Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø"

Transkript

1 Millionstøtte til erstatningsjord for urentable enge gjorde det muligt at skabe Halkær Sø Det lave terræn langs åen havde efterhånden sat sig så meget, at de drænede enge dårligt nok var til at køre på. Et væsentligt areal under proprietærgården Louisendal var fortsat i dyrkning med korn, men hyppige oversvømmelser, voldsomme udgifter til pumpning og udsigten til en større regning for renovering af hele drænsystemet gjorde, at hovedparten af lodsejerne i Halkær Ådal var særdeles godt tilfredse med at opgive den usikre dyrkning. Så pumpelaget blev nedlagt i 2005, hvorefter den nye sø kunne erklæres for indviet 11. juni En vigtig drivkraft i projektet var formanden for lodsejerudvalget, svineproducent Preben Drastrup. Han havde hele tiden ment, at dyrkningen Halkær Sø Naturprojekt fra 2006 med 100 hektar sø og 50 hektar enge i Halkær Ådal, der blev drænet og kultiveret med statsstøtte i årene Vandmiljøplan II-projekt til dæmpelse af landbrugets forurening. Beregnet fjernelse af 46 tons kvælstof om året. Anlagt af Nordjyllands Amt og senere videreført af Skov- og Naturstyrelsen med henblik på overdragelse til Aalborg kommune som fremtidig ansvarlig for projektet. Søen er fortsat privatejet, og fiskeri, jagt og sejlads kan kun foregå med tilladelse fra lodsejerne. Pris for projektet: syv mio. kr., der er betalt af staten. Stiforbindelse fra Halkær Mølle til søen. Etableret lejrplads med shelters ved søens nordlige ende. Fra cykelstien på den nedlagte Nibe-Hvalpsund Jernbane er der en god udsigt over søen. Udgør sammen med den nærliggende Sønderup Ådal en del af Natura 2000-område nr. 15. Kortene er fra og Aalborg kommune. Koordinater: , MILLIONSTØTTETILERSTATNINGSJORDFORURENTABLEENGEGJORDEDETMULIGTATSKABEHALKÆRSØ Proprietær Georg Emil Olsen ( ) var født og opvokset i Nørre Åby på Vestfyn, hvor han også fik sin landbrugsuddannelse på Billeskov under Wedellsborg. Han blev ildsjælen, der gennemførte en tiltrængt fornyelse af hele afvandingsanlægget i Halkær Ådal. På billedet er Olsen sidst i trediverne. Foto: udlånt af Vagn Olsen. formentlig ville blive umuliggjort eller i hvert fald yderst kostbar i løbet af få årtier, så det ville være klogt at lade jorden overgå til en ny anvendelse. Da amtet tilbød 6,3 millioner kroner i kompensation og køb af bedre erstatningsjord på højereliggende arealer, var der derfor ingen vaklen i geledderne. Halkær Sø blev hilst varmt velkommen af stort set alle lokale, ikke mindst fordi søen fortsat vil være privatejet, og enhver kunne forestille sig alletiders jagtmuligheder. At hele ideen med den 100 hektar store sø var at skabe et naturligt rensningsanlæg, der kunne fjerne lidt af landbrugets forurening med kvælstof, var bare et ekstra plus. Teoretisk er det beregnet, at søen kan neutralisere 5 procent af den mængde kvælstof, som Halkær Å ellers ville føre ud i Halkær Bredning og videre til Limfjorden. Prisen for hele herligheden endte med at blive syv mio. kr. Eller godt %&5 5"#5& -"/% /03%+:--"/% 1

2 kr. pr. hektar. Regningen blev betalt af midler fra Vandmiljøplan II. Det var ikke første gang, samfundet investerede i ådalen. Blot 40 år tidligere havde staten foræret lodsejerne 1 mio. kr. i tilskud til to nye pumpestationer. Det statsstøttede afvandingsanlæg skulle erstatte lodsejernes eget anlæg, der var nedslidt og brudt sammen, så ådalen allerede dengang var ved at blive omdannet til en sø ad naturlig vej. Havde staten ikke vist sig generøs i 1963, ville der næppe have været behov for et søprojekt i Paternoster-hjulet I virkeligheden har der næppe nogensinde tidligere eksisteret en sø i ådalen. Formentlig skal man helt tilbage til stenalderen for at genfinde et vandfyldt landskab, der kan minde om det nye vådområde. Dengang var ådalen en fjordarm, der strakte sig langt ind i landet fra Halkær Bredning. Derfor giver det ingen mening at tale om at»genoprette«halkær Sø. Reelt drejer det sig om at nyskabe natur. Ådalen har været udnyttet i årtusinder, og udgravninger på det sandede Da søprojektet først var besluttet, blev de to gamle pumper fra 1960 erne demonteret og fjernet. På den lille forhøjning, hvor pumperne stod (det store foto nedenfor) er der i dag indrettet et udsigtspunkt. I de næsten 100 år, hvor pumpelaget eksisterede, har markerne i ådalen været dyrket med frøgræs, korn, raps, hestebønner, kartofler og ærter. Større arealer har også været anvendt til høslæt og græsning, og i perioder er der gravet tørv til hjemmebrug på gårdene. Jorden i Halkær Ådal har været plaget af sætninger, men ikke i samme omfang som på mere moseagtig grund. Halkær Sø-området består fortrinsvis af marint dynd og ler, og der er kun et tyndt overfladisk tørvelag. Nok så alvorligt og generende for landbrugsdriften har det været med de hyppige oversvømmelser af store dele af ådalen, når vandstanden i Halkær Bredning og Limfjorden stiger. En stribe voldsomme storme i 1980 erne var med til at sætte fokus på problemerne. Fotos: Peter A. Larsen. næs ved Vegger har dokumenteret, at her har boet mennesker siden stenalderen. I de seneste århundreder har engene og moserne i ådalen været anvendt til høslæt og græsning. Kortet fra sidst i 1800-tallet viser, at allerede dengang havde bønderne rettet åen ud og etableret et afvandingssystem med åbne grøfter. Omkring 1905 blev Halkær-Ejdrup Pumpelag oprettet, og under Hedeselskabets kyndige vejledning gik man i gang med at dræne ådalen. Kanaler og grøfter blev gravet med håndkraft, mens udpumpningen af vandet foregik med et syv meter højt vandhjul, der var fremstillet af sammennittede jernplader og forsynet med jernkopper, der løftede vandet ud af hovedkanalen. Desuden blev der også pumpet med en vandsnegl. Begge anlæg hentede deres trækkraft fra vindmotorer. Vandhjulet var bygget efter den såkaldte»paternoster-model«, der især kendes fra vandingsanlæg i Mellemøsten. En paternoster eller paternoster-lift er en personelevator, som består af en kæde af åbne rum, der langsomt cirkulerer rundt i en bygning uden stop. Passagerne kan således stå af og på efter forgodtbefindende. Folketingets medlemmer er fortrolige med en sådan indretning, da der findes en paternoster-lift på Christiansborg. Navnet paternoster (de to første ord af Fader Vor på latin) blev oprindeligt anvendt om anordningen, fordi den har form af en ring og derfor kan sammenlignes med den rosenkrans, som bruges af katolikker ved reciteringen af Fader Vor. I slutningen af 1930 erne var hjulet og jernkopperne dog så gennemtærede af rust, at her hjalp ingen bønner. Anlægget kørte med stærkt nedsat effekt. Situationen var ganske mistrøstig, da der ankom en ny mand til egnen. Proprietær Olsen ankommer Georg Emil Olsen kom fra Egebaksande i den udtørrede Sjørring Sø vest for Thisted. Der havde den 36-årige landmand været inspektør, men nu ville han gerne have sit eget. På de 2 MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ

3 lave, men veldrænede marker i Sjørring Sø havde Olsen dyrket frøgræs i form af almindelig rapgræs. Det ville han gerne fortsætte med, og ejendommen Louisendal med de store engdrag i Halkær Ådal virkede velegnet. Olsen købte ejendommen i december 1938 og kunne nu kalde sig proprietær. Han gik straks i gang med at modernisere forholdene, bl.a. med eget elværk på gården. Han fik også plads i bestyrelsen for pumpelaget, og få år senere blev han udnævnt til formand. Nede i ådalen blev det gennemtærede vandhjul erstattet af en moderne propelpumpe, drevet af en elmotor. Angiveligt finansierede lodsejerne selv dette anlæg, om end der sandsynligvis er ydet en eller anden form for tilskud efter datidens grundforbedringslove. Men også dette anlæg havde sine svagheder. Paradoksalt nok var det fordi pumpen virkede for godt. Propelpumpen var så kraftig, at bunden i kanalen blev revet op, og pumpehuset begyndte at synke, efterhånden som fundamentet blev undermineret. Andre problemer kom helt bag på proprietær Olsen. Han havde regnet med, at når digerne langs kanaler og vandløb først var etableret, skulle der bare almindelig vedligeholdelse til for at holde dem i forsvarlig stand. Sådan havde det været i Sjørring Sø, men sådan var det ikke i Halkær Ådal. Diget langs Halkær Å helt op til Vegger kunne på visse strækninger pludselig synke en halv meter eller mere. Det samme kunne ske på det sidste stykke langs landkanalen ved den gamle Halkær Hovedgård. Når det skete, truede Halkær Å med at oversvømme markerne nede i ådalen. Helt op til en meter vand kunne der stå efter et digebrud, og det skulle altsammen pumpes ud igen, når hullet var repareret. Vedligeholdelse og udbedring af skader på digerne tømte Halkær-Ejdrup pumpelags kasse gang på gang. Men også vand udefra pressede på og forvoldte ravage. Om efteråret, når det stormede fra vest, steg vandstanden i Limfjorden, og de sammenstuvede vandmasser forplantede sig op i åen gennem Nibe og Halkær Bredninger. Gang på gang resulterede det i brud på digerne, og det kostede dyrt at udbedre skaderne. Fyldjord kunne ikke tages ned i ådalen, men måtte hentes i grusgrave på egnen. Transporten foregik på lastbil, på traktor med vogn uden tiplad, eller man måtte lægge skinner ud og køre fyldet frem i små tipvogne. Indimellem løb pumpelagets kasse tom midt under arbejdet, men så betalte proprietær Olsen af egne midler. Katastrofesag Efter 30 års tjeneste var anlægget komplet nedslidt, og fra begyndelsen af 1960 erne fungerede afvandingen reelt ikke længere. I denne situation henvendte lodsejerudvalget sig i juli 1962 til Statens Svineproducent Preben Drastrup (tv.) var amtets repræsentant i Halkær- Ejdrup Pumpelag, og han var en af de drivende kræfter bag søprojektet. Foto: Albert Steen- Hansen. Landvindingsudvalg. Man ville gerne have et tilskud til at sætte anlægget i stand og havde sammen med Hedeselskabet regnet sig frem til en overslagssum på kr. (2 mio. kr. i 2010-værdi). Til gengæld for en passende økonomisk håndsrækning lovede man at indbetale lodsejerbidraget kontant. Da sagen blev drøftet 3. juli 1963 i plenum på det 64. møde i Statens Landvindingsudvalg, blev den betegnet som en»katastrofesag«, og det jyske underudvalg var parat til at godkende tilskuddet som en hastesag udenom de normale procedurer. Udvalget nåede hurtigt til enighed om at indstille til landbrugsministeriet, at sagen skulle fremmes mest muligt. Og det blev den. Allerede fem dage senere forelå de tekniske specifikationer for det nye De rekreative anlæg indgår med stor vægt i Halkær Sø-projektet, hvor der bl.a. er rejst dette udsigtstårn på vestsiden af søen. Foto: Albert Steen-Hansen. MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ 3

4 Halkær Hovedgård er første gang nævnt i Hovedbygningen på billedet var opført i 1901, men efter årelang misligholdelse blev den nedrevet i Hovedgårdens marker indgik i jordfordelingen, der banede vejen for søprojektet. Foto: Peter A. Larsen. anlæg, og efter seks uger fik proprietær Georg Olsen på Louisedal, der var formand for pumpelaget, brev fra landbrugsministeriet. Staten var parat med 50 procent i tilskud af den samlede udgift. Forudsætningen var dog, at lodsejerbidraget blev indbetalt kontant og med det samme på projektets bankkonto»til anvendelse i indeværende finansår, således at der først trækkes på statstilskuddet i de kommende finansår«. Statens Landvindingsudvalg gik med denne beslutning til den yderste grænse for udvalgets kompetence. Man bevilgede statsstøtte til udbedring af et eksisterende anlæg, hvilket var stik imod udvalgets normale regler, og man bevilgede pengene udenom de sædvanlige procedurer og på forventet efterbevilling. Normalt skulle et projekt først opføres på beredskabslisten, der fungerede som en venteliste, hvor projekterne måtte afvente, at arbejdsløshedstallene begyndte at stige. I 1963 herskede der noget nær fuld beskæftigelse herhjemme, så det ville have haft lange udsigt for Halkærrenoveringen, hvis projektet skulle have respekteret den normale rutine. Projektet, der var udformet af Hedeselskabets kulturtekniske afdeling i Viborg, gik ud på at opdele ådalens 146 hektar enge i to pumpeområder. Til at dræne de to områder skulle der bygges to nye pumpestationer i henholdsvis det nordlige og sydlige område. Begge stationer skulle forsynes med automatiske elpumper. Desuden skulle der udgraves nye pumpe- og forbindelskanaler samt etableres en sluseforbindelse mellem pumpeområderne. Arbejdet blev sat i gang i efteråret 1963, men budgettet holdt ikke. Landbrugsministeriet måtte yde en ekstrabevilling på kr. ( kr. i 2010-værdi), før regnskabet kunne afsluttes i Betænkelighed ved projektet Blot tyve år senere var der atter problemer med afvandingen i ådalen. Som på alle andre lavbundsarealer med dræning og dyrkning var der også sket sætninger i Halkær Ådal. Halkær Sø-området er domineret af marint dynd og ler, der kollapser irreversibelt, når vandet fjernes. Der er kun et tyndt overfladisk tørvelag, så her var det mere den fysiske sætning end den organiske nedbrydning, der havde betydning. Sammen med trykket fra de stadig tungere landbrugsmaskiner resulterede det i en sammensynkning af terrænnet. En stribe voldsomme storme i begyndelsen af 1980 erne medførte omfattende ødelæggelser langs det meste af Limfjordens kyster, og Ole Olsen, der havde overtaget Louisendal efter faderen Georg Emil i 1972, følte, at der måtte gøres noget. Han indkaldte samtlige 22 pumpe- og digelag til stormøde om situationen. På mødet stiftede man en sammenslutning, der i årene fremover gennemførte et godt samarbejde med Kystinspektoratet i Lemvig og med amt og kommune. Efter en større oversvømmelse i januar 1983 blussede diskussionen i pumpelaget atter op, om ikke der skulle findes andre anvendelser af ådalen end fortsat dyrkning. Digerne ved Halkær Hovedgård var brudt sammen og store vandmasser havde oversvømmet amtsvejen og det meste af Halkær Ådal. Det var til at forudse, at en større og kostbar nydræning ville blive nødvendig inden længe, men da regeringen havde afskaffet både grundforbedringstilskud og landvindingslov, var der kun lodsejerne selv til at betale. Nogen stor enighed var der dog ikke. Proprietær Georg Olsen fra Louisendal var blevet afløst på posten som formand for pumpelaget af sønnen Ole Olsen, som omhyggeligt passede pumperne i ådalen. Hverken Ole Olsen eller broderen Folmer Olsen, der havde overtaget Louisendal Dambrug, var begejstrede for at skulle ændre anvendelsen af ådalen. Da det var amtets repræsentant i lodsejerudvalget, der havde sat gang i diskussionerne, klagede Ole Olsen over ham til amtet. Det kom der nu ikke noget ud af, bortset fra dårlig stemning blandt pumpelagets medlemmer. Ti år tog det for flertallet i pumpelaget at vænne sig til tanken om at opgive de våde marker i ådalen. Ole Olsen lagde aldrig skjul på, at som landmand, der nyder synet af en velplejet og veldrænet mark, var det svært at acceptere den kommende sø. For familien på Louisendal med mest jord i området var projektet ikke helt nemt at kapere, men efter flere henvendelser fra amtet om de kommende Det var 3. generation på Louisendal, Lars Olsen, der afslørede mindestenen over Halkær-Ejdrup pumpelag i juni I sin tale sagde han bl.a.:»jeg er jo stolt over at kunne afgive et pænt og rent område. Det bliver spændende at følge med i, hvad disse tal (kvælstof, forf.) viser fremover i søen«. 4 MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ

5 Halkær Mølle ligger som naturskole og besøgscenter i nordøstenden af den nye sø. Møllen er et særlig smukt eksempel på byggeskikken i Himmerland med hvidkalkede 1700-tals udhuse med stråtag og en vandmølle fra 1664 af bindingsværk. Møllen danner en harmonisk helhed sammen med søen i ådalen, Halkær Bredning og de lyngklædte skrænter langs ådalen. Foto: Albert Steen-Hansen. vandmiljøplaner, indså man, at tiden var inde. Ole Olsen havde i mellemtiden overdraget Louisendal til sønnen Lars Olsen, så det blev ham, der skulle træffe den tunge beslutning om at give afkald på engene. Tvivlsom renseeffekt Først efter et seminar i 2002 i Halkær Folkeforening på Halkær Kro kom der skub i tingene. Da det daværende Nordjyllands amt så henvendte sig med tilbud om at skaffe erstatningsjord, hvis lodsejerne ville acceptere, at de besværlige engarealer blev sat under vand, var der flertal for beslutningen. Amtet havde allerede sat processen i gang, bl.a. ved opkøb af Halkær Hovedgård som puljejord til en jordfordeling. Med sin beslutning gav Halkær-Ejdrup pumpelag grønt lys for det videre forløb, der førte frem til oprettelsen af det 150 hektar store vådområde. Søen blev indviet 11. juni Pris: syv mio. kr. Af hensyn til fiskelivet opretholdes Halkær Å og Sønderup Å som vandløb, der løber udenom vådområdet. For at øge kvælstofreduktionen til Halkær Bredning ledes en femtedel af åvandet i Halkær Å dog gennem projektområdet. Om den beregnede fjernelse af 46 tons kvælstof om året kan opnås, er der usikkerhed om. Allerede før søen blev etableret, afgassede de åbne afvandingskanaler og pumpekanalen ganske betydelige mængder kvælstof. Derimod er det ubestrideligt, at vandforureningen blev dæmpet, da Louisendal dambrug blev købt af amtet og nedlagt. Driften kunne ikke fortsætte med den forhøjede vandstand i ådalen, og i dag er dambruget retableret som en privat sø for den tidligere ejer. Halkær Ådal rummer en af landets få forekomster af den sjældne naturtype indlandssalteng. Den nyetablerede næringsrige sø er desuden områdets største ferskvandssø. Rigkær og kildevæld i området udgør naturperler med en række sjældne arter, bl.a. forekommer der gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er den sjældne dagsommerfugl hedepletvinge observeret i den tilgrænsende Sønderup Ådal. Kilder Forfatterens besøg på lokaliteten, 13. juni 2006 og 16. april Interview og korrespondance med Vagn Olsen, Nibe, 17. oktober I forfatterens arkiv. Interview med svineproducent Preben Drastrup, Halkær, oktober I forfatterens arkiv. Korrespondance med Grethe og Ole Olsen, Nibe, november I forfatterens arkiv. Miljøcenter Aalborg: Forslag til Natura plan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Natura 2000-område nr. 15. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Pjecen»På tur i Halkær- og Sønderup Ådal«. Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø. Udateret. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 71 og Rigsarkivet. MILLIONSTØTTE TIL ERSTATNINGSJORD FOR URENTABLE ENGE GJORDE DET MULIGT AT SKABE HALKÆR SØ 5

6 Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Halkær Sø, så brug dette link: Herunder ses en oversigt over de 183 fuglearter, som er registreret fra Halkær Sø og Ådal, pr. 3. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Rødstrubet Lom (1/1) Hvepsevåge (1/1) Hvidklire (54/213) Vandstær (1/2) Lille Lappedykker (178/3948) Havørn (4/4) Svaleklire (26/48) Gærdesmutte (59/128) Toppet Lappedykker (245/5647) Rørhøg (143/184) Tinksmed (37/465) Jernspurv (4/4) Gråstrubet Lappedykker (195/2215) Blå Kærhøg (9/9) Mudderklire (64/283) Rødhals (6/13) Sorthalset Lappedykker (32/57) Duehøg (6/6) Stenvender (1/1) Nattergal (38/123) Skarv (255/2917) Spurvehøg (35/40) Odinshane (1/1) Blåhals (7/7) Rørdrum (21/21) Musvåge (198/582) Dværgmåge (10/12) Rødstjert (19/22) Silkehejre (2/2) Fjeldvåge (7/7) Hættemåge (213/24122) Bynkefugl (31/58) Sølvhejre (10/10) Fiskeørn (7/9) Stormmåge (64/8537) Stenpikker (3/3) Fiskehejre (288/1894) Tårnfalk (88/132) Sildemåge (64/300) Solsort (56/209) Hvid Stork (17/28) Dværgfalk (3/3) Sølvmåge (190/21021) Sjagger (37/947) Skestork (34/74) Lærkefalk (1/1) Svartbag (66/126) Sangdrossel (13/38) Knopsvane (498/16707) Vandrefalk (10/10) Splitterne (2/3) Vindrossel (13/206) Sortsvane (1/1) Agerhøne (2/8) Fjordterne (78/592) Misteldrossel (10/15) Pibesvane (6/79) Vagtel (7/7) Havterne (18/51) Græshoppesanger (58/114) Sangsvane (229/3089) Fasan (53/120) Sortterne (3/3) Savisanger (1/1) Sædgås (1/5) Vandrikse (49/72) Hvidvinget Terne (1/2) Sivsanger (42/100) Kortnæbbet Gås (16/7918) Plettet Rørvagtel (3/4) Klippedue/Tamdue (1/2) Kærsanger (25/98) Blisgås (6/36) Grønbenet Rørhøne (103/313) Huldue (6/9) Rørsanger (41/320) Grågås (133/1188) Blishøne (265/90582) Ringdue (97/3663) Gulbug (5/6) Canadagås (13/157) Trane (3/26) Tyrkerdue (2/2) Gærdesanger (7/9) Bramgås (5/61) Strandskade (111/399) Gøg (67/168) Tornsanger (21/80) Knortegås (1/2) Klyde (47/245) Slørugle (1/3) Havesanger (3/6) Nilgås (30/51) Lille Præstekrave (5/7) Natugle (8/8) Munk (8/25) Gravand (166/2414) Stor Præstekrave (23/37) Skovhornugle (1/1) Gransanger (28/95) Pibeand (142/13562) Hjejle (12/433) Mursejler (51/336) Løvsanger (22/91) Knarand (75/291) Strandhjejle (2/18) Isfugl (28/33) Fuglekonge (2/2) Krikand (163/7479) Vibe (233/18784) Grønspætte (11/11) Grå Fluesnapper (5/10) Gråand (304/19707) Temmincksryle (10/167) Stor Flagspætte (18/20) Broget Fluesnapper (2/2) Spidsand (27/57) Krumnæbbet Ryle (1/2) Sanglærke (72/314) Skægmejse (18/106) Atlingand (55/145) Almindelig Ryle (11/36) Digesvale (46/776) Halemejse (6/35) Skeand (139/1440) Brushane (41/220) Landsvale (121/36802) Sumpmejse (4/7) Taffeland (171/1837) Dobbeltbekkasin (121/1087) Bysvale (23/249) Topmejse (2/3) Troldand (276/138191) Skovsneppe (1/1) Skovpiber (6/11) Sortmejse (1/2) Bjergand (28/41) Stor Kobbersneppe (6/8) Engpiber (52/604) Blåmejse (55/204) Havlit (4/4) Lille Kobbersneppe (3/17) Bjergpiber (7/20) Musvit (30/60) Hvinand (191/4420) Småspove (9/68) Gul Vipstjert (36/209) Træløber (1/1) Lille Skallesluger (45/110) Storspove (61/941) Bjergvipstjert (29/33) Rødrygget Tornskade (5/5) Toppet Skallesluger (27/62) Sortklire (23/139) Hvid Vipstjert (98/968) Stor Tornskade (3/3) Stor Skallesluger (45/222) Rødben (58/234) Silkehale (1/22) Skovskade (33/83) 6 FUGLELIVET I DAG

7 Husskade (66/287) Stær (136/152398) Grønsisken (6/92) Lapværling (1/1) Allike (84/12360) Gråspurv (1/1) Tornirisk (17/40) Snespurv (1/4) Råge (11/94) Skovspurv (11/233) Bjergirisk (6/46) Gulspurv (61/508) Sortkrage (4/4) Bogfinke (29/106) Lille Korsnæb (4/42) Rørspurv (89/634) Gråkrage (174/7993) Grønirisk (7/67) Dompap (7/12) Bomlærke (21/253) Ravn (54/183) Stillits (48/181) Kernebider (2/7) Herunder ses en oversigt over de 26 andre dyr (end fugle), som er registreret fra Halkær Sø og Ådal, pr. 3. november I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Sortåret Hvidvinge (1/2) Nældens Takvinge (2/38) Almindelig Blåfugl (2/52) Grævling (5/6) Stor Kålsommerfugl (1/5) Grønåret Kålsommerfugl (1/15) Citronsommerfugl (2/3) Dagpåfugleøje (2/28) Admiral (1/1) Tidselsommerfugl (2/44) Storplettet Perlemor sommerfugl (2/8) Brunlig Perlemorsommerfugl (1/1) Græsrandøje (2/12) Engrandøje (1/10) Lille Ildfugl (2/7) Pindsvin (3/4) Vandspidsmus (1/1) Vandflagermus (1/5) Hare (18/33) Egern (1/1) Ræv (17/20) Lækat (1/1) Odder (6/6) Kat (1/1) Rådyr (30/108) Flagermus sp. (5/7) Plantelivet i Halkær Ådal TBU 10/18-4: Halkær Ådal I et større engområde mellem litorinaskrænten og Halkær Å (lok. 10/18-1) forekommer græssede væld. Vældene er særdeles vandrige. Vandet løber ad flere mindre, grusede vandløb, der forenes til en lille bæk med udløb i Halkær Å. Vegetationen er særdeles artsrig og domineres stedvis af store mostuer. Her indgår såvel ekstremrigkærs- som paludellavældsvegetation med flere karakteristiske og sjældne eller meget sjældne arter. Der er stor lokal interesse for, at kærområdet bevares uforandret. Naboparcellerne mod nord og syd er tørrere og anvendes til græsning eller høslet. Bevaring: Det er af meget stor botanisk betydning, at den artsrige ekstremrigkærs- og paludellavældsvegetation i Halkær Ådal bevares. Det er derfor ønskeligt, at ekstensiv græsning bibeholdes, at yderligere afvanding ikke finder sted, at tilførsel af kunstgødning til vældområder og omliggende parceller undgås, og at indvækst af selvsåede træer og buske forhindres. Vegetationstyper: Ekstremrigkær, paludellavæld Højere planter: 1989: Skov- Angelik, Vorte-Birk, Alm. Brunelle, Bukkeblad, Djævelsbid, Kær-Dueurt, Engkarse, Knude-Firling, Fløjlsgræs, Eng- Forglemmigej, Mangeblomstret Frytle, Hvid-Gran, Plettet Gøgeurt, Hjertegræs, Alm. Hønsetarm, Eng-Kabbeleje, Fladtrykt Kogleaks, Kragefod, Sump- Kællingetand, Alm. Mjødurt, Vand-Mynte, Smalbladet Mærke, Kær-Padderok, Vinget Perikon, Femhannet Pil, Grå-Pil, Spyd-Pil, Øret Pil, Bidende Ranunkel, Eng- Rapgræs, Seline, Glanskapslet Siv, Kær-Snerre, Blågrøn Star, Næb-Star, Top-Star, Trindstænglet Star, Gul Stenbræk(x), Alm. Syre, Kær-Tidsel, Tranebær, Kær- Trehage, Vibefedt, Muse-Vikke, Læge-Øjentrøst 1988: Bellis, Dun-Birk, Småskulpet Brøndkarse, Mose-Bunke, Lådden Dueurt, Ris-Dueurt, Ene, Engblomme, Kær-Fladstjerne, Sump-Fladstjerne, Mark-Frytle, Vellugtende Gulaks, Maj-Gøgeurt, Sump-Hullæbe, Alm. Hvene, Kryb-Hvene, Kær-Høgeskæg, Vild Hør, Katteskæg, Smalbladet Kæruld, Vild Kørvel, Leverurt, Mælkebøtte, Eng-Nellikerod, Stor Nælde, Ager-Padderok, Krybende Pil, Kær-Ranunkel, Langbladet Ranunkel, Lav Ranunkel, Lav Ranunkel, Alm. Rapgræs, Revling, Alm. Røllike, Rørgræs, Knop-Siv, Lyse-Siv, Kruset Skræppe, Vand Skræppe, Liden Skjaller, Stor Skjaller, Sump-Snerre, Trenervet Snerre, Rundbladet Soldug, Alm. Star, Dværg-Star, Hirse- Star, Grøn Star, Krognæb-Star, Kær-Star, Loppe-Star, Pille-Star, Stjerne-Star, Toradet Star, Alm. Sumpstrå, Rød Svingel, Kær- Svovlrod, Tagrør, Ager-Tidsel, Horse-Tidsel, Tormentil, Eng- Troldurt, Trævlekrone, Vandarve, Vandkarse, Eng-Viol : Pukkellæbe(o) Mosser: 1989: Aulacomnium palustre, Bryum pseudotriquetrum, Calliergonella cuspidata, Climacium dendroides, Marchantia polymorpha, Philonotis fontana, Plagiomnium ellipticum Lokalitetskode: ++ V I s-ms Botanisk vurdering: Vældområderne i Halkær Ådal er henført til kategori I på grund af I-biotoper: Ekstremrigkær og paludellavæld og på grund af rødlisteart. 1. Rødlistearter: Gul Stenbræk(x) 2. Sjældnere planter: Engblomme, Spyd-Pil, Seline, Loppe-Star 4. Ekstremrigkærsindikatorer: Sump-Hullæbe Paludellavældsindikatorer: Gul Stenbræk(x) Kilder: se Wind PLANTELIVET I HALKÆR ÅDAL 7

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel

Torsdag den 9. maj Nyord, Leif Schack-Nielsen Ulfshale Nordenge Ulfshale Hede og Skov Præstekilde Hotel MØN maj 2013 1 Torsdag den 9. maj En næsten fyldt bus af forventningsfulde medlemmer og med Henrik som chauffør afgik fra Hillerød kl. 9. Tunge skyer truede med regnvejr, som blev en realitet efter kort

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen

Læs mere

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland

Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Ølandstur 30. maj 3. juni 2012 Naturhistorisk Forening for Sydvestjylland Indledning Denne rapport er en sammenfatning af plante- og fuglelister m.m. som 12 deltagere fra Naturhistorisk Forening fra Sydvestjylland

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur

Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Tissingvig: Fra ålenes eldorado over høslet og rapgræs til fremtidens natur Den 18. juli 1870 var en skæbnedag for Glomstrup Vig på Mors. Denne sommerdag blev der afholdt en landvæsenkommissionsforretning»i

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1 Slut med friske mågeæg og pandestegte ål fra Odby Sø Det blev den værste weekend i mands minde. Da uvejret kulminerede ved 3-tiden natten mellem lørdag og søndag, nåede vindstyrken op på 11 på Beaufort-skalaen.

Læs mere

Anne Marie Bojsen og Christian Bech Åbøl Østermarksvej 4 6541 Bevtoft Hjartbro d. 1. januar 2011

Anne Marie Bojsen og Christian Bech Åbøl Østermarksvej 4 6541 Bevtoft Hjartbro d. 1. januar 2011 Til: Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV E-mail: nkn@nkn.dk Indsendt af: Gitte Thurø Nielsson og Claus Henrik Lassen Hjartbro Skovvej 7 Mail: trakehnergaarden@gmail.com Anne Marie Bojsen

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge

Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge Højt flyver ørnen over strandsøen i Solkær Enge»Velkommen til indvielse af vådområdeprojekt Solkær Enge. Det er med ca. 182 hektar det største af vore igangværende vandmiljøplan II projekter. Jeg beder

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005

Dansk Ornitologisk Forening Ammarnäs 2005 Dof Travel AMMARNÄS LAPLAND. Juni 2005 AMMARNÄS LAPLAND Juni 2005 En anderledes turrapport Anderledes fordi deltagerne gjorde den til det den blev Jag vill sjunga en liten sång, en liten sång som er stark. Unija unija Morten Møller Hansen &

Læs mere

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni

Turrapport. Ved Elbens bredder. Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni Turrapport Ved Elbens bredder Pinsetur i dagene 29. maj 1. juni 2009 Forsidefoto: Grænseskoven af Jørgen Lindby Deltagere: Foto udlånt af Bodil 2 Forord Elben Foto: Jørgen Lindby Natur-Øst afholdt i pinsedagene

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø

Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Landets allerførste inddæmninger skabte Mjels Sø og Bundsø Fra tidernes morgen og frem til slutningen af 1500-tallet strakte der sig en fjordarm helt ude fra Als Fjord gennem Mjels Vig og østpå ind i landet

Læs mere

Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug

Tinglev Sø blev til en afvandet mose med landbrug Ærgerligt nok nåede Tinglev Sø lige præcis at komme med på listen over de sidste statsstøttede afvandingsprojekter, før landvindingsloven blev afskaffet. Havde moseområdet undgået dette forgæves forsøg

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord

Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor måtte vige i kampen mod hav og fjord Sandholm Nor, Noret med Halling Sø, Bruns Nor Vidtstrakt vådområde mellem Harboøre Tange i nord og det høje morænelandskab fra Bovbjerg til Hygum i sydøst.

Læs mere

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4

PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 PANURUS FUGLE OG NATUR I SØNDERJYLLAND OAS OG DOF SØNDERJYLLAND 47. ÅRGANG 2013 NR.4 Inholdsfortegnelse Dette nummer af Panurus 3 Første ynglefund af vandrefalk i SJ 4 Stor Hornugles fødevalg 7 Gråsten

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger

Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Eltang Vig var en af landets vanskeligste tørlægninger Siden midten af 1800-tallet havde lodsejerne omkring Eltang Vig drøftet muligheden for at tørlægge den smalle fjordarm, og i 1871 dannede ni gårdmænd

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow

Det sydøstlige. Tyrkiet. 7 maj til 15 maj - 2011. Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli. Franck Ishøi & Aase Mielow Det sydøstlige Tyrkiet 7 maj til 15 maj - 2011 Gûksu, Aladag, Birecik og Isikli Franck Ishøi & Aase Mielow 1 I maj måned 2011 besøgte vi det sydøstlige Tyrkiet i ca. 1 uges tid. Vi arrangerede først turen

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg

Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg Udtørringen af Sjørring Sø: Galmandsværk eller genistreg»indrammet af mægtige, af kæmpehøje kronede højdedrag lå søen med dens herlige, af rør og ravl omkransede holme og dens brede afvekslende strande

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

Kalvebod Fælled. Krigen kommer

Kalvebod Fælled. Krigen kommer Kanslergade-forligets millioner rullede på Vestamager Den verdensomspændende finansielle krise begyndte med børskrakket på Wall Street i oktober 1929 men ramte også alle lande i Europa. I Danmark blev

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard Extremadura, Spanien 11. - 19. april 2011 DOF Travel Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard 1 Turprogram Udrejsedag Flyvning: Kastrup og Billund Madrid over Amsterdam Kørsel Madrid Torrejón el Rubio.

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK

ESBJERG KOMMUNE Kultur & Fritid MOTORSPORTSCENTER DANMARK ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«

Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder« Sindrup Vejle skabte altid»betydelige vanskeligheder«i sommeren 1867 stod ingeniørpremierløjtnant L.C. Nyholm og prokurator Lykke fra Thisted parat til kaste sig ud i tørlægningen af Skibsted Fjord i Thy.

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj Turrapport Lesbos Stortur i dagene 9. maj 16. maj 2010 Forsidefoto: Balkan Skakbrætsommerfugl, Melanargia larissa, af Ole Andersen Deltagere: Kære deltager på turen til Lesbos Lesbos er en græsk ø, der

Læs mere

Extremadura, Spanien

Extremadura, Spanien Extremadura, Spanien 25. april 3. maj 2010 DOF Travel Ledere: Jørgen Ballegaard og Jens Ballegaard Foto: Per Frydenlund Nielsen Turprogram: Søndag 25. april: Flyvning København 08.35 Madrid 11.50 Kørsel

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Omfartsvej ved Lille Skensved

Omfartsvej ved Lille Skensved Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Omfartsvej ved Lille Skensved Biologiske værdier registrering vurdering anbefaling Rapport udarbejdet for Roskilde Amt

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Pioner Alle 9 Marts 2015 6270 Tønder U D B U D S M A T E R I A L E Vøvelbæk et vådområdeprojekt vedrørende Matr.nr. 36 Djørup By, Bislev

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV

Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C. Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Naturstyrelsen, Kronjylland Att.: Kjeld Lundager Jørgensen Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik - Natur Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1699 Telefax +45 8915 1660 pih@randers.dk www.randers.dk

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Mallorca 1-8. Maj 2010

Mallorca 1-8. Maj 2010 Mallorca 1-8. Maj 2010 Forord Denne turs tilblivelse begyndte nok allerede for godt et par år siden. Idet Frank Desting, senere kun benævnt Frank, eller (FDE) og Leif Frederiksen (LFR) allerede talte om

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

HAVREVIMPEN DOF-FYN 15. ÅRGANG NR. 2, JUN 2008

HAVREVIMPEN DOF-FYN 15. ÅRGANG NR. 2, JUN 2008 HAVREVIMPEN DOF-FYN 15. ÅRGANG NR. 2, JUN 2008 Ringmærkning på KNF 2007 Ringmærkning på Fyn Lille Rørvagtel Lærling på KNF Det centrale Vietnam Hvidskægget Terne Ørnens Dag HAVREVIMPEN Udgives af Dansk

Læs mere

HAVREVIMPEN DOF. FYN. Ornitologisk. Dansk. Forening. Sydlangeland Steppetornskaden. Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Fyns Hoved

HAVREVIMPEN DOF. FYN. Ornitologisk. Dansk. Forening. Sydlangeland Steppetornskaden. Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Fyns Hoved lssn 0909. Postbesørge HAVREVMPEN DOF. FYN Dansk Ornitologisk Forening Foreningen for fuglebeskyttelse. ARGANG NR. 1, MAR. 1996 Generalforsamlingen Bestyrelsen Forårstræk/ringmærkning Sydlangeland Steppetornskaden

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle

Ansøgning om myndighedstilladelse til retablering af dambrugsarealet ved Endrup Mølle Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 10. april 2013 Sags id 2012-2030 Sagsbehandler Anne Christine Bang Telefon direkte 76 16 15 62 E-mail acb@esbjergkommune.dk Ansøgning

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere