Regneprogrammer. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regneprogrammer. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder"

Transkript

1 Regneprogrammer en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Af Inge B. Larsen 1. Indledning Værktøjer i matematikundervisningen Fra tal til algebra Regneprogrammer: Regnearksprogrammer og miniregn Folkeskolens skriftlige afgangsprøve Litteraturliste en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 1 af 25

2 1. Indledning Det er herligt at kunne gå og løbe, at kunne bevæge sig omkring udelukkende ved hjælp af sin egen krop, men hvis det var den eneste måde, man kunne komme omkring på, ville ens muligheder være noget begrænsede. Biler, tog og flyvemaskiner er transportmidler, der hurtigt kan bringe vores krop fra et sted til et andet og på den måde åbne nye muligheder for os. Vi har vænnet os til disse transportmidler, og vi vil nok have svært ved at forestille os en tilværelse uden dem. På den anden side har disse transportmidler jo på ingen måde overflødiggjort vores evne til at komme rundt ved egen kraft. Ad tankens vej kan vi bevæge os langt, men også vores tanker har deres begrænsninger, fx ved at de bygger på vores begrænsede hukommelse. Derved er der bl.a. sat grænser for hvad vi kan regne i hovedet og for størrelsen af de abstrakte strukturer, vi kan overskue. Men som bil, tog og flyvemaskine kan være transportmidler for kroppen, kan computeren være transportmiddel for tanken, og vi kan med computeren ikke alene opbygge og fastholde strukturer, men også få disse strukturer til at fungere og på den måde give os feedback. Da computere tilmed er ved at være hvermands eje, er det da heller ikke overraskende, at den ny folkeskolelov fra 1993 kræver, at edb integreres i alle fag. Allerede i 1980 udsendte NCTM (The National Council of Teachers of Mathematics) i U.S.A. hæftet An Agenda for Action. Det indeholdt 8 anbefalinger til, hvad skolematematikken i 80'erne skulle dreje sig om, og som det 3. anbefaledes at: 'mathematics programs take full advantage of the power of calculators and computers at all grade levels' 2. Værktøjer i matematikundervisningen At kunne nedfælde tanker og resultater har altid været vigtigt i forbindelse med matematikundervisningen, så tavle og griffel, senere afløst af papir og blyant har været basale værktøjer i skolens matematikundervisning. Anvendelsen af papir og blyant ville i dag for en meget stor dels vedkommende kunne afløses af brug af computer. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 2 af 25

3 Men også andre værktøjer har været med til at forme skolens matematikundervisning. Værktøjerne er med til at bestemme, hvilke emner der kan tages op, hvordan de kan behandles, og hvor lang tid det er nødvendigt at anvende på dem. Det er derfor vigtigt, at vi til stadighed i takt med udviklingen af de mange nye edbværktøjer tager indhold og metoder i skolens matematikundervisning op til revision. Kvadratrodsuddragning Emnet kvadratrodsuddragning giver et godt eksempel på, hvordan det til rådighed stående værktøj har haft betydning for behandlingen af emnet. I 50'ernes mellemskole lærte eleverne en algoritme til brug ved uddragning af kvadratroden af et tal. Algoritmen, der i sin opstilling ligner divisionsalgoritmen, men er langt mere kompliceret, var tidkrævende både at udføre og at lære. Til gengæld krævede den kun brug af papir og blyant og ikke at forglemme elevens færdighed i at anvende algoritmen. Den såkaldte blå betænkning fra 1960 lægger afstand til denne omstændelige metode til kvadratrodsuddrag- ning. Man kan her læse: 'Metoden til bestemmelse af kvadratrødder, ciffer for ciffer, ved hjælp af et divisionslignende regneskema er ikke foreskrevet. I stedet bør eleverne øves i brugen af en kvadrattavle.' De r kræves altså et nyt værktøj, en kvadrattavle. Kvadratrodsuddragning bliver derved nemmere for elever- eleverne skal ikke blot kunne finde indgangsværdier i ne, men der er dog en ny færdighed at lære, nemlig håndteringen af værktøjet, i dette tilfælde tabelbrug. Bemærk, at det er en kvadrattavle, der henvises til, så tabellen og aflæse resultatet, de skal også kunne gå den modsatte vej for at finde kvadratrødder. Årsagen er jo nok, at der til skolebrug kun fandtes kvadrattabel- ler i handelen. Først senere fandt behjertede personer på yderligere at forenkle kvadratrodsuddragningen ved at udgive kvadratrodstabeller. Den blå betænkning introducerer også to andre værktøjer, logaritmetabel og regnestok, til matematik på skolens ældste klassetrin: en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 3 af 25

4 'I regneundervisningen bør der for de elevers vedkommende, der læser matematik, stilles opgaver, der er egnede til løsning ved hjælp af logaritmetabel og/eller regnestok. Eleverne bør øves i at anlægge et fornuftigt skøn over, hvilket hjælpemiddel det i den enkelte opgave vil være hensigtsmæssigt at anvende.' En kvadratrodsuddragning kunne altså også foretages ved hjælp af regnestok. l øvrigt må den sidste sætning i citatet, der er mere end 35 år gammelt, siges at være endnu mere aktuel i dag end dengang. Der er jo i dag betragtelig flere hjælpemidler at vælge imellem. Ifølge en cirkulæreskrivelse fra 1978 bliver det muligt at anvende lommeregner til kvadratrodsuddragning: 'Ved besvarelse af opgavesættet i problemregning ved folkeskolens afgangsprøve i regning/matematik,..., må der anvendes elektroniske lommeregnere, som skal udføre operationerne: Addition, subtraktion, multiplikation, division og kvadratrodsuddragning.' Arbejdet med at uddrage kvadratroden er dermed reduceret til indtastning af tallet efterfulgt af tryk på en tast. Med den ny folkeskolelov af 1993 skal edb integreres i alle fag, og på computeren vil man finde kvadratrodsfunktionen indbygget i mange forskellige programmer. Man kan således se, hvordan hjælpemidlerne til kvadratrodsuddragning over et lille halvt århundrede har bevæget sig fra at være kun papir og blyant over kvadrattavle, kvadratrodstavle, regnestok og frem til en indbygget kvadratrodsfunktion i et elektronisk værktøj. Samtidig er den indsats, eleven har skullet levere for at finde kvadratroden af et tal, dels blevet ændret og dels blevet reduceret kraftigt. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 4 af 25

5 Muligheder for en lignende udvikling vil man naturligvis kunne se indenfor mange andre emner. Et betydningsfuldt spørgsmål i den forbindelse vil være om vigtige færdigheder går tabt. Færdigheder der er nødvendige for til fulde at forstå, hvornår, hvordan og hvorfor værktøjet kan anvendes, eller som måske er vigtige i helt andre sammenhænge. Det nytter ikke meget, at man kan tænde og indstille en micro-ovn, hvis man ikke ved, hvad der er passende at putte i den, og hvordan indstillingen af ovnen skal hænge sammen med det, der er puttet i den. I tilfældet med kvadratrodsuddragning vil man næppe mene, at vigtige færdigheder er gået tabt. En simpel multiplikation er jo nok til at overbevise om, at resultatet er rigtigt, og selv om man ikke ved i detaljer, hvordan den indbyggede elektroniske kvadratrodsfunktion virker, så vil man i princippet selv kunne finde kvadratroden ved at gætte og multiplicere sig frem. Sagt med andre ord, den divisionslignende algoritme for kvadratrodsuddragning er ikke afgørende for forståelsen af (måske snarere tværtimod), hvad kvadratroden af et tal er og kan bruges til. Sorte bokse Den i lommeregner og edb-programmer indbyggede kvadratrodsfunktion optræder, som det man kalder en sort boks. Man ved hvad den skal have som inddata, og man ved, hvad den leverer som uddata, men man ved ikke hvilken algoritme, der forbinder de to. En sort boks kan gøre os livet lettere og åbne for nye muligheder. Den gør, at vi kan reducere eller helt overspringe tidkrævende gøremål, og at vi dermed kan koncentrere os om nye og i en vis forstand overliggende gøremål. Vor hverdag er fyldt med sorte bokse, og der bliver til stadighed flere af dem: bil, vaskemaskine, micro-ovn, video, modem osv. De giver os nye muligheder, men rummer også en fare, hvis vi ikke kender deres anvendelsesmuligheder og i forbindelse dermed især deres begrænsninger. Brugen af computer i matematikundervisningen giver os mulighed for at introducere sorte bokse i vores arbejde med matematikken i et hvilket som helst emne og på et hvilket som helst niveau. Men der vil altid være nødvendige forudsætninger for, at man kan have nytte af en sort boks. Fx vil man ikke have megen glæde af en lommeregner eller et regneprogram, hvis man ingen talforståelse har. Det interessante og svære spørgsmål er her, hvor megen og hvilken talforståelse, der bør sigtes mod. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 5 af 25

6 Et lignende spørgsmål rejser sig hver gang, vi ønsker at inddrage et nyt værktøj i matematikundervisningen, og svaret er sjældent så enkelt som ved kvadratrodsuddragningen. Funktionstegning Tag til eksempel funktionstegning. De fleste lærere vil jo nok mene, at dette emne må indledes med en fase, hvor papir og blyant er værktøjet. Ved et sådant indledende arbejde opnås forståelse for, hvordan man ud fra en funktionsforskrift kan udforme en tabel med punkter, der indsat i et koordinatsystem giver en idé om, hvordan funktionens graf ser ud. Når udførelsen af dette tidkrævende arbejde med at tegne en graf ikke længere er noget problem, kan tiden så være inde til at finde en sort boks, der kan overtage dette nu trivielle arbejde. Her er der mange muligheder at vælge imellem. De kunne overordnet grupperes i regnearksprogrammer og funktionstegneprogrammer (herunder grafiske lommeregnere). Et regnearksprogram er sværest at håndtere, men da det jo er et generelt anvendeligt program, er kendskab til håndteringen af det måske allerede helt eller delvist opnået i anden sammenhæng. I et regnearksprogram må eleven selv udforme en funktionstabel, men dette lader sig hurtigt gøre ved hjælp af formelkopiering og tabellen kan udformes fleksibelt, sådan at det er enkelt at ændre startværdi og tilvækst for den uafhængige variabel. En sådan fleksibel opbygning af tabellen kan fx være nyttig i forbindelse med undersøgelse af nulpunkter og lokale ekstremumspunkter. Man kan vælge at få afbildet tabellens punkter i et såkaldt XY-diagram eller i et XY-liniediagram, hvor på hinanden følgende punkter er forbundet med rette liniestykker. Skaleringen af akserne foretager programmet ud fra tabellens værdier. Ændres startværdi og/eller tilvækst for den uafhængige variabel vil dette straks afspejles i grafbilledet. I et funktionstegneprogram skal eleven ikke udforme en funktionstabel, men blot angive funktionsforskriften, og den del af funktionens graf, der så er synlig i et på forhånd givet udsnit af koordinatsystemet, vil blive vist. Det er muligt at ændre på, hvilket udsnit af koordinatsystemet, der skal vises, ligesom man kan zoome ind på særligt interessante dele af det viste udsnit. Nogle funktionstegneprogrammer kan være udbygget med mulighed for at opstille tabeller og angive tal for nulpunkter og lokale ekstremumspunkter. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 6 af 25

7 Der er mest elevstyring af funktionstegningen ved regnearksprogrammet. Processen ligger her meget tæt op ad, hvad der sker i blyant og papir situationen. Den sorte boks er derfor lettere at gennemskue. Ved funktionstegneprogrammet får den sorte boks en funktionsforskrift som inddata, og hvordan denne kan give anledning til den graf, der så dukker op, er nok ikke helt så enkelt at gennemskue, som ved regnearksprogrammet. Til gengæld får man hurtigere grafen frem, da der kræves mindre elevstyring af funktionstegningen. Men hvis man på den anden side ingen idé har om forbindelsen mellem funktionsforskriften og grafen, vil grafen jo ikke kunne være til megen nytte. Det er naturligvis vigtigt for læreren at have gjort sig disse fordele/ulemper ved de forskellige værktøjer klart. Kun derved er en god rådgivning af eleven om værktøjsvalg mulig. I lovens ord om undervisningsdifferentiering ligger også, at hvad der er et godt værktøj for en elev ikke nødvendigvis er det for en anden. Sorte bokse skal bruges i undervisningen ikke til at stoppe tankevirksomhed men til at fremme den. En sort boks, der kan det hele, hvor man blot behøver at indtaste (eller oplæse) problemet uden at have forstået det, og så får løsningen serveret, må i undervisningsmæssig henseende være ret uinteressant. Et minimumskrav må vel være, at man kan identificere de nødvendige inddata, og at man har mulighed for at tolke uddata og skønne over om uddata er rimelige (tænk fx på skatteberegning). Har man derudover mulighed for i princippet at følge, hvad der sker i den sorte boks, og ved man at givet tilstrækkeligt med tid, ville man selv kunne arbejde sig frem til løsningen, så er dette naturligvis en mere ideel situation. Rigtigt anvendt vil sorte bokse kunne fjerne kedelige, tidrøvende, rutinemæssige opgaver og i stedet give plads til overblik og kreativitet. 3. Fra tal til algebra For år siden skelnede man i læreruddannelsen og dermed i skolen ret skarpt mellem regning og algebra (aritmetik). Det første handlede om løsning af praktiske talproblemer, det andet om bogstavregning i form af ligningsløsning og reduktion af udtryk. Løsningen af regneproblemer foregik ved hjælp af sproglige ræsonnementer., og det var vigtigt med ord at kunne forklare selv vanskeligt forklarlige tilbageregninger. Senere fandt man det rimeligt, at anvende den i algebra opnåede viden, og det blev legalt at løse vanskelige talproblemer ved at opstille ligninger og løse disse efter indlærte metoder. Man kunne kalde det tal, man var på jagt efter, for x og så udtrykke sin viden om x ved en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 7 af 25

8 hjælp af ligninger, der dernæst ved hjælp af indlærte procedurer lod sig løse. Også denne fremgangsmåde bliver dog af mange elever opfattet som abstrakt og nærmest uforståelig. Blandt årsagerne til elevernes vanskeligheder kan nævnes (se fx Johan Häggström og Liora Linchevski & Nicolas Herscovics): manglende opfattelse af bogstaverne i algebra som repræsentanter for tal manglende forståelse af, at lighedstegnet udtrykker en ækvivalens og ikke udtrykker et dynamisk 'bliver lig med' løsningen af ligninger bliver mere forbundet med ritualer i løsningsprocessen end med den fundne numeriske løsning manglende forståelse af (udenadlærte) operationer, der udføres på de algebraiske udtryk eller ligninger et bogstavsymbol opfattes som en statisk position, der kun kan regnes på, hvis det erstattes af et tal - med andre ord regneoperationer, hvori indgår variable, kan først erkendes, når de variable er tillagt en værdi I forbindelse med regneprogrammer er især den første og sidste årsag interessant, for i et regneprogram optræder en variabel altid med en eller anden tillagt værdi. På den måde er algebraisering, der foregår i et regneprogram, mindre abstrakt og dermed forhåbentlig lettere forståelig. Man lader ikke i et regneprogram det, man leder efter, være et abstrakt i luften frit svævende bogstav. Man tager i stedet udgangspunkt i et konkret gæt 57 eller 394, eller hvad man nu finder passende, og så ser man på, hvad konsekvensen af et sådant gæt er, idet man udformer en model, der regner videre med tallet. Passer resultaterne, der følger af ens gæt, ikke med de givne oplysninger, så må man ændre på gættet, indtil en overensstemmelse er opnået. Man tager udgangspunkt i et konkret tal, og man tænker fremad. En variabel er altså i denne sammenhæng altid tillagt en værdi, men værdien kan meget nemt ændres og dermed også de af den afhængende værdier. Den traditionelle matematiske notation er statisk i den forstand, at den består af nogle 'døde' symboler på et stykke papir. Udtrykket f(x)=2x+1 er statisk - det fungerer ikke. Hvis man vil anvende den skrevne funktion, så er det i ens eget hoved, at man skal få noget til at fungere. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 8 af 25

9 I et regneprogram er det indtastede udtryk 2*Al +1 dynamisk. Man får udtrykket til at fungere ved at indsætte en værdi i Al, og får så straks udtrykkets tilhørende værdi vist. Den regnemæssige side af sagen overtages af computeren, og eleven kan koncentrere sig om at formulere og opstille de matematiske udtryk, der beskriver en forelagt situation, indhente erfaringer fra den opstillede model, tolke resultaterne og overveje konsekvenser. Som antydet ovenfor har man med et regneprogram let adgang til gættemetoden. Denne metode vil i mange situationer opfattes som den enkleste at anvende, idet den tillader fremadregning i stedet for tilbageregning eller ligningsløsen, og fordi dens resultater ofte vil være lettere at tolke (se eksempler i afsnit 5). Den algebra, der bruges i et regneprogram, kan siges at være mere jordnær end den, der traditionelt bruges i skolen og som ofte rubriceres som henholdsvis reduktion af udtryk og ligningsløsning. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 9 af 25

10 Med regneprogrammer til rådighed har man: at man nødvendigvis må arbejde med elektroniske tal. I den nye vejledende læseplan nævnes både de rationale tal og de reelle tal, men de tal, som eleverne nu nødvendigvis må møde ved brug af lommeregner og computer er ikke omtalt noget sted, og de opfører sig jo ikke altid som reelle tal. (Eks.: på en lommeregner til skolebrug giver 100/43*43 resultatet ) mulighed for en glidende, jordnær overgang mellem talbegrebet og variabelbegrebet et udvidet variabelbegreb - ved opstilling af modeller i et regneprogram vil man ofte arbejde med langt flere end de gængse l eller 2 variable Eks.: 3 uafhængige variable og 2 afhængige (i miniregn): Navn Udtryk Værdi Al pris A2 momspct A3 moms pris*momspct/ A4 fragt A5 betal pris+moms+fragt meget ofte mulighed for ved trinvise fremskrivninger hurtigt at finde resultater, der ellers ville kræve brug af indviklede formler (Eks.: summen af de 50 første kvadrattal). kendskab til reduktion (omformning) af udtryk vil være nødvendig for at kunne erkende at to udtryk begge beskriver den samme situation (Eks.: omkredsen af et rektangel med siderne a og b, beskrives af en elev som a+b+a+b, af en anden som 2a+2b, af en tredje som... ) ligningsløsning er mindre nødvendig, da man i regneprogrammer har gættemetoden og avancerede muligheder for grafaflæsning til rådighed (se eksempler i afsnit 5) Mon ikke regneprogrammer vil få en stærk indflydelse på den algebra, der dyrkes i skolens matematikundervisning? en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 10 af 25

11 4. Regneprogrammer: Regnearksprogrammer og miniregn Seymour Papert har i sin bog 'Mindstorms' beskrevet sit arbejde med at udvikle et program (LOGO) til børn. Hans stræben var imod et program, der skulle være uden tærskel og uden loft, dvs. det skulle være nemt at gå til, og samtidig skulle der ikke være grænser for, hvad programmet kunne bruges til. Denne intention rører ved et meget vigtigt problem i forbindelse med brug af computer i undervisningen. Inden et program inddrages i undervisningen, bør det nøje overvejes, hvad indgangstærsklen til programmet er, og om det faglige udbytte, man kan have af programmet, står i et rimeligt forhold til det, der skal investeres af tid og kræfter for at komme over tærsklen. Som regel vil det, der skal til for at komme over tærsklen intet have at gøre med det faglige udbytte, som man forventer at få ved arbejdet med programmet. Hvis det er tidkrævende og sejt at komme over tærsklen, og det så viser sig, at der er meget lavt til loftet, vil det have været en dårlig investering at inddrage programmet i undervisningen. Da de første computere fandt vej til skolen, var der endnu ikke udviklet dedikerede værktøjer til fx behandling af tekst og tal. Computeren kom blot med et styresystem og et programmeringssprog som fx BASIC eller COMAL. Der var således i en matematikundervisning, der ønskede at inddrage edb, ikke mulighed for andet end at programmere. Erfaringerne fra dengang viser, at skønt der ved et sådant programmeringssprog unægteligt er højt til loftet, så er indgangstærsklen også så høj, at det i almindelighed ikke er givtigt at inddrage programmering i undervisningen. Man kunne nu forvente, at et mere målrettet værktøj som et regnearksprogram, ville være programmet, der med den store vægt, der i skolens matematikundervisning lægges på tal og algebra, først og fremmest blev inddraget i matematikundervisningen. Det er dog mit indtryk fra Lærerhøjskolekurser, såvel traditionelle som fjernkurser over datanet, at dette ikke er tilfældet. Muligvis er tærsklen også til regnearksprogrammer for høj, og ret sikkert har man ikke opdaget, hvor højt til loftet, der faktisk er, når man ønsker at inddrage regneark i matematikundervisningen. Den matematiske kerneidé i et regneark er besnærende simpel. Man har uafhængige variable i talceller og afhængige variable beskrevet i formelceller, og kan så ved hjælp af dette beskrive og undersøge utallige sammenhænge. På trods af dette meget enkle grundlæggende princip i et regneark vil man se, at manualer til (især professio- en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 11 af 25

12 nelle) regnearksprogrammer er ret omfangsrige. Den del af manualerne, der omhandler det grundlæggende princip (matematikken) i et regneark udgør en meget lille del, mens for matematikken perifere ting som fx muligheder for layout af skærm- og printerbilleder optager megen plads. Man kan så i undervisningen enten vælge at bruge tid og kræfter på disse mere perifere ting, eller man kan vælge at ignorere dem. Det sidste kan dog være overordentlig svært, da man altid af vanvare vil kunne komme til at aktivere en af de faciliteter, der findes i programmet, og som man forsøger at undgå. Man kan høre nogle lærere udtrykke følgende dilemma: Det er vanskeligt at starte med regneark tidligt i skoleforløbet, og i slutningen af skoleforløbet, hvor man kunne have meget stor glæde af regneark, kan eleverne derfor ikke håndtere et regnearksprogram, og ydermere er tiden nu for knap til at lære håndteringen. Det, der mangler, er måske et beskåret regnearksprogram, der i en meget enkel og meget synlig form præsenterer den grundlæggende idé i et regneark. I INFAmatematik projektet har vi med miniregn forsøgt at give et bud på et sådant program. Programmet er så enkelt, at det kan anvendes helt fra begyndertrinnet, og samtidig er der i det så højt til loftet, at det kan være særdeles nyttigt ved fx folkeskolens afgangsprøve. For at kunne have glæde af miniregn må man (ligesom ved lommeregneren) have et elementært talkendskab med viden om, hvordan man i princippet kunne udføre de taloperationer, som man sætter programmet til at udføre. Ligeledes er det af afgørende betydning, at man kan skønne over, om resultaterne er rimelige. Med disse forudsætninger kan man så til gengæld med miniregn gå på opdagelse i matematikkens verden. miniregn kunne kort beskrives som en mellemting mellem en lommeregner og et regnearksprogram. miniregn sammenlignet med lommeregnere Programmet kan anvendes som en lommeregner, idet man indtaster et regneudtryk, hvori indgår tal, regneoperatorer og eventuelle parenteser, og programmet viser så udtrykkets værdi ved siden af udtrykket. Ved miniregn har man den fordel frem for ved lommeregneren, at fremgangsmåden er synlig og kan debatteres. Ved lommeregneren forsvinder tallene, efterhånden som man taster nye tal ind, og tryk på en tast med en regneoperator bliver overhovedet ikke synliggjort. Dette er specielt i en undervisningssituation særdeles uheldigt. Når eleven kommer frem til et forkert resultat og mener at have brugt en rigtig fremgangsmåde, så har læreren og eleven ingen mulighed for at finde frem til, hvor det gik galt. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 12 af 25

13 Når man bruger lommeregner, må man endvidere både skrive og taste. Ved brug af miniregn kan det indtastede og beregnede udskrives på printer. Adgangen til en lommeregner er i øjeblikket lettere end adgangen til miniregn, men denne fordel vil forsvinde efterhånden som lommeregneren i skoletasken erstattes med en lille computer. miniregn sammenlignet med regneark miniregn kunne også beskrives som et regnearksprogram med blot én søjle, hvor til gengæld søjlen er bredt ud i 3 undersøjler, således at alt - modsat hvad der er tilfældet i et regneark - er umiddelbart synligt. I den første undersøjle (Navn) kan man anbringe et navn, i den anden (Udtryk) kan man anbringe et regneudtryk for det pågældende navn og i den tredje (Værdi) vil værdien af regneudtrykket blive vist. I et regneudtryk kan indgå et tidligere angivet navn, og ved beregningen af udtrykket vil navnet så blive erstattet med sin værdi. I miniregn er det altså, ligesom i regnearksprogrammer muligt at opstille modeller til beskrivelse af sammenhænge. Sådanne opstillinger kan ligesom regneark gemmes på disk til senere genbrug. I et regneark ser man umiddelbart kun det, der svarer til Værdi-søjlen i miniregn. Udtrykkene (formlerne), der frembringer værdierne, er i et regneark ikke umiddelbart synlige. Kun for den celle markøren står på, kan man aflæse den tilhørende formel. Vil man kunne se alle formler i et regneark på én gang, må man til gengæld give afkald på at se deres værdier. Der kræves således ved brugen af regneark, at brugeren uden megen visuel støtte selv holder styr på de mekanismer, der får regnearket til at fungere. Ligeledes betyder det, at den der skal vurdere et regneark, nødvendigvis må have ikke blot en udskrift af regnearket, men også af dets formler, eller simpelthen muligheden for via regnearksprogrammet at åbne regnearket og studere det nærmere. Man har altså ikke i et regneark samme overblik over den model, der er anvendt til at beskrive problemet, som man har i miniregn. I en undervisningssituation er det naturligvis af stor betydning at have et sådant samlet overblik over modellen og dens virkning på et sæt af inddata. I miniregn kan der ud over regneudtryk anvendes logiske udtryk og betingede udtryk. Ligeledes har man som ved regneark mulighed for at tage kopi af et udtryk og sætte kopien i et område. Ved en sådan kopiering kan man vælge, om et navn i udtrykket skal udgøre en relativ eller en absolut henvisning. Endvidere er der mulighed for 5 forskellige typer af grafiske afbild- en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 13 af 25

14 ninger af værdierne fra et område. Regnearket har til gengæld de mange søjler, som giver mulighed for at beskrive nogle situationer, som mini- REGN må give op overfor (fx afbildning af to funktioner i ét koordinatsystem), eller som kun med lidt besvær kan beskrives i miniregn (fx afbildning af én funktion i et koordinatsystem). Ligeledes er der flere muligheder i regnearket for at kombinere tekst-, tal- og formelceller på en måde, der kan gøre beskrivelsen mere letlæselige. De flere muligheder, der ligger i et regneark, bevirker naturligt nok, at det kræver længere tid at lære håndteringen af et regnearksprogram end at lære at håndtere miniregn. Ulemper ved regnearksprogrammer er altså: det kræver ret megen tid, før eleven er fortrolig med dets virkemåde og muligheder de indlærte færdighed i regnearks-sproget kræver stadig vedligeholdelse regnearkets opbygning er ikke umiddelbart synlig hverken for eleven eller for den, der vil vurdere regnearket. Selv om miniregn med sine mange indbyggede funktioner, kan bruges i utrolig mange sammenhænge, vil nogle måske hen ad vejen føle, at de støder mod loftet. Men hvis det er tilfældet, så vil overgangen til et rigtigt regnearksprogram formentlig ikke volde de store problemer. For en nærmere beskrivelse af miniregn se hæftet Indføring i miniregn, INFA miniregn findes også i den programpakke, som forlaget Gad & Grafisk udgiver til sit matematiksystem Matematik-tak for l.-3. klasse. Her hedder programmet REGNE. Gad & Grafisk udgiver hæftet EDB-TAK, REG- NE, som er rettet mod elever på klassetrinnene 1-3. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 14 af 25

15 5. Folkeskolens skriftlige afgangsprøve 1996 Det er en kendt (og ikke overraskende) sag, at folkeskolens afgangsprøver i matematik har en meget styrende virkning for den matematikundervisning, der finder sted især på folkeskolens ældste klassetrin. I ugebrevet Mandag Morgen, Nr maj 1996 kan man læse: '... Der har i de seneste år været en betydelig stigning i antallet af elever, der har ønsket at gøre brug af pc er i eksamenssituationen, og en undersøgelse har vist, at disse elever generelt opnår bedre karakterer end elever, der ikke anvender computer. I en udtalelse til Jyllands- Posten siger undervisningskonsulent, Niels Plischewski, Undervisningsministeriet, at det på den baggrund er nødvendigt at ændre eksamensbestemmelserne. Fra næste år vil eleverne kunne anvende computere uden forudgående tilladelse.' Det kunne bl.a. på baggrund af dette være interessant dels at undersøge, hvordan en elev med kendskab til et regneprogram kunne have grebet de nye skriftlige matematikopgaver til folkeskolens afgangsprøve maj-juni 1996 an, og dels at overveje, hvordan de stillede opgaver kunne ændres eller udbygges set i lyset af elevens adgang til et sådant regneprogram. Der er naturligvis ved en sådan fremgangsmåde, hvor man anvender ny teknik på gamle problemstillinger, en fare for, at man overser nye og interessante problemstillinger, som først er blevet aktuelle med den ny teknik. På den anden side er de skriftlige afgangsprøver, der sigter mod alle landets 9. klasse elever, et nærliggende sted at tage afsæt i. Det følgende skema giver en oversigt over hvor stor en del af opgavesættet, der kunne løses dels ved hjælp af miniregn og dels ved hjælp af Works regnearksprogrammet. Tal i parenteser angiver, at svarene på nogle spørgsmål ikke direkte lader sig udskrive fra regneprogrammet, men at regneprogrammet kan bruges til at foretage hjælpeberegninger, fx omsætninger af mål i forbindelse med målestokstegning. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 15 af 25

16 Folkeskolens nye skriftlige afgangsprøve 1996 Antal spørgsmål, der kan besvares med Opgave nr. Antal spørgsmål miniregn regnearksprogram (7) 5 (7) (5) (8) 8 I alt: (34) 32 (34) Som det ses, vil man med blot et elementært regneprogram som miniregn kunne besvare næsten alle spørgsmål i årets opgavesæt. Samtidig vil de anvendte løsningsmodeller være klart aflæselige. Med anvendelsen af miniregn kan eleven koncentrere sig om, hvilken regnemodel, der er passende ved løsningen af et problem, og overlade det distraherende og trivielle problem med udregningerne til computeren. Dette ville naturligvis også være tilfældet ved brug af lommeregner, men med computeren er der den yderligere gevinst, at man ikke som ved lommeregnerbrug både skal taste ind og også skal skrive tal og fremgangsmåde (og resultatet) ned på papir. Anvender man et regnearksprogram (her Works) vil der, som det ses af skemaet, være yderligere et par spørgsmål, der kan besvares direkte vha. programmet, og besvarelsen vil af den elev, der er fortrolig med programmet, kunne sættes mere elegant op. Til gengæld er tærsklen til programmet også højere - programmet kan mere, og der må derfor bruges mere tid på at blive så fortrolig med programmet, at man ikke kommer i situationer, hvor man bliver låst pga. uvidenhed om programmets mange detaljer. Endvidere er der, sammenlignet med miniregn, den ulempe, at brugerens løsningsmodeller ikke er direkte synlige. I det næste afsnit behandles de få spørgsmål, hvor de to regneprogrammer alene ikke var nok, og i afsnittet efter ses på nye løsningsmetoder, som regneprogrammerne muliggør. Endvidere ses der også på, hvordan spørgsmålene kunne være udbygget, når man har et så kraftigt værktøj til sin rådighed. en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 16 af 25

17 Hvilke spørgsmål kræver mere end miniregn eller et regnearksprogram? Opgave 2 I spørgsmål a) får man opgivet målene på et bistade og skal så lave en nøjagtig tegning i målestoksforholdet 1:5. Selve tegningen kan ikke udformes i et regneprogram, men omsætningen af mål kan lettes ved i regneprogrammet at opsætte en lille regnemodel, der som inddata har et af bistadens mål og som uddata giver det tilsvarende mål på tegningen. I spørgsmål b) skal man angive vinklerne i en trekant på tegningen fra spørgsmål a). Det er jo nok meningen, at man her finder svaret ved hjælp af en vinkelmåler, men med lidt kendskab til de trigonometriske funktioner, som er lige ved hånden i et regneprogram, kan det også lade sig gøre at beregne vinklerne vha. miniregn eller et regnearksprogram. Hvad kunne tale for at inddrage de trigonometriske funktioner i folkeskolens matematikundervisning? De er let tilgængelige i regneprogrammer Ved arbejdet med målestoksforhold og ligedannethed (se Læseplan for Undervisning på de afsluttende trin klasse) kunne det være nærliggende fx at se på, hvordan vinklerne i retvinklede trekanter udelukkende afhænger af forholdet mellem et par af siderne, og ad den vej nærme sig de trigonometriske funktioner. I Læseplan for Undervisning i 10. klasse kan man læse: 'Ved løsning af geometriske problemer benytter eleverne tegning, måling eller beregning. Edb-programmer kan anvendes'. På ét niveau kunne man tænke sig, at beregninger af størrelser i en trekant foregik ved hjælp af et regneprogram, hvori man ud fra kendskab til trigonometri indsatte de nødvendige formler. På et andet niveau kunne man forestille sig, at trekantstørrelser blev beregnet vha. et specielt edb-program, hvor man kunne indtaste de kendte størrelser i trekanten og så få de ukendte størrelser beregnet. Et sådant program, TRIGO- NOM, er udviklet i INFA-Matematik projektet. På begge niveauer virker computeren som en sort boks. I det første tilfælde er det de trigonometriske funktioner, der ud gør den sorte boks. Man forsyner funktionerne med argumenter og får på ikke nærmere forklaret måde funktionsværdierne. Men relationerne mellem trekantens størrelser og de trigonometriske funktioner må i dette tilfælde være klart beskrevne. I det andet tilfælde er også disse relationer gemt i den sorte en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 17 af 25

18 boks. Her må man blot fodre programmet med tilstrækkelige oplysninger, til at trekanten er fastlagt. Opgave 4 I spørgsmål c) skal man i et koordinatsystem tegne graferne for de to funktioner: y = 900-x og y = 1230-x Dette kan ikke lade sig gøre i miniregn, men lader sig snildt gøre i et regnearksprogram. Opgave 6 I spørgsmål e) skal man tegne et skema med 5 rækker og 6 søjler (plus en søjle med tekst). Skemaet er vist og delvist udfyldt i opgaven. Den 2-dimensionale skemastruktur kan ikke direkte vises i miniregn, men man kan ved kopiering af udtryk frembringe tallene i skemaets første række og under dem tallene i skemaets anden række, osv. Det kræver naturligvis lidt overblik at kunne omsætte skemaets 2- dimensionale struktur til miniregn's 1-dimensionale. Skemastrukturen kan derimod direkte overføres til et regneark, hvor tallene ligeledes kan frembringes ved kopiering. Hvilke spørgsmål kan med et regneprogram løses på en utraditionel måde? Opgave 1 I spørgsmål e) skal man skrive de udenlandske honningprodukter i rækkefølge med den billigste først og den dyreste sidst. Man må da først finde sammenlignelige priser fx kilopriserne eller måske mere nærliggende prisen for 450 g. Dernæst skal disse priser så rangordnes. I miniregn må man selv skrive denne rangordning, men i mange regnearksprogrammer findes en funktion, hvor man blot skal udpege det (fx de rækker), der skal sorteres og også angive hvad (fx hvilken søjle), der skal sorteres efter, og om der skal sorteres i stigende eller aftagende orden. I dette tilfælde er den krævede færdighed gået fra at kunne skrive tallene op i den rigtige rækkefølge til at kunne lokalisere sorteringsfunktionen i regnearksprogrammet og fodre denne med de relevante data. Opgave 2 I spørgsmål f) får man opgivet en formel, der giver den indvendige længde af bistadet som en funktion af antallet af rammer, og skal så finde den indvendige længde, når der er 17 rammer. I et regneprogram vil det være naturligt at modellere situationen generelt, således at antallet af rammer er inddata, og udtrykket, der finder den tilhørende indvendige længde, er uddata. 17 gives som inddata, og man en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 18 af 25

19 aflæser så den tilhørende indvendige længde. I spørgsmål g) bliver man bedt om at finde antallet af rammer, hvis den indvendige længde er 74.4 cm. Man skal altså regne baglæns eller løse ligning, hvad der falder mange elever vanskeligt. Med den (fremadregnende) opstilling, som er udformet i forbindelse med spørgsmål f), kan eleven imidlertid tænke fremad og prøve sig frem med forskellige antal rammer, indtil der findes en løsning. Gætningen lettes her ved, at der kun kan komme hele tal på tale. Gættemetoden kan altså føjes til de løsningsmetoder, eleven kan vælge imellem. Der kræves ved denne metode en forståelse af sammenhængen mellem inddata og uddata, for at man gennem stadigt mere kvalificerede gæt kan nærme sig en løsning. Gættemetoden er naturligvis også til rådighed, selv om man ikke har et regneprogram, men i praksis vil den ofte være uhåndterbar uden dette. Ønsker man at anvende tilbageregningsmetoden, kan regneprogrammet også være til nytte. Opgave 3 I spørgsmål e) har man igen mulighed for at omgå tilbageregning eller ligningsløsning ved at vælge gættemetoden. Man kan ikke med et helt antal bier nøjagtigt ramme de 450 g honning, der efterspørges, og må så overveje, om der skal vælges tallet lidt under eller tallet lidt over. De fremadgående beregninger, hvor man naturligt kun gætter på et helt antal bier, letter de overvejelser. Vælger man at løse opgaven ved tilbageregning eller ligningsløsning får man (med 2 dec.) bier, og må så til at forsøge at tolke dette underlige resultat. Formentlig vil det kræve nogen fremadgående regneovervejelser at afgøre, hvad det endelige svar bør være. Opgave 4 I spørgsmål e) skal man finde, hvor mange flere bistader, der skal til for at bevare en indtægt på 9840 kr., når man går over til biologisk drift. Her kunne svaret aflæses på de ved spørgsmål c) tegnede grafer. Men der er igen her muligheden for at tænke fremadrettet med gættemetoden. Tilbageregning vil som vist give (med 2 dec.) bistader - igen et resultat, der kræver en vis form for tolkning. Opgave 5 Skemaet, der skal laves i spørgsmål e), må i miniregn skrives lodret i stedet for vandret. Skemaets første diastasetal er 20, og hvert af de efterfølgende diastasetal fremkommer ved halvering af det foregående. Den en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 19 af 25

20 øvede regneprogrambruger vil i en sådan situation straks tænke på regneprogrammets mulighed for kopiering af udtryk (formler). I miniregn tages en kopi af divisionsudtrykket og dette udtryk sættes i et område bestående af så mange af de efterfølgende linier, som man ønsker. Ved en sådan kopiering flyttes fokus fra en række trivielle udførelser af divisioner med 2 til en mere generel erkendelse af strukturen i problemet. Ved de grafiske afbildninger i et regneprogram må brugeren selv i programmet angive en tabel med de tal, der skal afbildes, modsat et funktionstegneprogram, hvor der angives en funktionsforskrift, og programmet så ud fra denne producerer en tabel til brug for tegningen. Funktionstegning med regneprogrammer kommer derved i højere grad til at ligne den metode, der anvendes med papir og blyant. Brugeren er således tættere på, hvad der foregår, og kan selv på tegningen kontrollere, hvordan tallene i regneprogrammets tabel er blevet afbildet. Ved grafmuligheden Datakurve i miniregn bliver de medfødte linienavne i det afmærkede område anbragt ud ad den vandrette akse med lige stor afstand imellem sig. Ud ad den lodrette akse afsættes liniernes værdier. Værdipunkterne forbindes med rette linier. Valget Datakurve kan således anvendes til en grafisk afbildning af diastasetallene i skemaet, idet man dog selv må holde styr på tallene på den vandrette akse. I spørgsmål d) bliver man spurgt om diastasetallet efter 8 dage. Man kan aflæse et tilnærmet svar på den brudte linie, hvilket vil svare til lineær interpolation. Eller man kan pr. intuition erstatte den brudte linie med en krum kurve og ved aflæsning på denne måske få en bedre tilnærmelse. I den vejledende læseplan for undervisning på afsluttende trin klasse kan man under afsnittet om arbejde med tal og algebra læse: Der arbejdes med undersøgelse af forandringer, fx sådanne, som findes i tal følger, figurrækker og mønstre, hvor eleverne forsøger at beskrive eller at opstille simple formler, som udtrykker sammenhængen Det er vel ikke helt utænkeligt, at elever med en sådan erfaring i at finde beskrivelser af sammenhænge kunne nå frem til følgende beskrivelse af diastasetallets udvikling: en analyse af faglige og pædagogiske muligheder Side 20 af 25

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3

Talregning. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 VisiRegn ideer 1 Talregning Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Indledning til VisiRegn ideer 1-7 2 Oversigt over VisiRegn ideer 1-7 3 Vejledning til Talregning

Læs mere

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk)

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj-juni 2000 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) I det følgende gives et forslag til, hvordan en elev i 9. klasse med programmet VisiRegn til rådighed

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Talrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet

Læs mere

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001

VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001 VisiRegn og folkeskolens skriftlige afgangsprøve i matematik, maj 2001 Inge B. Larsen (ibl@dpu.dk) Juni 2001 I det følgende gives et forslag til, hvordan en elev i 9. klasse med programmet VisiRegn til

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE z x y z=exp( x^2 0.5y^2) CAS er en fællesbetegnelse for matematikprogrammer, som foruden numeriske beregninger også kan regne med symboler og formler. Det betyder: Computer

Læs mere

Grundlæggende færdigheder

Grundlæggende færdigheder Regnetest A: Grundlæggende færdigheder Træn og Test Niveau: 7. klasse Uden brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Isolere en ubekendt... 3 Hvis x står i første brilleglas...

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER

ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER ALMINDELIGT ANVENDTE FUNKTIONER I dette kapitel gennemgås de almindelige regnefunktioner, samt en række af de mest nødvendige redigerings- og formateringsfunktioner. De øvrige redigerings- og formateringsfunktioner

Læs mere

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 2 bernitt-matematik.dk 1 excel 2 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 2 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt efter aftale

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk

matematik Demo excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel trin 1 preben bernitt bernitt-matematik.dk 1 excel 1 2007 by bernitt-matematik.dk matematik excel 1 1. udgave som E-bog 2007 by bernitt-matematik.dk Kopiering af denne bog er kun tilladt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORMELSAMLING TIL FORMLER OG LIGNINGER... 2 Tal, regneoperationer og ligninger... 2 Ligning med + - / hvor x optræder 1 gang... 3 IT-programmer

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2

Ligeværdige udtryk. Aktivitet Emne Klassetrin Side. Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 VisiRegn ideer 4 Ligeværdige udtryk Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Ligeværdige udtryk 2 Elevaktiviteter til Ligeværdige udtryk 4.1 Ligeværdige

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet

MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet MatematiKan Et matematisk skriveværktøj for hele skoleforløbet Tænk, hvis alle elever kunne arbejde med procesorienteret matematik. En arbejdsform, hvor du forsøger at arbejde med matematiske problemstillinger

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011 Andengradsligninger Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg Dette dokument er en sammenskrivning af uddrag af følgende skrifter: Undervisningsvejledning nr. 21 for matematik i HF (september 1995); findes på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/vejledninger/undervishf/hfvej21.htm;

Læs mere

Skriveværktøj til skolens matematikundervisning Inge B. Larsen Danmarks Pædagogiske Universitet

Skriveværktøj til skolens matematikundervisning Inge B. Larsen Danmarks Pædagogiske Universitet ITMF-projekt 440. Matematikportal til 10. klasse. Skriveværktøj til skolens matematikundervisning Inge B. Larsen Danmarks Pædagogiske Universitet ibl@dpu.dk I det følgende har jeg forsøgt at tage hul på

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression. Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Evaluering Matematik på htx

Evaluering Matematik på htx Evaluering af Matematik på htx Sommeren 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Eksamensresultaterne i tal... 4 Matematik B... 4 Matematik A (ordinær prøve)... 5 Matematik A (forsøgsprøve)... 6 Vurdering

Læs mere

Mathcad Survival Guide

Mathcad Survival Guide Mathcad Survival Guide Mathcad er en blanding mellem et tekstbehandlingsprogram (Word), et regneark (Ecel) og en grafisk CAS-lommeregner. Programmet er velegnet til matematikopgaver, fysikrapporter og

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Rettevejledning, FP10, endelig version

Rettevejledning, FP10, endelig version Rettevejledning, FP10, endelig version I forbindelse med FP9, Matematik, Prøven med hjælpemidler, maj 2016, afholdes forsøg med en udvidet rettevejledning. I forbindelse med FP10 fremstiller opgavekommissionen

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Ligningsløsning som det at løse gåder

Ligningsløsning som det at løse gåder Ligningsløsning som det at løse gåder Nedenstående er et skærmklip fra en TI-Nspirefil. Vi ser at tre kræmmerhuse og fem bolsjer balancerer med to kræmmerhuse og 10 bolsjer. Spørgsmålet er hvor mange bolsjer,

Læs mere

Excel - begynderkursus

Excel - begynderkursus Excel - begynderkursus 1. Skriv dit navn som undertekst på et Excel-ark Det er vigtigt når man arbejder med PC er på skolen at man kan få skrevet sit navn på hver eneste side som undertekst.gå ind under

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Afstande, skæringer og vinkler i rummet

Afstande, skæringer og vinkler i rummet Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Introduktion til Calc Open Office med øvelser

Introduktion til Calc Open Office med øvelser Side 1 af 8 Introduktion til Calc Open Office med øvelser Introduktion til Calc Open Office... 2 Indtastning i celler... 2 Formler... 3 Decimaler... 4 Skrifttype... 5 Skrifteffekter... 6 Justering... 6

Læs mere

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C

T A L K U N N E N. Datasæt i samspil. Krydstabeller Grafer Mærketal. INFA Matematik - 1999. Allan C T A L K U N N E N 3 Allan C Allan C.. Malmberg Datasæt i samspil Krydstabeller Grafer Mærketal INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et

Læs mere

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side

Eksperimenter med areal og rumfang. Aktivitet Emne Klassetrin Side VisiRegn ideer 5 Eksperimenter med areal og rumfang Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Areal og Rumfang 2 Red burhønsene. Vejledn. 3-7 Største

Læs mere

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011

Omskrivningsregler. Frank Nasser. 10. december 2011 Omskrivningsregler Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Brugervejledning til Graph

Brugervejledning til Graph Graph (brugervejledning) side 1/17 Steen Toft Jørgensen Brugervejledning til Graph Graph er et gratis program, som ikke fylder meget. Downloades på: www.padowan.dk/graph/. Programmet er lavet af Ivan Johansen,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Eleverne skal lære at:

Eleverne skal lære at: PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012

Geogebra. Dynamisk matematik. Version: August 2012 Geogebra Dynamisk matematik Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Geogebra?...4 Denne manual...4 Hent og installer programmet...4 Geogebra gennemgang og praktiske eksempler...4 Menuerne...5

Læs mere

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9

Indhold. Indledning 7 Læsevejledning 9 Indhold Indledning 7 Læsevejledning 9 1 Hvad er åbne opgaver? 13 2 Hvorfor arbejde med åbne opgaver? 17 3 Udfordringer i arbejdet med åbne opgaver 19 4 En ny didaktisk kontrakt 21 5 Et par eksempler 23

Læs mere

Matematik i 5. klasse

Matematik i 5. klasse Matematik i 5. klasse Igen i år benytter vi os af Faktor i femte. Systemet indeholder en grundbog, hvortil der er supplerende materiale i form af kopiark, som er tilpasset de gennemgåede emner. Grundbogen

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Matricer og lineære ligningssystemer

Matricer og lineære ligningssystemer Matricer og lineære ligningssystemer Grete Ridder Ebbesen Virum Gymnasium Indhold 1 Matricer 11 Grundlæggende begreber 1 Regning med matricer 3 13 Kvadratiske matricer og determinant 9 14 Invers matrix

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

AMU, maskin og værktøj CNC-teknik Kursusnummer 45186

AMU, maskin og værktøj CNC-teknik Kursusnummer 45186 CC-teknik Kursusnummer 45186 Udviklet af EUCSyd, Sønderborg 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kursusinformation... 3 Historisk tilbageblik... 4 rincippet i en cnc-styring... 5 Tallinien...

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere