Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder

2 [Blank page]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 673, 2008 Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder Lise Marie Frohn Camilla Geels Peter Vangsbo Madsen Ole Hertel

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 673 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder Lise Marie Frohn, Camilla Geels, Peter Vangsbo Madsen, og Ole Hertel Afdeling for Atmosfærisk Miljø Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juli 2008 Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Kaj Mantzius Hansen Resultaterne publiceret i denne rapport er opnået i et samarbejdsprojekt finansieret af Miljøcenter Århus. Frohn, L.M., Geels, C., Madsen, P.V., & Hertel, O. 2008: Kvælstofbelastning af naturområder i Østjylland. Opgørelse for udvalgte Natura 2000 områder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 49s.- Faglig rapport fra DMU nr. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Denne rapport præsenterer en kortlægning af kvælstofafsætningen til en række udvalgte naturområder inden for den geografiske afgrænsning for Miljøcenter Århus. De beregninger der ligger til grund for kortlægningen er foretaget med DMU s modelsystem DAMOS (Danish Ammonia Modelling System). I alt har Miljøcenteret udvalgt 26 naturområder ud fra kriterier der er baseret på tålegrænseintervaller, beliggenhed i forhold til husdyrproduktion og udspredningsarealer for husdyrgødning, fremherskende vindretninger, plejemuligheder, geografisk fordeling indenfor miljøcentrets afgrænsning og florasammensætning. De anvendte intervaller for tålegrænser angiver et typisk niveau for en given naturtype. En præcis fastsættelse af tålegrænsen for en given lokalitet kræver data der kan danne grundlag for en specifik beregning af den pågældende lokalitets tålegrænse. Ud af de 26 primære lokaliteter der er kortlagt, er tålegrænseintervallets øverste værdi overskredet for de 13. For 9 af disse 13 lokaliteter er det ikke muligt at komme under tålegrænseintervallets øverste værdi ved reduktion af det lokale bidrag alene. Den øverste værdi af tålegrænseintervallet er tangeret for yderligere 4 lokaliteter og for de resterende 9 lokaliteter er tålegrænseintervallets nederste værdi overskredet. Emneord: Layout: Ammoniak, atmosfærisk spredning og afsætning, emissionskilder, kvælstoffølsom natur, kvælstofbelastning, husdyrbrug Majbritt Pedersen-Ulrich ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 49 Internetversion: Forsidebillede: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside Stenholt Mose foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus, Miljøministeriet

5 ,QGKROG )RURUG 5HVXPp,QGOHGQLQJ 2.1 Atmosfærisk tilførsel af kvælstof Den anvendte opgørelsesmetode Projektet for Miljøcenter Århus 16 5HVXOWDWHU 3.1 Skals Ådal Tuemose Overdrev ved Fussing Sø Nipgård Sø Sømose i Løvenholm Skov Færgemosen Rødesø og andre lobeliesøer syd for Salten Langsø Hængesække ved Påruplund Bavnhede Tingdalsøerne Højmoser i Velling Skov Spidsbjerg/Madbjerg Ejer Skov v/ Bjergskov Bæk Egekrat syd for Uldrup Bakker Ravnskov/Søby Fredskov Jenskær Gudenåens Udspring Skove nord for Vejle Fjord Ekstremrigkær i Kastbjerg Ådal Dyrby Krat Den nordvestlige del af Mols Bjerge Stenholt Mose Bjerre Skov Ringelmose Skov Tåstrup Mose Bygholm Ådal 46 5HIHUHQFHU 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

6

7 )RURUG Denne rapport præsenterer resultaterne af et projekt udført for Miljøcenter Århus under Miljøministeriet. Formålet med projektet er at foretage en kortlægning af kvælstofafsætningen til en række udvalgte naturområder inden for den geografiske afgrænsning for Miljøcenter Århus. Denne kortlægning er foretaget gennem beregninger med DMU s modelsystem DAMOS (Danish Ammonia Modelling System) og resultaterne præsenteres i denne rapport i form af en række tabeller. Sammen med beregnede belastningsdata giver rapporten en beskrivelse af de af Miljøcenteret udvalgte naturområder. Denne beskrivelse er leveret af Henriette Bjerregaard fra Miljøcenter Århus, Miljøministeriet. Henriette Bjerregaard har ligeledes ud fra naturtypen fastsat overfladetypen af det enkelte naturområde. Overfladetypen har betydning for afsætningen af ammoniak og denne vurdering er derfor anvendt i de gennemførte beregninger. I de beregninger, som præsenteres i denne rapport er der anvendt materiale og data fra den atmosfæriske del af NOVANA programmet. Disse data kan sammen med de årlige overvågningsrapporter findes på DMU s hjemmeside (www.dmu.dk). 5

8 5HVXPp Denne rapport præsenterer en kortlægning af kvælstofafsætningen til en række udvalgte naturområder inden for den geografiske afgrænsning for Miljøcenter Århus. De beregninger der ligger til grund for kortlægningen er foretaget med DMU s modelsystem DAMOS (Danish Ammonia Modelling System). I alt har Miljøcenteret udvalgt 26 naturområder ud fra kriterier der er baseret på tålegrænseintervaller, beliggenhed i forhold til husdyrproduktion og udspredningsarealer for husdyrgødning, fremherskende vindretninger, plejemuligheder, geografisk fordeling indenfor miljøcentrets afgrænsning og florasammensætning, se figur 1.1. Derudover har Miljøcenteret udpeget en række supplerende punkter i nærheden af naturområderne for hvilke der også er foretaget en estimering af kvælstofafsætningen ved hjælp af beregningsresultaterne. )LJXU Kort over de 26 lokaliteter i Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning. 6

9 Der er foretaget beregninger med de to modeller der indgår i DAMOS systemet - DEHM (regional baggrund og afsætning af kvælstofkomponenter forskellige fra ammoniak) og OML-DEP (lokal skala modellering af ammoniakafsætning). På lokal skala er der for hver lokalitet taget hensyn til alle kendte punkt- og arealkilder i et nærområde på 16km x 16km der er defineret således at et centralt punkt i det udvalgte naturområde er placeret i midten af nærområdet. I beregningerne er der anvendt detaljerede opgørelser af den atmosfæriske udledning af ammoniak bl.a. baseret på data fra tilgængelige registre (CHR det central husdyrregister; GLR det generelle landbrugsregister) samt udledningsfaktorer og information om dansk landbrugspraksis. Til alle beregninger (DEHM og OML-DEP) er der anvendt meteorologiske data fra vejrprognosemodellen MM5. Disse data er produceret ved hjælp af DMU s THOR system, der bl.a. bruges til at beregne luftforureningsprognoser tre dage frem i tiden. De anvendte intervaller for tålegrænser angiver det typiske niveau for en given naturtype. En præcis fastsættelse af tålegrænsen for en given lokalitet kræver specifikke data for den pågældende lokalitet. Ud af de 26 primære lokaliteter der er kortlagt, er tålegrænseintervallets øverste værdi overskredet for de 13. For 9 af disse 13 lokaliteter er det ikke muligt at komme under tålegrænseintervallets øverste værdi ved reduktion af det lokale bidrag alene. Den øverste værdi af tålegrænseintervallet er tangeret for yderligere 4 lokaliteter og for de resterende 9 lokaliteter er tålegrænseintervallets nederste værdi overskredet. 7

10 ,QGOHGQLQJ Eutrofiering, som også kaldes overgødskning, betegner den situation, hvor der sker en tilførsel af næringsstoffer til naturen som overstiger en kritisk grænse. Der kan således være en kritisk grænse for hvornår særligt følsomme arter vil forsvinde ud af en naturtype og andre kritiske grænser som ændrer på specifikke processer hos en naturtype. Eutrofiering kan således have en række negative effekter på naturen. I Danmark er episoder med iltsvind i de indre farvande et velkendt eksempel på disse negative effekter. Disse episoder fører i de værste tilfælde til at fisk og bunddyr dør. )LJXU Langbjerg i Mols Bjerge, som ligger indenfor Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning. Der er tale om et græsset overdrev (type 6230, se Bilag 1); en naturtype som er følsom over for kvælstofbelastning. Foto: Henriette Bjerregård, Miljøcenter Århus, Miljøministeriet. I dette projekt er det imidlertid de terrestriske økosystemer dvs. naturlokaliteterne på land (tre eksempler fra Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning er vist i Figurerne 2.1, 2.2 og 2.3) som er i fokus. For disse økosystemer kan der ligeledes være tale om alvorlige konsekvenser af store tilførsler af næringsstoffer. Flertallet af de terrestriske naturtyper er som udgangspunkt fattige på kvælstof. De plantearter, der er hjemmehørende i disse naturtyper, er således tilpasset lave koncentrationer af kvælstof. Denne tilpasning gør de nøjsomme plantearter konkurrencedygtige i forhold til mere kvælstofkrævende arter. Frø af kvælstofkrævende arter tilføres til stadighed fra de omliggende områder ved transport med både vind og dyreliv. Stiger tilførslen med kvælstof bliver de hidtil veltilpassede nøjsomme plantearter relativt mindre konkurrencedygtige, og de vil efterhånden bukke under for de hurtigere voksende kvælstofkrævende arter. De kvælstofkrævende plantearter vokser sig således hurtigt store og vil skygge for de nøjsomme arter. Mosser, laver, 8

11 lyng, orkideer og andre lavt voksende og lyskrævende blomster bliver udkonkurreret og forsvinder, mens især en række græsser og kraftige urter, der er bedre til at udnytte næringsstofoverskuddet, til gengæld får en betydelig udbredelse. Dermed reduceres artsrigdommen og naturtyperne kommer til at ligne hinanden stadig mere. Samtidig med den øgede vækst sker der en øgning af kvælstofindholdet i planternes væv. I takt med at blade og andre plantedele afsættes sker der dermed også en opbygning af organisk bundet kvælstof og kulstof i jordbunden. Denne opbygning kan føre til en øget mineralisering, hvor organisk kvælstof omdannes til ammonium og nitrat, hvorved risikoen for udvaskning øges. Udvaskning af nitrat kan igen føre til en forsuring af jorden, som ligeledes kan påvirke konkurrencen mellem forskellige plantearter så følsomme arter går tilbage eller helt forsvinder. )LJXU Liden Soldug fra Sepstrup Sande i Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning. Arten er karakteristisk for naturtypen Tørvelavning (type 7150, se Bilag 1). Denne naturtype har en lav tålegrænse for kvælstofbelastning. Foto: Henriette Bjerregård, Miljøcenter Århus, Miljøministeriet. En forøget mængde kvælstof i planternes væv kan endvidere påvirke de enkelte planters følsomhed over for insektangreb og sygdomme. Insekterne har i denne forbindelse en præference for planter med højt kvælstofindhold. Endelig kan en øget kvælstoftilførsel gøre planterne mere følsomme over for klimastress. Virkningerne kan være forskellige for forskellige plantearter, og også herigennem kan sammensætningen af arter påvirkes. Ændringer i de terrestriske økosystemer kan ske gradvist over lang tid, men kan også udløses hurtigt af andre påvirkninger. Effekterne på de terrestriske naturtyper er således baggrunden for, at der i Danmark foretages forskellige opgørelser af afsætning af atmosfærisk kvælstof dette sker bl.a. rutinemæssigt inden for den atmosfæriske del af NOVANA programmet, men også mere detaljeret for udvalgte områder gennem specifikke projekter. Denne rapport beskriver netop en sådan opgørelse af den atmosfæriske kvælstofbelastning gennemført for udvalgte naturområder i Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning. 9

12 )LJXU Tuemosen er en nedbrudt højmose på vandskellet mellem Skals Å og Vejlebæk i Miljøcenter Århus geografiske afgrænsning. Højmose er en af de mest kvælstoffølsomme naturtyper (type 7120, se Tabel 3.0). Foto: Henriette Bjerregård, Miljøcenter Århus, Miljøministeriet. $WPRVI ULVNWLOI UVHODINY OVWRI For at give en indføring i afsætningen af atmosfærisk kvælstof gives her en ganske kort beskrivelse af de reaktive kvælstofforbindelser og de tilhørende fysiske og kemiske processer i atmosfæren, som bidrager til denne afsætning - se også figur 2.4. Kvælstof (N) udgør atmosfærens hovedbestanddel (ca. 78 %), men det er i form af såkaldt frit kvælstof (N 2), som kun i helt særlige tilfælde kan indgå som næringsstof for biologiske processer. Den atmosfæriske tilførsel af kvælstof sker derimod fra to reaktive grupper af kvælstofforbindelser - kvælstofoxiderne og de reducerede kvælstofforbindelser. En mere detaljeret beskrivelse af disse to stofgruppers afsætning til naturen samt effekterne af denne afsætning er givet i (Ellermann et al., 2007b). I denne rapport gives kun en kortfattet overordnet beskrivelse. Kvælstofoxiderne (NO y) udledes til atmosfæren som kvælstofmonoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2) (summen af NO og NO 2 betegnes NO x). NO 2 kan tørafsættes til beplantningen, men denne afsætning sker relativt langsomt. Tørafsætningen eller tørdepositionen er i denne forbindelse den afsætning der sker ved de luftbårne kemiske forbindelsers direkte kontakt med overfladen. I atmosfæren omdannes NO 2 til salpetersyre (HNO 3) som har en hurtig tørafsætning men også har et hurtigt optag på overfladen af partikler. Endelig reagerer HNO 3 hurtigt med ammoniak (NH 3) i atmosfæren. Såvel ved optaget i luftbårne partikler som ved reaktionen med NH 3 dannes partikelbundet nitrat (NO 3 -). De partikler, som indeholder NO 3 - fjernes næsten udelukkende fra luften med nedbøren. Denne vådafsætning eller våddeposition kan ske enten ved optag i skydråber, som efterfølgende bliver til regndråber og falder til overfladen, eller det kan ske ved optag i regndråber under faldet ned mod overfladen. Tørafsætningen af partiklerne er så langsom at hvis ikke luftmas- 10

13 sen møder en nedbørsepisode, så kan disse partikler have en levetid i atmosfæren på op mod 10 dage og i denne tid transporteres over 1000km. Partikelbundet atmosfærisk kvælstof, som afsættes i Danmark, kan således stamme fra udledninger i fx. Centraleuropa. )LJXU Illustration af kilderne til og de styrende processer for de reaktive kvælstofforbindelser i atmosfæren. Disse kvælstofforbindelser omfatter de reducerede kvælstofforbindelser: ammoniak og dets reaktionsprodukt partikelbundet ammonium, samt kvælstofoxiderne: kvælstofmonoxid og kvælstofdioxid og deres reaktionsprodukter som bl.a. omfatter salpetersyre og partikelbundet nitrat. Ammoniak udledes primært som et resultat af husdyrproduktion i landbruget, mens kvælstofoxiderne dannes ved forbrændingsprocesser i forbindelse med energiproduktion, industri og transport. De reaktive kvælstofforbindelser kan tørafsættes ved direkte kontakt med overfladen eller vådafsættes i forbindelse med nedbør. Kvælstofoxiderne udledes i forbindelse med praktisk talt alle former for forbrændingsprocesser, hvor det primært er frit kvælstof (N 2) fra atmosfæren som oxideres ved høj forbrændingstemperatur. De vigtigste kilder er derfor industri, kraftværker samt transportsektoren. NO har en ubetydelig våd- og tørafsætning, og NO 2 afsættes kun relativt langsomt til beplantning. Omdannelsen fra NO 2 til HNO 3 er ligeledes en relativt langsom proces, som foregår med en typisk omdannelsesrate på ca. 5 % per. time. Derfor transporteres hovedparten af den NO x som udledes fra danske kilder ud af landet før det afsættes på overfladen. Beregninger foretaget inden for den atmosfæriske del af NOVANA viser således at kun få procent af de danske NO x udledning afsættes inden for landets grænser (Ellermann et al., 2007a). De reducerede kvælstofforbindelser omfatter ammoniak (NH 3) og dets atmosfæriske reaktionsprodukt som er partikelbundet ammonium (NH 4 +). NH 3 har en hurtig tørafsætning, men reagerer ligeledes hurtigt med sure gasser og partikler i atmosfæren, hvorved der dannes partikelbundet NH 4 +. Sker reaktionen med svovlsyre (H 2SO 4) dannes ammoniumbisulfat (NH 4HSO 4) og ammoniumsulfat ((NH 4) 2SO 4) som forbliver i partikelform. Ved den tilsvarende reaktion med salpetersyre (HNO 3) dannes ammoniumnitrat (NH 4NO 3), som imidlertid kan fordampe fra partikelform tilbage til NH 3 og HNO 3 i gasfase. Denne fordampning kan ske ved ændringer i atmosfærens luftfugtighed og temperatur. De partikler som indeholder NH 4 + har ligesom partiklerne med NO 3 - (i mange tilfælde er det de samme partikler) en langsom tørafsætning og tilsvarende lang levetid og stor transportafstand - hhv. op mod 10 dage og >1000km. De reducerede kvælstofforbindelser udledes primært i forbin- 11

14 delse med husdyrproduktion i landbruget, f.eks. ved udbringning af gylle. En skematisk fremstilling af processerne for de reaktive kvælstofforbindelser i atmosfæren er givet i figur 2.5. Sure gasser og partikler Reaktion med OH radikal Atmosfærisk ammoniak Atmosfæriske ammonium partikler NH 4 HSO 4 (NH 4 ) 2 SO 4 NH 4 NO 3 NH 4 Cl Atmosfærisk NO og NO 2 Atmosfærisk HNO 3 Våddeposition Tørdeposition Tørdeposition Våddeposition Tørdeposition af NO 2 til landoverflader Tørdeposition Våddeposition Atmosfæriske NO 3 -partikler Ammoniak emission Emission af NO x Tørdeposition Våddeposition )LJXU Illustration af udledning, omdannelse og afsætning af reaktive kvælstofforbindelser i atmosfæren. Til venstre de reducerede kvælstofforbindelser ammoniak og reaktionsproduktet partikelbundet ammonium. Til højre kvælstofoxiderne og deres reaktionsprodukter bl.a. salpetersyre og partikelbundet nitrat. Kilde: (Brandt et al., 2001c). 'HQDQYHQGWHRSJ UHOVHVPHWRGH Inden for den atmosfæriske del af NOVANA anvendes en strategi baseret på såkaldt Integreret Overvågning (Hertel et al., 2007). Med integreret overvågning sigtes her til kombinationen af målinger og modelberegninger. Det danske overvågningsprogram omfatter relativt få målestationer. Anvendelsen af luftkvalitetsmodeller gør det bl.a. muligt at give kvalificerede bud på den atmosfæriske belastning på de lokaliteter, som ikke er velbeskrevet med det begrænsede net af målestationer. 'DQLVK$PPRQLD0RGHOOLQJ6\VWHP'$ $70, 7+25$70, 00 '( / '(3 7DEHOOHU RJ ILJXUHU 5HJLRQDOVFDOH /RFDO6FDOH 2XWSXW )LJXU Illustration af DAMOS systemet udviklet på DMU (Danish Ammonia Modelling System) (Hertel et al., 2006). DAMOS består af en kombination af langtransportmodellen DEHM (Danish Eulerian Hemispheric Model) og lokalskalamodellen OML-DEP. De meteorologiske data til beregningerne stammer fra de beregninger som foretages med vejrprognosemodellen MM5 inden for luftkvalitetsprognosesystemet THOR (Brandt et al., 2000; Brandt et al., 2001a; Brandt et al., 2001b). 12

15 Beregningerne inden for NOVANA foretages med DMU s DAMOS (Danish Ammonia Modelling System) system (se figur 2.6), som udgøres af en kombination af langtransportmodellen DEHM (Danish Eulerian Hemispheric Model) (Frohn et al., 2001; Frohn et al., 2002b; Frohn et al., 2002a; Christensen, 1997) og lokalskalamodellen OML-DEP. DAMOS blev i 2006 anvendt til en kortlægning af den atmosfæriske kvælstofafsætning til Frederiksborg Amt tilsvarende den her afrapporterede kortlægning, se (Geels et al., 2006b). )LJXU En illustration af en Eulersk model. Illustrationen viser en enkelt gitterboks i bunden af nettet af gitterceller. Modellen beregner transporten ind og ud af boksen, tilførsler gennem udledninger fra kilderne i området, den kemiske omdannelse samt våd- og tørafsætning. Kilde: (Ellermann et al., 2007b). Langtransportmodellen DEHM er en såkaldt Eulersk model, hvor man betragter et 3-dimensionelt net af gitterbokse (se Figur 2.7). Modellen foretager beregninger af transporten ind og ud af boksen, tilførslen gennem udledninger, den kemiske omdannelse samt våd- og tørafsætning. En stærk facilitet ved modellen er, at den er opbygget således, at man kan anvende højere opløsning for udvalgte dele af beregningsområdet det betegnes med et teknisk udtryk som nesting. Den udgave, som anvendes inden for NOVANA, og som ligeledes er anvendt til de foreliggende beregninger, har to nest med højere opløsning. På den hemisfæriske skala anvendes således en horisontal opløsning på 150km x 150km i en gittercelle. For det europæiske område anvendes 50km x 50km som den horisontale opløsning og for et nærområde omkring Danmark anvendes en opløsning på ca. 17km x 17km. I vertikalen har modellen i hele beregningsområdet 20 lag med stigende opløsning ned mod jordoverfladen for at sikre en god beskrivelse af bl.a. tørafsætningen. OML modellen er oprindelig udviklet til at beskrive spredningen af røgfaner fra punkt- og arealkilder (Olesen et al., 1992; Olesen, 1995), og anvendes bl.a. inden for den danske Luftvejledning som det underliggende værktøj til beregning af den nødvendige skorstenshøjde på afkast fra industri og kraftværker. Der er tale om en røgfanemodel (se Figur 2.8) udviklet i slutningen af 1970 erne, som gennem årene løbende er blevet videreudviklet og har været genstand for omfattende tests mod måledata. Modellen beskriver transport og spredning inden for en afstand af 10 13

16 20km fra en punkt- eller arealkilde, og baserer sig på beregninger time for time på baggrund af spredningsparametre bestemt af den aktuelle meteorologi. OML-DEP er udviklet på baggrund af OML, men i modsætning til vejledningsversionen omfatter OML-DEP også en beskrivelse af tørafsætning. I revisionen af beregningsmetoden for regulering af ammoniakudledning fra landbruget blev der taget udgangspunkt i beregninger foretaget med OML-DEP (Geels et al., 2006a). Modellen blev her anvendt til at beregne afsætningskurver for tørafsætningen nedstrøms for en landbrugskilde. I en række nylige tests har modellen vist sig at give god overensstemmelse med eksperimentelle data fra henholdsvis en svine- og en hønnikefarm (Løfstrøm and Andersen, 2007). En illustration af afsætningen af ammoniak nedstrøms for en landbrugsbedrift er vist i Figur 2.9. )LJXU Inden for røgfanemodeller, som fx OML modellen i dette projekt, anvendes en antagelse om en normalfordeling af koncentrationen omkring centerlinien for røgfanen. Det er almindeligvis en god antagelse for middelværdier over en halv til en hel time. Hvis røgfanen derimod betragtes ved et øjebliksbillede kan koncentrationsfordelingen være meget mere inhomogen og langt fra en normalfordeling omkring centerlinien. )LJXU Illustration af koncentrationsfordelingen nedstrøms fra en landbrugskilde til ammoniak. Springene i afsætningskurven viser betydningen af det skift i ruhed som sker ved overgangen mellem forskellige overfladetyper, men også forskellen i selve afsætningshastigheden til forskellige overfladetyper. 14

17 I beregningerne med DAMOS leverer DEHM modellen beregninger af baggrundskoncentrationer ved randen af OML-DEP s beregningsfelt. I de to modeller anvendes en internationalt anerkendt metode til bestemmelse af sæsonvariationen i de danske ammoniakudledninger (Gyldenkærne et al., 2005; Skjøth et al., 2004). Metoden er netop blevet testet i den meget anvendte EMEP-model (Fagerli et al., 2007), og der arbejdes på at udvide denne beskrivelse af sæsonvariationen til de øvrige europæiske lande. Tørafsætningen beskrives på samme måde i DEHM og OML-DEP modellerne. Denne beskrivelse er baseret på et beregningsmodul udviklet til netop EMEP-modellen (Tuovinen et al., 2004). Betydningen af at have en lokalskalamodel til rådighed er tidligere blevet demonstreret inden for den atmosfæriske del af NOVANA programmet. Figur 2.10 viser målinger og beregninger af ammoniakkoncentrationer ved fem målestationer under overvågningsprogrammet. DEHM modellens resultater er her baseret på en horisontal opløsning på ca. 17km x 17km, hvorimod OML-DEP modellens resultater er baseret på en horisontal opløsning på 400m x 400m. Endvidere er angivet OML- DEP modellens resultater hvis der midles over hele beregningsområdet (16km x 16km) hvilket nogenlunde svarer til den horisontale opløsning i DEHM modellen. De detaljerede lokal-skala resultater fra OML-DEP modellen er i god overensstemmelse med målingerne, samtidig med at de midlede resultater for hele OML-DEPs beregningsområde er i god overensstemmelse med resultaterne for den regionale model. 3 2 Målinger OML-DEP OML-DEP, middel DEHM 1 0 Anholt Keldsnor Lindet Tange Ulborg )LJXU Sammenligning af målte og beregnede luftkoncentrationer af ammoniak ved fem målestationer i det danske overvågningsprogram NOVANA. Plottet er baseret på data præsenteret i (Ellermann et al., 2006). De gule søjler (OML-DEP, middel) repræsenterer en midling af OML-DEP beregninger for hele det 16km x 16km felt, for hvilket lokalskalaberegningerne er udført. 15

18 3URMHNWHWIRU0LOM FHQWHUcUKXV I det foreliggende projekt er der foretaget en kortlægning af den atmosfæriske afsætning af kvælstof til en række udvalgte naturområder i den geografiske afgrænsning for Miljøcenter Århus. I alt har Miljøcenteret udvalgt 26 af de mest kvælstoffølsomme naturtyper, der samtidig ligger i nærheden af enten husdyrproduktioner eller udspredningsarealer for husdyrgødning. Udvælgelsen af naturområder er foretaget ud fra et eller flere af følgende kriterier (DE angiver dyreenheder): 1. Naturtyper med tålegrænser på 5 10 kg N/ha/år (jævnfør Tabel 2.1). 2. Lokaliteter, hvor der ligger husdyrbrug og/eller udspredningsarealer for husdyrgødning (>0,5 DE/ha) i nærområdet. Disse er defineret således: a) Hvor der inden for 300 m ligger udspredningsarealer for husdyrgødning og/eller husdyrbrug > 15 DE. b) Inden for 1000 m ligger husdyrbrug med > 75 DE og/eller udspredningsarealer for husdyrgødning på over 25 % af arealet, eller c) Hvor der i de mere fremherskende vindretninger (dvs. eksklusive NNV, N, NNØ, NØ og ØNØ) og inden for 3000 m ligger husdyrbrug > 250 DE. 3. Naturtyper, hvor det ikke er muligt eller det er vanskeligt at foretage kvælstoffjernelse gennem pleje (højmose, hængesæk, naturskov, rigkær mm). 4. Lokaliteter med særlig artsrig og værdifuld flora med mange kvælstoffølsomme, lavt voksende og lyskrævende arter samt evt. mosser og laver. Endvidere er det tilstræbt at naturområderne er placeret således, at der opnås en rimelig geografisk fordeling inden for den geografiske afgrænsning for Miljøcenteret. På baggrund af den konkrete naturtype har Miljøcenteret endvidere tildelt en overfladekategori for hvert af disse naturområder i form af en AIS-kode (se Bilag 1 samt angivelserne i Tabel 2.1). Tabel 2.1 angiver ligeledes det typiske tålegrænseniveau for de givne naturtyper. Den præcise fastsættelse af tålegrænsen for en given lokalitet kræver specifikke data for den pågældende lokalitet. Tildelingen af overfladekategori er foretaget, da overfladetypen har stor betydning for tørafsætningen af atmosfærisk kvælstof. Samtidig har Miljøcenteret udpeget en række supplerende punkter i nærheden af naturområderne for hvilke man ligeledes ønsker beregninger gennemført. 16

19 7DEHO Tålegrænseintervaller for forskellige naturtyper. Udarbejdet på baggrund af data fra Skov- og Naturstyrelses hjemmeside (www.skovognatur.dk). Tallene i parentes angiver naturtypekoden for den pågældende naturtype (se Bilag 1). 7nOHJU QVHLQWHUYDO 1DWXUW\SH 5-10 Lobeliesøer (3110), Søbred med småurter (3130), Kransnålalgesøer (3140), Kvælstofbegrænsede næringsrige søer (3150), Brunvandede søer (3160), Højmoser (7110 og 7120) samt Hængesæk (7140), Tørvelavninger (7150) og Rigkær (7230) med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter Klitter (21xx* og 23xx*) og Skovnaturtyper (91xx*) med væsentlig forekomst af følsomme laver samt Hængesæk (7140) og Tørvelavninger (7150) uden væsentlig forekomst af følsomme højmosearter Sure overdrev (6230) og Tør hede (4030) samt alle øvrige klitter (21xx* og 23xx*) og Skovnaturtyper (91xx*) Klitlavninger (2190) og Våd hede (4010) Tørt kalksandsoverdrev (6120), Kalkoverdrev (6210), Tidvis våd eng (6410), Havs avneknippe-kær (7210), Kildevæld (7220) samt Rigkær uden væsentlig forekomst af følsomme højmosearter. * "xx" betegner flere forskellige varianter af samme overordnede naturtype + Definitionen væsentlig forekomst af følsomme højmosearter er åben for fortolkning. I denne rapport er det fortolket på en sådan måde at rigkær der indeholder 2 eller flere af de arter af højere planter og tørvemosser som naturligt findes på højmoser, er henført til dette tålegrænseinterval. Denne fortolkning er valgt med baggrund i at UN-ECE s fastlæggelse af tålegrænseintervallet på kg N/ha/år for 7230 rigkær efter DMU s mening sandsynligvis i mange tilfælde er sat for højt. Kortlægningen af kvælstofafsætningen er foretaget med DAMOS systemet (se afsnit 2.2). I praksis er dette gennemført ved at udtrække resultater fra DEHM beregninger foretaget for 2006 i forbindelse med overvågningsprogrammet NOVANA. DEHM beregningerne er derefter anvendt dels som input til OML-DEP beregningerne og dels til at bestemme baggrundsafsætningen til området. I beregningerne er der for hver lokalitet taget hensyn til alle kendte punkt- og arealkilder i det tilhørende OML- DEP beregningsdomæne. Dette beregningsdomæne er sat til 16km x 16km, og lagt således at et centralt punkt i det udvalgte naturområde er placeret i midten af domænet. I beregningerne er der anvendt detaljerede opgørelser af den atmosfæriske udledning af ammoniak. Disse opgørelser er foretaget af DMU s afdeling for Systemanalyse (ved Steen Gyldenkærne) som led i den nationale opgørelse af de danske udledninger af klimagasser og forsurende og eutrofierende forbindelser. Opgørelserne af udledningerne af ammoniak er foretaget på baggrund af data fra tilgængelige registre (CHR det central husdyrregister; GLR det generelle landbrugsregister) samt udledningsfaktorer og information om dansk landbrugspraksis. Opgørelserne omfatter udledninger på enkelt gård- og markniveau og disse data er anvendt i OML-DEP beregningerne. For at kunne foretage en vurdering af bidraget fra de lokale kilder omkring naturområdet, er der foretaget to sæt beregninger: henholdsvis med og uden de lokale kilder. Ved at sammenholde resultaterne fra disse to sæt beregninger er bidraget fra de lokale kilder estimeret. I denne forbindelse er lokalområdet defineret som det 16km x 16km store kvadrat omkring centerpunktet for naturområdet. I forhold til baggrundsafsæt- 17

20 ningen er der tale om våd- og tørafsætningen af gasfase og partikelbundne kvælstofoxider samt afsætningen af partikelbundet ammonium. I forhold til OML-DEP beregningerne anvendes DEHM s beregnede koncentrationer af ammoniak som input på randen af beregningsområdet. Til alle beregninger (DEHM og OML-DEP) er der anvendt meteorologiske data fra vejrprognosemodellen MM5. Disse data er produceret ved hjælp af DMU s THOR system, der bl.a. bruges til at beregne luftforureningsprognoser tre dage frem i tiden. De meteorologiske data til OML- DEP beregningerne er udtrukket for året Dette år er udvalgt efter en analyse af beregninger foretaget for en 10-års periode. Denne analyse har vist at 2005 er et rimeligt gennemsnitligt meteorologisk år. Meteorologien har naturligvis væsentlig indflydelse på afsætningen. Beregninger foretaget inden for overvågningsprogrammet NOVANA har vist, at den gennemsnitlige baggrundsafsætning i Danmark kan variere med omkring 20 % fra år til år som følge af variationer i de meteorologiske forhold årene imellem. I denne forbindelse er det især frekvensen og intensiteten af nedbør som er vigtig, men også fremherskende vindretninger og frekvensfordeling af vindhastigheder er vigtige parametre. I forbindelse med rapporteringen af den atmosfæriske afsætning af kvælstofforbindelser inden for overvågningsprogrammet NOVANA har man foretaget en vurdering af usikkerhederne i de foretagne opgørelser. Her er man nået frem til en usikkerhed på mellem 27 og 43 % på den samlede årlige afsætning af atmosfærisk kvælstof. Tilsvarende usikkerheder må antages at gøre sig gældende for resultaterne i denne rapport. 18

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser

i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser Kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune Faglig rapport fra DMU nr. 774 2010 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Kvælstofbelastning ved

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport

Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport Nyt spåntørreanlæg Bilagsrapport Novopan Træindustri A/S maj 2015 Titel: Bilagsrapport til VVM for et nyt spåntørreanlæg på Novopan Udgivet juni 2010: Udarbejdet af: Forsidefoto: Syddjurs Kommune Natur

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Et malerisk. mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier?

Et malerisk. mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier? 14 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 1 2 0 1 1 K E M I Et malerisk Foto: K.L. Rasmussen mysterium hvem ødelægger de danske kalkmalerier? Forskerens rolle minder ofte om detektivens. Det blev meget

Læs mere

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

37/2001 TEMA-rapport fra DMU. Danmarks Miljøundersøgelser. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening 37/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen

TIL GAVN FOR GARTNERE. ph -styring. Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph -styring Den 17. december 2012 Anne Krogh Larsen GartneriRådgivningen ph-styring Hvorfor er ph så vigtigt? ph har betydning for plantens muligheder til at optage næringsstoffer og regulere optagelsen

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

VVM og mulighederne i digital planlægning

VVM og mulighederne i digital planlægning VVM og mulighederne i digital planlægning Ole Gregor Landinspektør, var tidligere udviklingskonsulent i Viborg amt Arbejder nu med plantilsyn og VVM på Miljøcenter Århus, Miljøministeriet Der er ikke er

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...4 3. Foreløbig trusselsvurdering...6

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

TILLÆG ERIKSBORG UDVIDELSE AF SVINE- PRODUKTIONEN TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE. Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, Silkeborg Kommune

TILLÆG ERIKSBORG UDVIDELSE AF SVINE- PRODUKTIONEN TIL REGIONPLAN 2005 OG VVM-REDEGØRELSE. Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, Silkeborg Kommune ERIKSBORG UDVIDELSE AF SVINE- PRODUKTIONEN Nørreskov Bakke 86 A, 8600 Silkeborg, Silkeborg Kommune Purhus Mari Randers Langå Had Gjern Hammel Hinneru Silkeborg Galten Them Ry Hørning Skanderborg TILLÆG

Læs mere

LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET

LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. Faglig rapport fra DMU nr. 732 AARHUS UNIVERSITET LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig rapport fra DMU nr. 732 AU 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LOKAL KVÆLSTOFDEPOSITION OG KVÆLSTOFINDHOLD I LAV Faglig

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Hammer Bakker foreningens naturperle

Hammer Bakker foreningens naturperle Hammer Bakker foreningens naturperle Camilla S. Brok og Signe Nepper Larsen I Vendsyssel nord for Aalborg ligger naturområdet Hammer Bakker. Hvad de færreste medlemmer måske ved, ejer Dansk Botanisk Forening

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69)

TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? OPGAVE 3.01 Luftfugtighed og skyhøjde. (s. 69) TIL KAPITEL 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? 3-01.a Når vinden blæser op over bjerge og ned i lavland bag bjergene, ændres luftens temperatur og fugtighed ofte. Der dannes fønvind, som forekommer i

Læs mere

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke WebGIS September 2014 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt udvidet adgang

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Barritskovvej 34, 7150 Barrit

Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Barritskovvej 34, 7150 Barrit Teknisk Afdeling Tjørnevej 6 7171 Uldum Miljøgodkendelse af udbringningsarealer på Barritskovvej 34, 7150 Barrit Udbringningsarealer Barritskovvej 34, Barrit 28. maj 2014 Miljøgodkendelse Barritskovvej

Læs mere

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål

Du skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Badevandsprofil for Tystrup sø

Badevandsprofil for Tystrup sø Badevandsprofil for Tystrup sø Ansvarlig myndighed: Sorø Kommune Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf.: 57876000 www.soroe.dk Medlemsstat Danmark Kommune Sorø Kommune DKBW Nr. DKBW1196 Stationsnummer 340-003G Stationsnavn

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere