Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø"

Transkript

1 Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Det lave terræn langs åen havde efterhånden sat sig så meget, at de drænede enge dårligt nok var til at køre på. Et væsentligt areal under proprietærgården Louisendal var fortsat i dyrkning med korn, men hyppige oversvømmelser, voldsomme udgifter til pumpning og udsigten til en større regning for renovering af hele drænsystemet gjorde, at hovedparten af lodsejerne i Halkær Ådal var særdeles godt tilfredse med at opgive den usikre dyrkning. Så pumpelaget blev nedlagt i 2005, hvorefter den nye sø kunne erklæres for indviet 11. juni En vigtig drivkraft i projektet var formanden for lodsejerudvalget, svineproducent Preben Drastrup. Han havde hele tiden ment, at dyrkningen Halkær Sø Naturprojekt fra 2006 med 100 hektar sø og 50 hektar enge i Halkær Ådal, der blev drænet og kultiveret med statsstøtte i årene Vandmiljøplan II-projekt til dæmpelse af landbrugets forurening. Beregnet fjernelse af 46 tons kvælstof om året. Anlagt af Nordjyllands Amt og senere videreført af Skov- og Naturstyrelsen med henblik på overdragelse til Aalborg kommune som fremtidig ansvarlig for projektet. Søen er fortsat privatejet, og fiskeri, jagt og sejlads kan kun foregå med tilladelse fra lodsejerne. Pris for projektet: syv mio. kr., der er betalt af staten. Stiforbindelse fra Halkær Mølle til søen. Etableret lejrplads med shelters ved søens nordlige ende. Fra cykelstien på den nedlagte Nibe-Hvalpsund Jernbane er der en god udsigt over søen. Udgør sammen med den nærliggende Sønderup Ådal en del af Natura 2000-område nr. 15. Kortene er fra og Aalborg kommune. Koordinater: , MILLIONSTØTTETILERSTATNINGSJORDFORURENTABLEENGEGJORDEDETMULIGTATSKABEHALKÆRSØ Proprietær Georg Emil Olsen ( ) var født og opvokset i Nørre Åby på Vestfyn, hvor han også fik sin landbrugsuddannelse på Billeskov under Wedellsborg. Han blev ildsjælen, der gennemførte en tiltrængt fornyelse af hele afvandingsanlægget i Halkær Ådal. På billedet er Olsen sidst i trediverne. Foto: udlånt af Vagn Olsen. formentlig ville blive umuliggjort eller i hvert fald yderst kostbar i løbet af få årtier, så det ville være klogt at lade jorden overgå til en ny anvendelse. Da amtet tilbød 6,3 millioner kroner i kompensation og køb af bedre erstatningsjord på højereliggende arealer, var der derfor ingen vaklen i geledderne. Halkær Sø blev hilst varmt velkommen af stort set alle lokale, ikke mindst fordi søen fortsat vil være privatejet, og enhver kunne forestille sig alletiders jagtmuligheder. At hele ideen med den 100 hektar store sø var at skabe et naturligt rensningsanlæg, der kunne fjerne lidt af landbrugets forurening med kvælstof, var bare et ekstra plus. Teoretisk er det beregnet, at søen kan neutralisere 5 procent af den mængde kvælstof, som Halkær Å ellers ville føre ud i Halkær Bredning og videre til Limfjorden. Prisen for hele herligheden endte med at blive syv mio. kr. Eller godt %&5 5"#5& -"/% /03%+:--"/% 1

2 kr. pr. hektar. Regningen blev betalt af midler fra Vandmiljøplan II. Det var ikke første gang, samfundet investerede i ådalen. Blot 40 år tidligere havde staten foræret lodsejerne 1 mio. kr. i tilskud til to nye pumpestationer. Det statsstøttede afvandingsanlæg skulle erstatte lodsejernes eget anlæg, der var nedslidt og brudt sammen, så ådalen allerede dengang var ved at blive omdannet til en sø ad naturlig vej. Havde staten ikke vist sig generøs i 1963, ville der næppe have været behov for et søprojekt i Paternoster-hjulet I virkeligheden har der næppe nogensinde tidligere eksisteret en sø i ådalen. Formentlig skal man helt tilbage til stenalderen for at genfinde et vandfyldt landskab, der kan minde om det nye vådområde. Dengang var ådalen en fjordarm, der strakte sig langt ind i landet fra Halkær Bredning. Derfor giver det ingen mening at tale om at»genoprette«halkær Sø. Reelt drejer det sig om at nyskabe natur. Ådalen har været udnyttet i årtusinder, og udgravninger på det sandede Da søprojektet først var besluttet, blev de to gamle pumper fra 1960 erne demonteret og fjernet. På den lille forhøjning, hvor pumperne stod (det store foto nedenfor) er der i dag indrettet et udsigtspunkt. I de næsten 100 år, hvor pumpelaget eksisterede, har markerne i ådalen været dyrket med frøgræs, korn, raps, hestebønner, kartofler og ærter. Større arealer har også været anvendt til høslæt og græsning, og i perioder er der gravet tørv til hjemmebrug på gårdene. Jorden i Halkær Ådal har været plaget af sætninger, men ikke i samme omfang som på mere moseagtig grund. Halkær Sø-området består fortrinsvis af marint dynd og ler, og der er kun et tyndt overfladisk tørvelag. Nok så alvorligt og generende for landbrugsdriften har det været med de hyppige oversvømmelser af store dele af ådalen, når vandstanden i Halkær Bredning og Limfjorden stiger. En stribe voldsomme storme i 1980 erne var med til at sætte fokus på problemerne. Fotos: Peter A. Larsen. næs ved Vegger har dokumenteret, at her har boet mennesker siden stenalderen. I de seneste århundreder har engene og moserne i ådalen været anvendt til høslæt og græsning. Kortet fra sidst i 1800-tallet viser, at allerede dengang havde bønderne rettet åen ud og etableret et afvandingssystem med åbne grøfter. Omkring 1905 blev Halkær-Ejdrup Pumpelag oprettet, og under Hedeselskabets kyndige vejledning gik man i gang med at dræne ådalen. Kanaler og grøfter blev gravet med håndkraft, mens udpumpningen af vandet foregik med et syv meter højt vandhjul, der var fremstillet af sammennittede jernplader og forsynet med jernkopper, der løftede vandet ud af hovedkanalen. Desuden blev der også pumpet med en vandsnegl. Begge anlæg hentede deres trækkraft fra vindmotorer. Vandhjulet var bygget efter den såkaldte»paternoster-model«, der især kendes fra vandingsanlæg i Mellemøsten. En paternoster eller paternoster-lift er en personelevator, som består af en kæde af åbne rum, der langsomt cirkulerer rundt i en bygning uden stop. Passagerne kan således stå af og på efter forgodtbefindende. Folketingets medlemmer er fortrolige med en sådan indretning, da der findes en paternoster-lift på Christiansborg. Navnet paternoster (de to første ord af Fader Vor på latin) blev oprindeligt anvendt om anordningen, fordi den har form af en ring og derfor kan sammenlignes med den rosenkrans, som bruges af katolikker ved reciteringen af Fader Vor. I slutningen af 1930 erne var hjulet og jernkopperne dog så gennemtærede af rust, at her hjalp ingen bønner. Anlægget kørte med stærkt nedsat effekt. Situationen var ganske mistrøstig, da der ankom en ny mand til egnen. Proprietær Olsen ankommer Georg Emil Olsen kom fra Egebaksande i den udtørrede Sjørring Sø vest for Thisted. Der havde den 36-årige landmand været inspektør, men nu ville han gerne have sit eget. På de 2 MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ

3 lave, men veldrænede marker i Sjørring Sø havde Olsen dyrket frøgræs i form af almindelig rapgræs. Det ville han gerne fortsætte med, og ejendommen Louisendal med de store engdrag i Halkær Ådal virkede velegnet. Olsen købte ejendommen i december 1938 og kunne nu kalde sig proprietær. Han gik straks i gang med at modernisere forholdene, bl.a. med eget elværk på gården. Han fik også plads i bestyrelsen for pumpelaget, og få år senere blev han udnævnt til formand. Nede i ådalen blev det gennemtærede vandhjul erstattet af en moderne propelpumpe, drevet af en elmotor. Angiveligt finansierede lodsejerne selv dette anlæg, om end der sandsynligvis er ydet en eller anden form for tilskud efter datidens grundforbedringslove. Men også dette anlæg havde sine svagheder. Paradoksalt nok var det fordi pumpen virkede for godt. Propelpumpen var så kraftig, at bunden i kanalen blev revet op, og pumpehuset begyndte at synke, efterhånden som fundamentet blev undermineret. Andre problemer kom helt bag på proprietær Olsen. Han havde regnet med, at når digerne langs kanaler og vandløb først var etableret, skulle der bare almindelig vedligeholdelse til for at holde dem i forsvarlig stand. Sådan havde det været i Sjørring Sø, men sådan var det ikke i Halkær Ådal. Diget langs Halkær Å helt op til Vegger kunne på visse strækninger pludselig synke en halv meter eller mere. Det samme kunne ske på det sidste stykke langs landkanalen ved den gamle Halkær Hovedgård. Når det skete, truede Halkær Å med at oversvømme markerne nede i ådalen. Helt op til en meter vand kunne der stå efter et digebrud, og det skulle altsammen pumpes ud igen, når hullet var repareret. Vedligeholdelse og udbedring af skader på digerne tømte Halkær-Ejdrup pumpelags kasse gang på gang. Men også vand udefra pressede på og forvoldte ravage. Om efteråret, når det stormede fra vest, steg vandstanden i Limfjorden, og de sammenstuvede vandmasser forplantede sig op i åen gennem Nibe og Halkær Bredninger. Gang på gang resulterede det i brud på digerne, og det kostede dyrt at udbedre skaderne. Fyldjord kunne ikke tages ned i ådalen, men måtte hentes i grusgrave på egnen. Transporten foregik på lastbil, på traktor med vogn uden tiplad, eller man måtte lægge skinner ud og køre fyldet frem i små tipvogne. Indimellem løb pumpelagets kasse tom midt under arbejdet, men så betalte proprietær Olsen af egne midler. Katastrofesag Efter 30 års tjeneste var anlægget komplet nedslidt, og fra begyndelsen af 1960 erne fungerede afvandingen reelt ikke længere. I denne situation henvendte lodsejerudvalget sig i juli 1962 til Statens Svineproducent Preben Drastrup (tv.) var amtets repræsentant i Halkær- Ejdrup Pumpelag, og han var en af de drivende kræfter bag søprojektet. Foto: Albert Steen- Hansen. Landvindingsudvalg. Man ville gerne have et tilskud til at sætte anlægget i stand og havde sammen med Hedeselskabet regnet sig frem til en overslagssum på kr. (2 mio. kr. i 2010-værdi). Til gengæld for en passende økonomisk håndsrækning lovede man at indbetale lodsejerbidraget kontant. Da sagen blev drøftet 3. juli 1963 i plenum på det 64. møde i Statens Landvindingsudvalg, blev den betegnet som en»katastrofesag«, og det jyske underudvalg var parat til at godkende tilskuddet som en hastesag udenom de normale procedurer. Udvalget nåede hurtigt til enighed om at indstille til landbrugsministeriet, at sagen skulle fremmes mest muligt. Og det blev den. Allerede fem dage senere forelå de tekniske specifikationer for det nye De rekreative anlæg indgår med stor vægt i Halkær Sø-projektet, hvor der bl.a. er rejst dette udsigtstårn på vestsiden af søen. Foto: Albert Steen-Hansen. MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ 3

4 Halkær Hovedgård er første gang nævnt i Hovedbygningen på billedet var opført i 1901, men efter årelang misligholdelse blev den nedrevet i Hovedgårdens marker indgik i jordfordelingen, der banede vejen for søprojektet. Foto: Peter A. Larsen. anlæg, og efter seks uger fik proprietær Georg Olsen på Louisedal, der var formand for pumpelaget, brev fra landbrugsministeriet. Staten var parat med 50 procent i tilskud af den samlede udgift. Forudsætningen var dog, at lodsejerbidraget blev indbetalt kontant og med det samme på projektets bankkonto»til anvendelse i indeværende finansår, således at der først trækkes på statstilskuddet i de kommende finansår«. Statens Landvindingsudvalg gik med denne beslutning til den yderste grænse for udvalgets kompetence. Man bevilgede statsstøtte til udbedring af et eksisterende anlæg, hvilket var stik imod udvalgets normale regler, og man bevilgede pengene udenom de sædvanlige procedurer og på forventet efterbevilling. Normalt skulle et projekt først opføres på beredskabslisten, der fungerede som en venteliste, hvor projekterne måtte afvente, at arbejdsløshedstallene begyndte at stige. I 1963 herskede der noget nær fuld beskæftigelse herhjemme, så det ville have haft lange udsigt for Halkærrenoveringen, hvis projektet skulle have respekteret den normale rutine. Projektet, der var udformet af Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Viborg, gik ud på at opdele ådalens 146 hektar enge i to pumpeområder. Til at dræne de to områder skulle der bygges to nye pumpestationer i henholdsvis det nordlige og sydlige område. Begge stationer skulle forsynes med automatiske elpumper. Desuden skulle der udgraves nye pumpe- og forbindelskanaler samt etableres en sluseforbindelse mellem pumpeområderne. Arbejdet blev sat i gang i efteråret 1963, men budgettet holdt ikke. Landbrugsministeriet måtte yde en ekstrabevilling på kr. ( kr. i 2010-værdi), før regnskabet kunne afsluttes i Betænkelighed ved projektet Blot tyve år senere var der atter problemer med afvandingen i ådalen. Som på alle andre lavbundsarealer med dræning og dyrkning var der også sket sætninger i Halkær Ådal. Halkær Sø-området er domineret af marint dynd og ler, der kollapser irreversibelt, når vandet fjernes. Der er kun et tyndt overfladisk tørvelag, så her var det mere den fysiske sætning end den organiske nedbrydning, der havde betydning. Sammen med trykket fra de stadig tungere landbrugsmaskiner resulterede det i en sammensynkning af terrænnet. En stribe voldsomme storme i begyndelsen af 1980 erne medførte omfattende ødelæggelser langs det meste af Limfjordens kyster, og Ole Olsen, der havde overtaget Louisendal efter faderen Georg Emil i 1972, følte, at der måtte gøres noget. Han indkaldte samtlige 22 pumpe- og digelag til stormøde om situationen. På mødet stiftede man en sammenslutning, der i årene fremover gennemførte et godt samarbejde med Kystinspektoratet i Lemvig og med amt og kommune. Efter en større oversvømmelse i januar 1983 blussede diskussionen i pumpelaget atter op, om ikke der skulle findes andre anvendelser af ådalen end fortsat dyrkning. Digerne ved Halkær Hovedgård var brudt sammen og store vandmasser havde oversvømmet amtsvejen og det meste af Halkær Ådal. Det var til at forudse, at en større og kostbar nydræning ville blive nødvendig inden længe, men da regeringen havde afskaffet både grundforbedringstilskud og landvindingslov, var der kun lodsejerne selv til at betale. Nogen stor enighed var der dog ikke. Proprietær Georg Olsen fra Louisendal var blevet afløst på posten som formand for pumpelaget af sønnen Ole Olsen, som omhyggeligt passede pumperne i ådalen. Hverken Ole Olsen eller broderen Folmer Olsen, der havde overtaget Louisendal Dambrug, var begejstrede for at skulle ændre anvendelsen af ådalen. Da det var amtets repræsentant i lodsejerudvalget, der havde sat gang i diskussionerne, klagede Ole Olsen over ham til amtet. Det kom der nu ikke noget ud af, bortset fra dårlig stemning blandt pumpelagets medlemmer. Ti år tog det for flertallet i pumpelaget at vænne sig til tanken om at opgive de våde marker i ådalen. Ole Olsen lagde aldrig skjul på, at som landmand, der nyder synet af en velplejet og veldrænet mark, var det svært at acceptere den kommende sø. For familien på Louisendal med mest jord i området var projektet ikke helt nemt at kapere, men efter flere henvendelser fra amtet om de kommende Det var 3. generation på Louisendal, Lars Olsen, der afslørede mindestenen over Halkær-Ejdrup pumpelag i juni I sin tale sagde han bl.a.:»jeg er jo stolt over at kunne afgive et pænt og rent område. Det bliver spændende at følge med i, hvad disse tal (kvælstof, forf.) viser fremover i søen«. 4 MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ

5 Halkær Mølle ligger som naturskole og besøgscenter i nordøstenden af den nye sø. Møllen er et særlig smukt eksempel på byggeskikken i Himmerland med hvidkalkede 1700-tals udhuse med stråtag og en vandmølle fra 1664 af bindingsværk. Møllen danner en harmonisk helhed sammen med søen i ådalen, Halkær Bredning og de lyngklædte skrænter langs ådalen. Foto: Albert Steen-Hansen. vandmiljøplaner, indså man, at tiden var inde. Ole Olsen havde i mellemtiden overdraget Louisendal til sønnen Lars Olsen, så det blev ham, der skulle træffe den tunge beslutning om at give afkald på engene. Tvivlsom renseeffekt Først efter et seminar i 2002 i Halkær Folkeforening på Halkær Kro kom der skub i tingene. Da det daværende Nordjyllands amt så henvendte sig med tilbud om at skaffe erstatningsjord, hvis lodsejerne ville acceptere, at de besværlige engarealer blev sat under vand, var der flertal for beslutningen. Amtet havde allerede sat processen i gang, bl.a. ved opkøb af Halkær Hovedgård som puljejord til en jordfordeling. Med sin beslutning gav Halkær-Ejdrup pumpelag grønt lys for det videre forløb, der førte frem til oprettelsen af det 150 hektar store vådområde. Søen blev indviet 11. juni Pris: syv mio. kr. Af hensyn til fiskelivet opretholdes Halkær Å og Sønderup Å som vandløb, der løber udenom vådområdet. For at øge kvælstofreduktionen til Halkær Bredning ledes en femtedel af åvandet i Halkær Å dog gennem projektområdet. Om den beregnede fjernelse af 46 tons kvælstof om året kan opnås, er der usikkerhed om. Allerede før søen blev etableret, afgassede de åbne afvandingskanaler og pumpekanalen ganske betydelige mængder kvælstof. Derimod er det ubestrideligt, at vandforureningen blev dæmpet, da Louisendal dambrug blev købt af amtet og nedlagt. Driften kunne ikke fortsætte med den forhøjede vandstand i ådalen, og i dag er dambruget retableret som en privat sø for den tidligere ejer. Halkær Ådal rummer en af landets få forekomster af den sjældne naturtype indlandssalteng. Den nyetablerede næringsrige sø er desuden områdets største ferskvandssø. Rigkær og kildevæld i området udgør naturperler med en række sjældne arter, bl.a. forekommer der gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge observeret i den tilgrænsende Sønderup Ådal. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 13. juni 2006 og 16. april Interview og korrespondance med Vagn Olsen, Nibe, 17. oktober I forfatterens arkiv. Interview med svineproducent Preben Drastrup, Halkær, oktober I forfatterens arkiv. Korrespondance med Grethe og Ole Olsen, Nibe, november I forfatterens arkiv. Miljøcenter Aalborg: Forslag til Natura plan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-område nr. 15. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Pjecen»På tur i Halkær- og Sønderup Ådal«. Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø. Udateret. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 71 og Rigsarkivet. MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ 5

6 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Halkær Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 183 fuglearter, som er registreret fra Halkær Sø og Ådal, pr. 3. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/1) Hvepsevåge (1/1) Hvidklire (54/213) Vandstær (1/2) Lille Lappedykker (178/3948) Havørn (4/4) Svaleklire (26/48) Gærdesmutte (59/128) Toppet Lappedykker (245/5647) Rørhøg (143/184) Tinksmed (37/465) Jernspurv (4/4) Gråstrubet Lappedykker (195/2215) Blå Kærhøg (9/9) Mudderklire (64/283) Rødhals (6/13) Sorthalset Lappedykker (32/57) Duehøg (6/6) Stenvender (1/1) Nattergal (38/123) Skarv (255/2917) Spurvehøg (35/40) Odinshane (1/1) Blåhals (7/7) Rørdrum (21/21) Musvåge (198/582) Dværgmåge (10/12) Rødstjert (19/22) Silkehejre (2/2) Fjeldvåge (7/7) Hættemåge (213/24122) Bynkefugl (31/58) Sølvhejre (10/10) Fiskeørn (7/9) Stormmåge (64/8537) Stenpikker (3/3) Fiskehejre (288/1894) Tårnfalk (88/132) Sildemåge (64/300) Solsort (56/209) Hvid Stork (17/28) Dværgfalk (3/3) Sølvmåge (190/21021) Sjagger (37/947) Skestork (34/74) Lærkefalk (1/1) Svartbag (66/126) Sangdrossel (13/38) Knopsvane (498/16707) Vandrefalk (10/10) Splitterne (2/3) Vindrossel (13/206) Sortsvane (1/1) Agerhøne (2/8) Fjordterne (78/592) Misteldrossel (10/15) Pibesvane (6/79) Vagtel (7/7) Havterne (18/51) Græshoppesanger (58/114) Sangsvane (229/3089) Fasan (53/120) Sortterne (3/3) Savisanger (1/1) Sædgås (1/5) Vandrikse (49/72) Hvidvinget Terne (1/2) Sivsanger (42/100) Kortnæbbet Gås (16/7918) Plettet Rørvagtel (3/4) Klippedue/Tamdue (1/2) Kærsanger (25/98) Blisgås (6/36) Grønbenet Rørhøne (103/313) Huldue (6/9) Rørsanger (41/320) Grågås (133/1188) Blishøne (265/90582) Ringdue (97/3663) Gulbug (5/6) Canadagås (13/157) Trane (3/26) Tyrkerdue (2/2) Gærdesanger (7/9) Bramgås (5/61) Strandskade (111/399) Gøg (67/168) Tornsanger (21/80) Knortegås (1/2) Klyde (47/245) Slørugle (1/3) Havesanger (3/6) Nilgås (30/51) Lille Præstekrave (5/7) Natugle (8/8) Munk (8/25) Gravand (166/2414) Stor Præstekrave (23/37) Skovhornugle (1/1) Gransanger (28/95) Pibeand (142/13562) Hjejle (12/433) Mursejler (51/336) Løvsanger (22/91) Knarand (75/291) Strandhjejle (2/18) Isfugl (28/33) Fuglekonge (2/2) Krikand (163/7479) Vibe (233/18784) Grønspætte (11/11) Grå Fluesnapper (5/10) Gråand (304/19707) Temmincksryle (10/167) Stor Flagspætte (18/20) Broget Fluesnapper (2/2) Spidsand (27/57) Krumnæbbet Ryle (1/2) Sanglærke (72/314) Skægmejse (18/106) Atlingand (55/145) Almindelig Ryle (11/36) Digesvale (46/776) Halemejse (6/35) Skeand (139/1440) Brushane (41/220) Landsvale (121/36802) Sumpmejse (4/7) Taffeland (171/1837) Dobbeltbekkasin (121/1087) Bysvale (23/249) Topmejse (2/3) Troldand (276/138191) Skovsneppe (1/1) Skovpiber (6/11) Sortmejse (1/2) Bjergand (28/41) Stor Kobbersneppe (6/8) Engpiber (52/604) Blåmejse (55/204) Havlit (4/4) Lille Kobbersneppe (3/17) Bjergpiber (7/20) Musvit (30/60) Hvinand (191/4420) Småspove (9/68) Gul Vipstjert (36/209) Træløber (1/1) Lille Skallesluger (45/110) Storspove (61/941) Bjergvipstjert (29/33) Rødrygget Tornskade (5/5) Toppet Skallesluger (27/62) Sortklire (23/139) Hvid Vipstjert (98/968) Stor Tornskade (3/3) Stor Skallesluger (45/222) Rødben (58/234) Silkehale (1/22) Skovskade (33/83) 6 FUGLELIVET I DAG

7 Husskade (66/287) Stær (136/152398) Grønsisken (6/92) Lapværling (1/1) Allike (84/12360) Gråspurv (1/1) Tornirisk (17/40) Snespurv (1/4) Råge (11/94) Skovspurv (11/233) Bjergirisk (6/46) Gulspurv (61/508) Sortkrage (4/4) Bogfinke (29/106) Lille Korsnæb (4/42) Rørspurv (89/634) Gråkrage (174/7993) Grønirisk (7/67) Dompap (7/12) Bomlærke (21/253) Ravn (54/183) Stillits (48/181) Kernebider (2/7) Herunder ses en oversigt over de 26 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Halkær Sø og Ådal, pr. 3. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Sortåret Hvidvinge (1/2) Nældens Takvinge (2/38) Almindelig Blåfugl (2/52) Grævling (5/6) Stor Kålsommerfugl (1/5) Grønåret Kålsommerfugl (1/15) Citronsommerfugl (2/3) Dagpåfugleøje (2/28) Admiral (1/1) Tidselsommerfugl (2/44) Storplettet Perlemor sommerfugl (2/8) Brunlig Perlemorsommerfugl (1/1) Græsrandøje (2/12) Engrandøje (1/10) Lille Ildfugl (2/7) Pindsvin (3/4) Vandspidsmus (1/1) Vandflagermus (1/5) Hare (18/33) Egern (1/1) Ræv (17/20) Lækat (1/1) Odder (6/6) Kat (1/1) Rådyr (30/108) Flagermus sp. (5/7) Plantelivet i Halkær Ådal TBU 10/18-4: Halkær Ådal I et større engområde mellem litorinaskrænten og Halkær Å (lok. 10/18-1) forekommer græssede væld. Vældene er særdeles vandrige. Vandet løber ad flere mindre, grusede vandløb, der forenes til en lille bæk med udløb i Halkær Å. Vegetationen er særdeles artsrig og domineres stedvis af store mostuer. Her indgår såvel ekstremrigkærs- som paludellavældsvegetation med flere karakteristiske og sjældne eller meget sjældne arter. Der er stor lokal interesse for, at kærområdet bevares uforandret. Naboparcellerne mod nord og syd er tørrere og anvendes til græsning eller høslet. Bevaring: Det er af meget stor botanisk betydning, at den artsrige ekstremrigkærs- og paludellavældsvegetation i Halkær Ådal bevares. Det er derfor ønskeligt, at ekstensiv græsning bibeholdes, at yderligere afvanding ikke finder sted, at tilførsel af kunstgødning til vældområder og omliggende parceller undgås, og at indvækst af selvsåede træer og buske forhindres. Vegetationstyper: Ekstremrigkær, paludellavæld Højere planter: 1989: Skov- Angelik, Vorte-Birk, Alm. Brunelle, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Engkarse, Knude-Firling, Fløjlsgræs, Eng- Forglemmigej, Mangeblomstret Frytle, Hvid-Gran, Plettet Gøgeurt, Hjertegræs, Alm. Hønsetarm, Eng-Kabbeleje, Fladtrykt Kogleaks, Kragefod, Sump- Kællingetand, Alm. Mjødurt, Vand-Mynte, Smalbladet Mærke, Kær-Padderok, Vinget Perikon, Femhannet Pil, Grå-Pil, Spyd-Pil, Øret Pil, Bidende Ranunkel, Eng- Rapgræs, Seline, Glanskapslet Siv, Kær-Snerre, Blågrøn Star, Næb-Star, Top-Star, Trindstænglet Star, Gul Stenbræk(x), Alm. Syre, Kær-Tidsel, Tranebær, Kær- Trehage, Vibefedt, Muse-Vikke, Læge-Øjentrøst 1988: Bellis, Dun-Birk, Småskulpet Brøndkarse, Mose-Bunke, Lådden Dueurt, Ris-Dueurt, Ene, Engblomme, Kær-Fladstjerne, Sump-Fladstjerne, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Alm. Hvene, Kryb-Hvene, Kær-Høgeskæg, Vild Hør, Katteskæg, Smalbladet Kæruld, Vild Kørvel, Leverurt, Mælkebøtte, Eng-Nellikerod, Stor Nælde, Ager-Padderok, Krybende Pil, Kær-Ranunkel, Langbladet Ranunkel, Lav Ranunkel, Lav Ranunkel, Alm. Rapgræs, Revling, Alm. Røllike, Rørgræs, Knop-Siv, Lyse-Siv, Kruset Skræppe, Vand Skræppe, Liden Skjaller, Stor Skjaller, Sump-Snerre, Trenervet Snerre, Rundbladet Soldug, Alm. Star, Dværg-Star, Hirse- Star, Grøn Star, Krognæb-Star, Kær-Star, Loppe-Star, Pille-Star, Stjerne-Star, Toradet Star, Alm. Sumpstrå, Rød Svingel, Kær- Svovlrod, Tagrør, Ager-Tidsel, Horse-Tidsel, Tormentil, Eng- Troldurt, Trævlekrone, Vandarve, Vandkarse, Eng-Viol : Pukkellæbe(o) Mosser: 1989: Aulacomnium palustre, Bryum pseudotriquetrum, Calliergonella cuspidata, Climacium dendroides, Marchantia polymorpha, Philonotis fontana, Plagiomnium ellipticum Lokalitetskode: ++ V I s-ms Botanisk vurdering: Vældområderne i Halkær Ådal er henført til kategori I på grund af I-biotoper: Ekstremrigkær og paludellavæld og på grund af rødlisteart. 1. Rødlistearter: Gul Stenbræk(x) 2. Sjældnere planter: Engblomme, Spyd-Pil, Seline, Loppe-Star 4. Ekstremrigkærsindikatorer: Sump-Hullæbe Paludellavældsindikatorer: Gul Stenbræk(x) Kilder: se Wind PLANTELIVET I HALKÆR ÅDAL 7

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.

Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.

Læs mere

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.

BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h

Læs mere

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen

Havørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen 30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand

Læs mere

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm)

Mål og vægt. Artsnavn (dansk) Han Hun (cm) (cm) Mål og vægt Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane 4,2-8,5 kg 4,1-8,3

Læs mere

Oversigt over fuglearter til spillekort

Oversigt over fuglearter til spillekort Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel

Læs mere

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)

(vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.2:12.05.2015) Mål og vægt Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Vægt g (angivet hvis kg) Længde Vingefang Knopsvane 8,5-15 kg 6,5-12 kg 125-160 210-240 Sangsvane 7,2-15,5 kg 5,6-13 kg 140-165 205-235 Pibesvane

Læs mere

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.

30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:

Læs mere

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013

Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,

Læs mere

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1

Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do

Læs mere

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.

Espe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1. 30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse

Læs mere

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014

FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved

Gotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden

Læs mere

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.

30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1. 30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,

Læs mere

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required

Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Required species Denmark Number 1, 2 and 3 are required for pictures and sounds No number means not required Species Picture Sounds Rødstrubet Lom 2 3 Sortstrubet Lom 2 3 Islom 3 Hvidnæbbet Lom 3 Lille

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde)

Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Føde (Hvd; Hvirveldyr - Hvld; Hvirvelløse dyr - Pf; Planteføde) Artsnavn (dansk) Sommerhalvåret (ynglesæsson)* Vinterhalvåret* Føde/Trofiske niveau** Knopsvane Pf/vand-sumpplanter/rodstængler/alger/vinterafgrøder/raps

Læs mere

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer:

Rügen. 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Fredag d. 18. oktober. Dagens observationer: Rügen 18. 22. oktober 2002 (af Martin Jessen) Orla havde i længere tid snakket om at lave en efterårstur til Rügen, for at se på Traner. Han har tidligere besøgt øen, og ville gerne vise den frem for andre.

Læs mere

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen

Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt. Fotos: Finn Jensen Turberetning fra TRANETUREN den 4.-6. april 2008. Af Ulla Brandt Fotos: Finn Jensen FREDAG den 4. april var vi en flok på 36 personer, der satte kurs mod Sverige for at opleve bl.a. Tranerne ved Hornborgasjön.

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

SPANIEN 17/9 5/10 2013

SPANIEN 17/9 5/10 2013 SPANIEN 17/9 5/10 2013 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015

Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.

Læs mere

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R.

31. januar. 30. januar. Klik på billede for stor størrelse. Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. 31. januar Silkehale Klik på billede for stor størrelse. 30. januar Bukgård v. Egeskov: Blisgås 6 R, Grågås 225 R, Knopsvane 8 R, Sangsvane 36 R, Musvåge 1 R. Sangsvane Klik på billede for stor størrelse.

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod.

Læs mere

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning

Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Naturens store comeback ved Ølundgårds Inddæmning Alt har sin tid, også de fleste landvindingsprojekter. Ofte har landvindingssagens ingeniører slået deres folder på marginale jorder, hvor ellers kun dumdristige

Læs mere

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007

Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at

Læs mere

Legind Sø som pionerprojekt

Legind Sø som pionerprojekt Legind Sø som pionerprojekt I tidernes morgen var Legind Vejle en fjordvig ud til Sallingsund. Siden stenalderen blev den afsnøret gennem naturlig landhævning og med strandvolde godt hjulpet af en vejdæmning

Læs mere

Hals Sø på grund af den bløde jordbund

Hals Sø på grund af den bløde jordbund Trods millionstøtte lykkedes det aldrig at afvande Hals Sø på grund af den bløde jordbund I december 1949 lagde Hedeselskabet sidste hånd på et skitseprojekt for udbedring af afvandingsanlægget i Hals

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Sønderjylland April 2011

Sønderjylland April 2011 Sønderjylland April 2011 LFR ved Sønderstrand, Rømø (foto: Frank Desting) Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra mandag den 18. april til tirsdag den 19. april 2011. Deltagere Leif Frederiksen (LFR).

Læs mere

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø

Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Kulturarven trues af naturprojektet i Ejsbøl Sø Natur er kultur, siger man. Dermed sigtes til det faktum, at stort set ingen del af den oprindelige naturarv i et land som Danmark har undgået at blive påvirket

Læs mere

Polen 2009 En stortur med DOF-København

Polen 2009 En stortur med DOF-København Polen 2009 En stortur med DOF-København Af Leon Berthou Forord Fra den 23. april til den 3 maj 2009 afholdt DOF Travel forårstur til det nordøstlige Polen. Først besøgte vi Bialowieza skovene og den store

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011 - det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46

Læs mere

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Legind Vejle (Areal nr. 29) Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi

Læs mere

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken

Billeddagbog. Tranetur 31. marts 1. april 2012 med. Naturhistorisk Forening for Nordsjælland. Traner og gravænder ved Pulken Billeddagbog Traner og gravænder ved Pulken Tranetur 31. marts 1. april 2012 med Naturhistorisk Forening for Nordsjælland Milturt ved Forsakarbäcken Lørdag den 31. marts Turen startede fra Hillerød Station

Læs mere

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen

Fuglene på Filsø. Årsrapport 2012. 01-10-2011 til 15-07-2012. Filsøgruppen. Jens Rye Larsen. Foto: Henning Simonsen Fuglene på Filsø Foto: Henning Simonsen Årsrapport 2012 01-10-2011 til 15-07-2012 Filsøgruppen Jens Rye Larsen Baggrund Den 1. oktober 2011 blev Filsø overtaget af Aage V. Jensen Naturfond. Formålet var

Læs mere

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik

Læs mere

Nordjylland Juli 2012

Nordjylland Juli 2012 Nordjylland Juli 2012 Bygholm Vejle 16-7-2012 Turrapport fra en Nordjyllandstur fra søndag den 15. juli til tirsdag den 17. juli 2012. Deltagere Leif Frederiksen (LFR). Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank

Læs mere

Mågesøen i Hørby Plantage Kommune: Hobro Lokalitetsnr: 823130 Lokalitetstype: Sø Klassifikation: V3 Ejer: Dækning: Y2 UTM E: 545600 UTM N: 6277840 : Morten Nielsen 12/96 Lille sø i plantage. Sivbevoksning

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

U N G A R N OKTOBER 2009

U N G A R N OKTOBER 2009 U N G A R N 17. 24. OKTOBER 2009 Dansk Ornitologisk Forening DOF Travel Leon Berthou og Gerard Gorman 1 Forord Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOFTravel tur til Ungarn. Først besøgte

Læs mere

SPANIEN 31/3 16/4 2014

SPANIEN 31/3 16/4 2014 SPANIEN 31/3 16/4 2014 Forord Denne fugle-ferie blev gennemført som en ekstensiv fugle-tur, dvs. vi har ikke nødvendigvis noteret hver eneste fugl fra start til slut, men i stedet nydt fuglene og efterfølgende

Læs mere

Sønderjylland April 2010

Sønderjylland April 2010 Sønderjylland April 2010 Bramgæs ved Saltvandssøen (foto: Frank Desting) Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Turrapport fra en Sønderjyllandstur fra fredag den 16/4 til søndag den 18/4

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle

Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Admiralens sønnesøn inddæmmede Tåsinge Vejle Når man står ved slusen med de tre højvandsklapper på den smalle vejdæmning over Tåsinge Vejle, så er det en af Danmarkshistoriens tidligst inddæmmede fjorde,

Læs mere

Turrapport Sønderjylland August 2010

Turrapport Sønderjylland August 2010 Turrapport Sønderjylland August 2010 Rudbøl Sø (foto: Frank Desting) Vands og Vadere 6.-8. august 2010 Denne måske lettere underlige overskrift dækker over et Feltudprojekt/-træf, hvor vi satser på at

Læs mere

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/

Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/ Dansk Ornitologisk forening, Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg. Polen Det nordvestlige hjørne 4/6-7/6 1998. Deltagerliste. Rita Ploug, Amager Lean Jørgensen, Amager Inge Grete Hansen, Lyngby My Størup,

Læs mere

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt

Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Jølby Nor mislykkedes som udtørring sprojekt Efter udskiftningen af landbrugsejendommene i 1788 blev arealerne omkring Jølby Nor, der var en åben lagune ud til fjorden, anvendt som fælles græsning. I 1859

Læs mere

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter

Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Udvikling (DK) Udbredelse og kommentar til DK forhold Vinterkvarter Danske ynglefuglebestande (par) og trækforhold Knopsvane YS/VG 5700-6300 2013 (+/-) Hele landet dog mest på øerne, i spredning Nogle spredes til lidt syd for DK 200-300 Sangsvane YS/VG 3 2012 (+)Indvandring

Læs mere

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder

Ketting Nor efter nej fra egnens bønder »E Krigsvej«lagde grunden til dæmningen over Ketting Nor efter nej fra egnens bønder Under krigen mod England blev der i 1808 bygget en bro over Ketting Nor, der hvor dæmningen ligger i dag. Datidens hjemmeværn,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Naturgradienter i enge på tørveholdig bund Til landmænd og deres konsulenter. Af Naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet på enge?

Læs mere

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4

Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3. Fuglereservatets historie... 4 Karakteristik af fuglereservatet... 4 Kompendium og CV for Foreningen Kværkeby Fuglereservats Venner Videreudvikling af Kværkeby Fuglereservat Projekt handicaptoilet og handicaplift Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Projektbeskrivelse... 3 Fuglereservatets

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel

31. august. 30. august. 29. august. Espe: Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 31. august Landsvale 25. Blodrød Hedelibel 8. Blodrød Hedelibel 30. august Engpiber 3, Skovskade 1. Det Hvide C 1, Lille Ildfugl 1, Okkergul Randøje 2, Almindeælig Blåfugl 3, Admiral 6, Kålsommerfugl 5,

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Skov 43 Vilsbøl Plantage

Skov 43 Vilsbøl Plantage Skov 43 Vilsbøl Plantage Det store engområde Tuekær ved vestenden af Nors Sø behandles i den særlige plejeplan for Hanstholmreservatet. 1. 674bef (HED 4.9 ha, SØ 0.2 ha, MOS 0.7 ha) i alt 5.8 ha. Oprindelig,

Læs mere

UNGARN Oktober 2012

UNGARN Oktober 2012 UNGARN 19. 26. Oktober 2012 Traner (Foto: Torkild Kristensen) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 19. oktober til den 26. oktober 2012 afholdt DOFTravel

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent

Læs mere

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Hedeselskabet satsede stort ved Kysing Fjord Kanonerne blev kørt i stilling allerede i foråret 1940, da Hedeselskabet udformede den første plan for total tørlægning af den tre kilometer lange Norsminde

Læs mere

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014

KROATIEN 28.april til 5.maj 2014 KROATIEN.april til.maj 0 Fotos: Leon Berthou DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou Forord Fra den.april til den.maj 0 afholdt DOFTravel den første tur Kroatien på Balkan.

Læs mere

UNGARN september 2015

UNGARN september 2015 UNGARN 6. 13. september 2015 Foto s (Gerard Gorman) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Leon Berthou 1 Forord Fra den 6. til den 13. september afholdt DOFTravel den 1. sensommertur

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl

Rovdyr: Ræv, grævling, mårhund, vaskebjørn, skovmår, husmår, ilder, mink, lækat, odder, spættet sæl, gråsæl Emner der kan stilles spørgsmål i til den skriftlige jagtprøve: 1. Artsbestemmelse (vildtkendskab) og vildtbiologi Følgende arter skal kunne artsbestemmes på baggrund af et billede, der viser arten i den

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

Bulgarien 13/9 28/ Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Bulgarien 13/9 28/9 2008 Erik Kramshøj, Stig E. B. Jensen & Erik Mølgaard DOF TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord Fra den 13. 28. september 2008 afholdt DOF Travel atter tur til

Læs mere

Naturen. omkring Korsør

Naturen. omkring Korsør Naturen omkring Korsør Fra Korsør Lystskov med høj-stammet bøgeskov og dybe moser - over de mange vandfyldte lergrave omkring det lavvandede Korsør Nor - til de åbne marker og engdrag på Frølunde Fed -

Læs mere

Odder Ådal - besigtigelsesnotat

Odder Ådal - besigtigelsesnotat Odder Ådal - besigtigelsesnotat Delområde 1: Område 1, traceet langs det gamle åløb, hvor der skal skrabes jord ned i åen fra området umiddelbart sydvest for det nuværende åløb. Området langs åløbet i

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind

Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Den store vision for Gamst Sø skrumpede ind Omkring år 1800 blev det første forsøg gjort på at udtørre den lavvandede Gamst Sø mellem Vejen og Lunderskov. Bønderne udgrøftede arealet, men resultatet var

Læs mere

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V

Kuusamo og Liminka. Finland. Juni En tur med DOFTravel. Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade København V Finland Kuusamo og Liminka Juni 2010 En tur med DOFTravel Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Vesterbrogade 138-140 1600 København V Forord DOFTravel arrangerede en tur til Nordøstfinland i perioden

Læs mere

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring

Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Nærig finansminister reddede Hejls Nor fra udtørring Kong Frederik den Anden var en entreprenant herre med smag for landvinding. På kongens bud blev der bygget dæmninger ved Slivsø sydøst for Hoptrup og

Læs mere

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014

Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Gotland, Sverige Maj-Juni 2014 Visby, Gotland, 05-06-2014 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Gotland, Sverige fra lørdag den 31. maj til torsdag den 5. juni 2014. Indledning Leif Frederiksen

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen

Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Efter 100 års kamp mod vandet kom Vilsted Sø igen Historien om udtørringen af den mægtige Vilsted Sø tager sin begyndelse en julidag i 1860. Ved en offentlig auktion den dag på dommerkontoret i Løgstør

Læs mere

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen

Letland maj 2005. DOF Travel. Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Letland maj 2005 DOF Travel med Peter Lafrenz Thomas W. Johansen Forord DOF-Travel foretog i perioden 21. 29. maj 2005 en fugletur til Letland. Sidst DOF-København havde tur til Letland var i maj 1998.

Læs mere

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012

Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lok. Nr. 5 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2012 Lokalitet: Blak Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 25.5.2012 Observatører: Pelle Andersen-Harild Kort over lokaliteten:

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet . Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet M I L J Ø M I N I S T E R I E T Ynglende og rastende fugle i Vejlerne 2003 Af Palle A.F. Rasmussen og Henrik Haaning Nielsen Vejlerne, som

Læs mere

Öland, Sverige Maj-Juni 2015

Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Öland, Sverige Maj-Juni 2015 Alvaret på Öland, Sverige Turrapport fra en tur til Öland, Sverige fra torsdag den 28. maj til mandag den 1. juni 2015. Indledning Leif Frederiksen (LFR) og undertegnede (FDE)

Læs mere

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck

Polen En stortur med DOF-København. Af Svend Pettersson og Leon Berthou. Foto:Carl-Erik Mabeck Polen 2007 Foto:Carl-Erik Mabeck En stortur med DOF-København Af Svend Pettersson og Leon Berthou 1 Polen april-maj 2007 En DOF Travel tur Forord Fra den 26. april til den 6 maj 2007 afholdt DOF Travel

Læs mere

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003

Müritz. 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Müritz 19. 23. maj 2003 (Af Martin Jessen) Müritztur 19/5 24/5 2003 Orla havde længe leget med tanken om en flerdagstur til Müritz, og i maj 2003 var det så vidt. Der var bestilt overnatning, købt proviant

Læs mere

BULGARIEN 14. 28. september 2002

BULGARIEN 14. 28. september 2002 BULGARIEN 14. 28. september 2002 INTERNETVERSION Dansk Ornitologisk Forening Københavnsafdelingen BirdLife Denmark Forord Fra den 14. 28. september 2002 afholdt Københavnsafdelingens Ekskursionsudvalg

Læs mere

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat

BILAG 3. Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat BILAG 3 Natur ved Skinderup Mølle Dambrug - besigtigelsesnotat 4.12.2014 Lokalitet 1 Lokalitet 1 består af et moseområde på 3,8 ha, som ligger i ådalen langs vandløbet Skinderup Bæk vest for Skinderup

Læs mere

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011

Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt

Læs mere

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013

RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 RUMÆNIEN KARPATERNE DROBROGEA DONAU DELTAET AUGUST SEPTEMBER - 2013 Foto Torkild Kristensen DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark 1 Turen blev planlagt i samarbejde med www.hobbytours.ro.

Læs mere

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S

Ynglende fugle i Porsemosen 2013. Med forslag til naturpleje. Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Med forslag til naturpleje Rapport til Egedal og Høje-Taastrup kommuner fra Orbicon A/S Rekvirent Rådgiver Egedal og Høje-Taastrup kommuner v/rikke Storm-Ringström & Henriette Voigt Orbicon, Ringstedvej

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere