Strategisk analyse af elektrificering af banenettet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk analyse af elektrificering af banenettet"

Transkript

1 Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? Fordele og ulemper ved elektrificering Hvad skal der til for at elektrificere? Sammenhæng med Signalprogrammet Betydning for klima og miljø Hvad koster det at elektrificere? De analyserede strækninger Udgifter til elektrificering af strækningerne Hvilke strækninger kan det betale sig at elektrificere? Samfundsøkonomien i de enkelte strækninger Statskasseeffekt af de enkelte strækninger Hvad driver de økonomiske resultater? Sammenhæng til IC Følsomhedsanalyser og usikkerheder Hvornår kan en elektrificering gennemføres? 24

3 01 Resumé Den overordnede politiske ramme for analysen af elektrificering af banenettet er, at de politiske parter (jf. aftale om en grøn transportpolitik) har et mål om at jernbanen på sigt skal gøres uafhængig af fossile brændsler. Fokus i denne rapport er at belyse, i hvilken rækkefølge elektrificeringen skal finde sted ud fra trafikale og særligt samfundsøkonomiske kriterier. Eldrevet materiel til hastigheder over 160 km/t er billigere både i anskaffelse og efterfølgende drift end dieselmateriel. I den situation, hvor man alligevel skal købe nye tog, kan der derfor være god økonomi i at elektrificere de mest trafikerede strækninger. Samtidig medfører elektrificering gevinster for miljø og klima særligt i forhold til energiforbrug og CO 2 -udslip. Elektrificering kræver imidlertid betydelige investeringer i køreledninger, hævning eller udskiftning af broer mv. Omfanget af investeringer er kortlagt, og der er gennemført beregninger af investeringernes rentabilitet i forhold til såvel samfundsøkonomi som statskassen. For at gøre rentabilitetsberegningerne sammenlignelige er dette sket i et fælles beregningsår 2022, velvidende at det mest hensigtsmæssige tidspunkt for elektrificering skal afstemmes efter såvel Signalprogrammet som det mest gunstige tidspunkt for indkøb af materiel. Efter vurdering af rentabiliteten er der opstillet en mulig gennemførelsesplan for de rentable strækninger under forudsætning af, at IC4-materiellet leveres som forudsat. Såfremt IC4-materiellet ikke leveres eller disponeres på anden vis, vil elektrificering af banen til Aarhus og Aalborg være aktuel på kortere sigt, idet der allerede i dag er materielmangel. Analyse af de enkelte strækningers egnethed i forhold til elektrificering peger på, at følgende fire strækninger ubetinget er økonomisk interessante: Lunderskov Esbjerg. Elektrificering medfører, at der kan køre elektrisk materiel på hele strækningen fra København til Esbjerg, samt at intercitytrafikken på denne linje og linjen mellem København og Flensborg via Padborg kan drives sammen, hvilket giver betydelige besparelser. Køge Nord Næstved. Elektrificering vil gøre det muligt at køre med elektriske tog på strækningen København Køge Nord Næstved og dermed opnå store besparelser på både drift og indkøb af nye tog. Roskilde Holbæk Kalundborg. Med elektrificering af strækningen kan man køre med elektriske tog på hele strækningen København Kalundborg, og realisere store besparelser. Fredericia Aarhus. Ved at elektrificere denne strækning kan man køre med eltog på hele den trafikerede strækning København Aarhus. Der er derfor store besparelser på både indkøb af materiel og den efterfølgende drift. Besparelserne kan realiseres, når der skal købes nye tog til erstatning af IC4. Elektrificering af strækningen mellem Aarhus og Aalborg vil eliminere togskift i Aarhus for gennemrejsende passagerer til f. eks. Randers og Aalborg. 3

4 Nøgletal for de interessante strækninger er sammenfattet i tabel 1. Tabel 1: De økonomisk interessante strækninger. Strækning Tidligst mulige etableringsår Investering, mio. kr priser Samfundsøkonomisk forrentning forrentning, % Lunderskov Esbjerg ,8 Køge Nord Næstved ,3 Roskilde Kalundborg ,9 Fredericia Aarhus ,3 Aarhus Aalborg ,9 Anm. 1: For strækningerne er angivet det tidligst mulige tidspunkt for gennemførelse afstemt efter udrulning af signalprogrammet. For Lunderskov Esbjerg er angivet et tidligere ibrugtagningsår, idet strækningen er delvist immuniseret. På strækningerne Fredericia-Aarhus og Aarhus-Aalborg er ikke indregnet effekten af evt. afskrivning af IC4- materiel ved elektrificering i Anm. 2: Forrentningen er med undtagelse af Lunderskov - Esbjerg beregnet med udgangspunkt i, at der bliver elektrificeret i I de samfundsøkonomiske forrentninger er ikke indregnet effekten af, at eldrevne tog på strækninger med mange stop, f. eks. Roskilde Kalundborg, på grund af bedre accelerationsegenskaber kan reducere køretiden med nogle minutter. Udover de samfundsøkonomiske beregninger er der gennemført beregninger, der viser de økonomiske følger af elektrificering for statens økonomi. Beregningerne viser, at det er de samme strækninger, der bør prioriteres, når der ses på statskasseeffekten. Hvor beslutning om tidsplan for gennemførelse af Lunderskov Esbjerg, Køge Nord Næstved og Roskilde Kalundborg kan træffes på det nuværende grundlag kan beslutning om tidsplan for elektrificering af Fredericia Aarhus og evt. Aarhus Aalborg med fordel træffes i løbet af nogle år når trafikudvikling og materielsituation er afklaret. Det videre arbejde med de strækninger, der prioriteres, vil være projektering og VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Dette arbejde kan igangsættes umiddelbart for strækningerne Lunderskov-Esbjerg og Køge Nord-Næstved. For de øvrige strækninger bør der først udarbejdes et begrundet anlægsoverslag til forelæggelse i efteråret 2013 som angivet i Aftale om Bedre Mobilitet. 4

5 De anslåede omkostninger til VVM og videre projektering er vurderet at være 1,5-2 % af anlægssummen svarende til: Lunderskov-Esbjerg: Køge Nord-Næstved: Roskilde-Kalundborg: Fredericia-Aarhus: Aarhus-Aalborg: 15 mio. kr. 12 mio. kr. 17 mio. kr. 30 mio. kr. 40 mio. kr. Disse omkostninger er medtaget i anlægsinvesteringerne angivet i tabel 1. 5

6 02 Baggrund for analysen om elektrificering I aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er det besluttet at gennemføre en strategisk analyse af en yderligere elektrificering af banenettet. I aftale om Bedre Mobilitet af 26. november 2010 fremgår det: Frem til september 2011 udarbejdes en analyse af materielforudsætninger samt trafikale, miljømæssige og økonomiske aspekter af elektrificering af banenettet. På den baggrund drøfter parterne en mulig gennemførselsplan for elektrificering i efteråret Parterne er principielt enige om at gennemføre en elektrificering af strækningen Esbjerg Lunderskov. Der tages endelig stilling hertil i efteråret Dernæst udarbejdes frem til medio 2013 anlægsoverslag på udvalgte strækninger med henblik på, at der træffes en endelig principbeslutning om elektrificering af banenettet i efteråret Nærværende rapport sammenfatter hovedkonklusionerne fra Banedanmarks undersøgelser vedrørende yderligere elektrificering af banenettet. Dokumentation af resultater og konklusioner fremgår af rapporterne Strategisk analyse af elektrificering af banenettet, opgave A, analyseopgaven samt Strategisk analyse af elektrificering af banenettet, opgave B, begrundet anlægsoverslag, Lunderskov - Esbjerg. I dag er fjernbanen mellem Helsingør/Øresund og Padborg/Sønderborg elektrificeret. Derudover vil den ny bane mellem København og Ringsted blive elektrificeret, ligesom strækningen fra Ringsted til Femern bliver elektrificeret som led i Femern Bælt projektet. 6

7 Det samlede banenet og de allerede elektrificerede og planlagte elektrificerede strækninger fremgår af figur 1. Elektrificeret og planlagt elektrificeret Ikke elektrificeret Figur 1: Elektrificerede og planlagt elektrificerede strækninger I europæiske lande som f.eks. Tyskland, Holland, Belgien, Sverige og Italien er intercitylinierne elektrificeret. En større del af det samlede banenet er derfor elektrificeret i disse lande end i Danmark. Storbritannien udgør her en undtagelse, idet kun en begrænset del af banenettet er elektrificeret, og situationen minder således mere om den danske. Også i Storbritannien undersøges eventuel fortsat elektrificering for tiden. 7

8 03 Hvad indebærer elektrificering? Formålet med elektrificering er at gøre det muligt at køre med elektrisk drevne tog i stedet for tog, der kører på dieselolie. 3.1 Fordele og ulemper ved elektrificering Elektrificering indebærer en række fordele, hvoraf de væsentligste er: At jernbanen på sigt kan gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Det samlede CO 2 -udslip i Danmark bliver reduceret, fordi elektrisk togdrift medfører en lavere CO 2 - udledning end dieseltogdrift ved bl.a. at kunne basere sig på vedvarende energi. Elektrificering vil betyde, at togdriftens CO 2 -udledning kommer ind under CO 2 -kvotesystemet, idet elproduktion er kvotebelagt. Togenes energiforbrug kan nedsættes fordi bremseenergien kan udnyttes (regenerativ bremsning) Eldrevet togmateriel til hastigheder over 160 km/t er billigere i anskaffelse end dieselmateriel. Det skyldes bl.a., at der er et større udvalg i allerede udviklet elektrisk togmateriel til høje hastigheder på markedet. 1 Udvalget af elektriske tog til hastigheder på 200 km/t er stort, mens der er et mindre udvalg af dieseltog til denne hastighed. Driftsomkostningerne for operatørerne bliver lavere. 1 1 Enhedsomkostningerne for togdrift samt togmaterielpriser er udarbejdet i forbindelse med København Ringsted projektet (Enhedsomkostninger for togdrift, 2007). I forbindelse med nærværende projekt er enhedspriserne opdateret. DSB har bekræftet de relative forskelle på priserne for el kontra diesel 8

9 Godstransporten understøttes ved at operatørerne har mulighed for anvendelse af el-traktion på større dele af nettet Udenlandske erfaringer viser, at eldrevne tog har bedre driftsstabilitet end dieseldrevne tog. Elektriske tog kan accelerere hurtigere end dieseltog, hvilket kan medføre kortere rejsetider særligt på baner med mange standsninger. Eldrevet materiel giver færre støjgener ved lave hastigheder, og lokal partikelforurening undgås. De væsentligste ulemper ved elektrificering er: Der er anlægsudgifter til etablering af køreledninger, fordelingsstationer og øvrige tilhørende anlæg. Togtrafikken bliver mere følsom over for driftsforstyrrelser fra infrastrukturen (f.eks. nedrivning af køreledninger). Banenettets samlede kapitalapparat bliver større og dermed mere komplekst, hvilket fører til højere vedligeholdelsesomkostninger. En række banearbejder bliver vanskeligere, da der skal tages hensyn til kørestrømssystemet. Der tabes fleksibilitet, idet eldrevne tog kun kan køre, hvor der er kørestrøm, mens dieseldrevne tog kan køre på alle strækninger. 3.2 Hvad skal der til for at elektrificere? For at gennemføre en elektrificering er det nødvendigt at udstyre banelinierne med ledninger over sporene (køreledninger), som forsyner togene med elektricitet. Dette kræver, at der er den fornødne plads (fritrum) til ledningerne. En række broer skal derfor hæves, eller banerne under dem skal sænkes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banelinierne, og at signalsystemer mv. skal indrettes, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Det er kun elektriske tog, som kan udnytte elektrificeringen. Derfor er det ved en udvidelse af det elektriske net nødvendigt, at operatørerne øger beholdningen af elektrisk togmateriel. Det optimale gennemførelsestidspunkt hænger således sammen med, hvornår de eksisterende dieseltog alligevel skal udskiftes. 3.3 Sammenhæng med Signalprogrammet Elektrificering giver anledning til elektrisk støj og anden elektrisk påvirkning af de tekniske installationer langs banen, hvilket kan skabe farlige eller uhensigtsmæssige fejl. På de enkelte strækninger skal der derfor laves en beskyttelse mod disse påvirkninger. Dette kaldes immunisering. Banedanmarks Signalprogram har til formål at foretage en udskiftning af samtlige sikrings- og linieblokanlæg, fjernstyringscentraler, kommunikation langs banen på Banedanmarks net. Udskiftningen forventes at ske i perioden for de analyserede strækninger. Som led i udrulningen af Signalprogrammet vil de strækninger, der endnu ikke er elektrificeret, blive immuniseret. 9

10 Elektrificering af en strækning før udrulning af Signalprogrammet medfører, at den pågældende strækning skal immuniseres. Det medfører meromkostninger i størrelsesordenen 25 % af de samlede anlægsomkostninger. Elektrificering har derfor den bedste økonomi, hvis den gennemføres efter Signalprogrammet. 3.4 Betydning for klima og miljø Elektrisk togdrift vil have flere konsekvenser for klima og mijø. CO 2 -udledning Elmateriel har en lavere CO 2 -udledning end dieselmateriel. Endvidere vil elektrificering betyde, at togdriftens CO 2 -udledning kommer ind under CO 2 -kvotesystemet, idet elproduktion (i modsætning fossile brændstoffer i transportsektoren) er kvotebelagt. Den samlede CO 2 -udledning fra den kvotebelagte sektor kan pr. definition ikke øges. Det betyder, at virksomhederne i den kvotebelagte sektor samlet skal reducere deres CO 2 -udledning med en mængde svarende til togdriftens CO 2 -udledning efter elektrificering. Elektrificering vil medføre, at Danmarks CO 2 -udledning reduceres med den mængde CO 2, som dieseltogdriften i dag udleder. Dette illustreres af figur 2, hvor de to søjler viser den fysiske udledning af CO 2 før og efter elektrificering. Figur 2: CO 2 gevinst som følge af elektrificering. Luftforurening Både kørsel med el- og dieselmateriel udleder emissioner og bidrager dermed til luftforurening. Bortset fra SO 2 er udledningen fra dieselmateriel højere end for elektrisk materiel. Luftforureningen ved kørsel med dieseltog sker lokalt, hvor mennesker færdes, mens forureningen fra eltog vil ske i forbindelse med elproduktion, d.v.s. typisk på kraftværker og dermed regionalt. Støj Elektrisk materiel støjer mindre end dieselmateriel. Det gælder ved lave hastigheder, og når de holder stille på perroner, klargøringsspor mv. Det er således især naboer til stationer og terminalområder, som vil opleve færre gener ved kørsel med elektrisk materiel frem for dieselmateriel. 10

11 Andre effekter Mange ældre broer har ikke den nødvendige frihøjde til at det er muligt at etablere køreledninger. De skal derfor enten hæves eller udskiftes. Ved udskiftning af broer skal det i hvert enkelt tilfælde i samarbejde med lokale myndigheder vurderes, om broen skal genopføres på samme sted og med de samme dimensioner og aptering (f. eks. bredde og om der skal være cykelsti) eller om det er fornuftigt at foretage tilpasninger. Etablering af køreledningsanlægget vil endvidere betyde, at der skal være en større afstand til træer. Det vil især påvirke flagermus, som har deres udbredelse langs banenettet. Køreledningsanlægget vil endvidere påvirke landskabet, idet det nye anlæg bliver noget mere fremtrædende. Kørestrømmen vil skabe et magnetfelt omkring banen. Trods mange års forskning er der endnu ikke konsensus, om magnetfelter kan udgøre en sundhedsrisiko eller ej. På grund af de miljømæssige konsekvenser vurderes det, at elektrificering er VVM-pligtigt. Det betyder, at der skal udarbejdes en VVM redegørelse (en Vurdering af Virkninger for Miljøet), og at offentligheden skal inddrages i beslutningsprocessen, som angivet i VVM bekendtgørelsen. VVM -processen forløber som regel parallelt med den videre projektering, altså parallelt med den såkaldte programfase. 11

12 04 Hvad koster det at elektrificere? 4.1 De analyserede strækninger Elektrificering giver økonomisk set mest mening, når der er tilstrækkelige besparelser på indkøb af materiel og efterfølgende drift og vedligehold til at finansiere anlægsudgiften. Det betyder, at elektrificering i første række vil være relevant på stærkt trafikerede strækninger. Fokus i denne analyse er på hovedstrækningerne og de mest trafikerede regional- og lokalbaner, som har den største trafikintensitet. Analysen viser, at det økonomisk set kun kan betale sig at elektrificere de allermest befærdede strækninger blandt disse. Økonomien i at elektrificere de endnu mindre befærdede strækninger vil være ringere, og disse strækninger indgår derfor ikke i analysen. Det er afgørende, at elektrificering hænger sammen forstået på den måde, at nye elektrificerede strækninger skal ligge i forlængelse af allerede elektrificerede strækninger. Det giver f.eks. ikke mening at elektrificere mellem Aarhus og Aalborg, før der er elektrificeret mellem Fredericia og Aarhus. Ved afgrænsning af elektrificeringen til Aarhus er det forudsat at tog fra København kører som el-tog med endestation i Aarhus. Passagerer til stationer nord for Aarhus skal derfor skifte tog. De får dog ikke forlænget rejsetid, idet gennemkørende tog i alle tilfælde bruger tid på at vende samt op- og nedformere i Aarhus. En driftsform, hvor tog til Aalborg fortsat køres som dieseltog helt fra København for at undgå at passagerer i Aarhus skal skifte tog, vil betyde, at kun 2 ud af 8 tog i timen på strækningen Fredericia-Aarhus anvender elektrificeringen. Med denne anvendelse vil en elektrificering til Aarhus have en meget ringe rentabilitet og være uinteressant. De analyserede strækninger fremgår af figur 3. 12

13 Analyserede Elektrificeret og planlagt elektrificeret Ikke elektrificeret Figur 3: De analyserede strækninger 4.2 Udgifter til elektrificering af strækningerne De samlede anlægsoverslag for de analyserede strækninger fremgår af tabel 2. Det er her lagt til grund, at strækningerne bliver elektrificeret i 2022 (dvs. efter Signalprogrammet hvorved omkostningerne til immunisering spares). Dog er der for strækningen Lunderskov Esbjerg også vist, hvad det vil koste at elektrificere i 2015, idet denne strækning allerede er delvist immuniseret. Det ses af tabellen, at anlægsudgiften pr. km varierer for de enkelte strækninger. Det skyldes, at der er forskelle på, hvor mange broer og stationer der er, om strækningen er enkelt- eller dobbeltsporet mv. Den samlede anlægsudgift for elektrificering af alle de 9 analyserede strækninger i 2022 vil være på ca. 12 mia. kr. Anlægsoverslagene er behæftet med usikkerhed. I overensstemmelse med principperne i Ny Anlægsbudgettering er de tillagt 50 %. for at tage højde for disse usikkerheder. I det videre arbejde vil mere detaljerede anlægsoverslag ( begrundede anlægsoverslag ) blive udarbejdet for de strækninger, hvor der er politisk ønske om mere dybdegående undersøgelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omkostningerne kan blive reduceret, hvis der gennemføres samlet udbud af elektrificering af flere af de analyserede strækninger set i sammenhæng med elektrificering af Femern bælt landanlæg mellem Ringsted og Rødby og København-Ringsted. 13

14 Tabel 2: Anlægsoverslag for elektrificering af de enkelte strækninger Strækning Banelængde Mio. kr., 2011-priser Bemærkninger Passagertal, 2020 mio./år Lunderskov Esbjerg 2022* Dobbeltsporet 1,9 Lunderskov Esbjerg, 2015* Dobbeltsporet 1,9 Fredericia Aarhus* Dobbeltsporet 8,0 Aarhus-Aalborg* Dobbeltsporet 3,9 Aalborg Frederikshavn Enkeltsporet 2,3 Vejle Struer Enkeltsporet 1,9 Hobro - Frederikshavn Delvist dobbeltsporet 4,3 Roskilde Holbæk* Etableres til dobbeltspor 6,1 Holbæk Kalundborg* Enkeltsporet 1,5 Køge Nord Næstved* Enkeltsporet 3,3 Anm 1: Anlægsoverslagene for strækningen Lunderskov Esbjerg er udført på et mere detaljeret niveau. De er således mere præcise end de øvrige overslag. Anm 2: Passagertal er angivet som mio. passagerer pr. år på baggrund af basisprognosen. Passagertallene er vist i det maksimale snit på den strækning, der elektrificeres. For Lunderskov Esbjerg- scenariet er tallet angivet som summen af antal rejsende på Lunderskov - Esbjerg og på Lunderskov-Padborg, idet elektrificering af Lunderskov - Esbjerg gør det muligt at køre samdrift med eltog på strækningen København-Padborg-Flensborg. Anm 3: For strækninger markeret med * indgår omkostninger til udarbejdelse af beslutningsgrundlag 14

15 05 Hvilke strækninger kan det betale sig at elektrificere? Da det er udgiftskrævende at elektrificere, er det vigtigt at vide, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at elektrificere, og hvad elektrificering betyder for statskassen. I beregningerne sammenlignes en situation, hvor der bliver elektrificeret, med en situation med fortsat dieseldrift. Hermed fås et resultat, som viser, om samfundet/statskassen samlet set vil spare ressourcer eller vil skulle bruge flere ressourcer ved at elektrificere. 5.1 Samfundsøkonomien i de enkelte strækninger I den samfundsøkonomiske analyse ses konsekvenserne af elektrificering for samfundet som helhed. I beregningerne af de enkelte strækninger indgår på infrastruktursiden økonomiske parametre som anlægsudgifter og vedligeholdelse af infrastrukturen. På materielsiden indgår parametre som køb af materiel, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger mv. Desuden indgår forhold som effekt af togskifte, miljø- og klimaeffekter samt skatteforvridningstab. Med elektrificering er det potentielt muligt at opnå hurtigere acceleration og højere trækkraft på stigninger. Effekten vil være særlig gunstig ved baner med mange standsninger. De potentielle fordele ved rejsetidsbesparelser er ikke medtaget i de samfundsøkonomiske beregninger. Som grundlag for beregningerne er benyttet et køreplanseksempel for trafikeringen af Banedanmarks net i 2020, udarbejdet af Trafikstyrelsen. I køreplanseksemplet er der forsøgt taget højde for driftsudvidelser som følge af de vedtagne projekter, der forventes etableret inden 2020, f.eks. dobbeltspor Lejre-Vipperød og København-Ringsted. Der er tale om et (køreplans)eksempel, da trafikeringen af jernbanerne, fra 2020 og frem, ikke er aftalt endnu. Rentabiliteten af de enkelte elektrificeringsprojekter afhænger af den trafik der er lagt til grund for beregningerne. Passagerudviklingen er også en vigtig forudsætning for beregningerne af forskellene i driftsudgifter. Der er derfor lavet beregninger for to situationer. Dels en basissituation, hvor prognosen er baseret på den histo- 15

16 riske passagerudvikling samt på effekten af allerede besluttede projekter, f.eks. København - Ringsted. Det giver samlet set en generel årlig stigning indtil 2020 på 1,5 % og efter 2020 med 1 %. Dels en visionssituation, hvor transportarbejdet, målt i passagerkilometer bliver fordoblet frem til De samfundsøkonomiske resultater for alle strækningerne er sammenfattet i tabel 3. For at gøre rentabilitetsberegningerne sammenlignelige er dette sket i et fælles beregningsår 2022, velvidende at det mest hensigtsmæssige tidspunkt for gennemførelse af elektrificeringen skal afstemmes efter Signalprogrammet og det mest gunstige tidspunkt for indkøb af materiel. Der henvises til Figur 6 for en udrulningsplan, der angiver mulige etableringsår. Beregningerne viser, hvor egnede de enkelte strækninger er til at blive elektrificeret, forudsat at der alligevel skal købes nyt materiel. Tabel 3: Samfundsøkonomi for de analyserede strækninger Strækning Nutidsværdi, mio. kr. Intern rente, %. Basis Vision Basis Vision Fredericia Aarhus ,3 12,1 Aarhus Aalborg ,9 3,8 Køge Nord Næstved ,3 8,5 Roskilde Holbæk Kalundborg ,9 7,2 Lunderskov Esbjerg ,4 11,3 Lunderskov Esbjerg ,8 9,5 Aalborg Frederikshavn ,0-1,1 Vejle Struer ,4 2,4 Roskilde Holbæk ,5 5,3 Anm 1.: For at kunne sammenligne resultaterne tager de samfundsøkonomiske beregninger afsæt i en situation, hvor der elektrificeres i år 2022, svarende til det tidligst mulige tidspunkt efter gennemførelse af signalprogrammet. Det er endvidere forudsat i beregningerne, at der alligevel skal købes nyt materiel. For Lunderskov - Esbjerg gør sig det særlige gældende, at der vil være bedre økonomi i at elektrificere i Elektrificering på dette tidspunkt vil frigøre IC3- materiel til trafikering af øvrige strækninger. IC4-materiellet er forudsat at køre på strækningerne Fredericia Aarhus og Aarhus Aalborg, og elektrificering er derfor først relevant, i en situation hvor IC4-materiellet ikke kører på strækningen. Anm 2: Den interne rente er beregnet dels med afsæt i en basissituation, der udover den generelle passagervækst er baseret på allerede besluttede projekter, dels en visionssituation, hvor transportarbejdet målt i passagerkm bliver fordoblet frem til I de samfundsøkonomiske beregninger er der fire strækninger med en samfundsøkonomisk forrentning over 5 %, hhv.: Fredericia Aarhus, Køge Nord Næstved, Roskilde Holbæk Kalundborg og Lunderskov - 16

17 Esbjerg. Årsagen er, at elektrificering af disse strækninger giver mulighed for at køre mange elektriske tog med mange passagerer på en længere strækning, end selve den strækning der bliver elektrificeret. Fredericia Aarhus. Elektrificering af strækningen giver et samfundsøkonomisk overskud i basissituation på ca. 1,6 mia. kr., svarende til en intern rente på ca. 10 %. Ved at elektrificere denne strækning på 109 km. kan man køre med elmateriel på hele den trafikerede strækning København - Aarhus, der er knap 330 km. Der er derfor store besparelser forbundet med elektrificering på det tidspunkt, hvor der skal indkøbes nyt materiel, ligesom der er væsentlige besparelser på den efterfølgende drift. Køge Nord Næstved. Strækningen Køge nord Næstved vil efter åbningen af en ny bane København Ringsted i 2018 ændre status fra en lokalbane til en af de tunge sjællandske regionaltogslinjer. Strækningen forudsættes betjent med et nyt togsystem mellem København og Næstved via Køge, og disse tog ventes at skulle befordre mange nye passagerer - bl.a. mellem Køge og København. Der er brug for at anskaffe velegnet nyt elektrisk regionaltogsmateriel til denne trafik, hvilket er baggrunden for ønsket om en hurtig elektrificering. Elektrificering af strækningen giver et samfundsøkonomisk overskud i basissituationen på godt 160 mio. kr., hvilket svarer til en intern rente på ca. 7 %. Roskilde Holbæk Kalundborg. Elektrificering af strækningen giver et samfundsøkonomisk overskud på ca. 250 mio. kr., svarende til en intern rente på ca. 7 %. Hvis man sammenligner den forudsatte driftsmodel i en diesel og elektrisk udgave, er der alt andet lige stærke argumenter for at gennemføre elektrificering helt til Kalundborg for at undgå et ellers nødvendigt skift for 0,5 mio. passagerer om året. Samtidig vil der ikke længere være dieseldrift på Banedanmarks (og DSB s) sjællandske strækninger til/fra København 2, hvilket betyder at vedligehold mv. af togene bliver billigere. Lunderskov Esbjerg. Ved elektrificering i 2015 bliver anlægsudgiften højere på grund af ekstra udgifter til immunisering før Signalprogrammets gennemførelse. Driftsbesparelserne er imidlertid så store, at det giver et samfundsøkonomisk overskud på knap 900 mio. kr. i basissituationen at elektrificere i Ved elektrificering i 2022 er det samlede overskud godt 600 mio. kr., og det kan derfor bedst betale sig at elektrificere i Såfremt Signalprogrammet skal afventes, kan elektrificering tidligst gennemføres i Passagertallet er noget mindre mellem Lunderskov og Esbjerg end på de tre øvrige strækninger. Ved at elektrificere mellem Lunderskov og Esbjerg, kan man imidlertid køre med elektrisk materiel på hele stræk- 2 Det forudsættes her, at strækningen Roskilde Køge drives sammen med Østbanen. 17

18 ningen København - Esbjerg samt i samdrift mellem København og Flensborg via Padborg. Forudsætningen om direkte togforbindelse mellem København og Esbjerg er selvsagt vigtig for denne konklusion. Såfremt strækningen Fredericia Aarhus også elektrificeres, er det endvidere muligt at indsætte eltog mellem Aarhus og Esbjerg. Aarhus-Aalborg er ligeledes interessant set i sammenhæng med planerne om en timemodel. Elektrificering af strækningen har en forrentning på 2,9 %. Ved at elektrificere denne strækning på 140 km. kan man køre med elmateriel på hele den trafikerede strækning København Aarhus - Aalborg, der er knap 470 km og der undgås et togskifte for gennemrejsende passagerer. De øvrige strækninger er mindre attraktive set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Det skyldes især, at passagergrundlaget ikke er stort, samt at strækningerne er forholdsvis lange. Det drejer sig om strækningerne: Aalborg Frederikshavn. Denne strækning er 85 km, og passagergrundlaget er mindre end på strækningen Aarhus Aalborg. Elektrificering af strækningen giver et samfundsøkonomisk underskud på ca. 0,7 mia. kr. Vejle Struer. Samfundsøkonomisk giver denne strækning anledning til at underskud på ca. 0,5 mia. kr. Det skyldes, at passagertallet er beskedent, og at strækningen er 130 km. Vedrørende elektrificering af Aalborg - Frederikshavn samt Vejle Struer hører det med i billedet, at det i beregningerne er forudsat, at alle rejsende skal skifte tog i hhv. Aalborg og Vejle, uanset om der elektrificeres. 18

19 Strækning med forrentning > 5 % Strækning med forrentning på 2,5-5 % Strækning med forrentning < 2,5 % Eksisterende og planlagte elektrificerede strækninger Ikke elektrificerede strækninger Figur 4: Den samfundsøkonomiske rentabilitet af de analyserede strækninger vist sammen med allerede elektrificerede strækninger, Femern og København-Ringsted Selvom samfundsøkonomien er bedre i visionssituationen, er det ikke nok til, at resultaterne ændrer sig væsentligt. Den kvalitative konklusion for de analyserede strækninger er således den samme i visionssituationen som i basissituationen. 5.2 Statskasseeffekt af de enkelte strækninger Udover at se på de samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af elektrificering af de enkelte strækninger, kan det også være interessant at se på de økonomiske følger for statens økonomi. Statskassen vil få en udgift i forbindelse med etablering og drift af kørestrømsanlægget. Desuden mistes i visse tilfælde billetindtægter pga. passagerfrafald som følge af togskifte. Samtidig vil elektrificering medføre besparelser, da elektriske tog forudsættes billigere at anskaffe, vedligeholde og drive end dieseltog. 19

20 Ligesom i den samfundsøkonomiske analyse er statskasseeffekten beregnet jf. tabel 4. Dette er sket under forudsætning af, at alle strækninger elektrificeres i beregningsåret 2022, velvidende at den mest hensigtsmæssige udrulningsplan skal afstemmes efter tidspunktet for indkøb af nyt materiel. Der henvises til afsnit 6 hvor mulige etableringsår er vurderet. Tabel 4: Statskasseeffekten for de analyserede strækninger. Strækning Nutidsværdi, mio. kr. Intern rente, %. Basis Vision Basis Vision Fredericia Aarhus ,3 10,2 Aarhus-Aalborg ,3 1,7 Roskilde Holbæk ,4 8,5 Roskilde Holbæk - Kalundborg ,8 5,6 Køge Nord Næstved ,8 6,8 Lunderskov Esbjerg ,5 9,3 Lunderskov Esbjerg ,3 8,0 Aalborg Frederikshavn ,0-3,1 Vejle Struer ,8 1,9 Anm.: For alle strækninger er beregningerne lavet med udgangspunkt i, at der bliver elektrificeret i 2022, og at der alligevel skal købes nyt materiel. For Lunderskov - Esbjerg er beregningen dog også lavet ved elektrificering i De strækninger, der har en positiv virkning på statskassen, er: Fredericia Aarhus Roskilde-Holbæk Roskilde Kalundborg Køge Nord Næstved Lunderskov - Esbjerg Ligesom i den samfundsøkonomiske analyse giver strækningen Lunderskov Esbjerg et større overskud, hvis der bliver elektrificeret i 2015 frem for i Opdelingen af strækningerne efter statskasseeffekten er stort set den samme som i den samfundsøkonomiske analyse. Dog kan det ud fra en statskassevinkel kun betale sig at elektrificere fra Roskilde til Holbæk, og ikke at fortsætte elektrificeringen fra Holbæk til Kalundborg. Hele strækningen Roskilde Kalundborg giver dog et samlet overskud, da overskuddet for strækningen Roskilde Holbæk er større end underskuddet for Holbæk Kalundborg Ligesom i den samfundsøkonomiske analyse opnås der bedre økonomi i visionssituationen. 20

21 5.3 Hvad driver de økonomiske resultater? I analyserne af samfundsøkonomien og statskasseeffekterne indgår en lang række parametre. Størrelsesordnen af de forskellige parametre fremgår af figur 5, hvor der ses konkret på strækningen Lunderskov - Esbjerg. Den tilsvarende figur for de andre strækninger vil vise et lignende billede. Figuren viser forskellen mellem fortsat dieseldrift og gennemførsel af elektrificering (opgjort i nutidsværdier). En positiv nutidsværdi betyder, at elektrificering er billigere end fortsat dieseldrift. En negativ nutidsværdi betyder, at det vil være billigere at fortsætte som i dag med dieseldrift. Det ses, at anlægsudgiften er den dominerende post på udgiftssiden, mens billigere materiel og især lavere driftsomkostninger er dominerende på indtægtssiden. Øvrige poster som passagerfrafald, skatteforvridningstab, drift af infrastrukturen mv. har alle relativt mindre betydning. 800 NPV, mio. kr Materiel Energi Infrastruktur anlæg Materiel anskaffelse Infrastruktur D&V Materiel D&V -200 Miljø Forvridningstab Passagereffekter Samlet NPV Figur 5. Nutidsværdier for de enkelte parametre på strækningen Lunderskov - Esbjerg ved elektrificering i Figur 5 illustrerer således også, at det overordnet set er afgørende for de økonomiske resultater, om anlægsudgifterne til etablering af køreledningerne kan finansieres af lavere omkostninger efterfølgende. For de analyserede strækninger er der tre afgørende forudsætninger bag de økonomiske beregninger. Det drejer sig om: 21

22 1. Elmateriel til hastigheder over 160 km/t er billigere at anskaffe end tilsvarende dieselmateriel som angivet i afsnit 3.1. Konkret er det vurderet, at elmateriel er 15 % billigere Drift og vedligehold af elmateriel er billigere end for dieselmateriel. Der er her regnet med, at vedligeholdelsesomkostningerne for elektrisk materiel er 2/3 af de tilsvarende omkostninger for dieselmateriel. Hovedårsagen hertil er, at dieselmateriel teknisk set er mere kompliceret end sammenligneligt elektrisk materiel. Hertil kommer, at elektrisk materiel endvidere har et lavere energiforbrug. 3. DSB mangler materiel i dag og kommer til at mangle yderligere materiel i de kommende år. DSB skal derfor under alle omstændigheder købe nye tog. Det betyder, at fordelen ved lavere udgifter til køb af nye tog umiddelbart kan realiseres, hvis der bliver elektrificeret. Tænker man sig i stedet en situation, hvor det eksisterende dieselmateriel kan holde mange år endnu, vil denne besparelse komme langt senere, eller man vil skulle afskrive på både de eksisterende og de nye tog. Dette vil reducere rentabiliteten ved at elektrificere. Spørgsmålet om materiel hænger i det hele taget tæt sammen med elektrificering. Det er økonomisk set mest rentabelt at elektrificere på tidspunkter, hvor man alligevel skal købe nyt materiel. I de kommende år er man i en sådan situation. IC3-togene er fra perioden 1989 til 1998 og med en forventet levetid på ca. 30 år, skal de udskiftes fra ca og frem. Dette betyder også, at hvis man vælger at anskaffe yderligere dieselmateriel, skal dette anvendes i de kommende ca. 30 år. I den situation vil det ikke være relevant at overveje elektrificering i de kommende mange år. Det skal bemærkes, at det med elektrificering er teknisk muligt at opnå hurtigere acceleration og højere trækkraft på stigninger. Effekten vil være særlig gunstig ved baner med mange standsninger. De potentielle fordele ved rejsetidsbesparelser er ikke medtaget i de samfundsøkonomiske beregninger. I passagereffekterne indgår kun værdisætning af gener forbundet med skift af tog, på de strækninger hvor det er relevant. 5.4 Sammenhæng til IC4 Det er i denne analyse lagt til grund, at IC4-togene bliver leveret og sat i drift som planlagt. Konkret betyder det, at IC4-togene ventes indsat på strækningen Aalborg Aarhus København, og at denne strækning således vil blive betjent af nyt IC4-materiel i mange år fremover. Det betyder, at det først er relevant at overveje at elektrificere strækningerne Fredericia Aarhus og Aarhus Aalborg på et senere tidspunkt. Det 3 DSBs erfaringer understøtter de relative forskelle mellem el- og dieselmateriel i omkostninger til indkøb og efterfølgende drift og vedligehold 22

23 kan være når IC4-togene er teknisk afskrevet, eller hvis IC4-togene på et tidspunkt bliver anvendt på nogle af Banedanmarks mindre strækninger. Skulle det vise sig, at IC4-togene ikke bliver leveret som planlagt pt. eller de ikke opnår den nødvendige funktionalitet til indsættelse i fjerntrafikken, er situationen en anden. I givet fald vil DSB mangle materiel på strækningerne Fredericia Aarhus og Aarhus Aalborg i løbet af en kort årrække, og elektrificering af disse strækninger kan dermed hurtigere blive aktuel. Situationen vedrørende IC4 er derfor en væsentlig usikkerhedsfaktor for den optimale gennemførelsesplan for elektrificeringen, for så vidt angår strækningerne Fredericia Aarhus og Aarhus Aalborg. For øvrige strækninger, hvor elektrificering er vurderet rentabelt, er behovet for nyanskaffelse af materiel med den nuværende og forventede efterspørgsel så stort, at de ikke er påvirket af IC4-problemstillingen. 5.5 Følsomhedsanalyser og usikkerheder Alle indtægter og udgifter i analysen er behæftet med usikkerhed. Det skal især ses på baggrund af, at mange af beløbene er vurderet over en meget lang tidshorisont. Resultaterne skal derfor snarere opfattes som indikationer på nogle størrelsesordener end som meget eksakte resultater med to streger under. Det hører dog med i det samlede billede, at alle tal ikke er lige usikre. Anlægsoverslagene er baseret på erfaringstal fra lignende projekter, hvortil kommer, at elektrificering er en velkendt og forholdsvis enkel teknologi. Anlægsoverslagene må derfor betegnes som forholdsvis sikre. Det gælder især anlægsoverslaget for strækningen Lunderskov - Esbjerg, som er udarbejdet som begrundet anlægsoverslag og således lavet på et mere detaljeret niveau. De forventede besparelser på køb af materiel og den efterfølgende drift er mere usikre. De gennemførte følsomhedsberegninger for de vigtigste parametre viser, at de økonomiske resultater for både de rentable strækninger og for de ikke rentable strækninger er forholdsvis robuste. Der skal således ændres en del på parametrene, for at konklusionerne ændrer sig. Følsomhedsberegningerne ændrer således ikke ved den overordnede konklusion om hvilke strækninger, der er økonomisk attraktive, og hvilke der ikke er. 23

24 06 Hvornår kan en elektrificering gennemføres? Skal en elektrificering gennemføres, er det vigtigt at fastlægge, hvornår de enkelte strækninger skal elektrificeres, hvilket i praksis hænger sammen med tidspunktet for indkøb af nyt materiel. Analyserne tager som allerede nævnt udgangspunkt i, at der bliver elektrificeret i 2022 og at der skal købes nyt materiel. I praksis vil tidsplanen for en elektrificering dog skulle planlægges mere detaljeret. Hvis strækningerne Køge Nord Næstved og Roskilde Kalundborg bliver elektrificeret ca. 1 år efter Signalprogrammet er gennemført på disse strækninger, passer det med, at der alligevel skal købes nyt materiel på det tidspunkt. Vedrørende Lunderskov Esbjerg fås en lidt bedre økonomi ved at elektrificere i 2015 frem for i 2022, også selvom det indebærer ekstraudgifter til immunisering. Det skyldes hovedsageligt, at der er store driftsbesparelser ved hurtig elektrificering. For Fredericia Aarhus og Aarhus-Aalborg forholder det sig anderledes, da det her er forudsat, at det nye IC4-materiel skal køre på disse strækninger. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at vente med at elektrificere til IC4-materiellet skal skiftes ud. Såfremt IC4-togene ikke leveres, kan elektrificering af disse strækninger hurtigere blive aktuel, idet antallet af passagerer allerede i dag overstiger kapaciteten i DSB s materiel. I denne situation skal gennemførelsen således alene afstemmes efter signalprogrammet som angivet i figur 6. Beslutning om gennemførelse af elektrificering Lunderskov Esbjerg, Køge Nord Næstved og Roskilde Kalundborg kan træffes på det nuværende grundlag. En beslutning af det rigtige tidspunkt for elektrificering mod Aarhus og evt. Aalborg kan med fordel træffes i løbet af nogle år, når den realiserede trafikudvikling og materielsituationen er afklaret. 24

25 Figur 6: Tidligst mulig gennemførelse af elektrificering Anm. 1 til figur: For strækningerne er angivet det tidligst mulige tidspunkt for gennemførelse afstemt efter udrulning af signalprogrammet. For Lunderskov Esbjerg er angivet et tidligere ibrugtagningsår, idet strækningen er delvist immuniseret. For Lunderskov - Esbjerg kan projektering og VVM igangsættes umiddelbart efter en eventuel beslutning, som nævnt i Aftale om Bedre Mobilitet, idet der som en del af nærværende rapport leveres et begrundet anlægsoverslag for elektrificering af strækningen hhv. før og efter signalprogrammet. For de øvrige strækninger er der i princippet to muligheder afhængigt af, hvor hurtigt elektrificeringen ønskes gennemført: 1) Som forudsat i Aftale om Bedre Mobilitet udarbejdes begrundede anlægsoverslag for de strækninger, der måtte blive prioriteret politisk, med henblik på fremlæggelse til de politiske forhandlinger i Efterfølgende foretages projektering og VVM. 25

26 2) Det begrundende anlægsoverslag indgår i projekteringen inklusiv VVM, som derfor igangsættes umiddelbart. En umiddelbar igangsætning af videre projektering og VVM kan være relevant på strækningen Køge Nord - Næstved, hvor elektrificering vil være mulig allerede i 2018 som følge af tidlig udrulning af signalprogrammet. Omkostningerne til videre projektering på programfaseniveau, inklusiv VVM, vil naturligvis afhænge af de enkelte strækningers længde og de omgivelser banerne gennemløber. Niveauet vurderes at være i størrelsesorden 1-2 % af anlægssummen. For de rentable strækninger svarer det til beløbene vist i tabellen nedenfor. Tabel 5: Omkostninger til VVM og videre projektering Strækning Anslåede omkostninger til VVM og videre projektering, mio. kr. Lunderskov Esbjerg 15 Køge Nord Næstved 12 Roskilde Kalundborg 17 Fredericia Aarhus 30 Aarhus Aalborg 40 26

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 01.10.2012 Oplæg på TØF-konference ved Betina Søreide, Stabschef i Banedanmark Anlægsudvikling Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politisk

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel

Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter

Læs mere

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet

Strategisk analyse af elektrificering af banenettet Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Opgave A, strategianalysen Udført Kontrol Godkendt CNi KLB CNi Udarbejdet af: Udarbejdet for: NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød www.niras.dk Banedanmark

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram

Læs mere

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 8 udbudspakker til fremtidens jernbane 8 udbudspakker til fremtidens jernbane Udgiver Brancheforeningen Dansk Tog Tekst og layout Dansk Tog Foto Patrik Engstöm/Stefan Nilsson/Lars E/SJ/Arriva Tryk

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

STRATEGISK ANALYSE AF ELEKTRIFICERING

STRATEGISK ANALYSE AF ELEKTRIFICERING Notat STRATEGISK ANALYSE AF ELEKTRIFICERING Analyse af effekterne af kortere køretid for el-tog 2. april 2013 Projekt nr. 204412 Dokument nr. 127468645 Version 1 Udarbejdet af MHG Kontrolleret af ACH Godkendt

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Høringsnotat. - Idefasehøring

Høringsnotat. - Idefasehøring Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Mathias Henning, NIRAS A/S

Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Mathias Henning, NIRAS A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020

Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte

Læs mere

Elektrificering i Danmark. Alex Landex

Elektrificering i Danmark. Alex Landex Elektrificering i Danmark - er vi tæt på? Alex Landex Trafikinvesteringsplanen Nye signaler i hele landet København Ringsted Ringmetro i København Dobbeltspor Lejre Vipperød Vamdrup Vojens Vordingborg

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Review af Signalprogrammet

Review af Signalprogrammet Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet

Læs mere

En grøn transportpolitik 2009

En grøn transportpolitik 2009 En grøn transportpolitik 2009 Bred trafikpolitisk aftale mellem V,K, S, SF, R, DF og LA af 29. januar 2009. Grøn transportvision, der både skal sikre høj mobilitet og mindske forureningen og andre negative

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion

Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark. 1. Introduktion DEPARTEMENTET Rapport Forbindelser mellem Vest- og Østdanmark 1. Introduktion Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den

Læs mere

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund

SAMMENFATNINGSNOTAT. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland. Baggrund SAMMENFATNINGSNOTAT Dato J. nr. Undersøgelse af samdrift i togtrafikken på Sjælland Baggrund Der er mellem Region Sjælland og Transportministeriet aftalt en undersøgelse af eventuelle samdriftsmuligheder

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Banedanmark elektrificerer

Banedanmark elektrificerer Banedanmark elektrificerer Fra 2014 2026 elektrificerer vi store dele af det danske jernbanenet Frem til 2026 elektrificerer Banedanmark ca. 820 km af det statslige jernbanenet. I alt elektrificerer vi

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus - opgradering af strækningen Hobro - Århus Præsentation for Region Nordjylland 15. december 2009 Helge Bay Region Nordjylland ønsker: Opfølgning på forliget om En Grøn Transportpolitik

Læs mere

Togfonden og Timemodellen

Togfonden og Timemodellen Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering

Læs mere

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet

Resumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten

Femern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark

Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Leif Brandt, COWI 1 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark 2 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark "Hovedelementer

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken

Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse Baggrundsnotat om forudsætninger for vejtrafikken Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Formål... 3 3 Forudsætninger for vejinfrastrukturen... 3 3.1 Overordnet

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt

Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013

Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus. Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Opgradering af jernbanen mellem Odense og Aarhus Lars Wittrup Jensen 11. december 2013 Agenda Introduktion og baggrund Metode Resultater Perspektivering og Trafikstyrelsens arbejde Konklusion 1 Timemodellen

Læs mere

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup

Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Notat Energipark ved DNV-Gødstrup Projektleder: Thomas Jørgensen/Lillian Kristensen Dato: 30. august 2015 Generelt For at DNV-Gødstrup kan opfylde energikravene til bygningsklasse 2020 er der behov for

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Elektrificering og materielbehov

Elektrificering og materielbehov Elektrificering og materielbehov - et forslag til strategi Trafikdage på Universitet 2012 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Elektrificering i Danmark Lunderskov- 2015 København-Ringsted 2018 Ringsted-Rødby

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 187 Offentligt Elektrificering af togdriften - køreledninger vs.

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 187 Offentligt Elektrificering af togdriften - køreledninger vs. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 187 Offentligt Elektrificering af togdriften - køreledninger vs. batterier Møde d. 1. april 2009 Torben V. Holm tovho@dongenergy.dk Baggrunden

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007

26. oktober 2006. Aftale om trafik for 2007 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 78 Offentligt 26. oktober 2006 Aftale om trafik for 2007 Der er mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre

Læs mere

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

Elektrificering på Sjælland og i Jylland Banebranchenskonference: Jernbaneni MEGA vækst? Elektrificering på Sjælland og i Jylland 11. maj 2011 Svend Poulsen Projektchef Indhold Forhistorien Fra damp til el i Europa Elektrificeringsprojektet i

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag

Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag Notat 21.08.13 Elektrificeringens begrundede anlægsoverslag I dette notat fremlægges Banedanmarks resultater fra udarbejdelsen af de begrundede anlægsoverslag for en videreførelse af elektrificeringen

Læs mere

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323

Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Notat 10. maj 2016 J-nr.: 87098 / 2294323 Analyse om infrastrukturprojekter fra Kraka I en ny analyse 1 har Kraka lavet en gennemgang af det samfundsøkonomiske afkast af en række større infrastrukturprojekter.

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.

Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,

Læs mere

Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg

Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg Maj 2017 Beslutningsgrundlag Elektrificering Roskilde-Kalundborg 2 Sammenfatning Med politisk aftale om udmøntning af Togfonden fra 2014 er der afsat

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Aspekter ved hastigheder over 200 km/t. -Fagnotat, Ringsted Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Aspekter ved hastigheder over 200 km/t -Fagnotat, Ringsted Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-70-5 Banedanmark Anlægsudvikling

Læs mere

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014

Storstrømsbroen. Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse. Teknisk beskrivelse - 2014 Storstrømsbroen Vejtrafikale vurderinger VVM-redegørelse Teknisk beskrivelse - 2014 SEPTEMBER 2014 VEJDIREKTORATET STORSTRØMSBROEN, VVM - UNDERSØGELSE VEJTRAFIKALE VURDERINGER, 2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Forslag. Lov om elektrificering af jernbanen

Forslag. Lov om elektrificering af jernbanen 2012/1 LSF 156 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 12-03561 Fremsat den 27. februar 2013 af transportministeren (Henrik Dam Kristensen)

Læs mere

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland. Samrådsspørgsmål E Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål E om genudbud i Midt- og Vestjylland Side 1 af 12

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd TRAFIKPLAN FOR region midtjylland Den regionale trafikplan herunder X bus og privatbaner Visioner og principper for det regionale rutenet Den regionale udviklingsplan sammenfatter Regionsrådets visioner

Læs mere

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013.

Afgjort den 26. februar 2009. Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Aktstykke nr. 70 Folketinget 2012-13 Afgjort den 26. februar 2009 Tidligere fortroligt aktstykke F (2008-09). Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse af 25.02.2013. Transportministeriet. København,

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

UDKAST 2012-01-24/toj

UDKAST 2012-01-24/toj ) Elektrificering status 0 0-0-4/toj Dobbeltspor Enkeltspor Besluttet elektrificeret Overvejes elektrificeret 5 kv kørestrømsforsyning uden kompenseringsudstyr 5 kv kørestrømsforsyning med kompenseringsudstyr

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Ny bane til Aalborg Lufthavn Ny bane til Aalborg Lufthavn Borgermøde i Nørresundby Onsdag den 25. marts 2015 1 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i

Læs mere

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse

Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Præsentation af: Redegørelse om samfundsøkonomien ved en fast Kattegatforbindelse Morten Dam Jespersen, DAMVAD & Brian Gardner Mogensen, Grontmij Carl Bro 1 Vores opdrag - Bygge videre på eksisterende

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere