Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. september Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Transkript

1 Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 11. september 2013 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

2 Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden KF - Orientering 11. september KF - Temadrøftelse - Kram Kamelen KF - Ansøgning om fritagelse for halleje Bramsnæsvig Floorball loppemarked KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver Interaktivt teater KF - Sæby Gershøj Svømmebad - Forslag til vedtægter KF - Kunstudvalg i Lejre Kommune ØU - Forventet Regnskab KF - Eventuelt...21

3 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 1 1. KF - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 2 2. KF - Orientering 11. september 2013 Sagsnr.: 12/25256 Resumé: A. Præsentation af ny leder for Bibliotek & Arkiv: Erik Barfoed. Erik Barfoed deltager på mødet B. Invitation til Temadrøftelse mellem Kulturgruppen i Midt - og Vestsjælland og kommunernes fagudvalg C. Styregruppen for Hvalsø Kulturnat præsenterer programmet D. Orientering fra hallerne E. Oplev Lejre, september måneds plakat F. Kulturelle Samråd i Danmark sender tidsskriftet Kultur.dk, nr.8, juni 2013 G. Invitation til teaterseminar, november 2013 H. Ny bestyrelse for musikskolen I. Status på høring af ny UKF Politik Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Taget til efterretning. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Nyhedsbrev september - Orientering til udvalget 2. Oplev Lejre, September måneds plakat 3. Kultur dk nr 8, juni Invitation til Teaterseminar

5 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 3 3. KF - Temadrøftelse - Kram Kamelen Sagsnr.: 13/5600 Resumé: Temadrøftelse om Kram Kamelen. Formand for styregruppen, Niels Berendsen samt koordinator, Trine Lindhardt-Roux deltager på mødet. Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Drøftet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid

6 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 4 4. KF - Ansøgning om fritagelse for halleje Bramsnæsvig Floorball loppemarked Sagsnr.: 13/14656 Resumé: Mette Wurtz Olsen har den 14. august 2013 sendt en ansøgning om fritagelse for halleje i forbindelse med et loppemarked i Bramsnæsvighallen. Overskuddet fra loppemarkedet går til Bramsnæsvig Floorball. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Der bevilges kr. til fritagelse for halleje fra pulje til fritagelse for byggesags gebyrer mv. Sagsfremstilling: Mette Wurtz Olsen har den 14. august 2013 sendt en ansøgning om fritagelse for halleje i forbindelse med et loppemarked i Bramsnæsvighallen i marts Arrangementet er gratis og åbent for alle. Formålet med loppemarkedet er at samle penge ind til Bramsnæsvig Floorball, der ønsker at købe nye bander. Der blev også afholdt loppemarked i 2012, hvor arrangørerne blev fritaget for halleje. Overskuddet i 2012 blev på kr., som gik til Bramsnæsvig Floorball. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at arrangementet har et velgørende formål, er lokalt forankret og har relevans for Lejre Kommune. Endvidere er tilbuddet åbent og ikke kommercielt. Ifølge servicekatalog for lokaleudlån kan der opkræves gebyr ved arrangementer af denne type. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Indtægter kommer fra udlejning af stande til loppemarkedet. I 2012 var der 65 tilmeldte stande, og arrangørerne regner med, at der kommer lige så mange i Der forventes udgifter til annonce til aviserne, kopi af flyer som husomdeles og lamineringslommer til plakater: DBA 2 x 40 kr. Lokal avisen 230 kr. Roskilde avis 2 x 60 kr. Laminerings lommer 50 kr. Kopi af papir ca. 500 kr. Markedsføring i alt: 980 kr. Udgiften til halleje er ca kr.

7 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 5 I forbindelse med budget 2013 blev der afsat kr. til fritagelse for byggesagsgebyrer. Udvalget for Kultur & Fritid besluttede den 6. juni 2013, at denne pulje også omfatter ansøgninger om fritagelse for betaling af halleje. Der er på nuværende tidspunkt kr. til rådighed i puljen. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid

8 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 6 5. KF - Ansøgning om tilskud fra pulje til andre kulturelle opgaver Interaktivt teater Sagsnr.: 13/13800 Resumé: Det lokalt baserede teater, Teaterkilden har den 21. august 2013 sendt en ansøgning om tilskud fra puljen til andre kulturelle opgaver. Teaterkilden ønsker at skabe en helt ny type udendørs teateroplevelse som fast tilbagevendende sommerbegivenhed for familier, unge og besøgende i Lejre kommune. Teateret søger om tilskud til afholdelse af udgifter til administration og udvikling af tilbuddet. Selve eventen bliver afviklet til Skt. Hans Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen drøftes. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Der bevilges kr. fra pulje til andre kulturelle aktiviteter under forudsætning af, at projektet gennemføres som beskrevet. Sagsfremstilling: Det lokalt baserede teater, Teaterkilden, har henvendt sig for at søge om støtte til et kulturelt tilbud til borgerne i Lejre. Administrationen har holdt et møde med Teatergruppen den 9.juni Derefter har Teatergruppen den 21. august 2013 sendt en ansøgning om tilskud fra puljen til andre kulturelle opgaver. Teaterkilden har indgået samarbejde med teatergrupperne Teater Bæst og Broken Body Perfomance om at skabe en helt ny type udendørs teateroplevelse som fast tilbagevendende sommerbegivenhed for familier, unge og besøgende i Lejre kommune. Teatergruppen har i 2012 og 2013 lavet prøveforestillinger for publikum i Lejre. Gruppen har også fået positiv respons og kontakt til interesserede samarbejdspartnere i Lejre. På den baggrund er gruppen parat til at etablere en fast tilbagevendende årlig sommerbegivenhed i Lejre kommune. Første gang til Skt. Hans Forestillingen vil foregå i Sagnlandet. Sagnlandet har mosen, engen og skoven, der alle er vigtige elementer i de myter og sagn, der arbejdes med. Netop naturen er en vigtig del af konceptet, fordi publikum ikke bare får en teateroplevelse i naturen, men vil opleve at landskab, lyde og lys integreres i forestillingen på en anderledes måde. Teateret vil optræde for alle aldre, skoleklasse, turister mv. Det vil i denne forbindelse være nærliggende at indgå i et tæt samarbejde med VisitLejre og Center for Kultur & Fritid. Teatergruppen ønsker også at samarbejde med erhvervsliv og foreninger. Gruppen har foreløbigt indgået samarbejde med ungdomsskolen og har drøftelser om samarbejde med Sagnlandet og Søren Moses Leder af Gl. Lejre Museum og Roskilde Museum. Gruppen ønsker at teateret bæres af professionelle kræfter. De bærende roller besættes derfor af professionelle skuespillere i fællesskab med de frivillige aktører. Inddragelse af frivillige sker på baggrund af en serie af workshopforløb. Disse workshops skal være et uddannelsestilbud til alle foreninger og frivillige aktører der er interesseret i at medvirke i forestillingen. Gruppens vision er at skabe en tilbagevendende kulturbegivenhed, som inviterer alle lokale kræfter til at være medskabere i et interaktivt udendørs teaterkoncept, der sikres

9 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 7 et højt kunstnerisk og fagligt niveau ved hjælp af en styregruppe bestående af professionelle scenekunstnere. Teatergruppens ambition er, at konceptet med tiden skal vokse og blive til et samarbejde mellem flere kommuner. Se projektbeskrivelse og synopsis i bilag. Administrationens vurdering: Administrationen gør opmærksom på, at ansøgningen opfylder kriterierne for at kunne søge om tilskud fra Pulje til andre kulturelle opgaver. Det vil sige, at arrangementet er lokalt forankret, tilbuddet er åbent og ikke kommercielt. Handicappolitik: Forslaget har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Teateret søger i første omgang om tilskud til afholdelse af udgifter til den indledede fase af projektet: Administration og udvikling. Beløbet der søges om i 2013: Konceptudvikling/manuskriptudkast Administration/Fundraising Afholdelser af infoaftener søges i 2013 af Lejre Kommune Budget er vedlagt som bilag. Administrationen oplyser, at der i budget for Pulje til andre kulturelle opgaver, er afsat kr. Der er på nuværende tidspunkt ,24 kr. til rådighed. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid. Bilag: 1. 1Vættelys og Heksering..pdf 2. 2Synops Vættelys og Heksering..pdf 3. 3Budget Vættelys og Heksering.pdf

10 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 8 6. KF - Sæby Gershøj Svømmebad - Forslag til vedtægter Sagsnr.: 13/5399 Resumé: Foreningen for Sæby Gershøj Svømmebad fremsender forslag til ændring af vedtægter for foreningen for Sæby Gershøj Svømmebad. Vedtægterne blev sidst godkendt i Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til vedtægter godkendes. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Sagen udsættes til kommende møde. Sagsfremstilling: I 1990 indgik Bramsnæs Kommune en lejeaftale med foreningen Sæby Gershøj svømmebad om benyttelse af Sæby Gershøj Svømmebad. Ifølge Lejreaftalen stilles Svømmebadet vederlagsfri til rådighed og foreningen for Sæby Gershøj svømmebad modtager et driftstilskud fra Lejre Kommune. Foreningen Sæby Gershøj Svømmebad har fremsendt forslag til nye vedtægter. Ændringerne fremgår af vedlagte bilag Vedtægter med kommentarer. Administrationens vurdering: Det er administrationen vurdering, at vedtægterne kan imødekommes. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid. Bilag: 1. Vedtægter med kommentarer 2. Vedtægter fra Vedtægter Svømmebadet

11 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 9 7. KF - Kunstudvalg i Lejre Kommune Sagsnr.: 10/14316 Resumé: På foranledning af Kommunalbestyrelsen skal der tages stilling til, om der skal nedsættes et kunstudvalg i Lejre Kommune. Sagen har været forelagt Udvalget for Kultur & Fritid den 28. november Udvalget besluttede at sende forslaget tilbage til fornyet behandling. Administrationen har udarbejdet forslag til vedtægter(bilag). Sagen forelægges med henblik på stillingtagen til om forslag til vedtægter skal sendes i høring. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til vedtægter for kunstudvalg i Lejre Kommune sendes i høring med henblik på efterfølgende politisk behandling. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Vedtægterne omskrives således, at kriterierne til billedkunstråd fra Statens kunstråd og Statens Kunstfond, indfries. Sagsfremstilling: Nedsættelse af et kunstudvalg kan ske i henhold til Styrelsesloven 17, stk. 4, hvorefter Kommunalbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til at varetage bestemte hverv eller til at udføre forberedende eller rådgivende funktioner for Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed. Et kunstudvalg kan medvirke til, at der tages initiativ og stilles forslag til kunstnerisk udsmykning i, på og ved kommunale ejendomme og arealer, samt at der i forbindelse med opførelse af nybyggeri afsættes et beløb i byggesummen til kunstnerisk udsmykning. Det foreslås, at kunstudvalget består af følgende 9 medlemmer, der alle udpeges af Kommunalbestyrelsen: 2 repræsentanter for Kommunalbestyrelsen 1 repræsentant for lokale kunstforeninger eller kunstnersammenslutninger i Lejre Kommune 1 repræsentant fra Lejre Kunstforening 2 galleriejere i Lejre Kommune 2 repræsentanter fra erhvervsforeninger 1 fra Lejre Billedskole Høring Der foreslås en høringsperioden fra den 16. september 4. oktober 2013, med henblik på at sagen forelægges til politisk behandling efter høring. Høringskredsen er lokale kunstforeninger, kunstsammenslutninger, galleriejere, Lejre Billedskole og repræsentanter for erhvervsforeninger.

12 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 10 Administrationens vurdering: Der vil være et ressourcetræk på Center for Kultur & Fritid i forbindelse med betjening af kunstudvalget og dets aktiviteter vedr. registrering af kunstværker, indkøb af kunst m.m. Administrationens begrænsede ressourcer skal tages i betragtning, i forhold til kunstudvalgets antal møder. Handicappolitik: Forslaget har ikke aspekter i forhold til handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Administrationen vurderer, at der skønsmæssigt bør afsættes kr. til møder, transport mv. i forbindelse med kunstudvalgets arbejde. Beslutningskompetence: Udvalget for Kultur & Fritid Bilag: 1. Forslag til vedtægter for Lejre Kommunes kunstudvalg

13 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side ØU - Forventet Regnskab Sagsnr.: 13/14458 Resumé: Forventet Regnskab viser, at der er risiko for betydelige overskridelser af driftsbudgetterne i Koncerndirektionen foreslår på denne baggrund, at der iværksættes en strategi for imødegåelse af udfordringerne og risikoen for samlet budgetoverskridelse: I. Massivt fokus på at kvalificere handlemuligheder og tilhørende forudsætninger på de områder, der har merforbrug (handleplaner) II. Et årige forøgelser af budgetterne på områder, hvor merbrugene ikke kan nå at blive bragt ned i 2013 gennem ekstraordinære indtægter og mindreforbrug III. Yderligere omkostningsreduktioner med effekt her og nu, fx stillingskontrol, udgiftsstop og yderligere indefrysning og rammebesparelser. Koncerndirektionen vurderer med denne strategi, at Lejre Kommunes samlede budget for 2013 kan overholdes. Koncerndirektionens indstilling til, at Forventet Regnskab godkendes, medfører derfor ingen bevillings- eller budgetændringer. Forventet Regnskab tilgår først Økonomiudvalget, der sender sagen videre til fagudvalgenes møderække i september. Fagudvalgene behandler desuden handleplaner for de udfordrede områder. Resultaterne af fagudvalgsmøderne sammenfattes til Økonomiudvalgets 2. behandling, hvorefter Forventet Regnskab sendes videre til Kommunalbestyrelsens endelige behandling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at Forventet Regnskab godkendes, 2. at finansierede imellem bevillinger godkendes, jf. Bilag 7: Samlet oversigt over alle finansierede. Beslutning Økonomiudvalget den : Vedtaget at videresende forventet regnskab 2 til fagudvalgsbehandlingen. Sagen genoptages i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling af forventet regnskab 2 den 24. september Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen anbefales for udvalgets område Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Udsættes til ekstraordinært møde den 12. september 2013 Afbud: Laila Torp Madsen Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den : Indstilling anbefales for så vidt angår udvalgets bevillingsområder

14 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 12 Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Indstillingerne anbefales. Sagsfremstilling: Forventet Regnskab udtrykker de samlede forventninger til Lejre Kommunes årsregnskab for Vurderingerne er foretaget pr. 30. juni 2013 og har udgangspunkt i udgiftsudviklingen siden årets begyndelse samt forventningerne til de resterende seks måneder. De samlede indmeldinger fremgår af nedenstående Tabel 1.

15 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 13 Tabel 1: Forventet regnskab for Lejre Kommunes samlede økonomi Opr. Budget Korr. Budget Forventet afvigelse Forventet Med Uden resultat 2013 overførsel 1 overførsel (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Driftsudgifter samt forsyningsvirksomhed Anlæg Renter, afdrag og lån Balanceforskydninger Indtægter Kasseudvikling i alt Det specialiserede voksensocialområde medregnes som værende med overførselsadgang, hvilket er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre beslutning i marts Grundlaget for budgetopfølgningen er de bevillingsansvarliges indmeldinger, som er blevet vurderet af centerchefen og den respektive økonomikonsulent. Koncerndirektionen har efterfølgende gennemført administrative møder med centerchefer, økonomikonsulenter og Koncernøkonomi inden for hvert udvalg, hvilket har ført til yderligere kvalificering af udfordringer. Forventet Regnskab er desuden blevet drøftet tværgående i Koncernledelsen, med henblik på fælles forståelse for håndteringen på tværs af kommunen. Budgetopfølgningen er dermed udtryk for administrationens bedste vurdering ud fra de nuværende forudsætninger. Opfølgningen indeholder dog samtidig en vis usikkerhed, idet forudsætningerne kan ændre sig i løbet af årets sidste kvartaler. Lejre Kommunes indtægter ved tilskud og udligning samt flere driftsbevillinger påvirkes desuden af efterregulering, hvis størrelse er afhængig af de øvrige kommuners handlinger. Administrationen har derfor i hvert tilfælde søgt at medtage det mest realistiske skøn for udfordringer og løsningsmuligheder. I den følgende sagsfremstilling gennemgås de enkelte elementer af kommunens økonomi. Herefter udfoldes udfordringer og mulige strategier for håndtering heraf. I. På kommunens driftsbevillinger er der identificeret udfordringer for i alt omkring 28,5 mio. kr. (jf. Tabel 1 er det forventede merforbrug fordelt med 5 mio. kr. på bevillinger med overførselsadgang og 23,5 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang). Disse dækker over risici for merforbrug, der allerede er fremhævet i årets forudgående budgetopfølgninger, men hvis omfang er blevet forøget. Driftsbevillingerne udgør den største risiko for kommunens samlede budgetoverholdelse. II. Af det samlede anlægsbudget på 184,9 mio. kr. forventes et forbrug i 2013 på omkring 131 mio. kr. Det resterende anlægsbudget forventes overført til 2014, enten som følge af tekniske forskydninger i betalinger, eller fordi anlægsprojekter er blevet forsinket (sidstnævnte drejer sig især om rådhusbyggeri og daginstitution i Hvalsø). Den anlægsprioriteringsplan, der blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i februar og marts 2013, vurderes derudover til at blive fulgt. Anlægsredegørelsen fremgår i øvrigt af Bilag: 8: Anlægsredegørelse.

16 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 14 III. IV. Der er en samlet forventning om et overskud på i alt 2,4 mio. kr. i renter, afdrag og lån. Det skyldes, at en række låneberettigede anlægsprojekter er blevet overført fra 2012, hvorved der afdrages 1,6 mio. kr. mindre i 2013 end forudsat i budgettet. Som følge af det fortsat lave renteniveau, forventes renteindtægterne desuden at blive 0,4 mio. kr. lavere end budgetteret, mens renteudgifter forventes at blive 0,8 mio. kr. mindre. Der forventes positive balanceforskydninger for samlet set 43,3 mio. kr. mere end budgetteret. Dette skyldes, at der i 2012 var forskydninger i betalingsstrømmen på netop samme beløb; forskydningerne vedrører mellemkommunale betalinger og tilbagebetaling af byggemodningsmoms, som ikke nåede at indgå i kassebeholdningen pr. 31. december Beløbene har ikke betydning for driftsregnskabet for 2013, men påvirker kasseudviklingen i positiv grad, ligesom de påvirkede kasseudviklingen negativt i V. Kommunens indtægter påvirkes af, at en række tilskud samt Lov- og Cirkulæreprogrammet bliver midtvejsreguleret. For Lejre Kommune betyder det ekstraordinære indtægter på 1,7 mio. kr. Hertil kommer, at forårets KTO-forlig indebar lavere lønstigninger og dermed lavere kommunale udgifter. Det var forventningen, at staten ville reducere kommunernes bloktilskud i forbindelse med midtvejsregulering, men da dette ikke er sket, har Lejre Kommune derfor i 2013 lagt omkring 6,5 mio. kr. i kassen. Såfremt Regnskab 2013 ender på niveau med indmeldingerne i Forventet Regnskab , vil kasseudviklingen i løbet af året være omkring 27 mio. kr. Modregnes balanceforskydninger fra 2012 og tages der højde for de forventede drifts- og anlægsoverførsler til 2014, så burde kasseudviklingen i 2013 imidlertid ende med en opbygning på omkring 44,2 mio. kr. Forventet Regnskab indeholder således en risiko for belastning af kassen på omkring 17,3 mio. kr. Et omkostningsudfordret Budget 2013 Forventet Regnskab viser, at der er risiko for betydelige overskridelser af driftsbudgetterne i På flere områder synes det således vanskeligt at holde udgiftsniveauet inden for Budget Den samlede risiko for overskridelse af det nuværende budget er på omkring 28,5 mio. kr. De væsentligste udfordringer er ikke nye, og de er blevet beskrevet i både Forventet Regnskab og Men Forventet Regnskab viser, at de fleste udfordringer ikke er blevet reduceret som forudsat i Forventet Regnskab De udfordrede områder fremgår af nedenstående Tabel 2 (yderligere uddybning findes i Bilag 1-6):

17 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 15 Tabel 2: Forventede budgetafvigelser for udfordrede områder (FR og FR ) Udvalg Område FR FR UBU Det specialiserede børneområde 2 mio. kr. 5 mio. kr. UBU Dagtilbud 6 mio. kr. 6,5 mio. kr. UTM Den centrale energibevilling 0 mio. kr. 3 mio. kr. UJA Jobcenteret 4 mio. kr. 6,3 mio. kr. USSÆ Aktivitetsbestemt medfinansiering 3 mio. kr. 4 mio. kr. USSÆ Det specialiserede voksenområde 9,5 mio. kr. 10,5 mio. kr. USSÆ Sociale ydelser 4,5 mio. kr. 4,5 mio. kr. Den forventede budgetafvigelse dækker over betydelige forskelle imellem bevillinger med og uden overførselsadgang: Der forventes et merforbrug på omkring 23,5 mio. kr. på bevillinger uden overførselsadgang og et merforbrug på omkring 5 mio. kr. på bevillinger med overførselsadgang. Merforbruget på bevillingerne med overførselsadgang skyldes især, at det specialiserede voksenområde behandles som værende med overførselsadgang, hvilket er i overensstemmelse med Økonomiudvalgets og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre beslutning i marts Uden dette område forventes et mindreforbrug på bevillingerne med overførselsadgang på omkring 5,7 mio. kr. Hvis det specialiserede voksenområde ikke får overført det forventede merforbrug fra 2013 til 2014, vil den samlede udfordring på bevillingerne uden overførselsadgang være omkring 34,5 mio. kr. Et mindreforbrug på bevillingerne med overførselsadgang vil betyde, at den samlede bundlinje bliver forbedret i Men da mindreforbruget samtidig overføres til næste år (og dermed tages op af kassen), så kan det ikke samtidig kompensere for merforbrug på bevillingerne uden overførselsadgang i I så fald anvendes mindreforbruget to gange, hvilket i et flerårigt perspektiv vil betyde, at kassebeholdningen reduceres. Det forventede merforbrug på driftsudgifterne fordeler sig primært på serviceudgifter. Dette udfordrer overholdelsen af det budgetterede niveau for serviceudgifter, som kommunen risikerer at blive statsligt sanktioneret på baggrund af, såfremt landets kommuner under ét overskrider den aftale ramme mellem Regeringen og KL. Serviceudgifterne vurderes ydermere i forhold til det oprindelige budget. Det forventede udgiftsniveau ligger omkring 18 mio. kr. over det korrigerede budget, men omkring 7 mio. kr. over det oprindeligt budgetterede. Fordelingen på udgiftstyper fremgår af Tabel 3 på næste side:

18 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 16 Tabel 3: Forventninger fordelt på udgiftstyper Opr. Budget 2013 Korr. Budget 2013 Forventet afvigelse Med overførsel Uden overførsel Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Serviceudgifter Overførselsudgifter Den centrale refusionsordning Aktivitetsbestemt medfinansiering Ældreboliger Forsikrede ledige Forsyningsvirksomhed Driftsudgifter i alt Imødegåelse af udfordringerne Forventet Regnskab nødvendiggør yderligere initiativer end de allerede iværksatte, med henblik på at skabe budgetbalance i Koncerndirektionens strategi omfatter: I. Massivt fokus på at kvalificere handlemuligheder og tilhørende forudsætninger på de områder, der har merforbrug (handleplaner) II. III. Etårige forøgelser af budgetterne på områder, hvor merbrugene ikke kan nå at blive bragt ned i 2013 gennem ekstraordinære indtægter og mindreforbrug Yderligere omkostningsreduktioner med effekt her og nu, fx stillingskontrol, udgiftsstop og yderligere indefrysning og rammebesparelser. Uddybning af strategien I. Udgiftsniveauet på de udfordrede områder skal reduceres. Derfor har Økonomiudvalget bedt om at få forelagt revurderede handleplaner for de udfordrede områder i forbindelse med Forventet Regnskab Handleplanerne vil indeholde konkrete forslag til omkostningsreducerende tiltag, og tilgår fagudvalgene i septembermøderækken samt Økonomiudvalget i sin 2. behandling af Forventet Regnskab II. En række initiativer, herunder ændringer i serviceniveauet, vil først kunne få fuld virkning så sent i året, at virkningen ikke vil kunne ses før Direktionen peger derfor på, at det vil blive nødvendigt med ét-årige forøgelser af budgettet på de mest udfordrede områder. Til finansiering heraf peges på de midler, som blev indefrosset i Forventet Regnskab Desuden er der en række forventninger til resultatet for 2013, som omhandler andre forhold end de almindelige driftsudgifter. Det vedrører finansielle forhold, men også indefrosne midler (oversigt fremgår af Bilag 9), frigjorte

19 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 17 lønmidler som følge af lav lønstigning i KTO-forliget samt frigjorte midler som følge af konflikten på skoleområdet. Tabel 4: Ekstraordinære indtægter og mindreforbrug 2013 Midler Mio. kr. Indefrosne midler (Forventet Regnskab ) 10,0 Renter, afdrag og lån 2,0 Salg af grunde (Vestervangsudstykningen) 4,5 Lavere lønudvikling som blev resultat af KTO-forliget 6,5 Ikke-udbetalte lønmidler ifm. konflikten på skoleområdet 4,5 Indtægter ved tilskud og udligning (midtvejsregulering) 1,7 29,2 Finansieringsudfordringer i 2013 ifølge Forventet Regnskab Merforbrug på bevillinger uden overførselsadgang 25,9 Merforbrug på bevillinger uden overførselsadgang, inklusiv det specialiserede voksenområde 34,5 III. Yderligere omkostningsreduktioner kan ske gennem indefrysning af udisponerede budgetmidler, ved udgiftsstop, stillingskontrol eller -stop, samt som direkte rammebesparelser. De mindreforbrug, der opstår, vil skulle omplaceres til de udfordrede områder og vil således ikke kunne overføres til På baggrund af ad I (arbejdet med handleplanerne på de udfordrede områder), vil administrationen frem mod Økonomiudvalgets 2. behandling af Forventet Regnskab vurdere behovet for yderligere omkostningsreduktioner og vil til samme møde fremlægge konkrete forslag til håndtering af udfordringerne via engangsløsninger (ad II og III). Koncerndirektionen vurderer med denne strategi, at Lejre Kommunes samlede budget for 2013 kan overholdes. Betydning for Budget De politiske udvalg er på augustmøderækken blevet forelagt 2. budgetprognose, som indeholder et forventet overskud i Budget 2014 ligger imidlertid på stort set samme niveau som Budget 2013, og da Forventet Regnskab har vist for høje udgiftsniveauer på flere bevillingsområder, er der derfor risiko for, at også Budget 2014 vil være udfordret, med mindre at omkostningsniveauet reduceres. I forbindelse med Forventet Regnskab er der på de udfordrede områder i 2013, blevet foretaget estimater på det forventede udgiftsniveau i På den baggrund vurderes det, at der i 2014 vil være udfordringer på særligt det specialiserede socialområde, vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering samt sociale ydelser. Andre områder afhjælpes til dels af, at den tekniske fremskrivning til Budget 2014 tager højde for udgiftsændringerne; dog forudsætter dette, at den stigende udgiftsudvikling i løbet af 2013 ophører. Derudover er implementeringen af en række arbejdsmarkedsreformer forbundet med budgetusikkerhed, ligesom budgetoverholdelse på dagtilbudsområdet kræver store omstillinger, særligt inden for dagplejen. Der er derfor, som oplyst ved 2. budgetprognose, behov for at styrke robustheden i budget Arbejdet med handleplaner og udgiftsreduktioner vil reducere udfordringerne i 2014, og vil kræve politiske beslutninger i løbet af Likviditet

20 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 18 I Oprindeligt Budget 2013 blev der forudsat en kasseopbygning på 0,6 mio. kr. Såfremt Regnskab 2013 ender på niveau med indmeldingerne i Forventet Regnskab , vil kasseudviklingen i løbet af året i stedet ende med en kasseopbygning på omkring 26,9 mio. kr. Når kasseudviklingen er positiv, så skyldes det i høj grad forventede overførsler til 2014 samt balanceforskydninger fra Kassebeholdningen ultimo 2012 var 42,8 mio. kr., og den vil i givet fald øges til 69,7 mio. kr. ultimo Såfremt de driftsmæssige udfordringer på op til 30 mio. kr. håndteres i 2013 efter den strategi, som er beskrevet over for, så øges kasseopbygningen. En del af de ekstraordinære indtægter og mindreforbrug er dog allerede medregnet i kassebeholdningen, så nettoresultatet vil være en yderligere kasseopbygning på 9 mio. kr. I så fald vil kassebeholdningen ultimo 2013 være 77,2 mio. kr. Kasseudviklingen fremgår af Tabel 5. Tabel 5: Kasseudvikling (1.000 kr.) Hvis udfordringer ikke håndteres Kasseudvikling Ultimo kassebeholdning Hvis udfordringer håndteres Kasseudvikling Ultimo kassebeholdning Kasseudvikling i alt Disponibel kassebeholdning Kasseopbygningen skal dog ses i sammenhæng med, at der på nuværende tidspunkt skønnes overførsler af drifts- og anlægsbevillinger på omkring 47 mio. kr. fra 2013 til Den disponible kassebeholdning ved årets udgang vil dermed kun være omkring 23 mio. kr., såfremt de driftsmæssige udfordringer ikke håndteres. Hvis en del af budgettet på bevillingerne med overførselsadgang derimod anvendes til at finansiere de udfordrede områder uden overførselsadgang, så forventes der kun overførsler på omkring 37 mio. kr. mio. kr. Da kasseudviklingen samtidig vil være højere, er den disponible kassebeholdning i så fald omkring 42 mio. kr. ved årets udgang. Alt andet lige må det konstateres, at der allerede er disponeret over en stor del af kassen, uanset om udfordringerne i 2013 håndteres eller ej. Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen beregnes som gennemsnittet af alle likvide aktiver de seneste 365 dage. Som følge af det betydelige omfang af uforbrugte anlægsmidler i 2012 er den gennemsnitlige kassebeholdning løbende steget gennem året. Figur 6 viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning det seneste år, frem til ultimo marts 2013.

21 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 19 Figur 6: Kassekreditreglen opgjort pr. måned Hvis regnskabet ender som indmeldt i Forventet Regnskab , så vil den gennemsnitlige kassebeholdning falde. Forbruges alt disponeret budget, vil den gennemsnitlige kassebeholdning til sidst være på niveau med den relativt lave kassebeholdning, som er beskrevet ovenfor. Såfremt der fortsat overføres betydeligt drifts- og anlægsbudget fra det ene år til det andet, så vil den gennemsnitlige kassebeholdning alt andet lige fastholde sit høje niveau. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Forventet Regnskab giver et retvisende billede af Lejre Kommunes økonomiske situation. Det er administrationens vurdering, at den foreslåede strategi vil kunne medføre samlet budgetoverholdelse i Administrationen vurderer desuden, at det bør overvejes, hvorvidt det specialiserede voksenområde fortsat skal have overførselsadgang. Da Økonomiudvalget og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre besluttede at give området overførselsadgang, var det i forventning om, at udfordringerne ville blive markant reduceret i løbet af Forventet Regnskab viser imidlertid, at dette ikke er tilfældet. Det vil være en udfordring i forhold til områdets styrbarhed, hvis der overføres et merforbrug på omkring 10 mio. kr., ligesom det vil betyde en stor ujævnhed i serviceniveau over årerne. Det vil derfor indgå i handleplanen for området, om administrationen fortsat kan anbefale overførselsadgang på området. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Forventet Regnskab indeholder en række ansøgninger om finansierede. Dette vedrører flytning af budget fra en bevilling til en anden, som følge af at opgaver har flyttet sig, eller som følge af Lov- og cirkulæreprogrammets midtvejsregulering. Et eksempel er, at den centrale vikarbevilling omplaceres ud fra vikarforbrug i første halvår. Alle nettofinansierede kan ses i Bilag 7:

22 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side 20 Samlet oversigt over alle finansierede og er desuden beskrevet i under de enkelte bevillinger i Bilag 1-6. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 Økonomiudvalget 2. Bilag 2 Udvalget for Kultur & Fritid 3. Bilag 3 Udvalget for Børn & Ungdom 4. Bilag 4 Udvalget for Teknik & Miljø 5. Bilag 5 Udvalget for Job & Arbejdsmarked 6. Bilag 6 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 7. Bilag 7 Samlet oversigt over alle finansierede 8. Bilag 8 Anlægsredegørelse 9. Bilag 9 Oversigt over indefrosne midler

23 Lejre Kommune Udvalget for Kultur & Fritid Side KF - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den : Intet. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

24 Bilag: 2.1. Nyhedsbrev september - Orientering til udvalget Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87892/13

25 A. Præsentation af ny leder for Bibliotek & Arkiv Erik Barfoed deltager på mødet B. Invitaion til temadrøftelse mellem Kulturgruppen i Midt- og Vestsjælland og kommunens fagudvalg

26 Kulturgruppen i Midt og Vestsjælland vil gerne invitere til en temadrøftelse om kulturpolitiske visioner og strategier inden for det mellemkommunale kultursamarbejde i relation til vores fælles Kulturaftale og i relation til andre samarbejder på kulturområdet. Temamødet vil omfatte oplæg og drøftelser på tværs af kommuner. Temamødet afholdes den 22. oktober 2013, kl Temamødet afholdes: Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted Program og materiale fremsendes senest en uge før konferencen. Der vil være middag i forbindelse med mødet. Tilmelding vil foregå gennem kommunens kulturchef senest den 10. oktober C. Styregruppen for Hvalsø Kulturnat præsenterer programmet D. Orientering fra Hallerne

27 Drift: Der er sat teleslynge op i Hvalsøhallerne Der er kommet nye højtaler op i multisalen i Bramsnæsvighallen. Der er udført diverse små og større vedligeholdelsesopgaver. Aktiviteter: Vi har nu modtaget vores biler til meget stor glæde Vi har indgået et samarbejde med Sæby-Gershøj Badet, så deres brugere kan bruge multisalen i Sæby-Gershøj, hvis vejret ikke er til at bade. Midlerne til renovering er frigivet, så arbejdet med renovering af Kirke Hyllingehallen nu kan gå i gang. Brugerrådet, CED og René bliver indkaldt til et snarligt møde om hele bygge/renovering processen. E. Oplev Lejre, September måneds plakat Bilag vedlagt F. Kulturelle Samråd sender tidsskriftet Kultur.dk

28 Kulturelle Samråd i Danmark Kulturelle samråd i Danmark sender tidsskriftet Kultur.dk, nr.8 juni Bilag vedlagt G. Invitation til teaterseminar, november 2013 Danmarks Teaterforeninger inviterer til Teaterseminar, november 2013 Bilag vedlagt H. Ny bestyrelse for Musikskolen

29 Musikskolen informerer om, at der er valgt en ny bestyrelse. Den består nu af: Flemming Birck Pedersen formand Carsten Scheibelein næstformand Kirsten Koch Lægaard bestyrelsesmedlem Bugge Thorbjørn Danel bestyrelsesmedlem Kristine Frederiksen bestyrelsesmedlem I. Status på høring af ny UKF Politik Thure Dan Petersen orienterer.

30 Bilag: 2.2. Oplev Lejre, September måneds plakat Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87811/13

31 Prisen inkluderer spisning, musik og dans. Pensionister og efterlønnere er velkomne. Sted: Hvalsø Østergadecenter, Østergade 1. Entré: 150 kr. Ved koncerten medvirker pianisten Ole Kock Hansen og bassisten Mads Winding, samt et kammerkor under ledelse af Ole Hannibal. Musikken er lyriske satser og viser, bl.a. arrangeret af Ole Kock Hansen, der også udvælger fællessange for publikum. Arrangør: Lejre Kunstforening. Sted: Domus Felix, Bygaden 20. Entré: kr. 120 Få inspiration til økologi på Lejre Bibliotekerne - en vandreudstilling - nu på Lejre Bibliotek Stationsvej 2. Fri entré Få en dejlig oplevelse i den smukke have på Gl. Kongsgård der denne dag vil være fuld af musik og aktiviteter fra de mange boder. Her kan købes planter, honning, kunsthåndværk, pølser og meget andet godt. Arrangør: Lejre Museum - Center for kulturmiljø og historie. Sted: Lejre Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12. Fri entré En kreds af udøvende medlemmer i Lejre Kunstforening holder i fællesskab udstilling. Kunstnerne er selv til stede i åbningstiden. Arrangør: Lejre Kunstforening. Sted: Osted Kulturhus - Den Gamle Skole, Alfarvejen 13, Osted. Fri entré himmels med balloner lørdag den 7. september. "Opsendelsen af de to kunstværker skal markere, galleriets 25 års jubilæum, at kunst er til for at blive delt med andre, og at kunst overskrider grænser. Sted: Galleri Gl. Lejre, Orehøjvej 1 A. Fri entré Motionsløb med distancerne hel, halv og kvart maraton søndag den 1. september 2013 for 11. gang. Arrangør: Skovløberen. Sted: Hvalsø Hallerne, Skolevej 5. En varieret tur gennem Strandskoven og åbent land til Enghave Skov. Videre til Ryegaard Park og Dyrehave, hvorfra vi går ned til Dejligheden og tilbage langs fjorden. Tur:15 km. Arrangør: Dansk Vandrelaug, Vestsjælland. Sted: Munkholmbroen (Langtved), Munkholmvej 138. Fri entré Linedance træf og fest. Masser af dans til CD musik og god mad. Arrangør: Twostep Linedansers. Sted: Bramsnæsvig Hallen, Elverdamsvej 206. Entré: 250 kr. Støt den gode sag, gå for en verden uden sklerose. deltag i en dejlig dag i skoven og støt Scleroseforeningens arbejde. Sted: Røde Kors Center Avnstrup, Avnstrupvej 1. Entré: 100 kr. Fra Søren Kierkegaard til Zøren Østergaard med Søren E. Jensen. Sted: Hvalsø Sognegård, Præstegårdsvej 2 C. Fri entré På programmet står fortsat Wagner-musik, Kierkegaard, sang og film. Sted: Stalden - Osted Sognegård, Byvejen 30 A, Osted. Arkæolog Søren A. Sørensen fortæller og viser billeder fra udgravninger af områdets mange interessante stenalderbopladser. Han vil også komme ind på den spændende overgang fra jægerstenalderen til bondestenalderen. Arrangør: Lejre Historiske Forening. Sted: Domus Felix, Bygaden 20. Entré: 50 kr. for ikke - medlemmer Jørgen Søgaard fortæller om en rejse til Dresden i det tidligere Østtyskland. Sted: Hvalsø Sognegård, Præstegårdsvej 2 C. Fri entré Hvem myrdede Mozart? Flemming Dam-Jensen vil fortælle om Mozarts liv og værk i billeder og toner: "Mozart og kærligheden i privatlivet og på scenen". Sted: Stalden - Osted Sognegård, Byvejen 30 A, Osted. I forbindelse med "Elsk hjertet" kampagnen holdes foredrag om kvinder og hjertekarsygdom. Hvorfor er kvinders chance for at overleve en blodprop i hjertet dårligere end mænds? Hvilke symptomer har kvinder med hjertekarsygdomme? Arrangør: Hjerteforeningen, Lejre Lokalkomité. Sted: Hvalsø Østergadecenter, Østergade 1. Fri entré Efter aftensang i Glim Kirke vil Martin Larsen med musik og ord fortælle om, hvordan det er at gå fra at være en aktiv erhvervsmand til at leve med en kronisk sygdom. Sted: Larsens Længe, Glimvej 7. I Galleri Gl. Lejre sendes to originale malerier til Lørdags Klubben, som normalt finder sted den første lørdag i måneden - august og december undtaget - er kommet godt i gang. OplevLejre.dk er lavet i samarbejde med Kultunaut.dk

32 Skolen er måske nok begyndt igen, men solen luner stadig dejligt, og aftnerne er lyse. Tag børn eller børnebørn i hånden, og oplev sensommeren i Sagnlandet Lejre. Her er nok at lave for alle! Sted: Sagnlandet Lejre, Slangealleen 2. Entré: 130 kr. / 85 kr. I dag tager de fleste en tur i supermarkedet, hvis de vil have kød på bordet. Men sådan har det ikke altid været. I weekenden den 14. og 15. september inviterer stenalderjægerne fra Sagnlandet Lejre til jagttur i det grønne. Sted: Sagnlandet Lejre, Slangealleen 2. Entré: 10 kr. plus normal entré Fyraftenskoret begynder en ny sæson i Stalden. Sted: Stalden - Osted Sognegård, Byvejen 30 A, Osted. Alle inviteres til høstfest i Osted Kirke kl og i præstegårdshaven. Vi begynder i kirken med høstgudstjeneste, hvor vi også byder de nye konfirmander og deres forældre velkomne. Sted: Osted Kirke, Byvejen 28A, Osted. Der skal være en plads til alle, og alle fortjener, at den plads er god for dem - samvær, samarbejde og fælles reference omkring børnene - et fælles grundlag - en håndsrækning fra de, der er med, til de der ikke er. Arrangør: LOF Lejre. Sted: Hvalsø Skole, Skolevej 5. Entré: 100 kr. V. Anne Spangsberg. Kristen meditation med stilhed omkring døbefonden, Kristuskrans, Taizé-sange og anderledes bønner. Sted: Hvalsø kirke, Hovedgaden 17A. Fri entré Sted: Hvalsø kirke, Hovedgaden 17A. Underviser: Poul Evald Hansen. Er der noget bedre end middag fremstillet af egne indsamlede svampe en god sensommer dag. Nej vel - men kan man være sikker på, at de svampe, man har indsamlet er spiselige? Arrangør: LOF Roskilde. Sted: Hvalsøskovene - Bidstrupskovene, Entré: 110 kr. Aftenskolerne er ude med deres tilbud - er der noget for dig? Sted: Hvalsø kirke, Hovedgaden 17A. Folkeoplysningsudvalgt inviterer alle frivillige folkeoplysende foreninger til dialogmøde om anvisning og udnyttelse af lokaler og udendørsarealer, onsdag den 4. september kl i Domus Felix, Bygaden 20, 4320 Lejre. Sted: Domus Felix, Bygaden 20. Fri entré Oplev koncerter, kunst, teater, børne arrangementer og gudstjenester i det fri. Sted: Sæby Kirke, Hornsherredvej 436, Sæby. Fri entré Kom og støt Lejrespejdernes årlige loppemarked. Vi glæder os til at byde dig velkommen til en hyggelig dag med masser af loppefund og lækre kager i den populære café. Du kan aflevere ting og sager til markedet dagen før samme sted. Arrangør: Toke Lejre, KFUM Spejderne i Lejre. Sted: Lejrehallen, Bispegårdsvej 2. Fri entré Salmesangsaften i Munkehuset. Vi genoptager efter nogle års pause Salmesangsaftenerne i Munkehuset, som fremstår i ny og større skikkelse. Vi skal synge kendte og ukendte salmer under ledelse af organisten og sognepræsten. Velkommen til alle sangglade! Sted: Allerslev Kirke, Lejrevej 17, Allerslev. Tag naboen, din bedste ven eller familien med! Turen tilpasses den enkelte og evt. handicap. Oplev skoven på en måde, som passer til dig. Vi har f.eks. ladvogn og kan hjælpe på anden vis. Turen gennemføres uanset vejret. Arrangør: DH-Lejre. Sted: Ledreborgskoven, Ledreborg. Fri entré Med efterfølgende frokost i Sognegården. Tilmelding SENEST 15. september til anne.spangsberg@paradis.dk eller Arrangør: Hvalsø-Særløse Menighedsråd. Sted: Særløse Kirke, Særløsevej 2. Anne Spangsberg. Sted: Hvalsø kirke, Hovedgaden 17A. Efter høstgudstjenesten i Rorup Kirke er der et lille traktement i præstegårdshaven. Tillige fernisering af Mai Brith Jappe Stolts malerier i Sognehuset. Sted: Rorup Kirke, Rorupvej 17. Arrangement efter høstgudstjenesten. Sted: Allerslev Kirke, Lejrevej 17, Allerslev. Fredag d 13. september. Foredrag og frokost à 20 kr. Emne: "Mit livs brikker", fortalt af Lejres borgmester Mette Touborg. Hun vil denne dag "vise os" nogle af de brikker, der hører til puslespillet: Barndomstid i Jylland og frem til borgmesterstol i Lejre. Arrangør: Lene Lund Nielsen. Sted: Herslev Gl. Præstegård, Herslev Bygade 6A. Fri entré Sted: Gevninge Kirke, Gevninge Bygade. En gudstjeneste for familier med børn fra 0 til 13 år. Bagefter spiser vi spaghetti i Sognegården. Husk tilmelding senest 19. september til anne.spangsberg@paradis.dk eller Sted: Hvalsø-Særløse Menighedsråd, Præstegårdsvej 2 A.

33 Bilag: 2.3. Kultur dk nr 8, juni 2013 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87815/13

34 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD NR. 8 - juni 2013 Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige Bente Schindel bs@kulturellesamraad.dk I Danmark har vi aldrig talt så meget om frivillighed, som vi gør i øjeblikket, og der har heller aldrig været så mange engagerede i frivillighed som nu. Danskerne er generelt meget indstillet på at være frivillige, men måske ikke for enhver pris. Netop nu er en debat i gang om forholdet og opgavefordelingen mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og den offentlige sektor - en debat, som helt sikkert vil komme til at præge vores motivation og engagement, når det drejer sig om frivillighed. Og uden tvivl både i positiv og negativ retning I 2001 blev der udarbejdet et Charter 1 for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Charteret beskrev det, organisationer og repræsentanter for det offentlige dengang mente skulle være de grundlæggende værdier og rammer for samspillet et samspil, der ikke kun opstår, når det offentlige støtter foreningslivet og de frivillige i det daglige arbejde og ved projekttilskud, men også et samspil, hvor man indtænker foreninger og frivillige som en del af en specifik kommunal (eller evt. statslig) opgaveløsning. Chartret blev imidlertid lagt på hylden af de fleste, og talen om de frivillige og foreningerne forstummede pga. økonomiske opgangstider. Den økonomiske situation har imidlertid ændret sig, og behovet for nye velfærdsløsninger gør, at det offentlige (stat og kommune) nu ønsker at revitalisere chartret. De frivillige er kort sagt kommet i søgelyset som en del af en mulig løsning i et velfærdssamfund i krise, og om de så skal være det, er bl.a. den diskussion, der er ved at blive taget i charterprocessen. For der er ingen tvivl om, at der er vigtige ting på spil, når 5 ministre deltager i planlægningen og gennemførelsen af processen. I skrivende stund foreligger det endelig resultat ikke endnu, men Kulturelle Samråd i Danmark har været en del af forberedelserne og den 2-dages camp, hvor 19 organisationer, 5 ministre samt repræsentanter for kommunerne og Kommunernes Landsforening har været lukket inde i to døgn for at formulere et nyt charter. Vi har kæmpet for nogle synspunkter, som heldigvis i store træk har fået en plads i udspillet til den nye tekst. forts. side 16 Forskellighed i frivilligheden er en styrke Der findes mange typer af frivillige, og lokalt har man ofte organiseret sig efter fagområde i paraplyer. Men der arbejdes også på kryds og tværs. Det skulle gerne ske i respekt for forskelligheden, for ellers vil samarbejdet kunne have den modsatte virkning af det tilsigtede. Side 3 TEMA: Lokal kultur: Kulturelle Samråd Kultur.dk bringer på midtersiderne af dette nummer en række historier fra kulturelle samråd i hele landet. Læs hvordan man arbejder i Frederikssund, Svendborg, Fanø, Thisted, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe. Side 6 Kulturhuse... øh De frivillige kulturelle foreninger ved godt, hvad det lokale kulturhus er for en størrelse, og hvilken betydning det har i lokalsamfundet. Men når det drejer sig om politisk opmærksomhed, har de store kulturhuse, også kaldet multiarenaer, musikhuse m.v., større bevågenhed. Men de lokale kulturhuses landsorganisation, Kulturhusene i Danmark, råber vagt i gevær. Side 14 Ministeren får det hele Kunststøtteudvalget blev i sin tid nedsat med den begrundelse, at Kulturministeriet med alle dets forgreninger var blevet for vanskeligt at gennemskue. Det skulle forenkles. Med den nye struktur blev puljer og udvalg blev lagt sammen, men allerede inden den nye struktur er etableret, begynder man igen at etablere vanskeligt gennemskuelige puljer. Side 18 Kunst giver stærkere børn Kulturstyrelsen udgiver nu en elektronisk en inspirationsbog til lærere og pædagoger. Bogen skal sætte fokus på, hvordan man kan tænke flere kunst- og kulturaktiviteter ind 1 i skolens og børnehavens hverdag. Bagsiden

35 Leder Hans Rostholm formand Igen Kultur.dk Kulturelle Samråd i Danmark har efter et års pause igen fået midler til at udgive tidsskriftet Kultur.dk. Det er vi glade for, for det er her, vi kan bringe lidt længere artikler om, hvad der rører sig inden for det kulturelle foreningsliv. Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark I øjeblikket er det Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fra 2001, der skal genforhandles. Chartret blev udarbejdet i 2001 som en aftale mellem foreningslivet og det offentlige. Men siden da er det nærmest gået i glemmebogen mest fordi formuleringerne blev så brede, at det ikke gav mening i de situationer, hvor det var tænkt anvendt. Det vil nu blive spændende at se, om det nye charter får en anden skæbne. Den foreløbige skitse trænger efter Kulturelle Samråd i Danmarks mening til at blive opstrammet og disponeret bedre. Desuden er teksten meget overordnet og uden konkrete forslag til, hvordan samarbejdet skal udmøntes. Det sidste møde i chartergruppen finder sted den 10. juni. Derefter venter der kun en godkendelse i Folketinget, inden det kan offentliggøres. Hvad Kulturelle Samråd i Danmark ellers har lagt vægt på i forhandlingerne, kan læses i artiklen om chartret, men jeg vil godt pointere, at hvis det skal bruges lokalt, skal kommunerne og foreningerne/de frivillige regelmæssigt og gerne årligt tage en diskussion om samarbejdet. Frivilligcentre Et andet emne, der har været aktuelt inden for det sidste halve år, er opdukken af mange nye frivilligcentre rundt omkring i landet. Centrene får som man også kan læse i en artikel her i bladet støtte fra både statslig og kommunal side, og det giver dem en god position, der gør det muligt at invitere alle foreningerne ind. Det har giver nogle gnidninger med bl.a. idrætten og de kulturelle samråd. Kulturminister Marianne Jelved har dog over for Kulturelle Samråd i Danmark bebudet, at hun vil tage sagen op med Socialministeren, så lad os håbe, at det løser sig. For der skal ikke herske tvivl om, at de kulturelle samråd gerne vil arbejde på tværs af interesseområderne, men det skal ske i et samspil mellem ligeværdige partnere. Kulturkonference 2013 I september har Kulturelle Samråd i Danmark igen sin årlige kulturkonference. Denne gang i Hanstholm i Thisted Kommune. Vi håber, at rigtigt mange vil deltage til dette spændende arrangement, der viser, hvordan kulturen blomstrer i de alleryderste hjørner af landet. Kulturministeren har lovet at komme, så mon ikke det bliver en interessant begivenhed? Udgivet af Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark Vartov, Farvergade 27D, København K Tlf Fax kulturellesamraad@kulturellesamraad.dk ISSN: Redaktion: Bente Schindel (redaktør) Formand Hans Rostholm (ansv.) Jacob Løve Layout: Grafisk Signathur Fotos: Linda Cordius, Amalie Samsing og Bente Schindel Tryk: HUSET, Aarhus Oplag: 2.00 Indleveringsfrist for næste nr.: 15. august 2013 Artikler eller dele deraf må gengives med redaktørens samtykke og med angivelse af kilde. kultur.dk udgives med støtte fra Kulturministeriets Tips- og lottomidler 2

36 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD Forskellighed i frivilligheden er en styrke Bente Schindel bs@kulturellesamraad.dk Der findes frivillige inden for mange områder: Det kulturelle område, idrætsområdet, det sociale område, m.v. Men mens kulturen og idrætten for det meste italesætter de frivillige som den konstruktion, de er en del af, nemlig foreningen, bruger man oftere på det sociale område begrebet frivillig, måske fordi der her ikke er den samme tradition for at etablere sig i foreninger. Derfor har den fejlagtige opfattelse også bredt sig, at det er på det sociale område, der er flest frivillige, og mange vil nok blive forbavset, når de hører, at de frivillige på det sociale område (inkl. de sygdomsbekæmpende) kun udgør 9 % af den samlede gruppe af frivillige, dvs. at det er det frivillighedsområde, hvor der er færrest frivillige, mens fx idrætten sammen med kulturen (kunst- og kulturarvsbaserede aktiviteter, amatørkulturen) hobbyforeninger og folkeoplysningen udgør langt den største procentdel, nemlig 57 %. Europæisk frivillighedsår 2011 I det europæiske frivillighedsår 2011 lærte de fleste organisationer imidlertid hurtigt, at man for at få opmærksomhed - politisk, tilskudsmæssigt m.v. - var nødt til at omtale sit område som bestående af frivillige og ikke foreninger. Her havde det sociale område altså et forspring, og det var da også Socialministeriet, der blev udpeget som tovholder for den danske del af året, og som dermed også stod for uddeling af midler til projektansøgninger, hvoraf langt de fleste gik til netop det sociale område. Charter for samspil mellem Frivilligdanmark/Foreningsdanmark og det offentlige I forbindelse med den igangværende revitalisering af Charter for samspil mellem Frivilligdanmark/Foreningsdanmark og det offentlige var det igen det sociale område, der tog førertrøjen på. Her var det Frivilligrådet, som er et politikudviklende organ, der rådgiver regeringen og Folketinget om den frivillige sektors rolle og indsats i forhold til sociale udfordringer, der stod i spidsen for spørgeskemaundersøgelser til alle foreningsområder og organisering af den 2-dages camp, der afholdtes i forbindelse med udfærdigelsen af chartret. Ti ud af de 19 landsorganisationer (dvs. mere end 50 %) kom fra sociale og sygdomsbekæmpende foreninger. Kulturforeninger, fritids- og hobbyforeninger, idrætsforeninger og folkeoplysningen var til sammenligning kun repræsenteret med 5 (ca. 25 %). Heldigvis viste det sig, at de 19 organisationer i deres grundholdning til civilsamfundet ikke divergerede voldsomt, hvorimod de deltagende repræsentanter fra kommunerne for en dels vedkommende var interesseret i at udfærdige chartret med formuleringer, der tydeligvis var rettet mod det sociale område. Frivilligcentre Lokalt mærker man også den store fokusering på det frivillige sociale område. I de seneste år er oprettelse af såkaldte frivilligcentre eskaleret, og der findes nu frivilligcentre i mere end halvdelen af landets kommuner. Desuden er der i forbindelse med satspuljeforliget for 2009 afsat midler til permanent støtte til eksisterende frivilligcentre (grundfinansiering) samt støtte til etablering af nye frivilligcentre. Efter planen skal der åbnes 4-5 nye frivilligcentre hvert andet år fra I etableringsfasen yder staten kr. i det første år mod krav om kr. i kommunal medfinansiering. Det andet år yder staten kr. imod krav om kommunal medfinansiering på kr. Og fra 2013 bidrager staten med mindst kr. til allerede etablerede frivilligcentre mod at kommunen bidrager med mindst det samme beløb. Frivilligcentrene er således en stor gevinst for de frivillige på det sociale område, der nu lokalt har et fysisk sted, hvor de kan afholde uddannelsesaktiviteter, seminarer og konferencer. Hvor de kan få hjælp til oprettelse af nye foreninger og til udarbejdelse af pjecer og hjemmesider samt få udgivet en social vejviser (liste over kommunens frivillige sociale foreninger). Og hvor de kan mødes, erfaringsudveksle og danne netværk. Et solidt udgangspunkt Det er foreningsservice, som også en del af de kulturelle samråd kender til, og som nogle kan tilbyde deres medlemsforeninger, men som andre stadig arbejder på at kunne tilbyde. Tilbuddene finder ofte sted i samarbejde med det lokale forts. side 4 3

37 Forskellighed i frivilligheden... forts. fra side 3 kulturhus eller biblioteket, men indholdet er naturligvis et andet, da det drejer sig om kultur. Her er det de lokale kulturelle samråd, der er eksperterne. Også andre områder har organiseret sig i faggrupper som fx idrætten og folkeoplysningen, og der er ingen tvivl om, at man med et solidt ståsted i eget område har det bedste udgangspunkt for at indlede samarbejder på tværs af (fag)interesser. Imidlertid har både lokale idrætsforeninger og flere kulturelle samråd på det seneste oplevet, at frivilligcentrene er begyndt at udbyde kurser og seminarer, arrangere frivillighedsdage samt rekruttere medlemmer inden for både idræt, kultur og andre foreningsområder. Dermed oplever de, at frivilligcentrene ødelægger det foreningsliv og det samarbejde, der er bygget op inden for hvert enkelt område, og på sigt måske også samarbejdet mellem kommunens frivillige, hvis der ikke bliver gjort noget ved det. Fakta 57 pct. af alle foreninger er kulturforeninger, fritidsog hobbyforeninger, idrætsforeninger og (fritids) undervisningsforeninger. 12 pct. er arbejdsrelaterede foreninger (brancheforeninger, professionsforeninger, fagforeninger mv.). 11 pct. er idébaserede foreninger, som man også kan kalde budskabsforeninger, der arbejder for bestemte holdninger, værdier, ideologier eller sager. 11 pct. er foreninger for bolig og lokalsamfund. 9 pct. er de sociale og sygdomsbekæmpende foreninger. Kilde: Frivillighed og nonprofit i Danmark omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse. Thomas P. Boje og Bjarne Ibsen, Socialforskningsinstituttet, Krav til centrene Frivilligcentrene har - med den forholdsvis store støtte, de modtager fra både stat og kommune samt med en eller flere ansatte til at betjene medlemmerne - en økonomisk mulighed for at medlemsservicere hele kommunens foreningsliv. Desuden har flere kommuner forlangt, at hvis man skal medfinansiere den statslige støtte til det lokale frivilligcenter, skal det repræsentere alle kommunens foreninger. Derved har kommunerne en mulighed for senere at kunne lukke ned for støtten til andre områder, der ikke har en 50 % statslig medfinansiering, og dermed ikke er så økonomisk attraktive. Dette er naturligvis noget, det frivillige kulturelle område, der er et område uden egen lovgivning, frygter. Om Social- og Integrationsministeriet kender til den beskrevne praksis i kommunerne, vides ikke. I Ministeriets Vejledning om udarbejdelse af projektbeskrivelse til etableringsfase for nye frivilligcentre står der godt nok, at Landets ca. 45 frivilligcentre arbejder for det frivillige sociale arbejde lokalt. Men der står også: Frivilligcentrene er et lokalt samlingssted for det frivillige arbejde. De arbejder for netværk mellem de lokale foreninger og for at medvirke til nytænkning og udvikling af nye muligheder på det frivillige sociale område. Desuden stilles der fra Ministeriet krav om, at centret, for at blive optaget i grundfinansieringsmodellen, skal opfylde fem kriterier, herunder bl.a.: Dokumentation af én årlig aktivitet, der omfatter skabelse af netværk mellem foreninger. Minimum 20 medlemsforeninger. Desuden nævnes som et særligt udviklingsorienteret fokus, at centret skal: bringe foreninger inden for forskellige områder i samspil med hinanden, fx foreninger indenfor børn og unge sammen med ældre, eller etniske foreninger sammen med kulturelle foreninger. Disse krav kan have ansporet nogle frivilligcentre til at gå på strandhugst i hele foreningslivet. Dialog Kulturelle Samråd i Danmark tog i marts i år initiativ til en dialog mellem områderne ved at invitere frivilligcentrenes landsorganisation, FriSe, samt repræsentanter fra frivilligcentrene og fra de kulturelle samråd til et møde. Der blev på mødet udvekslet erfaringer, tanker og ideer, men ikke 4

38 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige Chartret for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige beskriver de grundlæggende værdier og rammer for samspillet. Det er udarbejdet af repræsentanter for de to sektorer i fællesskab tilbage i Man er nu i gang med at forny chartret og føre det up-to-date. Revitaliseringen er opdelt i tre faser: 1. En brainstormingsfase, der bl.a. omfatter en folkehøring, der er åben for besvarelse af alle, og en målrettet survey til ca. 500 frivillige organisationer, samt surveys til kommuner og regioner (Februar - april 2013). 2. En udviklingsfase, hvor en række ministre, frivillige organisationer og kommunale repræsentanter inviteres til en camp, hvor det nye charter formuleres på baggrund af bl.a. input fra brainstormingsfasen (Forsommeren 2013). 3. En implementeringsfase med 3-5 regionale møder, hvor chartret er afsæt for en lokal dialog (Efteråret 2013). taget initiativ til en egentlig løsning. Det kom dog frem, at Social- og Integrationsministeriet også er begyndt at reagere på den gældende praksis i visse kommuner, da man herfra ikke ønsker at støtte det lokale idræts- og kulturliv, der hører hjemme under et andet ministerium. Kulturminister Marianne Jelved har ved en senere henvendelse givet udtryk for, at hun godt vil se på problemet og bl.a. tale med Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup om det. Vi ønsker alle en løsning, hvor der er respekt for forskelligheden, så vi kan samarbejde som ligeværdige partnere. For som der står i udkastet til det nye charter: Forskellighed i frivilligheden er en styrke. Det gælder forskelligheder i identiteter, værdier, aktiviteter, medlemmer, brugere, strukturer osv.. Frivilligrådet har fået til opgave at bistå styregruppen for charterprocessen (bestående af Social- og Integrationsministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Økonomi- og Indenrigsministeriet) i planlægningen og gennemførelsen af processen omkring revitaliseringen af chartret. Chartret forventes godkendt af Folketinget inden sommer. 5

39 Borgerinddragelse i sin ypperste form I forbindelse med vedtagelsen af den nye Folkeoplysningslov pr. 1. januar 1991, blev det hidtidige Fritidsnævn i den gamle Frederikssund Kommune nedlagt, og i stedet blev der oprettet et Folkeoplysningsudvalg. I udvalget var der også plads til repræsentation fra de kulturelle og hobbybetonede foreninger, og man stiftede derfor den 25. marts 1992 en paraply over disse - Kulturel Fællesforening i Frederikssund (KUF). KUFs formål var at blive samlingssted for alle kulturelle foreninger og grupper i Frederikssund Kommune, at være foreningernes talerør over for kommunen og at søge at påvirke kulturpolitikken til gavn for kulturlivet i kommunen. Aktiviteter De første år deltog man i gennemførelsen af kulturnætter, stod for udendørs musikoptræden om sommeren, medvirkede ved oprettelsen af et kulturhus i det Verner Bylov Larsen Bestyrelsesmedlem i Kulturrådet Frederikssund tidligere elværk mv. Endvidere drev man verner.bylov.larsen@gmail.com et foreningsværksted, hvor medlemsforeningerne kunne få hjælp til administrative gøremål, låne PC, printer, telefon, telefax, gratis webhotel etc. Man var - og er - også behjælpelig i klagesager og med ansøgninger om tilskud, lejlighedstilladelser osv. En del af disse aktiviteter er imidlertid bortfaldet efterhånden som medlemsforeningerne teknologisk set er blevet mere selvhjulpne. Kulturrådet blev tidligt medlem af Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark (KSD) og daværende Frederiksborg Amts Kulturelle Samråd (FAKS), hvilket gav en plads i Udvalget for Almen Kultur i Frederiksborg Amt. Kommunalreformen Ved kommunalreformen i 2007 blev Frederikssund, Jægerspris, Skibby og Slangerup Kommuner lagt sammen. Den nye kommune fik navnet Frederikssund. Der havde hidtil kun været et kulturelt samråd i den gamle Frederikssund Kommune. Man besluttede i KUF at oprette et kulturråd for alle kulturelle foreninger og grupper i den nye Frederikssund Kommune, derfor blev Kulturel Fællesforening i Frederikssund nedlagt, og der blev indbudt til et stiftende repræsentantskabsmøde i Kulturrådet i Frederikssund den 23. maj Man sørgede vedtægtsmæssigt for, at alle de tidligere fire kommuner blev repræsenteret i kulturrådets bestyrelse. Bestyrelsen består nu af 7 medlemmer og 2 suppleanter. Alle er aktive i arbejdet, og bestyrelsesmøderne holdes på skift i de 4 byområder. Medlemskredsen Foreninger og grupper i Frederikssund Kommune, hvis hovedsigte er kulturelt, kan blive medlemmer af Kulturrådet, hvorimod foreninger, der kan optages i fællesorganisationer på sportsog spejderområdet samt politiske organisationer, ikke kan blive medlemmer. Det første år foreningen eksisterede blev 31 foreninger optaget. Der var og er tale om en meget broget medlemskreds: Sangkor, foreningsdrevne biografer, amatørteatre, historiske foreninger, kunstnersammenslutninger, folkedanserforeninger, hobbyforeninger, viseklubber, indvandrerklubber, kulturhuse og det lokale folkeuniversitet - for blot at nævne nogle. Kulturrådet fik en startkapital fra Frederikssund Kommune på kr., som blev anvendt til et kulturtræf, men i øvrigt finansierer vi vores 6

40 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD virksomhed på grundlag af medlemsforeningernes kontingentbetaling. Kontingentet udgør 200 kr. årligt. KUF giver derimod ikke økonomisk støtte til medlemsforeningernes aktiviteter det sker gennem kommunens kultur- og fritidsudvalg og/eller folkeoplysningsudvalget. Kulturrådet har konsolideret sig med ca. 65 medlemmer ud af de ca. 120 potentielt mulige medlemmer. Tiden efter kommunalreformen Kulturrådets aktiviteter er blevet mere politisk orienterede, end de var før kommunalreformen. Af praktisk orienterede aktiviteter må dog fremhæves udbydelsen af kurser for medlemsforeningerne i samarbejde med Landsforeningen og senest med Arbejdernes Landsbank. KUF står også for udgivelsen af en kulturkalender i samarbejde med Lokalavisen i Frederikssund og med betydelig støtte fra Frederikssund Kommune. Kalenderen redigeres på skift af bestyrelsesmedlemmerne, og vi har hver måned en dobbeltside til rådighed i avisen. Kulturrådet repræsenterer fortsat kommunens kulturelle foreninger i folkeoplysningsudvalget, hvor man senest har medvirket aktivt ved udformningen af kommunens folkeoplysningspolitik. Endvidere deltager vi i periodiske dialogmøder med kommunens Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalg samt med Grønt Forum og Sundhedsdialogforum. Kulturrådet har derudover indgået en samarbejdsaftale med Frederikssund Kommune, der bl.a. sikrer høringsret i alle spørgsmål af kulturpolitisk interesse, herunder høringsret om kommunens budget og om konkrete, kulturelt betingede enkeltansøgninger på over kr. I 2012 var Frederikssund værtskommune for Kulturelle Samråd i Danmarks årlige kulturkonference, som fandt sted den september. Også her har Kulturrådet fået støtte fra Frederikssund Kommune. KUFs formål har ikke ændret sig siden oprettelsen: At være samlingssted for alle kulturelle foreninger og grupper i Frederikssund Kommune, at være foreningernes talerør over for kommunen og at søge at påvirke kulturpolitikken til gavn for kulturlivet i kommunen. Det kan vel kaldes borgerinddragelse i sin ypperste form? 7

41 Portræt af Kulturelt Samråd i Svendborg Kulturelt Samråd i Svendborg er meget aktiv i byens udvikling og deltager aktivt i debatten om de kulturelle tiltag, der skal være med til at forme byens fremtid. Peter Michaelsen formand for Kulturelt Samråd i Svendborg petermic@svendborgmail.dk Kulturelt Samråd i Svendborg har eksisteret i 11 år og har været kendetegnet ved at være en fri organisation, uafhængig af politiske, økonomiske, private, institutionelle eller organisatoriske interesser. Vi har dog en samarbejdsaftale med kommunen, som stiller sekretariatsbistand til rådighed, og som desuden bevilger et årligt tilskud på kr. Pengene bruger vi på at udgive Kulturkalenderen, som udkommer hver den første i måneden, og som præsenterer næsten alt, hvad der sker af kulturarrangementer i kommunen. Det er gratis at få sit arrangement i kalenderen, og den omdeles til biblioteker, spillesteder, forretninger m.v. og finansieres ved hjælp af annoncer. På vores nye hjemmeside kan man selv taste sit arrangement ind. Vi har for nylig - på grund af huslejens størrelse måtte opsige vores lejeaftale med spillestedet Harders, hvor vi holdt vores møder og arrangementer. I stedet bruger vi nu biblioteket. Aktuelle emner under debat Vores aktiviteter har igennem mange år bestået af at arrangere cafeaftener, hvor vi har sat aktuelle og vigtige emner for Svendborg under debat, f.eks. Cittaslowoptagelsen1, Frederiksøen2, havneplanerne, kulturpolitikken i Svendborg, etablertingen af et egnsteater, Baggårdteatret, et stadsensemble samt kulturelle topmøder, hvor vi forsøger at samle kræfterne i Svendborg. Aktuelt deltager vi i møderne for Kulturstrategiplan Svendborg 2030, med kick-off-møder, fokusmøder samt borgermøder. Her skal planen vedtages i slutningen af august Vi har repræsentanter i Borgerforeningen, Kulturhus Svendborg, Billedkunstrådet og Musikrådet. Vores fokusområder vil det næste år være at inddrage og samle hele Svendborg - omegnskommunerne, indvandrerne og de unge - i arbejdet. 8

42 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD Frederiksøen Selve øen ejes af Svendborg Kommune, bygningerne af Udsyn A/S. Øen skulle gerne ende med at blive et sted for alle svendborgensere og gæster udefra. Øen midt i havnen rummer enorme muligheder for at skabe et levende, spændende miljø med kultur, underholdning, restauranter, caféer og små virksomheder. Formål Samrådet har til formål at fremme, koordinere og informere om kulturelle aktiviteter i Svendborg Kommune. Samtidig arbejder Samrådet for en øget kommunikation mellem kunstnere, formidlere, publikum og politikere. Samrådet har bl.a. som opgave: At fungere som sparringspartner for tilsluttede medlemmer af samrådet og kulturudvalget i Svendborg Kommune. Cittaslow er et international netværk af mindre byer, der arbejder for at forbedre livskvaliteten for deres indbyggere. I Cittaslow fokuserer man på bæredygtig udvikling, kvalitet frem for kvantitet og på at skynde sig langsomt for at give plads til det gode liv. Optagelse i Cittaslow sker på baggrund af 52 kriterier fordelt på de seks kategorier: Infrastruktur og byplanlægning, bykvalitet og teknologiske faciliteter, lokale produkter, gæstfrihed, information og engagement i Cittaslow. Svendborg Kommune blev optaget som medlem af Cittaslownetværket i 2008 At yde sekretariatsbistand og rådgivning inden for nærmere fastsatte rammer. At forestå kulturudveksling, f.eks. i samarbejdet med venskabsbyer. At virke for tilvejebringelse af lokaler, der er egnede til at danne ramme om kulturelle aktiviteter. At inspirere til kulturelle begivenheder i Svendborg Kommune. At danne rammen om en løbende debat, der skal tjene til at inspiration og samarbejde. At fungere som informations- og kontaktorgan for Samrådets medlemmer, andre kulturelle organisationer, kommunale og statslige myndigheder, pressen samt for interesserede privatpersoner. Desuden kan Samrådet tage initiativ til tværgående arrangementer indenfor områder, hvor ingen andre foreninger varetager interessen, ligesom Samrådet kan virke for at skabe optimale vilkår for alle udøvende og formidlende medlemmer. Samarbejdet mellem Samrådet og kulturudvalget i Svendborg Kommune sker i henhold til en samarbejdsaftale, der godkendes af begge parter. Uddrag af samarbejdsaftale med Svendborg Kommune Opgaver: Kulturelt samråd er kulturudvalgets dialogpartner i udformningen af Svendborg Kommunes kulturpolitik. Kulturelt samråd skal som sådan orienteres om alle forslag og større kommunale initiativer, der vedrører kulturområdet. Ved kulturudvalgets behandling af kulturpolitiske spørgsmål tilstræbes et høringssvar fra kulturelt samråd at være vedlagt sagen. Kulturelt Samråd kan udtale kritik, fremkomme med forslag og henstilling om ændringer vedrørende sager inden for kulturområdet. Til brug for kommunens budgetlægning kan kulturelt samråd afgive indstilling til kulturudvalget vedrørende de økonomiske rammer for kulturområdet det følgende år. 9

43 Sådan gør vi kulturen synlig på Fanø Kulturelt Samråd på Fanø får meget ud af sine beskedne midler, fordi man er god til at inddrage mange forskellige mennesker i formidlingen af kulturen på øen. Annelise Houmann formand for Kulturelt Samråd på Fanø anneliseogjorgen@fanonet.dk Kulturelt Samråd på Fanø har gjort det til en af sine vigtigste opgaver at synliggøre øens rige kulturliv i det offentlige rum. For to år siden installerede vi for første gang en overdimensioneret billedramme på havnearealet og sendte en opfordring til alle om at indtage scenen. Dette projekt blev modtaget meget positivt både af turister og de lokale. Billedrammen er blevet fotograferet med mange vidt forskellige personer - lige fra et yogahold til 32 børn og unge, der gav koncert ved Fanø Venskabsbyforenings internationale træf på øen. En af de kommende opgaver for Kulturelt Samråd er at lade Billedskolens elever udsmykke Fanø Biografs toiletter med inspiration fra kunstnere som bl.a. Gaudi og Hundertwasser. En ny måde at lave netværksmøder på Kulturelt Samråd uddeler også midler og støtter således mange forskellige aktiviteter. Ofte er det små midler, der gør det muligt for den pågældende forening eller gruppe at gennemføre deres idé. Der har været et ønske om, at ansøgerne kunne høre om hinandens arrangementer og bruge hinanden i en slags netværk. Derfor havde vi i efteråret 2012 et netværksmøde, hvor samrådet havde inviteret på kulturelle pandekager i det lokale pandekagehus. Mødet blev en succes, fordi så godt som alle, der havde fået tilskud, underskudsgaranti eller afslag, kom til mødet. Kulturelt Samråd er også involveret i Spil Dansk Dagen hvert år sammen med Fanø Kommune, spillestedet Realen, Nordby Skole, Fanø Bibliotek og Kulturskolen. Det har hvert år været en stor succes, hvor både de alleryngste og de ældste har været aktive og nydt samværet og sangene. Strikkegrafitti på havnen Kulturelt Samråd er initiativtager til et nyt samarbejdsprojekt mellem Fanø Plejehjem, Mission Afrika Genbrug og med Grønt lys fra Fanø kommune. Projektet er udstilling af strikkegrafitti på havnen, man kan kalde det en slags blød 10

44 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD En uge i et samråd havnekunst. Det er ligeledes et samarbejde med Christel Seyfarths Strikkefestival, der foregik i september 2012 på Fanø, og hvortil der sidste gang kom over kvinder. Projektet går ud på at få en masse kvinder til at strikke f.eks. sjove striber, søde pufs, fine kugler osv. som tilsammen bl.a. skal omkranse færgens grønne venteskur, pullerterne på havnefronten, hundestatuen på midten af pladsen og meget mere. TV-Fanø har optaget en udsendelse om strikkegrafittien, og der har været en pressemeddelelse i Fanø Ugeblad, så vi har brugt medierne til at blive endnu mere synlige. Strikkegrafittien kan beses fra 1. august og til 1. oktober Godt samarbejde med kommunen Vi havde igen i år et godt dialogmøde med Børne- og Kulturudvalget, hvor vi fik gennemdrøftet nedskæringen af vores budget fra kr. til kr. Hvis Kulturelt Samråd skulle mangle penge, kan større arrangementer dog gennemføres i samarbejde med Fanø Kommune som økonomisk medarrangør. Børne- og kulturudvalget ønskede, at Kulturelt Samråd organisatorisk er med i den forfatterskole, som i et par år i samarbejde med Brønderslev Kommune har været hjemmehørende her på øen. Denne forankring har ingen ressourcemæssige konsekvenser for Kulturelt Samråds økonomi. Kulturelt Samråd har i års jubilæum. Det fandt vi ud af i en artikel i Fanø Ugeblad fra december 1983, hvoraf det fremgik, at man startede Kulturelt Samråd som et arbejdsudvalg under Børne- og Kulturudvalget. Ud fra artiklen kan der laves et lille regnestykke på Fanø Kommunes tilskud til kulturen gennem de 30 år. I 1984-budgettet havde kulturudvalget afsat kr. til Kulturelt Samråd. I 2013-priser vil det svare til ca ,00 kr. om året. Ret tankevækkende, nu hvor vi er blevet skåret ned til ,00 kr. til det frivillige kulturliv! Ole Skovgaard Petersen, formand for Kulturelt Samråd i Thisted formand@thy-kultur.dk Det lokale Kulturelt Samråd i Thisted er meget aktivt. Se blot her, hvad der sker en uge i maj: Lørdag den 25. maj var der åbning af udstillingen Grænseoverskridende Kunst i Svankjær Skulpturhave. 80 kunstnere fra hele verden udstiller, og hele landsbyen Svankjær er inddraget til Svankjær Skulpturlandsby. En ildsjæl har i en afsides liggende landsby i Thy i løbet af få år skabt en unik perle, der besøges af rigtig mange gæster såvel lokale som fra hele landet og naturligvis også mange af vore udenlandske turister. Søndag den 26. maj havde kunstforeningen Det ny Kastet fernisering på en udstilling på Det gamle Rådhus i Thisted, tegnet af Bindesbøl, med maleren Mette Møller Bovin, guldsmeden Maja Bovin (mor og datter) og keramikeren Bente Brosböl Hansen. Sidstnævnte bor i Sverige og er 17 gange blevet verdensmester i drejning! Kulturelt Samråd på Fanø er et slags underudvalg nedsat af Fanø Kommune. Vi er en bestyrelse med 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. På vores bestyrelsesmøder er alle 9 personer med. Vores formål over for Fanøs kulturelle miljø er at være støttende, koordinerende, rådgivende og initiativtager. Større arrangementer kan gennemføres i samarbejde med Fanø Kommune som økonomisk medarrangør. Vi får hvert år bevilget et fast beløb til kulturelle aktiviteter både nye og etablerede. Fanø Kommune er Danmarks næstmindste kommune med indbyggere. En tredjedel af øens beboere er over 60 år. Lørdag d. 1. juni blev Thisted Kommunes Kulturpris, som er blevet til på foranledning af Kulturelt Samråd, blev uddelt for anden gang. Tre af fem dommere i udvælgelseskomiteen udgøres af medlemmer fra samrådet. Dette års prismodtager blev Jacob Oschlag, tidligere konsulent i DATS, landsforeningen for dramatisk virksomhed, og siden 1999 bosat i Thy, hvor han lokalt har været særdeles aktiv inden for musikog teaterlivet. 11

45 Naboer men åh så forskellige De store forskelle i graden af kommunal kulturstøtte er til at få øje på, når man begiver sig ud i det danske landskab. Men ikke at prioritere kulturen i de frivillige kulturelle foreninger er en stor fejl, for selv i krisetider, eller måske netop i krisetider, burde de kulturelle incitamenter i lokalsamfundet støttes. Først og fremmest fordi de er med til at danne mennesker, men også fordi de er grobunden for fællesskaber, der kan række langt - selv ud over kommunale grænser. Kulturen er noget, man har, men den er ikke en konstant form, og den er konstant til forhandling. Kulturen er identitetsdannede, og spørgsmål som hvem er jeg? og hvem er vi? besvares og dannes i kontakten med kulturen - hvad enten det handler om at hjælpe det lokale amatørteater med at sy kostumer, eller om man er frivillig på det lokale arkiv. Merethe Ida Sørensen stud. mag. og frivillig kommunikationsmedarbejder i Kulturelle Samråd i Danmark ms@kulturellesamraad.dk Det er kun ca. halvdelen af landets kommuner, der har et kulturelt samråd. Et kulturelt samråd er et bindeled mellem myndighederne og samrådets medlemmer. Det ideelle samråd rådgiver, informere og inspirerer dets medlemmer, og kan også stå for egne arrangementer og uddeler midler efter armslængdeprincippet. Kulturnetværket i Lyngby-Taarbæk Men i nogle af de godt 50 kommuner, der har et kulturelt samråd, er det ikke altid, at samrådet fungerer efter hensigten. Dette viste sig at være tilfældet, da vi besøgte Kulturnetværket i Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København. Samarbejdet mellem kommunens politikere og Kulturnetværket var mere eller mindre ikke-eksisterende, og formanden, Jytte Kløve, var tydeligt frustreret og følte sig magtesløs. Jeg syntes, jeg råber og gør ved, men der sker ikke så meget, og jeg har i dag skrevet til borgmesteren og hørt, om han ikke vil give en kop kaffe. Over en kop kaffe ville det nemlig være muligt for Jytte Kløve at få talt om de mange projekter, der ligger samrådet på sinde. Jytte Kløve nævner under interviewet et igangværende kommunalt projekt om dannelsen af en venskabskontrakt mellem den grønlandske kommune, Sermersooq, og Lyngby-Taarbæk. Men efter flere møder med borgmesteren i Sermersooq og kommunens repræsentanter valgte Jytte Kløve selv at rejse til Grønland for at udvikle ideerne om samarbejdet. Jytte Kløves virketrang lader dog ikke til at gøre indtryk på Lyngby-Taarbæk Kommune. For det første var det en rejse, hun selv måtte betale, hvilket på sin vis afspejler, hvor lidt kommunen står bag Kulturnetværket. Dertil kommer, at på det tidspunkt, hvor interviewet fandt sted, lod hele projektet til at være ved at falde til jorden. Jeg ved godt hvad jeg kan lave, siger Jytte Kløve. Jeg har mange ideer, men jeg kan bare råbe og komme med forslag, men jeg kan ikke føre dem til dørs. Hvor meget mere kan jeg gøre? Jeg er jo bare en igangsætter. Kulturen i Gladsaxe Hvor gode intentioner forslår som en skrædder i helvede hos Kulturnetværket i Lyngby- Taarbæk Kommune, ser det markant anderledes ud hos nabokommunen Gladsaxe. Hos dennes kulturelle samråd, Kulturen, får man som oftest de penge, man beder om, og her er tale om et regulært samarbejde. Under interviewet sidder vi i et reelt mødelokale, som kommunen har stillet til rådighed i kulturhuset. Tilmed har både formand, Jørn Lauge Pedersen og kasserer, Edel Trolle fået tildelt et kontor. Samtalen med Jytte Kløve foregik i hendes værksted, da hun tillige er selvstændig guldsmed og kunster, og bestyrelsesmøder bliver afholdt i hendes eget hjem for egen regning. Det eneste årlige beløb som Lyngby-Taarbæk Kommune giver, går til driften af Kulturnetværkets hjemmeside. Gladsaxe Kommune, derimod, giver midler til, at Kulturen kan udgive et magasin og holde kurser for deres medlemmer samt til administrationsomkostninger. Alt i alt løber det op i et sekscifret beløb. Det kan således konstateres, at Kulturen i Gladsaxe har et succesfuldt samarbejde med kommunen, men Jørn Lauge Pedersen gør klart, at det hjælper at være om sig: Vi prøver meget overfor kommunen at være synlige, og give vores meninger til kende. Hvert år indgiver vi et ønske via budgetudtalelsen om, hvad vi godt vil have i Kulturen i Gladsaxe fra kommunens side. For selvom det i forhold til Kulturnetværkets situation i Lyngby-Taarbæk ligner et drømmescenarie, er der plads til forbedring. Forbedring i forbindelse med fornyelse af samrådet - både i forhold til medier og til bestyrelsesmedlemmer. Sidstnævnte handler især om, at Jørn Lauge Pedersen og Edel Trolle næsten føler, at de er de eneste drivende kræfter i Kulturen. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har bedt nogle i bestyrelsen om at gå af, så vi 12

46 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD Kulturen i Gladsaxe fejrede den 12.maj års jubilæum naturligvis med musik og taler af bl.a. formand for Kulturen Jørn Lauge Pedersen og kulturudvalgsformand Katrine Skov. kan få nye og mere aktive kræfter ind - vi gider jo ikke være her, bare for at være her. Hvis vi ikke ser, der sker nogle fremskridt i forhold til vores mål og samarbejdet med politikerne, så ville vi jo ikke være her, siger Jørn Lauge Pedersen, og Edel Trolle bryder ind: Man skal være lidt en ildsjæl. Forpligtelser over for medlemmerne og over for kommunen Det er ikke ambitioner, der mangler, og de to er meget bevidste om Kulturens behov for at holde sig up to date med medlemsforeningerne. Vores hovedopgave består i at holde kurser for vores medlemsforeninger, men også at være i aktiv kontakt med dem, siger Edel Trolle. Vi gør meget ud af at anvende edb, og videregive oplysninger om, hvad der sker i de andre foreninger, så hvis stensamlerne har et godt arrangement, så ved alle de andre medlemmer, selv dem der danser, at de kan komme til det arrangement. Kulturen er ikke på Facebook endnu og det er noget, der ærgrer dem begge. Edel Trolle bryder ind: Jeg ville jo gerne have, at vi er på Facebook, at man ligesom får et hurtigere medie. Vi laver nyhedsbreve og sender mails ud om alt muligt men med Facebook kommer en vigtig meddelelse ud her og nu. Den støtte, Kulturen modtager, forpligter; I Kulturen skal vi lægge vores egen forening væk og sige, at vi er mor for alle vores medlemsforeninger det er dem, vi skal lægge vores kræfter i Kulturen for. Og så syntes jeg også, at det forpligter med den sum penge, vi får tildelt til så at sige at drive butik. Det forpligter over for kommunen. For kommunen kan jo til hver en tid gå ind og skære i midlerne til fx magasinet fra, hvilket vi ville være meget kede af, for det er jo vores ansigt udadtil her kan vi få sagt nogle ting uden egentlig at være fornærmende. Det er et talerør, og et vindue udadtil, som også medlemsforeningerne kan berette deres historie i. Ambition og virkelyst er en vital del af arbejdsprocessen, når man skal drive et kulturelt samråd. Der skal konstant bankes på døren til lokalpolitikerne, for de kommer ikke forbi af sig selv. Dette skyldtes måske en grundlæggende uvidenhed om, hvad et kulturelt samråd kan gøre for et lokalområde, selv om hver anden kommune har et sådant? Måske skyldtes det i Lyngby-Taarbæk Kommune, at krisen kradser? De kulturelle samråd i Danmark har en stor opgave i at markere sig på samfundets kulturscene og fortælle omverdenen om, hvilke visioner de har og hvilke projekter, de som frivillige kan igangsætte projekter, som kommunerne ellers ville gå glip af. Men man kommer naturligvis ingen vegne, hvis man taler for døve øren. 13

47 Kulturhuse øhh Det frivillige kulturelle foreningsområde ved godt, hvad det lokale kulturhus er for en størrelse, og hvilken betydning det har i lokalsamfundet. Men når det drejer sig om politisk opmærksomhed, har de store kulturhuse, også kaldet multiarenaer, musikhuse m.v., og som rummer store professionelle events, dog større bevågenhed. Men de lokale kulturhuses landsorganisation, Kulturhusene i Danmark, råber vagt i gevær. Ifølge landsforeningen Kulturhusene i Danmark mangler både forskere, medier og politikere en fælles forståelse af, hvad et kulturhus egentlig er. Og det har konsekvenser for både kulturhusene og kulturpolitikken. Peter Ørting formand for foreningen Kulturhusene i Danmark kulturhusleder@vollsmose.dk Søren Søeborg Ohlsen sekretariatsleder i Kulturhusene i Danmark soren@kulturhusene.dk Efterårets udgivelse af en ny kulturvaneundersøgelse satte gang i debatten om danskernes forhold til kulturen og dets institutioner. Som andre aktører i kulturlivet har kulturhusene naturligvis behov for statistisk viden, men desværre undersøges og omtales kulturhusene ikke som selvstændige, afgrænsede institutioner på linje med eks. v. museer og biblioteker. For Kulturhusene i Danmark (KHiD) er det derfor desværre vanskeligt at relatere de tørre tal direkte til den kulturelle virkelighed, som den opleves blandt de 80 kulturhuse, der udgør foreningens medlemmer. Problemstillingen er ikke ny, for som oftest benyttes betegnelsen kulturhus nemlig i flæng om museer, teatre, biblioteker, spillesteder, ungdomshuse og multiarenaer m.fl. Herved overser man imidlertid de 80 medlemmer af Kulturhusene i Danmark, der ofte fungerer som en kombination af alle disse kulturhuse. For dem bliver det et problem, at hverken forskere, politikere eller pressen deler en klar forståelse af, hvad et kulturhus er. Bredden i brugen af betegnelsen kulturhus skaber uklarhed om, hvad det egentlig er, der tales om, og får derved væsentlig betydning for kulturpolitikken på området. tigt tydeligt, at mange af de kulturhuse, der refereres til i kulturvaneundersøgelsen og diskuteres i medierne, er klassiske formidlende kunst- og kulturinstitutioner. Det gælder eks. v. museerne, koncertsalene, teatrene og de store kongres- og musikhuse. Disse kulturhuses i øvrigt meget vigtige - formidlingsopgave, der ofte diskuteres under temaet kultur i hele landet eller lige adgang til kulturen, er naturligt nok støttet direkte af staten via forskellige lovgivninger. Faciliterende huse Ser man derimod på medlemmerne af KHiD, der består af en farverig skare af kultur-, aktivitets-, medborger-, ungdoms- og kvarterhuse, bliver det tydeligt, at disse huse ikke kun formidler, men i høj grad også faciliterer borgernes egne kunstneriske og kulturelle initiativer og aktiviteter. Denne opgave er meget lokalt orienteret, og mange af kulturhusene i KHiD er også opstået Elværket og Klaverfabrikken eller slet og ret: Huset Da Politiken f.eks. i forsommeren 2012 bragte en artikel under overskriften Kommuner bygger kulturhuse for milliarder, hvoraf det fremgik, at der inden for de seneste 5 år er igangsat byggeri af 54 nye kulturcentre og kulturhuse, overraskede det os ikke, at kun ét af disse kulturhuse havde forbindelse til vores forening. Vi ved nemlig, at over 90 % af vores medlemshuse er blevet til i eksisterende bygninger, hvilket også afspejles i navne som: Tobakken, Godsbanen, Elværket og Klaverfabrikken eller slet og ret: Huset. I vores foreningsarbejde, har vi naturligvis været nødt til at prøve at skelne mellem alle de mange slags kulturhuse i og uden for vores forening. I stedet for at kategorisere kulturhusene på baggrund af kunstarter, økonomi eller lovgivning, tager vi udgangspunkt i, hvordan institutionerne interagerer med borgerne. Derved bliver det hur- 14

48 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD som resultat af et lokalt borgerinitiativ - ofte i samspil med flere af civilsamfundets organisationer. Udover den kulturformidling, der også finder sted i disse kulturhuse, består deres opgave i at involvere borgerne direkte i de kunstneriske og kulturelle aktiviteter og processer. Og det er ikke bare som kunst- og kulturudøvere, men også som arrangører, afviklere, planlæggere og udviklere. Ofte indgår de endda på ledelsesniveau i bestyrelser og brugerråd, og mange aktiviteter bæres i høj grad af frivillige. I modsætning til de mere traditionelle kulturformidlende institutioner modtager disse kulturhuse overhovedet ingen statsstøtte til drift, og der findes ingen lovgivning på området. Disse huse er derfor alle helt og aldeles afhængige af kommunal støtte og lokalpolitisk medvind, hvilket betyder en temmelig omskiftelig og skrøbelig eksistens. Kommunerne er jo særligt i disse år nødt til at prioritere, og når sol og vind skal deles mellem kulturtilbud, daginstitutioner og sociale ydelser, er det ikke svært at gætte, hvordan prioriteringen falder ud. Bibliotek eller kulturhus For os at se, har det diffuse kulturhusbegreb i den forbindelse stor negativ betydning for den kulturpolitiske forståelse af de faciliterende kulturhuses betydning. I den verserende debat om bibliotekernes rolle fremhæves eksempelvis det nybyggede bibliotek på Rentemestervej i Københavns Nordvestkvarter ofte for sine særligt nytænkende kvaliteter. Det interessante i denne sammenhæng er, at mange af disse kvaliteter er knyttet til aktiviteter, der allerede eksisterede i det, der før hed Kulturhuset Bispebjerg Nordvest, inden den nye arkitekttegnede biblioteksbygning kom til. Faktisk valgte man først lokalt navnet Biblioteket efter mange lange overvejelser om navnekombinationer. Årsagen var, at den lokale, og etnisk sammensatte befolkning havde en klar og positiv opfattelse af, hvad et bibliotek er, og kun et mere diffust billede af begrebet kulturhus. Biblioteket på Rentemestervej er - som kulturhus - naturligt nok medlem af vores forening, på samme måde som 23 andre af vores 80 medlemmer, der rent fysisk og/eller administrativt er forbundet med de lokale biblioteker. Samarbejde mellem lokalt forankrede kulturhuse og biblioteker har nemlig eksisteret i mange år. Men på trods af at Biblioteket på Rentemestervej repræsenterer en udvikling, der udspringer af selve kernen i kulturhusenes funktion - kombinationen af det formidlende og det faciliterende - forbliver denne sammenhæng uudtalt i mediernes fremstilling. Mere anerkendelse og opbakning Konsekvensen er samlet set, at politikerne og især landspolitikerne har en udpræget tendens til at overse, at det er i disse inkluderende, faciliterende og favnende ikke-kommercielle mødesteder, at de lokale ildsjæle, borgere af enhver art og en meget stor del af foreningslivet søger hen, når initiativer, aktiviteter og projekter skal realiseres. Via de - i ordets bogstaveligste forstand - folkeoplysende processer i disse kulturhuse bliver det synligt, at netop spændvidden mellem det lokale og det udefrakommende, mellem det upcoming og det etablerede, skaber dynamik og bygger bro mellem bredde og elite, mellem det kendte og det fremmede, mellem civilsamfund og det offentlige. Her er amatørisme og professionalisme ikke hinandens modsætninger, men hinandens nødvendige forudsætninger, og det er ekstremt dynamisk at facilitere de processer, hvori de mødes. Effekten af denne type kulturhuse i lokalsamfundet er generel identitetsskabelse, social sammenhængskraft, løbende vidensdeling og levende dannelses- og demokratiprocesser. Herved deler vores kulturhuse rigtigt mange af de kvaliteter, der bl.a. også findes i breddeidrætten, men desværre uden at opnå tilnærmelsesvis den samme politiske, for slet ikke at sige økonomiske, anerkendelse. Vi ønsker på ingen måde at tilsidesætte eller undervurdere andre kulturinstitutioners kunst- og kulturformidlende betydning. Men vi kunne rigtig godt tænke os, at politikerne - især i Folketinget - ville interessere sig seriøst for de mange særlige kvaliteter, der findes hos vores medlemmer. I en tid hvor der tales så meget om værdien af borgernær byudvikling, ny velfærd, brugerinddragelse og brugerdreven innovation, om sammenhængskraft, inklusion, integration, kulturel diversitet, frivillighed og værdien af et aktivt civilsamfund, samt ikke mindst, om betydningen af kultur i hele landet, ja så undrer vi os over, at vores medlemmer får så lidt anerkendelse og opbakning til at udvikle deres særlige faciliterende kvaliteter. Måske den nye Kulturminister forstår vores undren? 15

49 Charter for samspil... forts. fra forsiden Det drejer sig bl.a. om følgende: 1) At frivilligheden og foreningslivet tager udgangspunkt i den enkeltes projekt, i det frisatte menneske og i selvvalgte fællesskaber, hvor man ikke kun er hovedpersonen i sit eget liv, men tillige formår at fokusere på det (selvvalgte) fælles i konstruktive aktiviteter. I Kulturelle Samråd i Danmark mener vi, Bente Schindel at frivillige kan noget, som det offentlige bs@kulturellesamraad.dk ikke kan. Frivilligheden og foreningslivet, som vi kender det fra den nordiske model, gror fra bunden. Det handler om mennesker, der går sammen, fordi de har en interesse, de vil varetage, det være sig kulturel, social, idrætslig eller anden en interesse, som de vel at mærke selv definerer, og som de derfor føler ejerskab for. Vi mener også, at fællesskabet/foreningen skal være selvforvaltende og fri af offentlig styring. Derfor er det en stor misforståelse, når den tidligere regering troede, at den kunne lave en målsætning for, hvor mange frivillige, der skal være om nogle år, og i hvilken grad, man vil bruge de frivillige, og når kommunerne tror, at de kan rekruttere frivillige, som de rekrutterer andre medarbejdere. Sat på spidsen kan man tilføje, at de frivillige ikke er til salg, for hvis de mister det, der netop har motiveret dem til at blive frivillige, flytter frivilligheden og foreningslivet sig sandsynligvis blot til et nyt område, der således vil blive parallelsamfund til den eksisterende frivillighed. Erfaringer fra udlandet viser, at det kan give bagslag, når stat og kommune forsøger at styre frivilligheden. Det ses bl.a. i to britiske rapporter 2 om konsekvenserne af statens indsats på frivillighedsområdet. De viser, at indblanding fra myndighedernes side kan betyde, at incitamentet til at deltage i frivilligt arbejde er væk, hvis de frivillige føler, at det mere er et offentligt foretagende end et frivilligt. Lars Skov Henriksen, der forsker i frivillige organisationer og frivilligt socialt arbejde på Aalborg Universitet, advarer da også om, at vi i Danmark kan gå hen og få engelske tilstande, hvis det ender med en afskaffelse af armslængdeprincippet 3. Derimod er det vigtigt, at lade de frivillige administrere sig selv i selvvalgte fællesskaber i foreninger, så de kan samarbejde med kommunerne som ligeværdige partnere. Derved kan der i højere grad skabes ejerskab til et projekt, og outputtet herved blive meget større. Der ligger nemlig også ofte en protest i at etablere sig i en forening. Forsamlings- og foreningsfrihed er sammen med ytringsfrihed - ganske enkelt borgernes mulighed for at markere sig i forhold til staten og markedet og at give stemme til interesser og værdier, som man har fælles med andre. Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskommission skal foreningsfrihed forstås som en generel mulighed for borgerne til at slutte sig sammen i foreninger for at opnå forskellige mål uden statens indblanding. En forening er - set i denne sammenhæng - en frivillig sammenslutning af flere personer, der har noget til fælles at danne forening om, et fælles formål. 2) Et revitaliseret charter bør forholde sig til de to begreber frivillige og foreningsliv. Ordet frivillig har siden det europæiske frivillighedsår i 2011 været dominerende og foreningslivet er blevet nedtonet. Chartret bør ligestille de to begreber, da foreningslivet indebærer nogle demokratiske værdier, som ikke ligger i frivillighedsbegrebet. 3) Man bør respektere, at foreningslivet er forskelligt, når det drejer sig om værdier, aktiviteter, medlemmer, brugere, strukturer osv. Når der lovgives og uddeles statslige tilskud fra det offentlige til foreningsområdet, bør det ske ud fra en ligeværdighedsbetragtning. Man har fra statslig, politisk hold gennem mange år undladt at foretage en nyvurdering af tilskudspolitikken, og de samme organisationer har år efter år nærmest pr. automatik fået støtte til deres aktiviteter. Desuden er der lovgivet for nogle områder, men ikke for andre, hvilket gør de lovløse områder mere sårbare. Ser man på fx Tips og lottoloven, er kun nogle ngoområder skrevet ind i loven. En del af disse kan ifølge Folkeoplysningslovens 44 desuden søge midler til konsulenter og medarbejderuddannelse, hvor man støttes ud fra sidste års aktivitetsniveau. Og den er naturligvis højest hos de organisationer, der i forvejen får meget i tilskud. Kulturelle Samråd i Danmark mener, at der ligger historiske årsager bag denne fordeling, der ikke har været til debat gennem de senere år, og derfor ikke er begrundet i en aktuel situation. Også lokalt sker der en diskriminering. Kun 4 kommuner bruger den kan - mulighed, der er i Folkeoplysningsloven til lokalt at støtte deres kulturelle foreninger for voksne, som ikke kan forstå, hvorfor der skal diskrimineres mellem fritidsområderne. Voksne, der går til madlavning, engelsk o. lign. på aftenskolen i deres fritid, kan få støtte til deres aktiviteter, hvorimod voksne, der er aktive/frivillige i foreninger på det kulturelle område, ikke kan. Og det på trods af, at der sker en vigtig læring begge steder, og at begge områder udvikler os som mennesker og til demokrati og fællesskab. 4) Det bør gøres obligatorisk for kommunerne at have et lokalt charter, som skabes i samarbejde med repræsentanter for samtlige lokale aktører. 16

50 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD 5) For at få et godt samspil med det offentlige bør der også være god kontakt til det ministerium, man som landsorganisation er knyttet til. Der er pt. alt for lidt kontakt mellem det kulturelle område og Kulturministeriet. Ministeriet bør invitere til dialogmøde en eller to gange årligt. 6) Chartret bør være dynamisk og bør derfor indeholde en regel om, at det reguleres med passende mellemrum, fx hvert andet år, hvor de involverede ministerier indkalder de relevante nationale partnere. Det er tydeligt, at både det frivillige område, foreningsområdet og det omgivende samfund ændrer sig i hastigt tempo. Derfor kan forholdene mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige kræve nye retningslinjer. 1 Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige beskriver de grundlæggende værdier og rammer for samspillet. Det er udarbejdet af repræsentanter for de to sektorer i fællesskab tilbage i Man er nu i gang med at forny chartret og føre det up-to-date. 2 Undersøgelse foretaget af University of Birmingham og nævnt i en artikel i Information den 5. marts Artikel i Information den 5. marts 2011 Hvis staten blander sig, bakker folket ud. Det revitaliserede Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark bliver godkendt af Folketinget inden udgangen af juni og træder derefter i kraft med det samme. 17

51 Ministeren får det hele De mange nye puljer i tipsaktstykket for 2013 komplicerer Kulturministeriets struktur. Ministeren får større konkret bevillingsansvar end nogensinde før Kilde: Søndag aften Af Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør, Søndag Aften tom@tom.dk Med tre nye puljer på hver 5 mio. kr. og væsentlige forøgelser af 5 andre puljer, hvor alle på nær en enkelt skal bestemmes af kulturministeren selv, sker en hidtil uset centralisering af Kulturministeriets bevillinger. De forskellige puljer er samtidig så løse i beskrivelserne, at alt muligt kan fortolkes ind i formålene. Tag fx den nye pulje En nation af litteraturlæsere. Puljen anvendes til initiativer, der skal styrke befolkningens læsning af litteratur, er det eneste der står. Bliver det til nye muligheder for de betrængte boghandlere? Skal forlag søge om støtte til særlige projekter? Er det rettet mod læring i læsning eller læsning som sådan? Når puljens titel er En nation..., skal det så forstås som, at det udelukkende er støtte til initiativer, der retter sig til befolkningen i masseform - som fx bibliotekerne? Kan lytning (af lydbøger) tolkes som læsning? Man må gå ud fra, at brillebutikker er udenfor ministeriets ressort... Men først og fremmest: hvordan skal en sådan pulje adskilles fra de mange andre litteraturpuljer, som Kunstrådet i dag står for? Der savnes den helt simple begrundelse for, hvorfor ministeren skal have en sådan pulje til egen disposition - i stedet for at blot bevillige den nye Statens Kunstfonds litteraturudvalg 5 mio. kr. ekstra i 4 år. Det havde jo været en dejlig måde at starte det kommende samvirke mellem hidtidige Statens Kunstfond og hidtidige Statens Kunstråd: Værsgo her er 5 mio. kr. at gøre ekstra godt med. Nye karnapper Da forhenværende kulturminister Per Stig Møller i sin tid nedsatte Kunststøtteudvalget, var det ud fra en begrundelse om, at Kulturministeriet med alle dets forgreninger var blevet for vanskeligt at gennemskue. Det skulle forenkles. Derfor skabte man en ny struktur, hvor puljer og udvalg blev lagt sammen. Allerede inden den nye struktur er etableret, begynder man igen at etablere vanskeligt gennemskuelige puljer. Det bliver vanskeligt at forklare forskellen på Kulturministerens pulje Kultur til hele landet og den nye KulturDanmark. Det bliver vanskeligt at forklare, hvorfor man både skal have en børnekulturpulje til særlige indsatser på børnekulturens område, hvor Børnekulturens Netværk indstiller til kulturministeren - og en pulje til Børn og unges møde med kunst og kultur, hvor Børnekulturens Netværk ikke skal indstille til ministeren, men ministeren derimod skal bestemme det hele. Begge puljer har 5 mio. kr. Hvorfor ikke bare slå det hele sammen til en pulje på 10 mio. kr.? Alle de grupper og foreninger, som prøver at orientere sig i kul- turministeriets tilskudsjungle, får altså nogle nye puljer at søge. På et punkt lever man dog op til intentionerne med Kunststøtteudvalget: Det bliver mere enkelt, for ministeren tager stilling til det hele. Mere til ministeren, mindre til andre Kulturministeriets tipsaktstykke for 2012 indeholdt samlede bevillinger på 289 mio. kr., heraf var 89 mio. kr., svarende til 31 %, direkte bemyndigelser til kulturministeren. Kulturministerens tipsaktstykke for 2013 indeholder samlede bevillinger for 308 mio. kr., heraf er 114 mio. kr., svarende til 37 %, direkte bemyndigelser til ministeren. Tipsaktstykket for 2013 giver således ministeren 25 mio. kr. mere - og mindsker bevillinger til andre med i alt 6 mio. kr. I regeringsgrundlaget står: Armslængdeprincippet skal respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring af kunsten. Nu går man modsat vej. Og Riget fattes ikke længere penge Kulturministerens tipsbevilling er udtryk for en særegen mangel på synkronisering i prioriteringen af Statens kulturmidler. Nogle af Søndag Aftens læsere vil huske en ophedet debat om Finansloven for På grund af Rigets almindelige tilstand blev det først foreslået, at Statens Museum for Kunst skulle opkræve entré, siden fik ministeriet tilført 20 mio. kr., og man kunne droppe besparelsen for Statens Museum for Kunst og imødekomme ønsker til bl.a. Fregatten Jylland og Den Gamle By i Aarhus. Et halvt år senere er den snævre økonomi åbenlyst glemt. Nu er der pludseligt plads til nye initiativer for 29 mio. kr. Det giver ingen rationel mening at adskille de to bevillingsprocedurer. Men det har Søndag Aften påpeget i snart 15 år. 18

52 TEMA: LOKAL KULTUR: KULTURELLE SAMRÅD De nye puljer Pulje om børn og unges møde med kunst og kultur - 5 mio. kr KulturDanmark, støtte til projekter og indsatser, der følger op på initiativet KulturDanmark og dermed det kulturelle potentiale i hele landet med særligt fokus på øget synliggørelse af eksisterende kulturtilbud, øget kulturelt engagement som led i styrkelsen af sammenhængskraft i både by- og landområder samt nye muligheder og nye samarbejder blandt relevante aktører - 5 mio. kr. En nation af litteraturlæsere - skal styrke befolkningens læsning af litteratur - 5 mio. kr. årligt i 4 år. Herudover øges: idrætspolitisk pulje fra 3 mio. kr. til 6,3 mio. kr. arkitekturpolitisk pulje fra 2,5 mio. kr. til 5 mio. kr. musikhandlingsplanen fra 30 mio. kr. til 32 mio. kr. pulje til folkeoplysende projekter fra 1,2 mio. kr. til 4 mio. kr. kulturministerens rådighedspulje fra 4,4 mio. kr. til 5,7 mio. kr. Fælles for samtlige disse puljer - undtagen den allerede igangsatte musikhandlingsplan - er, at puljerne fordeles af kulturministeren. Kulturelle Samråd i Danmark får de fleste af sine driftsmidler fra Kulturministeriets tipsaktstykke. I 2013 er støtten kr., hvilket er en stigning på kr. fra sidste år! På 5 år er driftsmidlerne kun steget med nogle få tusinde kroner. Midlerne rækker ikke til meget mere end lønninger, husleje og administration. Kulturelle Samråd i Danmark har sammen med Kulturhusene i Danmark og Amatørernes Kunst og Kultur Samråd gennem flere år forgæves forsøgt at få hævet beløbet til det frivillige kulturelle område. Beløbet besluttes suverænt internt i Kulturministeriet uden indflydelse fra Folketingets Kulturudvalg. 19

53 Ny bog: Kunst i skolen og børnehaven giver stærkere børn En barndom rig på kunst og kultur har stor effekt både på børns udvikling og på samfundsøkonomien. Derfor udgiver Kulturstyrelsen nu en inspirationsbog til lærere og pædagoger, der sætter fokus på, hvordan man kan tænke flere kunst- og kulturaktiviteter ind i skolens og børnehavens hverdag. Kilde: Kulturstyrelsen Monica Madsen journalist De internationale forskere er ikke i tvivl: Der er en lang række fordele ved at give børn mulighed for at beskæftige sig med kunst og kultur i hverdagen. De får flere personlige, faglige og sociale kompetencer og de klarer sig bedre som voksne. Det er baggrunden for, at Kulturstyrelsen nu udgiver den gratis web-bog BØRN KUNST KUL- TUR i en hverdag der du r. Bogen rummer både teoretisk viden og praktiske strategier til, hvordan man som lærer og pædagog kan sætte kunst og kultur på dagsordenen i skolens og dagtilbuddets hverdag. Bogen sætter blandt andet fokus på, hvordan æstetiske aktiviteter også kan styrke børns boglige, sociale, demokratiske og digitale kompetencer. En bred vifte af forskere, kultureksperter, lærere, pædagoger og kunstnere bidrager med teoretisk viden og praktiske erfaringer, og en lang række eksempler på konkrete aktiviteter, links og litteraturhenvisninger giver inspiration til at sætte nye aktiviteter i gang. Kreativitet styrker lysten til at lære De kompetencer, børn lærer gennem æstetiske aktiviteter, er af afgørende betydning for deres udvikling, fordi al anden læring bygger på dem - ikke mindst selve lysten til at lære, forklarer projektleder i afdelingen for Forskning og Innovation, University College Sjælland, Bennyé Düranc Austring, der bidrager med et overblik over den nyeste internationale forskning. Jo tidligere vi investerer i børns læring, desto større økonomisk og socialt afkast for samfundet og den enkelte giver det, viser den fremtrædende amerikanske økonom James Catteralls forskning, pointer han. Lærere og pædagogers vigtige rolle Den nye folkeskolereform vil være en oplagt mulighed for at sikre alle børn i hele landet gode muligheder for at komme i nærkontakt med kunst og kultur hver dag, pointerer kontorchef i Kulturstyrelsen Ole Winther. Lærere og pædagoger spiller en meget vigtig rolle i indsatsen for at sikre, at alle børn over hele landet får adgang til kunst og kultur i deres hverdag uanset hvor de bor, og hvilken social baggrund de har. Derfor vil vi gerne støtte deres indsats og skabe bedre lokale rammer for nye samarbejder mellem skoler, børnehaver og kulturinstitutioner, siger Ole Winther. Inspirationsmøder til efteråret tilmeld dig! Til efteråret inviterer Kulturstyrelsen også alle interesserede lærere, pædagoger, kunstnere, kulturfolk og andre eksperter til fyraftensmøder rundt om i landet. Møderne følger op på bogens pointer og sætter fokus på, hvordan man lokalt og regionalt kan sætte flere aktiviteter i gang, der giver alle børn mulighed for at komme i nærkontakt med kunst og kultur i hverdagen. BØRN KUNST KULTUR i en hverdag der dur udkommer elektronisk kapitel for kapitel frem til oktober. Man kan tilmelde sig på Børnekulturportalen så får man løbende besked, når man kan downloade et nyt kapitel på portalen, og når der til efteråret inviteres til fyraftensmøder. 20

54 Bilag: 2.4. Invitation til Teaterseminar Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87812/13

55 20. august 2013 Kære teaterforeninger, turnéproducenter, kulturhuse, kommuner, styrelser og kulturelle organisationer og andre. Vi ser frem til at kunne byde alle velkommen til TEATERSEMINAR 2013 I ODENSE KONCERTHUS 15. til 17. november 2013 Danmarks Teaterforeninger fortsætter arbejdet med at placere Teaterseminaret som det forum, hvor opkøbere og formidlere af teater og scenekunst samles. På baggrund af evalueringerne fra de sidste fire seminarer har vi igen i år foretaget forskellige ændringer omkring seminaret og tilmeldingsproceduren. De ændringer i organiseringen, som påbegyndtes sidste år i Flensborg opretholdes og suppleres nu ved seminaret i Odense. Derfor udsender vi dette forvarsel omkring ændringerne. Sidste års store succes med de to intimscener bliver således udbygget og forbedret. Informationsniveauet medens seminaret kører hæves væsentligt, så alle vil have nemt ved at orientere sig under den efter-hånden store messe. Igen arbejder vi på at sikre meget mere tid til den vigtige dialog producenter og teaterforeninger imellem. Også i år bliver der oprettet mødesteder, hvor foreningerne i ro og mag kan drøfte de kommende indkøb. Den elektronisk tilmelding og betaling til seminaret er nu udvidet, således at man direkte ved tilmeldingen vælger det hotel man ønsker at bo på. Det betyder, at DT s sekretariat IKKE længere fordeler værelserne på de enkelte hoteller, men at fordelingen sker allerede ved tilmeldingen. Det er således først til mølle-princippet, der gælder for fordelingen af hotelværelser. Vartov, Farvergade 27 G, 3., 1463 København K. Telefon: Fax: Bank: CVR nr post@dk-teaterforeninger.dk Web:

56 DT har sikret sig alle værelserne på de store hoteller i umiddelbar nærhed af seminarstedet. Vi arbejder med to hotelkategorier, idet der for alle værelsers vedkommende er tale om høj kvalitet. Det er derfor alene spørgsmålet om beliggenhed i forhold til seminarstedet, der afgør indplaceringen i kategori. Det er vigtigt, at man snarest muligt efter at vi har åbnet for tilmeldingen, foretager sit valg og afgiver sin bestilling, såfremt man ønsker at sikre sig værelser på et bestemt hotel. Vi disponerer over hotellerne Radisson H.C.Andersen, Grand Hotel, Hotel Windsor, Hotel Ansgar og Hotel Plaza. VI ÅBNER FOR DEN ELEKTRONISKE TILMELDING MANDAG DEN 2. SEPTEMBER 2013 KL. 14,00. SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN 16. SEPTEMBER 2013 KL Betaling vil som sidste år ske i forbindelse med den elektroniske tilmelding, og tilmelding er først bindende og registreret, når betalingen er gennemført og registreret. Tilmeldingen er endeligt bindende den 30. september Vi udsender torsdag den 29. august en mail, som indeholder det link, der skal anvendes ved den elektroniske tilmelding, ligesom den indeholder en oversigt over priser for de forskellige muligheder seminaret tilbyder. Send venligst denne mail videre til den/de person/er, der skal varetage tilmeldingen. Bedste hilsner Lars Salling Vartov, Farvergade 27 G, 3., 1463 København K. Telefon: Fax: Bank: CVR nr post@dk-teaterforeninger.dk Web:

57 Bilag: Vættelys og Heksering..pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83255/13

58 Projektbeskrivelse til ansøgning om tilskud til afholdelse af udgifter til administration og udvikling af et kulturelt tilbud til borgere og turister i Lejre kommune. Denne ansøgning er med henblik på den forberedende fase. Selve eventen bliver planmæssigt afviklet Skt. Hans Vættelys og Heksering Interaktivt teater i Lejre kommune sommeren 2014 Interaktivt teater i sagnlandet med fokus på lokale myter og sagn Det lokalt baserede teater Teaterkilden har indgået samarbejde med teatergrupperne Teater Bæst og Broken Body Perfomance om at skabe en helt ny type udendørs teateroplevelse som fast tilbagevendende sommerbegivenhed for familier, unge og besøgende i Lejre kommune. Vi bruger de lokale historier, myter og folkesagn, der udspringer af den danske folklore og knytter sig til den smukke danske natur en sammenhæng som netop i Lejre er så tydelig. Vi har i 2012 og 2013 lavet prøveforestillinger for publikum i Lejre. Vi har fået positiv respons og kontakt til interesserede samarbejdspartnere i Lejre. På den baggrund er vi parat til at etablere en fast tilbagevendende årlig sommerbegivenhed i Lejre kommune. Forestillingen vil foregå i Sagnlandet. Sagnlandet har mosen, engen og skoven, der alle er vigtige elementer i de myter og sagn, som vi arbejder med. Netop naturen er en vigtig del af konceptet, fordi publikum ikke bare får en teateroplevelse i naturen, men vil opleve at landskab, lyde og lys integreres i forestillingen på en anderledes måde. Teateroplevelsen er tilrettelagt således at tilskuerne vandrer rundt i landskabet og oplever de opholdssteder, hvor de mytiske verdner folder sig ud. Lokale historier og sagn levendegøres og fortolkes med fokus på gamle mytiske væsner som elveren, mosekonen, lygtemanden, trolden og hyldemor. Tilskuerne får blandt andet mulighed for at vælge sin egen hovedperson og bliver herigennem aktiv del af universet. For eksempel bliver de stillet overfor valg, der har en afgørende indflydelse på, hvad de oplever på deres videre vandring. Sådan skaber vi en teateroplevelse for alle Vi har valgt en form hvor forestillingen kører i 6 timer. Hver time lukkes et hold på 20+ ind. * I hverdagenes dagtimer vil vi hovedsageligt henvende os til dagsinstitutioner og de yngste klassetrin i skolerne, familier og tilrejsende med børn. * Eftermiddagene og de tidlige aftentimer vil henvende sig til teenagere og unge mennesker. Herunder folkeskolernes ældste klassetrin, efterskoler, fritidsklubber og gymnasier. * På udvalgte aftener og nætter vil universet udvikle til en forestilling udelukkende henvendt til voksne, da de mytiske væsner for lov at vise sig fra deres dystre sider. Med denne model rammer vi mange og sikrer et bredt tilbud til oplandet og Lejres turister. Det vil i denne forbindelse være nærliggende at indgå i et tæt samarbejde med VisitLejre og kultur- og fritidsforvaltningen i Lejre kommune.

59 Prøveforestillinger gennemført i 2012 og 2013 I 2012 og 2013 gennemførte vi som nævnt to prøvevisninger på vores forestilling i Lejre. Vi ønskede i de to prøvevisninger at undersøge, hvordan en interaktiv teaterfortælling bygget over overnaturlige væsner kunne kobles på en naturvandring gennem en markant del af Lejres natur, der allerede rummer historier fra fortiden. Vi kom frem til, at de overnaturlige væsner og Lejres historiemættede natur komplimenterer hinanden, og at publikums vandring igennem teater- og naturoplevelsen gav dem et nyt syn på naturen og omgivelserne. De interaktive elementer gjorde at publikum følte sig inddraget. Det skærpede deres sanser og gjorde dem mere opmærksomme på lydene i naturen. På den baggrund er vi nået frem til nytænkende og bæredygtigt koncept for natur, kultur og historieformidling med fokus på de tre elementer: interaktivt teater, sagn og natur. Det hele samlet i en sanselig teateroplevelse i Lejres landskab. Med dette koncept bliver publikum ikke passive tilskuere, men aktive medaktører. Kendte steder får nye betydninger og historier bliver levende. Kunstnerisk niveau og frivilligt engagement Det faglige og kunstneriske niveau skal være højt. Derfor ønsker vi et bredt samarbejde, som er båret af professionelle kræfter. Det kræver, at vi som professionelle scenekunstnere er til stede i hele processen fra start til slut og at vi skaber et rum for vidensdeling mellem professionel aktør og frivillig aktør. De bærende roller besættes derfor af professionelle skuespillere, som skaber universet i fællesskab med de frivillige aktører, som kan udvikle sig til egentlige roller eller andre former for deltagelse. Rammer og proces Inddragelse af frivillige bliver derfor en integreret del af forberedelsen af kultureventen, de blive sat i scene på baggrund af en serie af workshopforløb. Disse workshops skal være et uddannelsestilbud til alle foreninger og frivillige aktører, der er interesseret i at medvirke i forestillingen og bruges til at udvikle scener og konceptet som helhed. Indledningsvis har vi planlagt workshopforløb med ungdomsskolen, hvor vi selv vil fungere som vidensformidlere. Udover at starte den kunstneriske proces skal de tjene som erfaringsgrundlag for optimering af de følgende workshops, for at sikre, at forestillingen vi til sidst afleverer i fællesskab er af den højest mulige kvalitet. Vi vil afholde workshops med fokus på forskellige emner: * Tekniske workshops for dem der interesserede i lys, lyd og byggeri. * Teaterworkshops for at højne det faglige kunstneriske niveau.

60 * Kosmetik og kostume workshops for dem, der er interesserede i disse områder eventuelt også. * Produktionsworkshops med fokus på afvikling af selve forestillingen. Til hver af disse workshops vil der være undervisere med erfaring inden for feltet, der skal arbejdes med. Erhverv, kommune og forening. Vi ønsker et bredt samarbejde med erhvervslivet, kommunen og de frivillige foreninger. Herunder rollespilsforeninger, teaterforeninger, ældreforeninger ja alle, der måtte have interesse i at bidrage med til opbygningen af forestillingen og universerne med de kompetencer, som de har med sig. Med dette ønsker vi at skabe en følelse af medejerskab overfor projektet. Vi afholder inspirationsaftener for at invitere de forskellige parter og bidragsydere ind i processen og workshops for lade foreningerne og frivillige kræfter arbejde på tværs af interesser og aldersgrupper. Vi har foreløbigt indgået samarbejde med Ungdomskolen og lagt grundstenen til et samarbejde med Sagnlandet. Vi har tidligere samarbejdet med Søren Moses fra Museet ved Leder af Gl. Lejre og Roskilde Museum og ønsker at fortsætte dette. Desuden har vi kontakt med Lejre Kommune og VisitLejre, mens vi nu er i de indledende øvelser til at kontakte og påbegynde samarbejde med en lang række foreninger og erhverslivet i området. Fremtidens visioner Vores vision er at skabe en tilbagevendende kulturbegivenhed, som inviterer alle lokale kræfter til at være medskabere i et interaktivt udendørs teaterkoncept, der sikres et højt kunstnerisk og fagligt niveau ved hjælp af en styregruppe bestående af professionelle scenekunstnere. Vi vil skabe et kulturtilbud, som normalt ikke er tilgængeligt i disse dele af landet. Vi ønsker med projektet at skabe medejerskab for alle interesserede parter i kommunen og styrke samarbejde mellem kunst, forenings - og erhvervslivet og være facillitatorer for en øget videns- og resursedeling mellem disse parter. Vores ambition er, at konceptet med tiden skal vokse og blive til et samarbejde mellem flere kommuner. Om Teaterkilden. Et nyt professionelt teater i Lejre. Vi laver stedsspecifikke egnsforestillinger. Vi leder publikum på en rejse, der river deres egen umiddelbare opfattelse af det lokale landskab ned og genopbygger en ny og dybere forståelse af, de tråde der bliver trukket fra fortiden til i dag. Vores grundlæggende filosofi er, at alle kan være med til at skabe, og vi ønsker at få engageret så mange lokale kræfter som muligt frivillige som professionelle. Teaterkilden er grundlagt af Marianne Elisabeth Søeborg Skuespiller/konceptudvikler Marianne Elisabeth Søeborg er lokalt baseret kunster. Hun er uddannet skuespiller fra Michael Chekhov studio i Århus. Marianne Elizabeth har erfaring både som skuespiller og instruktør. Marianne Elisabeths arbejde med teatret involverer bl.a. klovn og masker. Marianne Elisabeth

61 har ydermere skrevet børneteater og i en årrække arbejdet som underviser og instruktør på Film+ Teaterskolen Holberg. Projektkoordinator Sille Avlund Nepper, planlægger, industriel designer og arkitekt Teater Bæst Teater Bæst er et lille Københavnskturneteater hvis mål er at afprøve grænserne for teatrets virkemidler og undersøge hvordan vi kan bygge en anden og mere intens overenskomst med publikum end den traditionelle, igennem interaktion og et mix af medier i grænselandet mellem fiktion og virkelighed. Teater Bæst er grundlagt af Eja Due Skuespiller/konceptudvikler Eja Due er uddannet skuespiller fra Film + Teaterskolen Holberg Hun har specialiseret sig inden for Chekhov teknikken MCE(Michael Chekhov Europe) Og har påbegyndt modul bachelor inden for Multimedie Performancekunst/v Auteur uddannelsen på Scenekunstens udviklingscenter(odsherred) Eja arbejder som freelance skuespiller og udøvende scenekunstner. hun har desuden arbejdet med Cantabile 2. Hendes arbejde ligger stort vægt på mødet mellem tilskuer og performer. Scenograf/visuel konceptudvikler Camilla Calundann Rehder arbejder som fast scenograf hos Teater Bæst. Har tidligere lavet scenografi for Studenterrevyen og indtil flere produktioner i København for diverse kompagnier. Camilla har desuden Arbejdet som sceneteknikker, rekvisitør og forestillingsleder på bl.a. produktioner i Glassalen og på Ny Aveny T. Camilla arbejder visuelt med at udfordre vores gængse opfattelse af hvor et scenerum starter og slutter. Hendes visuelle universer er ofte inspireret af sagn, myter og eventyr kontrasteret til virkelighedens råhed. Skuespiller/konceptudvikler: Broken Body Performance v. Erik K. Ebert Erik har i løbet af sin uddannelse på Akademi for Scenekunst i Norge og efterfølgende, arbejdet med performance i alle former. Hovedvægten ligger i det fysiske udtryk. Erik er uddannet i Butoh og balinesisk dans, Erik er en stærk fysisk perfomer med stor interesse i dans og fysisk kultur og nyfortolkning af disse. Erik arbejder både som performer og som instruktør og har erfaring med interaktiv teater gennem kompagniet Signa Broken Body Performance arbejder på tværs af landegrænser og har faste samarbejdspartnere i Norge Fundraiser/administrator Sarah Borger Sarah Borger er BA i arabisk og kommunikation, cand.com, og arbejder bl.a. med interkulturel kommunikation

62 Frivilligkoordinator/projektassistent Sofie Ullerup Konsulenter Historisk konsulent Søren Moses leder af Gammel Lejre museum og Roskilde Museum Historisk konsulent Princie Falk er bachelor i Kunsthistorie med tilvalg i Nærorientalsk Arkæologi og Ægyptologi. Formidlingskonsulent Niels Kudahl. Antropolog v. Københavns Universitet. Tilvalg i etnologi og historie. Siden arbejdet som social netværker og konsulent.

63 Bilag: Synops Vættelys og Heksering..pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83256/13

64 Vætter og Heksering Når du træder ind igennem træerne til Sagnlandet i sommeren 2014, er du måske så heldig at se lyset fra ellepigerne eller se disen over Offermosen. Den er skabt af mosekonen; måske brygger hun noget specielt til dig. Måske så du trolden, der fulgte efter dig, da du ankom. Måske hørte du helhesten vrinske? Ser du lygtemanden og tør du følge ham ind i skovens dunkle verden? Hjælper han dig eller leder han dig på afveje? Tør du se elverkvinden i øjnene og lade hende fortrylle dig? Er lyset forude virkeligt eller er det et syn skabt af vætterne, som inviterer dig ind i deres verden. Huldren lokker, men hvor vil hun lokke dig hen? Og tør du følge og fortabe dig? Disse væsner var en gang for længe siden lige så virkelige som du og os, men er med tiden blevet gemt og glemt. Og nu finder vi dem frem og lader dem leve igen, så du kan opleve dem lige så virkelige som de var engang. Du vælger selv hvilke væsener du ønsker at følge og hvor længe du ønsker at være vildfaren, fortabe og forglemme dig i det underjordiske univers. Kan du høre lydene fra landsbyen? Er det Smedens hammer, der banker og børn, der leger? Eller er det endnu et trick fra Lejres underjordiske beboere? Vil du se efter? Vi skaber en verden sammen, du som publikum er medskaber og som du kan fortabe dig i. De mytiske fortællinger, som gemmer sig i fortiden. Sammen vil vi opleve naturen på en måde, den ikke er oplevet før. Sammen vil vi skærpe og fortrylle vore sanser. Du har muligheden for at involvere dig i genopdagelsen af en fortidig eventyrlig verden i Sagnlandet: En overjordisk verden, hvor tid er irrelevant. Et sted, du som publikum ikke har lyst til at forlade. Vi ses i sommeren 2014!

65 Bilag: Budget Vættelys og Heksering.pdf Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83257/13

66 Bugdetskema for Vættelys og Heksering efterår sommer 2014 INDTÆGTER Ansøgt beløb fra Lejre kommune Ønsket ansøgt beløb Lejre kommune Andre tilskud private fonde mm.* Billetindtægter* Samlede indtægter Udgifter EFTERÅR 2013 Konceptudvikling/manuskriptudkast* administration/fundraising* Afholdelser af infoaftener* I alt søges i 2013 af Lejre Kommune FORÅR 2014 Videreudvikling af koncept/færdiggørelse af manuskript* Administration/Fundraising* Afholdelse af infoaftener* I alt søgesi 2014 af Lejre kommune HONORARLØNINGER KUNSTNERHONORERER

67 3 perfomere a * performere a * Scenograf Kostumier Makeup artist Musiker Lyd/lysdesign HONORARLØNINGER I FORHOLD TIL PRODUKTION OG AFVIKLING Administrator Frivilligkoordinator Forestillingsleder Scenemester Honorarer i alt ANDRE OMKOSTNINGER Leje af lydudstyr* Leje af lys* Generator Tryk og Pr. * Forplejning * Transport Overnatning* Produktionsomkostninger i alt Samlede udgifter

68 Forklaring til budget *1: Vi regner her med at en del af indtægterne bliver i form at donationer af materiel samt lån af udstyr *2: Billetindtægter beregnet på 75 % af fuld publikumskapacitet til billetpriser svarende til 80 kr pr barn/120 kr pr voksen. 50% børn og 50% voksne *3: Konceptudvikling /manuskript : Første udkast til manuskript færdigt og foreløbigt koncept klar til præsentation *4: Administration og fundraising. Herunder kontakt til det lokale Erhvervsliv og foreningsliv *5: Afholdelse af inforaftenener for Erhvervsliv, foreningsliv og andre lokale interesserede *6: videreudvikling af koncept og færdiggørelse af manuskript. Manuskript og koncept færdiggøres og klar til præsentation *7: Administration og fundraising. Herunder kontakt til det lokale Erhvervsliv og foreningsliv *8: Afholdelse af inforaftenener for Erhvervsliv, foreningsliv og andre lokale interesserede *9: Perfomere a Herunder planlægning og afvikling af workshops, forberedelse op til prøveperioden og prøver i samme ( 3 uger). Deruder optræden i selve forestillingsperioden (2 uger) *10: Performere af Herunder forberedelse, prøveperiode og forestillingsperiode *11: Leje af lysudstyr. Muligt at dette kan lånes og denne udgiftspost bliver lavere *12: Leje af lydudstyr muligt at dette kan lånes og denne udgiftspost bliver lavere *13: Tryk og Pr. Herunder tryk af flyers og plakater, anoncer og banner. En del af denne post vil kunne dækkes med et Samarbejde med Visit Lejre *14: Mad og drikke til performere, scenefolk og frivillige i prøveperioden *15: Overnatning for performere og scenefolk i prøve og forestillingsperiode

69

70

71 ræden i selve forestillingsperioden (2 uger)

72 Bilag: 6.1. Vedtægter med kommentarer Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73738/13

73 1 Foreningens navn og hjemsted: Forenings navn er Sæby-Gershøj Svømmebad. Foreningen har hjemsted i Lejre Kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er udleje og drive Sæby-Gershøj Svømmebad. Det er desuden formålet at tilbyde svømmeundervisning for skolebørn i Lejre i Kommune samt give borgerne mulighed for svømmeaktiviteter, i samarbejde med Svømmeforeningen. 3 Optagelse af medlemmer: Man kan optages som medlem af Sæby-Gershøj Svømmebad, ved henvendelse til formanden for Svømmebadet. Der optages privatpersoner, foreninger og institutioner, der kan tilslutte sig foreningens formål. Indmeldelse i foreningen sker skriftligt gennem udfyldelse af en indmeldelsesblanket. Medlemskab gælder for 1 sæson ad gangen. 4 Kontingent: Personer, foreninger og institutioner, der optages som medlem af foreningen Sæby- Gershøj Svømmebad betaler indmeldelses kontingent til Svømmeforeningen hvorefter de betaler medlemspris ved benyttelse af badet. 5 Udmeldelse: Udmeldelse sker ved henvendelse til formanden. 6 Ordinær generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år senest medio marts og indkaldes med mindst 2 ugers varsel ved annoncering i mindst én lokalavis. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen, hvis de er fyldt 18 år. Foreninger/skoler osv. har også kun 1 stemme. Der kan godt deltage flere fra hver medlemsforening/institution på generalforsamlingen. Disse har imidlertid ikke stemmeret. Foreninger/institutioner har kun stemmeret, hvis de har været medlem af foreningen Sæby-Gershøj Svømmebad i mindst 180 dage før generalforsamlingen.

74 Der er kun stemmeret ved personligt fremmøde på generalforsamlingen. Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal dog ikke vedtægtsændringer og foreningens ophør se paragraf 11 og 12. Skriftlig afstemning foretages, hvis blot én af de fremmødte stemmeberettigede repræsentanter ønsker det. 7 Dagsorden for den ordinære generalforsamling: Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetællere 3. Forelæggelse af bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år 5. Behandling af eventuelt indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse. 7. Valg af 2 suppleanter 8. Valg af en revisorer og én revisorsuppleant for et år 9. Eventuelt 8 Bestyrelse og valg af bestyrelse: Bestyrelsen består af foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, der skal være fyldt 18 år. Alle medlemmer i bestyrelsen vælges for 2 år og efter valget konstituerer bestyrelsen sig selv. I ulige år afgår 2 medlemmer i lige år afgår 3 medlemmer Alle bestyrelsesmedlemmer skal være medlem af Svømmebadet. Ved valg skal den pågældende være personligt til stede eller forinden have afgivet en skriftlig erklæring om villighed til at modtage valg.

75 9 Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 3 af medlemsforeningerne/institutionerne skriftligt ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest én måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen, med skriftlig oplysning om emnet, der ønskes behandlet. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med oplysning om emnet, der ønskes behandlet, sker efter samme regler som ved ordinær generalforsamling se 6. Afstemning som beskrevet i Regnskab og budget: Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Det reviderede driftsregnskab samt status, forsynet med påtegning af revisorerne, forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen fremlægges der også et budget for det kommende år til godkendelse. 11 Vedtægtsændringer: Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 3/4 af de angivne stemmer er for forslaget. Vedtægtsændringer skal godkendes af Lejre Kommune. 12 Foreningens opløsning: Beslutningen om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Beslutning om nedlæggelse kan kun ske, hvis 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede og når mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, foretages der en vejledende afstemning. Er denne for nedlæggelse - ved simpelt stemmeflertal - indkaldes der til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor simpelt stemmeflertal afgør spørgsmålet. Ved foreningens ophør tilfalder dens materiel og formue børne- og ungdomsarbejdet i Lejre Kommune. Foreningen er stiftet d. 2. maj 1990.

76 Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling med ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling d. 21/ og af kommunalbestyrelsen 2013

77 Bilag: 6.2. Vedtægter fra 1995 Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 73817/13

78

79

80 Bilag: 6.3. Vedtægter Svømmebadet Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82696/13

81 1 Foreningens navn og hjemsted: Forenings navn er Sæby-Gershøj Svømmebad. Foreningen har hjemsted i Lejre Kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at udleje og drive Sæby-Gershøj Svømmebad. Det er desuden formålet at tilbyde svømmeundervisning for skolebørn i Lejre Kommune samt give borgerne mulighed for svømmeaktiviteter, i samarbejde med svømmeforeningen. 3 Optagelse af medlemmer: Man kan optages som medlem af Sæby-Gershøj Svømmebad, ved henvendelse til formanden for Svømmebadet. Der optages privatpersoner, foreninger og institutioner, der kan tilslutte sig foreningens formål. Indmeldelse i foreningen sker skriftligt gennem udfyldelse af en indmeldelsesblanket. Medlemskab gælder for 1 sæson ad gangen. Ved gentagne overtrædelser af reglerne i badet, kan formanden ekskludere medlemmet omgående. 4 Kontingent: Personer, foreninger og institutioner, der optages som medlem af foreningen Sæby- Gershøj Svømmebad betaler indmeldelses kontingent til Svømmeforeningen hvorefter de betaler medlemspris ved benyttelse af badet. Kontigentet fastsættes på generalforsamlingen. 5 Udmeldelse: Udmeldelse sker ved henvendelse til formanden, og sker med det samme. 6 Ordinær generalforsamling: Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år senest medio marts og indkaldes med mindst 2 ugers varsel ved annoncering i mindst én lokalavis. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde mindst 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen, hvis de er fyldt 18 år. Foreninger/skoler osv. har også kun 1 stemme. Der kan godt deltage flere fra hver medlemsforening/institution på generalforsamlingen. Disse har imidlertid ikke stemmeret.

82 Der er intet børneudvalg og kun medlemmer har stemmeret. Foreninger/institutioner har kun stemmeret, hvis de har været medlem af foreningen Sæby-Gershøj Svømmebad i mindst 180 dage før generalforsamlingen. Der er kun stemmeret ved personligt fremmøde på generalforsamlingen. Alle afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal dog ikke vedtægtsændringer og foreningens ophør se paragraf 11 og 12. Skriftlig afstemning foretages, hvis blot én af de fremmødte stemmeberettigede repræsentanter ønsker det. 7 Dagsorden for den ordinære generalforsamling: Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent og stemmetællere 3. Forelæggelse af bestyrelsens beretning 4. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det kommende år 5. Behandling af eventuelt indkomne forslag 6. Valg af bestyrelse. 7. Valg af 2 suppleanter 8. Valg af revisor og revisorsuppleant for et år 9. Eventuelt 8 Bestyrelse og valg af bestyrelse: Bestyrelsen består af foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, der skal være fyldt 18 år. Alle medlemmer i bestyrelsen vælges for 2 år og efter valget konstituerer bestyrelsen sig selv. I ulige år afgår 2 medlemmer i lige år afgår 3 medlemmer Alle bestyrelsesmedlemmer skal være medlem af Svømmebadet. Ved valg skal den pågældende være personligt til stede eller forinden have afgivet en skriftlig erklæring om villighed til at modtage valg.

83 9 Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes, når et flertal af bestyrelsen eller mindst 3 af medlemsforeningerne/institutionerne skriftligt ønsker det. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest én måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen, med skriftlig oplysning om emnet, der ønskes behandlet. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med oplysning om emnet, der ønskes behandlet, sker efter samme regler som ved ordinær generalforsamling se 6. Afstemning som beskrevet i Regnskab og budget: Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december. Det reviderede driftsregnskab samt status, forsynet med påtegning af revisorerne, forelægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. På generalforsamlingen fremlægges der også et budget for det kommende år til godkendelse. Foreningens midler er indsat i Nordea s afdeling Skibby, og fremlægges på generalforsamlingen. 11 Vedtægtsændringer: Vedtægtsændringer kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 3/4 af de angivne stemmer er for forslaget. Vedtægtsændringer skal godkendes af Lejre Kommune. 12 Foreningens opløsning: Beslutningen om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Beslutning om nedlæggelse kan kun ske, hvis 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede og når mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, foretages der en vejledende afstemning. Er denne for nedlæggelse - ved simpelt stemmeflertal - indkaldes der til en ny ekstraordinær generalforsamling, hvor simpelt stemmeflertal afgør spørgsmålet. Ved foreningens ophør tilfalder dens materiel og formue børne- og ungdomsarbejdet i Lejre Kommune.

84 Foreningen er stiftet d. 2. maj Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling med ændringer vedtaget på ordinær generalforsamling d. 21/ og af Lejre kommune d. 2013

85 Bilag: 7.1. Forslag til vedtægter for Lejre Kommunes kunstudvalg Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87962/13

86 Forslag Vedtægter for Lejre Kommunes kunstudvalg Lejre Kommune Center for Kultur & Fritid Dato: 4. september 2013 J.nr.: 10/14316 Formål 1. Kunstudvalgets formål er at tage initiativer til og stille forslag om kunstnerisk udsmykning i og ved kommunale ejendomme og arealer. Formålet hermed er gennem kunsten at give borgere og kommunens gæster oplevelser og udfordringer, der på samme tid virker fremmende for trivsel og æstetik samt øget tilfredshed som borger eller gæst i kommunen. Hjemmel til nedsættelse af Kunstudvalget 2. Kunstudvalget nedsættes i henhold til den kommunale styrelseslovs 17, stk. 4. Kunstudvalgets sammensætning og valg af medlemmer til udvalget 3. Kunstudvalget består af følgende 9 medlemmer: 2 repræsentanter for Kommunalbestyrelsen 1 repræsentant for lokale kunstforeninger eller øvrige kunstnersammenslutninger i Lejre Kommune 1 repræsentant fra Lejre Kunstforening 2 galleriejere i Lejre Kommune 2 repræsentanter fra erhvervsforeninger 1 fra Lejre Billedskole Alle udpeges af Kommunalbestyrelsen. Stk. 2. For hvert medlem af Kunstudvalget kan der udpeges èn stedfortræder. Stk. 3. Såvel medlemmer som stedfortrædere skal have fast bopæl i Lejre Kommune. Stk. 4. Valg af medlemmer til Kunstudvalget finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Stk. 5. En medarbejder fra Kultur & Fritid deltager i Kunstudvalgets møder som sekretær. Funktionsperiode 4. Kunstudvalgets medlemmer udpeges for en periode, svarende til den kommunale valgperiode.

87 Stk. 2. Valget følger kommunalbestyrelsens valgperiode. Konstituering m.m. 5. Kunstudvalget vælger selv sin formand og næstformand. Indkaldelse af stedfortræder 6. Hvis et medlem af Kunstudvalget udtræder i løbet af valgperioden, indtræder stedfortræderen. Stk. 2. Hvis et medlem har forfald i en længere periode, indkaldes stedfortræderen som midlertidigt medlem af Kunstudvalget. En længere periode defineres i denne forbindelse som værende 3 måneder. Stk. 3. Fraflytning fra kommunen medfører tab af medlemskab af Kunstudvalget. Afholdelse af møder 7. Kunstudvalgets virksomhed udøves i møder. Møderne holdes for lukkede døre. Stk. 2. Kunstudvalget holder møde så ofte, formanden eller 3 af medlemmerne finder det fornødent. Der holdes som udgangspunkt 2 årlige møder. Stk. 3. Kunstudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 4. Formanden bestemmer tid og sted for møderne og indkalder til møde med mindst 14 dages varsel. Stk. 5. Formanden fastsætter dagsordenen for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet en dagsorden med eventuelle bilag til medlemmerne. Såfremt et medlem ønsker en sag optaget på dagsordenen, skal dette meddeles formanden senest 8 dage før mødet holdes. Stk. 6. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Stk. 7. Formanden og i dennes forfald næstformanden leder forhandlingerne og afstemningerne og drager omsorg for, at beslutningerne indføres i en beslutningsprotokol. Ved mødets slutning underskrives beslutningsprotokollen af mødets deltagere. Stk. 8. Der tilstræbes, at beslutninger træffes i enighed. Såfremt der træffes beslutning ved afstemning, sker dette ved afgørelse ved stemmeflertal. Stk. 9. I samarbejde med Lejre Kommunes administration sikrer formanden, at Kunstudvalgets beslutninger udføres. Stk. 10. Kunstudvalget kan indkalde andre personer til drøftelse eller belysning af konkrete sager, men de pågældende kan ikke deltage ved sagens endelige afgørelse. Stk. 11. Kunstudvalget fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Side 2 af 3

88 Kunstudvalgets opgaver og kompetence 8. Kunstudvalget agerer indenfor de overordnede mål og rammer, der er eller bliver fastsat af Kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ved hvert års budgetvedtagelse kan der være afsat midler til kunstnerisk udsmykning. Stk. 3. Det i stk. 2 omtalte budgetbeløb udgør den økonomiske ramme for Kunstudvalgets virksomhed, idet rammen dog ved Kunstudvalgets foranstaltning kan suppleres med bidrag fra fonde og lignende, hvis dette er uden forpligtelser eller andre byrder for Lejre Kommune i relation til giver. Stk. 4. Under forudsætning af, at der bevilges midler til kunstudvalget, forestås administration af bevillingen af Kunstudvalget under ansvar for de kommunale bevillingsregler. Kunstudvalget kan selvstændigt beslutte en opdeling af budgetmidlerne, således at det også kan understøtte udstillinger, events og andre aktiviteter, der er i overensstemmelse med Udvalgets formål. Stk. 5. Kunstudvalget sikrer en registrering af samtlige de kunstværker, der er indkøbt og placeret i årene forud og sikrer tillige en løbende ajourføring af registreringen. Ligeledes sikrer Kunstudvalget, at eksisterende kunstværker vedligeholdes. Stk. 9. Kunstudvalget bør virke som inspirator og/eller koordinator for bredere, lokale kunstevents. F.eks. formidle kontakt mellem en kunstner og en børnehave i Lejre Kommune og bistå i mødet mellem den professionelle kunstner og børnehaven ved pædagogisk tilrettelagte udsmykningsopgaver eller lignende. Stk. 10. Kunstudvalget kan rådgive kommunale institutioner ved udsmykningsopgaver og desuden private virksomheder, hvis formålet kommer en bredere kreds af borgere til gavn, og der ikke medfølger ansvar eller forpligtelser for kommunen. Andet 9. Center for Kultur & Fritid varetager sekretariatsfunktionen for Kunstudvalget. Stk. 2. Udgifterne ved Kunstudvalgets virksomhed afholdes af kommunen. Stk. 3. Der kan ydes befordringsgodtgørelse til Kunstudvalgets medlemmer i forbindelse med udøvelse af hvervet. Ikrafttræden og ændringer 10. Denne vedtægt træder i kraft pr. den 1. januar 2014 og har virkning fra samme dato. Stk. 2. Ændring af vedtægten kan alene ske af Kommunalbestyrelsen, der forud herfor indhenter en udtalelse fra Kunstudvalget. Denne vedtægt er vedtaget af Lejre Kommunalbestyrelse den xx. xx 2013 Side 3 af 3

89 Bilag: 8.1. Bilag 1 Økonomiudvalget Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83222/13

90 Bilag 1: Økonomiudvalget

91 1. Økonomiudvalget I Forventet Regnskab er alle bevillinger under Økonomiudvalget blevet vurderet i forhold til forbrug og budget. Økonomiudvalget har ansvaret for såvel en række driftsbevillinger som kommunens finansielle forhold og indtægter. I det følgende præsenteres først de overordnede konklusioner på tværs af udvalget, hvorefter de enkelte bevillinger gennemgås detaljeret. Driftsudgifter På Økonomiudvalgets driftsbevillinger forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Det er dog visse udfordringer, som især vedrører budgetrammen for Center for Social & Familie, den fælles vikarpulje samt den sparepulje, som i budgettet forudsættes realiseret gennem lukning af Lyndby Rådhus. Til gengæld forventes der et mindreforbrug på andre bevillinger, hvorved den samlede forventning er budgetoverholdelse. Forventningerne til udvalgets driftsudgifter fremgår af nedenstående tabel, hvor afvigelsen er opdelt imellem bevillinger med og uden overførselsadgang. Driftsudgifter - Økonomiudvalget Opr. Budget 2013 Korr. Budget Forventet afvigelse 2013 Med overførsel Uden overførsel Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Serviceudgifter Ældreboliger Driftsudgifter i alt I forbindelse med Forventet Regnskab er der ansøgt om negative for netto 1,368 mio. kr. Dette er beskrevet under de enkelte bevillinger. Tillægsbevillingerne vedrører omplaceringer fra den fælles vikarpulje til de øvrige udvalg, samt andre finansierede omplaceringer inden for udvalget. Desuden medfører midtvejsreguleringen af Lov- og Cirkulæreprogrammet en reduktion af kommunens indtægter på , som dog følges af tilsvarende lavere udgifter på de øvrige udvalgsområder. Tillægsbevillingerne skal ses i sammenhæng med de øvrige udvalg og fremgår af nedenstående tabel: Ansøgte - Økonomiudvalget Ansøgte (1.000 kr.) Med overførsel Uden overførsel Omplacering fra Fælles funktioner Omplacering til Koncernsekretariat Omplacering til Servicecenter Hvalsø 55 0 Omplacering til Center for Social & Familie Omplacering til Center Byg & Miljø (UTM) Omplacering til Borgerrådgiver 25 0 Omplacering fra Fælles vikarpulje Omplacering tilskud & udligning Bilag 1: Økonomiudvalget side 2

92 Skatter, tilskud og udligning Økonomiudvalget har ansvaret for kommunens indtægter, herunder skatter, tilskud og udligning. I Forventet Regnskab og Forventet Regnskab blev indtægter fra grundskyld nævnt som en risiko, idet indtægterne i 2012 var ca. 3,5 mio. kr. lavere end budgettet. På nuværende tidspunkt forventes imidlertid en merindtægt på skatter tilskud og udligning omkring 1,7 mio. kr. Det skyldes særligt en lavere afregning vedrørende det skrå skatteloft end budgetteret samt uventet indkomstskat af dødsboer, der ikke omfattes af kildeskatteloven, Skatter, tilskud og udligning - Økonomiudvalget Opr. Budget 2013 Korr. Budget 2013 Forventet afvigelse Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D (B+C) Skatter, tilskud og udligning Øvrig finansiering og renter Der er en forventning om samlet budgetafvigelse på i alt 45,7 mio. kr. i merindtægter/mindreudgifter vedrørende øvrig finansiering og renter. Dette skyldes, at der er blevet overført låneadgang på i alt 72,31 mio. kr. fra 2012 til Det højere lånoptag skal ses i sammenhæng med, at der også er blevet overført anlægsprojekter for samlet 95,07 mio. kr. Den del af de overførte anlægsudgifter, der ikke dækkes af det overførte lånebeløb, finansieredes af mindreforbruget på anlægsudgifter i Da lånene er blevet udskudt i forhold til oprindeligt budgetteret i 2012, bliver også afdragsprofilen udskudt. Det medfører lavere afdrag i Som følge af det fortsat lave renteniveau, forventes renteudgifterne at blive 0,4 mio. kr. lavere end budgetteret, mens renteudgifter forventes at blive 0,8 mio. kr. mindre i udgift. Den lavere renteudgift skyldes desuden en lavere låneoptagelse og udskydning af lån end budgetteret. Herudover forventes balanceforskydningerne i 2013 at ende samlet set 43,3 mio. kr. højere end budgetteret. Det skyldes regnskabet for 2012, hvor der netop var forskydninger i betalingsstrømmen på 43,3 mio. kr. Dette vedrører mellemkommunale betalinger og tilbagebetaling af byggemodningsmoms, som ikke nåede at indgå i kassebeholdningen pr. 31. december 2012, men som først er tilgået kommunekassen i Selvom beløbene ikke har betydning for driftsregnskabet for 2013, så påvirker de kasseudviklingen i positiv grad. Øvrig finansiering og renter - Økonomiudvalget Opr. Budget 2013 Korr. Budget 2013 Forventet afvigelse Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D (B+C) Renter Optagne lån Afdrag på lån Balanceforskydninger Øvrig finansiering og renter i alt Bilag 1: Økonomiudvalget side 3

93 Vederlag m.v. Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse. Bilag 1: Økonomiudvalget side 4

94 Øvrig politisk organisation Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse. Bilag 1: Økonomiudvalget side 5

95 Politiske udvalg Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Øget deltagelse i konferencer og seminarer Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Udvalgenes og udvalgsmedlemmernes deltagelse i konferencer og seminarer afviger fra år til år og fra udvalg til udvalg. Der er samlet set anvendt en så stor del af budgettet, at der er risiko for merforbrug. Bilag 1: Økonomiudvalget side 6

96 Folkeoplysningsudvalget Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse. Bilag 1: Økonomiudvalget side 7

97 Det lokale beskæftigelsesråd Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 8

98 Ældreråd Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 9

99 Handicapråd Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 10

100 Hegnsynsnævn Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 11

101 Fælles funktioner Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Forventning om mindreforbrug Anvendelsen af trepartsmidler vil først ske i Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplacering til Borgerrådgiver Omplacering til Center for Social & Familie Omplacering til Koncernsekretariatet Omplacering til Center for Kultur & Fritid fælles funktioner (konsulentopgave) Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Bevillingen Fælles funktioner forventer mindreforbrug på 2,8 mio. kr., hvoraf de 2 mio. kr. allerede er blevet indefrosset. Hertil kommer en række omplaceringer til kommunens øvrige bevillinger. Samlet set, så omplaceres der 0,9 mio. kr. fra bevillingen. Bilag 1: Økonomiudvalget side 12

102 Budgetramme - Koncernsekretariatet Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Nødvendige projektansættelser har medført risiko for merforbrug Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Finansiering af projektansættelse Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der har været betydeligt langvarig sygdom, barsel og omfattende projekter, der har betinget projektansættelser. Koblet til behov for efteruddannelse kan det medføre et merforbrug i 2013, som i så fald må indhentes i Samtidig søges der om omplacering fra bevilling Fælles funktioner til finansiering af projektansættelse vedr. kommunikation. Bilag 1: Økonomiudvalget side 13

103 Budgetramme - Servicecenter Allerslev Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 14

104 Budgetramme - Servicecenter Hvalsø Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Midtvejsregulering af Lov- og Cirkulæreprogram Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 15

105 Budgetramme - Center for Ejendomsdrift Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Det lidt højere forbrug skyldes, at der først sidst på året sker en regulering af lønsumsudgiften med tilførelse af administrationsbidrag til almennyttige ældreboliger samt finansiering fra anlæg af bygherrerådgivere. Bilag 1: Økonomiudvalget side 16

106 Budgetramme - Center for Kultur & Fritid Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 17

107 Budgetramme - Center for Skoletilbud Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 18

108 Budgetramme - Center for Social & Familie Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Udfordring ved sygemeldte medarbejdere og merforbrug på lønudgifterne Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Vikarpuljen Omplacering fra bevilling Fælles funktioner Midtvejsregulering af Lov- og Cirkulæreprogram Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Grundet udfordringer med langtidssygemedarbejdere er der risiko for merforbrug. Denne forventning forudsætter omplacering af 0,4 kr. fra Bevilling Fælles funktioner samt 0,2 mio. kr. fra den centrale vikarpulje. Bilag 1: Økonomiudvalget side 19

109 Budgetramme - Center for Dagtilbud Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 20

110 Budgetramme - Center for Byg & Miljø Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Bev. til arbejdet med kommuneplan ønskes overført til Udvalget for Teknik & Miljø Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 21

111 Budgetramme - Center for Vej & Park Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 22

112 Budgetramme - Jobcenter Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 23

113 Budgetramme - Center for Velfærd & Omsorg Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 24

114 Turisme og erhvervsfremme Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplacering til Kultur & Fritid Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 25

115 Borgerrådgiver Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplacering fra Fælles Funktioner Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i 2013 efter omplacering af kr. fra Bevilling Fælles Funktioner. Bilag 1: Økonomiudvalget side 26

116 Adm.udg. fra forsyningsvirks. udbet. af tjenestemandspens. Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Risiko for merudgift på budgettet til tjenestemænd på skolerne Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der er på nuværende tidspunkt (primo juni 2013) ikke tilkommet flere meddelelser om tjenestemænds opsigelse. Skolerne har ultimo maj meddelt, at 4 lærere, tjenestemænd i den lukkede gruppe, går på pension d. 1. august Hvalsø Skole har meddelt, at endnu en tjenstemandsansat lærer er fratrådt for at gå pension pr Udgift til indbetaling af pension i perioden 1/8-31/ er årsag til merudgiften. Bilag 1: Økonomiudvalget side 27

117 Udlejningsboliger Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Lejeindtægt fra Kohinoor Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Som følge af ændringer i lejeboligporteføljen, herunder tilgang af erhvervslejemålet Glim gl. Skole / Kohinoor, forventes en merindtægt. Bilag 1: Økonomiudvalget side 28

118 Ældreboliger Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der er tale om en lukket økonomi, som ikke berører Lejre Kommunes likviditet. De almene pleje- og ældreboliger er jf. Almenboligloven omfattet af balanceleje således, at hver enkelt afdelings udgifter til enhver tid oppebæres af sammes indtægter. Bilag 1: Økonomiudvalget side 29

119 Forpagtningsafgifter m.v. Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Mindre lejeindt. arealer til mobilmaster Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der udestår tilretninger af bevillingen, der alene omfatter indtægter på bortforpagtede kommunale arealer samt indtægter på udleje til tele- og mobilmaster. Indtægterne fordeler sig skævt henover året. Bilag 1: Økonomiudvalget side 30

120 Støttet boligbyggeri Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 31

121 1.35 Lejre Brandvæsen Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Indefrosne midler Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer I forbindelse med Forventet Regnskab 1 er kr. blevet indefrosset på bevillingen. Derfor forventes et mindreforbrug på samme beløb. Bilag 1: Økonomiudvalget side 32

122 1.38 It og kommunikation Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Indefrosne midler Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer I forbindelse med Forventet Regnskab 1 er kr. blevet indefrosset på bevillingen. Derfor forventes et mindreforbrug på samme beløb. Bilag 1: Økonomiudvalget side 33

123 Bygnings- og løsøreforsikringer Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Den forholdsvis store forbrugsprocent på nuværende tidspunkt skyldes præmiefornyelser samt mæglervederlaget for Efter vinteren er der konstateret vandskader. Udgiften til udbedring af disse er endnu ukendt. Da Lejre Kommune er selvforsikret på vandskader, afholdes udgiften via dette budget. Det er derfor endnu usikkert, at vurdere om, hvorvidt budgettet for 2013 overholdes. Lejre Kommunes forsikringsportefølje skal enten fornyes eller i udbud i Bilag 1: Økonomiudvalget side 34

124 Arbejdsskadeforsikringer Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Der er tre faste udbetalinger vedr. arbejdsskade pr. måned. Der er endnu ikke slutdato på disse fra Arbejdsskadestyrelsen. I tilfælde af større arbejdsskadeserstatningsudbetalinger har kommunen henlagt midler til disse. Aktuarrapport danner grundlag for dette. Bilag 1: Økonomiudvalget side 35

125 Fælles vikarpulje Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Vikarpuljen Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Den fælles vikarpulje er med virkning fra den 1. januar 2012 delt op i tre udgiftsområder: kr. til finansiering af FTR og HU svarende til det aktuelle udgiftsniveau kr. til barselpulje kr. til fordeling mellem centre med krav om døgnbemanding eller dagbemanding til vikardækning På grund af et merforbrug i 2012 på barselspuljen besluttede ØU på sit møde den at omfordele midler på alle lønkonti således, at alle virksomheder solidarisk bidrager til at øge barselspuljen med yderligere kr. Puljen er herefter pr på kr. Der er pr 1. august medarbejdere på barselsorlov. Der blev i hele 2012 udbetalt refusion til 61 medarbejdere, der var på barsel. Servicecenter Allerslev har derfor en forventning om, at forbruget i 2013 vil lande på det samme niveau som i De kr. omfordeles til de centre som har døgnbemanding eller dagbemanding med følgende fordeling: Center for Velfærd & Omsorg Center for Social & Familie Center for Skoletilbud Center for Dagtilbud kr kr kr kr. Bilag 1: Økonomiudvalget side 36

126 1.50 Gebyrer Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 37

127 Leasingprojekt skoler Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Leasingkontrakt ophører Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes et mindreforbrug på grund af, at leasingkontrakten vedr. inventar på skolerne ophører ved udgangen af Bilag 1: Økonomiudvalget side 38

128 Sparekrav, rammebesparelser. ledelsesudv.projekt mv. Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse i Bilag 1: Økonomiudvalget side 39

129 Samling på 2 rådhuse Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Besparelse Lyndby rådhus kan kun delvis realiseres Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Den fastsatte besparelse forventes ikke at kunne hentes fuldt ud som følge af, at Rådhuset i Lyndby fortsat er i drift og forventes at være det resten af Hertil kommer, at urealiseret besparelse fra 2012 også er blevet overført. Bilag 1: Økonomiudvalget side 40

130 Bilag 1: Økonomiudvalget side 41

131 Bilag: 8.2. Bilag 2 Udvalget for Kultur & Fritid Udvalg: Udvalget for Kultur & Fritid Mødedato: 11. september Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 83220/13

132 Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid

133 2. Udvalget for Kultur & Fritid I Forventet Regnskab er alle bevillinger under Udvalget for Kultur & Fritid blevet vurderet i forhold til forbrug og budget. I det følgende præsenteres først de overordnede konklusioner på tværs af udvalget, hvorefter de enkelte bevillinger gennemgås detaljeret. For bevillingerne under Kultur og Fritid forventes der samlet budgetoverholdelse. Forventningen om budgetoverholdelse dækker imidlertid over variationer med mer- og mindreforbrug på de forskellige bevillinger. Dette uddybes for hver bevilling senere i bilaget. Forventningerne til udvalgets driftsudgifter fremgår af nedenstående tabel: Driftsudgifter - Udvalget for Kultur & Fritid Opr. Budget 2013 Korr. Budget Forventet afvigelse 2013 Med overførsel Uden overførsel Forventet resultat 2013 (1.000 kr.) A B C D E (B+C+D) Serviceudgifter I forbindelse med Forventet Regnskab er der ansøgt om en række, der er beskrevet under de enkelte bevillinger. Tillægsbevillingerne er finansierede og vedrører omplaceringer inden for udvalget og mellem udvalgene. Tillægsbevillingerne fremgår af nedenstående tabel: Ansøgte - Udvalget for Kultur & Fritid Ansøgte (1.000 kr.) Med overførsel Uden overførsel Omplacering fra bevilling Budgetramme- Koncernsekretariatet Lederskift bibliotek & lederløn bibliotek (flyttes fra bibliotekerne) Lederskift bibliotek & lederløn bibliotek (flyttes til fælles faciliteter) Stordrift halområde (flyttes fra idrætshallerne) Stordrift halområde (flyttes til fælles faciliteter) Energi Hvalsø kulturhus flyttes til bevilling energiforbrug I det følgende gennemgås de enkelte driftsbevillinger detaljeret. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 2

134 Fælles faciliteter Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Lederskift på bibliotek har medført et merforbrug Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Øvrigt merforbrug Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Lederskift bibliotek Lederløn bibliotek Stordrift halområde Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer De vigtigste årsager til det forventede merforbrug er, at lederskift på bibliotek har medført et merforbrug på ca kr. vedrørende lederlønninger. Det søges finansieret af bevilling Folkebibliotek og Arkiv. Der er overført et merforbrug på kr. fra Regnskab 2012 til Budget 2013, som kan henføres til stordrift halområdet, som ikke hører til på denne bevilling. Det forslås derfor omplaceret kr. fra bevilling Idrætshaller i forbindelse med Forventet Regnskab kr. fra Fælles funktioner (konsulentkontoen) Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 3

135 Idrætshaller Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Stordrift halområde Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Budgettet overholdes i forhold til den godkendte handleplan. Der er sat yderligere fokus på styringen af området. Der er blevet indefrosset kr. på bevillingen i forbindelse med Forventet Regnskab 1. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 4

136 Folkebibliotek & Arkiv Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Indefrosne midler Tilbageholdenhed Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Lederskift bibliotek Lederløn bibliotek Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer I forbindelse med Forventet Regnskab 1 er kr. blevet indefrosset på bevillingen, Derfor forventes et mindreforbrug på samme beløb. Derudover forventes et mindreforbrug på kr. da området blevet bedt at udvis tilbageholdenhed. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 5

137 Musikskolen Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Tilbageholdenhed Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes et mindreforbrug på bevilling på kr. da området er blevet bedt om at udvise tilbageholdenhed. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 6

138 Fritidsaktiviteter m.v. under folkeoplysningsloven Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Indefrosne midler Tilbageholdenhed Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse på bevillingen. I forbindelse med Forventet Regnskab 1 er kr. blevet indefrosset på bevillingen. Derfor forventes et mindreforbrug på samme beløb. Derudover forventet et mindreforbrug på kr. da området er blevet bedt om at udvise tilbageholdenhed. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 7

139 Fritidsaktiviteter m.v. uden for folkeoplysningsloven Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet Afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse på bevillingen. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 8

140 Tilskud til kulturelle opgaver, museer m.v. Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Energi Hvalsø kulturhus flyttes til bevilling energiforbrug Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse på bevillingen. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 9

141 Eksterne projektmidler Forventet Regnskab 2013 Regnskab 2012 Korrigeret budget Forbrug ult. juni Forventet afvigelse Omplaceringer og Serviceudgifter Uddybning af den forventede afvigelse fra budget Ændret periodisering Aktivitetsændringer Prisændringer Budgetændring Uddybning af ansøgte omplaceringer og 1 Omplaceringer Finansierede Kassefinansierede Omplaceringer flytter budget fra én bevilling til en anden som følge af flytning af en opgave og er derfor altid finansierede. Tillægsbevillinger kan på samme måde være finansierede fra anden bevilling eller kan være finansierede af kassen (ufinansierede). Uddybning af udfordringer og påtænkte håndteringer Der forventes budgetoverholdelse på bevillingen. Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 10

142 Bilag 2: Udvalget for Kultur & Fritid side 11