Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den )

Transkript

1 Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den ) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt for kommunens fremtidige sagsbehandling. Det er hensigten, at der i fremtiden i fortsættelse af amtets arbejde skal lægges større vægt på kystlandskabets æstetiske indhold og pleje, ligesom almenhedens adgang til rekreativ udnyttelse af kystlandskabet i bredeste betydning skal forbedres. Alle afgørelser vedrørende badebroer skal dog fortsat begrundes i forhold til den konkrete ansøgning og med udgangspunkt i et konkret skøn, der kan betyde såvel lempelser som skærpelser i forhold til retningslinjerne. I nedenstående gennemgang af udkastet anføres først punktet, som det foreslås fremover. I parentes oplyses derefter, hvor der er foretaget ændringer fra 1999-retningslinjerne med en begrundelse herfor og med henvisning til love, cirkulærer og nabokommunernes retningslinjer. Der skal ved behandlingen af en konkret ansøgning overvejes om der skal stilles krav til broens konstruktion. 1. Tilladelse til at opføre en badebro kan kun meddeles ejeren af det strandareal, som broen udgår fra, herunder evt. en grundejerforening, der disponerer over et fælles strandareal. (Uændret.) 2. Badebroen må kun anvendes til badeformål. (Uændret men var tidligere kun anført implicit i overskriften. Der er behov for at understrege badeformålet, da det kan konstateres, at der i stigende grad indrettes opholdsarealer på broerne med permanente afskærmninger.) 3. Badebroen må anvendes af offentligheden, jf. naturbeskyttelseslovens 22 om offentlighedens adgang til strande, der således også gælder for badebroer. (Nyt hvor cirkulæret fra 1984 kun gav adgang for ejeren og dennes husstand, gives der nu adgang for offentligheden, jf. Naturbeskyttelseslovens 22 om adgang til strandarealet. Denne adgang bør udstrækkes til det offentligt ejede kystterritorium, som badebroerne står på. Helsingør Kommune har samme regel med samme begrundelse.)

2 4. Den indbyrdes afstand mellem badebroer skal være mindst 100 m. (Delvis nyt før var reglen, at der skulle være en afstand på mindst 100 m til en offentlig badebro. Denne bestemmelse er ikke længere relevant, da de reviderede retningslinjer giver offentlig adgang til alle broer. Tæt liggende broer har den virkning, at de i realiteten privatiserer kysten på et stort område til skade for almenhedens udnyttelse af kystens herlighedsværdi til strandvandring, svømning, kajakroning og lystfiskeri.) 5. Badebroen skal stå vinkelret på kysten. (Uændret) 6. Badebroen skal udføres som en åben pælebro af spinkle træeller stålpæle, der bærer et brodæk af træ. Stabiliserende bræddekryds mellem pælene tillades ikke. (Uændret i princippet fandtes i cirkulæret fra 1984, som er blevet fulgt siden. Dog er tilføjet bestemmelsen om bræddekryds, fordi det ved besigtigelse (se fotos) er konstateret, at disse konstruktioner i høj grad dominerer det frie udsyn langs kysten og får broerne til at fremstå mere massive end nødvendigt. Konstruktive løsninger uden bræddekryds anvendes allerede i stor udstrækning.) 7. Badebroen må ikke udbygges med brohoveder eller sidebroer. (Nyt brohoveder og sidebroer giver eftertragtede opholdsarealer, men giver også en uforholdsmæssigt stor visuel påvirkning af kystlandskabet både fra landsiden og fra søsiden.) 8. Ingen del af badebroen må række ind over strandarealet. (Uændret.) 9. Badebroens længde skal være konkret begrundet, og principielt skal broen være så kort som muligt. Uden særlig begrundelse kan broens længde ikke overstige 30 m. Badebroen må ikke bygges ud til en større vanddybde end 1,5 m ved dagligt vande. Ønsket om en badedybde, der tillader udspring, kan ikke bruges som argument for broens længde. (Nyt præcisering af længde. Med henvisning til ringe vanddybder er der tidligere tilladt broer med længder på op mod 100 m, som er særdeles skæmmende for kystlandskabet. Lange broer begrænser udsigten og skader dermed almenhedens oplevelse af kystens herlighedsværdi. En grundejers ønske om en badedybde, der tillader

3 udspring, må vige i forhold til almenhedens krav om et forholdsvis uforstyrret kystlandskab. Helsingør Kommune tillader en brolængde på 25 m, Rudersdal Kommune tillader 30 m.) 10. Badebroens bredde må højst være 1,3 m, dog kan bredden øges til 1,5 m, hvis broen opføres uden gelænder. (Nyt præcisering af bredde. Hidtil har 1,3 m været det normale maksimum. Den større bredde på 1,5 m gør det sikkerhedsmæssigt forsvarligt at udelade gelænder. Helsingør Kommune tillader 1,2 m, Rudersdal Kommune 1,5 m. Se også punkt 12.) 11. Brodækkets højde over middelvandspejlet må højst være 0,9 m. (Nyt af stor betydning for den visuelle påvirkning af kystlandskabet, herunder tilslutningen til land. Den anførte højde er identisk med højden på vinterbadebroen ved Rungsted Havn, som fungerer uden problemer. Statistisk set vil middelvandspejlet i Øresund overskride denne højde én dag om året.) 12. Badebroen kan forsynes med gelænder. Gelænderstolperne og selve gelænderet skal fremstå så spinkle som muligt. Det bør altid konkret overvejes, om en større brobredde kan træde i stedet for et gelænder. (Delvis nyt Den visuelle påvirkning af kystlandskabet er direkte proportional med konstruktionens højde over vandet. På afstand ser man mest en badebros gelænder med tilhørende stolper. Ved at udelade gelænderet kan man halvere badebroens visuelle påvirkning af kystlandskabet. Til gengæld tillades, som nævnt i punkt 10, en lidt større brobredde, der overflødiggør et gelænder, jf. bådebroerne i Rungsted Havn, der ikke har gelænder, men alligevel i vidt omfang befærdes af offentligheden uden problemer. Vinterbadebroen ved Rungsted Havn har ikke noget gelænder. Gelændere på badebroer er en reminiscens fra ældre tiders bådebroer, der som oftest kun bestod af et enkelt gangbræt, hvorfor et gelænder var nødvendigt.) 13. Badebroen må ikke forsynes med adgangsskjold, hegn, låger, bådophæng, fiskeredskaber, bygninger, bygningslignende konstruktioner, afskærmninger, telte, parasoller, møbler, flagstænger, belysning, reklamer, skilte eller lignende. (Uændret dog med tilføjelse af flere eksempler. De nævnte konstruktioner anbragt på en badebro medfører en visuel påvirkning af kystlandskabet, der kan være større end påvirkningen fra broen selv (se fotos). Kystdirektoratet har tidligere i et enkelt tilfælde imod Hørsholm Kommunes anbefaling givet tilladelse til opførelse af en permanent afskærmning på en badebro i kommunen. De øvrige

4 afskærmninger på badebroer i kommunen er generelt opført uden tilladelse.) De følgende punkter er overført fra Kystdirektoratets standardbetingelser af 7. juli 1994 med den ændring, at kommunen er indsat som myndighed. Det fremgår af 3 i bekendtgørelse nr. 232 af 12. marts 2007, at kommunalbestyrelsen i tilladelsen kan fastsætte nærmere betingelser. Nedenfor er angivet en række standardbetingelser, som kan indgå i tilladelsen til en badebro. Den enkelte afgørelse kan suppleres med mere specifikke vilkår f. eks. om broens tekniske udformning eller særlige vilkår anført af høringsparterne. 14. Badebroens konstruktion må ikke ændres uden tilladelse fra kommunen. 15. Badebroen skal altid vedligeholdes i god og forsvarlig stand. Ansvaret herfor påhviler ejeren. 16. Badebroen eller tilladelsen til at opføre en badebro kan ikke uden tilladelse fra kommunen overdrages til andre. Ved salg af den ejendom, som badebroen hører til, kan badebroen dog overdrages sammen med ejendommen uden fornyet ansøgning under forudsætning af, at den nye ejer gøres bekendt med vilkårene for broens tilstedeværelse. 17. Hvis badebroen efter nedtagning ikke genopføres det følgende år, bortfalder tilladelsen. 18. Hvis broen ødelægges og ikke straks genopføres, skal alle rester fjernes fuldstændigt, og området skal bringes i en stand så nær de før broens etablering herskende forhold som muligt. Tilladelsen bortfalder, hvis broen ikke er genopført senest 1 år efter ødelæggelsen. 19. Kommunen kan med en passende frist kræve, at ejeren for egen regning fjerner broen, såfremt noget vilkår for tilladelsen ikke overholdes, eller såfremt vedkommende myndighed af anden grund finder, at broen skal fjernes. I tilfælde af, at ejeren ikke fjerner brorester i henhold til punkt 18, eller at ejeren ikke efterkommer et krav om fjernelse, kan kommunen foranledige, at broen fjernes, og udgifterne herved kan derefter indkræves hos ejeren.

5 20. Hvis broen delvis inddrages om vinteren, skal de til enhver tid yderste 4 pæle række mindst 2 m op over vandet. Er der ikke pæle over vandet, må ingen del af broen række mere end 10 cm op over den eksisterende havbund. 21. Broen må ikke hindre eller væsentligt vanskeliggøre almenhedens færdsels- og opholdsret langs og på kysten, jf. Naturbeskyttelseslovens 22, stk Under broens opførelse skal den yderste del afmærkes med et sort flag på en stage. 24. Når anlægget er etableret, skal der til kommunen indsendes en plan i 4 eksemplarer, der viser den endelige udformning af broen med angivelse af dybder ved den samt evt. permanent afmærkning. De 3 eksemplarer af planen videresendes til henholdsvis Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig; Farvandsvæsenet, Overgaden O. Vandet 62 B, Postbox 1919, 1023 København K samt Kort- og Matrikelstyrelsen, Søkortområdet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. 25. Planen skal indeholde et udsnit af et Topografisk kort i 1: (4 cm kort) eller bedre, og kopi af matrikelkort, begge med angivelse af broens nøjagtige placering. 26. Der skal desuden vedlægges en plantegning, der viser broens endelige udseende, samt en profiltegning af broen med angivelse af dens højde over vandet og havbundens profil indtegnet med angivelse af vanddybder langs broen. 27. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 1 år efter datoen for udfærdigelsen. 28. Meddelelse om broens permanente fjernelse skal indsendes til kommunen. 29. Til sikkerhed for opfyldelsen af foranstående vilkår, specielt vilkårene vedr. anvendelse, vedligehold og fjernelse, skal der på ejendommen, ud for hvilken anlægget etableres, tinglyses en deklaration med kommunen som påtaleberettiget. Deklarationen skal have bedst mulig prioritet. Den skal udfærdiges og tinglyses af

6 broejeren af egen drift og for egen regning og derefter indsendes til kommunen. 30. Kommunen kan for ejerens regning tinglyse vilkårene for tilladelsen på ejendommen. Dette gælder både tilladelser meddelt af kommunen og af Kystdirektoratet. 31. Som alternativ til tinglysning af deklaration som sikkerhed for overholdelse af vilkårene kan der stilles krav om sikkerhed på anden måde, f. eks. en bankgaranti udstedt til kommunen, som svarer til de skønnede omkostninger til anlæggets fjernelse.