HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2015 APPENDIX

Transkript

1 HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2015 APPENDIX

2

3 APPENDIX Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål... 4 Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode)... 5 Appendix 3: Oversigt over udvalg, delegationer m.v. og deres opgaver Anlægsudvalget... 7 Dagsordensudvalget (Formandskabet)... 8 Erhvervsudvalget... 8 Frednings- og Miljøudvalget Familie- og Sundhedsudvalget Finans- og Skatteudvalget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Lovudvalget Nordisk Råd Revisionsudvalget Råstofudvalget Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Udvalget for Forretningsordenen Udvalget til Valgs Prøvelse Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Vestnordisk Råd Appendix 4: Ordensregler i Inatsisartutsalen Appendix 5: Forskrift for Inatsisartutformandens repræsentations- og rejseudgifter, frigoder og modtagelse af gaver Appendix 6: Bestemmelser om frivillig registrering af medlemmernes hverv og økonomiske interesser Appendix 7: Skabeloner og huskelister... 34

4 Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål Hvis et medlem af Inatsisartut ønsker at fremsætte et forslag til Inatsisartutlov, et beslutningsforslag, at rejse en forespørgselsdebat eller stille et spørgsmål til Naalakkersuisut, har medlemmet mulighed for at modtage bistand til udarbejdelsen i Bureau for Inatsisartut. I Bureau for Inatsisartut er ansat et antal udvalgssekretærer for de stående og lovpligtige udvalg. Dén udvalgssekretær, som beskæftiger sig med det sagsområde, man ønsker at fremsætte et forslag eller rejse et spørgsmål indenfor, kan indenfor visse ressourcegrænser rådgive og yde bistand i forbindelse med den tekniske udarbejdelse. Medlemmet står for politikken, men kan hos udvalgssekretæren modtage rådgivning og bistand til, hvordan det, man ønsker at foreslå eller stille spørgsmål om, kan udformes rent teknisk. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvilke formkrav, der gælder for forslag, henholdsvis spørgsmål; herunder kan medlemmet få bistand til at få forslaget eller spørgsmålet opstillet, så det lever op til formkravene. Det kan også være oplysninger om, hvilke bestemmelser, der evt. allerede findes på det givne område, og om der indenfor den seneste tid har været fremsat forslag eller spørgsmål om det givne emne i Inatsisartut. Medlemmet kan også modtage en vurdering af, hvorvidt et ønsket forslag strider mod f.eks. Grundloven, Selvstyreloven eller anden lovgivning og rådgivning om, hvordan forslaget evt. alternativt kan udformes. Henvendelse om hjælp eller assistance bør fremsættes på et tidspunkt, der i praksis giver Bureauets medarbejdere en reel mulighed for at undersøge det ønskede spørgsmål. Det gælder særligt f.s.v. angår bistand til udformning af medlemsforslag til samlingerne. Her bør der rettes henvendelse senest 2 uger før fristdagen. Der er i de senere år tilført betydelige økonomiske ressourcer til partisekretariaterne. Dette m.h.p. at give sekretariaterne mulighed for i højere grad selv at rådgive medlemmerne af Inatsisartut. En henvendelse til Bureau for Inatsisartut bør derfor normalt forudsætte en forudgående drøftelse med partisekretariatet. Oftest kan det være formålstjenstligt i stedet at udarbejde et 37 spørgsmål til Naalakkersuisut om emnet, evt. som uddybende baggrund for et efterfølgende forslag. Sådanne spørgsmål bør stilles så tidligt, at et svar kan være behørigt indarbejdet i et udkast til forslag inden fristdagen. 4

5 Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode) Valg af medlemmer til Inatsisartuts udvalg sker ved forholdstalsvalg efter D Hondts metode. (For Formandskabet for Inatsisartuts vedkommende, er det dog kun næstformændene, der vælges efter D Hondts metode. Inatsisartuts Formand vælges ved almindeligt flertal) Ved forholdstalsvalg efter D Hondts metode deles medlemmerne af Inatsisartut i de grupper, hvori de overfor Formanden for Inatsisartut har anmeldt at ville stemme sammen. Som udgangspunkt udgør hver enkelt partigruppe, kandidatforbund eller løsgænger en selvstændig valggruppe. Der er dog mulighed for, at partigrupper, kandidatforbund og løsgængere kan slå sig sammen i større valggrupper, i et såkaldt valgteknisk samarbejde (Se nærmere herom nedenfor). Hver valggruppes mandattal divideres med divisorerne 1, 2, 3, 4 og 5 osv.; det vil sige op til det antal medlemmer, der skal sidde i det pågældende udvalg. Herved fremkommer en række kvotienter. De 5 højeste kvotienter repræsenterer hver en udvalgspost. (Bemærk dog, at Inatsisartuts delegation til Vestnordisk Råd har 6 medlemmer, og at der er tradition for at Inatsisartuts Formand indvælges i delegationen, hvorefter der altså skal vælges yderligere 5 medlemmer. Bemærk også, at Inatsisartuts delegation til Nordisk Råd kun har 2 medlemmer.) Den valggruppe, som den højeste kvotient er knyttet til, opnår altså ret til at indsætte det første medlem i udvalget. Valggruppen med den næsthøjeste kvotient opnår ret til at indsætte det andet medlem af udvalget, osv. Opnår flere valggrupper en lige høj kvotient tildeles udvalgsposten efter lodtrækning. Valggrupperne bestemmer selv, hvilket medlem de vil indsætte i udvalget. Til illustration vises nedenfor et antal illustrative eksempler baseret på partiernes mandatfordeling ved efterårssamlingen Eksempel 1: 6 partier uden valgforbund vælger 5 udvalgsmedlemmer. Siumut får 3 medlemmer af udvalget, mens Inuit Ataqatigiit får 2 medlemmer (markeret med fed skrift). Valggrupper Mandater Divisorer Siumut 14 14,00 7,00 4,67 3,50 2,80 Inuit Ataqatigiit 11 11,00 5,50 3,67 2,75 2,20 Atassut 2 2,00 1,00 0,67 0,50 0,40 Demokraterne 2 2,00 1,00 0,67 0,50 0,40 Partii Inuit 1 1,00 0,50 0,33 0,25 0,20 Partii Naleraq 1 1,00 0,50 0,33 0,25 0,20 5

6 Valg af udvalgsformand Bemærk, at medlemmet fra den valggruppe, der opnår den højeste kvotient, og dermed opnår ret til at besætte den første af udvalgets 5 poster, ikke nødvendigvis bliver udvalgsformand. Udvalget vælger nemlig selv sin formand. (Inatsisartuts Formand vælges dog som tidligere nævnt ved almindeligt flertalsvalg). Valgteknisk samarbejde Hvert parti, kandidatforbund eller løsgænger udgør en særskilt valggruppe, medmindre det pågældende parti, kandidatforbund eller løsgængere indgår et valgteknisk samarbejde med andre partier, kandidatforbund eller løsgængere. Ofte vil fordelingen af udvalgsposter kunne forrykkes ved indgåelse af valgteknisk samarbejde. Eksempel 2: 6 partier med et valgforbund mellem Siumut, Atassut og Demokraterne. Valgforbundet vil dermed få 3 medlemmer af udvalget, mens Inuit Ataqatigiit får 2 medlemmer (markeret med fed skrift). Valggrupper Mandater Divisorer Siumut, Atassut og Demokraterne 18 18,00 9,00 6,00 4,50 3,60 Inuit Ataqatigiit 11 11,00 5,50 3,67 2,75 2,20 Partii Inuit 1 1,00 0,50 0,33 0,25 0,20 Partii Naleraq 1 1,00 0,50 0,33 0,25 0,20 Eksempel 3: 6 partier med 2 valgforbund mellem henholdsvis Siumut og Inuit Ataqatigiit samt mellem Atassut, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq. Valgforbundet mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit får 4 medlemmer af udvalget (markeret med fed skrift). Valgforbundet mellem Atassut, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq får 1 medlem af udvalget (markeret med fed skrift). Valggrupper Mandater Divisorer Siumut og Inuit Ataqatigiit 25 25,00 12,50 8,33 6,25 5,00 Atassut, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq 6 6,00 3,00 2,00 1,50 1,20 6

7 Appendix 3: Oversigt over udvalg, delegationer m.v. og deres opgaver Nedenfor angives en oversigt over de på FM14 nedsatte udvalg og deres fagområder. Herudover er en beskrivelse af de grønlandske repræsentanters funktioner i Nordisk Råd samt Vestnordisk Råd. Anlægsudvalget Opgaverne for Anlægsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er udvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Trafikforhold: Beflyvning: -Luftfart. -Anlæg af landingsbaner. Heliporte, Mittarfeqarfiit (GLV). Søfart: -Intern og ekstern. -Arbejdsvilkår og regler for besætningsmedlemmer. Havne: -Anlæg. -Vedligeholdelse. -Drift. SAR-beredskab (Eftersøgnings-og redningsberedskab) Servicekontrakter om ovenstående Vejanlæg og passager- og fragtbefordring Offentligt tilsyn med transportmidler, herunder biler og både Redningsbåde og redningstjeneste Den fremtidige trafikstruktur har udvalgets særlige bevågenhed og udvalget har fokus på transport-kommissionens anbefalinger. Forsyning: Godstransport Royal Arctic Line Bygdeforsyning Energiforhold: Vandforsyning i byer og bygder Vandkraft og vedvarende energi og energikilder (- vind- og solenergi samt jordvarme) Elektricitet, herunder elforsyning i byer og bygder (Nukissiorfiit) Kommunikationsforhold Postbesørgelse Forhold omkring EDB og informationsteknologi herunder internet Tele, TV og radioanlæg og udbygning heraf 7

8 Forhold vedrørende radiokommunikation Forhold vedrørende telekommunikation Boligforhold: Offentlige boligudlejningsselskaber: INI A/S, og ISERIT A/S Boligstøtte Vakantboliger Udlejningsboliger Personaleboliger Renovering Landsplanlægning, bygge- og anlægsforhold: Lovgivning om landsplanlægning og arealtildeling udenfor by- og bygdezoner. Andelsboligbyggeri Bygnings- og licitationslovgivning Medbyggerhuse 10/40/50 og 20/20/60 byggeri Støttet kommunalt boligbyggeri Anlægsstrategi: national og for bygder og yderdistrikter Anlægs- og renoveringsfonden Illuut A/S Dagsordensudvalget (Formandskabet) Der henvises til beskrivelsen af Formandskabets opgaver andetsteds i håndbogen. Erhvervsudvalget Erhvervsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Erhvervsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Erhvervsdrivende virksomheder og erhvervsforhold generelt: Konkurrenceforhold og konkurrencelov Handel. Servicekontrakter KNI Pilersuisoq, Nuuk Imeq Næring og næringslov Vareforsyning Lovgivning, der vedrører Køb/salg Ind- og udførsel af varer Håndværk 8

9 Produktion og anden virksomhed i bygderne Beværtningsforhold, salg og udskænkning af alkoholdige drikke Det veterinære område Erhvervsstøtteforhold: Landbaserede erhverv Bank- og forsikringsforhold Værdipapirhandel Øvrige finansielle forhold Forbrugerforhold: Forbrugerråd Markedsføring Mærkning Priser Kreditforhold Turisme: Turisme i Grønland generelt Lovgivning, der vedrører, turisterhvervet Økonomiske rammebetingelser for turisterhvervet Internationale handelsrelationer: WTO, mv. Arbejdsmarkedsforhold: Arbejdsmarkedsplanlægning Arbejdsformidling Arbejdsløshedsbekæmpelse Arbejdsskader Arbejdsmiljø Storskalaprojekter: Aluminiumssmelter i Grønland Generelle finansielle forhold vedrørende aluminiumsprojektet Generelle arbejdsmarkedsmæssige aspekter af aluminiumsprojektet og andre storskalaprojekter Samfundsmæssige og økonomiske aspekter af storskalaprojekter 9

10 Frednings- og Miljøudvalget Frednings- og Miljøudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Frednings- og Miljøudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Frednings- og Naturforhold: Fredningsbestemmelser vedrørende jordfaste fortidsminder og bygninger. Naturfredning: International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter. Ind- og udførsel af udryddelsestruede vilde dyr og planter Fredning af områder, arealer, flora mv. Fredningsbestemmelser vedrørende de levende ressourcer, såsom: Havpattedyr, Landpattedyr, Fugle og Fisk Samlet at sikre vildtforvaltning og ressourceudnyttelse af de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag Naturbeskyttelse: Fysisk planlægning Erhvervelse til rekreative formål Kulturmiljø Befordring og miljømæssige konsekvenser forbundet hermed Forurening til lands, herunder af Indlandsisen, i luften og i havet Miljøforhold: Miljøbeskyttelse på land, herunder Indlandsisen, i luften og i havet Affaldshåndtering, mv. Kildesortering Genbrug Affaldsforbrænding i by og bygd Dumpe og andet deponi af affald Håndtering af særligt miljøfarligt affald At sikre energiudnyttelse, forbrug og anden ressourceudnyttelse på en miljøskånsom vis og på et bæredygtigt grundlag At sikre beskyttelse af forbrugere mod sundheds- og miljøskadelige produkter Genteknologi, herunder genmodificerede fødevarer og enzymer 10

11 Efterforskning og udnyttelse af olie og mineralske råstoffer: Miljøforhold og miljøspørgsmål vedrørende olieefterforskning, olieudvinding samt udnyttelse af mineralske råstoffer i undergrunden og på havbunden Klimaforhold: Klimaforhold og samspillet mellem forurening, klima, natur og miljø National og international klimaindsats CO2 begrænsende tiltag Grønlands Naturinstitut og Asiaq samt spørgsmål og forhold i det danske Miljø- og Energiministerium, Dansk Polarcenter, Miljøstyrelsen, og Danmarks Miljøundersøgelser med relation til eller betydning for Grønland bør til enhver tid have udvalgets interesse. Dette gælder tillige forsøgs- og forskningsstationer i Grønland, såsom Zackenberg, Nuuk Basic med flere. Udvalget finder, at klima, natur- og miljømæssige forhold i de Arktiske egne hører indenfor udvalgets fag- og interesseområder. Udvalget har opmærksomhed mod de mange internationale natur- og miljøaftaler, som er gældende for Grønland. Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om natur- og miljømæssige forhold i Nordisk Råd, Arktisk Råd og Vestnordisk Råd og øvrige samarbejdsorganer forpligtende eller med relevans for Grønland. Udvalget skal holde sig orienteret om de internationale relationer i forhold til udvalgets fagområder. Familie- og Sundhedsudvalget Familie- og Sundhedsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Familie- og Sundhedsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Socialvæsenets styrelse og organisation: Socialvæsenets styrelse og organisation Tværfagligt socialt samarbejde Kommunernes indbyrdes betalingsforpligtigelser. 11

12 Nordisk konvention om social tryghed Handicapområdet: Hjælp til personer med vidtgående handicap Døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap Familieretlige regler: Myndighedsloven Ægteskabets retsvirkninger Børns retsstilling Børnetilskud Underholdsbidrag til børn samt adoptionstilskud Børn og unge-området: Hjælp til børn og unge Døgninstitutioner for børn og unge Særlige institutioner for voksne: Særlige institutioner for voksne, herunder krisecentre Sociale sikringsydelser: Hjemmehjælp Offentlig hjælp Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Offentlig pension Ældreinstitutioner Førtidspension og revalidering Boligsikring og boligbørnetilskud Sundhedsvæsenet i Grønland: Sundhedsvæsenets styrelse og organisation Sundhedsvæsenets ydelser Ansatte i sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, jordemødre, mv.) Telemedicin Sygdomme, herunder blandt andet: Fysiske og psykiske lidelser Vaccinationer Epidemier og beredskab Kønssygdomme HIV/AIDS Folkesundhed og folkesundhedsprogram Forebyggelse 12

13 Lægemidler Svangerskab og fødsel: Svangerskabshygiejne og fødselshjælp Abort og prævention Tandpleje Internationale konventioner om sundhed Tobak og sikring af røgfri miljøer Kontrol med levnedsmidler (veterinære krav) Internationale forhold: Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen i socialpolitikken og på sundhedsområdet i de øvrige nordiske lande og i samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige forpligtelser og rekommandationer, som Selvstyret har tiltrådt. Finans- og Skatteudvalget Finansudvalget har en central placering i selvstyrets budget- og bevillingssystem. I lyset heraf holder udvalget sig løbende orienteret om den generelle økonomiske politik og indgår i drøftelser af overordnede, økonomiske prioriteringer. Finansudvalget indkalder som et led i dette arbejde redegørelser fra Naalakkersuisut, afholder samråd med medlemmer af Naalakkersuisut og udbygger sin generelle viden om den grønlandske økonomi gennem orienteringsrejser i Grønland såvel som internationalt. Finansudvalget søger videre at holde sig orienteret via afholdelse af møder med organisationer og større virksomheder især med henblik på parternes status og planer for fremtiden. Finansrelaterede fag- og interesseområder: Behandle sager henvist til udvalget Holde sig ajour med den økonomiske udvikling herhjemme og i de dele af verden, som påvirker den grønlandske økonomi Behandle det årlige finanslovsforslag på Inatsisartuts efterårssamling, og herunder medvirke ved fastlæggelsen af hovedlinjerne for den økonomiske politik Behandle forslag til tillægsbevillingslov på Inatsisartuts første samling i året Behandle konkrete bevillingsansøgninger fra Naalakkersuisut gennem hele året 13

14 Medvirke til at sikre at anvendelsen af bevillingerne sker i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne Endelig kan Finansudvalget, på vegne af Inatsisartut, godkende, at Naalakkersuisut i budgetåret afholder udgifter og oppebærer indtægter, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, jf. Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, 1, stk. 2. Skatte- og afgiftsrelaterede fag- og interesseområder: Indkomstskat: Personskat Selskabsskat Udbytteskat Undgåelse af dobbeltbeskatning Skattebegunstigede opsparinger Afgifter: Havneafgifter Rejeafgifter Lotteriafgifter Stempelafgifter Afgift på automatspil Indførselsafgifter Afgifter af motorkøretøjer Miljø- og energiafgifter Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget Opgaverne for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget forpligtet til blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Tilsyn med (bæredygtighed, økonomi m.v.): Al fiskeri (trawlfiskeri, rejefiskeri, sænkegarnsfiskeri, linefiskeri, laksefiskeri, ørredfiskere, krabbefiskeri, kammuslingefiskeri, bundgarnsfiskeri m.v.) Licenser 14

15 TAC/kvotefordeling Indhandlingsrapportering, indhandling og produktion af: Fiskeri Fangst og jagt Landbrug Erhvervsmæssig fangst/jagt og ikke-erhvervsmæssig fangst/jagt af (dog ikke fredningsspørgsmål): Havpattedyr Landpattedyr Fugle Fangst- og jagtbeviser/-tilladelser/-licenser Landbrug: Erhvervsmæssige udnyttelser af arealer til planteavl og afgræsning Husdyrhold Akvakultur Veterinærforhold Lovudvalget Lovudvalget varetager almene retspolitiske opgaver og er ressortansvarlig for forfatningsretlige, forvaltningsretlige, kommunalretlige og formueretlige anliggender samt spørgsmål vedrørende retsvæsenet. Endvidere er udvalget ressortudvalg for Ombudsmanden for Inatsisartut s almindelige virksomhed. Det forfatningsretlige område omfatter Danmarks Riges Grundlov, Lov om Grønlands Selvstyre, samt selvstyrets egne regler vedrørende Inatsisartut og Naalakkersuisut, herunder valg til Inatsisartut, Naalakkersuisut-medlemmers ansvarlighed og spørgsmålet om vederlag til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut. På det forvaltningsretlige og kommunalretlige område beskæftiger udvalget sig med almene emner, der ikke henhører under Inatsisartut s øvrige stående udvalg, eksempelvis sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven, registerlovgivningen, tjenestemandslovgivningen, selvstyrets administration, den kommunale valglov, samt kommunernes- og bygdernes styrelse. Fra formuerettens område kan nævnes almindelig aftale- og erstatningsret, forsikringsret, immaterielle rettigheder, tinglysning og pant. Retsvæsenet omfatter politiet og domstole, kriminalretten og foranstaltningssystemet. Lovudvalget påser overordnede retspolitiske synspunkter vedrørende borgernes retssikkerhed, lovgivningens kvalitet og forvaltningens borgerservice. 15

16 Nordisk Råd Nordisk Råd blev etableret i 1952, og er et samarbejdsforum for i alt 87 parlamentarikere fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Inatsisartut har 2 medlemmer i Nordisk råd Nordisk Ministerråd, der er et samarbejde mellem de tilsvarende nordiske regeringer, blev oprettet i Nordisk Råd Nordisk Råd er et samarbejde for de nordiske parlamentarikere. Rådet fungerer blandt andet som et rådgivende organ for de nordiske regeringer. Nordisk Råds medlemmer arbejder dels i rådets præsidium og i de fem politiske udvalg og dels i deres respektive partigrupper. Nordisk Råds session finder sted to gange om året. Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige skiftes til at være værter for sessionerne. Her mødes de nordiske parlamentarikere i plenarforsamlingen. En lang række andre møder finder sted ved sessionen. Repræsentanter for de nordiske regeringer mødes med hinanden og med parlamentarikerne. Statsministre og oppositionsledere deltager i et topmøde med Nordisk Råd om et aktuelt emne. Udover sessionerne afholdes årligt typisk 2 udvalgsmøder, foruden en årlig orienteringsrejse. Derudover kan det være relevant for medlemmerne at deltage i konferencer, seminarer og lignende. Selvom Inatsisartut kun har 2 af de i alt 87 medlemmer i Nordisk Råd, sikrer de gennem møderne i Nordisk Råds partigrupper og fagudvalg, at Grønlands interesser bliver markeret overfor de øvrige nordiske parlamentarikere og regeringer. De to grønlandske medlemmer er således Grønlands parlamentariske ansigt udadtil i det nordiske samarbejde og er med til at skabe international anerkendelse og viden om de grønlandske forhold. Det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd udmøntes i rekommandationer til Nordisk Ministerråd. Frem til valget den 28. november 2014 var de to grønlandske repræsentanter fra Inatsisartut medlemmer af henholdsvis Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg og Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg. Nordisk Ministerråd Nordisk Ministerråd er de nordiske regeringers samarbejde, herunder også Naalakkersuisut. I ministerrådet mødes repræsentanter for regeringerne og udformer blandt andet nordiske konventioner. Der findes 10 fagministerråd, og samarbejdet koordineres af et 11. ministerråd, der består af ministrene for nordisk samarbejde i medlemslandene. 16

17 Revisionsudvalget Revisionsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Lov om Inatsisartut og Naalakkersuisut 18 og 19 beskriver forhold omkring Revisionsudvalgets opgaver, kompetencer og fortrolighed mv. Revisionsudvalget gennemgår Landskassens regnskaber og revisors bemærkninger hertil én gang om året og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger til Naalakkersuisut, som regnskaberne giver anledning til. Udvalget kan foretage en vurdering af, hvorvidt der er taget passende økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder der er omfattet af revisionen. Udvalget kan rekvirere alt nødvendigt materiale til brug for revisionen fra den regnskabsførende myndighed. Udvalget fører desuden kontrol med Naalakkersuisuts varetagelse af Grønlands Selvstyres aktionærinteresser. Udvalget kan i den forbindelse foretage en vurdering af om Naalakkersuisut i fornødent omfang har søgt at tilsikre, at der tages passende økonomiske hensyn ved driften af helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Inden for sit fagområde er Revisionsudvalget desuden forpligtet til blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen og god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger Bedømme om selvstyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt og stille forslag til interne regler, der forfølger dette sigte Stille forslag til forbedringer af Landskassens regnskabssystem i det omfang, udvalget finder det påkrævet Tage stilling til revisionsprotokollater og beretninger modtaget fra ekstern revision samt Naalakkersuisuts redegørelse herfor Afgive indstilling til Inatsisartut om regnskabets godkendelse Afgive indstilling til Inatsisartut om valg af revisor Råstofudvalget Råstofudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Råstofudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. 17

18 Fag- og interesseområder: Råstofanliggender: Udnyttelse af mineralske råstoffer i jorden og på havbunden Mineralske råstoffer Minedrift generelt Sikkerhed i og omkring aktive miner Licensmæssige betingelser for oprydning af nedlukkede råstofaktiviteter Samfundsmæssige og sociale virkninger ved minedrift Arbejdsmarkedsforhold i minesektoren Uddannelsesforhold og opkvalificering af lokal arbejdskraft Samfundsmæssige indtægter i forbindelse med minedrift, skatter og royalties. Inddragelse af lokale erhvervsvirksomheder som underleverandører Særlige forhold omkring radioaktive mineraler Udvinding af Olie og Gas: Olie og gasudvinding generelt Olie og gasudvinding offshore Sikkerhed på offshore installationer og andre typer fartøjer og materiel til olie og gas udvinding Miljøforhold omkring udvinding af olie og gas Samfundsmæssige og sociale virkninger af olie og gasudvinding Arbejdsmarkedsforhold i olie og gas sektoren Uddannelsesforhold og opkvalificering af lokal arbejdskraft Samfundsmæssige indtægter i forbindelse med olie og gas aktiviteter, skatter og royalties Inddragelse af lokale erhvervsvirksomheder som underleverandører. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Udvalget skal holde sig ajour med udviklingen indenfor sit arbejdsområde, men henblik på at deltage i drøftelser om- og medvirke til at lægge linjerne for den generelle udenrigs- og sikkerhedspolitik samt for at sikre, at udvalgets viden løbende opdateres med nyeste viden og initiativer indenfor området. Udvalget har blandet andet som opgave at drøfte redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold fra Naalakkersuisut, og fremsætte de spørgsmål og bemærkninger, som materialet og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til, samt behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Endelig, såfremt den danske udenrigsminister orienterer Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om sager af betydning for Grønland, er det nu praksis, at Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender orienterer udvalget samtidig. Dette kaldes Samtidighedsprincippet. Fag- og interesseområder: Udenrigs- og sikkerhedspolitik: Udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der er af betydning for Grønland, herunder Grønlands Kommando og forholdet til de militære anlæg i Grønland 18

19 Ulandshjælp Forsvarsaftalen: Den aftalemæssige ramme om den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland er Forsvarsaftalen fra 1951 og Igaliku-aftalerne af 6. august 2004 (modernisering af forsvarsaftalen fra 1951, Joint Komité aftale og en miljøaftale) Arktisk Råd: Miljømæssige beskyttelse samt bæredygtig udviklingsaftaler i de Arktiske områder, herunder klimaforandringer, biodiversitet, folkesundhed, beskyttelse af det maritime miljø og beredskab ved skibsulykker EU: Forholdet omkring fiskeriaftaler, OLT-ordninger samt Grønlands og rigsfællesskabets samarbejde med EU i det hele taget FN: FN s arbejde med menneskerettigheder, oprindelige folks rettigheder, internationalt klimasamarbejde, FN s havretskonvention og kontinentatsokkelkommission Int ernationale aftaler: Udover aftalen med EU er der ligeledes bilaterale aftaler om fiskeri med Norge, Rusland, Færøerne og Island Udvalget for Forretningsordenen Inatsisartuts formandskab udgør sammen med en af Inatsisartut valgt repræsentant for hvert parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i formandskabet, Inatsisartuts Udvalg for forretningsordenen. Inatsisartut vælger samtidig personlige suppleanter for hver repræsentant for hvert parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i formandskabet, såfremt dette er muligt. Udvalget har det øverste ansvar for godkendelse af Formandskabets forslag til Inatsisartuts budget. Udvalget til Valgs Prøvelse Foreløbigt udvalg til valgs prøvelse I forbindelse med nyvalg nedsættes et foreløbigt udvalg til valgs prøvelse, bestående af aldersformanden og 4 andre af ham udpegede medlemmer, jvf. Forretningsorden for Inatsisartut 1, stk. 2. Udvalget afgiver indstilling om de valgte Inatsisartutmedlemmers og Naalakkersuisutmedlemmers valgbarhed, jfr. Forretningsorden for Inatsisartut 1, stk. 3, og 6, stk

20 Udvalget til valgs prøvelse Udvalget til valgs prøvelse nedsættes efter Forretningsordenens 7, stk. 1, på den konstituerende samling og ved Inatsisartutårets begyndelse. Udvalget afgiver indstilling til Inatsisartut omkring Inatsisartutmedlemmers og Naalakkersuisut-medlemmers forhold, der i almindeligt omdømme kunne gøre et medlem uværdigt til at være medlem af Inatsisartut, jvf. Forretningsordenens 2 og 6, stk. 2. Endvidere forelægges udvalget spørgsmål til afgørelse efter 25 i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut, om Inatsisartutformandens, Naalakkersuisutformandens og Naalakkersuisutmedlemmers mulige bevarelse af hverv og erhverv i offentlige eller private virksomheder. Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Kultur- og Uddannelsesudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Inatsisartut, at behandle de forslag, der af Inatsisartut henvises til udvalgets behandling. Inden for sit fagområde er Kultur- og Uddannelsesudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Naalakkersuisut at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Naalakkersuisuts forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik. Fag- og interesseområder: Skole- og Undervisningsvæsen: Daginstitutionsområdet Folkeskolen Specialskoler Gymnasierne Videregående uddannelser Erhvervsmæssige uddannelser Efterskoler Fritidsvirksomhed Folkehøjskoler Uddannelsesstøtte Elevindkvartering Forskning: Grønlands statistik Ilisimatusarfik Kultur- og nyhedsformidling: Aviser 20