Danske virksomheders brug af it Virksomhedernes brug af it Procent af alle virksomheder. Internetadgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders brug af it 2001. Virksomhedernes brug af it. 2001. Procent af alle virksomheder. Internetadgang"

Transkript

1 SERVICEERHVERV 02: marts 02 Danske virksomheders brug af it 01 Adgangen til internet har nået et nyt højdepunkt i 01 med 9 ud af 10 virksomheder mod 8 ud af 10 i 00. Tilsvarende har 6 ud af 10 egen hjemmeside i 01 mod 5 ud af 10 i 00. Internetsalget udgjorde ca. 13 mia kr. i 01, hvilket svarer til lidt under 1 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Statistikken beskriver Danske virksomheders brug af it i 01. Følgende områder er dækket: Udbredelse og anvendelse af it generelt, internet og EDI. Elektronisk handel og dens omfang opgøres i forhold til bl.a. brancher og kundegrupper. Endelig indgår barrierer for anvendelse af it, internet og elektronisk handel. Virksomhedernes besvarelser er indsamlet november 01 i en frivillig, spørgeskemabaseret undersøgelse. Spørgeskemaet blev besvaret af firmaer med mindst 5 ansatte inden for hovedparten af de private byerhverv. 1. Indledning Nyt højdepunkt i udbredelsen af internet og hjemmesider Figur 1 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde internetadgang med udgangen af 01, og 6 ud af 10 virksomheder havde egen hjemmeside (figur 1). Udbredelsen af internet såvel som hjemmeside er steget i forhold til 00, hvor 8 ud af 10 havde internetadgang og 5 ud af 10 hjemmeside. Virksomhederne forventer ikke mærkbar vækst i 02 mht. internetadgang, hvorimod 7 ud af 10 forventer at have hjemmeside med udgangen af 02. Virksomhedernes brug af it Procent af alle virksomheder It Egen hjemmeside Internetadgang Højhastighedsforbindelse til internettet* Afgivet ordrer via internet (hjemmesider) Modtaget ordrer via internet (hjemmeside) * Fast bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse Anm. 01 refererer til udgangen af året. Virksomheder med mindst 5 fuldtidsansatte.

2 2 02:16 Næsten halvdelen af virksomhederne har højhastighedsforbindelse Hver femte har modtaget ordrer via internet Baggrund for undersøgelsen Hurtige forbindelser til internettet findes hos næsten hver anden virksomhed i form af bredbånd, ADSL o.l. eller trådløs forbindelse. Udbredelsen stiger kraftigt med virksomhedernes størrelse - blandt virksomheder med mindst 100 ansatte har hele 85 pct. højhastighedsforbindelse. Mere end hver tredie har købt via internettet og omtrent hver femte har solgt via hjemmeside, jf. figur 1. Det er dog typisk en begrænset del af omsætningen, der hentes via internet. Hver tredie virksomhed med internetsalg har integreret salget med et eller flere af virksomhedens it-systemer. De store virksomheder er generelt mere aktive mht. brugen af hjemmesider og elektronisk handel. Salg via EDI er mere end fem gange så stort som internetsalget. Ovenstående er hovedkonklusionerne i den fjerde undersøgelse af danske virksomheders brug af informationsteknologi, gennemført af Danmarks Statistik i november 01. Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og EU's statistiske kontor Eurostat Indhold Side 1. Indledning Brug af it Internetadgang Hjemmesider Intranet og ekstranet Anvendelse af internet Elektronisk handel via internettet EDI og EDI-handel Om undersøgelsen Yderligere oplysninger Supplerende tabeller... 24

3 02: Brug af it 2.1 Virksomheder med it Stort set alle virksomheder bruger it Oversigtstabel 1. Flere end 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte anvender it i form af pc eller anden arbejdsstation. Hvor så godt som alle virksomheder med mindst ansatte anvender it, drejer det sig om 96 pct. af virksomhederne med ansatte og 93 pct. i gruppen med 5-9 ansatte. Virksomheder med it, fordelt efter antal fuldtidsansatte. 01 Alle procent Virksomheder med it Anm. Andelen af virksomheder uden it er forbundet med nogen usikkerhed blandt de mindre virksomheder, da opregningen baserer sig på en lille del af stikprøven. Udbredelsen af it falder med antallet af ansatte Næsten alle medarbejdere arbejder i virksomheder med it Undersøgelsen omfatter ikke it i virksomheder med under 5 ansatte. Imidlertid ses en svagt faldende tendens jo færre ansatte, inden for gruppen af virksomheder med 5-9 ansatte. Det må derfor antages, at udbredelsen af it, falder lidt yderligere blandt virksomheder med under 5 ansatte - i det mindste for en del af branchernes vedkommende. Antallet af virksomheder uden it svarer til ca. 5 pct. af alle virksomheder, men disse virksomheder repræsenterer imidlertid kun 1-2 pct. af den samlede beskæftigelse blandt virksomheder med mindst 5 ansatte. 2.2 Pc-brugere blandt medarbejderne Mere end hver anden ansat bruger pc 8 ud af 10 ansatte i Forretningsservice mv. bruger pc Figur 2 Pc-brugere udgør ca. 59 pct. af alle ansatte i de undersøgte brancher (figur 2). Selv om næsten alle virksomheder bruger it, er der forskel på hvor stor en del af medarbejderne, der bruger it. Topscoreren blandt branchegrupperne er Forretningsservice mv., hvor 8 ud af 10 medarbejdere bruger pc. Derefter kommer Handel, hotel og restauration med 7 ud af 10, Transport, post og telekommunikation samt Industri med ca. 5 ud af 10 og endelig Bygge og anlæg, hvor lidt mere end hver fjerde ansat bruger pc. Andel pc-brugere blandt alle ansatte Procent af alle ansatte Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Anm. Der er spurgt til antal pc-brugere og ikke til antal pc'er i virksomheden. Der er vægtet i forhold til antal ansatte i virksomhederne.

4 4 02:16 Lidt flere pc-brugere i de store virksomheder Der er en tendens til, at andelen af pc-brugere falder jo mindre virksomhederne er. Således er det ca. 52 pct. af medarbejderne i virksomhederne med under ansatte, der anvender pc mod 63 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. 2.3 Barrierer for brug af it For hurtig introduktion af ny software stort problem Figur 3 Den vigtigste barriere for brug af it er ifølge virksomhederne for hurtig introduktion af ny software - 17 pct. vurdererer dette til at være af stor betydning (figur 3). På andenpladsen kommer mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden, som er af stor betydning for 16 pct. Barrierer med stor betydning for brug af it. 01 For hurtig introduktion af nye versioner af software 17 Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden 16 It-udgifter højere end forventet Manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne Fejl i modtaget software 12 Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere 9 Mangler opdateret it-strategi 7 Intern modstand blandt medarbejderne mod it Procent Problemer med itleverancer Hver tiende virksomhed har svært ved at rekruttere it-medarbejdere It-udgifter, der er højere end forventet, er et stort problem for 14 pct. af virksomhederne. Dernæst kommer manglende fleksibilitet hos it-leverandørerne - 13 pct. - samt fejl i modtaget software med 12 pct. 4 af de 5 vigtigste it-barrierer berører således itprodukter og -leverancer i modsætning til de mere interne årsager i virksomhederne. 9 pct. mener, at det er svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere. Lidt færre, 7 pct., mener, at mangel på opdateret it-strategi er et stort problem for virksomheden. Den mindste barriere er intern modstand blandt medarbejderne mod it, som kun 5 pct. anser for at være af stor betydning. 2.4 Mangel på it-kvalifikationer To af de føromtalte it-barrierer vedrører mangel på it-kvalifikationer, nemlig Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden vurderes generelt noget højere af virksomhederne end rekrutteringsproblemer, jf. figur 4. Det gør sig især gældende i brancher som Bygge og anlæg samt Tranport, post og telekommunikation, hvor rekrutteringsproblemer har en mindre betydning.

5 02:16 5 Figur 4 Virksomheder hvor mangel på it-kvalifikationer har stor betydning. 01 Procent Mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden Svært at rekruttere it-kvalificerede medarbejdere Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 11 Små virksomheder har størst mangel på interne it-kvalifikationer Omvendt mindskes forskellen mellem de to barrierer hos de store virksomheder, der sjældnere har problemer med mangel på it-kvalificeret personale i virksomheden. De største virksomheder med mindst 100 ansatte, er den eneste gruppe, hvor rekrutteringsproblemer vurderes højere end mangel på it-personale. 3. Internetadgang 3.1 Virksomheder med internetadgang Forsat stigning i internetadgangen Figur 5 Næsten 9 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde adgang til internettet med udgangen af 01 mod 8 ud af 10 i 00 (se figur 5). Der er tale om en stigning i alle branchegrupper, men størst i Transport, post og telekommunikation, der steg fra 68 pct. i 00 til 83 pct. i 01. Virksomheder med adgang til internettet. 00 og Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Så godt som alle større virksomheder har internetadgang Stigningen i internetadgangen har først og fremmest fundet sted blandt de mindre virksomheder med under 50 ansatte. Blandt virksomheder med mindst 50 ansatte har næsten 100 pct. internetadgang. Disse virksomheder tegner sig for mere end halvdelen af beskæftigelsen i de private byerhverv.

6 6 02:16 Kun forventning om beskeden stigning i 02 Detaljerede branchetal Figur 6 Virksomhederne forventer kun en beskeden stigning i internetudbredelsen fra 89 pct. i 01 til 91 pct. med udgangen af 02. Der forventes stort set ingen stigning blandt virksomheder med mindst ansatte. Såvel industri som Handel, hotel og restauration mv. ligger tæt på gennemsnittet hvad angår adgang til internet, men går man ned på mere detaljeret brancheniveau, dukker nye forskelle op, jf. figur 6. Virksomheder med adgang til internettet 01, udvalgte brancher 100 Procent Industri i alt Træ-, papirgrafisk Olie-, kemi, plast Jern og metal Anden Næring industri og nydelsesmiddel Handel m. biler mv. Handel, Engroshandel hotel og rest. i alt Hotelog rest. mv. Detailh. og rep.virk. Industri Handel, hotel og restauration mv. Anm. Anden industri består af Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Sten-, ler og glasindustri mv. samt Møbelindustri og anden industri Spredning i Næring og nydelsesmiddelindustri Engroshandel samt Handel med biler i spidsen Hvad angår brancherne inden for Industri, ligger Nærings- og nydelsesmiddelindustri en del under gennemsnittet med 70 pct. adgang til internettet. Ser man bort fra Bagerforretninger 1, har lidt mere end 80 pct. i branchen adgang til internet, og mindsker dermed forskellen til de øvrige industribrancher. Inden for Handel, hotel og restauration mv. ligger Engroshandel noget over gennemsnittet med 97 pct., fulgt af Handel m. biler mv. med internetadgang hos 93 pct. Hotel og restauration ligger lidt under gennemsnittet med 85 pct. fulgt af Detailhandel og reparationsvirksomhed med 80 pct. 3.2 Adgangsveje til internet ISDN og ADSL er de mest udbredte adgangsveje 4 ud af 10 virksomheder med internetadgang anvender ISDN som adgangsvej og 3 ud af 10 bruger ADSL o.l. (se figur 7). Omtrent hver fjerde virksomhed anvender traditionelt, analogt modem, og ca. 15 pct. har en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Kun omkring 2 pct. benytter sig af trådløs adgang til internettet. 1 Bagerforretninger, hvoraf ca. 60 pct. er opkoblet internet, dominerer antalsmæssigt Nærings- og nydelsesmiddelindustrien.

7 02:16 7 Figur 7 Virksomhedernes adgangsveje til internettet 01, fordelt efter antal ansatte 60 Procent af virksomheder med internetadgang Traditionelt analogt modem ISDN ADSL o.l. Fast bredbåndsforbindelse Alle (mindst 2 Mb/sek.) Trådløs forbindelse Anm. Totalerne overstiger 100 pct., da nogle virksomheder anvender flere adgangsveje. Analogt modem: Traditionel telefonlinie, hastighed op til 56 kbit/s. ADSL o.l.: Modem-teknologier baseret på de traditionelle telefonlinier, hastigheder på op til 2 Mbit/s. Fast bredbånds-forbindelse: Fx kabelmodem, faste kredsløb, fiber-teknologi, kapacitet på mindst 2Mb/sek. Trådløs forbindelse: Fixed Wireless Access (FWA), radiokæder, mobile kommunikationsnet m.m. Ved Mb/sek forstås det maksimale antal millioner bits, der kan modtages pr. sekund. Bredbånd mest udbredt hos de største virksomheder Næste halvdelen af virksomhederne har højhastighedsforbindelse Figur 8 De mindre virksomheder bruger i højere grad ISDN og traditionelt modem som adgangsvej i modsætning til de større virksomheder, hvor fast bredbåndsforbindelse og ADSL er mere udbredt. Over halvdelen af virksomhederne med mindst 100 ansatte har en fast bredbåndsforbindelse til internettet. Ca. 45 pct. af virksomhederne har mindst én højhastighedsforbindelse, forstået som alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem samt ISDN. Højhastighedsforbindelser er især udbredte inden for Forretningsservice mv., hvor 7 ud af 10 virksomheder har ADSL o.l., fast bredbånd eller trådløs forbindelse (se figur 8). Bygge og anlæg har med pct. af sine virksomheder den laveste udbredelse af højhastighedsforbindelser. Virksomheder med højhastighedsforbindelse 1 til internettet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1 Ved højhastighedsforbindelse forstås ADSL o.l., fast bredbånd eller trådløs forbindelse (dvs. alle adgangsveje, der er hurtigere end analogt modem eller ISDN). Andelen med højhastighedsforbindelse er lidt lavere en summen af de enkelte adgangsveje, da nogle virksomheder benytter sig af flere adgangsveje samtidigt. 85 pct. af de største virksomheder har højhastighedsforbindelse Udbredelsen hænger tæt sammen med virksomhedernes størrelse. Blandt virksomheder med 5-9 ansatte havde 37 pct. højhastighedsforbindelse mod 85 pct. hos virksomheder med mindst 100 ansatte.

8 8 02: Internetbrugere blandt medarbejderne Næsten hver anden medarbejder bruger internet Figur 9 I gennemsnit anvender næsten hver anden medarbejder pc med internetopkobling (figur 9). Andelen af internetbrugere kan betragtes som et mål for udbredelsen af internettet i den enkelte branche eller virksomhed. Andel internetbrugere blandt alle ansatte Procent af alle ansatte Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., hotel og post og rest. telekom. Forretn.- service mv Antal ansatte Anm. Ved internetbrugere forstås udelukkende medarbejdere, der anvender pc med internetopkobling. Adgang via såkaldte internet-caféer i virksomhederne er således ikke medregnet. Der er vægtet i forhold til antal ansatte i virksomhederne. Tydelige brancheforskelle på andelen af internetbrugere 8 ud af 10 pc-brugere er samtidigt internetbrugere Forskellene mellem brancher svarer til mønstret fra andelen af pc-brugere (figur 2). 2 ud af 3 medarbejdere i Forretningsservice mv. kan karakteriseres som internetbrugere, hvilket bringer denne branche markant over gennemsnittet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration hvor lidt over halvdelen er internetbrugere, tæt fulgt af Transport, post og telekommunikation. I Industri bruger næsten 4 ud af 10 ansatte internet, og i Bygge og anlæg er hver fjerde ansat internetbruger. Der er en tendens til, at andelen af internetbrugere stiger lidt i de større virksomheder med mindst ansatte. Det er ikke mindst andelen af pc-brugere, der bestemmer andelen af internet-brugere i virksomhederne. Typisk kan 8 ud af 10 pc-brugere også betegnes som internetbrugere. 4. Hjemmesider Pæn stigning i antallet af hjemmesider Mere end 6 ud af 10 virksomheder med mindst 5 ansatte havde egen hjemmeside med udgangen af 01 (figur 10). Det er en pæn stigning i forhold til 00, hvor lidt mere end hver anden virksomhed havde hjemmeside. Udviklingen har omtrent levet op til virksomhedernes forventninger i 00.

9 02:16 9 Figur 10 Virksomheder med hjemmeside. 00 og Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Flest hjemmesider inden for Forretningsservice mv. Størst vækst i udbredelsen hos mindre virksomheder 7 ud af 10 forventer at have hjemmeside med udgangen af 02 Detaljerede branchetal Figur 11 Inden for Forretningsservice mv. har næsten 8 ud af 10 virksomheder egen hjemmeside. Derefter kommer Industri samt Handel, hotel og restauration, hvor omtrent 7 ud af 10 har hjemmeside. I Bygge og anlæg samt Transport, post og telekommunikation har 4 ud af 10 virksomheder hjemmeside. Udbredelsen af hjemmesider stiger mærkbart med virksomhedernes størrelse: Fra 52 pct. med hjemmeside blandt virksomheder med 5-9 ansatte til 89 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Virksomhederne med under ansatte har bidraget mest til væksten i antallet af hjemmesider med en stigning på mere end 10 procentpoint i modsætning til de større virksomheder, der har haft en stigning på 3-6 procentpoint. Virksomhederne forventer fortsat vækst i antallet af hjemmesider, således at 72 pct. har egen hjemmeside med udgangen af 02. Væksten forventes at være mest markant i de brancher og størrelsesgrupper, der i dag har den laveste udbredelse. Både Industri samt Handel, hotel og restauration mv. ligger som branchegrupper tæt på gennemsnittet, dog nuanceres billedet på et mere detaljeret brancheniveau jf. figur 11. Virksomheder med hjemmeside 01, udvalgte brancher 100 Procent Industri i alt Olie-, kemi, plast Jern og metal Træ-, papirgrafisk Anden industri Næring og nydelsesmiddel Handel m. biler mv. Handel, Engroshandel hotel og rest. i alt Hotelog rest. mv. Detailh. og rep.virk. Industri Handel, hotel og restauration mv. Anm. Anden industri består af Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, Sten-, ler og glasindustri mv. samt Møbelindustri og anden industri

10 10 02:16 Færrest hjemmesider i Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 3/4 har hjemmeside hos Engros og agenturhandel Inden for Industri ligger Mineralolie, kemisk og plastindustri noget over gennemsnittet med hjemmesider hos 8 ud af 10 virksomheder. Denne branche er præget af en højere koncentration af store virksomheder. I den modsatte ende ligger Nærings- og nydelsesmiddelindustrien, hvor lidt mere end hver tredie virksomhed har hjemmeside. Denne branches andel af hjemmesider stiger dog til ca. 46 pct., hvis man ser bort fra Bagerforretninger, hvor mindre end hver tredie har hjemmeside. Inden for Handel, hotel og restauration ligger Engros- og agenturhandel over gennemsnittet med hjemmesider hos 3 ud af 4 virksomheder. Lavest ligger Detailhandel og reparationsvirksomhed, hvor lidt over halvdelen har hjemmesider. 5. Intranet og ekstranet 5.1 Intranet Næste hver fjerde virksomhed har intranet Figur 12 Næsten hver fjerde virksomhed med mindst 5 ansatte havde intranet 2 i 01, jf. figur 12. Intranet er mest udbredt i Forretningsservice mv., hvor mere end 4 ud af 10 virksomheder havde intranet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration, hvor 3 ud af 10 virksomheder havde intranet. Virksomheder med intranet Procent Alle 19 7 Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte Intranet dominerende hos de største virksomheder Udbredelsen af intranet stiger markant med virksomhedernes størrelse, idet 2/3 af virksomhederne med mindst 100 ansatte havde intranet. Omvendt havde under hver femte virksomhed med 5-9 ansatte intranet. Tallene bekræfter den antagelse, at store virksomheder har særlige fordele af intranet som et kommunikationsmiddel til et stort antal medarbejdere. 5.2 Ekstranet Hver fjerde virksomhed i Forretningsservice mv. har ekstranet Ca. 13 pct. af virksomhederne havde ekstranet 3 i 01, jf. figur 13. Det er først og fremmest Forretningsservice mv., der afviger fra gennemsnittet, da hver fjerde virksomhed i denne branchegruppe har ekstranet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration, hvor ca. 15 pct. havde ekstranet i Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige internt i den enkelte virksomhed 3 Ved ekstranet forstås hjemmesider, der uden for virksomheden alene er gjort tilgængelige for en afgrænset gruppe - fx via tildeling af adgangskode.

11 02:16 11 Figur 13 Virksomheder med ekstranet Procent Alle 10 4 Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1/3 af de største virksomheder har ekstranet Virksomheder med avancerede hjemmesider bruger hyppigst ekstranet Virksomheder med ekstranet giver hyppigt adgang til produktkataloger m.m. Ekstranet er noget mere udbredt blandt de største virksomheder, men forskellene opstår først for alvor, når man ser på virksomheder med mindst 100 ansatte, hvor 1/3 har ekstranet. De virksomheder, der er mest tilbøjelige til at have ekstranet, er de virksomheder, der tilbyder særlige faciliteter på hjemmesiden. Det drejer sig især om hjemmesider med individuel tilpasset indhold, salg af varer/ydelser i digital form samt sikker forbindelse. Selv om disse virksomheder hyppigt har ekstranet, bidrager de antalsmæssigt ikke meget til udbredelsen. Det først og fremmest virksomheder der giver adgang til produktkataloger m.m. via hjemmeside, der bidrager til den samlede mængde af virksomheder med ekstranet. Disse og andre anvendelser af internet er beskrevet i det følgende afsnit. 6. Anvendelse af internet Anvendelseområder De virksomheder, der havde adgang til internet ved udgangen af 01, blev spurgt om, hvad de brugte det til. Anvendelsesområderne er delt op i tre grupper: Generel anvendelse Virksomheden som kunde Virksomheden som leverandør Elektronisk handel er behandlet særskilt under afsnittene 7. Elektronisk handel via internettet samt 8. EDI og EDI-handel. Anvendelse sat i forhold til virksomheder med internet Andelene af virksomheder, der er aktive mht. de forskellige anvendelser, er sat i forhold til virksomheder med internetadgang 01. Disse virksomheder udgør 89 pct. af alle virksomheder med mindst 5 ansatte. 6.1 Internetanvendelse - generelt Informationssøgning er den hyppigste anvendelse De generelle anvendelsesområder er de mest dominerende blandt virksomhedernes internet-aktiviteter. Så godt som alle virksomheder med internetadgang brugte internettet til informationssøgning på hjemmesider, jf. figur 14.

12 12 02:16 7 ud af 10 foretager bankforretninger m.m. Figur 14 En meget stor andel - ca. 7 ud af 10 bruger internettet til finansielle transaktioner, dvs. lønanvisning, betaling af regninger o.l. Finansielle transaktioner er et af de anvendelseområder, hvor selv de helt små virksomheder er lige så aktive som de større. Internet - generel anvendelse. 01 Informationssøgning på hjemmesider 87 Finansielle transaktioner 72 Information fra/til offentlige myndigheder 53 Overvågning af marked 37 Rekruttering af personale Procent af virksomheder med adgang til internet 5 ud af 10 kommunikerer med det offentlige Lidt over halvdelen bruger internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Overvågning af markedet (fx priser, konkurrenter m.m.) bruges af 37 pct. og noget færre - 24 pct. - bruger internettet til at rekruttere personale. Det er overvejende de lidt større virksomheder, som bruger internettet til rekruttering; blandt virksomheder med mindst 50 ansatte, er det mere end halvdelen, der rekrutterer via internettet. 6.2 Internetanvendelse - virksomheden som kunde 6 ud af 10 søger informationer hos leverandører Figur 15 Den brede informationssøgning præger også virksomhedernes internetanvendelse på efterspørgselssiden. Mere end 6 ud af 10 bruger således internettet til informationssøgning hos leverandører, jf. figur 15. Internet - virksomheden som kunde. 01 Informationssøgning på leverandørers hjemmesider 61 Afgivelse af ordrer via hjemmeside Modtagelse af varer/ydelser i digital form 37 Betaling on-line via hjemmeside Procent af virksomheder med internetadgang 4 ud af 10 virksomheder har afgivet ordrer via internet pct. af virksomhederne med internetadgang har afgivet ordrer på internettet, dvs. via hjemmesider. Næsten samme andel, 37 pct., har modtaget varer/ydelser i digital form. Det viser, at internettet i lige så stor grad bruges til at distribuere varer som til at bestille dem. Downloading af gratis software og lignende serviceydelser tegner sig

13 02:16 13 formentlig for en pæn del af denne trafik. Afgivelse af ordrer via internet beskrives mere detaljeret i afsnit 7.5 Internetkøb. men kun hver anden af disse har foretaget on-line betaling Under hver femte - 19 pct. - har foretaget on-line betaling via hjemmeside, hvilket svarer til hver anden af de virksomheder, der har afgivet ordrer via internettet. Det viser, at en del virksomheder afregner deres internetkøb på mere traditionel vis - evt. med pc-bank som mellemled. Blandt virksomheder med mindst 50 ansatte er det næsten hver tredie - 32 pct. - der har foretaget on-line betaling via hjemmeside. 6.3 Internetanvendelse - virksomheden som leverandør Markedsføring er drivkraften bag hjemmesider Figur 16 7 ud af 10 virksomheder med internetadgang har hjemmeside og en næsten tilsvarende andel bruger hjemmesiden til markedsføring af virksomheden, jf. figur 16. Målt i forhold til alle virksomheder med mindst 5 ansatte har 6 ud af 10 hjemmeside, jf. afsnit 4. Hjemmesider. Internet - virksomheden som leverandør. 01 Egen hjemmeside Markedsføring via egen hjemmeside Adgang til produktkataloger, prislister m.m. Modtagelse af ordrer via egen hjemmeside Kundeservice/support efter salg Salg af varer/ydelser i digital form Personaliseret brugerflade Sikker forbindelse (vha. autorisering/kryptering) Modtagelse af betaling via hjemmeside Tilpasning til mobiltelefoner (wap ell.l.) Procent af virksomheder med internetadgang Hver fjerde giver adgang til produktkataloger m.m. Under hver tiende sælger digitale varer Hver fjerde virksomhed med internetadgang giver adgang til produktkataloger, prislister m.m. Næsten samme andel har modtaget ordrer via egen hjemmeside. Disse tal siger imidlertid ikke noget om intensiteten af den elektroniske handel i den enkelte virksomhed. Fx er det under halvdelen af de virksomheder, der har modtaget ordrer via internet, der har en egentlig omsætning ved dette salg (jf. afsnit 7.1 Internetsalg). Lidt under hver femte virksomhed - 18 pct. - bruger internettet til kundeservice efter salg. Salg af varer/ydelser i digital form (fx dokumenter, lyd, billeder) er forholdsvis sjældent - kun 7 pct. med internetadgang har haft et sådant salg. Det er langt under det noget større antal virksomheder, der giver adgang til produktkataloger eller bruger internettet til kundeservice. M.a.o. fungerer de informationer, virksomhederne stiller til rådighed på internettet, kun i et begrænset omfang som salgsvarer i sig selv. Der er i højere grad tale om gratisydelser i forbindelse med salget af fysiske varer.

14 14 02:16 Få hjemmesider tilbyder sikker forbindelse eller anden funktionalitet dog en vis udbredelse hos de større virksomheder Øvrig funktionalitet i på hjemmesiderne er mere sjælden. Således er det højest 5 pct., der kan tilbyde faciliteter som personaliseret brugerflade, sikker forbindelse, modtagelse af betaling samt indhold tilpasset mobiltelefoner (wap ell. l.). Disse muligheder eksisterer dog mere end dobbelt så hyppigt hos de større virksomheder med mindst 50 ansatte. Noget tilsvarende gør sig gældende for Forretningsservic mv., hvor eksempelvis mere end dobbelt så mange virksomheder anvender sikre forbindelser og personaliseret brugerflade Barrierer for internetanvendelse Manglende datasikkerhed den største barriere Figur 17 Virksomheder med it blev spurgt, hvilken betydning forskellige barrierer har for nuværende eller fremtidig anvendelse af internet. Risiko for hacking, virus m.m. er den største barriere for virksomhedernes brug af internet, - 3 ud af 10 virksomheder tillægger denne barriere stor betydning (figur 17). Barrierer med stor betydning for generel brug af internet. 01 Risiko for hackning, virus o.l. 29 Udgifter til udvikl. og vedligeh. af hjemmesider 17 Udgifter til hardware/software Datakommunikation for langsom/ustabil For megen tabt arbejdstid ved brug 12 For få fordele ved internet Udgifter til forbrug 8 8 For teknisk kompliceret Procent af virksomheder med it Udgifter til udvikling af hjemmesider udbredt barriere Få er i tvivl om fordelene ved internet Mere tvivl om barrierer hos virksomheder uden internet 17 pct. af virksomhederne mener, at udgifter til udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider er af stor betydning. En hel del flere - 60 pct. - mener, at det er et problem af nogen/stor betydning. 14 pct. tillægger udgifter til hardware/software stor betydning og næsten lige så mange ser langsom/ustabil datakommunikation samt for megen tabt arbejdstid som store problemer. Kun 8 pct. mener, at der er for få fordele ved internettet og samme andel mener at udgifter til forbrug (abonnement/trafikafgifter) er et stort problem. Kun 5 pct. mener, at internet er for teknisk kompliceret. Virksomheder uden internetadgang giver stort set samme rangorden til barriererne som virksomheder med internetadgang. Den væsentligste forskel er, at virksomheder uden internetadgang i mindre omfang tager stilling til barrierernes betydning, fx fordi de ikke virker relevante.

15 02: Elektronisk handel via internettet Hvad er elektronisk handel? Figur 18. Begrebet elektronisk handel bruges ofte med forskellige betydninger. Danmarks Statistik anvender følgende afgrænsning: Modtagelse eller afgivelse af ordrer via computerbaserede netværk 4. Elektronisk handel omhandler således også køb og salg, der ikke foregår via internettet, jf. figur 18. Den handel, der ikke er internet-baseret, udgøres i Danmarks tilfælde i overvejende grad af såkaldte EDI-løsninger. Internetsalg + EDI-salg = Elektronisk salg Internetindkøb + EDI-indkøb = Elektronisk indkøb Internethandel + EDI-handel = Elektronisk handel EDI-handel og internetanvendelse Nogen usikkerhed i tal for elektronisk handel EDI-handel behandles særskilt i afsnit 8.2 EDI-handel. I bredere forstand er elektronisk handel tilknyttet andre forretningsprocesser end ordremodtagelse - eksempelvis elektronisk betaling. Disse aktiviteter er beskrevet i afsnit 6. Anvendelse af internet. På trods af det forholdsvis store antal besvarelser i undersøgelsen, er opgørelse af elektronisk handel forbundet med nogen usikkerhed. Det gør sig især gældende for opgørelser fordelt på kundegrupper, brancher m.m. 7.1 Internetsalg Internethandel på ca. 13 mia. kr. i 01 Hver femte virksomhed havde modtaget ordrer Typisk under 10 pct. internetsalg Oversigtstabel 2 Det samlede salg via internet udgjorde skønsmæssigt lidt over 13 mia. kr. i 01 blandt firmaer med mindst fem ansatte. Det svarer til lidt under 1 pct. af den samlede omsætning i de private byerhverv. Ca. pct. af virksomhederne havde modtaget ordrer via hjemmeside i 01. For størsteparten af disse virksomheder udgør internetsalget kun en lille del af virksomhedens samlede salg. Således var det kun ca. 7 pct. der med sikkerhed kunne opgive et internetsalg på mindst 1 pct. 5 Blandt virksomheder med min. 1 pct. internetsalg, havde 2 ud af 3 et salg på under 10 pct. af den samlede omsætning (se oversigtstabel 2). Det typiske internetsalg blandt disse virksomheder er på 5 pct. af den den enkelte virksomheds omsætning. Ved det typiske salg forstås medianen 6. Fordelingens højdepunkt svarer i dette tilfælde til medianen, således at flest virksomheder har et salg i nærheden af 5 pct. Internetsalg i pct. af den enkelte virksomheds samlede omsætning. 01 Procent af virksomhedens omsætning I alt Procent af virksomheder med internetsalg 1 Andel virksomheder Tabellen omfatter alene virksomheder med mindst 1 pct. internetsalg. Salg fra virksomhed til virksomhed dominerer internethandelen Den største del af internetsalget - ca. 80 pct. - sker til andre virksomheder eller den offentlige sektor, resten er salg til private forbrugere (figur 19). Internetsalget til private forbrugere har udvist en stigende tendens. Hjemmemarkedet aftager ca. 81 pct. af internetsalget, og eksporten udgør ca. 19 pct. 4 Denne definition er i overensstemmelse med OECD s anbefalinger. 5 9 pct. af alle virksomheder angav et internetsalg på under 1 pct., 4 pct. havde internetsalg, men kendte ikke størrelsen. 6 Den ene halvdel af virksomhederne med internetsalg har et salg på højst 5 pct., den anden halvdel på mindst 5 pct.

16 16 02:16 Figur 19 Internetsalgets sammensætning. 01 Kundegrupper Hjemmemarked/eksport Private forbrugere pct. EU 14 pct. Resten af verden 4 pct. Virksomheder m.m. 80 pct. Danmark 81 pct. Engros- og agenturhandel står for halvdelen af internetsalget Figur Fordeler man i stedet det samlede internetsalg på brancher, ser man, at Engros- og agenturhandel, med 54 pct. tegner sig for omkring halvdelen af det samlede internetsalg jf. figur. Sammenlagt med de 11 pct. fra den øvrige del af Handel, hotel og restauration mv., står hele denne branchegruppe for næsten 2/3 af internetsalget. Internetsalgets fordeling på branchegrupper. 01 Øvrige 12 pct. Industri 15 pct. Forretningsservice mv. 7 pct. Handel i øvrigt 11 pct. Engroshandel 54 pct. Industri udgør 15 pct. af internetsalget Vurdering af usikkerhed Er salget steget? Industri tegner sig for ca. 15 pct. af internetsalget, Forretningsservice mv. for ca. 7 pct. og de øvrige erhverv (Transport, post og telekommunikation samt Bygge og anlæg) for ca. 7 pct. Da internetsalget udgøres af et forholdsvis lille antal virksomheder, kan forskellene på brancheniveau forskyde sig noget fremover. Der er en forholdsvis stor statistisk usikkerhed på målingen af det samlede internetsalg, grundet den relativt lille andel virksomheder, der står for salget. Denne usikkerhed kan med stor sikkerhed 7 indkredses til at udgøre +/- 3 mia. kr. af internetsalget i 01. Salget via internet blev målt til ca. 12 mia. kr. i 00, og virksomhederne forventede på det tidspunket en fordobling af internetsalget i 01. Den statistiske usikkerhed gør det vanskeligt at sige præcist hvor stor stigningen har været. Det virker dog sandsynligt at stigningen har haft en moderat karakter, og således ikke har levet op til virksomhedernes forventninger i pct. konfidensinterval

17 02: Motiver for internetsalg Image og kundeservice vigtigste begrundelse for internetsalg Figur 21 De virksomheder, der havde internetsalg i 01 blev spurgt, hvilke motiver der lå bag internetsalget. De to vigtigste motiver for internetsalg er image samt forbedret kundeservice/fleksibilitet (figur 21) - 6 ud af 10 virksomheder tillægger disse motiver stor betydning. Motiver med stor betydning for internetsalg. 01 Procent af virksomheder med internetsalg Image Kundeservice/ fleksibilitet Nye/ flere kunder Større geografisk marked Beholde markeds -andele Hurtigere produktion/ levering Nye produkter/ ydelser Reduktion af omkostninger Adgang til nye leverandører Udvide eller beholde markedsandele er næstvigtigste faktorer Produktion og omkostninger af mindre betydning Lidt under halvdelen af virksomhederne har nye/flere kunder som væsentligt motiv, for 4 ud af 10 er et større geografisk marked en vigtig faktor og for 36 pct. er ønsket om at beholde markedsandele et motiv af stor betydning. De faktorer der i mindre grad vedrører markedet er af mindst betydning for virksomhederne med internetsalg. Det drejer sig om hurtigere produktion/levering, som 27 pct. anser som et vigtigt motiv, reduktion af omkostninger (25 pct.) samt adgang til nye leverandører (17 pct.). Nye produkter/ydelser tillægges stor betydning af 26 pct. af virksomhederne med internetsalg.

18 18 02: Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Internetsalget integreret med andre it-systemer i hver tredie virksomhed Figur 22 Hver tredie virksomhed med internetsalg har integreret salget med mindst ét af virksomhedens it-systemer (figur 22). Ved integration forstås, at ordremodtagelsen via hjemmesiden er forbundet automatisk ét eller flere it-systemer. Integration af internetsalg med virksomhedens it-systemer Procent af virksomheder med internetsalg Effektuering af ordren (levering, produktion m.m.) Fakturering Andre it-systemer Genbestilling af varer hos leverandører 6 Integration med levering og produktion mest udbredt Hver fjerde virksomhed med internetsalg har integration med systemer, der effektuerer ordren, dvs. levering, produktion m.m.). Dernæst kommer fakturering med 14 pct. og genbestilling af varer hos leverandører med 6 pct. En del af virksomhederne - 11 pct. - har integration med andre it-systemer, fx bookingsystemer, mailsystem m.m. 7.4 Barrierer for internetsalg Varen ikke egnet til internetsalg hos 3 ud af 10 virksomheder Figur 23 Virksomheder med it blev spurgt, hvilken betydning forskellige barrierer har for nuværende eller evt. fremtidigt internetsalg. Det forhold, at virksomhedens varer/ydelser ikke er egnet til salg via internet, mener 29 pct., er en stor barriere, jf. figur 23. Barrierer med stor betydning for internetsalg. 01 Virksomhedens varer/ydelser ikke egnet til salg via nettet Kundepotentialet er for lille Usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse Usikkerhed ved betalingsformidling Problemer med intern omstilling af arbejdsgange Problemer med distribution/levering af de solgte varer Hensyn til nuværende afsætningskanaler Alle med it Heraf virksomheder med internetsalg Procent

19 02:16 19 Manglende kundepotentiale hos næsten hver femte Omstilling af arbejdsgange problem for hver tiende Barrierer af mindre betydning for virksomheder med internetsalg Hvad ligger bag barriererne? En anden grundlæggende forhindring for internetsalg er manglende kundepotentiale, som 17 pct. mener, er af stor betydning. 15 pct. ser usikkerhed i forbindelse med aftaleindgåelse som et stort problem og samme andel nævner usikkerhed ved betalingsformidling. Problemer med intern omstilling af arbejdsgange er af stor betydning for 11 pct., fulgt af 10 pct. med problemer angående distribution/levering af de solgte varer og 9 pct., der har problemer med hensyn til nuværende afsætningskanaler. Hvis man alene ser på virksomheder med internetsalg, så synes de generelt at vurdere barrierernes betydning noget lavere. Det gælder - ikke overraskende - først og fremmest de grundlæggende barrierer i forhold til varernes egnethed samt kundepotentialet. To forklaringer kan gøre sig gældende: Først og fremmest kan virksomheder med internetsalg tænkes på forhånd at være bedre stillet mht. barriererne, fx et bedre kundegrundlag, og netop af den grund har et internetsalg. En anden forklaring er, at disse virksomheder i nogen grad har løst de praktiske problemer med internetsalg og dermed overvundet barriererne. 7.5 Internetkøb Mere end 1/3 har købt via internet Figur pct. af alle virksomheder havde købt via internettet i 01 - dvs. afgivet ordrer på hjemmesider (se figur 24). Det er en stigende tendens i forhold til 00, hvor 29 pct. af alle virksomheder havde købt via internettet. Virksomheder, der har købt via internettet Procent Alle Industri Bygge og anlæg Branche Handel, Transp., Forretn.- hotel og post og service rest. telekom. mv Antal ansatte 1 Dvs. afgivet ordre via hjemmeside. Forretningsservice mest aktive med internetkøb Internetkøb dobbelt så udbredt hos store virksomheder Over halvdelen af virksomhederne i Forretningsservice mv. har købt via internet. Derefter kommer Handel, hotel og restauration med 4 ud af 10 virksomheder samt Industri, hvor lidt mere end hver tredie virksomhed har købt via internettet. Bygge og anlæg samt Transport, post og telekommunikation er kun halvt så tilbøjelige til internetkøb som gennemsnittet. Internetkøb er en del mere udbredt blandt de større virksomheder: Hvor mindre end hver tredie virksomhed med 5-9 ansatte havde købt via internet i 01 drejede det sig om 2 ud af 3 virksomheder med mindst 100 ansatte.

20 02:16 Internetkøb typisk på under 1/10 af samlede indkøb Oversigtstabel 3 Virksomhederne blev også spurgt om hvor stor en del købene via internet udgør i forhold til virksomhedens samlede indkøb. De virksomheder, der kunne give et skøn 8, havde typisk internetkøb, der i kr. svarede til under 1/10 af virksomhedens samlede indkøb, jf. oversigtstabel 3. Internetkøb i pct. af den enkelte virksomheds samlede indkøb. 01 Procent af virksomhedens indkøb I alt Procent af virksomheder med internetkøb 1 Andel virksomheder Tabellen omfatter alene virksomheder med mindst 1 pct. internetkøb. 1 ud af 4 har kun internetkøb for 1 pct. Små virksomheder køber stort ind 7 ud af 10 virksomheder havde internetkøb svarende til under 10 pct. af de totale indkøb og 3 ud af 10 havde indkøb svarende til 1 pct. Kun 13 pct. havde et internetkøb svarende til mindst 25 pct. af virksomhedens samlede indkøb. Selv om en lavere andel af de mindre virksomheder køber på internettet end de store, så udgør internetkøbene typisk en større andel af disse virksomheders indkøb. Således havde hver tredie virksomhed med 5-49 ansatte et internetkøb svarende til mindst 10 pct. af virksomhedens samlede indkøb. Modsat havde kun hver syvende virksomhed med 50 eller flere ansatte internetkøb på mindst 10 pct. af de samlede indkøb. 8. EDI og EDI-handel 8.1 Virksomheder med EDI EDI udbredt hos store virksomheder Hvad er EDI? EDI mest hyppigt i Handel, hotel og restauration 18 pct. af virksomhederne havde EDI i 01 (figur 25). Udbredelsen stiger markant med virksomhedernes størrelse. Således anvender næsten hver anden virksomhed med mindst 100 ansatte EDI. EDI - Electronic Data Interchange - er overførsel af blanketlignende forretningsdokumenter m.m. direkte fra et edb-system til et andet 9, fx fakturaer fra leverandør til kunde. Transportvejen for meddelelserne kan være såvel leverandør-specifikke datanet som internettet. EDI er lidt mere hyppigt i Handel, hotel og restauration end de øvrige brancher og Bygge og Anlæg ligger noget under gennemsnittet. 8 I alt 42 pct. af virksomhederne med internetkøb var ikke i stand til at skønne over størrelsen af internetkøbene. Fx har en del virksomheder decentraliserede indkøbsfunktioner, hvor internetkøbene ikke registreres særskilt i forhold til andre indkøbsformer. Der er ingen entydig forskel mellem disse virksomheder og de resterende virksomheder med internetkøb, hvad angår branche og størrelse. 9 A.h.t. den maskinelle behandling baserer dokumenterne sig på aftalte meddelelsesformater. I denne undersøgelse er EDI afgrænset til meddelelser baseret på såkaldte EDIFACT-, XML- eller X12-standarder.

Danske virksomheders brug af it 2006

Danske virksomheders brug af it 2006 Bedes indsendt til Danmarks Statistik senest CVR-nr. Danske virksomheders brug af it 2006 Spørgsmålene skal besvares ud fra virksomhedens it-anvendelse i januar 2006, hvis intet andet fremgår. Generel

Læs mere

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside

Danske virksomheders brug af it 2007. Virksomheders brug af it. 2007. Bredbånd til internettet. Egen hjemmeside STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 7:7 9. november 7 Danske s brug af it 7 Resumé: Mangel på ansøgninger er et mere hyppigt problem end for høje lønkrav ved rekruttering af it-specialister. Hver

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Globalisering og outsourcing fra erhvervene

Globalisering og outsourcing fra erhvervene Globalisering og outsourcing fra erhvervene Rapport til Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanområdet Peter Maskell, DRUID, IVS, CBS i samarbejde med Danmarks Statistik, 11. januar 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2010:7 30. juni 2010. It-udgifter 2008. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2010:7 30. juni 2010 It-udgifter 2008 Resumé: Virksomheder med mindst ti ansatte brugte 46,7 mia. kr. på it-udgifter i 2008. Det svarer til gennemsnitligt 40.000

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2005:30 x 25. maj 2005. Befolkningens brug af internet 2005. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2005:30 x 25. maj 2005 Befolkningens brug af internet 2005 I 2005 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjemmet. Syv ud af ti har adgang til internettet fra hjemmet via en

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:42 10. juli 2007. Befolkningens brug af internet 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2007:42 10. juli 2007 Rettet 31. juli kl. 16. Figur 11 på side 13 er rettet i forhold til oprindelig version Befolkningens brug af internet 2007 Resumé: I 2007

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Befolkningens brug af internet

Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet - 1 Befolkningens brug af internet 1 Befolkningens brug af internet 1 Udgivet af Danmarks Statistik 29. april 11 som e-publ ISBN 978-87-51-193-6 ISSN 194-784 Pdf-udgaven

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger

It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger It-anvendelse i befolkningen - EU sammenligninger 12 IT-anvendelse i befolkningen EU sammenligninger 12 It-anvendelse i befolkningen EU-sammenligninger 12 Udgivet af Danmarks Statistik 24. juni 13 Foto

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652

33,9 22,5 9,4 12,8 21,4 Hele landet 2.139 7.029 38.878 32,7 25,0 9,4 10,2 22,7 2.167 1.714 714 782 1.652 Gazeller i Nordjylland 6. september 29 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 5. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og Soliditet sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009. Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 1. halvår 2009 Tema: Hvad skal der til for at få medarbejderne til at arbejde mere December 2008 Indholdsfortegnelse Indledning...1 1. Konjunkturbaggrunden...1

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i FIKS, VS og IPO?

Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i FIKS, VS og IPO? Hvorfor er der forskel på industriens udvikling målt i, og IPO? Kontaktudvalg for industristatistik, 8. maj 2014 Baggrund Omsætning, C Industri, årlig ændring 2011-2012 2012 2012-2013 2013 Firmaernes køb

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel

Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel Tal, tendenser og nyheder om dansk e-handel 4. kvartal 2009 Partnere: Copyright 2009 e-handelsfonden og Gilling Communication & Consulting Indholdsfortegnelse Dansk e-handelsanalyse...side 3 Hovedtendenser

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76%

Har I totalt rygeforbud på virksomhedens matrikel (altså såvel indenfor som udenfor)? 76% Notat Rygning i erhvervslivet Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Rygning bliver stadig mindre udbredt blandt danskerne, og mange steder er det ikke længere tilladt at ryge. Dansk Erhverv har i juni 2014 undersøgt,

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning

SERVICEERHVERV STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2008:10 27. februar 2008. Den offentlige sektors brug af it 2007. 1. Indledning STATISTISKE EFTERRETNINGER SERVICEERHVERV 2008:0 27. februar 2008 Den offentlige sektors brug af it 2007 Resumé: Markant stigning i myndighedernes elektroniske kommunikation med borgere. Udbredelsen af

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Selvstændiges kreditforhold

Selvstændiges kreditforhold Selvstændiges kreditforhold Kreditsituationen er stram for mange små virksomheder. På enkelte områder er der en beskeden tendens til bedring, men generelt er kreditsituationen stort set uforandret siden

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige

Håndbog i elektronisk fakturering. for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige 17 INDHOLD Elektronisk fakturering fra 1. februar 2005 3 Nye oplysninger på regningen Husk altid EAN-nummeret! 4 Elektroniske regninger

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Håndbog i elektronisk fakturering

Håndbog i elektronisk fakturering Håndbog i elektronisk fakturering for dig der sælger til det offentlige Håndbog i elektronisk fakturering giver svar på: Hvordan laver man en elektronisk regning? Hvilke nye oplysninger skal med på regningen?

Læs mere