det på grund af kredtten. Det er en påfaldende lav andel, men skal ses lyset af, at yderlgere knap 2 pct. ÅRSAGER TIL AT ANVENDE FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 4 Årsag Kontanter Kredtkort Dankort Debetkort Det er bekvemt... 34,2 32,7 62,6 36,8 Det gver kontrol over mn økonom... 16,1 13,3 5,9 11,3 Betalngen sker med det samme... 6,1 1,8 4,2 1,4 Det koster mndst... 3,4, 1,3 6,6 Det er skkert/lavere rsko for bedrager... 4,2 3,5 3,9 5,7 Det er anonymt...,8,,, For at anvende kredtten ,5,3 - For at komme af med kontanter... 9, Jeg havde kke andre valg... 11,1 18,6 11,1 25,5 Andre årsager... 15, 3,5 1,8 3,8 I alt... 1, 1, 1, 1, Besvarelser alt (antal) Anm.: Hver borger undersøgelsen har haft mulghed for at angve den betalngsform, de hovedsagelgt anvender ved transaktoner af forskellg beløbsstørrelse, og er tllæg blevet spurgt om årsagen hertl. Den procentvse fordelng af de angvne årsager er opgjort tabellen herover. Grunden tl, at der er flere besvarelser end deltagere spørgeundersøgelsen, er, at hver respondent har angvet årsagen tl den foretrukne betalngsform ved 3 forskellge beløbsstørrelser. Der er således op tl 3 svar fra hver respondent. Klde: Danmarks Natonalbank.

18 18 anfører, at de kke havde noget andet valg. Det sdste kan skyldes, at vsse større betalnger overstger den daglge maksmumgrænse for betalnger med dankortet, hvorfor afregnng med kredtkort er den eneste reelle mulghed. I andre tlfælde kan et begrænset ndestående på borgernes bankkont medføre, at kredtkortet er det eneste alternatv betalngsstuatonen. Der er lgeledes ca. en fjerdedel af brugerne af debetkort med saldokontrol, der angver, at de kke har noget alternatv. Denne besvarelsesgruppe består formentlgt hovedsagelgt af personer, der er afskåret mulgheden for at betale med dankort og kredtkort på grund af alder eller ndkomstmæssge forhold. Hvlke ulemper opleves ved betalngsformerne? Borgerne er tllæg blevet spurgt om, hvad de oplever som de største ulemper ved forskellge betalngsformer. De hyppgst anførte ulemper ved hver betalngsform er angvet tabel 5. Den ulempe, flest oplever ved kontantbetalnger, er, at det kræver besddelse af kontanter. Det afspejler, at mange borgere opfatter det som besværlgt at skulle hæve og bære rundt på kontanter. Derudover er der ca. en femtedel, der fremhæver rskoen for tyver som en ulempe, mens rskoen for at modtage falske sedler kun begrænset omfang betragtes som et problem ved brugen af kontanter. Det sdste harmonerer med, at udbredelsen af falske sedler Danmark er meget begrænset. Rskoen for systemnedbrud opfattes af mange som en ulempe ved betalngskort. Der er således flere, der opfatter rskoen for mulge systemnedbrud som en ulempe end eksempelvs rskoen for msbrug af deres betalngskort. Dette understreger vgtgheden af en høj drftskkerhed for betalngskort. Systemnedbrud er dag meget sjældne, men den mærkbare andel af borgere, der angver faren for nedbrud som en ulempe, antyder, at bare en llle stgnng frekvensen af systemnedbrud vl kunne få mange tl at overveje andre betalngsformer, fx kontantbetalnger, end kortbetalnger. Der fremhæves også enkelte andre ulemper ved betalngskort. Det prmære problem, der anføres med hensyn tl de nternatonale betalngskort, er at de kke accepteres alle steder, jf. at udbredelsen af forhandlere, der modtager dsse kort, er mndre end for dankortet. Samtdg nævner flere, at overtræks- og kredtmulghederne for hhv. dankort og kredtkort udgør en rsko for et overforbrug.

19 19 ULEMPER VED FORSKELLIGE BETALINGSFORMER Tabel 5 Ulemper ved kontanter: 1. Kræver besddelse af kontanter (31 pct.) 2. Rsko for tyver/røver (2 pct.) 3. Ingen betalngsoversgt (8 pct.) 4. Rsko for falske sedler (5 pct.) Ingen ulemper (21 pct.) Ulemper ved debetkort m. saldokontrol: 1. Accepteres kke alle steder (23 pct.) 2. Stuatoner med systemnedbrud, hvor kortet kke kan benyttes (14 pct.) 3. Rsko for msbrug (13 pct.) Ulemper ved dankort: 1. Stuatoner med systemnedbrud, hvor kortet kke kan benyttes (19 pct.) 2. Rsko for "overforbrug" (17 pct.) 3. Rsko for msbrug (15 pct.) Ingen ulemper (24 pct.) Ulemper ved nternatonale kredtkort: 1. Accepteres kke alle steder (18 pct.) 2. Rsko for "overforbrug" (14 pct.) 3. Stuatoner med systemnedbrud, hvor kortet kke kan benyttes (13 pct.) Ingen ulemper (17 pct.) Ingen ulemper (23 pct.) Anm.: Deltagerne spørgeskemaundersøgelsen, der har besvaret va nternettet (29 pct.), har angvet op tl tre forskellge ulemper (rangordnet), hvormod de telefonntervewede deltagere (71 pct.) har angvet én ulempe. Tallene parentes angver, hvor mange af deltagerne, der har angvet ulemperne tabellen (uafhænggt af rangordnng). Nederst hver celle angves andelen af deltagere, der har svaret, at der ngen ulemper er ved den pågældende betalngsform. Klde: Danmarks Natonalbank. 6. Substtuton mellem kontanter og betalngskort Som beskrevet har mange borgere ofte mulghed for at betale med et eller flere typer af betalngskort som alternatv tl en kontantbetalng. Det er derfor nteressant at afdække, hvlken udstræknng borgere fnder det nærlggende at skfte mellem kontanter og betalngskort, dvs. hvorvdt dsse betalngsformer er substtutter. Hvs to betalngsformer er substtutter, vl ændrede vlkår ved betalng med den ene typsk forårsage et skft betalngsmønstret. Ændrede vlkår kan fx være, at der blver ndført et gebyr ved betalng med den ene betalngsform. Det vl som regel føre tl, at brugen af den kke-gebyrpålagte betalngsform stger. Borgernes holdnnger tl gebyrer Erfarngerne vser, at danskerne, hvert fald på kort sgt, reagerer kraftgt på gebyrer. Det blev llustreret, da forretnngerne en kort perode begyndelsen af 25 blev gvet tlladelse tl at tage et gebyr på op tl 5 øre ved brug af dankort. Som konsekvens faldt antallet af dankortbetalnger markant, mens kontanthævnnger pengeautomater steg.

20 2 HOLDNINGER TIL GEBYRER Fgur 7 Pct. 1 Pct Under 3 år 3 tl 59 år Over 6 år I alt Ved kke Jeg vlle vælge et andet betalngsnstrument Det afhænger af gebyrets størrelse Jeg vlle betale gebyret Mand Kvnde I alt Ved kke Jeg vlle vælge et andet betalngsnstrument Det afhænger af gebyrets størrelse Jeg vlle betale gebyret Pct. 1 Pct Under 3 år 3 tl 59 år Over 6 år I alt Ved kke At du kun betaler gebyr, når du betaler med kort At vareprserne generelt er ldt højere Mand Kvnde I alt Ved kke At du kun betaler gebyr, når du betaler med kort At vareprserne generelt er ldt højere Klde: Danmarks Natonalbank Mange danskere angver, at gebyrer vlle få dem tl at fravælge betalngskort. I undersøgelsen af danskernes betalngsvaner bekræftes denne holdnng. På et spørgsmål om, hvordan de vlle reagere på gebyrer, svarer mere end halvdelen af de adspurgt, at det vl få dem tl at skfte tl et andet betalngsnstrument, hvs de blev opkrævet et gebyr, jf. fgur 7. Ca. en tredjedel angver, at det afhænger af gebyrets størrelse, mens kun ldt under 1 pct. svarer, at de vlle betale gebyret. Der er kun en margnal forskel mellem kønnene og på tværs af aldersgrupper besvarelsen af dette spørgsmål. Hvs forretnngerne kke må opkræve gebyr, når de modtager kortbetalnger, vl det prakss ofte betyde, at de må hæve prserne en anelse stedet for at få dækket deres omkostnnger ved at modtage kortbetalnger. I undersøgelsen blev der også spurgt tl, om danskerne foretrækker at betale forretnngernes kortgebyr va højere vareprser eller ønsker at betale gebyret drekte, når kortet bruges. Næsten halvdelen af de adspurgte svarede, at de foretrækker kun at betale gebyret, når kortet bruges. Substtutonseffekter Sammenholdes svarene fra de to ovennævnte spørgsmål, peger det retnng af, at mange foretrækker et gebyr på kortbetalnger frem for generelt højere vareprser, hvorefter de selv vl vælge en anden betalngsform. Dette er dog betnget af, at det er de samme personer, der foretrækker gebyret, som dem der vl substtuere bort fra kortbetalnger.

econstor zbw www.econstor.eu

econstor zbw www.econstor.eu econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav

Læs mere

Betalingsvaner i Danmark

Betalingsvaner i Danmark 121 Betalingsvaner i Danmark Johan Gustav Kaas Jacobsen og Søren Truels Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Danskerne anvender lige så ofte dankort som kontanter i forretninger.

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER

L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S A X O L EGAL ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER S E R I O U S T R A D I N G. W O R L D W I D E. 1 1 1.1. v v v v v x x x x x xv DEFINITIONER - FORTOLKNING AF VILKÅR I dsse Almndelge Forretnngsbetngelser

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

H A N D E L S A F T A L E

H A N D E L S A F T A L E H A N D E L S A F T A L E I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Defntoner - Fortolknng af Vlkår... 2 2. Erkendelse og accept af rsko... 2 3. Ydelser... 3 4. Handel mellem Net Fonds og Kunden... 4 5.

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S

Miljøpolitik. Officiel politik for håndtering af globalt miljø og arbejdsmiljø i SIKA Rengøring A/S Mljøpoltk Offcel poltk for håndterng af globalt mljø og arbejdsmljø SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Rchard Petersen, Elsabeth Hansen og Bent Hansen, som har mere end 30 års praktsk

Læs mere

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Import af biobrændsler, er det nødvendigt? Vktor Jensen, sekretaratsleder Danske Fjernvarmeværkers Forenng Import af bobrændsler, er det nødvendgt? Svaret er: Nej, kke ud fra et ressourcemæssgt og kapactetsmæssgt synspunkt. Men ud fra et kommercelt

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 07/01 '08 12: 08 FAX +45 33 63 27 6~_~~HøJlSTERET l4 001/011 UDSKRFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 7. januar 2008 Sag 532/2005 (l. afdelng) Sclmeder Electrc Danmark AJS (tdlgere

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 6. juli 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 6. jul 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner m.v. (junor covered bonds) (udstedt peroden 1.

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -03-0 Effektmodfkaton Hvad er det - Kvantfcerng - Test Bostatstk uge 7 mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Vægtede gennemsnt - Formler for standard

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010

NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 3. december 2010 Tl NASDAQ OMX Copenhagen A/S 3. december 2010 Ændrng Endelge vlkår tl prospekt for oblgatoner udstedt medfør af 33 e lov om realkredtlån og realkredtoblgatoner mv. (junor covered bonds) (udstedt peroden

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning

ipod/iphone speaker User manual Gebruiksaanwijzing Manuel de l utilisateur Manual de instrucciones Gebrauchsanleitung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvisning Pod/Phone speaker ALD1915H ASB4I User manual Gebruksaanwjzng Manuel de l utlsateur Manual de nstruccones Gebrauchsanletung Οδηγίες χρήσεως Brugsanvsnng GB 2 NL 13 FR 25 ES 37 DE 49 EL 62 DA 75 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Når klimakteriet tager magten Fokus

Når klimakteriet tager magten Fokus Når klmakteret tager magten Fokus For Bente Skytthe var det en lang og opsldende proces at komme gennem klmakteret, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødnnger. Overgangsalder

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger

SM B-1-99 forskudsvist udbetalt børnebidrag enlig forsørger ordnært ekstra børnlskud standsnng tlbagebalng fælles husførelse SM B199 forskudsvst udbalt børnebdrag enlg forsørger ægteskabslgnende forhold bevs folkeregster mod bedre vdende Resumé Ankestyrelsen har

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang

HR92. 2. Kort beskrivelse. 1. Leveringens omfang 2. Kort beskrvelse HR92 Trådløs elektronsk radatortermostat. Leverngens omfang I radatortermostatens emballage er der: 2 2443 Radatortermostaten HR92 er eu.baccertfceret. Honeywell HR92 er en trådløs elektronsk

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389..

Betjeningsvejledning. Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Betjenngsvejlednng Rumtemperaturregulator med ur 0389.. Indholdsfortegnelse Normalvsnng på dsplayet... 3 Grundlæggende betjenng af rumtemperaturregulatoren... 3 Vsnnger og knapper detaljer... 3 Om denne

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere