Danske virksomheders brug af it Virksomhedernes brug af it Procent af alle virksomheder. Internetadgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang"

Transkript

1 SERVICEERHVERV 02: marts 02 Danske virksomheders brug af it 01 Adgangen til internet har nået et nyt højdepunkt i 01 med 9 ud af 10 virksomheder mod 8 ud af 10 i 00. Tilsvarende har 6 ud af 10 egen hjemmeside i 01 mod 5 ud af 10 i 00. Internetsalget udgjorde ca. 13 mia kr. i 01, hvilket svarer til lidt under 1 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Statistikken beskriver Danske virksomheders brug af it i 01. Følgende områder er dækket: Udbredelse og anvendelse af it generelt, internet og EDI. Elektronisk handel og dens omfang opgøres i forhold til bl.a. brancher og kundegrupper. Endelig indgår barrierer for anvendelse af it, internet og elektronisk handel. Virksomhedernes besvarelser er indsamlet november 01 i en frivillig, spørgeskemabaseret undersøgelse. Spørgeskemaet blev besvaret af firmaer med mindst 5 ansatte inden for hovedparten af de private byerhverv. 1. Indledning Nyt højdepunkt i udbredelsen af internet og hjemmesider Figur 1 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde internetadgang med udgangen af 01, og 6 ud af 10 virksomheder havde egen hjemmeside (figur 1). Udbredelsen af internet såvel som hjemmeside er steget i forhold til 00, hvor 8 ud af 10 havde internetadgang og 5 ud af 10 hjemmeside. Virksomhederne forventer ikke mærkbar vækst i 02 mht. internetadgang, hvorimod 7 ud af 10 forventer at have hjemmeside med udgangen af 02. Virksomhedernes brug af it Procent af alle virksomheder It Egen hjemmeside Internetadgang Højhastighedsforbindelse til internettet* Afgivet ordrer via internet (hjemmesider) Modtaget ordrer via internet (hjemmeside) * Fast bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse Anm. 01 refererer til udgangen af året. Virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte.

2 2 02:16 Næsten halvdelen af virksomhederne har højhastighedsforbindelse Hver femte har modtaget ordrer via internet Baggrund for undersøgelsen Hurtige forbindelser til internettet findes hos næsten hver anden virksomhed i form af bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse. Udbredelsen stiger kraftigt med virksomhedernes størrelse - blandt virksomheder med mindst 100 ansatte har hele 85 pct. højhastighedsforbindelse. Mere end hver tredie har købt via internettet og omtrent hver femte har solgt via hjemmeside, jf. figur 1. Det er dog typisk en begrænset del af omsætningen, der hentes via internet. Hver tredie virksomhed med internetsalg har integreret salget med et eller flere af virksomhedens it-systemer. De store virksomheder er generelt mere aktive mht. brugen af hjemmesider og elektronisk handel. Salg via EDI er mere end fem gange så stort som internetsalget. Ovenstående er hovedkonklusionerne i den fjerde undersøgelse af danske virksomheders brug af informationsteknologi, gennemført af Danmarks Statistik i november 01. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og EU's statistiske kontor Eurostat Indhold Side 1. Indledning Brug af it Internetadgang Hjemmesider Intranet og ekstranet Anvendelse af internet Elektronisk handel via internettet EDI og EDI-handel Om undersøgelsen Yderligere oplysninger Supplerende tabeller... 24

3 02: Brug af it 2.1 Virksomheder med it Stort set alle virksomheder bruger it Oversigtstabel 1. Flere end 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte anvender it i form af pc eller anden arbejdsstation. Hvor så godt som alle virksomheder med mindst ansatte anvender it, drejer det sig om 96 pct. af virksomhederne med ansatte og 93 pct. i gruppen med 5-9 ansatte. Virksomheder med it, fordelt efter antal fuldtidsansatte. 01 Alle procent Virksomheder med it Anm. Andelen af virksomheder uden it er forbundet med nogen usikkerhed blandt de mindre virksomheder, da opregningen baserer sig på en lille del af stikprøven. Udbredelsen af it falder med antallet af ansatte Næsten alle medarbejdere arbejder i virksomheder med it Undersøgelsen omfatter ikke it i virksomheder med under 5 ansatte. Imidlertid ses en svagt faldende tendens jo færre ansatte, inden for gruppen af virksomheder med 5-9 ansatte. Det må derfor antages, at udbredelsen af it, falder lidt yderligere blandt virksomheder med under 5 ansatte - i det mindste for en del af branchernes vedkommende. Antallet af virksomheder uden it svarer til ca. 5 pct. af alle virksomheder, men disse virksomheder repræsenterer imidlertid kun 1-2 pct. af den samlede beskæftigelse blandt virksomheder med mindst 5 ansatte. 2.2 Pc-brugere blandt medarbejderne Mere end hver anden ansat bruger pc 8 ud af 10 ansatte i Forretningsservice mv. bruger pc Figur 2 Pc-brugere udgør ca. 59 pct. af alle ansatte i de undersøgte brancher (figur 2). Selv om næsten alle virksomheder bruger it, er der forskel på hvor stor en del af medarbejderne, der bruger it. Topscoreren blandt branchegrupperne er Forretningsservice mv., hvor 8 ud af 10 medarbejdere bruger pc. Derefter kommer Handel, hotel og restauration med 7 ud af 10, Transport, post og telekommunikation samt Industri med ca. 5 ud af 10 og endelig Bygge og anlæg, hvor lidt mere end hver fjerde ansat bruger pc. Andel pc-brugere blandt alle ansatte Procent af alle ansatte Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Anm. Der er spurgt til antal pc-brugere og ikke til antal pc'er i virksomheden. Der er vægtet i forhold til antal ansatte i virksomhederne.

4 4 02:16 Lidt flere pc-brugere i de store virksomheder Der er en tendens til, at andelen af pc-brugere falder jo mindre virksomhederne er. Således er det ca. 52 pct. af medarbejderne i virksomhederne med under ansatte, der anvender pc mod 63 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. 2.3 Barrierer for brug af it For hurtig introduktion af ny software stort problem Figur 3 Den vigtigste barriere for brug af it er ifølge virksomhederne for hurtig introduktion af ny software - 17 pct. vurdererer dette til at være af stor betydning (figur 3). På andenpladsen kommer mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden, som er af stor betydning for 16 pct. Barrierer med stor betydning for brug af it. 01 For hurtig introduktion af nye versioner af software 17 Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden 16 It-udgifter højere end forventet Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne Fejl i modtaget software 12 Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere 9 Mangler opdateret it-strategi 7 Intern modstand blandt medarbejderne mod it Procent Problemer med itleverancer Hver tiende virksomhed har svært ved at rekruttere it-medarbejdere It-udgifter, der er højere end forventet, er et stort problem for 14 pct. af virksomhederne. Dernæst kommer manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne - 13 pct. - samt fejl i modtaget software med 12 pct. 4 af de 5 vigtigste it-barrierer berører således itprodukter og -leverancer i modsætning til de mere interne årsager i virksomhederne. 9 pct. mener, at det er svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere. Lidt færre, 7 pct., mener, at mangel på opdateret it-strategi er et stort problem for virksomheden. Den mindste barriere er intern modstand blandt medarbejderne mod it, som kun 5 pct. anser for at være af stor betydning. 2.4 Mangel på it-kvalifikationer To af de føromtalte it-barrierer vedrører mangel på it-kvalifikationer, nemlig Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden vurderes generelt noget højere af virksomhederne end rekrutteringsproblemer, jf. figur 4. Det gør sig især gældende i brancher som Bygge og anlæg samt Tranport, post og telekommunikation, hvor rekrutteringsproblemer har en mindre betydning.

5 02:16 5 Figur 4 Virksomheder hvor mangel på it-kvalifikationer har stor betydning. 01 Procent Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 11 Små virksomheder har størst mangel på interne it-kvalifikationer Omvendt mindskes forskellen mellem de to barrierer hos de store virksomheder, der sjældnere har problemer med mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden. De største virksomheder med mindst 100 ansatte, er den eneste gruppe, hvor rekrutteringsproblemer vurderes højere end mangel på it-personale. 3. Internetadgang 3.1 Virksomheder med internetadgang Forsat stigning i internetadgangen Figur 5 Næsten 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde adgang til internettet med udgangen af 01 mod 8 ud af 10 i 00 (se figur 5). Der er tale om en stigning i alle branchegrupper, men størst i Transport, post og telekommunikation, der steg fra 68 pct. i 00 til 83 pct. i 01. Virksomheder med adgang til internettet. 00 og Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Så godt som alle større virksomheder har internetadgang Stigningen i internetadgangen har først og fremmest fundet sted blandt de mindre virksomheder med under 50 ansatte. Blandt virksomheder med mindst 50 ansatte har næsten 100 pct. internetadgang. Disse virksomheder tegner sig for mere end halvdelen af beskæftigelsen i de private byerhverv.

6 6 02:16 Kun forventning om beskeden stigning i 02 Detaljerede branchetal Figur 6 Virksomhederne forventer kun en beskeden stigning i internetudbredelsen fra 89 pct. i 01 til 91 pct. med udgangen af 02. Der forventes stort set ingen stigning blandt virksomheder med mindst ansatte. Såvel industri som Handel, hotel og restauration mv. ligger tæt på gennemsnittet hvad angår adgang til internet, men går man ned på mere detaljeret brancheniveau, dukker nye forskelle op, jf. figur 6. Virksomheder med adgang til internettet 01, udvalgte brancher 100 Procent Industri i alt Træ-, papirgrafisk Olie-, kemi, plast Jern og metal Anden Næring industri og nydelsesmiddel Handel m. biler mv. Handel, Engroshandel hotel og rest. i alt Hotelog rest. mv. Detailh. og rep.virk. Industri Handel, hotel og restauration mv. Anm. Anden industri består af Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Sten-, ler og glasindustri mv. samt Møbelindustri og anden industri Spredning i Næring og nydelsesmiddelindustri Engroshandel samt Handel med biler i spidsen Hvad angår brancherne inden for Industri, ligger Nærings- og nydelsesmiddelindustri en del under gennemsnittet med 70 pct. adgang til internettet. Ser man bort fra Bagerforretninger 1, har lidt mere end 80 pct. i branchen adgang til internet, og mindsker dermed forskellen til de øvrige industribrancher. Inden for Handel, hotel og restauration mv. ligger Engroshandel noget over gennemsnittet med 97 pct., fulgt af Handel m. biler mv. med internetadgang hos 93 pct. Hotel og restauration ligger lidt under gennemsnittet med 85 pct. fulgt af Detailhandel og reparationsvirksomhed med 80 pct. 3.2 Adgangsveje til internet ISDN og ADSL er de mest udbredte adgangsveje 4 ud af 10 virksomheder med internetadgang anvender ISDN som adgangsvej og 3 ud af 10 bruger ADSL o.l. (se figur 7). Omtrent hver fjerde virksomhed anvender traditionelt, analogt modem, og ca. 15 pct. har en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Kun omkring 2 pct. benytter sig af trådløs adgang til internettet. 1 Bagerforretninger, hvoraf ca. 60 pct. er opkoblet internet, dominerer antalsmæssigt Nærings- og nydelsesmiddelindustrien.

7 02:16 7 Figur 7 Virksomhedernes adgangsveje til internettet 01, fordelt efter antal ansatte 60 Procent af virksomheder med internetadgang Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l. Fast bredbåndsforbindelse Alle (mindst 2 Mb/sek.) Trådløs forbindelse Anm. Totalerne overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Analogt modem: Traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, hastigheder på op til 2 Mbit/s. Fast bredbånds-forbindelse: Fx kabelmodem, faste kredsløb, fiber-teknologi, kapacitet på mindst 2Mb/sek. Trådløs forbindelse: Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, mobile kommunikationsnet m.m. Ved Mb/sek forstås det maksimale antal millioner bits, der kan modtages pr. sekund. Bredbånd mest udbredt hos de største virksomheder Næste halvdelen af virksomhederne har højhastighedsforbindelse Figur 8 De mindre virksomheder bruger i højere grad ISDN og traditionelt modem som adgangsvej i modsætning til de større virksomheder, hvor fast bredbåndsforbindelse og ADSL er mere udbredt. Over halvdelen af virksomhederne med mindst 100 ansatte har en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Ca. 45 pct. af virksomhederne har mindst én højhastighedsforbindelse, forstået som alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem samt ISDN. Højhastighedsforbindelser er især udbredte inden for Forretningsservice mv., hvor 7 ud af 10 virksomheder har ADSL o.l., fast bredbånd eller trådløs forbindelse (se figur 8). Bygge og anlæg har med pct. af sine virksomheder den laveste udbredelse af højhastighedsforbindelser. Virksomheder med højhastighedsforbindelse 1 til internettet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1 Ved højhastighedsforbindelse forstås ADSL o.l., fast bredbånd eller trådløs forbindelse (dvs. alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Andelen med højhastighedsforbindelse er lidt lavere en summen af de enkelte adgangsveje, da nogle virksomheder benytter sig af flere adgangsveje samtidigt. 85 pct. af de største virksomheder har højhastighedsforbindelse Udbredelsen hænger tæt sammen med virksomhedernes størrelse. Blandt virksomheder med 5-9 ansatte havde 37 pct. højhastighedsforbindelse mod 85 pct. hos virksomheder med mindst 100 ansatte.

8 8 02: Internetbrugere blandt medarbejderne Næsten hver anden medarbejder bruger internet Figur 9 I gennemsnit anvender næsten hver anden medarbejder pc med internetopkobling (figur 9). Andelen af internetbrugere kan betragtes som et mål for udbredelsen af internettet i den enkelte branche eller virksomhed. Andel internetbrugere blandt alle ansatte Procent af alle ansatte Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., hotel og post og rest. telekom. Forretn.- service mv Antal ansatte Anm. Ved internetbrugere forstås udelukkende medarbejdere, der anvender pc med internetopkobling. Adgang via såkaldte internet-caféer i virksomhederne er således ikke medregnet. Der er vægtet i forhold til antal ansatte i virksomhederne. Tydelige brancheforskelle på andelen af internetbrugere 8 ud af 10 pc-brugere er samtidigt internetbrugere Forskellene mellem brancher svarer til mønstret fra andelen af pc-brugere (figur 2). 2 ud af 3 medarbejdere i Forretningsservice mv. kan karakteriseres som internetbrugere, hvilket bringer denne branche markant over gennemsnittet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration hvor lidt over halvdelen er internetbrugere, tæt fulgt af Transport, post og telekommunikation. I Industri bruger næsten 4 ud af 10 ansatte internet, og i Bygge og anlæg er hver fjerde ansat internetbruger. Der er en tendens til, at andelen af internetbrugere stiger lidt i de større virksomheder med mindst ansatte. Det er ikke mindst andelen af pc-brugere, der bestemmer andelen af internet-brugere i virksomhederne. Typisk kan 8 ud af 10 pc-brugere også betegnes som internetbrugere. 4. Hjemmesider Pæn stigning i antallet af hjemmesider Mere end 6 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde egen hjemmeside med udgangen af 01 (figur 10). Det er en pæn stigning i forhold til 00, hvor lidt mere end hver anden virksomhed havde hjemmeside. Udviklingen har omtrent levet op til virksomhedernes forventninger i 00.

9 02:16 9 Figur 10 Virksomheder med hjemmeside. 00 og Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Flest hjemmesider inden for Forretningsservice mv. Størst vækst i udbredelsen hos mindre virksomheder 7 ud af 10 forventer at have hjemmeside med udgangen af 02 Detaljerede branchetal Figur 11 Inden for Forretningsservice mv. har næsten 8 ud af 10 virksomheder egen hjemmeside. Derefter kommer Industri samt Handel, hotel og restauration, hvor omtrent 7 ud af 10 har hjemmeside. I Bygge og anlæg samt Transport, post og telekommunikation har 4 ud af 10 virksomheder hjemmeside. Udbredelsen af hjemmesider stiger mærkbart med virksomhedernes størrelse: Fra 52 pct. med hjemmeside blandt virksomheder med 5-9 ansatte til 89 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Virksomhederne med under ansatte har bidraget mest til væksten i antallet af hjemmesider med en stigning på mere end 10 procentpoint i modsætning til de større virksomheder, der har haft en stigning på 3-6 procentpoint. Virksomhederne forventer fortsat vækst i antallet af hjemmesider, således at 72 pct. har egen hjemmeside med udgangen af 02. Væksten forventes at være mest markant i de brancher og størrelsesgrupper, der i dag har den laveste udbredelse. Både Industri samt Handel, hotel og restauration mv. ligger som branchegrupper tæt på gennemsnittet, dog nuanceres billedet på et mere detaljeret brancheniveau jf. figur 11. Virksomheder med hjemmeside 01, udvalgte brancher 100 Procent Industri i alt Olie-, kemi, plast Jern og metal Træ-, papirgrafisk Anden industri Næring og nydelsesmiddel Handel m. biler mv. Handel, Engroshandel hotel og rest. i alt Hotelog rest. mv. Detailh. og rep.virk. Industri Handel, hotel og restauration mv. Anm. Anden industri består af Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Sten-, ler og glasindustri mv. samt Møbelindustri og anden industri

10 10 02:16 Færrest hjemmesider i Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 3/4 har hjemmeside hos Engros og agenturhandel Inden for Industri ligger Mineralolie, kemisk og plastindustri noget over gennemsnittet med hjemmesider hos 8 ud af 10 virksomheder. Denne branche er præget af en højere koncentration af store virksomheder. I den modsatte ende ligger Nærings- og nydelsesmiddelindustrien, hvor lidt mere end hver tredie virksomhed har hjemmeside. Denne branches andel af hjemmesider stiger dog til ca. 46 pct., hvis man ser bort fra Bagerforretninger, hvor mindre end hver tredie har hjemmeside. Inden for Handel, hotel og restauration ligger Engros- og agenturhandel over gennemsnittet med hjemmesider hos 3 ud af 4 virksomheder. Lavest ligger Detailhandel og reparationsvirksomhed, hvor lidt over halvdelen har hjemmesider. 5. Intranet og ekstranet 5.1 Intranet Næste hver fjerde virksomhed har intranet Figur 12 Næsten hver fjerde virksomhed med mindst 5 ansatte havde intranet 2 i 01, jf. figur 12. Intranet er mest udbredt i Forretningsservice mv., hvor mere end 4 ud af 10 virksomheder havde intranet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration, hvor 3 ud af 10 virksomheder havde intranet. Virksomheder med intranet Procent Alle 19 7 Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Intranet dominerende hos de største virksomheder Udbredelsen af intranet stiger markant med virksomhedernes størrelse, idet 2/3 af virksomhederne med mindst 100 ansatte havde intranet. Omvendt havde under hver femte virksomhed med 5-9 ansatte intranet. Tallene bekræfter den antagelse, at store virksomheder har særlige fordele af intranet som et kommunikationsmiddel til et stort antal medarbejdere. 5.2 Ekstranet Hver fjerde virksomhed i Forretningsservice mv. har ekstranet Ca. 13 pct. af virksomhederne havde ekstranet 3 i 01, jf. figur 13. Det er først og fremmest Forretningsservice mv., der afviger fra gennemsnittet, da hver fjerde virksomhed i denne branchegruppe har ekstranet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration, hvor ca. 15 pct. havde ekstranet i Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige internt i den enkelte virksomhed 3 Ved ekstranet forstås hjemmesider, der uden for virksomheden alene er gjort tilgængelige for en afgrænset gruppe - fx via tildeling af adgangskode.

11 02:16 11 Figur 13 Virksomheder med ekstranet Procent Alle 10 4 Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1/3 af de største virksomheder har ekstranet Virksomheder med avancerede hjemmesider bruger hyppigst ekstranet Virksomheder med ekstranet giver hyppigt adgang til produktkataloger m.m. Ekstranet er noget mere udbredt blandt de største virksomheder, men forskellene opstår først for alvor, når man ser på virksomheder med mindst 100 ansatte, hvor 1/3 har ekstranet. De virksomheder, der er mest tilbøjelige til at have ekstranet, er de virksomheder, der tilbyder særlige faciliteter på hjemmesiden. Det drejer sig især om hjemmesider med individuel tilpasset indhold, salg af varer/ydelser i digital form samt sikker forbindelse. Selv om disse virksomheder hyppigt har ekstranet, bidrager de antalsmæssigt ikke meget til udbredelsen. Det først og fremmest virksomheder der giver adgang til produktkataloger m.m. via hjemmeside, der bidrager til den samlede mængde af virksomheder med ekstranet. Disse og andre anvendelser af internet er beskrevet i det følgende afsnit. 6. Anvendelse af internet Anvendelseområder De virksomheder, der havde adgang til internet ved udgangen af 01, blev spurgt om, hvad de brugte det til. Anvendelsesområderne er delt op i tre grupper: Generel anvendelse Virksomheden som kunde Virksomheden som leverandør Elektronisk handel er behandlet særskilt under afsnittene 7. Elektronisk handel via internettet samt 8. EDI og EDI-handel. Anvendelse sat i forhold til virksomheder med internet Andelene af virksomheder, der er aktive mht. de forskellige anvendelser, er sat i forhold til virksomheder med internetadgang 01. Disse virksomheder udgør 89 pct. af alle virksomheder med mindst 5 ansatte. 6.1 Internetanvendelse - generelt Informationssøgning er den hyppigste anvendelse De generelle anvendelsesområder er de mest dominerende blandt virksomhedernes internet-aktiviteter. Så godt som alle virksomheder med internetadgang brugte internettet til informationssøgning på hjemmesider, jf. figur 14.

12 12 02:16 7 ud af 10 foretager bankforretninger m.m. Figur 14 En meget stor andel - ca. 7 ud af 10 bruger internettet til finansielle transaktioner, dvs. lønanvisning, betaling af regninger o.l. Finansielle transaktioner er et af de anvendelseområder, hvor selv de helt små virksomheder er lige så aktive som de større. Internet - generel anvendelse. 01 Informationssøgning på hjemmesider 87 Finansielle transaktioner 72 Information fra/til offentlige myndigheder 53 Overvågning af marked 37 Rekruttering af personale Procent af virksomheder med adgang til internet 5 ud af 10 kommunikerer med det offentlige Lidt over halvdelen bruger internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Overvågning af markedet (fx priser, konkurrenter m.m.) bruges af 37 pct. og noget færre - 24 pct. - bruger internettet til at rekruttere personale. Det er overvejende de lidt større virksomheder, som bruger internettet til rekruttering; blandt virksomheder med mindst 50 ansatte, er det mere end halvdelen, der rekrutterer via internettet. 6.2 Internetanvendelse - virksomheden som kunde 6 ud af 10 søger informationer hos leverandører Figur 15 Den brede informationssøgning præger også virksomhedernes internetanvendelse på efterspørgselssiden. Mere end 6 ud af 10 bruger således internettet til informationssøgning hos leverandører, jf. figur 15. Internet - virksomheden som kunde. 01 Informationssøgning på leverandørers hjemmesider 61 Afgivelse af ordrer via hjemmeside Modtagelse af varer/ydelser i digital form 37 Betaling on-line via hjemmeside Procent af virksomheder med internetadgang 4 ud af 10 virksomheder har afgivet ordrer via internet pct. af virksomhederne med internetadgang har afgivet ordrer på internettet, dvs. via hjemmesider. Næsten samme andel, 37 pct., har modtaget varer/ydelser i digital form. Det viser, at internettet i lige så stor grad bruges til at distribuere varer som til at bestille dem. Downloading af gratis software og lignende serviceydelser tegner sig

13 02:16 13 formentlig for en pæn del af denne trafik. Afgivelse af ordrer via internet beskrives mere detaljeret i afsnit 7.5 Internetkøb. men kun hver anden af disse har foretaget on-line betaling Under hver femte - 19 pct. - har foretaget on-line betaling via hjemmeside, hvilket svarer til hver anden af de virksomheder, der har afgivet ordrer via internettet. Det viser, at en del virksomheder afregner deres internetkøb på mere traditionel vis - evt. med pc-bank som mellemled. Blandt virksomheder med mindst 50 ansatte er det næsten hver tredie - 32 pct. - der har foretaget on-line betaling via hjemmeside. 6.3 Internetanvendelse - virksomheden som leverandør Markedsføring er drivkraften bag hjemmesider Figur 16 7 ud af 10 virksomheder med internetadgang har hjemmeside og en næsten tilsvarende andel bruger hjemmesiden til markedsføring af virksomheden, jf. figur 16. Målt i forhold til alle virksomheder med mindst 5 ansatte har 6 ud af 10 hjemmeside, jf. afsnit 4. Hjemmesider. Internet - virksomheden som leverandør. 01 Egen hjemmeside Markedsføring via egen hjemmeside Adgang til produktkataloger, prislister m.m. Modtagelse af ordrer via egen hjemmeside Kundeservice/support efter salg Salg af varer/ydelser i digital form Personaliseret brugerflade Sikker forbindelse (vha. autorisering/kryptering) Modtagelse af betaling via hjemmeside Tilpasning til mobiltelefoner (wap ell.l.) Procent af virksomheder med internetadgang Hver fjerde giver adgang til produktkataloger m.m. Under hver tiende sælger digitale varer Hver fjerde virksomhed med internetadgang giver adgang til produktkataloger, prislister m.m. Næsten samme andel har modtaget ordrer via egen hjemmeside. Disse tal siger imidlertid ikke noget om intensiteten af den elektroniske handel i den enkelte virksomhed. Fx er det under halvdelen af de virksomheder, der har modtaget ordrer via internet, der har en egentlig omsætning ved dette salg (jf. afsnit 7.1 Internetsalg). Lidt under hver femte virksomhed - 18 pct. - bruger internettet til kundeservice efter salg. Salg af varer/ydelser i digital form (fx dokumenter, lyd, billeder) er forholdsvis sjældent - kun 7 pct. med internetadgang har haft et sådant salg. Det er langt under det noget større antal virksomheder, der giver adgang til produktkataloger eller bruger internettet til kundeservice. M.a.o. fungerer de informationer, virksomhederne stiller til rådighed på internettet, kun i et begrænset omfang som salgsvarer i sig selv. Der er i højere grad tale om gratisydelser i forbindelse med salget af fysiske varer.

14 14 02:16 Få hjemmesider tilbyder sikker forbindelse eller anden funktionalitet dog en vis udbredelse hos de større virksomheder Øvrig funktionalitet i på hjemmesiderne er mere sjælden. Således er det højest 5 pct., der kan tilbyde faciliteter som personaliseret brugerflade, sikker forbindelse, modtagelse af betaling samt indhold tilpasset mobiltelefoner (wap ell. l.). Disse muligheder eksisterer dog mere end dobbelt så hyppigt hos de større virksomheder med mindst 50 ansatte. Noget tilsvarende gør sig gældende for Forretningsservic mv., hvor eksempelvis mere end dobbelt så mange virksomheder anvender sikre forbindelser og personaliseret brugerflade Barrierer for internetanvendelse Manglende datasikkerhed den største barriere Figur 17 Virksomheder med it blev spurgt, hvilken betydning forskellige barrierer har for nuværende eller fremtidig anvendelse af internet. Risiko for hacking, virus m.m. er den største barriere for virksomhedernes brug af internet, - 3 ud af 10 virksomheder tillægger denne barriere stor betydning (figur 17). Barrierer med stor betydning for generel brug af internet. 01 Risiko for hackning, virus o.l. 29 Udgifter til udvikl. og vedligeh. af hjemmesider 17 Udgifter til hardware/software Datakommunikation for langsom/ustabil For megen tabt arbejdstid ved brug 12 For få fordele ved internet Udgifter til forbrug 8 8 For teknisk kompliceret Procent af virksomheder med it Udgifter til udvikling af hjemmesider udbredt barriere Få er i tvivl om fordelene ved internet Mere tvivl om barrierer hos virksomheder uden internet 17 pct. af virksomhederne mener, at udgifter til udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider er af stor betydning. En hel del flere - 60 pct. - mener, at det er et problem af nogen/stor betydning. 14 pct. tillægger udgifter til hardware/software stor betydning og næsten lige så mange ser langsom/ustabil datakommunikation samt for megen tabt arbejdstid som store problemer. Kun 8 pct. mener, at der er for få fordele ved internettet og samme andel mener at udgifter til forbrug (abonnement/trafikafgifter) er et stort problem. Kun 5 pct. mener, at internet er for teknisk kompliceret. Virksomheder uden internetadgang giver stort set samme rangorden til barriererne som virksomheder med internetadgang. Den væsentligste forskel er, at virksomheder uden internetadgang i mindre omfang tager stilling til barrierernes betydning, fx fordi de ikke virker relevante.

15 02: Elektronisk handel via internettet Hvad er elektronisk handel? Figur 18. Begrebet elektronisk handel bruges ofte med forskellige betydninger. Danmarks Statistik anvender følgende afgrænsning: Modtagelse eller afgivelse af ordrer via computerbaserede netværk 4. Elektronisk handel omhandler således også køb og salg, der ikke foregår via internettet, jf. figur 18. Den handel, der ikke er internet-baseret, udgøres i Danmarks tilfælde i overvejende grad af såkaldte EDI-løsninger. Internetsalg + EDI-salg = Elektronisk salg Internetindkøb + EDI-indkøb = Elektronisk indkøb Internethandel + EDI-handel = Elektronisk handel EDI-handel og internetanvendelse Nogen usikkerhed i tal for elektronisk handel EDI-handel behandles særskilt i afsnit 8.2 EDI-handel. I bredere forstand er elektronisk handel tilknyttet andre forretningsprocesser end ordremodtagelse - eksempelvis elektronisk betaling. Disse aktiviteter er beskrevet i afsnit 6. Anvendelse af internet. På trods af det forholdsvis store antal besvarelser i undersøgelsen, er opgørelse af elektronisk handel forbundet med nogen usikkerhed. Det gør sig især gældende for opgørelser fordelt på kundegrupper, brancher m.m. 7.1 Internetsalg Internethandel på ca. 13 mia. kr. i 01 Hver femte virksomhed havde modtaget ordrer Typisk under 10 pct. internetsalg Oversigtstabel 2 Det samlede salg via internet udgjorde skønsmæssigt lidt over 13 mia. kr. i 01 blandt firmaer med mindst fem ansatte. Det svarer til lidt under 1 pct. af den samlede omsætning i de private byerhverv. Ca. pct. af virksomhederne havde modtaget ordrer via hjemmeside i 01. For størsteparten af disse virksomheder udgør internetsalget kun en lille del af virksomhedens samlede salg. Således var det kun ca. 7 pct. der med sikkerhed kunne opgive et internetsalg på mindst 1 pct. 5 Blandt virksomheder med min. 1 pct. internetsalg, havde 2 ud af 3 et salg på under 10 pct. af den samlede omsætning (se oversigtstabel 2). Det typiske internetsalg blandt disse virksomheder er på 5 pct. af den den enkelte virksomheds omsætning. Ved det typiske salg forstås medianen 6. Fordelingens højdepunkt svarer i dette tilfælde til medianen, således at flest virksomheder har et salg i nærheden af 5 pct. Internetsalg i pct. af den enkelte virksomheds samlede omsætning. 01 Procent af virksomhedens omsætning I alt Procent af virksomheder med internetsalg 1 Andel virksomheder Tabellen omfatter alene virksomheder med mindst 1 pct. internetsalg. Salg fra virksomhed til virksomhed dominerer internethandelen Den største del af internetsalget - ca. 80 pct. - sker til andre virksomheder eller den offentlige sektor, resten er salg til private forbrugere (figur 19). Internetsalget til private forbrugere har udvist en stigende tendens. Hjemmemarkedet aftager ca. 81 pct. af internetsalget, og eksporten udgør ca. 19 pct. 4 Denne definition er i overensstemmelse med OECD s anbefalinger. 5 9 pct. af alle virksomheder angav et internetsalg på under 1 pct., 4 pct. havde internetsalg, men kendte ikke størrelsen. 6 Den ene halvdel af virksomhederne med internetsalg har et salg på højst 5 pct., den anden halvdel på mindst 5 pct.

16 16 02:16 Figur 19 Internetsalgets sammensætning. 01 Kundegrupper Hjemmemarked/eksport Private forbrugere pct. EU 14 pct. Resten af verden 4 pct. Virksomheder m.m. 80 pct. Danmark 81 pct. Engros- og agenturhandel står for halvdelen af internetsalget Figur Fordeler man i stedet det samlede internetsalg på brancher, ser man, at Engros- og agenturhandel, med 54 pct. tegner sig for omkring halvdelen af det samlede internetsalg jf. figur. Sammenlagt med de 11 pct. fra den øvrige del af Handel, hotel og restauration mv., står hele denne branchegruppe for næsten 2/3 af internetsalget. Internetsalgets fordeling på branchegrupper. 01 Øvrige 12 pct. Industri 15 pct. Forretningsservice mv. 7 pct. Handel i øvrigt 11 pct. Engroshandel 54 pct. Industri udgør 15 pct. af internetsalget Vurdering af usikkerhed Er salget steget? Industri tegner sig for ca. 15 pct. af internetsalget, Forretningsservice mv. for ca. 7 pct. og de øvrige erhverv (Transport, post og telekommunikation samt Bygge og anlæg) for ca. 7 pct. Da internetsalget udgøres af et forholdsvis lille antal virksomheder, kan forskellene på brancheniveau forskyde sig noget fremover. Der er en forholdsvis stor statistisk usikkerhed på målingen af det samlede internetsalg, grundet den relativt lille andel virksomheder, der står for salget. Denne usikkerhed kan med stor sikkerhed 7 indkredses til at udgøre +/- 3 mia. kr. af internetsalget i 01. Salget via internet blev målt til ca. 12 mia. kr. i 00, og virksomhederne forventede på det tidspunket en fordobling af internetsalget i 01. Den statistiske usikkerhed gør det vanskeligt at sige præcist hvor stor stigningen har været. Det virker dog sandsynligt at stigningen har haft en moderat karakter, og således ikke har levet op til virksomhedernes forventninger i pct. konfidensinterval

17 02: Motiver for internetsalg Image og kundeservice vigtigste begrundelse for internetsalg Figur 21 De virksomheder, der havde internetsalg i 01 blev spurgt, hvilke motiver der lå bag internetsalget. De to vigtigste motiver for internetsalg er image samt forbedret kundeservice/fleksibilitet (figur 21) - 6 ud af 10 virksomheder tillægger disse motiver stor betydning. Motiver med stor betydning for internetsalg. 01 Procent af virksomheder med internetsalg Image Kundeservice/ fleksibilitet Nye/ flere kunder Større geografisk marked Beholde markeds -andele Hurtigere produktion/ levering Nye produkter/ ydelser Reduktion af omkostninger Adgang til nye leverandører Udvide eller beholde markedsandele er næstvigtigste faktorer Produktion og omkostninger af mindre betydning Lidt under halvdelen af virksomhederne har nye/flere kunder som væsentligt motiv, for 4 ud af 10 er et større geografisk marked en vigtig faktor og for 36 pct. er ønsket om at beholde markedsandele et motiv af stor betydning. De faktorer der i mindre grad vedrører markedet er af mindst betydning for virksomhederne med internetsalg. Det drejer sig om hurtigere produktion/levering, som 27 pct. anser som et vigtigt motiv, reduktion af omkostninger (25 pct.) samt adgang til nye leverandører (17 pct.). Nye produkter/ydelser tillægges stor betydning af 26 pct. af virksomhederne med internetsalg.

18 18 02: Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Internetsalget integreret med andre it-systemer i hver tredie virksomhed Figur 22 Hver tredie virksomhed med internetsalg har integreret salget med mindst ét af virksomhedens it-systemer (figur 22). Ved integration forstås, at ordremodtagelsen via hjemmesiden er forbundet automatisk ét eller flere it-systemer. Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Procent af virksomheder med internetsalg Effektuering af ordren (levering, produktion m.m.) Fakturering Andre it-systemer Genbestilling af varer hos leverandører 6 Integration med levering og produktion mest udbredt Hver fjerde virksomhed med internetsalg har integration med systemer, der effektuerer ordren, dvs. levering, produktion m.m.). Dernæst kommer fakturering med 14 pct. og genbestilling af varer hos leverandører med 6 pct. En del af virksomhederne - 11 pct. - har integration med andre it-systemer, fx bookingsystemer, mailsystem m.m. 7.4 Barrierer for internetsalg Varen ikke egnet til internetsalg hos 3 ud af 10 virksomheder Figur 23 Virksomheder med it blev spurgt, hvilken betydning forskellige barrierer har for nuværende eller evt. fremtidigt internetsalg. Det forhold, at virksomhedens varer/ydelser ikke er egnet til salg via internet, mener 29 pct., er en stor barriere, jf. figur 23. Barrierer med stor betydning for internetsalg. 01 Virksomhedens varer/ydelser ikke egnet til salg via nettet Kundepotentialet er for lille Usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse Usikkerhed ved betalingsformidling Problemer med intern omstilling af arbejdsgange Problemer med distribution/levering af de solgte varer Hensyn til nuværende afsætningskanaler Alle med it Heraf virksomheder med internetsalg Procent

19 02:16 19 Manglende kundepotentiale hos næsten hver femte Omstilling af arbejdsgange problem for hver tiende Barrierer af mindre betydning for virksomheder med internetsalg Hvad ligger bag barriererne? En anden grundlæggende forhindring for internetsalg er manglende kundepotentiale, som 17 pct. mener, er af stor betydning. 15 pct. ser usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse som et stort problem og samme andel nævner usikkerhed ved betalingsformidling. Problemer med intern omstilling af arbejdsgange er af stor betydning for 11 pct., fulgt af 10 pct. med problemer angående distribution/levering af de solgte varer og 9 pct., der har problemer med hensyn til nuværende afsætningskanaler. Hvis man alene ser på virksomheder med internetsalg, så synes de generelt at vurdere barrierernes betydning noget lavere. Det gælder - ikke overraskende - først og fremmest de grundlæggende barrierer i forhold til varernes egnethed samt kundepotentialet. To forklaringer kan gøre sig gældende: Først og fremmest kan virksomheder med internetsalg tænkes på forhånd at være bedre stillet mht. barriererne, fx et bedre kundegrundlag, og netop af den grund har et internetsalg. En anden forklaring er, at disse virksomheder i nogen grad har løst de praktiske problemer med internetsalg og dermed overvundet barriererne. 7.5 Internetkøb Mere end 1/3 har købt via internet Figur pct. af alle virksomheder havde købt via internettet i 01 - dvs. afgivet ordrer på hjemmesider (se figur 24). Det er en stigende tendens i forhold til 00, hvor 29 pct. af alle virksomheder havde købt via internettet. Virksomheder, der har købt via internettet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1 Dvs. afgivet ordre via hjemmeside. Forretningsservice mest aktive med internetkøb Internetkøb dobbelt så udbredt hos store virksomheder Over halvdelen af virksomhederne i Forretningsservice mv. har købt via internet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration med 4 ud af 10 virksomheder samt Industri, hvor lidt mere end hver tredie virksomhed har købt via internettet. Bygge og anlæg samt Transport, post og telekommunikation er kun halvt så tilbøjelige til internetkøb som gennemsnittet. Internetkøb er en del mere udbredt blandt de større virksomheder: Hvor mindre end hver tredie virksomhed med 5-9 ansatte havde købt via internet i 01 drejede det sig om 2 ud af 3 virksomheder med mindst 100 ansatte.

20 02:16 Internetkøb typisk på under 1/10 af samlede indkøb Oversigtstabel 3 Virksomhederne blev også spurgt om hvor stor en del købene via internet udgør i forhold til virksomhedens samlede indkøb. De virksomheder, der kunne give et skøn 8, havde typisk internetkøb, der i kr. svarede til under 1/10 af virksomhedens samlede indkøb, jf. oversigtstabel 3. Internetkøb i pct. af den enkelte virksomheds samlede indkøb. 01 Procent af virksomhedens indkøb I alt Procent af virksomheder med internetkøb 1 Andel virksomheder Tabellen omfatter alene virksomheder med mindst 1 pct. internetkøb. 1 ud af 4 har kun internetkøb for 1 pct. Små virksomheder køber stort ind 7 ud af 10 virksomheder havde internetkøb svarende til under 10 pct. af de totale indkøb og 3 ud af 10 havde indkøb svarende til 1 pct. Kun 13 pct. havde et internetkøb svarende til mindst 25 pct. af virksomhedens samlede indkøb. Selv om en lavere andel af de mindre virksomheder køber på internettet end de store, så udgør internetkøbene typisk en større andel af disse virksomheders indkøb. Således havde hver tredie virksomhed med 5-49 ansatte et internetkøb svarende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede indkøb. Modsat havde kun hver syvende virksomhed med 50 eller flere ansatte internetkøb på mindst 10 pct. af de samlede indkøb. 8. EDI og EDI-handel 8.1 Virksomheder med EDI EDI udbredt hos store virksomheder Hvad er EDI? EDI mest hyppigt i Handel, hotel og restauration 18 pct. af virksomhederne havde EDI i 01 (figur 25). Udbredelsen stiger markant med virksomhedernes størrelse. Således anvender næsten hver anden virksomhed med mindst 100 ansatte EDI. EDI - Electronic Data Interchange - er overførsel af blanketlignende forretningsdokumenter m.m. direkte fra et edb-system til et andet 9, fx fakturaer fra leverandør til kunde. Transportvejen for meddelelserne kan være såvel leverandør-specifikke datanet som internettet. EDI er lidt mere hyppigt i Handel, hotel og restauration end de øvrige brancher og Bygge og Anlæg ligger noget under gennemsnittet. 8 I alt 42 pct. af virksomhederne med internetkøb var ikke i stand til at skønne over størrelsen af internetkøbene. Fx har en del virksomheder decentraliserede indkøbsfunktioner, hvor internetkøbene ikke registreres særskilt i forhold til andre indkøbsformer. Der er ingen entydig forskel mellem disse virksomheder og de resterende virksomheder med internetkøb, hvad angår branche og størrelse. 9 A.h.t. den maskinelle behandling baserer dokumenterne sig på aftalte meddelelsesformater. I denne undersøgelse er EDI afgrænset til meddelelser baseret på såkaldte EDIFACT-, XML- eller X12-standarder.

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 53 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 47 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Stort set alle virksomheder med it har internetadgang Figur

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329

Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2002 Serviceerhverv 329 1. Serviceerhvervets struktur Serviceerhverv Produktion af tjenesteydelser Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2008

Danske virksomheders brug af it 2008 Danske virksomheders brug af it 8 Danske virksomheders brug af it 8 Udgivet af Danmarks Statistik April 9 som e-publ ISBN 978-87-51-1715-5 ISSN 193-657 Pdf-udgaven kan hentes gratis på www.dst.dk/it Adresser:

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser

Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser Figur 5.1 Befolkningen og virksomhedernes brug af offentlige digitale ydelser 7 6 5 3 2 61 53 35 29 37 38 Informationssøgning Downloade blanketter Indsende webformularer Elektronisk selvbetjening Informationssøgning

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Danske tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Danske tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling Oktober

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned

Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned Figur 8.1 Befolkningens køb/bestilling af varer/tjenester via internettet i sidste måned 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Pct. 17 12 4 Anm. er ikke umiddelbart sammenlignelig med og. I er spurgt til hvor mange

Læs mere

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet

1. Indledning. 1.1 Status over informationssamfundet Indledning 9 1. Indledning Danmark er blevet et informationssamfund Status over udviklingen Publikationens indhold Danmark kan i dag med god ret betegnes som et informationssamfund. Digital behandling

Læs mere

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9.

Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Side 1 af 5 Indtjeningen Indtjeningen er illustreret ved afkastningsgraden på brancher, over tid og i forhold til EU9. Datagrundlag Kilder Kilde til afkastningsgraden er Købmandstandens Oplysningsbureau

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

E-handel i Danmark - Benchmark EU

E-handel i Danmark - Benchmark EU ** Island** Frankrik * Finland* Irland Serbien** * Joachim Nørgaard Strikert jons@di.dk, 3377 4844 FEBRUAR 217 E-handel i - Benchmark EU Danske virksomheder er europamestre i at købe ind på nettet, mange

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.

Læs mere

3. Virksomhedernes brug af it

3. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 3. Virksomhedernes brug af it Figur 3.1 Virksomheder med bredbåndsforbindelse til internettet. 2006 95 89 89 87 84 83 82 80 77 73 66 0 20 40 60 80 100 Ved bredbånd forstås ADSL

Læs mere

2. Befolkningens brug af it

2. Befolkningens brug af it Befolkningens brug af it 19 2. Befolkningens brug af it Figur 2.1 It-produkter i hjemmet 1 8 6 4 2 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 Video PC CD-afspiller Mobiltelefon

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal

Nøgletal om informationssamfundet Danmark Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 Internationale tal Nøgletal om informationssamfundet Danmark - 2007 Internationale tal Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI-

PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- 27. juni 21 Af Lise Nielsen PRIVATFORBRUGET, ARBEJDSMARKEDET OG ERHVERVENES SI- Resumé: TUATION De økonomiske indikatorer har i det seneste halve år peget snart i den ene, snart i den anden retning. På

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2006:35 21. juni 2006. Befolkningens brug af internet 2006. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2006:35 21. juni 2006 Befolkningens brug af internet 2006 Resumé: I 2006 har 83 pct. af befolkningen adgang til internettet fra hjemmet. Otte ud af ti har adgang

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012 VÆKST BAROMETER November 2012 skaber forretning i alle brancher til kunderne er en del af hverdagen i det store flertal af regionens virksomheder. Det gælder de traditionelle serviceerhverv, hvor service

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

1. Overordnede tendenser.

1. Overordnede tendenser. 1. Overordnede tendenser. Nordjysk Konjunkturbarometer Resultater 1. kvartal 2000 2. kvartal 2000. Tabel 1. i 1. kvartal 2000 ift. 4. kvartal 1999 og forventet i 2. kvartal 2000 ift. 1. kvartal 2000. Nettotal.

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

4. Virksomhedernes brug af it

4. Virksomhedernes brug af it Virksomhedernes brug af it 47 4. Virksomhedernes brug af it 4.1 Introduktion Virksomhederne er en afgørende drivkraft bag informationssamfundet Kapitlets indhold Figur 4.1 It-anvendelse har stor betydning

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015 Region Syddanmarks Vækstbarometer Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015 Vækstoptimismen i kraftig stigning Hvad er Deres forventninger til virksomhedens omsætning og antal ansatte i næste kvartal

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Ældres it-anvendelse - 2012

Ældres it-anvendelse - 2012 Ældres it-anvendelse - 2012 Andelen af folkepensionister, der aldrig har været på internettet falder langsomt. Antallet af danskere over 65, der aldrig har været på internettet, er nu under 400.000. Det

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:22 11. september 2008. Befolkningens it-færdigheder 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 8:22. september 8 Befolkningens it-færdigheder 7 Resumé: It-anvendelse falder med alderen, men med stor forskel på konkrete it-anvendelser. Fx er de yngste aldersgrupper

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003

Informationssamfundet Danmark. It-status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Information Society Denmark ICT Status 2003 Informationssamfundet Danmark It-status 2003 Udgivet af: Danmarks Statistik Ministeriet for Videnskab Teknologi

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr

Danske Advokaters konjunkturbarometer nr Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 1 2017 Om konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 2.232 1.707 707 875 1.587 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1

33,8 22,4 9,2 13,0 21,4 Hele landet 2.063 7.108 29.952 2.232 1.707 707 875 1.587 35,0 25,4 8,7 10,8 20,1 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 13. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

POSITIVE FORVENTNINGER I DE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER

POSITIVE FORVENTNINGER I DE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER POSITIVE FORVENTNINGER I DE DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER ØKONOMISK ANALYSE Positive forventninger i de danske industrivirksomheder Jobfremgangen i 16 var den kraftigste som dansk økonomi har oplevet siden

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere