ÅRSBERETNING 2009 DANSKE KIRKERS RÅD

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2009 DANSKE KIRKERS RÅD

2 Danske Kirkers Råd giver kirker og kirkelige organisationer mulighed for at bygge relationer, samarbejde, dele erfaringer og diskutere diakoni, mission og teologi. Danske Kirkers Råd er en ressource for kirker og kirkelige organisationer. Samtidigt støttes kirker og organisationer til at være en ressource for hinanden og udtale sig med fælles stemme. Hver kirke og organisation deltager med sin særlige identitet, erfaring og med sine prioriteter i en fælles søgen efter kristen enhed.

3 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: ANDREAS DYBKJÆR-ANDERSSON LAYOUT: NEEL ELISABETH CRILLESEN FOTOS FORSIDE: PETER WILLIAMS & NIELS THURE KRARUP INDHOLD DANSKE KIRKER RYKKER TÆTTERE SAMMEN FORMANDENS BERETNING 4 ÅRETS GANG I DANSKE KIRKERS RÅD GENERALSEKRETÆRENS BERETNING 5 DANSKE KIRKERS RÅD - HVEM OG HVAD? 7 ARBEJDSGRUPPER Civilregistrering, kirkeskat og lån af kirkebygninger ARBEJDSGRUPPEN FRIHED OG LIGE VILKÅR 10 Hvad er kirkens væsen og opgave? ARBEJDSGRUPPEN OM TEOLOGISKE SAMTALER 11 Frikirker i dialog og samarbejde FRIKIRKEFORUM 11 Muslimske og kristne ledere i dialog MUSLIMSK-KRISTEN KONTAKTGRUPPE 12 Ramadanmiddag med Muslimernes Fællesråd 12 PROJEKTER OG AKTIVITER Andre stemmer i den kirkelige virkelighed PROJEKTGRUPPEN OM MIGRANTMENIGHEDER 14 Efter 100 år: To bedeuger, ét hæfte 16 Kirker og asyl PROJEKTGRUPPEN OM MENNESKERETTIGHEDER OG FLYGTNINGE 17 Church as Prophetic Witness to the State 18 Spiritualitet, der bærer retfærdighed frem i verden 19 Før og efter himmel og jord i bevægelse DANSKE KIRKEDAGE 20 Europæiske kirkers samarbejde - mod nye visioner 21 KIRKE OG KLIMA Klimatopmøde og grønne kirker PROJEKTGRUPPEN OM KLIMA 23 Fra Thule til Tuvalu - i bøn for skaberværk, fangere og fiskere 25 Klima-klokke-ringning 27 Sten, koraller og majs 28 Har kirkerne noget at sige om klimaforandringer? 29 Grønne kirker netværker 30 Når kirker bliver grønne 31 ÅRSREGNSKAB 32 DKR ÅRSBERETNING 3

4 Formand for Danske Kirkers Råd, Anders Gadegaard: DANSKE KIRKER RYKKER TÆTTERE SAMMEN 2009 blev på mange måder et skelsættende år for økumenien i Danmark. Resultater, initiativer og begivenheder på en række områder i løbet af året vidnede om, at kirkerne rykker tættere sammen og vil mere sammen. Den Apostolske kirke og Pinsekirken er i dag aktive medlemmer af Danske Kirkers Råd (DKR) og koordinerer et stigende antal aktiviteter med andre frikirker i det såkaldte Frikirkenet og i DKR s Frikirke Forum, hvor vi nu også er begyndt at optage migrantmenigheder som medlemmer. Sammenholdet mellem frikirker, folkekirken og Den katolske Kirke viste sig også, da DKR tog til genmæle for at forsvare Pinsekirken som en kristen kirke, da kirkeministeren i en radioudsendelse overraskende såede tvivl herom. Et tredje eksempel på sammenhold har vist sig i den fælles henvendelse til Skatteministeriet for at sikre lige vilkår mht. mulig bistand fra staten til opkrævning af medlemskontingent, som det sker nu for folkekirken et arbejde for lige vilkår, vi nu véd, vi er længere fra end vi troede sidste år men vi giver ikke op på grund af lidt politisk modstand. Det første synlige resultat af et øget samarbejde omkring Den Økumeniske Bedeuge og Evangelisk Alliances Bedeuge viste sig i udgivelsen af et fælles materiale. Og ikke mindst det storslåede samarbejde i DKR s klimagruppe omkring Grøn Kirke og aktiviteterne før og under klimatopmødet førte til markante begivenheder med den økumeniske fejring i Københavns domkirke søndag den 13. december som et absolut højdepunkt. Vel aldrig nogensinde før har en så udpræget økumenisk gudstjeneste haft så stor både national og international bevågenhed med deltagelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe, statsministeren og en lang række kirkelige notabiliteter fra hele verden, herunder den engelske ærkebiskop Rowan Williams som prædikant og den sydafrikanske tidl. ærkebiskop Desmond Tutu, som lyste velsignelsen. Men ikke kun på det praktiske plan rykkede kirkerne i Danmark tættere sammen. Også hvad angår det teologiske arbejde med den gensidige forståelse og respekt skete der store fremkridt i løbet af året. Kirkernes Verdensråd (KV) udsendte i 2005 et lille skrift, The Nature and Mission of the Church, som resultat af drøftelser mellem protestantiske, ortodokse og katolske kirker om, hvad kirke er. Man stillede her spørgsmålet: Er det sandt, at forskellene mellem kirkesamfundene er blevet mindre, og mindre kirke-adskillende, end før, eller er alt ved det gamle? DKR udarbejdede på grundlag af et studiearbejde et grundigt teologisk svar på skriftet. Dette svar blev énstemmigt vedtaget af DKR s repræsentanter for de 16 kirkesamfund på et møde i september 2009 og kan læses på Svaret er opsigtsvækkende af to grunde. For det første fordi der tages en mere konstruktiv tilgang til den samtale mellem kirkerne, som i årtier ikke er kommet stort ud af stedet. Og for det andet fordi der derved kan åbnes for yderligere skridt på vejen henimod, at kirkesamfund anerkender hinanden som trossamfund, der vidner sandt om den treenige Gud. Et sådant niveau i vilje til kirkernes indbyrdes anerkendelse er ikke set hidtil herhjemme, og i den forstand er dette lille svarskrift skelsættende. Udgangspunktet for DKR s svar er den tro, vi deler, og den fejring af troen, vi ikke kan lade være med. Vi er fælles om et kristeligt ursprog med rødder i de bibelske fortællinger. Derfor kan enhver gudstjeneste i en kristen kirke uanset konfession genkendes netop som kristen. Det er med andre ord den apostolske arv den bibelsk formidlede Kristusbekendelse vi er fælles om, og som gør, at vi i troen alle er ét i Kristus. Heraf giver sig fællesskabet, og lader man på denne måde bøn, bekendelse og gudstjeneste bære teologien og troslæren kan man sige, at kristnes samhørighed går forud for eventuelle forskelle i udlægningen af samme tro. Erfaringen af samhørighed i Kristus er det første og største, og uenighederne om troen det andet og mindste. Det er jo sådan, vi oplever det økumeniske fællesskab, som gør, at vi er levende engagerede i Danske Kirkers Råd og dets mange arbejdsgrene: Glæden ved at være sammen med andre kristne, synge, bede, lytte, tale sammen og først derefter og sekundært overvejer vi, hvad det måtte betyde, at vi ikke udlægger troen ens. Hverken enighed eller enshed betinger nemlig enheden, det gør derimod anerkendelsen, agtelsen og den fælles rod i den apostolske overlevering. DKR ÅRSBERETNING 4

5 Generalsekretær Mads Christoffersen: ÅRETS GANG I DANSKE KIRKERS RÅD Fra Økumenisk Forum til international økumenisk klimagudstjeneste 2009 vidnede om, at Danske Kirkers Råd i stigende grad styrkes indadtil og synliggøres udadtil. Det var en forsmag på himmeriget, da vi var samlet på tværs af kirkelige og nationale tilhørsforhold sagde én præst, mens en anden kort og godt kaldte det et stykke dansk kirkehistorie. Ja, 2009 sluttede flot af med den internationale økumeniske gudstjeneste for skaberværket. Det blev kulminationen på årets arbejde med Grøn Kirke, men også økumenisk sameksistens i al sin synlighed. Med salmesang og klokkeringning gik repræsentanter fra Danske Kirkers Råds 16 medlemskirker med kirkelige organisationer og internationale partnere ud gennem en til bristepunktet fyldt Københavns Domkirke og hvor var det meningsfuldt. Klimaet i Danske Kirkers Råd 2009 var på mange måder præget af klimaet debatten om klimaforandringer og især det internationale klimatopmøde, der fandt sted i København. For Danske Kirkers Råd og for sekretariatet vil 2009 også blive husket for arbejdet for et bedre økumenisk klima både hvad angår vores syn som kirker på det at være kirke, om forholdet mellem ny- og gammeldanske kirker og menigheder og endelig om klimaet mellem kristne og muslimer. Mens klimatopmødet i København for mange var en skuffelse, har klimaet i Danske Kirkers Råd og det økumeniske arbejde været en glæde og vidner i høj grad om engagement. Det forbedrede økumeniske klima betød konkret, at man fandt det meningsfuldt at holde fast ved og synliggøre det økumeniske fællesskab ved at ændre navnet Mellemkirkeligt Arbejdsforum til Økumenisk Forum. Studietur til Bossey Den traditionsrige studietur til Bossey havde i 2009 fokus på kirken og klimaet. For deltagere, der allerede var økumenisk engagerede handlede studierejsen især om at blive klogere på et specifikt tema, mens den for andre primært handlede om overhovedet at blive klogere på det internationale kirkelige arbejde, der foregår i regi af Kirkernes Verdensråd og de andre internationale økumeniske organisationer i Genéve. Turen virkede for alle som en øjenåbner til, hvor højt klimaet ligger på den kirkelige dagsorden også internationalt. Som altid er udgangspunktet for turen det idylliske beliggende økumeniske studiecenter Château de Bossey. I 2010 vil studieturen ligge i september med tilmelding i juni. Det Økumeniske Studielegat Det Økumeniske Studielegat uddelte i 2009 for første gang midler til studerende, der ønsker at tage til udlandet for at studere ved et af de økumeniske institutter som f.eks. Bossey i Genéve, for at lave feltarbejde eller på anden måde at arbejde med økumeniske studier. Den årlige uddeling på kr blev fordelt mellem tre af de i alt sytten ansøgere, der ønskede at tage til udlandet for at styrke deres økumeniske viden. Migrantkonference Det øgede fokus på migrantmenighederne, fik Migrantgruppen til at arrangere en flot konference over to døgn i maj med mere end 50 ny- og gammeldanske præster og menighedsledere den største konference af sin art. Det var frugten af et flot samarbejde mellem Kirkernes Integrationstjeneste, Tværkulturelt Center, Church of Love, International Christian Community og Apostelkirken på Vesterbro i København. Konferencen blev arrangeret ud fra et ønske om at få migrantpræsterne på banen. Der skulle ikke tales om dem, men lyttes til dem. Hvilke ønsker og behov der er blandt migrantmenighederne blev det egentlige fokus. Takket være stort engagement blandt deltagerne og økonomisk støtte fra stifter og enkeltmenigheder blev konferencen gennemført med stor begejstring. Næste konference holdes i juni Samarbejde med muslimske organisationer Siden Danske Kirkers Råd i 2008 sendte sit svar på brevet A Common Word fra 148 internationale muslimske ledere, har vi været involveret i et vigtigt samarbejde med de muslimske organisationer samt de allerede eksisterende netværk for interreligiøs dialog. I 2009 kom det ikke bare til udtryk gennem møder i Kontaktgruppen mellem kristne og muslimer, men også konkret gennem at markere ramadanens afslutning sammen og ved at stå som fællesværter for et interreligiøst og internationalt arrangement i København. Muslimernes Fællesråd bad således Danske Kirkers Råds sekretariat invitere 40 kirkelige repræsentanter med til at markere DKR ÅRSBERETNING 5

6 Foto Peter Williams ramadanens afslutning. Det blev en mindeværdig aften. Bare en uge efter stod Muslimernes Fællesråd og Danske Kirkers Råd for et arrangement for stormuftien af Jerusalem, Sheikh Muhammad, og Dr. Naim Ateek fra det befrielsesteologiske center Sabeel. Det blev tydeligt, at det gode samarbejde mellem kristne og muslimer i høj grad bliver styrket gennem sådanne konkrete arrangementer. Danske Kirkers Råd og det internationale kirkesamarbejde 2009 bød også internationalt på en række spændende begivenheder. Danske Kirkers Råd har observatørstatus kun kirkesamfund kan være medlemmer af både Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference (KEK). I juli 2009 var der generalforsamling i Lyon for KEK. Her var Danske Kirkers Råd også repræsenteret. Med en åben invitation fra podiet til de europæiske kirker om at ringe med kirkeklokkerne for skaberværket den 13. december, kom der allerede her en vis international opmærksomhed på klokkeringningen. Den internationale opmærksomhed blev i høj grad forøget gennem en formel støtte både fra KEK og den katolske bispekonference CCEE, Kirkernes Verdensråd og de internationale katolske hjælpeorganisationer CIDSE/CARITAS. I efteråret 2009 blev nordmanden Olav Fykse Tveit valgt som ny generalsekretær for Kirkernes Verdensråd. Tveit har som leder af Norges Mellemkirkelige Råd været en god samarbejdspartner til Danske Kirkers Råd, og det var derfor en glæde, da vi kunne være vært for ham ved et seminar under klimatopmødet, hvor han talte om klimaet og det internationale økumeniske samarbejde. Hvert år deltager Danske Kirkers Råds sekretariat sammen med sekretariatet for Folkekirkens Mellemkirkelige Råd i de nordisk-baltiske sekretariatsmøder. I 2009 foregik det i Oslo, hvor blandt andet Tveit var medvært for mødet. Disse årlige møder er i høj grad med til at styrke det nordisk-baltiske samarbejde og styrker desuden den gensidige inspiration for økumenisk arbejde på tværs af de nordiske lande. Sekretariatet og året der gik 2009 var et særdeles aktivt år for sekretariatet i Danske Kirkers Råd. Om end arbejdet i Danske Kirkers Råd på mange måder kan siges at blive drevet af arbejds- og projektgrupperne, spiller sekretariatet ikke bare en rolle ved at yde praktisk bistand til grupperne, men i høj grad også som medspiller og tovholder. Det mangfoldige arbejde i regi af Danske Kirkers Råd generelt afspejler sig derfor naturligt i arbejdet på sekretariatet. Som man kan læse om her i Årsberetningen formulerede Den teologiske arbejdsgruppe et svarbrev til Kirkernes Verdensråds dokument The Nature and Mission of the Church. På trods af åbenlyse forskelle kirkerne imellem, er der alligevel en klar fornemmelse af, at kirkerne også rykker tættere sammen. Dette svarbrev om kirkens væsen og opgave blev ikke alene formelt godkendt af Danske Kirkers Råd ved konsensus, i det daglige arbejde på sekretariatet oplever vi også, hvordan det tillidsfulde samarbejde styrkes og til stadighed udvikles mellem kirker, kirkelige organisationer og stifter. Arbejdet med Grøn Kirke har i høj grad sat sine spor i hverdagen på sekretariatet. Formelt har styringen ligget hos Danske Kirkers Råds klimagruppe, men sekretariatet har naturligt nok været dybt involveret. Med koordinering af klokkeringning, med lokale menigheder, der ville være grønne, med den løbende debat og med forberedelserne til den store gudstjeneste i december har der været meget at se til, men det har sandelig også båret frugt. Ikke bare er klimaet kommet på den kirkelige dagsorden, Danske Kirkers Råd og det økumeniske samarbejde er i blevet synligt både til gavn for samarbejdet indadtil mellem kirkerne og organisationerne og til oplysning for offentligheden udadtil. Det sidste skyldtes ikke mindst debatten i medierne i forbindelse med klokkeringningen. Nye ansigter på sekretariatet I året der gik, har vi haft den fornøjelse, at Ellen Margrethe Krabbe har været ansat til de løbende sekretariatsopgaver af mere praktisk karakter samt til opdatering af vores database. Desuden har det været en fornøjelse, at Jacqueline Ryle blevet tilknyttet sekretariatet til især at arbejde med opgaver i regi af Klimagruppen. Preben Brohus er stadig bogholder for Danske Kirkers Råd og yder en utrolig flot indsats, der til stadighed gør ham uundværlig. Birthe Villumsen er trofast ugentlig frivillig især i arbejdet med klassificering af Danske Kirkedages arkivmateriale. Arbejdsopgaverne for Hanna Smidt har i 2009 delvist været finansieret af Danida, idet hun foruden akademisk medarbejder har virket som klimakoordinator for Danske Kirkers Råd. Andreas Dybkjær-Andersson begyndte året som vikar for Hanna Smidt under hendes orlov og har senere været ansat med skiftende timetal i resten af Vi har været taknemmelige for hans løbende arbejdsindsats og hans vilje til at træde til under andre medarbejderes orlov. Andreas Dybkjær-Andersson er således barselsvikar for Hanna Smidt i foråret 2010 og fungerer i en to-måneders periode som konstitueret generalsekretær under undertegnedes orlov. Information og økonomi Information fra Danske Kirkers Råd sker primært gennem hjemmesiden og de løbende opdateringer gennem nyhedsmails. Her skrives der kort om aktiviteter, der har fundet sted og hvad der vil ske i den kommende fremtid. Med denne form for kommunikation vil vi til samme udgiftsniveau kunne nå endnu længere ud, end vi hidtil har gjort. På sekretariatet hører vi altid gerne ris, ros eller forslag til andre måder at gøre tingene på. Så alle er velkomne til at kontakte os. Aktiviteterne i Danske Kirkers Råd og drift af sekretariatet er helt afhængig af støtte fra kirker, medlemsorganisationer og enkeltpersoner, for at opretholde sekretariatet og aktivitetsniveauet i arbejds- og projektgrupperne. Desuden søger sekretariatet sammen med grupperne løbende om fondsmidler til at gennemføre konkrete projekter. I 2009 modtog sekretariatet således især ekstern støtte fra Danida i forbindelse med Grøn Kirke og fra menigheder og stifter til støtte for migrantkonferencen. Det har været en fornøjelse løbende at være i dialog med kasserer Erling Tiedemann og bogholder Preben Brohus, der sammen har sørget for et godt overblik i Danske Kirkers Råds økonomi. DKR ÅRSBERETNING 6 6

7 DANSKE KIRKERS RÅD - HVAD & HVEM? Af Andreas Dybkjær-Andersson, projekt- og kommunikationsmedarbejder i Danske Kirkers Råd Danske Kirkers Råd er det bredeste kirkelige netværk i Danmark. Danske Kirkers Råd er et nationalt råd af kirker og kirkelige organisationer. Danske Kirkers Råd har også karakter af en projektbaseret netværksorganisation, hvor medlemskirker og -organisationer kan iværksætte samarbejde om fælles projekter indenfor relevante indsatsområder. Danske Kirkers Råd består pt. af 16 medlemskirker og 45 kirkelige organisationer fordelt på organer, henholdsvis Rådet (for kirkesamfund) og Økumenisk Forum (for kirkelige organisationer, menigheder og Folkekirkens mellemkirkelige stiftsudvalg).der er pt. tre arbejdsgrupper i Rådet og syv projektgrupper i Økumenisk Forum. Nogle grupper har kommissorier til kontinuerligt arbejde med faste opgaver, andres arbejde er knyttet an til konkrete opgaver eller begivenheder. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan man bliver en del af arbejdet? Årsrapporten 2009 bringer et uddrag af Danske Kirkers Råds, arbejds- og projektgruppernes arbejde, men kontakt gerne sekretariatet for at høre mere. Læs desuden mere om og find kontaktoplysninger på sekretariatet, arbejds- og projektgrupperne på DKR ÅRSBERETNING 7

8 DANSKE KIRKERS RÅD BLIVER BREDERE Af Mads Christoffersen, generalsekretær i Danske Kirkers Råd I 2009 er Danmarks Kirkelige Mediecenter (DKM) og Church of Love blevet optaget i Økumenisk Forum. Ved slutningen af 2009 tæller Danske Kirkers Råd således 16 kirkesamfund og 45 kirkelige organisationer, stifter og menigheder. Danske Kirkers Råd har gennem længere tid haft et godt samarbejde med DKM både med hjemmesider og produktion af klimaaviserne i 2008 og Det var derfor en stor glæde, at DKM tilkendegav og styrkede deres økumeniske profil ved at søge om optagelse i Økumenisk Forum. Det var også en stor glæde, at optage Church of Love som medlem - også dette var på baggrund af et allerede eksisterende og frugtbart samarbejde. Konkret viser optagelsen i Økumenisk Forum, at samarbejdet mellem ny- og gammeldanske menigheder styrkes gennem netværk. Som såkaldt migrantmenighed illustrerer optagelsen af Church of Love på samme tid den ændrede kirkelige virkelighed herhjemme. Med et stigende antal migrantmenigheder generelt i Danmark er det kun naturligt, at Danske Kirkers Råd afspejler denne virkelighed og kirkelige mangfoldighed. MEDLEMSKIRKER OG ORGANISATIONER PR KIRKER RÅDET APOSTOLSK KIRKE BAPTISTKIRKEN I DANMARK BRØDREMENIGHEDEN DEN ANGLIKANSKE KIRKE DEN KOPTISK-ORTODOKSE KIRKE DEN ORTODOKSE KIRKE (KONSTANTINOPELS PATRIARKAT) DET DANSKE MISSIONSFORBUND DEN REFORMERTE SYNODE DEN ROMERSK-KATOLSKE KIRKE FOLKEKIRKENS MELLEMKIRKELIGE RÅD FRELSENS HÆR INTERNATIONAL CHURCH OF COPENHAGEN MARKENS LILJER/MCC METODISTKIRKEN I DANMARK PINSEKIRKEN I KØBENHAVN SVENSKA GUSTAFSKYRKAN ORGANISATIONER ØKUMENISK FORUM ALPHA DANMARK ASSISIKREDSEN BAPTISTKIRKENS BØRNE- OG UNGDOMSFORBUND CHURCH OF LOVE DANMARKS KIRKELIGE MEDIECENTER DANMARKS KRISTELIGE GYMNASTBEVÆGELSE DANMARKS UNGE KATOLIKKER DANMARKS ØKUMENISKE KVINDEKOMITE DANMISSION DANSK OASE DANSKE BAPTISTERS KVINDEFORBUND DE GRØNNE PIGESPEJDERE DEN FOLKEKIRKELIGE AIDS-TJENESTE DET DANSKE BIBELSELSKAB DET ØKUMENISKE CENTER I ÅRHUS DIALOGCENTRET FDF FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP HADERSLEV STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG HELSINGØR STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG HERLEV FÆLLESKIRKELIGE UDVALG IKON-DANMARK KFUKS SOCIALE ARBEJDE KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM-SPEJDERNE I DANMARK KIRKEFONDET KIRKELIGT CENTRUM KIRKERNES INTEGRATIONS TJENESTE KØBENHAVNS STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG LOLLAND-FALSTER STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG MALTESERRAADET METODISTKIRKENS KVINDEFORBUND MISSION AFRIKA RIBE STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG ROSKILDE STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG STIFTSRÅDET FOR FYENS STIFT STUDENTERMENIGHEDEN I ÅRHUS TVÆRKULTURELT CENTER UNGE HJEM-BEVÆGELSEN VIBORG STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG VOR FRUE KIRKE, KØBENHAVN YOUTH FOR CHRIST ØKUMENISK UNGDOM ÅLBORG STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG ÅRHUS STIFTS MELLEMKIRKELIGE UDVALG

9 ARBEJDSGRUPPER Frihed og Lige Vilkår Teologiske Samtaler, Frikirke Forum - samt Muslimsk-Kristen Kontaktgruppe

10 CIVILREGISTRERING, KIRKESKAT OG LÅN AF KIRKEBYGNINGER Frihed og Lige Vilkår er den arbejdsgruppe i Danske Kirkers Råd, der arbejder med spørgsmål omkring lige vilkår for kirker og trossamfund i Danmark. Af Erling Tiedemann, formand for arbejdsgruppen Frihed og Lige Vilkår ARBEJDSGRUPPEN FRIHED OG LIGE VILKÅR arbejder med spørgsmål omkring lige vilkår for kirker og trossamfund i Danmark. Gruppen dokumenterer på hvilke områder, der i dag ikke hersker lige vilkår og kommer med konstruktive forslag til, hvordan der i fremtiden kan arbejdes hen imod dette. Arbejdsgruppen har til opgave dels at følge op på rådets beslutninger på mødet den 4. februar 2008, dels at arbejde ud fra det kommissorium, som blev vedtaget på det nævnte rådsmøde: Arbejdsgruppen skal kulegrave de i rapporten af 18. september 2007 beskrevne forhold for de fra Folkekirken afvigende trossamfund, idet analysen dog bør sigte på, at definitionen af et trossamfund også bør kunne være dækkende for Folkekirken som trossamfund (dvs. under bortseen fra statskirkelige aspekter). Det foreslåede udvalgsarbejde bør således belyse, hvilken lovgivning der vil udfylde Grundlovens 69, men ikke Grundlovens 66. Arbejdsgruppen kan med tilfredshed notere, at flere af de forslag omkring civilregistreringen, som blev stillet i den nævnte rapport, er under gennemførelse i det offentlige regi. Kirkeministeriet har i den forbindelse indbudt repræsentanter for de anerkendte (det vil i den forbindelse sige de kirkebogsførende) trossamfund til drøftelser om disses tilførsel af data til Personregistret/CPR. Yderligere drøftelser må forventes, før et endeligt resultat foreligger. Med hensyn til den mulighed for at betale kirkeskat som kildeskat, som Den katolske Kirke har ønsket, og som Danske Kirkers Råd har forholdt sig til på årsmødet i 2007, har regeringen efter tre års behandling foreløbigt afvist forslaget med den begrundelse, at den nuværende ordning, hvor kirkeskat til Folkekirken opkræves som kildeskat, må ses på baggrund af den særstatus i det danske samfund, som Folkekirken har. Regeringen finder derfor ikke grundlag for at ændre den nuværende ordning, således at andre trossamfund inddrages under ordningen med opkrævning af bidrag gennem kildeskattesystemet. Den katolske Kirke har meddelt, at den ingen grund ser til at opgive sagen. På arbejdsgruppens initiativ har rådet rettet henvendelse til Folkekirkens biskopper og Det mellemkirkelige Råd vedrørende lån af Folkekirkens bygninger. Henvendelsen sigter på en forenkling og smidiggørelse af godkendelsesordningen. Der foreligger endnu ikke noget resultat af biskoppernes behandling af henvendelsen. Arbejdsgruppen har behandlet spørgsmålet om folkeregistrenes registrering af medlemskab af Folkekirken og har udarbejdet en redegørelse, der kan danne grundlag for en drøftelse i rådet. Arbejdsgruppen er i gang med at indhente de anerkendte og godkendte kirkesamfunds svar med hensyn til deres ønsker til administrationen af vielsesbemyndigelser. Helt indledende er arbejdsgruppen gået i gang med at behandle spørgsmålet om præsters tavshedspligt også f.s.a. trossamfund uden for Folkekirken, ligesom man har besluttet at tage hul på drøftelsen af en eventuel udfyldning af Grundlovens 69 gennem en komparativ analyse af de religionsretlige bestemmelser i de øvrige skandinaviske lande. Læs mere om arbejdsgruppen, dens medlemmer og download den dybdegående Rapport vedrørende frihed og lige vilkår på DKR ÅRSBERETNING 10

11 HVAD ER KIRKENS VÆSEN OG OPGAVE? Af teologisk medarbejder på Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Jan Nilsson ARBEJDSGRUPPEN TEOLOGISKE SAMTALER: Kirkernes Verdensråds afdeling Faith and Order udsendte i 2005 et fælleskirkeligt dokument om, hvad vi på tværs af kirkeskel kan sige om kirkens væsen og opgave: The Nature and Mission of the Church. Dokumentet blev sendt til Kirkernes Verdensråds ca. 350 medlemskirker i hele verden med henblik på tilbagemelding. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tog initiativ til et svar på dokumentet og inviterede Danske Kirkers Råd for at sikre den økumeniske bredde i et dansk responsum. På den baggrund blev der i starten af 2008 nedsat en teologisk arbejdsgruppe, som i 2009 færdiggjorde sit arbejde. ståelse mellem kirkesamfundene i Danmark. Formand for Danske Kirkers Råd, Anders Gadegaard, har skrevet en kronik om processen og indholdet i arbejdet. Kronikken blev bragt i Kristeligt Dagblad den 28. oktober Arbejdsgruppens responsum kan ses på Danske Kirkers Råds hjemmeside i både dansk og engelsk udgave. Det samme kan Kirkernes Verdensråds The Nature and Mission of the Church samt førnævnte kronik. Arbejdsgruppen holdt sit sidste møde den 22. april Herefter blev udkast til et fælles dansk responsum sendt til Danske Kirkers Råd som med enkelte justeringer godkendte responsummet med enstemmighed på sit rådsmøde den 2. september Svaret er nu sendt Faith and Order og indgik bl.a. i Faith and Orders store plenar-samling i oktober Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at en substantiel tekst om kirkesyn kan vedtages med enstemmighed i Danske Kirkers Råd, ligesom processen i den bredt sammensatte arbejdsgruppe i sig selv var et vigtigt skridt mod større for FRIKIRKER I DIALOG OG SAMARBEJDE Af Peter Götz, præst i Missionsforbundet og formand for Frikirke Forum FRIKIRKE FORUM: Arbejdsgruppen under Økumenisk Forum, der nu varetager de opgaver, som i gamle dage blev løst af Evangelisk Frikirkeråd, lever for tiden et meget stille liv. Det skyldes flere ting. Et par af dem er: Dialogen i Danske Kirkers Råd er set fra frikirkelig side måske den bedste, bredeste og mest meningsgivende mellemkirkelige dialog, vi endnu har haft i landet. Det betyder, at der kun er få hjørner af det at være frikirke, som ikke dækkes af samtalen i Danske Kirkers Råd. De fleste frikirker har de seneste år etableret adskillige samtalefora, hvor de nationalt, regionalt og lokalt, mødes på kryds og tværs i dialog om mulige fælles initiativer. Således bliver samtalen mellem frikirkerne varetaget på så mange felter, at det mere formelle mødested med udpegede repræsentanter, for tiden ikke har den store samlingskraft. Der er naturligvis fremdeles områder, hvor vi som frikirker i lighed med Den Katolske Kirke og andre oplever, at forståelsen for den del af kirken, der ikke kalder sig evangelisk luthersk, er overraskende lille, ikke mindst på Christiansborg. Men dialogen om dette har gode kår i Danske Kirkers Råd og de dertil hørende udvalg. På Frikirke Forums møde i november 2009 på Nyborg Strand besluttede de fremmødte, at der fremover kun afholdes et møde om året dette i forbindelse med Danske Kirkers Råds årsmøde. DKR ÅRSBERETNING 11

12 MUSLIMSKE OG KRISTNE LEDERE I DIALOG Af Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd MUSLIMSK-KRISTEN KONTAKTGRUPPE: Den kontaktgruppe, som Danske Kirkers Råd sammen med Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union nedsatte sidste år, er nu trukket i arbejdstøjet. Med to valgte repræsentanter fra hver af de muslimske organisationer, to fra Folkekirken, en fra Den Katolske Kirke og en fra Frikirkerne dækker udvalget overordentlig bredt både blandt kristne kirker og muslimske trosretninger. Formændene for Muslimernes Fællesråd og Danske Kirkers Råd (Dr. Asmat Mojaddedi og undertegnede) er valgt til et fælles formandsskab for Kontaktgruppen. Kontaktgruppen har givet sig selv den opgave at gennemarbejde en række problemstillinger med henblik på at afklare, om der er fælles holdninger til spørgsmålene. Det drejer sig om så væsentlige områder som: Religionsfrihed, religionsundervisning og opførelse af kirker/moskéer i Danmark. Gruppen arbejder på at udarbejde fælles notater til disse emner og vil senere overveje, om de evt. skal offentliggøres. Endvidere arbejder Kontaktgruppen videre med at finde måder at frugtbargøre diskussionen af indholdet i brevet fra de oprindeligt 138 muslimske ledere (i dag mange flere) og de danske svar, der hidtil er givet. Kontaktgruppen ser i denne meningsudveksling kimen til en udbygget forståelse for substansen i hinandens troslære og praksis og ønsker, at denne form for dialog kan brede sig også herhjemme. RAMADANMIDDAG MED MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Af Ellen Margrethe Krabbe, sekretær i Danske Kirkers Råd I september 2009 fejrede Muslimernes Fællesråd fastens brydning (iftar) under ramadanen ved at invitere repræsentanter fra Danske Kirkers Råd og gæster fra kirkelivet i København til en middag, der begyndte efter solnedgang kl Det blev til en aften med god dialog og et godt fællesskab, hvor to tyrkiske musikere leverede en herlig inciterende musik. Aftenen startede med, at formand for Muslimernes Fællesråd, Asmat Mojadeddi, holdt velkomsttale, hvor han kom ind på vigtigheden af dialog mellem muslimer og kristne. Generalsekretær for Danske Kirkers Råd, Mads Christoffersen, fortalte om det gode arbejde, der forgår i Muslimsk-Kristen Kontaktgruppe mellem Danske Kirkers Råd, Muslimernes Fællesråd og Dansk Muslimsk Union. Ved bordene var der en livlig dialog muslimer og kristne imellem. Der var respektfuld og interessant snak omkring individuelle ståsteder i forhold til tro. Undertegnede havde den glæde at have arrangeret, at Betlehemskirkens kor Cantate Domino, som jeg selv synger i, sang en række kristne sange under ledelse af kirkens kantor Kim Thinggaard. Som en vigtig del af aftenen, var der bøn i en moské beliggende lige over for restauranten også vi kristne blev inviteret med over til aftenbønnen. Af med skoene, og så befandt vi os i bederummet, hvor vi blev oplyst om de forskellige bønners betydning, hvilket var meget interessant. Det var en dejlig aften med varme vibrationer med et godt samvær en oplevelse af en rigtig god og meningsfyldt aften. Vi gik hjem med en glad følelse og oplevelsen af, at vi trods af vores åbenlyse forskelle kan indgå i et åbent møde på tværs af religiøse tilhørsforhold. DKR ÅRSBERETNING 12

13 PROJEKTER & AKTIVITETER Et udpluk af Danske Kirkers Råds og Projektgruppernes arbejde i 2009

14 ANDRE STEMMER I DEN KIRKELIGE VIRKELIGHED Hvordan kan vi som etablerede kirkesamfund og værtskirker støtte de mange nye migrantmeningheder og fremme positive samarbejdsrelationer? Af Birthe Munck-Fairwood, Projektgruppen om migrantmenigheder - Fotos Niels Thure Krarup PROJEKTGRUPPEN OM MIGRANTMENIGHEDER: Den kirkelige virkelighed i Danmark er under hastig og farverig forandring. For seks år siden, da Tværkulturelt Center og Kirkernes Integrations Tjeneste præsenterede den første kortlægning af Danmarks migrantmenigheder i bogen Andre Stemmer - Migrantkirker i Danmark set indefra var der ikke mange, der kendte til disse menigheder, deres præster, historie og visioner. I dag er Danmarks godt 200 migrantmenigheder genstand for voksende opmærksomhed og interesse fra stort set alle dele af dansk kirkeliv. I denne proces har det spillet en positiv rolle, at folkekirkens biskopper for godt to år siden bad om en opdateret kortlægning. Danske Kirkers Råds migrantgruppes arbejde kan ses som en opfølgning på den seneste undersøgelse, der er samlet i hæftet Migrantmenigheder.dk udgivet af Det Mellemkirkelige Råd og præsenteret på en konference i København i januar Hvordan kan vi som etablerede kirkesamfund og værtskirker støtte de mange nye migrantmenigheder og fremme positive samarbejdsrelationer? Det har været det overordnede tema for migrantgruppens arbejde i det forløbne år. I gruppen har vi udvekslet erfaringer om eksisterende modeller for samarbejde og drøftet mulige nye tiltag. Drøftelserne resulterede i en beslutning om at afholde et præstekonvent for migrantpræster. Idéen blev til virkelighed i Kristi Himmelfartsferien, hvor Brogården i Middelfart dannede rammen om de første danske InspirationsDage for migrantpræster og menighedsledere med ægtefæller. Med godt 40 deltagere og tid til både fest og fordybelse blev InspirationsDagene en stor succes. Tilsammen repræsenterede deltagerne 25 ortodokse og evangelikale/pentekostale migrantmenigheder med rødder i knap 20 lande i Afrika, Asien og Mellemøsten og afspejlede den kristne kirke i al dens globale mangfoldighed. Blandt oplægsholderne var biskop Niels Henrik Arendt, hvis perspektivrige åbningstale senere er udgivet i hæftet Kære migrantpræster... For de fleste var det nye toner i en hverdag, hvor de kun sjældent oplever, at der spørges efter deres erfaringer og ressourcer Blandt konferencedeltagerne var der mærkbar glæde over den åbenhed og vilje til at lytte og lære, som biskoppen og andre repræsentanter for dansk kirkeliv gav udtryk for. For de fleste var det nye toner i en hverdag, hvor de kun sjældent oplever, at der spørges efter deres erfaringer og ressourcer. På konferencen fik præsterne mulighed for at dele glæder og frustrationer. Der blev fortalt om velfungerende samarbejde med danske menigheder om præster, der besøger hinanden og prædiker i hinandens kirker, om middage på tværs, lejre, kirkekoncerter med migrantkor og støtte til DKR ÅRSBERETNING 14

15 børnearbejde og hjælpeprojekter i hjemlandet. Samtidig var der plads til at dele frustrationer over ikke at have råd til egen kirkebygning, manglende ressourcer til at fastholde de unge i menigheden, uforståelige danske love og regler og menigheder, der ikke kan betale en præsteløn. Som indbydere stod Danske Kirkers Råd, Kirkernes Integrations Tjeneste, Apostelkirken på Vesterbro, den iranske menighed, Church of Love, og Tværkulturelt Center. Præsternes ophold blev betalt af stiftsfonde, mellemkirkelige stiftsudvalg, lokale sogne, frimenigheder og en række kirkelige organisationer. Hermed sendte konferencen et vigtigt signal om, at det etablerede kirkeliv værdsætter migrantmenighederne - både som samarbejdspartnere, der når befolkningsgrupper, som sjældent får kontakt med etnisk dansk kirkeliv, og som kilder til ny inspiration til vores danske måde at være kirke på. Det lover godt for det fremtidige samarbejde. Som opfølgning på InspirationsDagene har migrantgruppen i efteråret arbejdet videre med modeller for samarbejdsrelationer mellem folkekirken og migrantmenigheder. Kan migrantmenigheder tilknyttes folkekirken og samtidig bevare deres særpræg som ikke-lutherske? Hvor stor en mangfoldighed kan folkekirken rumme uden at skulle rumme alt? På en åben høring i maj vil migrantgruppen præsentere et Hvis folkekirken som majoritetskirke ønsker at tage sit værtskab alvorligt i mødet med de nye menigheder, er der behov for en revision af den kirkelige lovgivning. Ellers risikerer vi, at folkekirken går glip af den inspiration fra kirken ude i verden, som migrantmenigheder bringer med sig udkast til en mulig associeringsordning. Forslaget vil senere blive forelagt folkekirkens biskopper. I migrantgruppen glæder vi os over den positive interesse, som vores arbejde bliver mødt med. INSPIRATIONSDAGE InspirationsDage 2010 afholdes den juni Hold øje med InspirationsDage 2010, hvor bl.a. biskop Steen Skovsgaard og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sætter fokus på visioner, samarbejdsrelationer og etiske spørgsmål i forbindelse med præstegerningen. InspirationsDagene er åbne for alle. Danske præster (med ægtefæller) inviteres til at deltage og udveksle erfaringer med deres nydanske kolleger migrantpræster og menighedsledere med ægtefæller. DKR ÅRSBERETNING 15

16 EFTER 100 ÅR: TO BEDEUGER, ÉT HÆFTE Af Andreas Dybkjær-Andersson, projekt- og kommunikationsmedarbejder i Danske Kirkers Råd Vi er så glade for, at det er samlet til ét materiale, for det er det eneste naturlige. Det er en katastrofe, at vi de kristne kirker ikke er blevet samlet for længe siden. Søster Cecilia, Mariadøttrene, Kollund. Rundt omkring i landet er der mange steder tradition for, at januar er en måned, hvor kristne samles på tværs af kirkesamfund i bøn for kristen enhed. Efter tidligere forsøg og næsten et århundrede lykkedes det i 2009 at lave et fælles materiale for de to bedeuger i januar Det er blevet set som et blandt flere andre udtryk for, at danske kirker rykker tættere sammen, og det er blevet formuleret som et ikke uvæsentligt bidrag i dansk økumenisk kirkehistorie. To bedeuger får ét materiale Siden 1884 henholdsvis 1925, har der i Danmark været to såkaldte bedeuger, der begge har haft fokus på bøn for kristen enhed, men de to uger har ligget på forskellige tidspunkter. Kort sagt har der altså været to uger med bøn for kristen enhed, men deres historiske indbyrdes uenighed har gjort, at de har ligget på forskellige tidspunkter. Tidligere år har Danske Kirkers Råd udgivet et materiale og Evangelisk Alliance et andet til hver sin bedeuge. I Danmark lod vi os inspirere af, at de to bedeuger internationalt første gang nærmede sig hinanden ved at vælge samme tema for 2010: Vidner. V nedsatte i en gruppe fra Danske Kirkers Råd, Evangelisk Alliance og andre som igennem 2009 gik i dialog om at tage skridtet videre. Det lykkedes i dén forstand, at i stedet for at lave to materialer med samme tema, tog en redaktionsgruppe det bedste fra de to og lavede ét materiale: Vidner om alt dette - Inspiration til bøn og bedeuge Erik Skjoldborg fra Luthersk Mission i Helsingør fortæller om det nye hæfte, at: Tidligere var det som om, at der var blevet mere og mere papir og tryksværte i bedeugematerialet, men ikke mere indhold. I år var der sket et skift - materialet var gennemarbejdet på en fornuftig måde og gav bredte og flere forskellige vinkler på fordybelse og inspiration til at bede. Det var relevant. Vi brugte flere af bønnerne, og der er netop kommet ros til bønnerne. 100 års mission Der er en særlig grund til, at Evangelisk Alliance og Danske Kirkers Råd netop tog dette initiativ nu. I 2010 fejres 100-års jubilæet for missionskonferencen i Edinburgh Konferencen samlede kristne fra hele verden til bøn og dialog omkring visionen at evangelisere hele verden indenfor en generation. Visionen er i nogen grad blevet til virkelighed. I dag er der kirker og kristne på alle kontinenter og blandt alle folkeslag. Dr. theol. Knud Jørgensen har udtalt, at uden missionsinspirationen fra Edinburgh ville kristendommens fremtid som verdensreligion være tvivlsom, især efterhånden som den kristne tro går tilbage i vesten. Knud Jørgensen mener, at vi alle står i gæld til dem, der i årene efter 1910 formede de første internationale økumeniske organisationer og senere Lausannebevægelsen. Derfor er bøn og bedeuge også et fælles anliggende når temaet for 2010 er en af Jesu missionsbefalinger: I skal være vidner om alt dette. Vi har brugt bønshæftet som grundlag for vores fomiddagsbønner den uge. Og vi har bedt forbøn ud fra forslagene i hæftet. Den kristne enhed ligger os meget på hjerte, enhed er én af vores vigtige emner. Vi lever og beder for enheden, ud over de konfessionelle og nationale grænser. Vi er jo helt tæt på Tyskland. Søster Cecilia, Mariadøttrene, Kollund. INSPIRATION TIL BØN OG BEDEUGE Inspiration til bøn og bedeuge hvad er nyt i materialet for 2010? At samarbejde om materialet frigjorde nogle ressourcer til at udvikle det, sådan at det fremstod med både tradition fra tidligere år og fornyelse. Tradition fordi materiale i tråd med tidligere er tænkt som vejledende til de traditionsrige bedeuger i januar. Fornyelse fordi hæftet er blevet udvidet, sådan at det i endnu højere grad kan være til inspiration på andre tider af året og i andre sammenhænge. Dette på det personlige plan eller måske i en konfirmandgruppe, ungdomsgruppe, studiekreds eller lignende. Materialet indeholder inspiration til syv dages bedeuge (der kan holdes nårsomhelst i årets løb) med tekster fra Bibelen, refleksioner, forslag til bønner, inspiration til taksigelse og bøn samt spørgsmål til refleksion. Der er gamle og nye bønner fra forskellige traditioner, tekster om Edinburgh 2010 etc. Desuden er der forslag til en økumenisk liturgi/et tværkirkeligt gudstjenesteprogram, som der nogle steder lokalt er tradition for at holde under bedeugen. Hæftet kan bruges hele året og er tilgængeligt for download eller bestilling på DKR ÅRSBERETNING 16

17 KIRKER OG ASYL Af Flemming Kramp, formand for Projektgruppen om menneskerettigheder PROJEKTGRUPPEN OM MENNESKERETTIGHEDER: 2010 er tema-år for European Churches Responding to Migration, som har til formål at forbedre forholdene for flygtninge og migranter. I efteråret 2009 afholdt Kirkernes Verdensråd, KEK de europæiske kirker og CCME Kirkernes komité for migranter i Europa en konference som optakt og noterede sig, at der på verdensplan findes omkring 1 milliard migranter, hvoraf ca millioner er flygtninge. Kirkernes fortalerrolle blev understreget, og bl.a. søger de at påvirke EU s medlemslande til at give permanent opholdstilladelse til alle, som lovligt har opholdt sig i et land i fem år. Gruppens væsentligste initiativ i det forløbne år har været formidling af information om de svenske kirkers arbejde med asylpolitik. Sveriges Kristna Råd, SKR, har en ansat integrationsmedarbejder, Kristina Hellqvist, og deres væsentligste arbejde i 2009 har været at indsamle information fra menig- hederne om myndighedernes behandling af asylsøgere og flygtninge. Det kom der rapporten Skilda Världer ud af. En rapport, som af ærkebiskop Anders Wejryd blev præsenteret for i november Et sammendrag af rapporten er sendt til de danske biskopper og enkelte andre og kan rekvireres hos undertegnede. Selve rapporten kan downloades eller købes hos Derudover har gruppen tegnet sig for enkelte læserbreve og henvendelser til Information, Politiken, Jyllands Posten og Kristeligt Dagblad samt organisationer med hvem vi deler synspunkter. Danske Kirkers Råds Projektgruppe om menneskerettigheder kan ligesom de øvrige projektgrupper kontaktes via sekretariatet eller direkte via DKR ÅRSBERETNING 17

18 CHURCH AS PROPHETIC WITNESS TO THE STATE? By Laurie Gaum, Centre for Christian Spirituality, Cape Town, South Africa Zukile Duma from the township of Gugulethu, Cape Town, and I have been very privileged to spend most of May 2009 in Denmark visiting various organisations, churches and individuals. We ve experienced different aspects of Danish life. This from a kolonihave to an old fisherman house at the sea shore as well as communal living and received a lot of Danish hospitality in between. We visited various projects focusing on issues varying from spirituality to immigrants to homosexuality. We were also able to participate in church services on climate change and spirituality relating to social justice. Climate change is impressively high on the agenda of Danish churches. The church s response to non-ethnic Danes we experienced first hand as Iraqi refugees were seeking refuge in the Copenhagen Cathedral at the time. The church context in Denmark is quite different from our own. The Lutheran Church s very close relationship to the state is clearly problematic, making it difficult for the church to maintain the critical distance necessary for prophetic witness to the state, as was of crucial importance in South Africa s past. Although membership of the church is high, church attendance is quite low. Night churches set up for city people to light a candle or say a prayer in silence, have been most impressive We ve witnessed some innovative responses to this state of affairs. Night churches set up for city people to light a candle or say a prayer in silence, have been most impressive. Signe Berg s reference to the necessity of a re-enchantment of the world a return to mystery and mysticism is a world-wide phenomenon, but especially illuminated within Western society which has overemphasised cerebral faith. We ve been most enriched by this experience and returned home with a fresh perspective on our own context which we have already started to plough back into the community. We greatly appreciate what the National Council of Churches in Denmark invested in affording us this opportunity. DANSK KIRKELIV SET MED SYDAFRIKANSKE BRILLER Af Mads Christoffersen, generalsekretær Danske Kirkers Råd Som opfølgning på den tilbagevendende studietur til Sydafrika gik studieturen så at sige den modsatte vej i Præsten Laurie Gaum besøgte i maj Danmark sammen med Zukile Duma. De har gennem de senere år været værter for de danskere, der har været med på studieturene til Sydafrika. Det blev til en række spændende besøg bl.a. i folkekirkelige menigheder, hos katolske søstre, frikirker, kirkelige organisationer og meget mere. Det blev til en gensidig inspiration til glæde for både vores sydafrikanske gæster og for de danskere der mødtes med dem. Undervejs fik Laurie og Zukile mulighed for at holde gudstjenester i både Roskilde og Københavns Domkirke samt foredrag i Danmissions Mødestedet på Vesterbro. Desuden deltog de til manges glæde på et seminar på Smidstrup Strand, hvor de delte ud af deres erfaringer i det diakonale arbejde i Sydafrika i feltet mellem kristen spiritualitet og social retfærdighed. DKR ÅRSBERETNING 18

19 Foto Neel Elisabeth Crillesen SPIRITUALITET, DER BÆRER RETFÆRDIGHED FREM I VERDEN I sommeren 2009 holdt Danske Kirkers Råd et kursus i kristen spiritualitet, bl.a. om spiritualitetens sociale ansigt, hvor det afrikanske begreb ubuntu med sin holistiske forståelse af verden var en nøgle til at sammenholde spirituelt liv med socialt engagement. Af Preben Bakbo Sloth, repræsentant for Markens Liljer og Den folkekirkelige AIDS-tjeneste At spiritualitet ikke blot er en kontemplativ, indad- og opadskuende øvelse og praksis til gavn og udvikling for mig selv, men også udgangspunktet for en bevægelse hen til min næste, ind i fællesskabet, ind i verden og ind i skaberværket omkring mig, blev understreget og praktiseret på Danske Kirkers Råds seminar om spiritualitet sommeren Rammen om seminaret var Smidstrup Strand i Nordsjælland, Lukasstiftelsens behagelige, enkle og smukke retrætecenter, og Guds vidunderlige natur. Fællesskabet var præget af omsorg for hinanden, af nærvær og opmærksomhed, så det føltes trygt også når oplægsholdere og deltagere udfordrede hinanden, og emnerne gik tæt på den enkelte. Søster Helle var en uovertruffen værtinde. For mange af os blev Kristuskransen revitaliseret med nye perspektiver på den og ny inspiration til dens brug i hverdagens bekymringer, længsler og glæder. Vi fik et indblik i Københavns Domkirkes, Natkirkens, eksperimenterende kirkelaboratorium: En mulighed for den u-kirkede til at udtrykke sin spiritualitet i sit eget sprog uden for højmessens bundne og traditionstunge rammer. Denne postmoderne, urbane spiritualitet er autentisk, fordi den udspringer af den samtid, den opstår i. Dette kontekstuelle perspektiv var også det centrale i Zukile Dumas og Laurie Gaums (begge fra Cape Town, Sydafrika) tilgang til spiritualitet: Vores spiritualitet må tage sit udgangspunkt dér, hvor vi er, i vores tanker, bønner, sanser, arbejde og vores politiske og sociale virkelighed. Vores spiritualitet må tage sit udgangspunkt dér, hvor vi er, i vores tanker, bønner, sanser, arbejde og vores politiske og sociale virkelighed Socialt og diakonalt engagement og politisk handling er et resultat af og en virkeliggørelse af Guds nærvær i den politiske virkelighed omkring os. Spiritualitet er ikke blot at lytte til og tale med Kristi stemme men også at bære retfærdigheden frem i verden. Og dette gælder også i forhold til skaberværket. I den forbindelse var vores fokus også dobbelt: En lovprisning af Gud for skaberværket og et blik på COP15 og vores ansvar også efter topmødet i København i december. Dette fokus fastholdt vi afsluttende med en kort gudstjeneste på stranden, hvor Gud virkelige gav den gas med frisk vind og stærk sol. DKR ÅRSBERETNING 19

20 FØR OG EFTER HIMMEL OG JORD I BEVÆGELSE Poul Erik Knudsen, formand for Danske Kirkedages styrelse DANSKE KIRKEDAGE: Danske Kirkedages styrelse holdt møde i Viborg d. 14. maj 2009 i Den katolske Kirkes mødelokaler, hvor også nøglepersoner fra Kirkedageskomitéen i Viborg deltog. Her gennemgik vi diverse informationer om Kirkedageskomitéens arbejde indtil nu gode råd og erfaringer blev udvekslet og givet videre. Budgettet blev fremlagt og indstillet til godkendelse af Danske Kirkers Råds forretningsudvalg. Endvidere blev der drøftet forskelligt vedrørende Danske Kirkedages medlemsgruppe og forslag blev indhentet til sted og værtskab for Danske Kirkedage Næste møde i Danske Kirkedages styrelse blev afholdt forud for Økumenisk Efterårskursus d. 6. november 2009 i Nyborg. Igen var arbejdet med de kommende Danske Kirkedage i Viborg i fokus, og der blev udvekslet idéer og kommentarer. Dertil kom overordnede drøftelser vedr. Danske Kirkedages økonomi og tilknytning til Danske Kirkers Råd. Af kommende arbejdsopgaver har styrelsen evaluering af Danske Kirkedage i Viborg og nedsættelse af Kirkedagskomité til forberedelse af næste Danske Kirkedage 2013 i samarbejde med et af stifterne i Danmark. Komitéen bør begynde sit arbejde i foråret Der er også fokus på at opsamle og formidle visioner for Danske Kirkedages fremtid i samarbejde med Danske Kirkers Råd. Foto Neel Elisabeth Crillesen - Logo Danske Kirkedage 2010 DANSKE KIRKEDAGE Danske Kirkedage er en del af Danske Kirkers Råd. Danske Kirkedages styrelse varetager det fortløbende overordnede arbejde med Danske Kirkedage og Kirkedagskomitéen varetager arbejdet med de konkrete Danske Kirkedage, der løber af stablen hvert 3. år et nyt sted. Næste gang er i Viborg i Kristi Himmelfartsferien 2010 med temaet Himmel og jord i bevægelse og igen i Se www. danskekirkedage.dk DKR ÅRSBERETNING 20