5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet
|
|
- Steffen Frode Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået en ret stor udbredelse. Det er en produktionsform med specielle krav til opstaldning, fodervalg og sygdomsbehandling. Derfor er det logisk at spørge, om dyrematerialet fremavlet i de konventionelle systemer også er det bedst egnede til den økologiske produktion. Er det de samme racer eller linier inden for racer, som bør anvendes inden for de to produktionsformer? I en review-artikel beskriver Boelling et al. (2003) forskellige måder at modellere en arv miljø (G E) vekselvirkning på. Ligesom der også gives eksempler på G E vekselvirkninger. Inden for fjerkræ er der fundet et meget tydeligt samspil mellem race og produktionsform, således at én race klarer sig bedst i bursystemer, mens produktion på gulv med fordel kan benytte en anden race/genotype (Sørensen, 2001). Tilsvarende G E vekselvirkninger er fundet hos svin, hvor forskellige genotyper er sammenlignet i henholdsvis udendørs og indendørs systemer (Kleinbeck og McGlone, 1999). Hos kvæg er det mere uafklaret. Organisationen Interbull foretager avlsværdivurdering af tyre på tværs af landegrænser med en metode, der kaldes MACE (Multiple trait Across Country Evaluation). Metoden er baseret på nationale avlsværdital for tyre med døtre i flere lande. Samme biologiske egenskab registreret i forskellige lande (fx 305-d mælkeydelse) betragtes som forskellige, men korrelerede egenskaber. Til brug for MACE foretager Interbull løbende beregninger af genetiske korrelationer (Anonym, 2004a). Der er fundet meget høje genetiske korrelationer mellem ydelsesegenskaberne fra Canada, USA og de fleste Europæiske lande. Derimod er korrelationerne mellem denne gruppe af lande til New Zealand og Australien noget lavere (~0,8). Det betyder, at det ikke er de samme tyre og genotyper, der skal satses på i New Zealands og Australiens mere ekstensive græsningssystemer som i Europas mere intensive produktionsformer. Altså et eksempel på en G E vekselvirkning. Tilsvarende finder bl.a. Costa et al. (2000), at den genetiske korrelation mellem avlsværdital opnået i henholdsvis USA og Sydamerika kun er 0,7. Sammenlignes resultaterne fra de dårligste USA-miljøer med de bedste miljøer i Sydamerika, så stiger korrelationen til 0,93 (Cienfuegos-Rivas et al., 1999). Derimod kunne Pryce et al. (1999) ikke påvise G E vekselvirkninger i en undersøgelse gennemført i forsøgsbesætninger. Nyere Amerikanske undersøgelser (Kearney et al., 2004a og Kearney et al., 2004b) af G E vekselvirkninger mellem produktionssystemer med græsning minimum seks af årets måneder versus ingen græsning viste, at de genetiske korrelationer ikke var signifikant forskellige 51
2 fra 1 hverken for ydelsesegenskaberne eller for frugtbarhed og celletal. Formålet med nærværende arbejde er at undersøge for G E vekselvirkninger mellem økologisk og konventionel mælkeproduktion for ydelsesegenskaberne mælk, protein og fedt samt for de funktionelle egenskaber mastitis, celletal og reproduktion. 5.2 Materiale Materialet til undersøgelsen omfatter perioden og er udtrukket fra Kvægdatabasen (Bundgaard og Høj, 2000). Alle besætninger registreret som økologiske i 2002, som opfyldte følgende krav blev udvalgt: 1. har officiel ydelseskontrol 2. hovedrace er RDM, SDM eller JER 3. samme staldsystem i 2000 og 2002 I alt 355 besætninger opfyldte disse krav. For hver økologisk besætning blev der udvalgt en konventionel besætning, som bedst muligt matchede den økologiske ud fra følgende kriterier: 1. race 2. region (10 forskellige) 3. staldsystem 4. antal årskøer i 2002 Frasortering af enkeltdyr Køer med anden race end besætningens hovedrace eller som har første kælvning før 1. januar 1990 er slettet. For de økologiske besætninger gælder, at alle data fra et år før til et år efter omlægning er slettet. Indtil et år før omlægning er de økologiske besætninger betragtet som konventionelle. Såfremt koen ikke har en 1. laktation er alle laktationsydelser slettet. Flyttede køer med ydelsesregistreringer i flere besætninger er slettet. Som det fremgår af tabel 5.1 har det været muligt at matche de økologiske besætninger med en konventionel besætning med samme race og staldsystem samt af samme størrelse. Grunddata for de gennemførte analyser er ydelsesdata fra de udtrukne besætninger. En oversigt over antal laktationer samt gennemsnit og spredning for ydelsesegenskaberne er vist i tabel 5.2. Det skal bemærkes, at der er betydeligt flere laktationer fra de konventionelle besætninger end for de økologiske. Det skyldes editeringsreglen om, at de økologiske besætninger indtil året før omlægning er betragtet som konventionelle. Dette bevirker, at gennemsnittene i tabellen ikke giver et direkte udtryk for forskelle i ydelsesniveauet mellem økologiske og konventionelle besætninger. Da de to systemer ikke er ligeligt repræsenteret i de enkelte årgange, vil den genetiske fremgang, der har fundet sted fra 1990 til nu, påvirke gennemsnittene forskelligt for de to systemer. Formålet med at medtage de økologiske besætninger som konventionelle inden omlægningen er at styrke de genetiske analyser, da der i de omlagte besætninger vil være køer, som har produceret, mens besætningen var konventionel, hvor efterkommere producerer i det økologiske system. Ydelsesdatasættet er efterfølgende blevet udvidet med reproduktionsdata og yversundhedsdata. Yversundhedsdata omfatter celletal fra 10 til 180 dage efter 1. kælvning (den naturlige logaritme til det gennemsnitlige celletal, SCS) samt forekomst af mastitis i følgende 4 perioder: 52
3 1. 10 dage før til 50 dage efter 1. kælvning (DOM11) dage før til 305 dage efter 1. kælvning (DOM12) dage før til 100 dage efter 2. kælvning (DOM21) dage før til 100 dage efter 3. kælvning (DOM31). De fire mastitisegenskaber er enten/eller egenskaber. Dvs. der skelnes ikke mellem om en ko har haft et eller flere tilfælde af mastitis. Reproduktionsdata omfatter afstand fra kælvning til første inseminering (KD-FI) og afstand fra første til sidste inseminering (RPER). Data vedrørende yversundhed og reproduktion er udtrukket, så de opfylder kravene, der stilles til data for at kunne indgå i den rutinemæssige avlsværdivurdering. For mastitisdata kræves, at der foretages en regelmæssig sygdomsregistrering i besætningen. For reproduktionsdata betyder det, at der stilles krav til, at der skal være en registreret inseminering. Som det ses af tabellerne 5.3 og 5.4, har disse editeringsregler bevirket, at ikke alle køer med ydelsesdata har reproduktions- og mastitis-/ celletalsdata. Til brug i de genetiske analyser er afstamningen for alle køer sporet så langt tilbage som muligt i kvægdatabasen. For hver ko er der beregnet gen-andele af de oprindelige danske racer og af importracer samt heterozygotigrader mellem de racer, der indgår i de aktuelle RDM, SDM og Jersey populationer. Tabel 5.1 Besætningskarakteristika Økologisk Konventionel Race Løsdrift Bindestald Løsdrift Bindestald RDM Antal besætninger Årskøer 86,3 58,9 86,3 58,8 SDM Antal besætninger Årskøer 102,0 58,9 102,4 58,9 JER Antal besætninger Årskøer 94,5 57,6 95,4 57,3 53
4 Tabel 5.2 Antal observationer, gennemsnit og spredning for ydelsesdata Lakt. Mælk, kg Protein, kg Fedt, kg Race nr. System Antal Gns. SD. Gns. SD. Gns. SD. RDM 1. Øko Konv Øko Konv Øko Konv SDM 1. Øko Konv Øko Konv Øko Konv JER 1. Øko Konv Øko Konv Øko Konv Tabel 5.3 Antal observationer, frekvenser (%) for mastitis samt gennemsnit og spredning for SCS DOM11 1) DOM12 2) DOM21 3) DOM31 4) SCS Antal Frek. Antal Frek. Antal Frek. Antal Frek. Antal Gns. SD RDM Øko , , , , ,25 0,79 Konv , , , , ,20 0,81 SDM Øko , , , , ,22 0,78 Konv , , , , ,20 0,85 JER Øko , , , , ,20 0,74 Konv , , , , ,22 0,82 1) 10 dage før til 50 dage efter 1. kælvning 2) 10 dage før til 305 dage efter 1. kælvning 3) 10 dage før til 100 dage efter 2. kælvning 4) 10 dage før til 100 dage efter 3. kælvning 54
5 Tabel 5.4 Antal observationer, gennemsnit og spredning for reproduktionsegenskaberne: afstand fra kælvning til første inseminering (KD-FI) og afstand fra første til sidste inseminering (RPER) Lakt. KD-FI, dage RPER, dage Race nr. System Antal Gns. SD. Gns. SD. RDM 1. Øko ,3 31,8 42,3 58,0 Konv ,7 30,3 41,0 56,6 2. Øko ,5 29,7 38,4 54,7 Konv ,7 28,9 40,9 55,5 3. Øko ,2 29,7 37,4 53,0 Konv ,4 29,2 43,0 56,9 SDM 1. Øko ,4 34,4 50,2 63,8 Konv ,7 32,6 48,1 61,2 2. Øko ,6 33,8 53,3 64,1 Konv ,8 31,8 50,2 60,9 3. Øko ,6 22,8 54,0 63,8 Konv ,5 31,8 51,1 60,8 JER 1. Øko ,2 31,9 35,9 55,0 Konv ,1 29,1 38,2 54,9 2. Øko ,7 31,3 33,1 51,9 Konv ,0 27,7 36,3 52,5 3. Øko ,7 31,0 36,2 55,5 Konv ,4 28,3 36,6 52,3 5.3 Statistiske modeller og metoder De statistiske analyser til at undersøge for eksistensen af en G E vekselvirkning mellem økologiske og konventionelle produktionssystemer er gennemført som multivariate REML analyser, hvor samme biologiske egenskab i de to systemer betragtes som forskellige egenskaber. Ved denne metode udtrykkes en G E vekselvirkning som en genetisk korrelation. Hvis den genetiske korrelation afviger signifikant fra 1,0 er der tale om en signifikant G E vekselvirkning. De anvendte modeller er baseret på de modeller, der anvendes ved den rutinemæssige beregning af avlsværdier (Anonym, 2002). 55
6 Ydelsesegenskaber Y = besætning år sæson + kælvningsår måned + kælvningsalder + foregående kælvningsinterval* 1 + samtidigt kælvningsinterval (regress.) + heterozygoti* 2 (regress.) + raceandele* 3 (regress.) + dyr (random) + residual (random) Yversundhedsegenskaber Y= besætning år + kælvningsår måned + kælvningsalder + heterzygoti* 2 (regress.) + raceandele* 3 (regress.) + dyr (random) + residual (random) Frugtbarhedsegenskaber Y= besætning år + kælvningsmåned + heterozygoti* 2 (regress.) + raceandele* 3 (regress.) + dyr (random) + residual (random) Effekterne af raceandele og heterozygoti er medtaget for at tage hensyn til additive forskelle mellem de racer, der indgår i de aktuelle populationer, samt for heterosis mellem disse racer. *1 Foregående kælvningsinterval kun for 2. og 3. lakt. *2 Heterosis RDM: RDM*ABK, RDM*HF, RDM*SRB, ABK*HF SDM: SDM*HF JER: DJ*NZJ, DJ*USJ, DJ*NZJ *3 Raceandele RDM: RDM, ABK, HF, SRB SDM: SDM, HF JER; DJ, NZJ, USJ Analyserne er gennemført som enten Animal eller Sire modeller med anvendelse af AIREML modulet i DMU pakken (Madsen og Jensen, 2004). For heritabiliteter og genetiske korrelationer er der beregnet asymptotiske middelfejl. Det skal bemærkes, at den asymptotiske teori ikke holder, når parametrene er nær kanten af parameterområdet. Dvs. for heritabiliteter tæt på 0,00 eller på 1,00 og for genetiske korrelationer tæt på -1 eller +1. I disse tilfælde er middelfejlene betydeligt overestimerede. 5.4 Resultater De estimerede genetiske spredninger og heritabiliteter i de to produktionssystemer samt de genetiske korrelationer mellem samme biologiske egenskab udtrykt i de to systemer er vist i tabellerne 5.5 til 5.7. Ydelse De estimerede genetiske parametre for ydelsesegenskaberne mælk, protein og fedt er vist i tabel 5.5. Hos RDM er der fundet lidt højere heritabiliteter i 1. og 2. laktation i det økologiske system i forhold til det konventionelle system. De fundne forskelle er dog ikke signifikante. De beregnede genetiske korrelationer er høje (>0,92), og ingen afviger signifikant fra 1,0. På grund af datamaterialets størrelse har det været nødvendigt at foretage analyserne for SDM med Sire modeller. Den genetiske spredning og heritabiliteten er gennemgående lidt højere i det konventionelle end i det økologiske produktionssystem. De genetiske korrelationer mellem egenskaberne i de to systemer er høje (> 0,91) og generelt ikke signifikant forskellige fra 1,00. 56
7 Tabel 5.5 Estimerede genetiske parametre for ydelsesegenskaber, i parentes er anført middelfejl Egen- Lakt. Genetisk spredning Heritabilitet Genetisk Race skab nr. Øko. Konv. Økologisk Konvention. korrelation RDM Mælk ,7 589,8 0,475 (0,056) 0,373 (0,028) 0,99 (0,04) ,4 553,0 0,317 (0,073) 0,230 (0,029) 0,99 (0,12) ,8 658,4 0,312 (0,109) 0,301 (0,041) 0,99 (0,15) Protein 1. 17,91 17,62 0,407 (0,054) 0,332 (0,028) 0,99 (0,04) 2. 18,84 19,73 0,326 (0,073) 0,260 (0,031) 0,99 (0,10) 3. 18,11 23,60 0,267 (0,121) 0,349 (0,043) 0,92 (0,19) Fedt 1. 25,43 24,76 0,509 (0,054) 0,388 (0,027) 0,95 (0,06) 2. 26,70 24,90 0,414 (0,070) 0,255 (0,029) 0,98 (0,10) 3. 20,60 31,03 0,218 (0,102) 0,347 (0,042) 0,99 (0,21) SDM Mælk ,6 602,1 0,326 (0,009) 0,358 (0,008) 0,98 (0,01) ,8 619,1 0,212 (0,011) 0,255 (0,009) 0,96 (0,02) ,8 547,9 0,186 (0,014) 0,180 (0,011) 0,93 (0,04) Protein 1. 14,21 16,60 0,269 (0,008) 0,316 (0,007) 0,99 (0,01) 2. 14,33 17,68 0,179 (0,010) 0,232 (0,009) 0,95 (0,02) 3. 13,39 14,57 0,138 (0,012) 0,142 (0,010) 0,91 (0,05) Fedt 1. 18,70 22,11 0,272 (0,008) 0,303 (0,007) 0,99 (0,01) 2. 20,85 25,58 0,210 (0,010) 0,255 (0,009) 0,96 (0,02) 3. 17,35 22,31 0,123 (0,011) 0,171 (0,010) 0,96 (0,04) JER Mælk ,3 473,0 0,462 (0,027) 0,443 (0,019) 0,92 (0,03) ,4 459,1 0,344 (0,030) 0,297 (0,022) 0,94 (0,04) ,3 473,6 0,332 (0,038) 0,286 (0,028) 0,95 (0,05) Protein 1. 14,40 16,06 0,373 (0,028) 0,390 (0,020) 0,89 (0,04) 2. 16,76 16,63 0,292 (0,030) 0,261 (0,021) 0,93 (0,04) 3. 16,81 16,96 0,267 (0,038) 0,246 (0,027) 0,95 (0,06) Fedt 1. 18,84 24,09 0,314 (0,027) 0,384 (0,030) 0,91 (0,04) 2. 22,83 24,61 0,267 (0,030) 0,257 (0,021) 0,97 (0,04) 3. 22,89 25,14 0,239 (0,037) 0,237 (0,03) 0,97 (0,05) Hos Jersey er der også rimelig god overensstemmelse mellem heritabilitetsestimaterne for de to systemer. De estimerede genetiske korrelationer er høje (>0,89), og kun i 1. laktation er afvigelsen fra 1,00 signifikant. 57
8 Yversundhed Hos RDM afviger de estimerede genetiske parametre for mastitis (tabel 5.6) betydeligt fra det forventede med heritabiliteter over 0,10 for mastitisforekomst i perioden fra 10 dage før til 50 dage efter kælvning i 1. og 2. laktation (DOM11 og DOM21). På grund af det forholdsvis begrænsede datamateriale har estimaterne dog store middelfejl, og for DOM21 har det ikke været muligt at beregne middelfejl. For celletal (SCS) er heritabiliteterne på det forventede niveau. De genetiske korrelationer er i alle tilfælde beregnet til 1,00, men også her med store middelfejl. Hos SDM og Jersey er heritabilitetsestimaterne for mastitis og celletal i god overensstemmelse med estimater fra litteraturen, og der er ingen markant forskel mellem de to produktionssystemer. De estimerede genetiske korrelationer mellem samme egenskaber i de to systemer er alle 0,97. Reproduktion De estimerede genetiske spredninger og heritabiliteter for afstand fra kælvning til 1. inseminering (tabel 5.7) er rimelig ens på tværs af produktionssystem, race og laktation, dog med undtagelse af RDM i 3. laktation, hvor der er fundet en urealistisk høj genetisk spredning og heritabilitet for det økologiske system. Det må tilskrives datamaterialets begrænsede omfang med registrering på kun 585 køer (tabel 5.4), hvilket også kommer til udtryk i en stor middelfejl for heritabilitetsestimatet. De estimerede genetiske korrelationer er alle 0,84 og ikke signifikant forskellig fra 1,00. Frugtbarhedsmålene baseret på afstand fra første til sidste inseminering har gennemgående lidt højere genetisk spredning og heritabilitet i det økologiske produktionssystem, men forskellene er ikke statistisk signifikante. Hos RDM og Jersey afviger de estimerede genetiske korrelationer gennemgående en del fra 1,00, men alle estimaterne har store middelfejl, så ingen af dem er signifikant forskellige fra 1,00. Hos SDM er det kun korrelationen for tredje laktation, som afviger væsentligt fra 1,00, men igen estimeret med stor middelfejl så afvigelsen er ikke signifikant. 5.5 Diskussion og konklusion For ydelses- og yversundhedsegenskaberne samt for afstand fra kælvning til 1. inseminering er der god overensstemmelse mellem de estimerede genetiske spredninger og heritabiliteter for de to produktionssystemer. De genetiske korrelationer mellem samme biologiske egenskab udtrykt i de to systemer er gennemgående høje, og kun i enkelte tilfælde afviger de signifikant fra 1,00 For frugtbarhedsegenskaberne baseret på afstand fra første til sidste inseminering er billedet anderledes med lidt højere genetisk spredning og heritabilitet i det økologiske system. Estimaterne af de genetiske korrelationer er meget varierende, men på grund af store middelfejl på estimaterne er de ikke signifikant forskellige fra 1,00. Det er således kun ringe evidens for eksistens af betydelige G E vekselvirkninger, som skulle gøre det nødvendigt at rangere og udvælge avlsdyr forskelligt i de to systemer. Det skal også tages i betragtning, at den rutinemæssige beregning af avlsværdital er baseret på data fra såvel konventionelle som økologiske besætninger. De beregnede avlsværdier er altså udtrykt som et vægtet estimat på tværs af de to systemer. Et andet tungtvejende argument for ikke at opdele racerne i en økologisk og en konventionel linie er størrelsen af populationerne. For RDMs og Jerseys vedkommende er populationerne så små, at en opdeling i linier vil redu- 58
9 cere den genetiske fremgang betydeligt mere end den lille gevinst, der eventuelt kunne være ved at anvende systemspecifikke genetiske parametre ved avlsværdivurderingen. Der er ikke her lavet nogen vurdering af, om forudsætningerne for de økonomiske vægtfaktorer, der anvendes i S-indekset (Anonym, 2004b), også er gældende for den økologiske mælkeproduktion. Forudsætningerne skal dog afvige betydeligt, før det kan være aktuelt at beregne separate avlsværdier for de to systemer. Afviger de økonomiske forudsætninger betydeligt kan en strategisk tyreanvendelse være en mulighed. Blandt kvægavlsforeningernes udbud af velafprøvede tyre er der en ret stor variation i avlsværdierne for de enkelte egenskaber. Ved at anvende tyre, som har høje avlsværdier for egenskaber, hvor den økonomiske værdi er højere i det aktuelle produktionssystem end forudsat i S-indekset, kan der delvis kompenseres for forskelle i de økonomiske værdier. Tabel 5.6 Estimerede genetiske parametre for yversundhedsegenskaber, i parentes er anført middelfejl Race Egenskab Genetisk spredning Heritabilitet Genetisk Øko. Konv. Økologisk Konventionel korrelation RDM DOM11 0,12 0,12 0,115 (0,061) 0,105 (0,026) 1,00 (0,23) DOM12 0,12 0,11 0,076 (0,063) 0,062 (0,023) 1,00 (0,48) DOM21 0,12 0,13 0,135 (*) 0,113 (*) 1,00 (*) DOM31 0,05 0,09 0,021 (0,196) 0,070 (0,050) 1,00 (4,97) SCS 0,25 0,30 0,107 (0,031) 0,155 (0,029) 1,00 (0,13) SDM DOM11 0,06 0,06 0,030 (0,005) 0,033 (0,005) 0,99 (0,04) DOM12 0,09 0,09 0,051 (0,008) 0,044 (0,005) 0,90 (0,07) DOM21 0,05 0,05 0,025 (0,008) 0,023 (0,008) 0,99 (0,11) DOM31 0,04 0,05 0,018 (0,011) 0,025 (0,011) 0,99 (0,30) SCS 0,30 0,32 0,173 (0,011) 0,181 (0,008) 0,98 (0,02) JER DOM11 0,04 0,04 0,017 (0,015) 0,014 (0,009) 1,00 (0,46) DOM12 0,05 0,06 0,020 (0,016) 0,023 (0,012) 1,00 (0,41) DOM21 0,05 0,03 0,032 (0,024) 0,011 (0,011) 1,00 (0,72) DOM31 0,04 0,030 0,015 (0,029) 0,007 (0,024) 1,00 (2,46) SCS 0,24 0,29 0,126 (0,024) 0,161 (0,021) 1,00 (0,04) *) Asymptotisk informationsmatrix ikke positiv definit middelfejl kan ikke beregnes. 59
10 Tabel 5.7 Estimerede genetiske parametre for reproduktionsegenskaber, i parentes er anført middelfejl Egen- Lakt. Genetisk Heritabilitet Genetisk Race Skab. nr. spredning korrelation Øko. Konv. Økolog. Konv. RDM KD-FI 1. 7,75 6,39 0,077 (0,038) 0,056 (0,017) 0,92 (0,25) 2. 4,51 4,47 0,026 (0,053) 0,029 (0,017) 1,00 (1,25) 3. 11,49 5,29 0,161 (0,119) 0,038 (0,027) 1,00 (0,63) RPER 1. 14,02 6,40 0,060 (0,036) 0,014 (0,011) 0,37 (0,53) 2. 8,81 11,15 0,026 (0,047) 0,042 (0,019) 0,53 (0,75) 3. 13,71 11,32 0,074 (0,093) 0,041 (0,029) 0,55 (0,72) SDM KD_FI 1. 7,77 7,65 0,060 (0,007) 0,066 (0,005) 0,97 (0,03) 2. 6,76 6,72 0,045 (0,008) 0,052 (0,006) 0,98 (0,05) 3. 7,82 5,88 0,060 (0,014) 0,040 (0,007) 0,84 (0,12) RPER 1. 10,67 8,96 0,029 (0,005) 0,022 (0,003) 0,96 (0,07) 2. 8,63 8,79 0,019 (0,006) 0,022 (0,004) 0,99 (0,13) 3. 10,86 8,43 0,029 (0,012) 0,020 (0,005) 0,62 (0,25) JER KD-FI 1. 5,01 5,01 0,033 (0,014) 0,037 (0,012) 1,00 (0,18) 2. 5,99 4,19 0,046 (0,019) 0,028 (0,012) 1,00 (0,23) 3. 4,88 3,61 0,030 (0,027) 0,020 (0,014) 0,84 (0,52) RPER 1. 8,25 6,22 0,023 (0,013) 0,013 (0,007) 0,43 (0,40) 2. 2,85 4,20 0,003 (0,016) 0,007 (0,008) 1,00 (3,21) 3. 3,78 6,10 0,005 (0,018) 0,014 (0,013) 0,08 (1,34) 5.6 Litteratur Anonym, The Danish Advisory Centre. Principles of Danish Cattle Breeding. Danish Milk and Livestock Federation. 5th edition, 50 pp. Anonym, 2004a. Anonym, 2004b. ( Boelling, D., Groen, A.F., Sørensen, P., Jensen, J., Genetic improvement of livestock for organic farming systems. Livest. Prod. Sci. 80, Bundgaard, E., Høj, S., Direct access to the cattle database with livestock registrations. Annu. Rep. 1999, National Committee on Danish cattle Husbandry, Aarhus, Denmark. Cienfuegos-Rivas, E.G., Oltenacu, P.A., Blake, R.W., Schwager, S.J., Castillo-Juarez, H., Ruiz, F.J., Interaction between milk yield of Holstein cows in Mexico and the United States. J. Dairy Sci. 82,
11 Costa, C.N., Blake, R.W., Pollak, E.J., Oltenacu, P.A., Quaas, R.L., Searle, S.R., Genetic analysis of Holstein cattle populations in Brazil and the United States. J. Dairy Sci. 83, Kearney, J.F., Schultz, M.M., Boettcher, P.J., Weigel, K.A., 2004a. Genotype x Environment Interaction for Grazing Versus Confinement. I. Production Traits. J. Dairy Sci. 87, Kearney, J.F., Schultz, M.M., Boettcher, P.J., 2004b. Genotype x Environment Interaction for Grazing vs. Confinement. II. Health and Reproduction Traits. J. Dairy Sci. 87: Kleinbeck, S.N., McGlone, J.J., Intensive indoor versus outdoor swine production systems: genotype and supplemental iron effects on blood hemoglobin and selected immune measures in young pigs. J. Anim. Sci. 77, Madsen, P., Jensen, J., 2004 DMU: A User s Guide to DMU: A package for Analysing Multivariate Mixed Models. Version 6, release 4.4. DIAS, Foulum, Denmark. Pryce, J.E., Nielsen, B.L., Veerkamp, R.F., Simm, G., Genotype and feeding system effects and interactions for health and fertility traits in dairy cattle. Livest. Prod. Sci. 57, Sørensen, P., Breeding strategies in poultry for genetic adaptation to the organic environment. In: The 4th NAHWOA Workshop, Wageningen, Marts. 61
12 62
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereTestdagsmodel for ydelse
Bilag til Tema C Testdagsmodel for ydelse Testdagsmodel for ydelse Resultater fra testkørsler for Jersey v/jørn Pedersen og Jette Halkjær Jakobsen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen,
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereNTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo
NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows 2-6 2015 Morten Kargo NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race for Holstein køer i Danmark, Finland og Sverige 2 Samlede indekser i Norden Introduceret
Læs mereBlending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2008 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2009 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Januar 2010 Til avlsledere og avlsrådgivere INTERBULL avlsværdital beregnet januar 2010 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. februar 2012 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mere"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg
"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere April 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet april 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereGodt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö
Læs mereBilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse
Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse Testdagsmodeller for ydelse genetiske parametre v/jette H. Jakobsen og Jørn Pedersen, Afdeling for Avlssystemer, Dansk Kvæg samt Per Madsen, Afdeling for
Læs mereTyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere August 2011 INTERBULL avlsværdital beregnet august 2011 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereGodt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte
Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk
Læs mereNAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh
NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh Projektgruppen Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson, Minna Toivonen, Jukka Pösö Ulrik S. Nielsen og Gert P. Aamand Oversigt NAV-holdbarhedsprojektet
Læs mereNordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden
Nordisk avlsværdivurdering for hunlig frugtbarhed Morten Hansen, Afdeling for Specialviden Oversigt over ændringer fra 15. april 2005 RDM, SDM, og DRH Data fra Sverige og Finland inkluderet Ændret beregningsmetode
Læs mereNAV avlsværdital for yversundhed. Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh
NAV avlsværdital for yversundhed Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Projektgruppe E. Negusisse, K Johansson, U. S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson, M. Lidauer, I. Strandén, E. Mäntysaari, og G. P Aamand
Læs mereVikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed. Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics
VikingGenetics har kurs mod bedre frugtbarhed Avlsleder Peter G. Larson, VikingGenetics Disposition Sædens befrugtningsevne Sædkvalitet Frugtbarheden med kønssorteret sæd Hunlig frugtbarhed Danske avlsværdital
Læs mereNyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter
Nyt fra Interbull og NAV udviklingsaktiviteter Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Interbull møder seneste år Februar 2012 Verona, Italien teknisk workshop fokus GMACE Årsmøde Juni 2012 Cork, Irland Interbull
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereDer er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.
Til avlsledere og avlsrådgivere December 2012 INTERBULL avlsværdital beregnet december 2012 Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1. Tabel 1. Egenskaber
Læs mereFremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer
Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer Workshop: Fremtidens kostald Onsdag d. 2-12 2015 Jørn Rind Thomasen, VikingGenetics Morten Kargo, AU/SEGES Kvægets præstationer
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. maj 2014 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereKrydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger
Læs mereNyheder - NAV rutine evaluering 2. november 2013
Nyheder - NAV rutine evaluering 2. november 13 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed, klovsundhed
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereNordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden
Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden Bilag til informationsmøde Overgang til NAV avlsværdital betyder store ændringer. I
Læs mereMalketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Læs mereFrugtbarhed i avlsarbejdet
Frugtbarhed i avlsarbejdet Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Landskonsulent Ulrik Sander Nielsen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Ulrik Sander ! Egenskaber! Arvbarhed Disposition!
Læs mereFordele ved Nordisk Avlsværdivurdering
Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland, Sverige
Læs mereGenomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014
Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014 Ulrik S. Nielsen Jørn Pedersen, Anders Fogh Nuværende 2-step metode SNP og deregressed proof (DRP) Direct genomic values (DGV) Genomic enhanced breeding
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereNyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016
Nyhedsbrev NAV rutine avlsværdivurdering 1. november 2016 Den seneste NAV evaluering af ydelse, frugtbarhed, eksteriør, yversundhed, øvrige sygdomme, kælvningsevne, malketid, temperament, vækst, holdbarhed,
Læs mereTestdagsmodeller for ydelse
Testdagsmodeller for ydelse Tema 3 Bedre avlsværdivurdering for ydelse og reproduktion Specialkonsulent Jørn Pedersen S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 3\Jorn Testdagsmodeller for ydelse S:\SUNDFODE\s kongres
Læs mere27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING
27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret
Læs merePersistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Læs mereBrug af kønssorteret sæd på besætningsniveau
Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau Jehan Ettema, Morten Kargo Sørensen, Anders Fogh, Michael Friis Pedersen Dansk Kvæg s informationsdag 15. maj 2007 Præsentation Regnearket Mål og muligheder
Læs mereAvlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1
Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereINDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE
INDEKS FOR HUNLIG FRUGTBARHED FOR MALKERACETYRE Jørn Pedersen Landskontoret for Kvæg Just Jensen Statens Husdyrbrugsforsøg Landbrugets Rådgivningscenter Maj 1996 1 2 Forord I dansk kvægavl bliver der beregnet
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg
status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg v/direktør Gert Pedersen Aamand status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg 1. Hvad er NAV? 2. NAV for malkekvæg
Læs mereAvlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg
Avlsmæssige muligheder for at reducere forekomsten af sygdomme hos kvæg Ulrik Sander Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Sygdomme inddeles i 4 grupper: Mastitis Sygdomsregistrering Reproduktionslidelser
Læs mereAvl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram
Hvad er avl? Avl hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram Formålet med avl? ønskede egenskaber/kendetegn udbredelse af arten/racen lave avlsdyr
Læs mereKalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1
Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereAvl og Velfærd modsætninger eller muligheder
Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ Morten Kargo Sørensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Dansk Kvæg 1 Fænotype
Læs mereNye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau
Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende
Læs mereEr der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?
Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger og producent
Læs mereØkonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: september 2018
Økonomien af tyre med højt NTM i din besætning CHR: 46653 1. september 21 Værdien af, at bruge tyre med en 2-point højere NTM-indeks end de tyre som bruges i dag: Stigning i DB: 24 kr. om året på besætningsniveau
Læs mereIT-Solutions for Animal Production
IT-Solutions for Animal Production 28. Februar 2017 Seite 1 IT-Solutions for Animal Production Sammenligning af avlsfilosofi for tysk RZG kontra dansk NTM Dr. Stefan Rensing Vereinigte Informationssysteme
Læs mereVelkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger?
Velkommen til Dansk Holsteins aftenmøde 2014 Er Holstein-koen god på alle egenskaber, - eller skal der ske tilpasninger? På vej mod 11.500 kg mælk, - hvor er dansk Holstein? Leg med tal for mælkeproduktion
Læs mereKOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING
KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING Morten Kargo, AU, SEGES, Torben Nørremark, VikingDanmark, Mette Sandholm, VikingDanmark Søren Østergård, AU og Anders Fogh, SEGES Kvægkongressen februar 2017 2..
Læs mereKlik på ikonet for at tilføje et billede NAV blended indeks
NAV blended indeks Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh NAV Blended indeks 1. Hvilke dyr skal have blended indeks? 2. Bag om DGV og EBV 3. Metode 4. Eksempel - input data til beregning 5. Foreløbige resultater
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig
Læs mereAvl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger
Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Jan Lassen Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet Enorm økonomisk værdi Formentlig muligt med
Læs mereAnvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber
KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereFælles nordisk avlsværdital for vækst
Fælles nordisk avlsværdital for vækst Projektgruppe K. Johansson, U.S. Nielsen, J. Pösö, J.-Å. Eriksson and G.P. Aamand Vækst i forbindelse med malkekvæg Specialiserede slagtekalvebesætninger malkekvægs
Læs mereDriftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data
Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren & Ann Lindberg Vigtigt for landmanden Kobling til
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereNyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra NAV Gert Pedersen Aamand Implementeret i 2014 Egenskab/indeks Dato Kommentar GEBV Februar 2014 Justering Holstein holdbarhed GEBV Marts 2014 US Jersey tyre inkluderet i ref population Yversundhed
Læs mereAvl til gavn for DIN bundlinje
Avl til gavn for DIN bundlinje Optimal udnyttelse af vores avlsredskaber Indsatser i avlsplanen Øget sikkerhed = LD projektet Generationinterval Tyre & kvier Tilpasning af tyrehold Igangsætning Ventetyre
Læs mereStatus på data og avl
Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereInternationale avlsværdital på unge tyre
Internationale avlsværdital på unge tyre Gert Pedersen Aamand, Ulrik Sander Nielsen og Anders Fogh Videncentret for Landbrug 8-10-2014 STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Disposition 1. Hvordan fungerer GMACE
Læs mereANIMAL MODEL FOR YDELSE
ANIMAL MODEL FOR YDELSE Forfattere: Sektionsleder, Ph.D. Gert Pedersen Aamand Konsulent, Ph.D. Jørn Pedersen Landskonsulent, Cand. Agro Ulrik Sander Nielsen Landskontoret for Kvæg Forsøgsleder, Ph.D. Just
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereBeregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh
Beregning af GEBV ud fra DGV og fænotypiske registreringer (blending) Jørn Pedersen Ulrik S. Nielsen Gert P Aamand Anders Fogh Oversigt Beregning af GEBV: Egenskaber og data Resultater Avlsmæssig fremgang
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereErfaringer med genomiske avlsværdital
Erfaringer med genomiske avlsværdital Informationsmøde 9. oktober 2012 Ulrik Sander Nielsen og Anders Fogh Genomisk prædiktion Forskningsprojekt, som løbende er udnyttet i praksis Første genomiske prædiktion
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mere2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning
2 Koens reaktion på forskelle i planlagt kælvningsinterval og energiforsyning Hans Christian Christiansen, Allan Danfær & Jakob Sehested Danmarks JordbrugsForskning 2.1 Baggrund Forlængelse af kælvningsinterval
Læs mereAvl for lavere dødelighed hos ungdyr
Avl for lavere dødelighed hos ungdyr Morten Kargo Sørensen Informationsmøde om avl Skejby, 8. oktober 2009 Indhold Baggrund Tidligere danske analyser DH Jersey Nye danske analyse DH Resultater fra Østrig
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereFælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL
Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk avlsarbejde - internationalt ƒ Total økonomisk avlsmål ƒ Detaljerede registreringer (Leitch,
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereAnalyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger
Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering
Nordisk Avlsværdivurdering Maj 2005 NAV Nordisk avlsværdivurdering Hvem, hvad og hvorfor NAV NAV Etableret 01.01.2002 af: Finlands Husdjursavelsandelslag (FABA) Svensk Mjölk Dansk Kvæg GENO (Udtrådt i
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereHANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET
HANLIG FRUGTBARHED I DUROC EN DEL AF AVLSMÅLET NOTAT NR. 1628 I oktober 2015 blev hanlig frugtbarhed en del af avlsmålet i Duroc i form af en genetisk orneeffekt på kuldstørrelse. Den økonomiske værdi
Læs mereI dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.
Dansk Kødkvæg Årsstatistik 2008 I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde. Landscentret, juli 2009 Jørgen Skov Nielsen
Læs mereGenetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden
Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Dorothee Boelling Ulrik Sander Nielsen Jukka Pösö Jan-Åke Eriksson Gert Pedersen Aamand Introduction NAV: joined breeding value estimation
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereAndre aspekter af genomisk selektion
Andre aspekter af genomisk selektion Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Andel af unge tyre på toplisten Andel af ungtyre på toplisten afhænger af: Antal genomisk testede ungtyre i forhold til traditionel
Læs mereÅrsstatistik Avl - 2009/10
Årsstatistik Avl - 2009/10 Team Avlsværdivurdering Videncentret for Landbrug, Kvæg 1 Forord Denne udgave af "Årsstatistik, Avl" fra Team Avlsværdivurdering er kun lavet i Internet-version. Årsstatistikken
Læs mereNordisk Avlsværdivurdering status og planer
Nordisk Avlsværdivurdering status og planer Direktør Gert Pedersen Aamand Nordisk Avlsværdivurdering Nordisk Avlsværdivurdering 1 Nordisk Avlsværdivurdering Stå for avlsværdivurdering af kvæg i Finland,
Læs mereNTM- nyt. Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou
NTM- nyt Morten Kargo Anders Fogh Martha Bo Almskou Indhold Hvordan promoverer vi NTM? Hvad ved kvægbrugerne om NTM? Svar fra landmandspanelet Hvad er NTM værd? - Analyse af kvægnøglebesætninger Dokumentation
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs merePrincipperne for indeksberegning
Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem
Læs mereNTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)
Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh NTM Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD) STØTTET AF Dansk Holsteins fonde STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Indledning EN KO
Læs mereHvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde
Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010
Læs mereNyt fra INTERBULL. Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation
Nyt fra INTERBULL Gert Pedersen Aamand og Ulrik Sander Nielsen Nationale EBV er baseret på fænotyper 2 Nationale EBV er baseret på fænotyper + genomisk information Virker MACE baseret på genomiske avlsværdital?
Læs mereBeregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital
Beregningsprocedure og offentliggørelse af avlsværdital Gert Pedersen Aamand og Anders Fogh Genomisk avlsværdivurdering Husk En helt ny metode - startet i 2008 Meget hurtig udvikling Meget hurtig flytning
Læs mereIndeks for HD BLUP - AM
Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,
Læs mereKlovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mere