Sammen1. Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18

Transkript

1 Samvirkende Menighedsplejer - et folkekirkeligt socialt arbejde Juni [2] 2011 Tema: Frivillighed i den offentlige sektor Frivilighed, ja tak! side 4 Diakoni og de sociale medier side 12 Årsmøde 2011 side 18 Sammen1 OM MENIGHEDSPLEJE

2 SAMVIRKENDE MENIGHEDSPLEJER Valby Tingsted 7, 2500 Valby Telefon Fax Giro nr smp@menighedsplejer.dk FÆLLESKONTORETS TELEFONÅBNINGSTID Mandag - torsdag kl Fredag kl FORMAND FOR FÆLLESUDVALGET Fhv. kontorchef Ole Foldberg GENERALSEKRETÆR Kirsten R. Laursen kl@menighedsplejer.dk FORRETNINGSFØRER Vakant, henv. på tlf ADMINISTRATION Eva Nørregaard Susanne Jørgensen Anne Marie Kær Hornung Lone Sørensen Joan Bencke Olsen Uffe Grønbæk Laugesen UDVIKLINGSKONSULENTER NORD- OG MIDTJYLLAND: Vakant, henvendelse på SYDJYLLAND OG FYN: Jens Houlind Bilberg jb@menighedsplejer.dk Gl. Kongevej 59, 6920 Videbæk HOVEDSTADSOMRÅDET, SJÆLLAND, LOLLAND-FALSTER OG BORNHOLM: Bitten Petersen bp@menighedsplejer.dk Betina Køster bk@ menighedsplejer.dk Nina Baun nb@menighedsplejer.dk Valby Tingsted 7, 2500 Valby AFLASTNINGSTJENESTE Nina Baun BESØGSTJENESTE Helle Engelsborg Olsen heo@menighedsplejer.dk Paul-Erik B. Maertens p-e@menighedsplejer.dk Træffetid: tirsdag kl information Kirsten R. Laursen Bjørn Andersen andersen.st.th@get2net.dk HJEMMESIDE KirkeWeb, info@kirkeweb.dk indhold Aktuel kommentar 3 v/kirsten Laursen Om frivillighed 4 v/mette Frederiksen Om spilleregler mellem det 6 offentlige og det frivillige v/nikolaj Beuschel Samarbejde nogle 8 menighedsplejerserfaringer Medlemsliste 10 Diakoni og de sociale medier 12 v/chr. Steffensen Om kurser m.m. 14 Landet rundt 16 SMP s årsmøde Tillid når grundvoldene vakler Bagsiden RECEPTION OG FONDEN DE STILLE STUER Merethe Jægergaard SERVICEMEDARBEJDER Vagn Nielsen FRIVILLIGE Jerry Marteinsson, Ole Peter Buch, Palle Højland, Anne Olesen, Anja Trolle-Hansen, Lisbeth Schnoor, Bjørn Andersen KIRKENS GENBRUG SMP-genbrug, på landsplan Kirsten R. Laursen KIRKENS GENBRUG-SAMARBEJDET MELLEM SMP OG DANMISSION: Kurt Bierbum, Genbrugskonsulent Øst Bjørn Clausen, Genbrugskonsulent Vest FORSIDENS FOTO: Kaffen smager bedre, når den nydes sammen med besøgsvennen. Besøgstjeneste er den mest udbredte aktivitet for frivillige i de danske sognes sociale arbejde. Foto: Rune Hansen Slip frivilligheden fri 2011 er udnævnt til Frivillighedsår i EU-landene. På møder og konferencer og i medierne drøftes de frivilliges rolle i det danske samfund ivrigt. Ingen er mere i tvivl om, at de frivilliges rolle i samfundet må accepteres og værdsættes. Uenigheden går derimod ud på, hvordan de frivilliges rolle skal være i forhold til de lovbefalede offentlige ydelser på social- og sundhedsområdet. I Kommunernes Landsforening tales der nu helt åbent om, at minimumsgrænsen for, hvad mennesker får af praktisk hjælp, personlig pleje og social støtte fra det offentlige, uden tvivl vil ændre sig, og at frivillige må træde til og supplere. Forskeren Anders la Cour siger hertil, at det er helt forkert, at man fra det offentlige vil styre og professionalisere frivilligheden. Det er også forkert, mener han, at gøre frivillig indsats til et supplement til det offentliges indsats. Frivillige, som ingen i virkeligheden kan bestemme over, skal have lov at gøre alt det, de finder behov for at gøre i mødet med det andet menneske. Vil man styre de frivillige efter samme principper, som man styrer ansatte, kvæler man deres motivation for at gøre noget. Disse synspunkter kan Anders la Cour have ret i. Det er utopisk at tro, at den offentlige velfærdsstat kan fortsætte alene på det offentliges betingelser ved at inddrage frivillige. Vil man fra det offentlige sikre fortsat velfærd på social- og sundhedsområdet uden at have tilstrækkelige midler og personaleressourcer, må man indgå i ligeværdige partnerskaber med de aktører i civilsamfundet, der er i stand til at organisere en frivillig indsats. Man må fra det offentlige acceptere, at frivillige tænker og handler kreativt. De skal ikke styres, men følge deres motivation med støtte fra deres eget organisatoriske bagland og med økonomisk støtte fra det offentlige. Samvirkende Menighedsplejer må ud fra sit kristne værdigrundlag pege på, at menneskers ligeværd og lige rettigheder ikke må anfægtes i den omstillingsproces, der er i gang. Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders forskelsbehandling af mennesker i svære livssituationer, fordi de var afhængige af tilfældige menneskers hjælp. Den offentlige velfærdsstat med lige ret til alle og med en anstændig personlig pleje, praktisk hjælp og social hjælp må for enhver pris bevares. Den offentlige omsorg skal heller ikke gøres umenneskelig og kold, for ansatte er mennesker med varme hænder. Hvis dette er sikret, kan gode samarbejdsrelationer mellem kommunerne og landets utallige frivillige organisationer være med til at udvikle velfærden. På den måde tages menneskers personlige ansvar for hinanden alvorligt. Vi må indse, at den tid, hvor det offentlige var vores trygge holdepunkt i mange af livets forhold, er forbi. De nye generationer af skattebetalere er små og har ikke fokus på økonomisk solidaritet. Dette vil formindske det offentliges muligheder for at handle og gøre det påkrævet at inddrage os som hinandens medborgere. Det må ske på det civile samfunds betingelser. Det gælder for os om at fremme de medmenneskelige relationer, at møde og støtte hinanden, hvor man er, og få øje på mennesket bag svaghederne. Forebyggende og opsøgende initiativer må sættes i værk på kryds og tværs blandt civilsamfundets kreative ildsjæle. På den måde hjælpes mennesker til at bevare økonomisk tryghed, sundhed, social kapital og livsglæde. Under de forudsætninger, som skitseres her, hilser vi fra Samvirkende Menighedsplejer udviklingen af de frivilliges indsats i Danmark velkommen. Landets sognemenigheder i vort samvirke vil utvivlsomt gerne indgå i arbejdet sammen med andre kirkelige og humanitære organisationer for at finde kreative løsninger. Ud fra vort kristne ståsted er vi forpligtet på at arbejde med. Kirsten R. Laursen, generalsekretær Aktuel kommentar 2 3

3 Frivillighed, ja tak! Men den frivillige indsats må ikke blive taget som gidsel i en spareøvelse eller blive en erstatning for offentlige kerneydelser. Af Mette Frederiksen, socialordfører for Socialdemokraterne Temaet i dette nummer af bladet er: Frivilligt arbejde i den offentlige sektor. Men egentlig ville jeg have håbet, at temaet havde været Frivilligt arbejde og den offentlige sektor. Tillad mig at forklare. I Danmark har vi en lang tradition for frivilligt arbejde. Tusindvis af danskere er engageret i deres lokalsamfund, i frivilligt børne- og ungdomsarbejde, i idrætslivet og i organisationer, der er sat i verden for at forbedre levevilkårene for udsatte grupper. Og det er ikke bare noget, vi som politikere skal tage for givet. Vi skal derimod støtte op om og skabe de bedste rammer for den frivillige indsats. Det er en helt uundværlig og uvurderlig indsats, I frivillige laver for vores land. Det skal I have en kæmpe tak for! Når det så er sagt, vil jeg gerne understrege, at den frivillige indsats aldrig må eller skal erstatte velfærdssamfundets offentlige forpligtigelser. Socialpolitiske udfordringer Vi står som land over for nogle store udfordringer. En af de mest åbenlyse er de demografiske forandringer, som betyder, at færre skal løse de samme opgaver, blandt andet i den offentlige sektor. Men endnu vigtigere, så har vi fortsat en lang række uløste sociale problemer: Alt for mange unge får ikke en uddannelse, store boligområder karakteriseres som reelle ghettoer, ældre mennesker sidder alene uden kontakt med andre, og alt for mange mennesker lever på kanten af samfundet. Vi skal have skabt et mere inkluderende og bæredygtigt vel færdssamfund. Det offentliges rolle Et stærkere civilsamfund er en del af svaret på de udfordringer, vi står overfor, men ikke dem alle. Den offentlige sektor er og skal fortsat være rygraden i vores velfærdssamfund. Socialdemokraterne ønsker en stærk og velfungerende offentlig sektor, hvor der er ordentlige dagtilbud, gode skoler, velfungerende hospitaler, værdig ældreomsorg og et omfattende socialt sikkerhedsnet af høj kvalitet. Både nu og i fremtiden. Men den skattefinansierede velfærd hverken kan eller skal stå alene. Det bæredygtige velfærdssamfund er et fælles an svar og en opgave for både virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder og institutioner og civilsamfundet og frivillige. Et fælles ansvar mellem det offentlige og medborgerne Foto: Rune Hansen For mig at se er et stærkt civilsamfund og et velfærdssamfund hinandens forudsætning frem for modsætning. En ny undersøgelse viser, at de lande i Europa, der har det højeste antal frivillige pr. indbygger, er Norge, Sverige og Danmark. Selvsamme lande har også de stærkeste velfærdssamfund. Civilsamfund skaber nemlig sammenhængskraft, ansvarsbevidsthed og gør den enkelte borger til medborger. Ja til de frivilliges værdier Det tror jeg er en af forudsætningerne for at have og ville velfærdssamfundet. I frivillige kan nemlig tilføje det til vores samfund, som Samvirkende Menighedsplejers eget værdigrundlag beskriver: Fællesskab, medmenneskelig nærhed, barmhjertighed, omsorg, rummelighed og ligeværdighed. Og selv om jeg ikke selv benytter mig af begrebet barmhjertighed så deler jeg de andre værdier med jer. Derfor er civilsamfundet vigtigt at få endnu mere på banen. Det er i tiltag som jeres, at tanker som solidaritet og fællesskab bliver konkrete. I frivillige kan reagere på helt lokale behov og gøre det muligt at skabe personlige relationer i velfærdssamfundet. Skal- og kan-opgaver Men den frivillige indsats må ikke blive taget som gidsel i en spareøvelse eller blive en erstatning for offentlige kerneydelser. Derfor er det nødvendigt med klare grænser mellem de frivilliges opgaver og det offentliges opgaver i velfærdssamfundet. Der er opgaver, der skal løses opgaver, som det offentlige skal varetage. Og så er der opgaver, som de frivillige kræfter kan løse, og som de er langt bedre til at løse - netop fordi de er frivillige. Så civilsamfundet har også brug for sine egne rammer i samfundet uden snæver styring af statens reglement eller markedsmekanismer. Det handler alt i alt om sammen at skabe et velfærdssamfund, der også bygger på medborgerskab og en tillid til, at borgerne gerne vil tage ansvar og deltage aktivt i fællesskabet. Derfor ønsker Socialdemokraterne at understøtte, at flere mennesker tager et selvstændigt ansvar for ikke alene sig selv, men også andre mennesker. Vi ønsker et bedre samspil mellem de forskellige sektorer i samfundet, og vi ønsker at styrke den sammenhængskraft, der opstår, når engagement og livskraft får lov til at udfolde sig. For at sætte det lidt på en spids, skal samfundet indeholde frivilligt fællesskab og lovsikret velfærd. 4 5 Privatfoto

4 Spilleregler en guide til det gode samarbejde Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Udkast 2. februar 2011 Ansatte løser opgaver, der er nedfældet i lovgivningen (fx serviceloven), og har ansvaret for, at opgaverne løses på en måde, der svarer til borgernes rettigheder. Frivillige kan ikke overtage dette ansvar. Frivillige udfører opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registreringer. Frivillige kan ikke pålægges referatpligt i forhold til borgerne. På institutionerne organiseres frivillige i en forening eller i et netværk i samarbejde med en frivillig organisation. Det frivillige netværk bidrager til kommunikationen på institutionen, bistår ved rekruttering og praktisk tilrettelæggelse af den frivillige indsats. tænk, hvis resultatet ligefrem kunne blive bedre velfærd for borgeren Privatfoto Af Nikolaj Beuschel, Socialpolitisk konsulent, Frivilligt Forum Det kan virke paradoksalt, at flere og flere politikere og organisationsfolk begynder at tale om behovet for at formulere nogle spilleregler for samarbejdet mellem lønnet personale og frivillige på institutionerne. For ligger det ikke i frivillighedens natur, at den netop er fri for regler, fri for procedurer og krav, fri for snærende bånd? Frivilligheden er jo defineret som det, den enkelte frivillige gør for borgeren - af lyst og uden løn - og her er der vel ikke brug for regler? Et behov for regler Når det alligevel giver mening, at kravet om at formulere nogle spilleregler nu dukker op, er det, fordi de frivillige er blevet en eftertragtet vare ude i den offentlige sektor. Nogle taler ligefrem om, at frivilligheden er en af de muligheder, der er for at bevare flere af de velfærdsydelser, vi tager for givet i dag. Og sikkert er det i hvert fald, at flere og flere udøver et stykke frivilligt arbejde inde på matriklen, inden for den offentlige institutions mure. Frivillige på plejecentre Længst er denne udvikling indenfor sundheds-, ældre- og omsorgssektoren, hvor frivillige i flere år har spillet en rolle på hospitaler og plejehjem landet over. En af de organisationer, der har størst kendskab til udfordringerne ved inddragelse af de frivillige på plejecentre, er Samvirkende Menighedsplejer og her ved man, at processen og dialogen omkring samarbejdet er af uvurderlig betydning. Kirsten Laursen har gennem sit virke i Frivilligt Forum landsforeningen for de frivillige sociale foreninger - medvirket til, at Frivilligt Forum har taget kontakt til en række fagforeninger, for netop at sikre, at dialogen om det gode samarbejde mellem de frivillige og det lønnede personale har stærke anbefalinger fra deres respektive baglande. Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer. Ansatte anerkender, at frivillige får mulighed for at yde en indsats, som ansatte ikke får mulighed for, specielt med hensyn til det samværsmæssige. Dialog med fagbevægelsen Dialogen med fagbevægelsen begyndte med FOA og er siden blevet udbygget med bl.a. Socialpædagogerne, Socialrådgiverforeningen og HK/Kommunal. Frivilligt Forum har også inviteret en række ældreorganisationer som Ældre Sagen og Ældremobiliseringen med. Det gode samarbejde skal jo først og fremmest være til gavn for de borgere, der bor på institutionerne tænk, hvis resultatet ligefrem kunne blive bedre velfærd for borgeren i en tid, hvor forringelser af velfærden er det, der præger den offentlige sektor. Der udarbejdes aftaler for frivillige på hver enkelt institution, der passer til institutionens vilkår. Den frivillige indsats er ulønnet, men styrkes gennem andre former for anerkendelse. En proces er nu i gang Arbejdet er kun lige begyndt spillereglerne er formulerede, men de tilbagemeldinger, vi har fået fra forskellige grupper, lyder samstemmende på, at man skal passe på ikke at diktere nogle rigide spilleregler. De må være åbne for lokal fortolkning og medindflydelse. Som i samarbejdet mellem de frivillige og de ansatte er det vigtigste ved indførelsen af spillereglerne på institutionerne, at det er en åben proces, hvor alle parter har mulighed for at påvirke den lokale udformning af spillereglerne. Det er ikke en lov, der her gennemføres, det er nogle anbefalinger, som forhåbentlig kan være med til at hjælpe det gode samarbejde på vej. 6 7

5 Menighedsplejernes samarbejde med kommunerne Herning Fra aflastningstjenesten i Herning hører vi positivt om samarbejdet med kommunen fra tjenestens leder gennem 9 år, Birthe Vestbo (hun er nu afløst på posten af Inger Marie Svinth): Aflastningstjenesten har haft et tæt og godt samarbejde i mange år med kommunens demenskoordinator. To af de frivillige har været særligt tilknyttet arbejdet med de demensramte og har ofte fulgt dem i mange år, fra de er hjemmeboende, til de kommer på plejecenter. Her har samarbejdet med demenskoordinatoren været til stor støtte. Der er i Herning også et fint samarbejde i det meget velfungerende Frivillighus (støttet af kommunen). Her findes kirkernes tjenester side om side med mange andre frivillige velgørende foreninger. Her er både aflastningstjenesten og sognenes besøgstjenester aktive. Viborg Viborg Menighedspleje har fået at vide af Viborg Kommune, at man nu fra kommunen ønsker et mere forpligtende samarbejde, efter at Viborg har fået status som frikommune. Aflastningstjenesten i Viborg er blevet udsat for skærpede dokumentations- og styringskrav fra kommunen. Viborg Kommune har på sin hjemmeside et papir kaldet Frivillige-Aktiviteten, hvoraf det fremgår, at en stor del af de frivillige er vores (kommunens) frivillige og koordineres af kommunale kontaktpersoner. Det fremgår også, at der er personalestyrede grupper, hvor de frivillige træder til og hjælper, ofte med praktiske ting. Fra Samvirkende Menighedsplejer ser vi forholdene i Viborg Kommune som et eksempel på, at en kommune er langt fremme med at tænke de frivillige ind i det offentliges velfærdsydelser, og vi mener, der er grund til at være på vagt. Glostrup Fra Glostrup kan vi berette om, hvorledes kommunen går ind og støtter en aktivitet, som menighedsplejen står for i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer, uden at ville styre. Samvirkende Menighedsplejer betaler i sommeren 2011 af indsamlede midler feriehytter for et antal dårligt bemidlede børnefamilier fra Glostrup, kommunen betaler for familiernes kørselsudgifter til feriestedet, og Glostrup Menighedspleje betaler for familiernes øvrige opholdsudgifter. Dette er et fint eksempel på, hvorledes kommunen betaler sin del, men overlader tilrettelæggelsen af ferieopholdet til den lokale menighedspleje og deres frivillige og SMP. København I Storkøbenhavn har Samvirkende Menighedsplejer et tæt og godt samarbejde med flere kommuners (bl.a. Københavns Kommunes) demenskoordinatorer i forbindelse med de mangeartede tilbud fra aflastningstjenesten i Valby, primært fra frivillige. Det er aflastning, samtalegrupper for pårørende til demensramte, samværstilbud til demensramte par og rekreative tilbud til efterladte, der har haft en demensramt livsledsager. Også besøgstjenesten på Valby Tingsted får ofte henvendelse fra kommunerne om borgere, der trænger enten til en frivillig besøgsven eller til besøg fra SMP s professionelle besøgsmedarbejdere. Verahus i Vanløse. Her har Københavns Kommune for nylig opsagt driftsoverenskomsten med Samvirkende Menighedsplejer. Privatfoto. På pleje- og handicapområdet har Samvirkende Menighedsplejer været involveret i selvejende institutioner i en længere årrække. Her oplever vi i disse år, at samarbejdet med Københavns Kommune smuldrer. Kommunen ønsker mere og mere at styre driften på de selvejende institutioner og ser helst en drift, der minder så meget som muligt om driften på kommunens egne plejecentre. På plejeinstitutionsområdet lægger kommunen nu op til nye driftsoverenskomster, hvor de selvejende bestyrelsers indflydelse bliver yderligere begrænset. Dette medfører, at bestyrelserne for menighedsplejernes institutioner efterhånden finder det mere og mere umuligt at præge institutionerne med menighedsplejernes værdigrundlag og oplever sig så meget sat uden for indflydelse, at man får stadig mere vanskeligt ved at bevare motivationen for at deltage. Det seneste halve år har Samvirkende Menighedsplejer oplevet, at Københavns Kommunes Socialforvaltning efter en politisk beslutning opsagde driftsoverenskomsten på to af SMP s handicap-botilbud, efter at der havde været ledelsesproblemer på et af dem. Det er vores indtryk, at disse problemer kom meget belejligt for kommunen. Her øjnede kommunen en mulighed for at fratage SMP driften, i stedet for at gå ind i et konstruktivt samarbejde med SMP om at få problemerne løst. For 1½ år siden opsagde Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning efter en politisk beslutning en aftale med SMP om lønnede medarbejderes omsorgsbesøg for de mest isolerede og ensomme ældre, efter Servicelovens 79. Forinden havde kommunen søgt at presse SMP til at lade disse besøg blive foretaget af frivillige besøgsvenner (en for kommunen mere prisbillig løsning), eller til at lade omsorgsbesøg indgå som en del af hele pakken af personlig pleje, ved at blive godkendt som privat udbyder af hjemmepleje. SMP nægtede begge dele, velvidende, at disse besøg kun lykkes, hvis det er professionelle medarbejdere, der har ansvaret for besøgene, og velvidende, at professionelle omsorgsbesøg ikke kan standardiseres som regulær hjemmepleje. SMP oplever derfor i Københavns Kommune et paradoks: Kommunen fratager menighedsplejerne stadig mere indflydelse, når det gælder væsentlige og indflydelsesrige områder inden for den professionelt udførte pleje. Samtidig ser kommunen i stigende grad gerne frivillige gå ind og medvirke på steder, hvor det før var kommunalt lønnede medarbejdere, der udførte arbejdet, især omkring den sociale omsorg (f.eks. på pleje- og dagcentre). I København har de forskellige organisationer holdt fast ved, at det er organisationerne selv og ikke kommunen, der skal organisere de frivillige. Dette vil SMP fortsat kæmpe for også i de kommende år. Samtidig vil vi kæmpe for, at frivillige organisationer også skal have et værdigt råderum til at udføre professionelle opgaver som at varetage drift af plejen på selvejende institutioner, varetage særligt krævende opgaver over som samfundets udsatte samt koordinerende funktioner over for de frivillige. Vi mener, at Københavns Kommune ligesom andre kommuner skal til at tænke mere fleksibelt, når det gælder partnerskabsaftaler med frivillige organisationer som f.eks. SMP. Her bør der være en gensidig respekt parterne imellem, således at også kommunerne har blik for de særlige muligheder, der ligger i at samarbejde med frivillige organisationer. Man bør respektere sådanne organisationers professionalisme og ikke blot se dem som leverandører af billig frivillig arbejdskraft. Kirsten R. Laursen 8 9

6 Medlemsliste for Samvirkende Menighedsplejer pr. 1. maj 2011 Nyoptagne sogne i perioden , formelt optaget på årsmødet i april, er sat i kursiv De med * mærkede er tilknyttet med en samarbejdsaftale Fyens stift Dalum* Hjallese* Munkebjerg Munkebo* Nr. Lyndelse* Sct. Jørgens, Svendborg * Skt. Hans, Odense * Skt. Knuds* Paarup* Stenløse-Fangel* Vollsmose* Østrup-Skeby* Helsingør stift Avedøre Ballerup Brøndby Strand Brøndbyvester Brøndbyøster Sogn* Buddinge Christians, Lyngby- Tårbæk Dyssegård Familietjenesten i Helsingør Fløng * Frederiksborg Slot * Frederikssund Gentofte Gladsaxe Glostrup Grønnevang Harald Hedehusene Hellerup Helsingør (Sct. Olai, Sct. Mariæ Sthens, Vestervang) Hendriksholm Herlev Herstedøster Hillerød (Tjæreby-Alsønderup, Frederiksborg Slots, Gadevang, Grønnevang, Præstevang, Hillerød,Nørre Herlev, Ullerød) Hvidovre Høje Taastrup Hørsholm Islev Ishøj* Kokkedal Ledøje-Smørum Lindehøj Maglegårds Mørkhøj Måløv Nygaard Opstandelseskirken Ordrup Pederstrup (Hedegaardskirken, Vestkirken) Præstebro Risbjerg Rungsted Rødovre Skovlunde Skovshoved Slangerup Stenløse-Veksø Strandmark Søborggård Søborgmagle Taastrup Nykirke Ullerød Vangede Værløse Københavns stift Absalon Advents Aldersro Allehelgen-Sundkirken Anna Ansgar Apostel Bavnehøj Bellahøj Bethlehem Bispebjerg (Grundtvigs kirke) Blågård Brorson Brønshøj Christians-Vor Frelser De Døves Elias Emdrup Enghave Filip Flintholm Fredens Frederiks Frederiksberg Sogn Frederiksberg Slot Garnison Gethsemane Godthåb Grøndal Hans Egede Helligkors Helligånds Holmen Husum Husumvold Hyltebjerg Højdevang Islands Brygge (Hans Tausens kirke) Johannes Døber Kapernaum Kastels Kastrup Kildevæld Kingo Knudsker (Sct. Knuds kirke) Korsvejen Kristkirken Lindevang Lundehus Margrethe Maria Mariendal Nathanael Nazaret Rigshospitalets kirke Rosenvænget (Luther, David og Frihavn) Rønne (Sct. Nicolai kirke) Samuel Sankt Olavs Færøske Menighed Simeons Simon Peters Sions Skt. Andreas Skt. Jakob Skt. Johannes nordre Skt. Johannes vestre Skt. Johannes østre Skt. Lukas Skt. Markus Skt. Matthæus Skt. Paul Skt. Stefan Skt. Thomas Solbjerg Solvang St. Magleby Sundby Sydhavn Tagensbo Tingbjerg Timotheus Trinitatis Tårnby Utterslev Valby (Jesuskirken) Vanløse Vigerslev Vor Frue Østerlars - Gudhjem* Østervold (Esajas kirke)* Aaker (Åkirkeby) Aalholm Lolland-falster stift Holeby (Errindlev, Olstrup, Tågerup, Fuglse, Krønge, Torslunde, Holeby, Bursø) Horslunde, Nordlunde og Nøbbet* Nykøbing F. Nysted (Nysted, Vantore, Kettinge Bregninge, Døllefjelde- Musse, Herritslev, Godsted, Vester Ulslev, Øster Ulslev) Majbølle Vigsnæs * Rudbjerg (Dannemare, Gloslunde, Græshave, Kappel, Arninge,Tillitze, Vestenskov) Rødby (Rødby, Ringsebølle, Rødbyhavn, Nebbelunde, Sædinge) Sakskøbing Toreby Haderslev stift Erritsø Sogn* Hedensted Sogn* Løjt Sogn* Nørremark (Vejle)* Sct. Johannes Sogn (Vejle)* Simon Peters, Kolding* Stouby Sogn* Tyrstrup* Vamdrup Ribe stift Brejning Sogn* Grundtvigs (Esbjerg)* Kvaglund* Løgumkloster* Renbæk Statsfængsel* Rindum-Ringkøbing Ribe-Sct. Catharinæ Tarm Tønder Roskilde stift Allerslev (v. Præstø) Allerslev (v. Lejre)* Fensmark Greve Havdrup Himmelev* Holsted Jersie-Solrød Kalundborg (Nyvang, Raklev og Vor Frue) Karlslunde Kildebrønde Køge* Nr. Asmindrup Roskilde Domsogn Roskilde Søndre (Jakobskirken) Rørby-Værslev* Sankt Nikolai, Holbæk-Tveje Merløse Skt. Jørgensbjerg Skt. Peder Næstved Skælskør og Eggeslevmagle Slagelse (Antvorskov, Nørrevang, Skt. Mikkel, Skt. Peder) Strøby Vipperød* (Ågerup, Sdr. Asmindrup, Grandløse) Skt. Mikkel, Skt. Peder) Ølsemagle Viborg stift Aulum-Haderup (Aulum, Hodsager, Haderup) Egeris Farsø* Fredens (Herning)* Hedeager (Herning)* Hjerm Holstebro Ikast* Lemvig-Heldum* Løgsted, Kornum, Aggersborg og Løgstør Sogne* Måbjerg Nørreland (Holstebro) Rind-Kollund* Romlund* Rødding-Løvel- Pederstrup Sct. Johannes (Herning) Struer (Struer, Gimsing, Vejrum, Ølby, Asp, Fousing, Hjerm, Resen, Humlum, Voldhøj Valgmenighed) Tjørring (Herning) * Trehøje * (Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed, Nørre Omme, Timring, Vildbjerg, Nøvling, Vinding, Vind) Thyborøn Viborg (Asmild, Tapdrup, Houlkær, Søndermark, Søndre, Vestervang, Viborg Domsogn) Ørum Viskum Vejrum* Aars Aalborg stift Bistrup (Hjørring)* Bangsbostrand* Brønderslev* Elling Hals * Hasseris Margrethe (Aalborg)* Mosbjerg og Tolne* Nykøbing Mors* Nørretranders* Sdr. Tranders Sæby* Thisted Aalborg Menighedspleje (Ansgar, Budolfi, Gistrup, Hasseris, Horsens, Hvorup, Lindholm, Margrethe, Nr. Uttrup, Nøvling, Nibe, Nr. Tranders, Nørresundby, Sdr. Tranders, Skalborg, Skt. Markus, Svenstrup, Sulsted, Sønderholm, Vadum, Vodskov, Vokslev, Vor Frue) Vejgård Sogn* Vodskov Sogn* Århus stift Alderslyst* Christian Enghøj* Gellerup Gylling* Gødvad* Kristrup* Lystrup* Mariehøj * Silkeborg* Skelager Sogn (Århus)* Skjoldhøj* Skt. Andreas Sogn (Randers)* Skt. Johannes (Århus) Skt. Lukas Skt. Pauls* Vorup Aaby Andre samarbejdspartnere: Lotus (Aflastningstjeneste Næstved)* Sogne, der hører sammen i et pastorat, står angivet med mindre typer. I alt er der tilsluttet 195 menighedsplejer omfattende 285 sogne, og der er 69 samarbejdsaftaler omfattende 87 sogne. I Viborg Stift er Roslev Sogn udmeldt

7 Hvor er diakonien og fællesskabet på internettet? Der er ofte kirkefolk som siger, at kirken skal være til stede, hvor folk er! Det er positivt, at dette er intentionen, når det gælder kirkens og menighedsplejens diakonale arbejde. Fællesskaberne på internettet de sociale medier bør tænkes ind som en central del af dette arbejde, og mange præster og menigheder er allerede i gang. Af Christian Steffensen Danskerne er blandt verdens mest aktive brugere af sociale medier, som bl.a. tæller Facebook, YouTube og Flickr. Et socialt medie er et sted, hvor mennesker indgår i sociale fællesskaber ved at følge andres færden, skrive til hinanden, dele billeder og videoklip. Alene på Facebook er der over 2,6 mio. danskere, der i gennemsnit bruger 20 min om dagen på at dele oplevelser, tanker og holdninger (Social Media Factbook EU-DK 2011). Det er blevet en helt naturlig del af mange menneskers tilværelse, og alle aldersgrupper deltager. De seneste par år er især andelen af voksne brugere blevet større, så det nu ikke længere er forbeholdt de unge. Hvis man mener, at kirken skal være til stede, hvor folk er, er det nærliggende at integrere de sociale medier i kirkens diakonale arbejde. Det er en udbredt misforståelse, at aktivitet på de sociale medier er en upersonlig og useriøs erstatning for fysisk tilstedeværelse og fællesskab. Mange undersøgelser peger på det modsatte, og i min daglige kontakt med kirkens ansatte og frivillige oplever jeg en anden og mere konstruktiv opfattelse af især Facebook. Mange er i fuld gang med at afprøve Facebook, og stadig flere ser det som en værdifuld social platform og et effektivt arbejdsredskab. Menighedsplejen kan hurtigt og omkostningsfrit oprette sig på Facebook for at aktivere netværket og gøre opmærksom på sin tilstedeværelse. Det giver nye værktøjer til de frivillige, som eksempelvis lettere kan kommunikere uafhængigt af tid og sted. Det drejer sig om at tro på, at den nye platform er en god måde at understøtte det daglige arbejde i menighedsplejen, som kan vokse og nå ud til endnu flere mennesker. Illustration: Thai-Dan Persson Christian Steffensen er indehaver af virksomheden KirkeWeb ApS, som arbejder sammen med kirker og kirkelige organisationer om hjemmesider og webløsninger. Facebook og de sociale medier spiller en stadig større rolle i kirkernes tilstedeværelse på internettet. Foto: Rune Hansen Facebook kan tilpasses arbejdet i den enkelte menighedspleje og kan henvende sig både internt til de frivillige og eksternt mod deres netværk og andre interesserede. Intern og ekstern information kan med fordel kombineres for at skabe større åbenhed om aktiviteterne i menighedsplejen. Facebook er på den måde særdeles velegnet til både at fastholde relationen til dem, som allerede er en del af fællesskabet, samt etablere nye relationer til venner og at oprette en side til menighedsplejen, kan du gå i gang ved hjælp af dette link: facebook.com/pages/create.php 12 13

8 Folkekirkens Ældrenetværk Elektronisk Nyhedsbrev kursusforløb og intro til frivilligt arbejde for seniorer i sognene Livsanskuelse for frivillige ældre med vilje til at gøre en forskel Modtagelse af elektronisk Nyhedsbrev: Nyhedsbrevet e-sammen udsendes gange pr. år og indeholder nyt om møder og kurser, opfordring til indsamlinger og nyudgivelser. Desuden er der en nyhedsstafet, hvor medlemmerne pskift fortæller om arbejdet, og der er nyt om bevillinger og nye arbejdsområder i SMP. Tilmeld dig e-sammen ved at gå ind på forsiden af Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, som altid kan afmeldes. Vil jeres sogn gerne i gang med frivilligt arbejde inden for menighedspleje og diakoni? Eller vil I udvikle noget nyt i samarbejde med andre sogne? Har I lidt erfaring med frivilligt arbejde, og har I mod på mere og lyst til at arbejde mere systematisk med diakoni? Kunne I tænke jer at sætte ord på, lade sognets ældre få et spændende kursus, samt lære dem mere om frivilligt arbejde og diakoni? Vil I gerne oprette et spændende, lærende netværk for frivillige i jeres sogn eller provsti og samtidig lægge et fundament til mere frivilligt arbejde? Vil I gerne prioritere ældres indsats for og sammen med andre ældre? Trods kursets fokus på seniorer er der naturligvis ingen nedre aldersgrænse for at være med! Personligt støttemedlemskab: For 300 kr. pr. år modtager man bladet Sammen, inviteres til årsmødet samt inviteres til møder og kurser til rabatpris og så støtter man en god sag. Vi vil rigtig gerne have mange personlige medlemmer! Kurset kan blandt andet indeholde: Diakoni Livstydninger Identitet Etiske positioner Staten, individet og menigheden At leve, at lære og at handle til gavn Desuden introducerer kurset til forskellige meningsgivende former for frivilligt socialt arbejde.. Ring på tlf og hør nærmere. Bestil kursusfolder, og tilrettelæg sognets eller provstiets eget kursus i samarbejde med Samvirkende Menighedsplejer. Desuden: Find kursus- og undervisningsfolder 2011 på hvor man også kan finde forslag til foredrag fra SMP. Støt Samvirkende Menighedsplejer og gør brug af SMP s tilbud Personligt støttemedlemskab oprettes ved henvendelse på tlf eller på smp@menighedsplejer.dk Samvirkende Menighedsplejer har sit domicil her på adressen Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Samvirkende Menighedsplejer opstod som en sammenslutning af 19 sogne i København i I dag er organisationen landsdækkende og omfatter ca. 375 sogne. Læs mere om Samvirkende Menighedsplejer på Henvendelse på tlf Bliv personligt støttemedlem af Samvirkende Menighedsplejer Med det personlige medlemskab støtter du Samvirkende Menighedsplejers arbejde sammen med sognene Læs inde i folderen nærmere om, hvad støtten går til, og hvad der følger med medlemskabet Anmeldelse Ledelse af frivillige en håndbog af Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard, Ankerhus forlag 2011, 294 sider, 279 kr. Kan bestilles på For ledere af det frivillige sognediakonale arbejde foreligger der her en meget nyttig håndbog. Man får en god indføring i emner som: Ledelse i praksis, motivation, teams, hvervning, konflikthåndtering, selvledelse og meget andet. Afsnittene er struktureret med klare overskrifter og gode cases og eksempler. F.eks. gennemgås ledelse i praksis ud fra Farvel til Christian Smedegaard Christian Smedegaard har valgt med udgangen af maj at forlade Samvirkende Menighedsplejer. Han vender tilbage til ejendomsbranchen, som han også kom fra i Christian har været en dygtig og dynamisk forretningsfører, og han har virket som et frisk og ungdommeligt pust på vores gamle organisation. Tak til Christian, som vi ønsker alt godt på sin videre vej fremad. Stillingen som forretningsfører ventes besat igen i løbet af sommeren. Kirsten R. Laursen følgende definitioner af ledelse: Position, handling, samspil, intuition og mentalitet. Og motivation er bl.a. defineret ud fra overskrifterne: Ydre motivation og indre motivation. Hvis man som leder af en frivillig tjeneste trænger til inspiration i arbejdet, skal denne bog være varmt anbefalet. Kirsten R. Laursen 14 15

9 Landet Rundt Foto: Paul Kofoed Christiansen Roskilde Domsogns Menighedspleje. Projektarbejdet i Domsognet begyndte for år tilbage med en sorggruppe for voksne. Den blev senere fulgt op af en sorggruppe for unge. Der er mange ensomme i sognet. I erkendelse heraf har vi en besøgstjeneste, hvor ca. 20 besøgsvenner stiller sig til rådighed med besøg hos en række besøgsværter. Ordningen fungerer til stor gensidig glæde. Der er også mange udfordringer i parforholdet. Som en vitaminindsprøjtning til parforholdet afholder vi derfor to gange om året et såkaldt PREP-kursus, som indeholder pædagogiske redskaber til bedre kommunikation og konflikthåndtering i hverdagen. Et sådant kursus er i mange tilfælde med til at styrke en familie, hvor ikke mindst børnene kommer til at betale en høj pris, hvis familien brydes op. Der indsamles mange penge til menighedsplejen i kirkebøssen i Roskilde Domkirke Domsognets Menighedspleje er også med i Samvirkende Menighedsplejers ferieprojekt. De sidste par år har vi således kunnet sende 6 familier fra sognet på en uges gratis sommerhusferie i et af landets feriecentre i samarbejde med byens øvrige menighedsplejer. Sammen med deres familier kan der således dannes bæredygtige netværker, som også mødes efter ferien. Af sognepræst Paul Kofoed Christiansen, formand for menighedsplejen Besøg og interviews i udvalgte sogne I perioden januar-maj 2011 har ca. 20 af de mest aktive menighedsplejesogne i Samvirkende Menighedsplejer haft besøg af en SMP-medarbejder. Det har været sogne i København, på Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og i Jylland. Besøgets mål har været at interviewe sognene om deres syn på diakoni og menighedspleje, deres igangværende arbejde og ønsker og drømme om fremtiden. Sognene er også blevet spurgt om, hvad man finder mest energigivende i menighedsplejearbejdet. Formålet har været, at SMP på denne måde bedre kan afdække, hvilke behov sognene har for en indsats fra SMP, især på kursusområdet. Undersøgelsen har været ledet af cand. scient. soc. Karen Hegelund-Jensen. Alle deltagende interviewere siger tak for god modtagelse i sognene. Kirsten R. Laursen Menighedsplejen i Ringkøbing-Rindum Der laves mad til fællesspisning i Møder på Tværs i Ringkøbing-Rindum Foto: Emil Leth Beiter Møder på Tværs har eksisteret siden Her mødes irakere med bosniere og danskere, og det hænder, at der også kommer kosovo-albanere og burmesere. Vi spiser sammen og foretager os ting sammen, børn og voksne. Møderne skaber fællesskab og forståelse på tværs af kulturer. Dette er en af flere aktiviteter i den 10 år gamle, vestjyske menighedspleje. Mange frivillige bruger deres kræfter og gode humør på besøgstjeneste, aflastningstjeneste, feriehjælp og uddeling af julehjælp. Lige for tiden er der 45 besøgsværter, og tre står på venteliste. Tre hjem modtager aflastningsbesøg, og tre dårligt stillede familier kommer på sommerferie. Noget ret nyt er, at lederen af besøgstjenesten i Rindum besøger Det Kristne Gymnasium i august måned og fortæller om besøgstjenestens arbejde. Det vækker interesse. I år har 12 unge mennesker meldt sig. To drenge kommer hos en mongol, der gerne vil ud at løbe. Det gør de så sammen. En pige går ture med en dement dame, og to andre unge skal begynde hos en nytilkommet flygtningefamilie fra Burma. Her skal de hjælpe forældrene med dansklektier og lege med børnene. Andre besøger ældre på plejehjem og er et frisk pust i deres liv og på plejehjemmet i det hele taget. I Rindum og Ringkøbing sogne bor i alt ca mennesker. Menighedsplejen får penge fra menighedsrådene, gudstjenesternes kollekter, Y s Mens klubben og indtil i år også kommunen. Julehjælpen uddeles i samarbejde med Soroptimisterne, Lion s Club, Innerwheel og Y s Mens klubben. Feriehjælpen arrangeres i samarbejde med Folkekirkens Feriehjælp (SMP). Af Birgit Beiter, formand for menighedsplejen Samvirkende Menighedsplejers besøgstjeneste i Københavnsområdet Besøgstjenesten, der udgår fra Samvirkende Menighedsplejer i Valby, har bevæget sig ind i en spændende nyudvikling de seneste par år. Besøgstjenesten består af omsorgsbesøg hos særligt udsatte ensomme ældre (går tilbage til 1947) og af en almindelig besøgstjeneste for ensomme (går tilbage i 1999). Begge tjenester dækker Københavns og Frederiksberg kommuner og er et supplement til de besøgstjenester, der findes i en del af de københavnske sogne. Helle Engelsborg Olsen er leder af begge tjenester. Nyudviklingen består for det første i, at der i stigende grad sker et direkte samarbejde mellem Samvirkende Menighedsplejers besøgstjeneste og besøgstjenesten i sognene. Ved en fælles indsats mellem SMP s og sognenes medarbejdere kan der samarbejdes på forskellige områder til gavn for de mennesker, der trænger til en besøgsven. Der samarbejdes også om kurser for de frivillige. Dette samarbejde ser vi fra SMP gerne udvidet. For det andet sker der en indbyrdes tilnærmelse af SMP s to tjenester. De ca. 40 SMP-frivillige (og på længere sigt gerne mange frivillige i sognene) inddrages i stigende grad også i de omsorgsbesøg, vore lønnede medarbejdere foretager hos de særligt udsatte ensomme. Endvidere arbejdes der på at hjælpe de meget ensomme til at komme til fælles arrangementer i kirker, caféer og væresteder. Formålet er at give de meget ensomme mennesker et større medmenneskeligt netværk og dermed en større livsglæde i hverdagen. SMP s særlige omsorgsbesøg er netop blevet beskrevet i en forskningsrapport fra EGV Fonden (udkommet i marts 2011). Den kan downloades fra eller bestilles ved henvendelse til Samvirkende Menighedsplejer eller EGV Fonden. Kirsten R. Laursen 16 17

10 Sognediakoni og frivillighed i Folkekirken På Samvirkende Menighedsplejers årsmøde d. 30. april 2011 på Hotel Nyborg Strand var hovedemnet Frivilligheden i Folkekirken. Fokus var naturligvis især på det frivillige sociale arbejde i landets menighedsplejer og menighedsråd. Årsmødet blev præget af stor talelyst blandt de ca. 75 deltagere og en positiv stemning. Biskop Peter Skov-Jakobsen, København, holdt et inspirerende indlæg om Professionalisme og frivillighed i Folkekirken. Han pegede på, at det afgørende er at forstå en bestemt sammenhæng: Ved gudstjenesten oplever man at være i stue med sandheden. Forstår man den forandring, dette indebærer i selvopfattelsen og i forståelsen af verden og mennesket, må dette medføre, at man går ud og virker som det myndige lægfolk med engagement og vilje til at tage et ansvar for andre. Derfor er ledelsesopgaven over for Folkekirkens frivillige ikke at bestemme, men at inspirere. Derefter kom generalsekretær Kirsten R. Laursen ind på de udfordringer, der ligger i menighedernes sociale arbejde anno Synsvinklen var her interessen fra politikere og offentlige myndigheder for at fremme den frivillige indsats, hvis velfærdssamfundet skal overleve. På hvilken måde harmonerer dette med begrebet menighed og med de værdier, menighedsplejen står for? Påpeget blev særlige udfordringer, behov og muligheder, der ligger i menighedernes Biskop Peter Skov-Jakobsen, årsmødets hovedtaler, lyttede opmærksomt sammen med de andre deltagere sociale indsats, bl.a. behovet for et øget samarbejde om diakonien på tværs af sognene. Se Kirsten Laursens indlæg på www. menighedsplejer.dk, under Årsmøde Vigtige indsatsområder i det forløbne år Der foregik en livlig debat i årsmødets fremtidsværksteder Efter god tid til frokost med intens samtale rundt ved bordene afholdtes årsmødets officielle del. Samvirkende Menighedsplejers formand Ole Foldberg kom i sin beretning ind på organisationens arbejdsområder. Bl.a. blev det store landsdækkende projekt Folkekirkens Feriehjælp omtalt som noget, der havde fanget mediernes interesse i Desuden blev EGV s nye forskningsrapport over Samvirkende Menighedsplejers omsorgsbesøg hos særligt udsatte ensomme nævnt som et papir, der synliggør vilkårene for en udsat samfundsgruppe og viser, hvor stor glæde jævnlige besøg kan skabe. Godt økonomisk resultat i 2010 Samvirkende Menighedsplejer kunne for 2010 fremlægge et regnskab, der udviste et pænt overskud (1,8 mio.kr.), betragteligt bedre end budgetteret. Der blev udtrykt stor glæde over, at det ser ud til, at tidligere tiders økonomisk dårligdom for Samvirkende Menighedsplejer nu er vendt. Forretningsfører Christian Smedegaard fremlagde grafisk materiale, der kunne dokumentere den positive udvikling. Nye medlemmer og genvalgte bestyrelsesmedlemmer På mødet blev 10 nye medlemmer (menighedsplejer eller menighedsråd) optaget, se medlemslisten s Fra Fællesudvalget var følgende på valg og blev genvalgt: Erik Ladegaard, Gunnar Bach Pedersen, Ulrich Vogel og Lydia Thomsen. Sognediakonien, frivilligheden og fremtiden Årsmødet sluttede med, at deltagerne delte sig i 10 små fremtidsværksteder, hvor man drøftede de sognediakonale arbejdsområder, man hver især er engageret i lokalt. Hvordan er arbejdet gået, og hvilke drømme og visioner har man? Blandt andet følgende emner var blevet valgt af deltagerne: Genbrug, organisering af arbejdet, samvær mellem ældre, samvær for og hjælp til børnefamilier og tværkulturelt arbejde. Der var en livlig snak i grupperne, og målet med værkstedsarbejdet blev nået: Det var dels, at deltagerne på årsmødet oplevede sig som en del af et samvirke, og dels, at man fra SMP kunne danne sig et indtryk af, hvad organisationen fremover skal udvikle sammen med sine medlemmer. Resultatet af drøftelserne vil senere blive offentliggjort. Deltagerne sagde farvel til hinanden efter en god, intens lørdag og kunne drage hjem forhåbentlig beriget med ny inspiration til menighedsplejearbejdet i sognene. krl 18 19

11 ID-Nr.: UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST Tillid når grundvoldene vakler For 2½ år siden, den 16. december 2008, skulle jeg til et tidligt morgenmøde i København og tog derfor til hovedstaden aftenen forinden. Da jeg kl var ved at dukke op fra søvnens tåger til dagens arbejde, var det, som om en mægtig hånd greb fast om sengens fodende og rystede den fra side til side. Det var jordskælvet, som ramte København den morgen. Det var i mere end én forstand en rystende oplevelse at være i kræfters vold, som man ingen kontrol har over. Grundvoldene vaklede. Sådan har mange oplevet de seneste års udvikling. På det økonomiske område er vi måske ved at være igennem en krise, som ingen er uberørt af. Klimakrisen og den globale opvarmning giver grund til bekymring. Alt for ofte hører vi om døde og sårede blandt de danske styrker i Afghanistan. Situationen kalder på tro, for vi længes efter noget fast at bygge på, når grundvoldene vakler under os. Men hvad er tro egentlig? Vi kan tro at, og vi kan tro på. Vi kan tro, at den økonomiske krise snart er slut, at vi får bremset den globale opvarmning, og at Afghanistan-krigen slutter snart. Men sikkerhed får vi aldrig. Men vi kan også tro på. Hvis vi tror på den økonomiske ekspert, der fortæller os om finanskrisens udvikling, udtrykker vi tillid til denne person, og hvis vi tror på de politikere og videnskabsfolk, der erklærer, at det virkelig kan betale sig at gøre en indsats imod den globale opvarmning, og at krigen snart er slut, udtrykker vi tillid til dem. Tro at udtrykker uvished, medens tro på udtrykker tillid. At tro på Gud er at have tillid til Ham, også når grundvoldene vakler under os. Vort daglige liv kan ikke leves uden tillid. Hvem tør gå ind i et ægteskab uden tillid til den person, man siger ja til? Hvem tør lægge sig på operationsbordet og lade narkosen virke, uden tillid til den læge, der skal føre kniven? Hvem tør sætte sig op i en flyvemaskine uden tillid til, at piloten kan føre os sikkert op og ned igen? At tro på Gud giver tillid, også når grundvoldene vakler. Biskop Karsten Nissen, Viborg Stift Samvirkende Menighedsplejer Valby Tingsted 7, 2500 Valby. Tlf Fax , Giro nr , Sydbank reg. nr. 8075, kontonr Redaktion: Generalsekretær Kirsten R. Laursen (ansv.) Bjørn Andersen (lay-out) Tryk BORDING A/S ISSN - Nr.: