BØRN, VOKSNE, EN LILLE KOP OG DEN STORE VERDEN
|
|
- Charlotte Jessen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AR TI KE L En af keramikkens fortællinger fra jernalderbopladsen i Hoby M Ju ÅN ni ED 20 E 15 N S BØRN, VOKSNE, EN LILLE KOP OG DEN STORE VERDEN Af: Anders Jon Nielsen, arkæolog Fig. 1. Udgravning af gulvlagene i et af de store huse i Hoby. Det er fra gulvlagene i disse huse, at vi har mange af de fine keramikfund omtalt i denne artikel. Foto: Museum Lolland-Falster. Den lille kop Blandt tusinder af fund fra de seneste års udgravningskampagner ved jernalderbopladsen i Hoby er der et enkelt fund, som, i sjælden grad, vidner om tilstedeværelsen af børn. En lille, ubehjælpsomt fremstillet, kop af brændt ler så sidste sommer dagens lys efter at have ligget skjult i den sydlollandske muld i to årtusinder. Koppen er fremstillet af et lille barn. Det kan vi se på de små fingeraftryk, som barnet har efterladt i overfladen af det våde ler. Koppen er tørret, hvorefter den er blevet brændt. Den lille kop har rundede karvægge med et rundet, højtsiddende skulderparti. Ved bunden af karret svajer siden ud og danner dermed en lille fod. Selvfølgelig var der børn på jernalderens bopladser, men det er sjældent, at man i det arkæologiske genstandsmateriale kan se, at der har været børn på bopladserne. Det er desto mere interessant, at vi på en stormandsgård, som den i Hoby, finder disse spor efter børn. Ud over den lille kop har vi også gjort andre fund af keramik, hvor det er tydeligt, at et barn har haft en finger med i spillet. I en serie af formentlig lidt ældre forrådskar er den flade overside af karrets rand ornamenteret med fingerindtryk. På nogle af disse kar er det små børn, som bevidst har lavet fingerindtryk i randen, mens det på de øvrige fingeraftryk på karrets sider tydeligt ses, at karret er lavet af en voksen. Indtil Fig. 2. Den lille kop, som blev fundet ved sommerens udgravninger i Hoby. Koppen blev fundet inde i et af de store huse. Foto: Anders Jon Nielsen.
2 som små børn har lavet. For at disse kar kan blive bevaret for eftertiden, skal de have været brændt og opvarmet til mindst 500 grader. Den lille kop er formentlig blevet brændt i ildstedet i et af husene i Hoby. At barnet har valgt at lave en kop på fod kan ikke være en tilfældighed. Det lille barn er blevet inspireret af de former, som den voksne pottemager lavede og kar, som var til stede i husene i Hoby. Netop den type kar, som barnet lavede, hører til en type drikkebægre, som var blandt de fineste af slagsen på dette tidspunkt i jernalderen. Fig. 3. Eksempel på randskår fra to kar, hvor oversiden af randen er ornamenteret med fingerindtryk. I de to øverste skår er indtrykkene lavet af små barnefingre, mens indtrykkene i de to nederste skår er noget større. Tegning: Anders Jon Nielsen. vore dage har det været almindeligt, at børn gik til hånde ved det daglige arbejde fra en tidlig alder. Det var den måde, hvorved man lærte at klare sig selv, og den måde man lærte et håndværk. Man kan fristes til at påstå, at keramikhåndværket i oldtiden havde nået et højdepunkt i romersk jernalder. I alle tilfælde har det krævet en del viden og erfaring at kunne fremstille alle de kar, som skulle bruges på en stor plads som den i Hoby. Bopladsen i Hoby er stor. Den har nok haft 10 samtidige husholdninger. Til en typisk husholdning i romersk jernalder hørte mellem 50 og 60 lerkar.1 De indbefattede: kogekar til tilberedning af mad ved den åbne ild på ildstedet inde i husene, forrådskar til opbevaring af langtidsholdbare fødevarer og de små, ofte smukt udførte, lerkar brugt ved måltiderne.2 Det skete jævnligt, at et kar gik i stykker og skulle erstattes af et nyt. Vi har ikke fundet tegn på, at man har forsøgt at klinke skårene fra brudne kar. I stedet ser det ud til, man jævnligt har fremstillet nye kar. Kvaliteten af keramikken fra Hoby vidner om, at de store mængder lerkar blev lavet af erfarne og formentlig voksne pottemagere. Vi må forestille os, at barnet, som lavede den lille kop, har siddet og iagttaget den voksne pottemager arbejde og forsøgt at efterligne de kar, pottemageren lavede. Det er sjældent, at vi finder kar, Fig. 4. Ildstedet i det ene af husene under udgravning. Den rødbrændte farve af ildstedet ses tydeligt mod den gule gulvler. Foto: Museum Lolland-Falster. Fine fodbægre På gårdene rundt omkring i jernalderens åbne kulturlandskab fremstillede man de lerkar, som man havde brug for. Typisk associeres kun et mindre antal lerkar direkte med indtagelsen af måltidet. Blandt disse kar er de små, sortglittede fingodsdrikkekopper på fod, også kaldt fodbægre, blandt de fornemste eksempler på keramikhåndværket i perioden, både hvad angår design og udførelse. Der er fundet mange fragmenter af fodbægre i Hoby. Dette er med til at indikere, at bopladsens indbyggere var betydningsfulde folk, som var bevidste om tidens fremherskende idealer.3 Det var disse fodbægre, som var forbillede for barnets lille kop. Det lyder måske mærkeligt, at kopper på fod skulle være noget specielt, men disse kopper er fremstillet med en særlig omhu og dygtighed. Fodbægrene var, som tidens øvrige keramik, opbygget af pølser af ler, magret med fine små stykker knuste sten. Overfladen på de små fodbægre var glittet4 og derefter milebrændt5 ved en høj temperatur6. Denne behandling giver et solidt gods, som har en mørk, nærmest sort, blank overflade. Glitningen af
3 keramikken synes nogle gange at være udført på en sådan måde, at keramikken, i det rette lys, kommer til at fremstå skinnende og sølvagtig. Karvægge på almindelige lerkar i perioden var typisk mellem 7 og 12 mm tykke, på kogekar kunne karvæggene blive op til mm tykke. Tykkelsen på karvæggene af de fine fodbægre var mellem 3 og 5 mm, og de har derfor fremstået lette og elegante sammenlignet med periodens øvrige keramik. De sortglittede fodbægre var blandt periodens ypperste keramikhåndværk, og det var her barnet fandt inspiration til sin lille kop, men disse fodbægre af ler var, i sig selv, inspireret af genstande af et mere ædelt materiale. De fineste fodbægre, vi kender fra det første århundrede e.kr., er lavet af sølv. Dem kender vi f.eks. fra rige, sydsjællandske gravfund som dem fra Valløby, Nordrup og Himlingøje. Her var bægrene fremstillet i udhamret sølvblik. Bægrenes fod havde påsat forgyldt presblik og under randen forgyldt blikbånd med friser med udpressede billeder af krigere, delfiner, dyr og fugle.7 Sætter man disse kopper af sølv og keramik op mod hinanden, ses slægtskabet tydeligt. Fig. 5 & 6. Eksempler på fund af fodbægre, fundet inde i husene i Hoby. Set i det rette lys kan den sortbrændte, glittede overflade af keramikken forekomme skinnende og sølvagtig. Foto: Anders Jon Nielsen. Fig. 8. To sølvbægre fundet ved Himlingøje på Sydsjælland. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet. Fig. 7. Resterne af et større forrådskar, som blev fundet stående ved nordvæggen inde i et af husene. Bemærk karrets grove og let rødbrune, jordagtige karakter. Kar som disse blev lavet med akkurat den omhu, som var nødvendig for at fremstille et forrådskar. Karret var desværre tomt. Foto: Museum Lolland-Falster. Fig. 9. To fodbægre fundet i den ene Torebygrav. Slægtskabet mellem disse fodbægre af ler og sølvbægrene(fig. 8) er slående. Foto: Museum Lolland-Falster.
4 Mange forhold skal tages i betragtning, hvis vi skal forsøge at forklare jernalderfolkenes omhu ved fremstilling af drikkebægre. En del af forklaringen skal nok findes i de kulturelle strømninger, som var at finde i Sydskandinavien fra år 12 f.kr og frem til det romerske kejserriges kollaps i 476 e.kr strømninger, som i høj grad kom til at påvirke samfundene i nord. og den store verden I årene omkring Kristi fødsel forsøgte romerne at annektere landet mellem Rhinen og Elben - et forsøg som gik endeligt i vasken i år 9 e.kr. Når mennesker flytter sig, følger ting, tanker og skikke. Romernes øgede aktivitet i den nordlige del af det europæiske fastland satte gang i forandringer - helt oppe i Sydskandinavien. I Kejser Augustus eftermæle, opsat ved hans mausoleum i Rom, står, blandt en meget lang liste af storslåede bedrifter, nævnt, at han i denne periode sendte en ekspeditionsflåde til kimbrernes land det område, som senere blev til Danmark. 8 Fra tiden omkring Kristi fødsel og frem dukker der flere og flere romerske luksusvarer op i det arkæologiske genstandsmateriale. I den arkæologiske litteratur har disse genstande fået fællesbetegnelsen romersk import, men for de tidlige fund af slagsen er der formentlig tale om genstande givet som en del af diplomatisk gaveudveksling. 9 Det er bemærkelsesværdigt, at de tidlige genstande, som kom til Sydskandinavien fra Rom, næsten udelukkende var luksusvarer associeret med romerske banketter. Fig. 10. Genstande fra Hobygraven. Blandt de mange dyrebare genstande i denne grav var et komplet sæt romersk service. Foto: Nationalmuseet. Ved en romersk banket spiste og drak man, men det var også en begivenhed, hvor navnlig eliten dannede og vedligeholdt alliancer og fremviste rigdom og magt over for de inviterede. Romerne tog skikken og deres banketudstyr med sig, når de rejste ud. En række genstande anvendtes til banketterne: bronzesien var en fast del af det udstyr, man brugte ved en romersk banket. Det skyldes, at vinen dengang ikke var en klar, filtreret drik, som vi kender den i dag, men grumset og fyldt med skaldele. Man brugte en bronzeøse til at øse vinen med, en bronzekasserolle til at afmåle vinen med, en bronzekande, ofte med kløverbladsmunding, og et bronzebækken på fod til servering. Ofte fandtes der en bronzesitula, som var en slags spand. Sidst var der drikkebægrene, og disse skulle gerne være fremstillet af sølv. 10 Det skal dog nævnes, at alt tyder på, at det i Norden ikke var vin, man drak af de fine drikkebægre, men øl eller mjød. 11 Tegn på tilpasning til den romerske banket-skik ses tydeligt i nogle af de meget rige grave fra starten af det første århundrede e.kr., hvor de døde er begravet sammen med dyrebart romersk banketudstyr. Blandt de meste berømte af disse er Juellingegravene 12 på Vestlolland og Hobygraven med det komplette romerske service. 13 I en anden, rigt udstyret grav, fundet ved Toreby på Østlolland, var den døde blandt andet begravet med to fodbægre, smukt udført i keramik. 14 Disse bægre var af samme type som dem, der må have inspireret barnet til at lave den lille miniaturekop. Ikke kun genstandene i gravene leder tankerne hen på de romerske banketter, men også den stilling, som den døde blev lagt i. Ofte var den døde lagt på siden med let bøjede ben, hvilket har lighed med den, på dette tidspunkt, udprægede græsk-romerske måde at spise og holde banketter på, hvor man lå ned på en kline(spisebænk) og spiste sin mad. Forbindelsen mellem banketterne og grav-skikken ses
5 Fig. 11 Grav fra Juellinge. Foto: Museum Lolland-Falster Fig. 12 Grav fra Juellinge. Foto: Museum Lolland-Falster flere steder i den klassiske verden. Det at ligge ned og spise kender de fleste nok bedst fra oldgræske vasemalerier. Skikken ses også ofte afbilledet i forbindelse med den etruskiske15 brandgravsskik fra første århundrede f.kr.,16 hvor låget af små urner er udformet som en skulptur af den døde selv, liggende på en kline. Det er alle disse ting, som bidrager til en dybere forståelse for pottemagerens omhu ved fremstillingen af de fine fodbægre. Det er også i dette lys, vi skal søge at forstå tilblivelsen af den lille, ubehjælpsomt fremstillede kop, som en arkæologistuderende gravede frem ved sommerens udgravningskampagne i Hoby. Når vi på Lolland, fra denne periode, finder resterne af så mange fine drikkebægre, skyldes det formentlig ikke kun, at man var meget optaget af at feste, som romerne gjorde det, men at det at have gæster og det at drikke alkoholiske drikke var en meget vigtig del af livet. Som romeren Tacitus i år 98 e.kr. skriver om Germanerne: convictibus et hospitiis non alia gens effusius indulget.17 Intet andet folkeslag ofrer mere på selskabelighed og gæstfrihed. Havde det ikke været for den øgede agtelse af gæstebud, som blev styrket gennem det nye kendskab til den romerske banket-skik, som vi så tydeligt ser i det arkæologiske genstandsmateriale fra perioden, så havde barnet, som var barn i Hoby for 2000 år siden, måske valgt at lave noget andet end netop et lille drikkebæger på fod. 18
6 Noter 1 Lund et. al. 2012: 85 2 Nielsen 2012, Hansen 2010, Hansen Eriksson 2009: 194f. 4 Om glitning: Glitning er en metode til at give keramikken en blank overflade. Når leret er næsten helt tørt, gnubbes overfladen af karret med en lille glat sten. I Hoby er der fundet mange såkaldte glittesten med slidspor efter at være brugt til at glitte overfladen af lerkar. 5 Om milebrænding: Farven på keramikken afslører, til hvilken grad godset oxideres under brænding. Grå eller sort farve skyldes, at leret ikke får tilstrækkelig ilt under brænding til at give den karakteristiske røde farve. I de fleste tilfælde skyldes grå-/sortfarvning af godset en brænding ved for lav temperatur (Renfrew et. al. 2004: 344). Hvad angår fodbægrene har brændingen formentlig været kontrolleret således, at de har fået den ønskede sorte farve. En måde at kontrollere oxideringen ved brændingen er ved en såkaldt milebrænding, hvor keramikken kan brændes under ildfattige forhold. Hvis et kar senere udsættes for høj varme, således som det f.eks. er tilfældet for kogekar, vil farve og karakter af keramikken forandres. 6 Om temperatur: Temperaturen ved brændingen er afgørende for keramikkens hårdhed. I udgangspunktet defineres keramik som ler, der har været opvarmet til mindst 500 ºC, hvor keramikken bliver sintret og glasagtig, når temperaturen bliver højere end ca. 900 ºC (Renfrew et. al. 2004: 343). 7 Jørgensen 1998: Res gestae divi augusti 26 9 Storgaard 2003: 111, Grane 2011: 101f. 10 Jensen 2003: Tacitus Germania 23,1 12 Muller: Friis Johansen: Gyldenkærne Etruskerne var folk bosat i en række bystater i det område, som i dag heder Toscana. Etruskerne dannede, sammen med grækerne, udgangspunktet for meget af det, vi i dag anser for at være typisk romersk. 16 Haynes Tacitus Germania 21,2 18 På nogle bopladser fra romersk jernalder er der fundet miniature-kar i enkelte stolpehuller(webley2008: ). Sådanne fund er ofte blevet tolket som rituelle deponeringer.
7 Litteratur Bruun, N. W., Lund, A. A. (1974) Tacitus Germania, Wormianum 1974, Århus Eriksson, T. (2009) Kärl och social gestik. Keramik i Malardalen 1500 BC-400 AD. Aun 41. Riksantikvarieämbetet. Uppsala Friis Johansen, K. (1923) Hoby-fundet. I: Nordiske Fortidsminder II. Bind 3. Hefte. Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab , pp Blankenfeldt, R., Klingenberg, S. (2010) The Hoby Project i Arkæologi i Slesvig/Archäeologie in Schleswig (2010). The 61st International Sachsensymposium 2010 pp Haderslev. Eggers, H. J. (1951): Der römische Import im freien Germanien Grane, T. (2011) Zealand and the Roman Empire. I Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen 2011, Gyldenkærne, B. (2011) The Toreby graves - Rich burials from the Early Roman Iron Age B2. Lolland-Falster Museum FMN Site no I : Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen Haynes, S. (2000) Etruscan Civilization. A Cultural History. London 2000 Hansen, K. K. (2010): En stormandsgård ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland- Falster 2010, Jensen, J. (2003) Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr e.kr. 2003, , , , 346, , 362 Jørgensen, L., Petersen, P. V. (1998) Guld, magt og tro. Danske guldskatte fra oldtid og middelalder. Nationalmuseet, Thaning & Appel. Klingenberg, S. (2006) Hoby - en stormandsslægt fra tiden omkring Kristi fødsel. I: Nationalmuseets Arbejdsmark København Klingenberg, S. (2011): Årets udgravning på bopladsområdet ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland-Falster 2011, Klingenberg, S. (2011) Hoby - a chieftain s residence from the centuries around the birth of Christ. I: Boye, Linda (red.) The Iron Age on Zealand. Status and Perspectives. The Royal society of Northern Antiquaries, Copenhagen 2011, Klingenberg, S. (2014) Beretning for den arkæologiske udgravning i Hoby Museum Lolland-Falster. Müller, S.(1911) Juellinge-Fundet og den romerske periode Nielsen, A. J. (2012) Hoby bopladsen og graven belyst gennem keramikken. Kandidatspeciale i Forhistorisk Arkæologi ved Københavns Universitet, marts 2012 Renfrew, C., Bahn, P. (2004) Archaeology: Theories, Method and Practice. Fourth edition. Thames & Hudson, London 1991/2004 Storgaard, B. (2003) Varus-slaget Hoby. I: Jørgensen, L., Storgaard, B., Gebauer Thomsen, L. (2003) (red.) Sejrens Triumf. Norden I skyggen af det romerske Imperium. Nationalmuseet 2003, Webley, L. (2008) Iron Age Households. Structure and Practice in Western Denmark, 500 BC-AD 200. Jutland Archaeological Society. Århus 2008 Müller, S. (1900) Et fund fra overgangen mellem den førromerske og den romerske tid. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1900, p
4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN
MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereGULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG
September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereDet første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.
VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereEn landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg
Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af
Læs mereI slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum
I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereEn megaøkse fra Tissøs mudderbund
En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereTrekantede grave i Blekinge
Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de
Læs mereOpgave 3) Forestil dig, at du var konge i det gamle Egypten. Beskriv din dag som konge:
Tutankhamon For ca. 3300 år siden blev Tutankhamon farao i Egypten. Hans far, der også var farao, var død, og derfor skulle han nu være den nye farao. Tutankhamon var kun ni år gammel, og han skulle nu
Læs mereEfteråret i Gedved. Arkæolog for en dag i Efterårsferien
Efteråret i Gedved Selv om det er blevet efterår fortsætter de arkæologiske udgravninger mange steder i landet, således også på den store jernalderboplads i Gedved. På trods af det koldere og vådere vejr,
Læs mereFJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard
RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereUndervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice
Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereStormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden?
Stormanden fra Hoby Kejser Augustus allierede i Norden? foto: Nationalmuseet Nordeuropas rigeste grav på Lolland fra tiden omkring Kristi fødsel er udgangspunktet for et nyt forskningsprojekt, hvor Nationalmuseet,
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99
Læs mereI dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.
I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld
Læs mereFlinte-flække TING STENALDEREN
Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op
Læs mereTrekantede grave i Bohuslän
Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en
Læs mereVHM 00163 Gammel Hjallerup
VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter
Læs mereHolbæk Museum Klosterstræde 18 4300 Holbæk Tlf.nr. +45 59 43 23 53 Mail: sekretariat@holbmus.dk
Holbæk Museum Klosterstræde 18 4300 Holbæk Tlf.nr. +45 59 43 23 53 Mail: sekretariat@holbmus.dk MHO1088 Hjortholmshuse KUAS journal nr. 2011-7.24.02/mho-0004 03.03.16. Tølløse sogn Holbæks første palisade
Læs mereAf Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13
Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mere3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.
Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereSpangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder
Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling
Læs mereForeningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας
Foreningen GRÆKENLANDS VENNER Οι φίλοι της Ελλάδας Formand: Næstformand: Kasserer: Sekretær: Webmaster: Hjemmeside: Hanne Madsen 43 64 10 45 Mågens Kvarter 2B, 2620 Albertslund mobil 31 95 43 48 e-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereFiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu
Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del
Læs mereTinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder
Tinggård 1 og 2 Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Vesthimmerlands Museum
Læs mereAusumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.
Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereFHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg
FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereFund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup
Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereSkarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen
Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereVindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn
Kulturhistorisk rapport Arkæologisk undersøgelse af Vindinge Østergård Syd Etape III, Vindinge sogn J.nr. ROM 2908 Stednr. 02.05.12-33 Vindinge Østergård Syd Etp. III Bebyggelse, grøfter, hegn Yngre romersk
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mere3. klasse skoleår 12/13
3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde
Læs mereUndervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice
Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber
Læs mereGrubehusene fra samlingspladsen ved Tissø
Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereUdspring. - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens)
Udspring - Inspiration til udspringsaktiviteter (svømmeskolen, tweens og teens) - Sikkerhed: Det første, man starter med at gøre, når man skal lave udspring med en gruppe, er at definere nogle færdselsregler,
Læs mereUdgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens
Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye
Læs mereKLOSTERVANG 20. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen. ROM 2776 Stednr.
Beretning for arkæologisk forundersøgelse af KLOSTERVANG 20, Roskilde Domsogn ROM 2776 Stednr. 020410-220 KLOSTERVANG 20 Affaldsgrube m.v. Middelalder Matr.nr. 104k af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereSBM1212 Firgårde Gravhøj sb. 56
SBM1212 Firgårde Gravhøj sb. 56 Kulturhistorisk rapport Dover sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.03. Sb.nr. 56. Kulturhistorisk rapport for udgravning af beskadiget høj. Der
Læs mereArkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til d. 29/7 2008. Kulturhistorisk redegørelse.
Sydvestsjællands Museum Storegade 17 4180 Sorø Tlf.nr. +45 57 83 40 63 Mail: kontor@vestmuseum.dk Arkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereFremstilling af 0,5 g salt
Fremstilling af 0,5 g salt Navne: Rami Kaddoura Vejleder: Hans-Jesper Nielsen Bodil Stilling Klasse: 1.4 Fag: Kemi B Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 11.02.2010 Formål: Vi skal fremstille
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereStrejftog i Ginnerup-gravningernes historie
Strejftog i Ginnerup-gravningernes historie af Jens-Henrik Bech, Museet for Thy og V. Hanherred I 1933 modtog Nationalmuseet en henvendelse fra en automobilejer, som forespurgte, om det var muligt for
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund
Nederst køkkenmøddingen ved Kolindsund På Videnskabernes Selskabs kort fra 1789 ses den store sø mellem Kolind og Grenå som den sidste rest af stenalderens Kolindsund, som blev tørlagt fra 1874. Omkring
Læs mereUndervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals
Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra
Læs mereArkæologien i Tankefuld
Arkæologien i Tankefuld Den nye bydel vokser frem Byrådet har som sin byudviklingsstrategi besluttet at koncentrere byudviklingen i Svendborg bys vestlige udkant. Tæt på indføringen af den nye motorvej
Læs mereOpgaver til lille Strids fortælling
? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget
Læs mereVævning i senneolitikum
Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets
Læs mereJeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)
Kære underviser Når børnene har gået i skole i mellem en og to uger, laver jeg denne test, for at se hvor gode hvert barn er er til at omsætte det de får at vide til en tegning. Den er inspireret af den
Læs mereVi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint nok.
Torsten Wagner Sand Christensen (16055) Emne: VS: Gødvad Bygade 24 B, Lokalplan 13-008 Hej Torsten. Ang. Lokalplan 13-008 Vi blev da lidt overrasket over at lokalplanen kom så hurtigt i høring, men fint
Læs mereUdviklingen i jernalderen
HUSET OG FAMILIEN Udviklingen i jernalderen Den vigtigste bygning i jernalderens bondesamfund var langhuset. Således kaldet, fordi det fremtræder som et forholdsvis smalt hus - omkring 5 meter bredt, men
Læs mereRunddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård
Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger
Læs mere50-kr. dyssen ved Stenvad
50-kr. dyssen ved Stenvad Stenvad-dyssen - her set fra nordøst - harmonerer med de fleste danskeres romantiske opfattelse af hvordan en dysse ser ud. Den maleriske stendysse ca. 1,5 km nordvest for Stenvad
Læs mereSTÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen
for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Lundbygård. Udgravning af dele af en boplads med kulturlag fra førromersk til ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6496 Marts 2015 Ved cand.mag. arkæolog
Læs mereVejprojektet Motortrafi kvejen Sdr. Borup - Assentoft
1 Vejprojektet Motortrafikvejen Det primære formål med den godt 5 kilometer lange motortrafi kvej mellem Sdr. Borup og Assentoft er at afl aste den nuværende hovedlandevej igennem den sydlige del af Randers.
Læs mereDet var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.
Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,
Læs mereDyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen
Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske
Læs mereArkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.
Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved
Læs mereKulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt.
Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013 Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract...
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereHistoriefagligt arbejdsark til Stx og hf.
Historiefagligt arbejdsark til Stx og hf. Intro Velkommen til udstillingen Den romerske forbindelse. Hvem var romerne? Hvem var germanerne? Hvilke kontakter havde de med hinanden? Hvilken viden havde de
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereDETAILBESKRIVELSE AF EMNE
DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Danmark og Romerriget i tiden omkring år 0. Elevgruppe Formål 3. 6. klassetrin. Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om stammesamfundet i Danmark i Jernalderen.
Læs mereDet var lige, så at hårene rejste sig
Af Torben Sarauw Det var lige, så at hårene rejste sig En storstensgrav ved Visborggård Det var lige, så at hårene rejste sig omme bag nakken... Dette er ikke starten på en kriminalroman, men en udtalelse
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereInspiration fra Pharmakons køkken
Inspiration fra Pharmakons køkken I denne måned har kokketeamet valgt at lave inspiration over temaet chokolade og lavet 3 opskrifter på dessertchokolade. November 2013 Chokoladens historie Dyrkning af
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Hvis I har kommentarer til hjemmesiden eller ønsker at dele jeres erfaringer med andre, så skriv til marlene.kramm@natmus.
LÆRERVEJLEDNING Jernalderen startede, da bronzealderen sluttede, og sluttede, da vikingetiden startede. Man snakker altså om jernalder fra år 500 f.kr. til år 800 e.kr. Hjemmesiden fokuserer på den tid,
Læs mere