Oplæg til ny forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til ny forskning"

Transkript

1 Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Januar/februar Årgang nr. 1 Oplæg til ny forskning Som tidligere beskrevet i dette nyhedsbrev er der gennem længere tid blevet arbejdet på en ny forskningsindsats, som skal afløse de forskningsprojekter, som er udløbet med udgangen af Arbejdet begyndte allerede i 1998, hvor FØJO s bestyrelse og brugerudvalg via et diskussionsoplæg indhentede forslag og ønsker til den kommende forskning fra en lang række organisationer, institutioner, forskergrupper m.fl. Herudover er der bl.a. i Aktionsplan II, betænkningen fra det såkaldte Bicheludvalg, og i en international evaluering af den danske forskning i økologisk jordbrug beskrevet en lang række problemstillinger, som den kommende forskning skal beskæftige sig med. Både Aktionsplan II og betænkningen fra Bichel-udvalget peger på, at der er behov for øget omlægning til økologisk jordbrug. Forudsætningerne for dette er bl.a. at løse de nøgleproblemer, som udgør en barriere for udviklingen i økologisk jordbrug; f.eks. behovet for øget produktion af en lang række planteprodukter. Samtidig er det nødvendigt, at kvaliteten af de økologiske produkter forbedres, fordi udviklingen nødvendigvis må ske i overensstemmelse med forbrugernes ønsker. Det overordnede mål for den ny forskningsindsats er derfor at øge produktionen af økologiske produkter og samtidig sikre sammenhængen mellem produkternes indre og ydre kvalitet. Dette skal ske ved at udvikle produktionssystemer, der bygger på ønsket om aktivt at øge naturindholdet i økologisk jordbrug, forbedre husdyrenes sundhed og velfærd i økologiske produktionssystemer, forbedre de økologiske fødevarers kvalitet m.m. Dette er således andet og mere end forskning, som søger at reducere problemer med fødevarekvalitet, husdyrenes sundhed, belastning af miljøet osv. Målet er, at de økologiske principper kan genfindes i de økologiske produkter, som dermed kan fremstå som reelle alternativer til konventionelle produkter. I den ny indsats indgår indtil videre 23 projekter, som på forskellig vis skal medvirke til at opfylde de overordnede mål for forskningen. Projekterne fordeler sig på hovedområderne: Plantedyrkning, Husdyrbrug samt Jordbrug og samfund. Projekterne er blevet til efter en proces, hvor alle interesserede forskere og forskningsmiljøer i Danmark har haft mulighed for at indsende ideer og projektforslag. På baggrund af de mest perspektivrige forslag set i forhold til målene for forskningsindsatsen er en række forskergrupper blevet bedt om at udarbejde egentlige projektforslag. Før projekterne sættes i værk skal de gennemgå en international vurdering, der skal kvalitetssikre forskningen. Det forventes imidlertid, at de fleste projekter kan sættes i gang inden dyrkningssæsonens begyndelse. Dog vil forskningen inden for svinehold, naturkvalitet samt fødevarekvalitet og sundhed afvente resultaterne af vidensynteser, der skal udpege de mest perspektivrige produktionssystemer og forskningsområder. Når projekterne har gennemgået den internationale evaluering, vil vi søge at informere om dem, således at det bliver muligt at følge forskningen. Indtil videre kan en foreløbig beskrivelse af forskningsindsatsen ses på FØJO s hjemmeside på Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

2 ØKOLOGISK SOHOLD God driftsledelse kan sikre næringsstofhusholdningen I økologisk svineproduktion er det vanskeligt at opnå en optimal udnyttelse af gødning, der afsættes under afgræsning. Den uheldige konsekvens er en betydelig risiko for tab af næringsstoffer, men samtidig er der mindre gødning til rådighed i de øvrige marker i sædskiftet. I de følgende artikler beskrives nogle af mulighederne for en bedre udnyttelse af gødningen. Den første artikel, som bl.a. bygger på målinger af udvaskning fra foldsystemer, beskriver driftslederens muligheder for at sikre en bedre næringsstofhusholdning i foldsystemerne. Efterfølgende belyses, via driftsanalyser og modelberegninger, muligheder for en overordnet styring af næringsstofhusholdningen. Begge indlæg vil blive uddybet og bragt i en FØJO-rapport, der forventes udgivet til april. Rapporten vil samtidig bringe resultater fra en lang række af de FØJO-projekter, der på forskellig måde har fokuseres på næringsstofomsætning. Muligheder for at undgå kvælstoftab Både for miljøets og for økonomiens skyld er der mange gode grunde til at forbedre udnyttelsen af gødningen fra det udendørs sohold. Vores registreringer har vist, at fire forhold har afgørende betydning: Foldtypen: Belastningen i farefolde er større end i drægtighedsfolde på grund af tre til fire gange større udskillelse af næringsstoffer fra diegivende søer end fra goldsøer og drægtige søer. Belægningsgraden: Bestemmer foderforbruget og dermed næringsstofinput til marken. Gødningsfordeling inden for folden: Hvis fodersted og hytter ikke flyttes hyppigt i afgræsningsperioden, bliver næringsstoffordelingen meget ujævn med store tab til følge. Plantedække: Hvis de afsatte næringsstoffer skal udnyttes videre i sædskiftet er det, især i efterårs- og vintermånederne, vigtigt at der i foldene er et græsdække, som kan fastholde næringsstofferne. Ujævn fordeling af næringsstoffer Den intensive fodring af søerne i diegivningsperioden giver en stor udskillelse af næringsstoffer i dyrenes gødning. Det betyder, at jordens indhold af næringsstoffer i visse dele af farefoldene forøges betydeligt. Vi bestemte indholdet af kvælstof (Nmin), fosfor (Pt) og kalium (Kt). Kvælstof, som påkalder sig størst miljømæssig interesse, blev hovedsageligt registreret i nærheden af foderautomaterne (figur 1). Den ujævne fordeling af næringsstofferne giver en dårlig næringsstofudnyttelse, og det er ikke ualmindeligt, at der i kornmarker, hvor der året forinden har været sofolde, inden for få meters afstand findes både overgødede områder og stærkt kvælstofmanglende områder. Den ujævne fordeling øger desuden risikoen for tab af kvælstof. Nitratudvaskning For at belyse sammenhængen imellem gødningsafsætning og udvaskning af nitrat blev der installeret sugecelleudstyr på en af gårdene. Sugecellerne placeres i 1 meters dybde og er der i stand til at opsamle prøver af vandet, som er på vej ud af rodzonen. Målingerne har vist, at der i punkter kan være endda meget høje koncentrationer af nitrat i udvaskningsvandet, men også at disse i det store hele kan relateres til fodringsstedet. Sugecellerne var installeret i enkeltfarefolde på 10x35m, hvor vanding og fodring i hele perioden skete i den ene ende af folden. Jo længere væk fra fodringsstedet sugecellerne var placeret, jo lavere nitratkoncentration. Mindre ammoniaktab De atmosfæriske tab af kvælstof fra marker med udendørs sohold fordeler sig på processerne ammoniakfordampning og biologisk denitrifikation. Ammoniakfordampningen fra diegivende søer blev undersøgt fra 1997 til 1999 i marker, hvor 6-11 søer afgræssede 0,2-0,4 hektar. Undersøgelsen viste, at der årligt tabes 4,8 kg N pr. diegivende so eller ca. 20% af N-indholdet i soens gødning. Til sammenligning er fordampningen fra søer på stald mellem 3 og 6,3 kg N pr. so og dertil kommer yderligere et tab på ca. 15% under lagring og efter udbringning. Det samlede ammoniaktab er således mindre fra udendørs sohold end fra søer på stald.

3 Meter Meter Figur 1. Ujævn fordeling af uorganisk kvælstof (kg N pr. hektar i 0-40 cm) i to farefolde efter 6 måneder med sohold. F1 og F2 angiver placering af foderautomater i henholdsvis første og sidste halvdel af perioden. Denitrifikation er en biologisk proces, som omdanner nitrat til frit kvælstof. Afsætning af gødning stimulerer denne proces, som dog også afhænger af jordens vandindhold og temperatur. Vi har undersøgt såvel den rumlige som den tidsmæssige fordeling af denitrifikation og fundet, at også dette tab påvirkes af foderstedets og hytternes placering. I en fold med 12 årssøer pr. hektar blev der gennemført en sæsonundersøgelse med 11 prøvetagninger mellem marts 1998 (før søerne kom på marken) og februar Her blev det samlede tab via denitrifikation skønnet til ca. 70 kg N pr. hektar pr. år. Kræver god management Projektet afsluttes i år 2000 med opstilling af næringsstofbalancer for bedrifterne. De målte næringsstoftab indgår i balancen for græsmarkerne med søer, som indgår i sædskiftets balance, der sammen med balancen for de øvrige dyregrupper danner gårdens samlede næringsstofbalance. På den måde kan det bestemmes, hvilken effekt forbedringer i sofoldene har for gårdens samlede næringsstofudnyttelse. Et stort foderforbrug betyder, at der gennemgående er et stort næringsstofoverskud pr. hektar i sofoldene, vi har undersøgt. Resultaterne tyder på, at kun en mindre del af overskuddet indbygges i jordens organiske pulje, og at tabene i områder med stort overskud kan være ganske betydelige. Det er derfor vigtigt, at man som landmand indretter sine folde på en måde, som dels mindsker overskuddet og dels giver en jævn fordeling af gødningen. I praksis vil det sige en lav belægningsgrad kombineret med hyppige flytninger af først og fremmest fodringssted, men også hytter. Ved hjælp af god management mener vi, det er muligt at have udendørs sohold på en miljømæssigt forsvarlig måde. Af Jørgen Eriksen, Søren O. Petersen og Sven G. Sommer, DJF Næringsstofbalancer i udendørs sohold Ved DJF s Afdeling for Jordbrugssystemer indgår systemer med frilandssohold i flere projekter. Projekterne har bl.a. som mål at opnå øget viden om hvilke tekniske, økonomiske, miljø- og sundhedsmæssige resultater, der kan opnås under forskellige betingelser. Næringsstofbalancer markdrift I projekterne er gårde med dels konventionelt, dels økologisk sohold undersøgt. Det er forskelligt, hvor stor en del af gårdens arealer, som beslaglægges af frilandssoholdet. En uddybende beskrivelse af gårdene bringes i den omtalte FØJOrapport. Næringsstofbalancer på foldarealer viser kun en del af gårdenes markdrift. For at vurdere næringsstofbalancer for gårdens sædskifte er der beregnet gennemsnitlige markbalancer, balancer for foldarealer og balancer for øvrige markarealer (eksklusiv stald- og lagertab) (Figur 2). Totalkvælstofbalancerne for foldarealerne er således umiddelbart højere end, hvad der kan udnyttes af den efterfølgende afgrøde. Der sker dog betydelige tab ved henholdsvis udvaskning, denitrifikation samt ammoniakfordampning. Kvælstoftabet er i Eriksen (2000) estimeret til ca. 30% ved udvaskning, ca. 14% ved denitrifikation og ca. 14% ved ammoniakfordampning. Tabene afhænger af totalbalancen i forhold til arealstørrelse, fordeling indenfor arealet samt årstiden. Det kan derfor overvejes, om input eller output kan ændres for derved at opnå lavere balancer. Potentialet for og konsekvenser af ændringer i input og output diskuteres i nedenstående modelbetragtninger. En mere jævn fordeling indenfor arealet kan bl.a. opnås ved enkelt farefolde i stedet for fællesfarefolde, samt hyppige flytninger af foderplads og hytter.

4 Kg N/ha Gns Foldarealer Øvrige marker Gns Foldarealer Øvrige marker Konventionel Gårdnr. Økologi Det anbefales derfor at veksle mellem anvendelse af arealer til farefolde og drægtighedsfolde. Af Vivi Aarestrup Larsen, Anne Grete Kongsted & Ib Sillebak Kristensen, DJF Figur 2. Næringsstofbalancer markdrift (eksklusiv stald- og lagertab for opsamlet husdyrgødning)) Modelbetragtninger Modelberegninger (Tabel 1) viser, at ved foderinput på FEs per årsso (13,9% råprotein), en produktion på 24 grise per årsso (8,5 kg fravænningsvægt per gris) og en belægning på 15 søer per ha, kan der opnås en potentiel kvælstofpulje i græsmarken på 339 kg N. I tabellen er desuden vist hvilke ændringer i input (mængde eller indhold), som vil medføre en forøgelse af kvælstofpuljen med 100 kg N. De to væsentligste faktorer, der påvirker næringsstofinput per ha, er fodertildeling per so samt belægning (antal søer per ha). Ændringer i produktionen (output) ved betydeligt færre fravænnede grise eller lavere fravænningsvægt har derimod begrænset indflydelse på næringsstofbalancerne. Modsat vil en mindre forøgelse af belægningsgraden (4,5 søer ekstra per ha) føre til 100 kg N ekstra i kvælstofpuljen i marken (alt andet lige). Flere muligheder for mindre næringsstoftab Resultater fra gårdstudier viser forholdsvis høje kvælstofbalancer i foldarealerne. På foldniveau er der flere muligheder for at sænke næringsstofbelastningerne. Modelberegninger viser, at det især har betydning at kontrollere og begrænse foderniveau, proteinindhold i foder samt belægning. Ligeledes viser modelberegninger højere kvælstofbalancer i farefolde sammenlignet med drægtighedsfolde. Siden 1997 er der i FØJO-projekter, som er udført af Danmarks JordbrugsForskning og Danske Slagterier, blevet arbejdet med produktions- og miljøforhold på gårde med økologisk svineproduktion. Der er bl.a. indsamlet oplysninger om næringsstofkredsløbet, og der har været fokus på udnyttelsen af gødning fra udendørs søer. Tabel 1. Modelberegninger af kg N per ha ved ændret input, produktion hhv. belægning. Ændringer Variable Udgangspunkt FEs/årsso Protein i foder Produktion Belægning FEs Pct råprotein i foder Frav grise per so frav vægt per gris Antal søer per ha Kg N pulje i foldarealer

5 FØJO-rapport om international forskning i økologiske sædskifter I juni måned sidste år samledes fyrre forskere fra Europa og USA på Landbrugsskolen i Borris i tre dage. Mødet var arrangeret af FØJO og havde til formål at diskutere status og fremtidig retning for forskning i økologiske sædskifter. Forskning i sædskifter skal øge forståelsen af årsagerne til de fordele, som gode sædskifter indebærer. Dette sker med henblik på at forbedre rådgivningen om den praktiske håndtering af sædskifter, afgrøder og jord. Problemstillingerne undersøges med en bred vifte af metoder, som bl.a. omfatter langvarige sædskifteforsøg, gårdstudier og matematiske modeller. Der er en række igangværende langvarige forsøg i Europa med forskellige sædskifter under økologisk dyrkning. På mødet blev resultater fra ti forskellige forsøg præsenteret. Nogle af forsøgene omfatter også sammenligninger med konventionel dyrkning, flere gødningsniveauer eller forskellig håndtering af efterafgrøder. Både klima og jordtype varierer betydeligt i Europa. Dette afspejler sig i de sædskifter, der indgår i forsøgene. Under de kølige og forholdsvis fugtige klimaforhold i Norge og Skotland domineres sædskifterne af kløvergræs, foder- og vårsædsafgrøder. Klimaet i de baltiske lande er mere kontinentalt og derfor koldere om vinteren og varmere om sommeren, og generelt lidt tørrere. Disse klimaforhold muliggør en række forskellige afgrøder, men den tørre sommer og tidlig kulde om efteråret vanskeliggør etablering af efterafgrøder. Central- og Østeuropa er også præget af det kontinentale klima, som dog generelt er varmere. Det muliggør dyrkning af majs til modenhed, hvilket indgår i mange af sædskifterne. I Middelhavslandene er sommertørke ofte et stort problem. Her indgår ofte majs, solsikke, durum-hvede og ærter i sædskifterne. På grund af den tidlige høst er her store muligheder for, at udnytte efterårs- og vintersæsonen til dyrkning af kvælstoffikserende efterafgrøder. I den øvrige del af Vesteuropa, som omfatter bl.a. Danmark, England og Tyskland, er der en stor variation i de afgrøder, der indgår i sædskifterne. Her er de klimatiske begrænsninger ikke helt så afgørende som i flere af de øvrige regioner. Til gengæld kan forskelle i jordtypen spille en stor rolle. Mødet viste, at der på trods af de store regionale forskelle også er en række fælles problemstillinger. Det drejer sig især om sædskiftets virkning på jordens frugtbarhed, forsyning af afgrøderne med næringsstoffer og betydning for forekomst af ukrudt, sygdomme og skadedyr. Der er et stort behov for en bedre koordinering af de igangværende aktiviteter i Europa. Dette kan EU's forskningsprogrammer forhåbentlig være medvirkende til at sikre. Alle mødets indlæg og konklusioner er samlet i en rapport, som kan købes ved henvendelse til FØJO. Rapporten, som er på engelsk, koster 100,- kr. Af Jørgen E. Olesen, Danmarks JordbrugsForskning

6 Økologiske markvandringer 2000 FØJO vil igen i år holde markvandringer, hvor det bliver muligt at se og høre om forskning og forsøg i økologisk jordbrug. Markvandringerne holdes på de økologiske værkstedsarealer dvs. på Forskningscenter Årslev syd for Odense, Foulumgaard nær Forskningscenter Foulum, Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland og Forskningscenter Flakkebjerg nær Slagelse samt på KVL s forsøgsgårde og på den økologiske forsøgsstation Rugballegård. I næste nummer af nyhedsbrevet vil vi orientere nærmere om programmerne, men måske er det en god ide allerede nu at notere datoen, hvis du er interesseret i at deltage. Økologi-Kongres 2000 Årets store økologi-begivenhed i Danmark, Økologi-Kongres 2000 er nu lagt fast. Kongressen vil med overskriften Troværdighed og succes sætte fokus på dels de udfordringer økologien står overfor i en situation, hvor produktionsformen bliver mere og mere kommerciel, dels de klare succeser, der er et produkt af den samme hastige udvikling. Økologi-Kongres 2000 vil være stedet, hvor alle, der arbejder inden for økologisk jordbrug, kommer for at blive opdateret og suge inspiration til det fremtidige arbejde. Men vi har også bestræbt os på at sammensætte et program med masser af spændende indlæg og plads til diskussion. Det bliver to gode dage, lyder det fra arbejdsgruppen. 24. maj Jyndevad Forsøgsstation (åbent hus fra ) 31. maj KVL s forsøgsgårde i Tåstrup (eftermiddagsarrangement) 7. juni Den økologisk forsøgsstation Rugballegård (aftenarrangement). 8. juni Foulumgård Forsøgsstation (åbent hus fra ) 15. juni Forskningscenter Flakkebjerg (eftermiddagsarrangement) 10. august Forskningscenter Aarslev (aftenarrangement) Det er Landbrugets Rådgivningscenter, Økologisk Landscenter, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) og Vesteregnens Erhvervsknudepunkt i Sønderjylland, der har lagt sig i selen for at skabe årets økologiske begivenhed i Danmark. Arbejdsgruppen regner med, at Økologi- Kongres 2000 vil samle mindst 500 deltagere, både landmænd, konsulenter, undervisere, forskere, virksomhedsrepræsentanter, køkkenfolk, forbrugere og embedsmænd. Kongressen finder sted den november 2000 på Hotel Pejsegården i Brædstrup ved Horsens. Programmet offentliggøres i marts måned. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) koordinerer den økologiske jordbrugsforskning i Danmark med henblik på at sikre optimalt udbytte af de ressourcer, som afsættes til forskning. FØJO er et såkaldt forskningscenter uden mure, hvor den forskningsfaglige kompetence udgøres af de ca. 100 forskere og 15 institutioner, der deltager i centrets forskningsprogrammer. Der er for tiden seks forskningsprogrammer med i alt 33 projekter. Nyhedsbrevet Forskning i økologisk Jordbrug udkommer seks gange årligt. Abonnement kan tegnes ved henvendelse til FØJO s sekretariat på tlf Abonnement er gratis. Redaktion: Claus Bo Andreasen Grafisk tilrettelæggelse: Enggaardens Tegnestue Tryk: Morsø Folkeblad Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO) Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele Tlf Fax Grethe.Hansen@agrsci.dk ISSN

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Behov for diskussion af principper

Behov for diskussion af principper Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO November/december 2000 3. Årgang nr. 6 Behov for diskussion af principper Økologisk jordbrug i Danmark er i vækst.

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET

ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Analyse af nitrat indhold i jordvand Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug

Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås

Læs mere

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for

Læs mere

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

FØJOinternt. Strategioplæg for FØJO. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJOinternt Internt nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Oktober 2003 6. Årgang nr. 5 FØJOnyt nr. 2 03 Strategioplæg for FØJO FØJO s bestyrelse har i samarbejde med brugerudvalget udarbejdet

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen? ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?

Læs mere

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren. Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren Demonstrationsprojekt J nr 3663-D-11-00500 Projektets samlede demonstrationseffekt

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Beretning Nr. 47. 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Beretning Nr. 47 1. Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år Projektstart: januar 2010 Projektafslutning: december 2011 Projektstart: 28.04.10 Projektafslutning:

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Velkommen til Vandreforeningen Natur og Fjeld

Velkommen til Vandreforeningen Natur og Fjeld Velkommen til Vandreforeningen Natur og Fjeld Natur og Fjeld er en landsdækkende natur- og fjeldvandrerforening, hvor hovedaktiviteterne er weekend- og ferieture, som medlemmerne arrangerer for og med

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*

Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)* Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Majs i Danmark Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion Indhold Areal og klima Dyrkning Udfordringer 1 Majsareal 1000 hektar 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Majs til biogas Kernemajs Kolbemajs

Læs mere

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding.

Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Viden, der virker og rådgivning der rykker Møde for rådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere. 29. maj og 30. maj 2012 på Comwell i Kolding. Dag 1. Hvordan generer og formidler vi bedst viden der virker,

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder

Nitratudvaskning i landbrugsafgrøder Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes

Læs mere

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø

Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris. En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Fra 320 til 290 FEs /slagtet gris En udfordring men til fordel for både økonomi og miljø Dagsorden Miljøet Pengene Hvordan Hvordan Hvordan Miljøet Spar 10 procent af foderet kan blive den nye dille Normerne

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion

Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Marts/juni 2000 2. Årgang nr. 2/3 Sundhed, velfærd og medicinanvendelse ved omlægning til økologisk mælkeproduktion

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS? HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,

Læs mere

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse

Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 reducerede omkostninger og forbedret næringsstofudnyttelse Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2016 Kløvergræs på økologiske kvægbrug. OrgGrass 2007-2010 Eriksen, Jørgen; Hansen, Lars Monrad; Askegaard, Margrethe; Hansen, Elly Møller; Lamandé, Mathieu; Kristensen,

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug.

Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug. Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Maj/juni 1999 2. Årgang nr. 3 Natur, miljø og ressourcer i økologisk jordbrug I de seneste årtier har der været

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK

Madens historier. Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Madens historier Ruth og Rasmus går ØKOLOGISK Økologi Ruth og Rasmus er i byen med deres pædagog, der hedder Hanne. De skal købe mad til frokosten i børnehaven. I dag skal børnene nemlig smøre deres egne

Læs mere

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010

Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og

Læs mere

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde

Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Juni 2006 Nyt fra www.frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde Nyt fra Center for frivilligt socialt arbejde Nyt projekt om dokumentation af frivilligt socialt arbejde Nyt netværk for brugerorganisationer

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Nordisk forskning i økologisk husdyrbrug

Nordisk forskning i økologisk husdyrbrug Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO September/oktober1999 2. Årgang nr. 5 Nordisk forskning i økologisk husdyrbrug Flere og flere nordiske husdyrbrugere

Læs mere

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger

Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6

Læs mere

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights:

Dyre dråber. Spildevandsomkostningerne. Highlights: 13. januar 2012 Dyre dråber Highlights: Spildevandsudvalgets rapport er nu blevet offentliggjort. Det fremgår heraf, at de store danske virksomheder betaler alt for meget for at komme af med spildevandet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt

Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI...

SEGES P/S seges.dk PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) TOTALDØDELIGHED, % -1. STATUS PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) HVAD SER VI... HVAD SER VI... PATTEGRISELIV (30 BESÆTNINGER) April September LEDER I LANDBRUGET - PATTEGRISELIV Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES, VSP Bygholm Landbrugsskole 15. september 2015 2... Rød management model I Blå ledelse

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB

DANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights:

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober 2014. Highlights: Økonomisk analyse 3. oktober 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ammoniaktabets fordeling på sektorer Highlights: Den seneste opgørelse af fordelingen

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere