Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord - om brug af deltagerobservation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord - om brug af deltagerobservation"

Transkript

1 Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord - om brug af deltagerobservation i sundhedsvidenskabelige undersøgelser Kasper Tang Nielsen, Helle Ploug Hansen, Lotte Huniche, Christine E Swane, Helle Johannesen. Artiklen har tidligere været bragt i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, oktober 2006; 84: side Nielsen KT, Hansen PH, Huniche L, Swane CE, Johannesen H. (2007, 23. februar) Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord. Forskning i Fysioterapi (online), 5. årg.). Side: 1-8. URL: http///sw13168.asp Forskning i fysioterapi I de senere år har brug af kvalitative metoder vundet stadig større udbredelse i sundhedsvidenskabelige undersøgelser. Dette kan blandt andet ses som et resultat af, at sundhed, sygdom og helbredelse ikke længere betragtes som blot fysiologiske og patofysiologiske fænomener, der fordrer biomedicinske forklaringer, men søges forstå et som integrerede dele af menneskers hele liv. Derfor er det blevet en vigtig sundhedsvidenskabelig ambition at forstå patienter og andre brugeres livsverden for på dette grundlag at generere videnskabelig viden om, hvordan denne livsverden danner baggrund for handlinger og opfattelser i forbindelse med sygdom og helbredelse. Følgelig er det blevet udbredt at benytte kvalitative interview, da et første og vigtigt skridt i udvikling af denne viden er at lytte til menneskers egne fortællinger om deres oplevelser, ønsker og behov. Med interviewet som metodisk tilgang har flere nyere undersøgelser således genereret væsentlig, dybdegående viden om nogle af de komplekse relationer mellem helbred, menneske og samfund (f.eks. 1, 2). Selv om mange kvalitative undersøgelser beror udelukkende på interview, er der også andre metoder at trække på fra den kvalitative forskningstradition. I denne artikel vil vi argumentere for, at deltagerobservation er en kvalitativ metode med et endnu uindløst sundhedsvidenskabeligt potentiale. Vi skal begynde med en refl eksion over kvalitative interview og deltagerobservation som metoder i sundhedsvidenskabelige undersøgelser og dernæst diskutere tre forhold med tilhørende eksempler, der alle viser deltagerobservationens værdi for generering af sundhedsvidenskabelig viden. Kvalitative interview Et sigende udtryk for den udbredte brug af kvalitative interview i sundhedsvidenskabelige undersøgelser træder frem ved et blik på en række metodebøger inden for sundhedsvidenskab. I såvel nationale (3, 4) som internationale (5, 6) udgivelser udgør kvalitative interview en selvfølgelig del af de fl este redegørelser for sundhedsvidenskabelige metoder. I relation hertil er diskussioner af deltagerobservation ofte helt fraværende (3 5) eller ganske kortfattede (6). Skønt der er udført mange undersøgelser, der inddrager andre metoder end interview, og også eksisterer metodelitteratur, der peger på andre kvalitative metoder (7), illustrerer metodebøgerne tydeligt interviewets dominans i kvalitative undersø gelser. På forskellig vis beskriver bøgerne, hvordan kvalitative interview kan tage fl ere former: fra løst strukturerede til semistrukturerede dialoger, fra dybdeinterview til livshistorier, fra individuelle samtaler til gruppediskussioner. For alle inter- 1

2 viewformer gælder det imidlertid, at de forbliver absolut afhængige af sproget, uden ord, intet interview, hvorfor kun det, som lader sig sige med ord, inkluderes i undersøgelserne. I forlængelse heraf påpeger nogle forskere, at interview genererer fortolkninger af anden orden, idet interviewudsagn typisk udgør refl eksioner over allerede skete begivenheder. brystkræft og rehabilitering, kan deltagerobservatøren selvsagt ikke pludselig mangle sit ene bryst og således erfare kræftens virkninger, men ved at tage plads og aktivt engagere sig i aktiviteter for kvinder med brystkræft opstår muligheden for at generere viden om for eksempel sociale relationer mellem kvinder med og uden to bryster (8). Forskning i fysioterapi Hertil kommer, at interview som oftest er engangsmøder, hvorfor fortællingerne må betragtes som interview personernes syn på sig selv og deres verden under det givne interviews omstændigheder, det vil sige på netop det tidspunkt, det sted, den interviewer etc. På tværs af interviewformerne gør ovenstående fælles præmisser sig således gældende, hvilket medfører, at interviewbaseret viden angår en ganske særlig del af menneskers livsverden; det vil sige den sprogliggjorte, refl ekterede etc. Deltagerobservation Andre dele af livet end den sprogliggjorte kan imidlertid også have vægtig betydning. Alle kender for eksempel det forhold, at ord ofte er utilstrækkelige til at beskrive smerter, vaner og andre af livets forhold, som derfor i sagens natur vanskeligt lader sig begribe i et interview. Men dette gør ikke disse forhold ubetydelige. Derfor er det værd at rette blikket mod deltagerobservation, der ved hjælp af både observation og deltagelse kan generere en anden, men nok så betydelig, form for viden. Med deltagerobservation tilstræber forskeren at engagere sig personligt i den studerede livsverden via en aktiv involvering i det konkrete liv. Som sådan er formålet at komme helt tæt på og erfare denne livsverden selv. I denne proces vil nogle situationer anspore mere til et observerende end et deltagende perspektiv, mens det i andre situationer vil forholde sig omvendt, hvorfor metoden tilbyder forskellige positioner med mere eller mindre vægt på at være deltagende observatør eller observerende deltager. I forlængelse heraf turde det være klart, at metoden ikke handler om at efterligne de studerede mennesker, men om at indtage den eller de positioner, som man kan og vil indtage i den konkrete livsverden. Som antropolog Helle Ploug Hansen har vist i en undersøgelse af kvinder, Det handler på denne vis om at træde ind i den givne livsverden, etablere sociale relationer, involvere sig og lære af sine egne erfaringer og af de studerede menneskers reaktioner på ens aktive tilstedeværelse. Hvor kvalitative interview beror på det sagte og kognitivt refl ekterede i konkrete interviewsituationer, muliggør deltagerobservation således at iagttage og erfare over tid de dele af livet, som forbliver usagte, eller det, som udspiller sig i praksis, og som er nok så betydningsfuldt. På dette grundlag bliver det muligt at generere vigtige sundhedsvidenskabelige data af en anden art end de interviewbaserede. I det følgende peger vi på tre forhold, der viser deltagerobservationens sundhedsvidenskabelige potentiale: 1) Når samtalen skal være meningsfuld 2) Når det tavse og kropsliggjorte har betydning 3) Når der sker noget andet, end der fortælles Når samtalen skal være meningsfuld Det første forhold lægger sig paradoksalt nok tæt op af interviewet, da deltagerobservation kan bidrage til at kvalifi cere enhver datagenererende samtale. Dennes kvalitet er altid betinget af, at dialogen bliver meningsfuld, hvilket fordrer, at interviewer og interviewede besidder en gensidig forståelse for de anvendte ord og begreber. Dette har ikke mindst betydning i relation til interviewerens mulighed for at stille relevante og meningsfulde spørgsmål samt forstå svarenes intenderede betydning, da en fælles referenceramme, der udspringer af delt social erfaring, øger forståelsen. Med brug af deltagerobservation er ambitionen netop at dele erfaring med de studerede mennesker, så både sproglige og ikke-sproglige betydninger bliver forståelige. Som sådan kan deltagerobservation fungere til at etablere det fælles erfaringsgrundlag, som 2

3 meningsfulde interview eller uformelle samtaler fordrer. Vi kan illustrere betydningen af dette forhold med et blik på begrebet semantisk tæthed, som antropologen Edwin Ardener har udviklet det (9). Begrebet omhandler sprogets tætte relation til erfaringen, da det betegner, at enhver sproglig kategori indeholder et tæthedspunkt, der er mest karakteristisk for kategoriens overordnede betydning. Denne tæthed er et resultat af erfaringen. For eksemplets skyld kan vi antage, at de fl este mennesker med erfaring med det danske sundhedsvæsen forbinder kategorierne læge og sygeplejerske med henholdsvis mænd og kvinder. Både kvindelige læger og mandlige sygeplejersker fi ndes naturligvis i danske sundhedsinstitutioner. Men da de fl este patienter og andre brugere har mødt fl ere mandlige end kvindelige læger og fl ere kvindelige end mandlige sygeplejersker, får kategorierne en semantisk tæthed, hvor et bestemt indhold fremstår som mest karakteristisk for kategorien, det vil sige det gøres til prototype (10). Pointen i denne forbindelse er, at de semantiske tætheder, her at kategorierne læge og sygeplejerske knytter sig til henholdsvis maskulinitet og femininitet, ikke afsløres af sproget selv, da det for eksempel ikke fremgår af ordet læge, at de fl este forbinder dette med en mand. Derfor udtrykker sproget ikke virkeligheden i en simpel en til en-relation, og derfor går delt social erfaring altid forud for en fi nere for nemmelse for sproglige betydninger. Begrebet semantisk tæthed demonstrerer altså, at sproget rummer mere end de enkelte ord og begrebers umiddelbare betydning. Såfremt man vil samtale meningsfuldt og oprigtigt forstå menneskers fortællinger om krop, smerte eller lignende, fordrer det, at forskeren deler erfaring med disse mennesker for at forstå deres implicitte opfattelser af sproglige kategorier og begreber. Ligeledes gælder det, at relevante og betydningsfulde spørgsmål i princippet ej heller kan identifi ceres forud for mødet med de studerede menneskers livsverden, da indsigt i det relevante og betydningsfulde forudsætter kendskab til denne livsverden. Diskussionen af begre bet semantisk tæthed tjener således som blot ét eksempel på, at meningsfuld samtale og delt social erfaring følges ad. Med deltagerobservationens forankring i konkret involvering og personlig erfaring kan metoden med andre ord bidrage til at kvalifi cere meningsfuldheden og den gensidige forståelse i interview og samtaler. I det følgende skal vi eksemplifi cere denne pointe med en undersøgelse, hvis metodiske grundlag omfattede såvel interview som deltagerobservation. Deltagerobservation i en rådgivningsklinik Huntingtons Chorea (HC) er en sjælden, men alvorlig arvelig lidelse, som almindeligvis sætter ind med symptomer i årsalderen. Symptomerne er neurologiske og består af ufrivillige bevægelser og kognitive dysfunktioner. De progredierer over en årig periode og medfører døden. I 1993 blev genet, der koder for HC, specifi ceret, og en genetisk test blev tilgængelig. I et forskningsprojekt om daglig livsførelse blandt medlemmer af familier med HC foretog psykolog Lotte Huniche deltagerobservation i omkring 50 genetiske rådgivningssamtaler samt i weekendseminarer, generalforsamlinger og lokalgruppemøder i Landsforeningen mod Huntingtons Chorea (11). Deltagerobservationen bragte Huniche i tæt kontakt med mennesker, der lever i familier med HC, og det personlige møde med deres fortællinger, følelser, handlinger og valg bidrog væsentligt til Huniches analyser og ikke mindst hendes forståelse af interviewene, herunder hendes evne til at stille relevante og meningsfulde spørgsmål. Huniche havde deltaget i få genetiske rådgivningssamtaler som deltagerobservatør, da genetikeren fortalte, at han skulle formidle et positivt testresultat til et par i tyverne. Den testede var en mand, der i fl ere år havde kendt til sin risiko for HC, og hvis mor havde HC i et fremskredent stadie. Parret havde i fællesskab besluttet, at manden skulle lade sig teste, fordi de overvejede at få børn. Mandens kæreste havde deltaget i de indledende samtaler og ville også være med i dagens samtale. Skønt Huniche ikke personligt skulle formidle testresultatet til parret, var det med en vis frygt, at hun så frem til samtalen. Den skulle vise sig at blive kortvarig. Genetikeren begyndte med at forvisse sig om, at parret 3

4 stadig ønskede at få testresultatet, hvorefter han fortalte, at manden havde arvet HC-mutationen. Da parret havde sundet sig, fortalte de, at de ikke var så overraskede, og at de havde forberedt sig på dette svar. De sagde, at de nu havde planer om at få børn meget snart, og spurgte til mulighederne for at sikre sig, at manden ikke videregav mutationen til næste generation. Idet kæresten var med til samtalen, blev det åbenlyst, at testen ikke kun havde implikationer for manden, men også for hende og for planerne om at få børn. De var begge dybt berørte, og det var tydeligt, at når risikopersoner lader sig teste, skal de og familien leve med svaret resten af livet samt med de overvejelser og valg, der medfølger i forhold til forskellige livssituationer. Huniches involvering og personlige erfaring med de berørtes situation, reaktioner, forholdemåder og livsperspektiver medførte, at hun ikke blot fi k indblik i spontane reaktioner på testresultater, men også kunne uddybe sin forståelse for de implikationer, som henholdsvis positive og negative testresultater har for de implicerede. (Arkivfoto - G. Baden/Corbis) Dels i den umiddelbare livssituation, men også fortsat gennem den videre livsførelse. Eksempelvis blev det tydeligt gennem en samtale med et andet par, hvor manden var testet positiv som 35-årig, at testresultatet affødte andre problemstillinger. Parret havde børn og overvejede derfor om, hvornår og hvordan de skulle informere børnene. Hvordan ville børnene reagere? Hvilke konsekvenser ville testsvaret få for dem? Deltagerobservationen muliggjorde på denne vis at spørge ind til og forstå vigtige aspekter af de forskellige betydninger, som en genetisk test kan have for medlem mer af en HCfamilie. At have oplevet personernes bekymringer, spørgsmål etc. i rådgivningsklinikken bidrog med andre ord til at kvalifi cere Huniches interview og samtaler med henblik på at belyse konsekvenserne af den genetiske test på såvel tidspunktet for testen som for den fortsatte livsførelse med HC i familien. Tavs og kropsliggjort viden En anden kvalitet ved deltagerobservation angår det forhold, at betydelige dele af menneskers livs ver den udfolder sig i vaner, færdighe- En deltagerobservation af ældre under et morgenmåltid på et dagværested viste, at hvis demente ældre får mulighed for at få en god social kontakt med andre, påvirker det deres humør positivt. 4

5 der og lignende, som sjældent lader sig gengive med ord. I sin praksisteori beskriver sociologen Pierre Bourdieu eksempelvis (12), at mennesker tilegner sig forskellige egenskaber via deres kropslige erfaringer i de sociale kontekster (eller felter i Bourdieus terminologi), som de deltager i. Egenskaberne sætter mennesker i stand til at agere i henhold til konteksternes gældende konventioner, for eksempel i forhold til påklædning, gestik, samtaleformer etc., og transformeres efterhånden til selvfølgeligheder, som man hverken behøver at refl ektere over eller snakke om. Bourdieus begreb habitus betegner denne forankring af erfaringer og tillærte egenskaber i kroppen og beskrives derfor som menneskers kropsliggjorte histo rie, der bibringer en praktisk sans for at agere uden at skulle tænke bevidst over enhver handling. Habitusbegrebet griber således, at mange handlinger beror på en tavs og kropsliggjort viden, der eksisterer i form af uerkendte dispositioner og kun fi nder udtryk i praksis. Det tavse og kropsliggjorte lader sig vanskeligt begribe i et interview, da sprogliggørelse og refleksion er en forudsætning for, at noget kan fortælles. Med deltagerobservationens afsæt i konkret tilstedeværelse i den studerede livsverden er det muligt for forskeren at iagttage og involvere sig i de studerede menneskers tavse og kropsliggjorte aktiviteter. Via såvel iagttagelse som involvering bliver deltagerobservatørens erfaringer forankret i konkret praksis og er ikke afhængig af, hvad de undersøgte fortæller. Iagttagelsen og involveringen betyder dog ikke, at deltagerobservatøren erfarer og føler præcis det samme som de studerede mennesker, men at tilstedeværelsen og engagementet giver førstehåndserfaring, der muliggør at nærme eller forestille sig - og hermed begribe - de studerede menneskers tavse og kropsliggjorte dispositioner. Vi kan selvsagt ikke leve andre menneskers liv, men ved at tage aktivt del i det kan vi nærme os en forståelse heraf. Såfremt undersøgelser af sundhed, sygdom og helbredelse vil inkludere tavse og kropsliggjorte forhold, er det på denne vis rele vant at benytte tilstedeværelse i praksis og daglige situationer som metodisk redskab. Gennem tilstedeværelse muliggør deltagerobservation således en indsigt i de handlinger, der er tavse og kropsliggjorte, men nok så betydningsfulde. I det følgende skal vi igen rette blikket mod et eksempel, der kan illustrere vores pointe. Deltagerobservation i et dagværested for mennesker med demens I en undersøgelse af kultursociolog Christine E. Swane var formålet at beskrive et dagværested, kal det Havestuen, for mennesker med moderat til svær demens (13). Igennem længere tid foretog Swa ne deltagerobservation i Havestuen, hvor især det professionelle arbejde med de demenslidende var i fokus. Deltagerobservationen bragte Swane ind i det sociale samvær mellem plejepersonalet og de demenslidende, og blandt andet én episode fi k stor betydning for hendes analyse af omsorgsmiljø ets kompleksitet af fysiske, kognitive, følelsesmæssige og sociale processer. Vi skal derfor referere denne episode, hvor hun deltager i samværet omkring morgenbordet. Swane fortæller: Jeg sidder blandt gamle og personale rundt om et hyggeligt morgenbord med tændte stearinlys. Hanne og Mathilde, der begge lider af svær demens og er fysisk svækkede, gør deres entré i Havestuen. De har det ikke godt; Hanne er forvirret og Mathilde ked af det. Hanne har været til frisør og bliver kørt ind i sin kørestol af en ukendt medarbejder. Jeg kan slet ikke fi nde ud af det, udbryder hun. Medarbejderen siger, at hun er helt ude af det, fordi det ikke var, som det plejede. En medarbejder fra Havestuen henvender sig til Hanne med et varmt Velkommen og et knus, mens hun hjælper hende hen til morgenbordet. Vi byder alle Hanne velkommen. Jeg spørger hende, hvad hun kunne tænke sig, og hun svarer, at hun intet vil have; men så vil hun alligevel godt have kaffe. Et øjeblik efter henvender Hanne sig til en af de andre brugere, som sidder ved siden af hende. Hun tager hans hånd og spørger: Hvordan har du det, Viggo? Jeg synes, det er så læn ge siden, jeg har set dig. Kort efter kommer Mathilde ind i Havestuen. Hun klager: Det er fordi, jeg kommer dryssende. Det kan jeg ikke klare mere. Det har jeg kunnet. Men det må jeg ikke begynde at tænke på; alt det jeg har kunnet. Vi siger også godmorgen til Mathilde, som begynder at spise. 5

6 Hun lægger sin hånd i min og erklærer gentagende, hvor dejligt det er at spise morgenmad i Havestuen. Denne fremstilling af en afgrænset og alligevel kompleks social situation udgør et mikrostudie af demensomsorgen, som den foregår i Havestuen. Via deltagerobservation erfarer Swane på egen krop den fysiske kontakt med de demenslidende, for eksempel at blive holdt i hånden, og hvordan imødekommende fysisk berøring befordrer kommunikationen ved morgenbordet. Disse kropsliggjorte erfaringer med det sociale samvær ligger til grund for Swanes videnskabelige erkendelse af samværets kompleksitet. Hendes analyse viser, hvordan Hanne og Mathilde i takt med at blive inddraget i samværet omkring morgenbordet ændrer tilstand fra at være forvirrede og nedtrykte til at være socialt kontaktskabende, kognitivt nærværende, humørfyldte og fysisk aktive under måltidet. På grundlag af sin egen kropslige involvering i samværet er det tydeligt for Swane, at forandringen i de demenslidendes velvære er tæt knyttet til deres inkorporerede anlæg for at begå sig socialt i måltidets fællesskab. Således hviler de beskrevne handlinger i udstrakt grad på en tavs og kropsliggjort viden, der trods de demenslidendes sygdomme er bevaret i form af uerkendte dispositioner for socialt samvær. Swanes deltagerobservation muliggør derfor to konklusioner: dels at det sociale samvær formidlet gennem kropsligt nærvær har stor betydning i omsorgen for demenslidende, dels at demenssygdom ikke nødvendigvis medfører tab af personlighed og sociale kompetencer, som den medicinske kategorisering af demenssymptomer foreskriver. Når der sker noget andet, end der fortælles En tredje kvalitet ved deltagerobservation angår det forhold, at der indimellem fi nder hændelser sted, som viser sig forskellige fra det fortalte. Antropologen Finn Sivert Nielsen påpeger, at årsa gerne hertil kan være forskellige: bevidst bedrag, simpel forglemmelse, uskyldig fortielse etc. (14). Uanset årsagen er det ikke usædvanligt, at det skete afviger fra det fortalte. I lyset af tidens talrige anbefalinger om sundhedsrigtig adfærd er det for eksempel tænkeligt, at nogle per soner i interview og samtaler vil beskrive deres levevis som mere i harmoni med anbefalingerne, end deres handlinger måske viser sig at være. I andre kontekster handler forskellen mellem det fortalte og det skete måske mere om, at visse hændelser blot ikke bemærkes og derfor forbliver usagte. I endnu andre sammenhænge er no get tredje måske på spil. En analytisk skelnen mellem hændelser og begivenheder kan nuancere problematikken. Antropologen Kirsten Hastrup påpeger, at begivenheder adskiller sig fra hændelser ved at blive fortolket som betydningsful de fra den defi nerende verdens synsvinkel. Med andre ord er det betydningen af hændelsen i en konkret kulturel kontekst, der gør den til begivenhed (10). Rettes denne skelnen mod interview og deltagerobservation, fremkommer en interessant pointe: Interview genererer alene data om begivenheder fra den interviewedes synsvinkel, da hændelser i sagens natur forbliver uudtalte; sættes de i tale, transformeres de til begivenheder, fordi den interviewede fi nder dem vigtige at fortælle. I relation hertil muliggør deltagerobservation at iagttage og erfare hændelser, som de studerede mennesker ikke fi n der væsentlige, men som ikke desto mindre kan vise sig betydningsfulde for forskerens vidensproduktion om den konkrete problemstilling; som sådan forvandles hændelser til begivenheder fra forskerens synsvinkel. Pointen er, at hændelser fra de studerede menneskers perspektiv nogle gange er begivenheder fra forskerens perspektiv, og at disse begivenheder undertiden viser sig forskellige fra det, som de studerede mennesker sætter i tale. En kombination af interview og deltagerobservation kan således give indsigt i grænsefl aden mellem de fortalte begivenheder og de uudtalte men for forskeren betydelige hændelser. Som skitseret indbefatter dette indimellem en forskel mellem det fortalte og det skete. Sagens kerne er dog ikke at afsløre fortællinger som halve eller hele usandheder, men at forstå grundlaget for den identifi cerede forskel. Hvor interview altså giver svar på spørgsmål, som vi vidste, at vi kunne stille, giver deltagerobservation indimellem svar på spørgsmål, som vi ikke vidste, at vi kunne stille, det vil sige, der sker uventede hændelser (8). Dette skal vi vise med vores sidste eksempel. 6

7 Deltagerobservation blandt biopater i privat praksis Som et led i et større forskningsprojekt, hvor formålet var at undersøge tre alternative behandlingsfor mer, foretog antropolog Helle Johannessen deltagerobservation hos fi re forskellige biopater (15). Biopatien er kendetegnet ved, at behandlerne anvender et særligt apparat, en såkaldt biotron, til diagnosticering og valg af medikamenter. På biotronen fi ndes en rød og en grøn lampe; en viser, der bevæ ger sig hen over en skala; en hyletone, som kan aktiveres i varierende styrke samt en ledning, der forbinder biotronen til elnettet. To andre led ninger udgår endvidere fra biotronen og ender begge i to stænger, hvoraf klienten skal holde den ene i sin ene hånd, mens behandleren sætter den anden til akupunkturpunkter på hænderne. Idéen er, at der hermed etableres et sluttet kredsløb, som inkluderer klienten, og biotronen kan, ifølge biopatisk teori, dels måle energiniveauet i kroppens meri dianer, dels registrere subatomar resonans mellem kli enten og præparater placeret i nogle fordybninger på biotronen. Johannessens deltagerobservation omfattede både observation af talrige behandlinger og samtaler med biopater og klienter. Under deltagerobservationen hørte Johannessen gentagende bio paterne forklare biotronens funktion i overensstemmelse med ovenstående. Forklaringen lød overbevisende for klienterne, der som moderne mennesker følte sig trygge ved teknologiske apparater, og skønt Johannessen selv tvivlede en smule på forklaringen, besad hun ikke den nødvendige naturvidenskabelige baggrund til at kunne afvise den. Men så en dag skete der noget. Som så ofte før overværede Johannessen en behandling, da hun pludselig opdagede, at ledningen til den stang, som klienten havde i hånden, ikke var tilsluttet biotronen. Kredsløbet var altså ikke sluttet. Mærkeligt nok så dette forhold ikke ud til at påvirke testen, der forløb som vanligt med grønt og rødt lys på skift, udsving på skalaen og lyde i varierende styrke. Der skete med andre ord noget andet end det, som biopaterne havde forklaret. Umiddelbart efter behandlingen fortalte Johannessen biopaten om sin iagttagelse, og biopaten sagde, at hun selv havde set det samme, men at hun havde fortsat behandlingen for ikke at forstyrre klientens opfattelse af, hvad der foregik. Hun tilføjede, at hun betragtede biotronen som et redskab, der via genkendelige symboler kunne repræsentere en viden, der forelå på det ubevidste plan hos behandler og klient. Biopaten tilskrev således ikke hændelsen nævneværdig betydning. For Johannessen blev det derimod en betydelig begivenhed for forståelsen af biopati som behandlingsform. Biopatiens naturvidenskabeligt orienterede forklaringer på testen og biotronen måtte i lyset af ovenstående gentænkes. Grundet deltagerobservationens identificering af forskellen mellem det fortalte og det skete fik Johannessen anledning til at betragte forklaringerne som kulturelle konstruktioner, der gav konsul tatio nen mening og betydning. Konstruk tionerne trak på domi nerende betydningsgivende strukturer i vestlige samfund, såsom troen på teknologiske apparater som brugbare redskaber og den teoretiske fysik som troværdigt forklaringssystem (jf. de subatomare svingninger). Med disse virkemidler skabte biopaterne et forståelsesrum, som via en psykisk proces understøttede ændringer i klientens hel bred og skabte tillid til biopati en som behandlingsform. Det centrale viste sig således ikke at omhandle modstand i elektriske kredsløb og subatomare fænomener, men interaktioner mellem mennesker, behandlingsteknologier og samfundsmæssige normer og værdier. Konklusion I denne artikel har vi tilstræbt at vise deltagerobservationens potentiale for kvalitative undersøgel ser af sundhed, sygdom og helbredelse. Hidtil har disse undersøgelser fortrinsvist taget metodisk afsæt i kvalitative interview, hvormed de har prioriteret det sproglige over det handlede, det kognitive over det kropslige, et eller få tidsbegrænsede møder over længerevarende involvering etc. Vi har derfor argumenteret for værdien af deltagerobservation, idet denne metode bl.a. kan bidra ge til at kvalifi cere samtalers meningsfuldhed, til at opnå indsigt i det tavse og kropsliggjorte og til at give indblik i grænsefl a den mellem det fortalte og det skete. I bestræbelsen på at producere viden om menneskelig handlen, sociale processer, betydningsgivende strukturer eller lignende forhold af 7

8 sundhedsvidenskabelig relevans er det vigtigt med et bredt metodisk perspektiv. Deltagerobservationens mulighed for at generere data af en anden art end interviewdata åbner i denne forbindelse for andre analytiske fortolkninger og anden teoretisk viden om sundhed, sygdom og helbredelse. Intet opnås ved verbal afholdenhed, men også andre kvalitative metoder end interview kan bringe væsentlig sundhedsvidenskabelig indsigt. Deltagerobservation tilbyder et sådant potentiale. Taksigelse Vi vil takke vore kolleger i forskningsenheden Helbred, Menneske og Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet for fortløbende inspirerende diskussioner. I særdeleshed vil vi takke Lisbeth Rostgård, Jakob Ousager, Helle Rexbye og Karen la Cour, der har deltaget i drøftelse af idéoplæg til artiklen og bidraget med konkrete forslag under de indledende faser. Interessekonfl ikter: ingen angivet. Om forfatterne Forfatterne er ansatte ved den humanistiske forskningsenhed Helbred, Menneske og Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Kasper Tang Nielsen er antropolog, Helle Ploug Hansen er antropolog, ph.d., Lotte Huniche er psykolog, ph.d., Christine E. Swane er kultursociolog, ph.d. og Helle Johannessen er antropolog, ph.d. Forskning i fysioterapi Litteratur 1. Jensen B. Sundhed og sårbarhed. Store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag, Jensen SFS, Kristensen FB, Rudbeck B, Sigmund H, Thorsen T. Mellem håb og afmagt. Om ALS-patienter og lægemidlet riluzole. København: Institut for Sundhedsvæsen, Koch L, Vallgårda S, eds. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. København: Munksgaard Danmark, Lunde IM, Ramhøj P, eds. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, Bowling A, Ebrahim S, eds. Handbook of health research methods. Investigation, measurement and analysis. Maidenhead: Open University Press, Bowling A. Research methods in health. Investigating health and health services. Buckingham & Philadelphia: Open University Press, Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget, Hansen HP. Antropologisk opmærksomhed. Refl eksioner fra et feltarbejde om kvinder, kræft og rehabilitering. Socialmedicinsk tidsskrift 2004; 6: Ardener E. Comprehending others. I: The voice of prophecy and other essays. Oxford: Basil Blackwell, Hastrup K. Det antropologiske projekt om forbløffelse. København: Gyldendal, Huniche L. Huntington s disease in everyday life: knowledge, ignorance and genetic risk. (Ph.d.-afhandling). Aarhus University: Center for Health, Humanity and Culture, Bourdieu P. The logic of practice. Cambridge: Polity Press, Swane CE. Havestuen et dagværested for demenslidende i Skævinge. Frederikshavn: Dafolos Forlag, Nielsen FS. Nærmere kommer du ikke... Håndbok i antropologisk feltarbeid. Norge: Fagbokforlaget, Johannessen H. Komplekse kroppe. Alternativ behandling i antropologisk perspektiv. København: Akademisk Forlag, Fuldstændig litteraturliste kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne. 8

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord

Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord Kasper T. Nielsen, Christine E. Swane, ALMENMEDICINSK Lotte Huniche, Helle P. Hansen & Helle Johannessen FORSKNING 1129 Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord Om brug af deltagerobservation

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver

Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,

Læs mere

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse

Motivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen

Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug. Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Indkredsning af de grundlæggende normative principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe & Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe (a) agrsci.dk www.alroe.dk/hugo

Læs mere

De Midaldrende Danske Tvillinger

De Midaldrende Danske Tvillinger Det Danske Tvillingregister De Midaldrende Danske Tvillinger - En informationspjece om forskningsresultater fra Det Danske Tvillingregister Det Danske Tvillingregister blev grundlagt ved Københavns Universitet

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Få en dialog om din klage

Få en dialog om din klage Få en dialog om din klage Patienter og personale overvejende positive, viser undersøgelser af det nye tilbud om en samtale Af Karen Stage Fritsen og Line Holm Jensen Siden 1. januar 2011 har patienter,

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsberetning 2015

Arbejdsberetning 2015 Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere