Konstitueringen hurtigt på plads. Energi på tværs. Nr. 6 december årgang. Referat side Reportage side 6-15

Transkript

1 Gasteknik /12/03 9:45 Side 1 Nr. 6 december årgang Konstitueringen hurtigt på plads Energi på tværs Næppe var generalforsamlingen i Dansk Gasforening overstået før den nyvalgte formand Frede Hansen indkaldte til konstituerende møde i den nye bestyrelse. De nikkede ja til at Peter I. Hinstrup, DGC fortsat er sekretær og Carsten W. Hansen kasserer. Reportage side 6-15 Det går stærkt mange steder i energibranchen i disse år. Efter liberaliseringen af elmarkedet er turen nu kommet til gassen, hvor der skal sikres fri konkurrence over landegrænserne. Tre af de store nordiske spillere gav på årsmødet i København hver deres bud på fremtiden. Referat side det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

2 Gasteknik /12/03 9:45 Side 2 Formlen for sikkerhed i gasinstallationer = ( ) DUNGS + fh fh Magnetventiler Pressostater Tryktransmittere Max. tilgangstryk 500 mbar Hurtig eller langsom åben Mængdeindstilling Et- eller to-trins Spænding volt Hz Dimension 3/8 - DN 200 Til gas og luft Trykområde 0, mbar Spænding Volt Kapsling IP 54 og 65 CE godkendte Betjeningsvenlige Funktionssikre Vedligeholdelsesfri Trykområde Pa Udgangssignal: Lineær karakteristik 0-10V Forsyningsspænding: 24V AC/DC Kapsling: IP 54 Leveres incl. monteringssæt fh-teknik a/s Ingeniør- og handelsfirma Toldbodgade Randers Tlf Fax fh@fh-teknik.dk fh. teknik.

3 Gasteknik /12/03 9:45 Side 3 INDHOLD LEDER Synspunkt: Gasliberaliseringen er ikke færdig DGFs årsmøde: Stor optimisme i gassektoren Aksel Hauge Pedersen nyt æresmedlem Gasprisen 2003 til kendt kvinde i branchen DGF-økonomi i smult vande igen Nyt DGF-formandsskab.. 12 Lys fremtid for naturgas i Norden Aktuelle projekter om gasanvendelse Fuld markedsåbning fra nytår Varmepumpe kan forbedre økonomi i kraftvarmeværker Branchenyt Mediainformation Nyt fra IGU Nyt fra bestyrelsen Gasteknik ønsker sine læsere og annoncører en glædelig jul og et lykkebringende nytår Medlem af Nr ISSN En spændende fremtid Tak til de delegerede på Dansk Gas Forenings generalforsamling d. 20. november, der viste mig den tillid at vælge mig til formandsposten. Jeg fik hilst på mange medlemmer på årsmødet, og denne leder bliver mit goddag til foreningens øvrige medlemmer og de mange andre læsere af GASTEKNIK. Foreningen havde et vellykket årsmøde november på Hotel Scandinavia i København. Der var et flot fremmøde, spændende foredrag under det aktuelle tema Energi på tværs, en god og meget aktiv udstilling og en teknisk konference med substans og mange engagerede tilhørere. På de følgende sider rapporteres om hele forløbet. Vi havde i år inviteret vore kolleger i Svenska Gasföreningen til København til fælles årsmøde. Det er en naturlig konsekvens af åbningen af det europæiske energimarked og integrationen i Øresundsregionen i øvrigt. Det fungerede rigtig godt og er blevet godt modtaget af de delegerede i følge den spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført. Fælles nordiske årsmøder synes at være kommet for at blive. Jeg overtager formandsposten i et DGF i fin form fra den afgående formand, Povl Asserhøj. Der er medlemstilgang, velbesøgte arrangementer, et godt fagblad, en stabil drift og økonomisk overskud. Udfordringen for bestyrelsen er at fastholde den pæne udvikling i den ny tid, der er på vej. Gasindustrien er inde i ganske betydelige økonomiske, strukturelle og teknologiske forandringer som følge af liberaliseringen og dereguleringen. Vi oplever et nyt stærkt konkurrenceelement, nye prisstrukturer, opsplitning af selskaber, helt nye typer energiselskaber, opkøb, nye alliancedannelser, ny infrastruktur og ikke mindst nye krav til teknik og miljø i gasanvendelsen. Jeg er overbevist om, at DGF har en nyttig mission i denne forandrede gasverden. Som et helt neutralt forum kan foreningen fortsat samle alle aktører på gasområdet. Formandskab og bestyrelse skal nu arbejde på, at de nye aktører på markedet viser interesse for DGF og melder deres ansatte ind i foreningen. Det er afgørende at sikre, at både medlemskredsen og foreningens ledelse til hver en tid afspejler den aktuelle gasverden. Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet i bestyrelsen, og jeg tror på, at DGF har en spændende fremtid. Frede Hansen Formand Sponsorer for Gasteknik: 3

4 Gasteknik /12/03 9:45 Side 4 SYNSPUNKT Gasliberaliseringen ikke færdig Staten må sikre fri konkurrence og koncentrere sig om at regulere og eje den strategisk vigtige infrastruktur, der også omfatter gaslagrene. Om få uger - den 1. januar åbnes det danske marked for naturgas. Åbningen vil som udgangspunkt betyde øget konkurrence om at tilbyde gasforbrugerne bedre service og bedre prisaftaler. Åbningen omfatter alt fra villakunder til gartnerier, kraftvarmeværker og større industri, der hidtil har været henvist til statslige monopol DONG. Når det er sagt, står det også fast, at der fortsat er et stykke vej før liberaliseringen fungerer 100%. Som vi har set det i forbindelse med dereguleringen af andre forsyningsområder, vil der i starten være en række fysiske og mentale bindinger til det gamle statsmonopol i dette tilfælde DONG. AF AASE D. MADSEN, MF (DF), FORMAND FOR FOLKETINGETS ENERGIPOLITISKE UDVALG Beslutningsprocessen i EU og Danmark El- og gasliberaliseringen blev oprindeligt fastlagt i to EUdirektiver, som kun krævede en delvis markedsåbning og som gav medlemsstaterne stor valgfrihed når det kom til den nationale udformning af spillereglerne. Denne hensyntagen til især tyske og franske særinteresser førte i første omgang til, at der var risiko for, at der ville være stor forskel på de nationale regler. Konsekvensen var indlysende. Der kunne ske en kraftig forvridning af konkurrencen over landegrænserne. EU-Kommissionen tog initiativ til at fremsætte ét fælles direktiv for liberalisering af elog gasmarkederne. Det indeholdt forslag om fælles regler for markedsåbning, netadgang og grænseoverskridende handel. Det danske EU formandskab i 2002 havde som en af mange opgaver at forhandle et kompromis på plads. Resultatet var et kompromis, der omfattede vilkår og tidsfrister for fuld markedsåbning for både virksomheder og husholdninger, regler om opsplitning af naturlige monopolaktiviteter og kommercielle aktiviteter, forbrugerbeskyttelse, samt ikke diskriminerende adgang til gaslagre. På det grundlag har det danske folketing vedtaget at iværksætte liberaliseringen på det danske marked fra 1. januar 2004 Opsplitningen af DONG er ikke færdig Den altdominerende aktør på det danske naturgasmarked - DONG - er ejet 100% af den danske stat. Statens ejerskab har i en række situationer givet anledning til en vis træghed i de politiske beslutninger. Det virker som om staten ikke altid kan finde ud af, hvornår den skal agere som eneaktionær i et selskab, hvor kravet om indtjening er i højsædet, og hvornår den skal sikre forbrugerne gennemsigtige vilkår på markedet. Efter min mening er der kun en løsning på dette. Den fuldstændige opsplitning af DONG må føres ud i livet - også på direktionsniveau - uden smålig skelen til Finansministeriets kortsigtede interesser. Statens fremtidige rolle Staten må koncentrere sig om at regulere og eje den strategisk vigtige infrastruktur, der også omfatter gaslagrene. De kommercielle dele af DONG må udskilles fuldstændigt og om nødvendigt må forretningsområderne privatiseres helt eller delvist. Kun ved at gå radikalt til værk og gennemføre en konsekvent unbundling af DONG kan markedet få den nødvendige tillid til, at aktørerne i de kommercielle dele møder de samme vilkår hos monopolfunktionerne. Det er i den henseende interessant, at de igangværende forhandlinger med el-sektoren om den fremtidige ejeruafhængige kontrol med det overordnede transmissionsnet og de systemansvarlige virksomheder må formodes at give mulighed for en løsning, hvor også naturgassens infrastruktur samles i en form for statsligt transmissionsselskab. En samlet løsning vil styrke både el- og naturgasmarkedets muligheder for at fungere optimalt. Og ikke mindst vil det være en forudsætning for, at regering og folketing i de kommende år har sikkerhed for, at der ikke sker misbrug af de naturlige monopoler. Nej til nye monopoler Det har for mig været et afgørende politisk hensyn, at DONG ikke udvikler sig til et dansk energimonopol. Regeringen synes som hovedaktionær at være fristet til at lade det statslige energiselskab vokse sig stort og værdifuldt inden for gas, el- og varmeforsyning, men konsekvenserne af denne linie vil skade danske interesser på lang sigt. Derfor har jeg været kritisk overfor DONGs ambitioner om at købe det sjællandske elselskab NESA og måske Københavns Energi. Hvis manøvren var lykkedes, ville DONG have fået kontrollen med Energi E2, som er blandt de største gasforbrugere i Danmark. Det bør i stedet være regeringens fornemste opgave at holde markedet åbent og sikre flere udbydere af energi, så forbrugere og virksomheder kan vælge. Dermed er linien også lagt for det arbejde, der venter Folketingets energipolitiske udvalg på området i det kommende år. 4 Gasteknik 6/2003

5 Gasteknik /12/03 9:45 Side 5 Bruger du energien på at tænke fremad så tegn en prissikringsaftale på energi i op til 2 år Gasprisen Gasprisen Gasprisen Tid PrisMax* sikrer dig imod, at prisen kommer over et på forhånd fastsat niveau. Derved undgår du prisstigninger og samtidig har du mulighed for gevinst, hvis prisen falder. Tid PrisBånd* sørger for, at din pris aldrig kommer over eller under et på forhånd fastsat niveau. Derved er du sikret mod store udsving i udgifterne. Tid FastPris låser prisen på naturgas fast i en periode fra 1 til 24 måneder. Derved opnår du større sikkerhed. *Kan endnu ikke tegnes på el DONG EnergiPrissikring gør det lettere at lægge et langsigtet og holdbart budget. Med en prissikringsaftale kan du bedre styre omkostningerne til naturgas og el i forhold til virksomhedens behov. Vi har tre forskellige aftaler, så du kan vælge den aftale, der matcher din virksomhed bedst og giver dig energi til mere Bestil en prissikringsaftale på eller ring

6 Gasteknik /12/03 9:45 Side 6 ÅRSMØDE 2003 Stor optimisme i gassektoren Formanden Povl Asserhøjs beretning ved DGFs Generalforsamling torsdag d. 20. november 2003 kl Efter sin velkomst til Dansk Gas Forenings 92. generalforsamling og årsmøde på Hotel Scandinavia i København indledte foreningens formand Povl Asserhøj sin beretning med en kort orientering om den aktuelle energi- og gassituation: - Verdens forbrug af energi er fortsat stigende. I 2002 var stigningen på knap 3 procent, hvilket er næsten det dobbelte af de sidste ti års gennemsnit. Det var en stor stigning i Kinas kulforbrug, der dominerede udviklingen i Det globale naturgasforbrug stiger dog også fortsat, og det endda lidt hurtigere end energiforbruget i øvrigt. Naturgassen øger dermed sin markedsandel, som på verdensplan nu udgør godt 24 procent. Globalt set er der stor optimisme i naturgassektoren. Det Internationale Energi Agentur forventer, at naturgas inden år 2010 er det næstvigtigste brændsel i verden. Den globale vækst forventes primært at finde sted i Asien og Latinamerika, hvor både økonomierne og befolkningstallet forventes at vokse kraftigst. Plads til øget naturgasforbrug Der er altid stor interesse for reservesituationen, og man hører jævnligt dystre forudsigelser om, at olie og gas snart er brugt op. Det svarer ikke til realiteterne. Gasreserverne rækker fortsat til 60 år på globalt plan, et tal der har været stort set uændret de sidste 20 år på trods af en betydelig stigning i forbruget. De samlede reserver omkring Europa udgør over mia. m 3. Naturgassen har potentiale til at tage en endnu større del af energimarkedet, idet den både har produktions- og afsætningspotentiale. Det skal dog understreges, at en stadig stigende del af gasleverancerne skal transporteres over stadig større afstande. Hovedudfordringen for gasindustrien i Europa og i Danmark i de kommende år er at slå bro imellem produktion og anvendelse. Det kræver en udbygning af infrastrukturen, og at politikerne opstiller de nødvendige rammer for sektoren. Det danske analyseinstitut FORA vurderer, at der i Europa frem til 2030 skal investeres ca. 20 mia. Euro i infrastruktur for at bringe de yderligere gasmængder frem. Set i et historisk perspektiv er 20 mia. Euro ikke nogen voldsom investering. Men investeringen skal finde sted i et markedsklima og ikke i et monopolklima. Dette stiller krav til såvel selskaber som myndigheder. Øget markedsandel i Danmark Lad mig give nogle specifikke data for den danske energisituation. Danmarks energiforbrug faldt fra 2001 til 2002 med knap 2 procent, mens forbruget af naturgas voksede med knap 2 procent. Naturgassens markedsandel er altså fortsat stigende også i Danmark. Det totale naturgasforbrug udgjorde i ,1 mia. m 3, som er nogenlunde ligeligt fordelt på de fire store anvendelsesområder: private, industri, kraftvarme og de store kraftværker. Eksporten til Tyskland og Sverige udgjorde 3,2 mia. m 3. Der er godt kunder og naturgassen dækker samlet set 24 procent af det danske energiforbrug eller 30 procent, hvis man udelader transportsektoren. De danske naturgasreserver svarer til 16 års produktion, hvis aktiviteten fortsættes på samme niveau. Mulighed for fortsat vækst Vi vil se en stigende efterspørgsel efter gas i Danmark, men mængderne vil på sigt blive suppleret med produktion udenfor Danmark. Afgørende for gasefterspørgslen i Danmark bliver gassens rolle som brændsel til elproduktionen. Hvis vi tager udgangspunkt i Energistyrelsens seneste fremskrivning, som går til 2017, kan den danske efterspørgsel efter gas stige fra de nuværende ca. 4 mia. m 3 til ca. 5 mia. m 3 per år. En væsentlig del af den øgede efterspørgsel vil komme fra elsektoren. Den eksisterende danske infrastruktur kan håndtere disse yderligere mængder, mens den infrastruktur, som på sigt skal bringe gassen til Danmark, er i færd med at blive lagt eller planlagt. Eksport til Holland A.P. Møller, DONG, Shell og Texaco er i færd med at bygge 6 Gasteknik 6/2003

7 Gasteknik /12/03 9:45 Side 7 ÅRSMØDE 2003 en ledning til det hollandske Nogat-system. I første omgang vil den blive benyttet til eksport, men ledningen kan på sigt bringe mængder fra det kontinentale Europa til Danmark. Den nye 26 -ledning vil have en længde på cirka 100 km og gå gennem dansk, tysk og hollandsk territorium. Ledningen planlægges at være i drift fra efteråret Investeringen i ledningen og de dertil hørende faciliteter forventes at beløbe sig til i alt ca. 1 mia. kr. Mærsk Olie og Gas AS bliver som operatør ansvarlig for etableringen og driften af ledningen. Russisk naturgas til Danmark? Et andet infrastrukturprojekt, som kan få afgørende betydning for leverancer til Danmark, er North European Pipeline, som løber fra Skt. Petersborg til Tyskland med mulighed for en afgrening til Danmark. Ledningen kan stå klar inden 2010, dvs. omkring det tidspunkt, hvor den danske gasproduktion ifølge prognoserne begynder at falde. Endelig er der Baltic Gas Interconnector, der er kommet flere skridt nærmere sin virkeliggørelse. Som det nok er kendt for de fleste, er der tale om en gasledning under Østersøen, der skal forbinde transmissionsnettene i Danmark, Sverige og Tyskland. Nærmere betegnet mellem Avedøre, Trelleborg og Rostock. Samlet set er der på sigt muligheder for at bringe gassen fra produktionsstederne til markedet. Hvordan - og i givet fald hvem - der gør dette, og tager risikoen, vil tiden vise. LPG-salg falder Jeg skal også kort orientere om udviklingen på LPG markedet. LPG markedet er generelt faldende og der forventes et fald for 2003 på 6%. Det generelle fald kan primært tilskrives fald i salget til Københavns busser samt en afmatning i Industrisektoren. Markedet for flaskegas er dog stigende og her forventes en stigning på 8%, som skyldes et voksende frilufts-, restaurations- og fritidsmarked. Tankgas markedet er totalt på tons og flaskegasmarkedet på tons for 2003, hvilket giver et samlet LPG marked på tons for Forsyningssituationen er stabil. Der forventes en samlet eksport på tons butan og en import på tons propan til Danmark. Flaskegas er blevet moderne På flaskemarkedet ses nu, i en kombination med de traditionelle områder som opvarmning og industri, også moderne gasgrill og terrassevarmere som et naturligt element i villamiljøet samt terrassevarmere og fakler på moderigtige cafeer. Nye lette og gennemsigtige gasflasker af kompositmateriale samt et stort udbud af gastilbehør, som forbrugerne har nem adgang til, betyder et øget kendskab til flaskegas og et stabiliseret gasforbrug. Denne udvikling har også resulteret i mange nye gasforbrugere, hvilket er årsagen til, at DGP i samarbejde med branchen netop har udgivet en sikkerhedsfolder, der informerer almindelige forbrugere om sikker anvendelse af flaskegas. Leverancer/ydelser til gassektoren 2002 betød godt nye gaskunder, hvoraf langt de fleste er privatkunder med små opvarmningsanlæg. Her i 2003 stiger antallet af nye privatkunder yderligere, og vil sandsynligvis ende i nærheden af Samtidig ser det ud til, at udskiftningsmarkedet for villakedler vil stige til godt Det betyder faktisk, hvis prognosen holder, at det samlede kedelmarked på villaområdet for første gang efter seks år med et konstant marked på ca kedler vil stige en smule. Der er sket en markant stigning i de kondenserende kedlers markedsandel. I 2002 udgjorde kondenserende kedler 53%, som i dette års første tre kvartaler er steget til 65%. 2/3 af alle nyinstallerede kedler er altså nu kondenserende kedler! Der er nu en mærkningsordning for villakedler på vej, og det bliver interessant at se, hvorledes den vil påvirke antallet af udskiftninger og valg af kedel fremover. Den energipolitiske udvikling Årsmødets tema Energi på Tværs er inspireret af den betydelige energipolitiske dynamik, vi har oplevet de seneste år. Lad mig kort omtale nogle af de for gassen mest relevante energipolitiske forhold. Gassektoren er globalt præget af liberalisering og omstrukturering. Status varierer fra land til land, men stort set alle naturgasindustrier er inde i en liberaliseringsproces. Det har vidtrækkende konsekvenser for selskabernes struktur, økonomi, markedsstrategi, politikker og visioner. Åbningen af det europæiske naturgasmarked har allerede medført drastiske ændringer i mange energiselskabers ejerskabsforhold. Og det eneste jeg tør sige med sikkerhed, er, at vi kan forvente mindst lige så mange forandringer i de kommende år. Markedsåbning i Danmark Liberalisering og deregulering af gasmarkedet har også været øverst på den danske gasagenda i adskillige år, og i det forløbne år har udviklingen for alvor taget fart. De danske gasselskaber er opsplittet i handelsselskaber og ledningsselskaber, og en række nye aktører har meldt sig som leverandører på gasmarkedet. Flere større gaskunder har benyttet deres ret til at skifte leverandør, og markedet er dermed begyndt at fungere. Som mange vil vide, er det næste afgørende skridt, at alle kunder får mulighed får frit valg af gasleverandør ved udgangen af indeværende år. Gasselskaberne har opbygget en model til fastlæggelse af ansvarsforhold, rollefordeling, håndtering af kundeskift, afregning, etc. og er ved at lægge sidste hånd på de omfattende edbsystemer, der skal hjælpe med kundehåndteringen i et frit marked. >>>> Gasteknik 6/2003 7

8 Gasteknik /12/03 9:45 Side 8 ÅRSMØDE 2003 Formandens beretning til DGFs årsmøde Samarbejde med el-sektoren Regeringen indgik i maj i år et forlig med en række af Folketingets partier om rammerne for udviklingen af det danske energimarked, herunder salg af kommunal elforsyning. De fleste af os har nok fulgt med interesse, hvorledes de største danske el- og gasselskaber herefter har lagt arm om opkøb af andre selskaber for at realisere strategiske mål vedrørende forretningsindhold, markedsandele og kundemasse. Foreløbige resultater er, at DONG har købt Energigruppen Jylland, og Elsam er i færd med at ratificere sit køb af NESA. Man kan roligt regne med, at det kun er en begyndelse, og at det kommende år vil byde på andre væsentlige strategiske opkøb og alliancer. De ændrede ejerstrukturer og ophævelsen af den traditionelle opdeling i selskaber på de enkelte energiformer vil også byde på udfordringer for DGFmedlemmerne uden for gasselskaberne. Der kan blive behov for at gentænke hidtidige faggrænser og opdeling i ekspertiser. Det vil gælde både hos leverandører, entreprenører, rådgivere, myndigheder og interesseorganisationer. Og selvfølgelig bør det også føre til eftertanke i vores egen forening, DGF, som jeg vil komme ind på sidst i min beretning. Nordsø-aftalen Jeg kan ikke forlade dansk energipolitik uden kort at omtale den meget vigtige nye aftale, der blev indgået i september i år mellem regeringen og A.P. Møller-Mærsk om olie- og gasfelterne i Nordsøen. Aftalen skaber ro om fremtiden, og A..P. Møller får mulighed for at fortsætte arbejdet i Nordsøen frem til 2042 og gennemføre de nødvendige langsigtede investeringer. Alt andet lige skulle det gerne betyde, at ressourcerne i Nordsøen kan udnyttes endnu bedre. I dette energipolitiske afsnit af min beretning skal jeg til sidst berøre ændringer i de mere detaljerede teknisk/økonomiske rammebetingelser for gasindustrien. Jeg vil fokusere på to tiltag, der vil påvirke gasindustrien. Mindre gas til kraftvarmeværker? Regeringen har sendt et lovforslag i høring om liberalisering af decentral kraftvarme. Forslaget skal sikre, at elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker kan ledes ind på det liberaliserede marked, uden at det kommer til at ramme varmekunderne økonomisk. De decentrale kraftvarmeværker producerer cirka en fjerdedel af den danske el og fyres helt overvejende med naturgas. Lovforslaget vil, hvis det vedtages i sin nuværende udformning, bl.a. kunne medføre en meget betydelig reduktion af gasafsætningen på kraftvarmemarkedet. Behandlingen af lovforslaget er pt udsat, mens konsekvenserne diskuteres nærmere. Også de nye stramme miljøkrav, som kraftvarmeværkerne skal overholde fra 2006, sætter sektoren under pres. Energikrav i nyt byggedirektiv Det andet tiltag er et nyt EUdirektiv om bygningers energimæssige ydeevne. Direktivet foreskriver, at der skal tages højde for det samlede energiforbrug for en bygning, inden byggeriet indledes. Det vil sige, at både forsyningssystemet, varmeanlægget og husets klimaskærm skal bidrage til en energirigtig løsning. Dette er en ændring i forhold til det nuværende Bygningsreglement, som primært sætter fokus på husets klimaskærm og nettovarmebehov. I Danmark har det vist sig, at implementeringen af energibesparende løsninger inden for typehusbyggeri ofte ikke har særlig høj prioritet i projekteringsfasen og derfor ikke lever op til det nye EU-direktiv. Blandt andet bliver valg af varmeanlæg foretaget på et sent tidspunkt i byggeforløbet, og det er ligeledes det generelle indtryk i energibranchen, at typehusselskaberne vælger de billigste kedelløsninger uden skelen til den fremtidige drift af anlæggene. Det kan føre til unødvendigt høje varmeudgifter og driftsproblemer. Gasselskaberne har bedt DGC om, i samarbejde med byggebranchen, at udarbejde et katalog over energirigtige varmeløsninger, som kan imødekomme kravene i det nye EUdirektiv. Sikkerhedsstyrelsen Folketinget vedtog primo juni i år loven om etablering af Sikkerhedsstyrelsen. Den ny styrelse skal varetage opgaver med el- og gassikkerhed, metrologi samt akkreditering, produktsikkerhed og sikkerhed vedrørende fyrværkeri. Styrelsen samler opgaver fra Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) og Elektricitetsrådet. Hertil kommer opgaver omkring produktsikkerhed fra Forbrugerstyrelsen samt metro- 8 Gasteknik 6/2003

9 Gasteknik /12/03 9:45 Side 9 ÅRSMØDE 2003 logi og akkreditering fra Erhvervs- og Boligstyrelsen. Institutionerne er i dag samlet i hovedstaden, men den ny Sikkerhedsstyrelse placeres i Esbjerg. Ministeren har udpeget Søren Krøigaard til direktør for den ny styrelse. I det seneste nummer af Gasteknik skrev Søren Krøigaard om planerne for etablering af den ny styrelse. DGF byder Søren Krøigaard velkommen i gasverdenen. Vi ser frem til et godt samarbejde om gassikkerhed, som er af fundamental betydning for videreudviklingen af det danske gassystem. Vi kan i Danmark bryste os af et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, som ikke mindst skyldes en dygtig indsats fra DGPs side. Uheldsstatistikken for 2002 bekræfter, at det høje sikkerhedsniveau er fastholdt. Vi håber at samlingen af de offentlige sikkerhedsopgaver i én organisation kan skabe en synergieffekt, der vil gavne alle de berørte områder, og som minimum fastholde den høje gassikkerhed. Der er fortsat en række væsentlige områder indenfor gassikkerhed, som ikke er kommet med i den nye Styrelse, herunder ikke mindst ledningsområdet. De bør på sigt integreres, så sikkerheden er samlet i én organisation. Energiteknologi Omkring den energiteknologiske udvikling vil jeg gerne sige, at det er glædeligt, at de danske gasselskaber, branchen, myndigheder og andre involverede parter fortsat står sammen om at holde gang i den teknologiske udvikling på gasområdet. Dette sker på trods af, at liberaliseringen kan forventes at skabe et økonomisk klima, som er mindre gunstigt for udviklingsaktiviteter. Regeringen har endvidere besluttet at øge bevillingen til Energiministeriets Energiforskningsprogram, hvilket også er et positivt signal. Naturgas i København Under overskriften energiteknologi hører også omtale af et stort spændende projekt, som er ved at blive igangsat på bygasområdet. Jeg tænker her på omstillingen af bygasforsyningen i København til naturgas/luft. Kommunen besluttede i september i år, at igangsætte denne omfattende proces. Baggrunden er, at produktionsanlæggene på Sundby Gasværk er udtjente, og at etablering af nye naturgas/luft anlæg vil være en bedre og billigere løsning end renovering af de gamle anlæg. Projektet starter med en storstilet registrering af alle apparater hos Københavns Energis gaskunder. Det skønnes at skal udskiftes, da de ikke vil kunne omstilles til den nye bygaskvalitet. Projektets samlede omkostninger er vurderet til 200 mio. kr., og Københavns Energi forventer at kunne udsende den nye gas til kunderne i løbet af Vi ønsker held og lykke med omstillingen og glæder os til at følge projektet i nye artikler i Gasteknik. Sund økonomi i Dansk Gas Forening Til slut vil jeg beskæftige mig med DGF s egne forhold. Foreningen har gennemgået en positiv udvikling i det forgangne år. Medlemstallet er steget fra 430 til 460 siden sidste generalforsamling, og Gasteknik har fået fem nye sponsorer, nemlig Energi E2, DONG, Shell, Naturgas Midt-Nord og HNG. Den veldrevne kursusaktivitet bidrager endvidere til styrkelse af foreningens økonomi. Da jeg satte mig i formandsstolen for to år siden, var det med det klare mål, at foreningens økonomi skulle bringes ind i smult vande. Jeg er glad for at kunne sige, at den samlede bestyrelses bestræbelser på dette område er lykkedes, og for første gang i flere år kan vi nu præsentere et årsregnskab med overskud. Budgetforslaget bekræfter, at økonomien er på ret kurs. En afgørende forudsætning for foreningens fortsatte trivsel er dermed på plads. DGF har vigtig rolle Jeg vil også gerne nævne, at vi i år har holdt en meget velbesøgt temadag om gas- og energimarkedet sammen med Dansk Energi Brancheforening - et arrangement, som vil blive gentaget i bød også på en vellykket Verdensgaskonference i Tokyo med pæn dansk deltagelse både på selve konferencen og på udstillingen. DGFs fællesrejse til Tokyo blev en stor success med knap 70 deltagere. Jeg tror på, at DGF fortsat har en vigtig rolle at spille i den liberaliserede gasverden. Der findes ikke andre fora i Danmark, som kan samle alle aktører på gasområdet. Den største udfording for det kommende formandskab og bestyrelse er nu at sikre, at de nye aktører på markedet får øje på DGF og melder deres ansatte ind i foreningen. Det er afgørende at sikre, at både medlemskredsen og foreningens ledelse til hver en tid afspejler den aktuelle gasverden. Næste år vender årsmødet tilbage til Hotel Nyborg Strand, og det finder sted november er 20-års-jubilæumsåret for dansk naturgas, så mon ikke vi kan vente en ganske særlig oplevelse i denne anledning. Afslutning og tak Som I vil vide trækker jeg mig nu som formand efter to spændende år. Det har været en god oplevelse, og det er med tilfredshed, jeg overlader en sund gasforening til min efterfølger. Jeg vil gerne takke mine kolleger i bestyrelsen og på tillidsposter for godt samarbejde og en flot indsats i min formandskabsperiode. En særlig tak til Britta Juel Jonathansson og Aksel Hauge Pedersen for endnu en gang at have påtaget sig det store ekstra arbejde, det er at arrangere disse årsmøder, og til Kirsten Schönherr og Jørgen K. Nielsen for en flot udstilling. Tak også til årsmødets sponsorer HNG, Naturgas Midt- Nord og DONG og til alle jer, der har lyttet opmærksomt og tålmodigt til denne beretning. Gasteknik 6/2003 9

10 Gasteknik /12/03 9:45 Side 10 ÅRSMØDE 2003 Markant fremgang i kursusaktiviteterne Aksel H Pedersen nyt æresmedlem På Dansk Gas Forenings årsmøde 2003 blev bestyrelsens forslag om at udnævne foreningens tidligere formand Aksel Hauge Pedersen, DONG, som nyt æresmedlem mødt med applaus. - Det sker ikke ofte, at der foreslås nye æresmedlemmer. Det er en eksklusiv kreds, og vi er i bestyrelsen enige om, at sådan skal det også være fremover; men det er oplagt, at vores kandidat indlemmes i det fornemme selskab, og mange har sikkert i mange år undret sig over, at det ikke er sket tidligere, sagde foreningens afgående formand Povl Asserhøj i sin motivation. - Når det ikke er sket tidligere, så er det fordi vi i bestyrelsen har gået og ventet på, at han skulle holde op med at være så aktiv i DGF. Det er imidlertid ikke sket, så nu synes vi ikke, at vi kunne udsætte det længere. Men lad mig for god ordens skyld sige et par ord om ham. - Han har været aktiv i gasprojektet siden dets barndom. - Han har spillet en hovedrolle i opbygningen af markedet med sin indsats på det gastekniske område. - Han har undervist utallige sælgere og teknikere i naturgassens muligheder og fortrin. - Han har været foregangsmand og samlingspunkt for det gastekniske samarbejde i Norden og opbygget et omfattende netværk af gastekniske kontakter over hele verden. - Han har kort sagt været Mr. Gasanvendelse i den danske gasverden. - Og hvad der er lige så vigtigt: han har gjort en kolossal indsats for Dansk Gas Forening i en lang, lang årrække. - Han har været menigt medlem af bestyrelsen, han har været formand og sekretær i flere omgange. - Og vi nyder den dag i dag fordelen af, at han endnu engang har påtaget sig ansvaret for, at vi får et velfungerende årsmøde, lød Povl Asserhøjs begrundelse. Aksel Hauge Pedersen takkede for udnævnelsen. - Det er en stor ære, men jeg ved ikke, om det er et vink med en vognstang om nu at tage den lidt med ro. Under alle omstændigheder skylder jeg DONG en stor tak for at have givet mig muliged for at bruge en del af min arbejdstid på de spændende opgaver, sagde det nye æresmedlem. Med udnævnelsen kommer han i fornemt selskab med Richard Upton Hansen og Hans Jørgen Rasmusen. ut- Dansk Gas Forening har i 2003 gennemført 4 ERFA-konferencer, fremgik det af kursusudvalgets beretning til årsmødet. - Konferencerne har været godt besøgt med 182 deltagere - 10 flere end i fordelt lidt forskelligt på arrangementerne, fortalte udvalgets formand Bjarne Spiegelhauer, DGC. Deltagerne fordeler sig med: Større gasfyrede anlæg 22 Mindre anlæg 83 Gasledninger mv. 34 Kraftvarme temadagen 43 46% af deltagerne var fra gasselskaberne. Resten var fra en række andre virksomheder og institutioner. 31% af deltagerne var medlem af DGF. I år valgte vi at afholde en konference for større gasfyrede anlæg og på trods af det måske lidt snævre emne var den rimeligt godt besøgt. Vi vil dog gerne til næste år forsøge at gøre denne konference endnu bredere, således at vi kan tiltrække flere deltagere. Konferencen om Gasledninger, PE rør samt MR stationer og målere, har i år været godt besøgt. Tidligere år har været vanskeligt at samle et større antal deltagere til dette emne. Mogens Dahl havde sammensat et rigtig godt program. Mindre Gasfyrede Anlæg har i flere år været en af vores bestsellers, og det blev den også i år. Udover en lang række spændende emner, som også gør denne konference lidt hæsblæsende, så havde vi i år fået livsstilseksperten og reklamemanden Jørn Duus til at holde et indlæg med emnet Kend dine kunder og snup gevinsten. Hele arrangementet er flot beskrevet i Gasteknik nr. 5. Kursusudvalgets formand Bjarne Spiegelhauer Endags-konference Konferencen om Kraftvarme har vi de senere år haft lidt vanskeligheder med at få deltagere nok på, så i år valgte vi at afholde den som en endags konference. Det viste sig at være en god ide, da vi havde en pæn deltagelse. Jan de Wit og Henrik Andersen fra DGC havde udarbejdet programmet og gennemførte arrangementet. Som jeg nævnte sidste år har vi hævet vores priser med ca. 500 kr. pr deltager. Pænt overskud Det betyder, at vi i 2003 har haft en omsætning på ca kr. og genereret et overskud på ca kr. til foreningens slunkne kasse, hvad vi også havde ønsket. I 2004 vil vi igen afholde de faste konferencer, men udover ERFA små anlæg, der er fastsat til , har vi endnu ikke fastlagt datoerne. Dette vil vi gøre snarest, og det vil blive annonceret i næste nummer af Gasteknik. Bjarne Spiegelhauer takkede kursusudvalget for det meget store arbejde, de har ydet i forbindelse med ERFA konferencerne, et arbejde der bestemt ikke bliver lettere med tiden. - Jeg vil også takke alle vores foredragsholdere for atlægge tid og viden til de tekniske indlæg. Uden dem ville det ikke være muligt at afholde vores konferencer inden for de givne økonomiske rammer og på det høje kvalitetsniveau, vi ønsker. Ud over Bjarne Spiegelhauer, DGC, har kursusudvalget i det forløbne år bestået af: Mogens Dahl, DONG, Per Jensen, Midt-Nord, Per Persson, HNG Henning Søegaard, Weishaupt Aksel Hauge Petersen, DONG 10 Gasteknik 6/2003

11 Gasteknik /12/03 9:45 Side 11 Godt år for Gasteknik ÅRSMØDE har været et godt og stabilt år for Gasteknik, fastslog redaktionsudvalgets formand Ole Sundman, DONG, i sin beretning på årsmødet. Redaktionsudvalget er uændret i forhold til sidste år. Udvalget (hvis sammensætning fremgår af side 27) har i 2003 holdt 6 møder. De 6 numre er udkommet planmæssigt med forskellige temaer samt artikler med varierende detaljeringsgrad. Sidetallet har været mellem 28 og 32. Ole Sundman gennemgik herefter nogle af emnerne fra de enkelte numre. - Efter min vurdering har kvaliteten og alsidigheden været stor i alle 6 udgaver og helt i overensstemmelse med målgruppens ønsker og forventninger. Læseranalysen På sidste års generalforsamling blev de tilstedeværendeopfordret til at deltage i Gastekniks læseranalyse ved at udfylde et spørgeskema og jeg vil her vise nogle af hovedresultaterne: 74% bruger 20 minutter eller mere på at læse Gasteknik 63 % af læserne cirkulerer bladet til 2 3 personer 93% finder det passende at bladet udgives 6 gange pr. år 84% af læserne er alt i alt tilfredse og meget tilfredse 5% af læserne er meget utilfredse med Gasteknik Derudover har vi modtaget en række specifikke kommentarer og gode råd, som udvalget vil tage med i bladets udvikling. Selv om det holdt hårdt at få besvarelserne i hus, så er redaktionsudvalget taknemmelig for de svar vi har modtaget. Det har givet en god pejling af medlemmernes interesser og ønsker. Forbedret økonomi Som nævnt i formandens beretning er der indgået aftale med 5 sponsorer af bladet. Dette Gasteknik 6/ sammenholdt med, at vi har Ole Sundman fastholdt vore kerneannoncører har haft en gunstig og tilfredsstillende indflydelse på bladets økonomi. Årets resultat blev et underskud på kr. Trods det negative fortegn betragter jeg årets resultat som tilfredsstillende. Deles beløbet ud på foreningens medlemmer svarer det til en abonnementspris på 150 kr., hvor et normalt abonnement koster 300 kr. Der er imidlertid nogle store udfordringer i at fastholde dette resultat, idet bortfald af portostøtten - alt andet lige - vil koste bladet ca kr. pr. år Men 5 6 nye sponsorer vil kunne eliminere dette, så potentielle sponsorerer er velkomne. Formandsskifte Efter ca. 10 år som formand for redaktionsudvalget meddelte Ole Sundman, at han har fundet tiden inde til et skift. - Jeg har sat stor pris på det samarbejde, jeg har haft foreningens formænd og bestyrelser gennem årene. Det har været spændende, interessant og udbytterigt tak for det. - Vores nye formand Jan K. Jensen, DGC har været medlem af udvalget siden 1. oktober Ikke desto mindre er jeg overbevist om, at Jan nok på kvalificeret vis skal lede udvalget og sikre, at foreningen fortsat har et blad af høj kvalitet og relevans for medlemmerne. Ole Sundman sluttede sin beretning med en tak til bl.a. bladets annoncører og sponsorer og ikke mindst til forfattere og skribenter. Uden dem intet blad. Han fik herefter selv en stor tak for en flot indsats af foreningens formand Povl Asserhøj. - Du har påtaget dig et stort ansvar for et velfungerende udvalg og sikret et blad af høj kvalitet. ut- Hædret for fornem indsats for DGF Der er ikke meget, der kommer bag på Britta Juel Jonathansson ved Dansk Gas Forenings årsmøde, som hun tilrettelægger med sikker hånd. Men i år lykkedes det foreningens hidtidige næstformand Finn Morsing at tage fusen på hende, da hun blev kaldt på podiet for at modtage Gasprisen Årets prismodtager er nok lidt utraditionel i rækken af prismodtagere, erkendte Finn Morsing. Som regel har prisen været tildelt for en indsats der kan relateres til teknologi. Her er på helt andre områder den prisværdige indsats er ydet. - Prismodtageren har været ansat i gasbranchen siden 1981 og blev i 1985 medlem af DGF. Siden da har hun ydet en utrættelig indsats for DGF i forbindelse med såvel DGFs formandsskab og sekretariat, arrangement af studieture og kurser, verdensgaskonferencen i 1997 og ikke at forglemme DGFs årsmøder. Ifølge Finn Morsing kunnen Britta Juel Jonathansson såmænd have fået prisen for mange år siden. - Årsagen til at det netop bliver i år, er at hendes virke i DGF uløseligt hænger sammen med vores nye æresmedlem Aksel Hauge Pedersen. Britta fungerede i perioden 1985 til 1991, hvor Aksel var DGFs sekretær, som sekretærens sekretær Det var Britta man søgte når der var nogle DGF sekretæropgaver, ja hun var i den periode indbegrebet af DGF. Da Aksel så blev formand for DGF i 1991 fortsatte hun sekretariatsarbejdet de første par år, og arrangerede også i den periode et IGU Council møde i Danmark. Danmark fik tilbuddet om at være vært for IGUs verdensgaskonference i En sådan en chance kunne Britta ikke lade gå fra sig. Her skulle hendes konference-organisatoriske evner stå sin kvinddomsprøve - og hun søgte stillingen som sekretær hos Peter Storm, der fik ansvaret for den praktiske organisering af WGC 97. Som alle ved blev det en kanonsucces, ikke mindst på grund af Brittas erfaring med større konferencer og meget professionelle tilgang til opgaven. Britta har den indbyggede systematik, der skal til for at et konferencearrangement kan køre på skinner. Alt bliver systematiseret og lagt i kasser, intet må være overladt til tilfældigheder, og hun opgiver ikke på halvvejen. ut- 11

12 Gasteknik /12/03 9:45 Side 12 ÅRSMØDE 2003 Økonomisk fremgang på kr. Dansk Gas Forening fik i regnskabsåret 2002/2003 styrket sin økonomi markant med en fremgang på godt kr. i forhold til det foregående år, fremgik det af kasserer Carsten W. Hansens gennemgang af regnskabet på årsmødet. Samlet blev der tale om et overskud på små kr. mod et budgetteret underskud på kr. Dermed viser foreningens egenkaptal for første gang i mange år en positiv udvikling og udgjorde pr. 30. juni 2003 i alt kr. De væsentligste afvigelser fra budgettet er en mindreudgift til Gasteknik, svarende til sponsorindtægten på kr., et overskud på kursusaktiviteter på godt kr., overskud fra et fælles temamøde med DGB på kr. og et overskud på årsmødet 2002 på ca kr. Foreningens 448 medlemmer har bidraget med kr. i NYHED GMI s nye personbeskytter udskiller sig væsentligt fra andre produkter på markedet. Til sikring imod giftige og eksplosive gasser samt iltmangel. Carsten W. Hansen fik godkendt både regnskab og budget. COBALCH ApS Rørledningstilbehør Bregnerødvej 132 DK-3460 Birkerød Tel: Fax: cobalch@cobalch.com kontingenter og Gasteknik har haft annonceindtægter på godt kr.. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger. Kontingentet op Det samme var tilfældet med næste års budget (2004/2005), der trods en kontingentstigning på 25 kr. til 450 (plus moms), opererer med en nedgang i det samlede resultat til kr. Her er der i budgettet for 2003/ regnet med et resultat på kr. Især Gasteknik tynger meget i det nye budget med øgede udgifter til porto, idet Post Danmark foreløbigt har meldt ud, at blade under 3000 i oplag fremover skal betale almindelig brevtakst fra 1. marts 2004, når den hidtidige portostøtteordning fjernes. Det betyder at prisen for at udsende et enkelt eksemplar stiger fra de nuværende ca. 2,20 kr. til 6,50 kr. hvis vægten kan holdes under 100 gram. Det kræver med det hidtidige sidetal en lidt tyndere papirkvalitet. Over 100 gram er prisen 12,00 kr. pr. stk. På indtægtssiden bidrdager kontingentstigningen og en forventet stigning i medlemstallet til 475 med en ekstra indtægt på kr., ligseom der er regnet med et overskud af kursusaktiviteter på kr. ut- To fik studielegat På grund af sit ophold i Sydafrika under årsmødet havde formanden for DGFs sudie- og rejselegat, Nils Lygaard, DGP, valgt en noget utraditionel form ved aflæggelse af udvalgets beretning til årsmødet. Her tonede han nemlig frem på storskærm foran forsamlingen, iført safaridress og læderhat med eksotiske vilde dyr et sted i Afrika som farverig baggrund. Det var nu ikke fordi han selv havde forgrebet sig på foreningens legatmidler, men selvfølgelig en indirekte opfordring til at benytte sig af muligheden for at komme ud og se verden. Det har legatudvalget hjulpet to af foreningens medlemmer med i det forløbne regnskabsår, hvor der er uddelt kr. Hermed er likvide midler til uddeling nedbragt til kr., idet legatkapitalen på knapt kr. kun har indbragt ca kr. i renteindtægter. Hovedparten af kapitalen var pr. 30. juni likvid som følge af de høje obligationskurser. ut- Nyt formandsskab Frede Hansen, adm. direktør for Naturgas Midt-Nord, blev på DGFs årsmøde valgt som foreningens nye formand. Han afløser Povl Asserhøj, DONG Transmission, der dog fortsætter i bestyrelsen. Den hidtidige næstformand Finn Morsing, Midt-Nord, havde bedt sig fritaget for opgaver i bestyrelsen. Han vil dog fortsat vedligeholde foreningens hjemmeside. Som ny næstformand valgte generalforsamlingen direktør Kurt Bligaard Pedersen,DONG. Frede Hansen ny formand Kurt Bligaard ny næstformand Han erstatter i bestyrelsen Jens Helmer Rasmussen, DONG, der ikke ønskede at fortsætte. Genvalgt blev Ole Nygaard Olesen, HNG og Erik F. Hyldal, IGA A/S. ut- 12 Gasteknik 6/2003

13 Gasteknik /12/03 9:45 Side 13 ÅRSMØDE 2003 De tre deltagere i paneldebatten om Energi på tværs på Dansk Gas Forenings og Svenska Gasföreningens fælles årsmøde i København, fra venstre adm. direktør og koncernchef Lars Frithiof, Sydkraft AB, i midten adm. direktør Anders Eldrup, DONG og til højre executive vice president Peter Mellbye, Statoil. Lys fremtid for naturgas i Norden Men energimarkedet er allerede i vidt omfang en del af det europæiske, fremgik det af nordiske topchefers indlæg på årsmødet i København AF JENS UTOFT,GASTEKNIK Både i Norge og Sverige vil der i de nærmeste år ske en kraftig udbygning af naturgasforsyningen, og selv i Danmark er der grundlag af en udvidelse af forbruget. Det fremgik af indlæggene fra tre af topcheferne i den nordiske gasbranche på Dansk Gas Forenings og Svenska Gasföreningens årsmøde i København 20. november. Men man skal nok ikke forvente særlige skandinaviske eller nordiske løsninger. Området er allerede en del af et større europæisk energimarked, hvor et samarbejde - også med andre dele af energibranchen - kan ventes yderligere udbygget. - Energien er gået ud af de store skandinaviske projekter, konstaterede Peter Mellbye, exec. vicepresident for Statoils naturgas-division. Foreløbigt koncentrerer man sig på gasområdet om udviklingen i de enkelte lande. Norge har hidtil kun været leverandør, men er nu i gang med opbygning af et net i Stavanger-området, hvor der dog mangler procesindustrier til at aftage de store mængder. Satser på UK Men i europæisk sammenhæng er der flere muligheder end udfordringer. Jeg forventer stigende efterspørgsel, især fra UK, som har givet grønt lys for en ledning fra de norske felter. Derimod anser han ikke en ledning til Danmark eller Sverige for at være rentabel. - Vi vil sælge naturgas i Danmark og Sverige fordi vi i forvejen er en stor energileverandør på disse markeder. Men forsyningen vil ske via forbindelsen fra Tyskland. LNG er fremtiden Peter Mellbye forventede at LNG, som nu udgør 10% af verdensmarkedet, i fremtiden vil spille en øget rolle. - Det er sandsynligvis billigere at transportere LNG fra Quatar end naturgas i rørledninger fra det østlige Sibirien. Selv er Statoil i gang med at opføre en LNG-terminal i Nordnorge med en kapacitet på 5,3 mia. m 3 årligt og samtidigt en modtage-terminal i det østlige USA. Fremgang i Sverige i Sverige venter Sydkrafts koncernchef Lars Frithiof en væsentlig stigning i efterspørgslen på naturgas efterhånden som gasnettet bliver udbygget. Totalt udgør naturgassen nu kun 2% af energiforsyningen i Sverige, men ca. 20% i områdder med naturgas. - Den svenske sværindustri ønsker øget anvendelse af naturgas og i Göteborg har man netop besluttet at bygge et naturgasfyret kraftvarmeværk, ligesom den energikrævende industri i Stenungsund konverteres fra olie til naturgas, fortalte Lars Frithiof. Også Sydkraft tror på naturgas og er ligesom Göteborg ved at projektere et naturgasfyret kraftvarmeværk i Malmö. Sverige har allerede et godt udbygget fjernvarmenet og ifølge Lars Frithiof er det derfor oplagt at udbygningen af elproduktionen sker i form af naturgasfyrede kraftvarmeværker. - Vi tror på en udbygning af naturgasnettet titl Jönköping og videre ind i Mälardals-området. I Mellemsverige findes der mange industrier og kommuner, hvor naturgassen kan erstatte først og fremmest olie med klare miljøfordele og effektiviseringer til følge, sagde Lars Frithiof. E.ONs spydspids Sydkraft, der omfatter datterselskabet Sydgas, indledte i 1991 ewt partnerskab med det tyske PreussenElektra. Det indgår nu i den tyske E.ON-koncern, som er Sydkrafts moderselskab og repræsenteret i mere end 20 lande i Europa og USA. I E.ON indgår også Ruhrgas, der spiller en central rolle i den europæiske gasdistribution. Naturgasen i Sverige har hidtil alene været baseret på gasledningen fra Danmark. Men efterhånden som forbruget stiger, er der behov for en udvidelse af kapaciteten. >>>> Gasteknik 6/

14 Gasteknik /12/03 9:45 Side 14 ÅRSMØDE 2003 Lys fremtid for naturgas i Norden... Den 20-årige aftale mellem de daværende aktører, Vattenfall, Sydkraft og DONG udløber i 2005, og ifølge Lars Frithiof findes der der både muligheder for og planer om at bygge naturgasledninger mellem såvel Tyskland og Sverige, som mellem Sverige og Finland. Flere fusioner Lars Frithiof forudså også flere fusioner i den nordiske energisektor, der fortsat er meget fragmenteret. I hvert land findes store energiselskaber, men især mange små. - Omstruktureringer med overtagelser og fusioner har vist sig at være fremgangsrige og godt for forbrugerne i brancher fra fødevareindustrien til flyselskaber. Jeg forudser præcis samme udvikling i energibranchen når og hvis vi virkelig tør slippe det STRÅLE- VARME der dur! - på gas eller vand CELSIUS 360 STRÅLEVARMEANLÆG Ensartet temperatur i hele rummet. Højt komfortniveau. Stor energibesparelse. Den ideelle løsning til større lokaler med loftshøjder fra INDUSTRIVARME 3 til 25 meter. Vi er specialister i strålevarme på gas og vand, med mange års erfaring. VEST ØST hårde greb og lade markedskræfterne gøre en større del af det grove arbejde under konkurrenceneutrale rammevilkår, sagde Lars Frithiof. DONG i ny rolle Det tidligere danske naturgasmonopol DONG har hidtil haft en stærk position på det danske marked, men har i nogen tid forberedt sig på den situation, der er en realitet fra nytår med fuld markedsåbning. Det er bl.a. sket med en række nye produkter på hylderne, herunder finansielle, og ved at gå ind på el- og oliemarkedet - sidstnævnte i form af et samarbejde og en agentaftale med landets største olieselskab OK. - Men der er behov for yderligere samarbejde og partnerskaber - også på europæisk plan - som et af midlerne til at opnå vækst, fastslog DONGs adm. direktør Anders Eldrup. For sammenlignet med de nye aktører på det danske gasmarked, Statoil, E.ON og ikke mindst Shell, er DONG et meget lille selskab. Fordelen ved partnerskaber er, at det er hurtigt og simpelt og at der vil være fokus på relevant synergi. Andre midler, som DONG vil tage i anvendelse, er konsolidering gennem opkøb. Det sikrer kontrol, men er meget kapitalkrævende og forudsætter mange synergier for at lykkes. DONG måtte således for nylig opgive at overtage det nordsjællandske NESA fordi det blev for dyrt. Det kan godt betyde en stilstand i konsolideringen i den danske energibranche indtil priserne er kommet ned på et mere realistisk niveau, mente Anders Eldrup. Endelig vil DONG også satse på organisk vækst. Det sikrer uafhængighed, men er langsomt og forudsætter styrke. Nye muligheder Anders Eldrup fandt, at liberaliseringen af gasmarkederne i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland både skaber nye udfordringer, men også nye muligheder for DONG. De nye operatører påd et danske gasmarked anvender forhandlede priser. Det er DONG også ved at indstille sig på. - Det er en skrap kur, men vi føler os rimeligt godt rustet og tror, at vi kan opnå fordele ved at Danmark er gået forrest i liberaliseringen i forhold til vore nabolande, sagde Anders Eldrup. I Danmark har DONG således måttet afgive markedsandele til de nye aktører på markedet og har derfor øget sine aktiviteter på de tre store eksportmarkeder, Sverige, Holland og Tyskland, som Anders Eldrup betegnede som DONGs nye hjemmemarked. DONG har således for nylig indgået en aftale om levering af 2,5 mia. m 3 naturgas i Holland med leveringsstart medio 2004, ligsom der er indgået aftaler med flere større slutkunder på det nordtyske marked. DONG er også aktiv på det svenske slutkundemarked, hvor der er indgået aftale med Göteborg Energi om levering af 300 mio. m 3 naturgas i Desuden er DONG fra 2004 klar til at operere på spotmarkedet i Holland, hvortil selskabet i samarbejde med parterne i Dansk Undergrunds Consortium har besluttet at bygge en ny rørledning fra de danske felter i Nordsøen. - Vi tror, at der også er plads til en lille spiller, hvis man er hurtig på fødderne og kvik i pæren, sagde Anders Eldrup. Under den efterfølgende debat ville Peter Mellbye gerne vide, hvornår DONG bliver sat til salg. - Det er ikke besluttet at sælge, kun at man vil overveje og undersøge muligheden - og heller ikke om det bliver helt eller delvist ved udbud af aktier, svarede Anders Eldrup. 14 Gasteknik 6/2003

15 Gasteknik /12/03 9:46 Side 15 ÅRSMØDE 2003 Vellykket årsmøde Dansk Gas Forenings og Svenska Gasförenings fælles årsmøde i København blev på stort set alle områder en klar succes med en god balance mellem et fagligt indhold og muligheden for at udbygge de sociale kontakter - både under de tekniske sessioner, ved besøg hos udstillerne eller ved snak med kolleger i pauserne og under middagen torsdag aften. Gasteknik må desværre afstå fra udførlige beretninger om alle begivenheder, men nogle af de tekniske indlæg vender vi tilbage til i senere artikler. ut- Underholdningen torsdag aften havde DONG sørget for i form af entertaineren Sigurd Barret, som på en række punkter havde tilrettet sit show til lejligheden, bl.a med Leo Mathiesens Take it easy Sandwich gjorde det ud for frokost Henrik Rosenberg fra Balslev (tv.) demonstrerede ved sit foredrag AC korrosion - ny målemetode til bestemmelse af korrosionshastighed målemetoden ved at stille en måleprobe en såkaldt ERprobe- i et glas cola. Princippet i den nye metode er at måle forøgelsen af den elektriske modstand i ER-proben, der sker når denne korroderer. Nøjagtig 25 minutter efter at proben var stillet i colaglasset kunne Henrik Rosenberg konstatere at modstanden var steget med 160 microohm (6,4 microohm / minut), svarende til en korrosionshastighed på 0,9 mm pr år. Efter yderligere 40 minutter, var modstanden steget med yderligere 255 microohm. Målemetoden havde altså allerede efter 25 minutter skudt sig ind på den rigtige korrosionshastighed. Ca. 30 danske og svenske udstillere havde pænt besøg under årsmødet. Efter en vellykket festmiddag torsdag aften var det tid til lidt motion. Gasteknik 6/2003 Flere af standene på brancheudstillingen indbød til styrkelse af de sociale kontakter. 15

16 Gasteknik /12/03 9:46 Side 16 FAGUDVALGENE Aktuelle projekter om gasanvendelse og installationer Udvalget består af repræsentanter for gasselskaberne, Danmarks Gasmateriel Prøvning, Svensk Gasteknisk Center og Dansk Gasteknisk Center. Aktiviteterne varierer indenfor områderne: Sikkerheds- og miljøforhold Tekniske udredninger Energieffektivitet Myndighedsforhold Teknologiovervågning Udviklings- og demonstrationsprojekter Oplysningskampagner Regel- og standardiseringsarbejde Tema-arrangementer Udvalget har mange igangværende projekter og ønsker med denne status at informere bredt om aktiviteter og skabe et forbedret grundlag for samarbejde i branchen. I det efterfølgende er listet en række udvalgte væsentlige projekter/opgaver hvor alle interesserede har mulighed for at få yderligere informationer ved at kontakte projektlederen. Mikrokraftvarme Formålet er at demonstrere og dokumentere anvendelsen af mikrokraftvarme i danske parcelhuse. Udvikle, afprøve og tilpasse optimale drift- og styringsstrategier for forskellige boligtyper. Den energi- og miljømæssige effekt af anlægget dokumenteres. Projektet gennemføres i samarbejde med NESA, Metro- Therm, Danfoss og DTI. Info fås ved kvf@dgc.dk Industribrændere Med udgangspunkt i anlægsog proces-beskrivelser foreslås og beskrives i Industri-brænderkataloget en række brænderløsninger. Der henvises endvidere til brænderleverandører. Kataloget indeholder en række nyttige gas- og forbrændingstekniske data og konverteringstabeller. Kataloget findes nemt på og kan anvendes online eller downloades. Info fås ved man@dgc.dk Vvs-anvisning mod genudkald Formålet er at udarbejde en vejledning til vvs-branchen med en række gode råd og vink samt konkrete forslag til, hvordan antallet af genudkald til gaskedler reduceres. Flere genudkald til samme gasinstallation, eksempelvis umiddelbart efter udført servicearbejde, er generende for kunderne og dyrt for vvs-og servicefirmaerne. Info fås ved kvf@dgc.dk Efteruddannelse af tilsynsførende Formålet med en obligatorisk efteruddannelse af gasselskabernes tilsynsførende er at sikre ensartet tilsyn og dokumentation i hele Danmark og skabe velkvalificerede og professionelle tilsynsførende, som er i stand til at støtte og rådgive samarbejdspartnere omkring sikkerhed, drift og energioptimering. Efteruddannelsen vil have to moduler henholdsvis små og store installationer. Info fås ved bsp@dgc.dk Information fra Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik, udvalget for Gasanvendelse og Installationer (FAU-GI) AF PER PERSSON, HNG, FORMAND FOR FAU-GI Emissioner fra kedelanlæg Formålet er at indsamle viden om emissioner fra forskellige typer energianlæg og skabe overblik med hensyn til hvilke problemer eksisterende anlæg har i forhold til at efterleve de nye krav i Luftvejledningen. Udstyrsleverandørernes kontaktes for information om hvilke nye løsninger der kan tilbydes. Info fås ved pgk@dgc.dk Gør-det-selv vejledning til gaskunder Formålet er at producere en vejledning som beskriver de mest simple opgaver som at motionere radiatorventilerne, lufte radiatorerne ud, fylde vand på anlægget og andre mindre opgaver som forbrugerne selv bør kunne foretage. Vejledningen produceres i samarbejde med vvs-branchen. Info fås ved cce@dgc.dk Gasmotorer/- kraftvarmeanlæg Formålet er at udarbejde en vejledning til driftspersonalet på kraftvarmeanlæg indeholdende informationer om vedligeholdelse og drift af anlæggene. Der er via sikkerhedssyn, havarier og andet arbejde opnået en del erfaring i, hvad der bør holdes øje med for at opretholde et højt sikkerhedsniveau. En del havarier relateres til slid på røgafkast og andre anlægskomponenter der ikke er omfattet af den sikkerhedstekniske service og vedligehold. Disse erfaringer skal ud til brugerne. Info fås ved jdw@dgc.dk Manual for GR-B4 installationer Formålet er at opbygge en manual til gasmekanikere, der skal anvendes ved nysyn og sikkerhedssyn på GR-B4 installationer. Manualen skal sikre at registreringer bliver standardiseret og at gasmekanikeren får checket alle sikkerhedsmæssige og andre væsentlige forhold på installationen. Info fås ved rth@dgc.dk Tilstopning i gaskedler Formålet er at gennemføre laboratorieforsøg, som skal dokumentere årsagerne til at vekslere i små væghængte gaskedler i visse situationer tilstopper. Vandgennemstrømningen er af stor betydning, men er der andre forhold som også bidrager til hurtig tilstopning af vekslere? Projektet gennemføres i samarbejde med vvs-branchen og kedelleverandører. Info fås ved cce@dgc.dk Service på gasfyrede luftvarmeanlæg Formålet er at udarbejde en vejledning i service og vedligehold af gasfyrede luftvarmeanlæg. Der er i Danmark ca til gasfyrede luftvarmeanlæg til boligopvarmning. Mange af disse anlæg er af ældre dato og ofte dårligt vedligeholdt. Gaskedlens samspil med luftvarmeanlægget kræver særlig opmærksomhed ved service og vedligehold, disse forhold beskrives. 16 Gasteknik 6/2003

17 Gasteknik /12/03 9:46 Side 17 FAGUDVALGENE Info fås ved Indregulering og kontrol af anlæg Formålet er at udvikle en vejledning i indregulering i teori og praksis, beskrive særlige forhold vedrørende anvendelse af moderne måleudstyr, herunder kalibrering og usikkerheder. Info fås ved bsp@dgc.dk Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 Den 17. oktober 2006 træder de skærpede emissionsgrænser i Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse 720: Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte karbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner endeligt i kraft. Det betyder, at alle anlæg med motorer og turbiner til forbrænding af naturgas, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal overholde de fastsatte grænseværdier for emission af NOx, UHC og CO. I den forbindelse er det nødvendigt at opgradere eller udskifte visse anlæg, således at de fastsatte grænseværdier kan efterleves. Der skelnes i Bekendtgørelsen mellem anlæg i lovlig drift før og efter 17. oktober Anlæg, der er sat i drift efter denne dato, er omfattet af strengere krav i bekendtgørelsen. De tekniske og økonomiske aspekter afdækkes. Info fås ved pgk@dgc.dk Senere forventes en EUmærkningsordning efter dansk forbillede ved udarbejdelse af et EU-projektforslag. Målet er at gøre det praktisk muligt at anvende CE-afprøvningsrapporter i forbindelse med mærkning så der ikke kræves særlige danske afprøvninger på sigt. Projektet gennemføres i samarbejde med kedelleverandørerne. Info fås ved kvf@dgc.dk Positivliste for kuliltealarmer Formålet med dette projekt er at give gasselskaberne, vvsinstallatørerne og deres kunder en oversigt over gode og pålidelige kuliltealarmer, som kan anvendes i den private husholdning. Listen opdateres løbende og er tilgængelig på Info fås ved man@dgc.dk Nyhedsbrev til kraftvarmeværker Formålet er 2-3 gange om åretat udsende et Nyhedsbrev/- Infobrev (2-4 sider) med aktuelt nyt til kraftvarmeværkerne. Nyhedsbrevet skal tage udgangspunkt i gas-aktuelle forhold og præsentere aktuelt nyt om emner som teknisk nyt (projektresultater, anden teknik), love eller reglementsændringer, aktuelle kurser og temadage, sikkerhedsforhold, m.v. Info fås ved jdw@dgc.dk af UHC-emissionerne fra en naturgasmotor, baseret på et katalysatormateriale fra Katator. Dette skal undersøges ved at foretage en række forsøg, hvor katalysatormaterialet indsættes i røggassen fra en gasmotor. Målet med en sådan katalysator er at finde en prisbillig og stabil løsning til reduktion af UHC-emissionen fra gasmotorer. Info fås ved lsa@dgc.dk Uddannelsesbrochure på nettet Formålet er at finde frem til de relevante kursusudbydere, der findes på markedet, og få et overblik over det generelle tilbud af gasuddannelser. På DGCs hjemmeside lægges der en oversigt over disse uddannelser, og der linkes til de nævnte kursussteder, dersom de har en hjemmeside. Alle kursusudbydere er velkommen til at deltage med informationer om kurser relateret til gasområdet. Info fås ved bsp@dgc.dk Flere informationer om fagudvalget fås hos pep@hng.dk eller på Professionelt gasalarmeringudstyr til store og små anlæg ISO9001/2000 & ATEX Certificeret Energimærkningsordningen Projektets formål er at udvikle og implementere en energimærkningsordning for små gaskedler i Danmark i lighed med mærkning af hårde hvidevarer. Katalysator til gasmotorer Formålet er at undersøge, om det vil være relevant at gå videre med et udviklingsarbejde for at producere en simpel løsning med en katalysator til reduktion geopal SYSTEM A/S D.B.I. godkendt Gasalarmeringsudstyr Skelstedet 10B, 2950 Vedbæk Tlf Fax #0054 Gasteknik 6/

18 Gasteknik /12/03 9:46 Side 18 GASMARKEDET Gasmarked fuld markedsåbning fra nytår Gennemgang af distributionsselskabernes vilkår for og håndtering af leverandørskift Med vedtagelsen af naturgasforsyningsloven i år 2000 blev EU-gasdirektivets krav til medlemslandenes åbning af gasmarkedet for første gang og noget tøvende implementeret i dansk lovgivning. Nogle væsentlige konsekvenser af loven var den regnskabsmæssige opdeling af naturgasselskabernes aktiviteter, bevillingspligt for monopolaktiviteter, samt adgang til frit leverandørvalg for gasforbrugere med et årligt gasforbrug større end 35 mio. m 3. I juli 2000 fik 14 danske gasforbrugere således mulighed for at vælge anden leverandør. Danmark går foran Den danske regulering af naturgasmarkedet er siden ændret, således at Danmark til manges overraskelse og undren - er gået videre i liberaliseringen af gassektoren end krævet i gasdirektiverne: I 2001 blev naturgasforsyningsloven ændret, bl.a. med krav om gennemførelse af selskabsmæssig opdeling af distributions-, transmissions-, lager- og forsyningsaktiviteter senest 1. januar 2003 I 2002 blev der indgået et bredt energipolitisk forlig, som bl.a. indebar, at der skulle ske fuld markedsåbning på naturgasområdet fra 1. januar 2004 I foråret 2003 blev der indgået et bredt energipolitisk forlig, som bl.a. indebar etablering af ejer- og ledelsesmæssigt selvstændigt systemansvar for og transmission af naturgas. DONG Transmission er nu på vej væk fra DONG koncernen Alt dette er i dag historie. Den fulde markedsåbning er en realitet om to uger. En række nye leverandører har meldt sig på markedet og er aktive. Der foretages elektroniske og manuelle leverandørskift, og der konkurreres på livet løs med et hidtil uset lavt prisniveau på gas til følge. Gasmarked2004 For at få det åbne gasmarked til at fungere effektivt har DONG Transmission og distributionsselskaberne - DONG Distribution, HNG, Naturgas Midt-Nord og Naturgas Fyn - udarbejdet et sæt fælles spilleregler for de mange aktører. Spillereglerne hedder Gasmarked2004 og består af regler og procedurer for transport, leverandørskifte, kommunikation mv. Spillereglerne er nu fastlagt og findes detaljeret beskrevet i en række dokumenter, der kan hentes på transmissionsselskabets og distributionsselskabernes hjemmesider eller på Nogle af hovedelementerne i disse spilleregler beskrives i det følgende. Markedsmodel Markedsmodellen omhandler de generelle betingelser for transportadgangen i transmissions- og distributionssystemerne. Transportadgangen til transmissionssystemt bliver den såkaldte Entry-Exit model. Modellen indebærer konkret, at AF PETER I. FENGER, SEKRETARIATSCHEF FÆLLESSEKRETARIATET FOR HNG OG MIDT-NORD gassen føres ind i tre Entrypunkter: Nybro, Ellund og forbindelsen til Sverige. Der skal reserveres kapacitet for hvert Entry-punkt. Hele landet udgør én Exit-zone. For at komme ud af transmissionssystemet og ind i distributionssystemet er det derfor nok at reservere én samlet exit-kapacitet, uanset hvor i Danmark gassen ønskes solgt. Dette system betegnes af alle som det mest progressive i Europa og er blevet budt velkommen af alle aktører på markedet. Uenighed om transportadgang Der har derimod ikke været enighed mellem aktørerne om, hvilket regime, der skulle gælde i distributionssystemerne. DONG ønskede her en kommercialisering af distributionstarifferne ved at lade gasleverandørerne købe transporten i distributionsnettene med mulighed for puljing af kapacitetsafgiften. Herved kunne der, ifølge DONG, skabes mulighed for forsyning af de marginale kunder med en maksimering af gasflowet til følge. HNG, Naturgas Midt-Nord og Naturgas Fyn ønskede derimod at fastholde den regulerede adgang til distributionssystemerne på den måde, at hvert forbrugssted køber sin egen transportadgang på regulerede standardvilkår og faktureres særskilt for denne af distributionsselskabet. Efter disse selskabers opfattelse vil denne model understøtte konkurrencen mest muligt, særligt med hensyn til introduktionen af nye leverandører. Desuden meddelte disse tre distributionsselskaber, at det for nærværende ud fra en generel vurdering af kapacitetssituationen i de respektive net, ville have negativ værdi for selskaberne at operere med en kapacitetsafgift. Resultatet af uenigheden blev, at den af HNG, Naturgas Midt- Nord og Naturgas Fyn foretrukne model blev valgt, dog således at DONG Distribution som en særlig facilitet tilbyder gasleverandører at købe transport i selskabets net samt fakturere forbrugerne herfor. Leverandørskifte Leverandørskiftet - eller muligheden herfor - har været et centralt punkt i netselskabernes forberedelse af markedsåbningen. Det er faktisk det, markedsåbningen handler om. Resultatet er blevet, at det siden medio november har været muligt at skifte leverandør med virkning fra den 1. januar Leverandørskiftet kan foretages enten elektronisk eller manuelt mod gebyr. Der er således etableret et landsdækkende elektronisk system for leverandørskifte. Det er det system, der satses på fra distributionsselskabernes side, og det er ønsket og forventningen, at de betydende gasleverandører på det danske marked vil benytte denne mulighed. Hovedmålsætningen ved etableringen af det gældende system for leverandørskifte har været at smidiggøre og afbureaukratisere leverandørskiftet, set med forbrugerens øjne. Det mener vi er lykkedes. 18 Gasteknik 6/2003

19 Gasteknik /12/03 9:46 Side 19 GASMARKEDET Ordnes af leverandøren Det eneste forbrugeren nemlig skal foretage sig ved skift af gasleverandør er at indgå aftale med den nye leverandør. Resten ordnes af leverandøren og distributionsselskabet. Den nye leverandør har ansvaret for at meddele distributionsselskabet, at leverandørskifte finder sted. Distributionsselskabet har ansvaret for at administrere leverandørskiftet. Det vil bl.a. indebære, at distributionsselskabet skal meddele hidtidig leverandør at leverancerne ophører på skæringsdatoen sørge for måleraflæsning på skæringsdatoen for leverandørskiftet, således at hidtidig leverandør kan slutafregne forbrugeren, og således at der er registreret en startmålerstand for den nye leverandør oprette og ajourføre et register over hvem der til enhver tid er leverandør til hver enkelt forbruger Foregår elektronisk Leverandørskifteprocesserne foregår automatisk med anvendelse af standardiserede elektroniske meddelelser. De automatiserede processer bygger på den forudsætning, at aftaleforholdene mellem forbruger og ny/gammel leverandør er på plads. Eventuelle aftalemæssige udeståender er distributionsselskabet uvedkommende og skal håndteres af de involverede parter selv. Det er muligt at skifte leverandør hver den 1. i en måned, og leverandørskifte kan ske med et varsel på mellem 1 og 2 Gasteknik 6/2003 måneder før skæringsdato. Leverandørskiftet er gebyrfrit for forbruger og leverandør. Dog vil leverandøren skulle betale et gebyr, hvis det elektroniske leverandørskiftesystem ikke benyttes. Afregningsgrundlag Med flere leverandører i et distributionsområde og løbende leverandørskifte er det af hensyn til køb og salg af naturgas blevet meget centralt at kunne opdele det samlede gasflow og afgøre, hvilken del af gassen der skal tilskrives hver enkel forbruger og hver enkel leverandør. Det er grundlæggende dette forhold, der til nogens overraskelse skaber de regler og procedurer, der i rigt mål følger med liberaliseringen. Der er i dag timeaflæsning af alle naturgasforbrugere med et årsforbrug større end m3, og i nogle tilfælde af naturgasforbrugere med et årsforbrug ned til m3. For det forbrug, der bliver registreret time for time, er opdelingen af den samlede gasflow ligetil. Transport samt køb og salg af gas afregnes på grundlag af det timemålte gasforbrug. Beregnet fordeling For det øvrige forbrug, typisk naturgasforbrugere med et årsforbrug mindre end m3 der hovedsagelig er årsaflæst, kan det faktiske forbrug selvsagt ikke løbende gøres op på baggrund af årsaflæsninger. I stedet foretages en løbende, beregnet fordeling af det ikke-timeaflæste forbrug (residualforbruget) ud fra andelstal, som er udtryk for enten den enkelte gasforbrugers eller den enkelte leverandørs forventede andel af residualforbruget. Afregning af transport samt køb og salg af gas sker således for det ikke-timeaflæste forbrug på grundlag af det med andelstal fordelte residualforbrug. Efterregulering Den enkelte ikke-timeaflæste forbruger vil som udgangspunkt altid realisere et forbrug som er forskelligt fra det på forhånd forventede forbrug. Leverandørerne vil derfor i løbet af et aflæsningsår opbygge en positiv energisaldo (hvis leverandørens kunder aftager mindre end forventet) eller en negativ energisaldo (hvis leverandørens kunder aftager mere end forventet). Når der er foretaget årsaf- læsning kan energisaldoen gøres endeligt op og afregnes (saldoafregning). Saldoafregningen er en ren omfordeling mellem leverandørerne. Distributionsselskaberne har ansvaret for korrekt måling af gasforbruget samt opgørelse af residualforbrug, andelstal og saldoafregningsmængder. Den uafhængige systemoperatør DONG Transmission foretager selve saldoafregningen til en objektivt fastsat pris. Hvad er en forbruger? Set med distributionsselskabets øjne er en forbruger et forbrugssted. Et forbrugssted er en matrikel og indeholder mindst et målersted (afregningsmåler). Det er til målerstedet, leverandørskiftet foretages, og det er på samtlige målersteder det samlede forbrug på forbrugsstedet, der afgør, om der timeaflæses eller ikke. Den regulerede pris for transport i distributionsnettet relateres til ét og kun ét forbrugssted. Man kan således ikke slå forbrugssteder sammen for derved at reducere transportomkostningerne, med mindre der er >>>> 19

20 Gasteknik /12/03 9:46 Side 20 Gasmarked fuld markedsåbning fra nytår GASMARKEDET Ni selskaber kæmper om det danske naturgasmarked samme juridiske ejer og skelfællesskab. Set med gasleverandørens øjne er en forbruger (eller en kunde) en juridisk person, der køber gas til forbrug på ét eller flere forbrugssteder. Det er uden betydning, hvor de pågældende forbrugssteder er placeret i landet. Det eneste der tæller er, om parterne kan opnå en kommerciel enighed. IT-systemerne Markedsåbningen afstedkommer en voldsom forøgelse af de datamængder, der skal bearbejdes og udveksles. Begge dele stiller nye, betydelige og kostbare krav til aktørernes ITsystemer. Alle aktørerne (leverandører, distributions- og transmissionsselskaber) skal derfor etablere IT-systemer, der kan kommunikere effektivt efter samme standarder de såkaldte EDI-meddelelser (Electronic Data Interchange). Endvidere har distributionsselskaberne etableret IT, der understøtter håndteringen af måledata og beregningen af residualforbrug, andelstal og saldoafregningsmængder. Endelig besidder transmissionsselskabet IT, der understøtter varetagelsen af det overordnede balanceansvar for det danske gassystem, herunder reservation af transportkapacitet, bestilling af transport (nominering) og fordeling af transporterede mængder på transportkunderne i transmissionssystemet (allokering). Databearbejdning og udveksling forudsætter endvidere, at alle aktører kan identificeres entydigt. Samtlige målersteder såvel som selskaber er derfor blevet tildelt et unikt 18-cifret EAN (European Article Numbering) nummer. Blandt andet med det formål at sikre korrekt fungerende ITsystemer og dataudveksling er der oprettet et aktørregister, som alle gasselskaber skal være registreret i. Én af betingelserne for registrering vil bl.a. være test og godkendelse af den del af IT-systemerne som skal udveksle data med andre gasselskaber. Liberalisering: Til glæde for hvem? Den liberalisering af gassektoren som nogle (førhen verdensfjerne) bureaukrater i Bruxelles begyndte at skrive og tale om i midten af 1980erne er nu en realitet i Danmark. Alle kender de teoretiske fordele ved en liberalisering. Ingen ved i dag, hvordan konkurrencen på gasmarkedet i Danmark i praksis vil folde sig ud. Det eneste vi med sikkerhed ved er, at netselskaberne og gasleverandørerne tilsammen allerede har ofret et tre-cifret millionbeløb på at gøre sig klar til en meget hurtig og meget reel åbning af gasmarkedet i Danmark. Alle må derfor håbe, at forbrugerne får glæde af markedsåbningen. De foreløbige og spredte tendenser tyder måske på, at det for nogle måske slet ikke er så ringe endda. Kampen om det danske naturgasmarked har været i gang længe og allerede inden årsskiftet var de første leverandørskift en realitet. AF JENS UTOFT,GASTEKNIK Det bliver næppe de private forbrugere, men først og fremmest de store og mellemstore naturgaskunder, der kommer til at høste foredelene af, at det fra nytår er muligt at vælge mellem foreløbigt ni forskellige leverandører af naturgas på det danske marked. De største industrikunder og kraftvarmeværker har frit kunnet vælge leverandør siden 1. august, og det er der faktisk allerede flere, der har benyttet sig af. Blandt de mere markante er mejeriselskabet Arla Foods, der har skiftet til Statoil Gazelle. Også Holmegårds Glasværk, Dalum Papirfabrik og Brdr. Hartmann har ifølge Gastekniks oplysninger skiftet leverandør. Af de ni selskababer, der indtil videre er tilmeldt som leverandører på det danske gasmarked, er de fem helt nye i forhold til monopoltiden, hvor HNG, Midt-Nord, DONG og Naturgas Fyn (nu Statoil Gazelle) var alene i hver deres område. Elværkerne vil selv Udover Dansk Shell, som var omtalt i det Gasteknik 5-03, er det fire selskaber med tilknytning til elsektoren, nemlig Elsam, E2 Energi, Nordjysk Elhandel og svenske Sydkraft AB via datterselskabet Sydgas i Malmø. Sydkraft er delvist ejet af det tyske energiselskab E.on, der også omfatter Ruhrgas. Energi E2 vil ifølge kommunikationschef Marianne Grydegaard alene bruge sin licens til indkøb af gas til egne værker. Men på den anden side af Storebælt vil kollegerne i Elsam også sælge gas til de selvstændige decentrale kraftvarmeværker, som tilsammen tegner sig for ca. en fjerdedel af det danske naturgasforbrug. Selv om starttidspunktet foreløbigt er udskudt, er det planen at disse værker fremover skal levere el på markedsvilkår. - Elsam har ikke planer om at levere gas som en selvstændig disciplin, men derimod som en del af et samarbejde med decentrale kraftvarmeværker, hvor vi kan tilbyde en garanteret fast varmeproduktionspris, oplyser projektleder Claus M. Hansen fra Elsam. Elsam bærer risikoen - Vi stiller vores mangeårige erfaring til rådighed omkring elhandel og produktionsplanlægning i forhold til el- og gasmarkedet og tilbyder at løse de nye opgaver, der opstår som følge af el- og gasliberaliseringen, herunder balanceansvaret på el og gas, indmeldinger til og salg på Nordpool, indmeldinger til systemansvaret og afregning af evt. ubalance i forhold til systemansvaret, siger han. Kraftvarmeværket opnår dermed økonomisk forudsigelighed i form af en på forhånd aftalt varmeproduktionspris - Elsam bærer risikoen for udsving på el- og gasmarkedet. Ifølge Claus M. Hansen vil Elsams leverance af gas til de decentrale kraftvarmeværker blive indkøbt på gasmarkedet, hvor det til enhver tid er mest fordelagtigt. 20 Gasteknik 6/2003