AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN. Udgivet af. Den Frie Udustillingsbygning & Danmarks Pædagogiske Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN. Udgivet af. Den Frie Udustillingsbygning & Danmarks Pædagogiske Universitet"

Transkript

1 AUTOPSI Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN Udgivet af Den Frie Udustillingsbygning & Danmarks Pædagogiske Universitet 2009

2 INDHOLD. AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler Af Malene Natascha Ratcliffe Daglig leder af Den Frie Udstillingsbygning Anskuelsestavler: Historisk, didaktisk og æstetisk Af Lars Qvortrup Dekan, DPU, Aarhus Universitet Selvisk selvsyn. Nogle overvejelser omkring kunstens forhold til billedernes og ideernes evolution, til stadighed på baggrund af anskuelsestavlerne Af Jørgen Michaelsen Billedkunstner, medarrangør af udstillingen Verden i tekst og billeder. Anskuelsestavlen i børnelitteraturhistorisk perspektiv Af Nina Christensen & Anna Karlskov Skyggebjerg Fra Dansk Skolemuseum til Danmarks Pædagogiske Bibliotek Af Inger Sørensen Lektor, forskningsbibliotekar, Danmarks Pædagogiske Bibliotek Anskuelsestavler. Nogle eksempler i udvalg

3 AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler Da Den Frie Udstillingsbygning sagde ja til i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet at lave en udstilling med anskuelsestavler udvalgt og installeret af billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen, der alle inddrager installation og arkivform i deres egen praksis, var det hensigten at organisere materialet som en kunstnerisk helhed i Udstillingsbygningen på Oslo Plads. Det var ikke med det formål at diskutere, om tavlerne er kunst eller ej, og heller ikke at sætte spørgsmålstegn ved disse gamle tavlers status som kulturarv. Udstillingen giver forskellige generationer mulighed for forskellige anskuelsesperspektiver. AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler bliver herved et mulighedsrum, hvor den viden, som vi blev og bliver præsenteret for, kan genovervejes. Kunstnernes udvælgelse og sammenstillingen af det arkiviske materiale præsenterer os i princippet for en visuel fremstilling af den verdensopfattelse, der engang blev regnet for sand. På denne måde stiller udstillingen ikke kun spørgsmål til vores hidtidige anskuelse af verden, men også til selve den måde, hvorpå vi fremstiller eller repræsenterer den. Dette samler sig i spørgsmålet: Hvordan ser vi i grunden på verden i dag? Grænsen for, hvornår noget er autopsi, altså selvsyn, og hvornår noget er repræsentation, er blevet mere udflydende, blandt andet på grund af det levende billedes omfattende prægning af vores interaktion med verden. Forskere, der arbejder med visuel kultur, mener i dag, at nutidens mennesker har større tiltro til den virkelighed, der iagttages gennem et skærmbillede, end til den verden, som optræder lige foran dem, og som de kan se uformidlet med det blotte øje. De billeder, der frembringes ved ultralyds- 4 5

4 scanning, kan være et eksempel på, hvordan erkendelse for mange kommende forældre først rigtig indtræder, når de ser det spøgelsesagtige foster optræde på skærmen - på trods af de forudgående synlige ændringer af kvindens krop. Vejret vurderes også mere ud fra prognoser end gennem vore egne fornemmelser. Dette betyder, at vi faktisk har tildelt de visuelle repræsentationer en større autoritet end vore egne øjne, kroppen og dens øvrige sanser. Dette kan måske betegnes som en omvendt autopsi? Vi bliver hermed tvunget til at reflektere over, hvordan vi i dag producerer og indoptager viden, samt hvordan vi overfører denne viden til andre. AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler fremstår i denne optik som en selvkritisk refleksion af, hvad vi tager for givet, når vi ser det, som vi tror, at vi ser, og som vi giver videre i nye repræsentationer: som tale, skrift og billeder. Udstillingen kommer derfor ikke så meget til at dreje sig om, hvad de tre kunstnerne har ønsket at vise ved at udvælge netop dette korpus af materiale. Spørgsmålet er snarere: Hvad gør udstillingen ved dig? Nærværende publikation indeholder tekster, der både fremstiller anskuelsestavlen som historisk fænomen, dens sammenhæng med billedbogen som genre samt måder, hvorpå der kan reflekteres over tavlen ud fra en kunstnerisk optik. Under hele planlægnings- og realiseringsprocessen har Den Frie Udstillingsbygning nydt godt af et samarbejde med DPU og med Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB), hvor tavlerne opbevares efter lukningen af Dansk Skolemuseum. DPU har som institution, og i særlig grad ved de involverede personers engagement, vist sig yderst imødekommende i form af nysgerrighed over for kunstens eksperimenterende element og dens ønske om at skabe diskussioner med sine udsagn. Jeg vil gerne først og fremmest rette en stor tak til billedkunstnerne Kristina Ask, Elsebeth Jørgensen og Jørgen Michaelsen for deres arbejde og ildhu under udvælgelsen og installeringen af anskuelsestavlerne. En stor tak til overbibliotekar Jens Bennedsen ved DPB, ikke blot for den gestus at udlåne tavlerne til Den Frie Udstillingsbygning, men også for det store koordinationssamarbejde under udvælgelsen af materialet fra arkivet, der omfatter mere end tavler. Jeg skylder i denne forbindelse en varm tak til Christian Glenstrup, John Lykke Solfjeld, Claus Jensen, Carsten V. Jensen, Puk Degnegaard og Ole Bennedsen, der alle hjalp frivilligt under udvælgelsen på DPU. Jeg vil også gerne takke prodekan Claus Holm og forskningsbibliotekar Inger Sørensen for et godt samarbejde, for de gode diskussioner undervejs og for at sikre færdiggørelsen af kataloget til åbningen. En særlig tak går til dekan Lars Qvortrup, som under hele forløbet har udvist stor interesse og vilje til realisering af projektet; uden dette engagement var udstillingen ikke blevet til noget på nuværende tidspunkt. DPU skal også takkes særskilt for at bidrage økonomisk, ligesom Undervisningsministeriet og Kunststyrelsen skal have særlig tak. Uden midler herfra havde hverken udstilling eller publikation været mulige i den foreliggende form. Velkommen Malene Natascha Ratcliffe 6 7

5 Udvælgelse af anskuelsestavler på Danmarks Pædagogiske Universitet Ophængning af anskuelsestavler på Den Frie Udstillingsbygning 8 9

6 ANSKUELSESTAVLER: Historisk, didaktisk og æstetisk Af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet og tysk-latinske forklaringer fører eleven igennem den naturlige, den sociale og den religiøse verden. Grundprincippet er, at læreren skal tage eleven ved hånden og vise ham verdens indretning. For som Comenius skrev i sit teoretiske værk om didaktik, dvs. om undervisning og læring, Didactica Magna fra : Erkendelsens begyndelse må til enhver tid tage sit udgangspunkt i sanserne. Et vidunderligt eksempel på dette princip finder man allerede i det første opslag i Orbis Pictus: Gennemgangen af alfabetet. For hvordan lærer eleven alfabetet, hvis udgangspunktet skal tages i sanseoplevelsen? Svaret er, naturligvis: Man gør det ud fra dyrelydene. Så derfor slår man på s. 4 og 5 op på en liste af dyrebilleder og dyrelyde, som hver svarer til et bogstav: Fåret bæh er B. Kyllingen pipper P. Frøen xvaks er: X. og bremsen zumm er: Z. Naivt, kreativt og anskueligt præsenterer Comenius på denne måde hele alfabetet for læselystne børn i sidste halvdel af 1600-tallet. Lærer: Drengen: Lærer: Drengen: Lærer: Drengen: Lærer: Drengen: Kom her hen, min dreng, og lær at blive klog. Hvad er det at blive klog? Alt det der er nødvendigt for ret at forstå, ret at gøre, ret at sige. Hvem skal lære mig det? Det skal jeg, med Guds hjælp. Hvorledes? Jeg vil føre dig gennem alle ting, jeg vil vise dig alle ting, jeg vil benævne dig alle ting. Se! Her er jeg! Før mig i Guds navn! Sådan indleder Johan Amos Comenius ( ) sin berømte, store lærebog Orbis Sensualium Pictus (Verden sanset i billeder) fra Bogen er et omfattende billedværk, der via 150 lektioner med billeder Autopsi og heteropsi Comenius Comenius grundprincip var autopsi. Autopsi, dvs. selvsyn, var hans didaktiske nøglebegreb. Som allerede citeret: Erkendelsens begyndelse må til enhver tid tage sit udgangspunkt i sanserne. Hvis vi derfor vil bibringe eleverne et sandt og tilforladeligt kendskab til tingene, så må vi frem for alt undervise på grundlag af autopsi (egen-sansning) og sanselig demonstration. (Comenius 1960, 136). Eleven skal lære verden at kende ved at tage den i betragtning. Men bemærk citatets diskrete vi : Vi må undervise med udgangspunkt i elevens egen sansning, for sansningen skal demonstreres, dvs. ledes ad den rette vej. For naturligvis kan hvert enkelt barn ikke tilegne sig verden på 10 11

7 føres samtidigt for de forskellige sanser. (Comenius 1960, 135). Men er det ikke muligt at gå direkte til sagen, må man gå til den indirekte, via en billed- eller modelrepræsentation. Den anden evne var fornuften, evnen til at bringe orden i sanseindtrykkene. For siden renæssancen havde den videnskabelige og dannelsesmæssige elite vidst, at verden på den ene side ikke er skjult bag tåger, men er tilgængelig for os, når vi tager den i anskuelse. Der er ingen højere magter end os selv at bede til, når det gælder lærdom. Men på den anden side er verden ikke altid det, den giver sig ud for. Jorden er ikke verdens centrum og solen er ikke dens planet, selv om det godt for den umiddelbare sansning kunne tage sig sådan ud. Sanseindtrykkene skal derfor ordnes, og den umiddelbare sansning skal ledes ad den rette vej. egen hånd, dvs. forfra hver gang og på sin egen måde. Barnet må ledes gennem verden, og derfor må barnet gøre sig til elev, og som elev tage imod lærerens udstrakte hånd. Det er ikke for meget sagt, at Comenius herigennem grundlagde den moderne, europæiske pædagogik: Anskuelseslæren eller erfaringspædagogikken. For ved indgangen til det moderne samfund med basis i renæssancens videnskabelige gennembrud vidste Comenius, at der skulle appelleres til to evner: Sansningen og fornuften. Den ene evne var synssansen eller bredere: Sanserne som sådan. Alt skal, hvor det er muligt, fremføres for sanserne, hvad der er synligt for synssansen, hvad der er hørbart for hørelsen, hvad der kan lugtes for lugtesansen, hvad der kan smages for smagssansen, hvad der kan føles for følesansen. Og når noget kan sanses af flere sanser, skal det frem- Konsekvensen af disse to indsigter er, at der ved siden af videnskaben og kirken må udvikle sig en tredje instans: Skolen. For hvor videnskaben tager sig af erkendelsen, og kirken tager sig af troen og moralen, må skolen som en tredje instans gennem undervisning viderebringe både erkendelse og tro. Hvor videnskaben bygger på metoder for og teorier om, hvordan man skaber sand viden, og hvor kirken bygger på teologiens lære om den sande Gud, bygger skolen på didaktikken, læren om undervisningskunsten, og på pædagogikken, refleksionen af didaktikkens grundlag. Undervisningskunstens udgangspunkt er den almindelige, fælles sansning, common sense, men dens begrundelse er, at common sense ikke alene og i sig selv fører til sand viden. Nej, sansningen skal ledes på rette vej af en lærer eller vejleder. Derfor må barnet ud i verden og at tage den i anskuelse, men det må have læreren ved hånden. For ganske vist kan kun barnet selv lære, hvad det skal tilegne sig, men ansvaret for barnets læring har undervi

8 seren. Derfor må to principper kombineres: Anskuelse, dvs. den umiddelbare erfarings princip er det ene. Fornuft, dvs. begrebsdannelse og systematik er det andet. Hvis man kun følger det ene princip, bliver resultatet kaotisk. Så når man aldrig fra tingen i sig selv til tingens princip. Men hvis man kun følger det andet princip, bliver resultatet goldt. Så terper barnet remser uden nogensinde at forbinde de mange remser, begreber og tabeller med den sanselige og praktiske verden. Diskussionen har udspillet sig lige siden, om end i forskellige forklædninger: Skal undervisningen være praktisk eller skal den akademiseres? Skal sygeplejersker lære at lægge forbindinger eller skal de læse Habermas? Svaret er, både for Comenius og i dag, at fejlen ligger i selve formuleringens enten-eller. For eleven i folkeskolen, i erhvervsuddannelsen eller på universitetet skal (i forskellige kombinationer og på forskellige niveauer, naturligvis) gøre begge dele. Han eller hun skal erhverve sig færdigheder, men også tilegne sig de kundskaber, dvs. de principper, som færdighederne er struktureret efter. Dette princip kommer direkte til udtryk i Comenius anskuelsestavler. De gengiver en relativt naturlig situation, som så via diskret nummerering henviser til en bagvedliggende orden. Så når emnet fx er fiskeri, præsenterer Comenius eleverne for et naturligt sceneri med fiskere ved og på havet. Men ved de enkelte figurer og genstande er der anbragt et tal, der henviser til teksten ved siden af. På denne måde lærer eleven at skelne mellem kyst- og bådfiskeri og mellem fiskeri med krog, net, vod eller ruse. Comenius grundlagde den moderne anskuelseslære eller erfaringspædagogik. Som god, omhyggelig didaktiker startede han med teori og principper, men lod praktiske værktøjer følge teorien. Så efter den store teoretiske undervisningslære Didactica Magna fra fulgte, som allerede nævnt, i 1658 det praktiske hovedværk Orbis Sensualium Pictus, Verden anskuet i billeder. Her ledes eleven igennem den naturlige, sociale og åndelige verden med i alt 150 anskuelsestavler og hertil hørende billedforklaringer. Her er det Comenius, der tager eleven i hånden og fører ham ud i naturen for at demonstrere plante- og dyrelivet, og ind i de praktiske værksteder for at vise hvad mennesket kan frembringe. Ja, selv barnets lege er der billeder af: Hvordan man går på stylter, spiller bold, snurrer med top, gynger i gynge og skyder med bue og gevær. For legen er naturligvis en vigtig genvej til lærdom og færdigheder. Bogen blev oversat til mange europæiske sprog og kom blandt andet i en samlet dansk, latinsk og tysk udgave i Basedow Efter grundlæggeren fulgte mange elever, der overtog og videreudviklede Comenius anskuelseslære, både teoretisk og praktisk. Johann Bernhard Basedow ( ), der havde udfoldet noget af sit virke i Sorø iøvrigt ikke med den største succes, for hans oplysningsprægede teologi var tilsyneladende for moderne for danskerne og derfor havde stærke danske relationer, udgav i 1774 sit Elementarwerk (Leipzig 1909). Det tredje bind rummede 100 kobberstik, der udgjorde et systematisk billedværk over verdens indretning

9 På samme tidspunkt grundlagde Basedow den berømte skole Philanthropin og den dertil knyttede philantropiske pædagogik, som lagde vægt på både anskuelse og på et forhold mellem elever og undervisere baseret på menneskekærlighed. Det er netop denne tankegang, der gennemstrømmer Elementarwerk: Anskueliggørelse og venlig vejledning. Berømt er billedet, hvor Basedow skildrer forholdet mellem lærer og elev. Læreren mon det er Basedow selv står på den ene side mellem en flok artige og velfriserede elever og på den anden side en væg fuld af anskuelsestavler med oversigter fra plante- og dyreriget. Læg mærke til lærerens positur. Den ene hånd peger, den anden inviterer. Den ene hånd viser vej og skaber orden, den anden tager imod, åben og imødekommende. Med den ene hånd peger han op på tavlernes orden, med den anden inviterer han med sin åbne, imødekommende hånd børnene med indenfor i den forunderlige verden. Og teksten til billedet demonstrerer, hvordan der tales til eleven: I ser, skriver Basedow direkte henvendt til læseren, et billede af en lærer, fremstillet som en retskaffen børneven, som videbegærlige børn villigt lytter til, når han underviser dem, dels fra naturens og sædelighedens bog, dels fra religionens bog. For at befordre undervisningen fra naturens bog, har han på væggen hængt forskellige billeder op af det menneskelige legeme, dyr, planter og mineraler, hvis udspring, egenskaber, virkninger og nyttekraft han forklarer dem. (Basedow bd. 1 s. 374) Og ser man godt efter, genkender man i tavlerne på billedet en række andre illustrationer fra plancherne i Elementarwerk. Princippet er det samme som Comenius, men ambitionsniveauet og graden af systematik er sat betragteligt i vejret. Basedows Elementarwerk består af tre bind. De to første er på hver sider og gennemgår i tekstform logikken, religionen, sædelæren, de sociale stænder, historiekundskab, naturkundskab samt grammatik og retorik, indledt med to selvstændige kapitler om forskellige ting, herunder børnelege, husholdning og barnlige fornøjelser. Disse to bind henvender sig helt åbenbart til læreren, men i deres fortællende form taler de kærligt vejledende gennem læreren til det enkelte barn. I det tredje bind finder man de hundrede kobberstukne anskuelsestavler, som de to første bind henviser til. Ofte består hver tavle af flere, mindre billeder, så i alt er der flere hundrede meget detaljerede billeder af alt fra planetsystemer over mini-floraer til oversigter over børnelege, fra advarende billeder af usædelige kvinders skørlevned til idealiserende billeder af den højeste religiøse og etiske orden. Men der er også morsomme billeder, fx af badutspringere og cirkusgøglere eller af seks forskellige måder, man kan falde af hesten på. Næsten samtidig med Basedows Elementarwerk fra 1774 udkom i 1762 Jean-Jacques Rousseau s trebindsværk Emile om kunsten at opdrage et drengebarn. Også Rousseau s udgangspunkt var sansningen: barnet fødes som et frit og autonomt væsen, og derfor må det selv tilegne sig verden. Kan man vælge mellem at betragte en globus og at gå ud i verden, som den foreligger, anbefaler Rousseau det sidstnævnte princip. Men lader det sig ikke gøre, kan globusser og andre modeller og billeder gå an. Under alle omstændigheder skal barnet tages ved hånden, 16 17

10 for målet er, at drengebarnet Emile gennem sin opdagelsesrejse i verden skal perfektioneres til at blive en fri borger og en god ægtemand, og det er netop denne diskrete perfektionering af barnet til en fri borger, der selv kan vælge sig en hustru, skabe sig en husholdning og tilslutte sig en social kontrakt, der er temaet for de tre binds anskueliggørelse af opdragelsens og uddannelsens dilemma: Bindene handler naturligvis i fortællingens form, dvs. anskueliggørernde om, hvordan Emile gennem lærerens påvirkning udvikler sig fra at være barn til at blive en fri, voksen borger, der ikke længere lade sig påvirke af andet end sin egen fornuft. Sansning og undervisning Grundprincippet for hele denne undervisningslære er som allerede nævnt autopsi, selvsyn, dvs. at eleven skal tilegne sig verden ved selv at opdage og erfare verden. Men det andet, lige så vigtige princip er det, der kunne kaldes heteropsi, fremmedsyn, dvs. det at eleven skal opdage og erfare verden gennem den voksnes, vejlederens eller lærerens blik. Læreren skal ikke blot vise eller fremvise, han skal under-vise, dvs. demonstrere hvad der ligger under eller til grund for sansningen. For dels giver sand viden ikke sig selv gennem den umiddelbare sansning, dels er viden aldrig en privatsag, men altid fællesskabets sag. Det er ikke tilstrækkeligt, at eleven tilegner sig sin egen viden, han eller hun skal tilegne sig fællesskabets viden om verden. 18 Anskuelsestavlerne i Danmark: Oplysning og nostalgi Anskuelsestavlerne kom for alvor til Danmark i begyndelsen af tallet. Initiativet synes at være blevet taget af undervisningsministeriet og blev præsenteret i det berømte Sthyrske cirkulære. Det Sthyrske cirkulære Det Sthyrske cirkulære blev udgivet d. 6. april 1900 og henvendte sig til samtlige skoledirektioner uden for København. Cirkulæret er morsomt at læse, også for en moderne læser der kunne tro at slut- og trinmål er en nutidig opfindelse. Det er det tydeligvis ikke, for cirkulæret handler dels om det Maal, hvortil der paa Skolens forskellige Trin bør naas i hvert Fag ( ), dels om det Antal ugentlige Timer, som ved Timeplanens Lægning bør paaregnes til de enkelte Fag. Sådanne slutog trinmål var allerede fastlagt i København, men i resten af landet fulgte man andre principper: Her havde man i de fleste skoledistrikter i, som det hedder, en rigtig Erkendelse af Lærerpersonlighedens Betydning for Skolegerningen, overladt sagen til Lærernes individuelle Skøn. Men selv om det blev anerkendt som et sundt og rigtigt princip, måtte det alligevel vige for det angiveligt endnu vigtigere princip om enhed og orden. Så derfor blev anerkendelsen af den individuelle lærers kompetence fulgt op af den vigtige tilføjelse: Saa vigtigt det er, at der i Skolen gives Rum for fri Bevægelighed og personligt aandeligt Liv, saa nødvendigt er det, at der under Folkeskolens stigende Udvikling og fremadskridende Organisation tages det skyldige Hensyn ogsaa til den fornødne Enhed og Orden inden for Skolens Virksomhed. Skolen var allerede i 1814 i princippet blevet en nationalt organiseret skole. Nu måtte harmoniseringen af undervisningen og derigennem af elevernes kundskaber og færdigheder sikres gennem nationale cirkulærer. Skal princippet om national enhed gøres til virke- 19

11 lighed, må der sikres en vis enshed blandt nationens borgere. Dette var tydeligvis det hensyn, som formede cirkulærets anvisninger. Det afgørende i nærværende sammenhæng ideen om anskuelsestavler baseret på princippet om undervisning baseret på elevens egen sansning er imidlertid, at cirkulæret også gav anvisning på undervisningens metode. Undervisningen skulle i vidt omfang foregå som anskuelsesundervisning. Ved Samtaler, støttede først til virkelige Genstande, senere tillige til Tegning paa Skoletavlen eller til Vægbilleder, søges Barnets Sansning og Forestillingsliv opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om, hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes for den egentlige Fagundervisning. Med det Sthyrske cirkulære banede den danske stat vejen for anskuelsestavlen som læremiddel, og den grundlagde dermed også et statsligt marked for en privat produktion af anskuelsestavler. Men cirkulæret stoppede ikke ved selve anvisningen af anskuelsesundervisning som metode for de første klasser. Det anviste også, hvilke temaer der skulle behandles. Først skulle samfundet, det nationale og verdenssamfundet, præsenteres. Dernæst fulgte årstiderne: Forår, sommer, efterår og vinter. Og endelig kom en række religiøse temaer: Bibelfortællinger i billeder og centrale emner i det nye testamente. Hvad angår anskueliggørelsen af samfundet, er det åbenlyst, at det man kunne kalde det mentale samfund dengang var ordnet i koncentriske cirkler: I centrum lå hjemmet, som naturligvis var landbrugshjemmet, så fulgte den omliggende natur, derefter kom byen, og til sidst fulgte det, der dengang hed de varme og kolde lande. I. Fra Hus og Hjem: Vore Husdyr, deres Ydre, Levemaade og Betydning. Huset og dets Indretning; Bohave og Redskaber i Stuerne og i Klasseværelset, Gaard og Have. Mad, Drikke, Klæder; Ild, Vand. Barnets Forhold til Forældre og Søskende, til Lærere og Klassekammerater. Hverdag og Søndag. II. Fra Mark, Skov og Strand: Dyr (f. Eks. Ræv, Hare, Hjort, Muldvarp, Pindsvin, Stork, Gøg, Krage, Maage, Frø, Bi, Sommerfugl, Snegl). Vore Kornsorter. Bøg og Gran. Bakke, Dal, Aa, Mose, Eng, Hede. Jord og Sten. Havet. Baade og Skibe. Is og Sne. III. Fra By og Land: Gade, Torv, Brolægning, Lygter, Kirker, Slot, Hospital, Havn. Vej, Sti, Bondegaard, Kirke, Smedie, Mølle, Mejeri. Landsbyen, sammenlignet med Købstaden. Menneskets Beskæftigelse i Byen og paa Landet. IV. Fra andre Lande: Varme og kolde Lande. Trækfuglene. Elefant, Løve, Kamel, Abe; Bjørn, Hval, Sæl. Negere, Grønlændere. Danske anskuelsestavler Hvorom alting er, skabte dette statslige cirkulære grundlag for en række private initiativer, for selv om der allerede fandtes en omfattende mængde udenlandsk producerede anskuelsestavler, kunne man naturligvis ikke i et dansk samfund mellem 1864 og 1914 nøjes med at benytte tyske anskuelsestavler. Nej, der måtte sættes gang i en dansk produktion. Nu startede fremstillingen af anskuelsestavler imidlertid ikke i Anskuelsestavler havde man allerede produceret i sidste halvdel af 1800-tallet, og de demonstrerer, at man kan diskutere, hvad der kom først: cirkulære eller læremidler. I hvert fald findes der en serie Danske Billeder der viser at Sthyrs mentale verdensbillede havde 20 21

12 Mortensen og Steffensen Som det fremgår, var der en bred produktion af anskuelsestavler på forskellige niveauer af kunstnerisk og pædagogisk kvalitet. Men det sthyrske cirkulære gav også anledning til en mere ambitiøs produktion af anskuelsestavler, for tiden omkring 1900 var præget af fremskridtsoptimistiske ideer om, at kunst, videnskab og pædagogik burde gå sammen i et fælles oplysningsprodukt. Derfor henvendte fremstående danske lærere og pædagoger sig til de bedste danske kunstnere og bad dem om efter præcise forskrifter at udarbejde anskuelsestavler til de danske skoler. stor udbredelse, og at forestillingen om varme lande var almindeligt accepteret, her som de blev gengivet i serien Danske Billeder 2den Række, der stammer helt tilbage til Man kan gå tavlen efter i alle detaljer og konstatere, at alle de krav, som cirkulæret stillede, allerede på forhånd var opfyldt: trækfugle, elefant, løve, kamel, abe, samt, som nævnt i cirkulæret, negere og, for at holde orden på det hele, et antal hvide mænd med tropehjelm samt et dansk flag i horisonten. Det er ikke godt at vide, om vi befinder os i Indien eller Afrika, eller om flaget signalerer, at vi er på St. Thomas eller St. Croix. Men det er tydeligt, at der er både er varmt og eksotisk. Jo, Danmark var tydeligvis et landbrugsland, der kun gav beskeden plads til byer og industriel produktion. Og globaliseringen hed dengang de varme og kolde lande med negre og grønlændere på linje med eksotiske dyrearter. En af disse lærere var skoleinspektør M. Mortensen, som henvendte sig til kunstneren fra Ry, Poul Steffensen. Poul Steffensen ernærede sig ved at male oliemalerier fra Ry og omegn, hvor han boede, til det bedre borgerskab over hele landet. Derfor var landskabet som regel jysk søhøjlandskab, men det var altid et beboet og kultiveret landskab: På billederne var der køer og gæs, gårdmænd og gårdkoner, opdyrket jord og nytteskov. Men samtidig havde han igennem et omfattende virke som bog-illustrator demonstreret sine evner til anskueliggørelse og opdragelse med folkelig rækkevidde. Det var for eksempel Poul Steffensen, der blandt utallige andre bøger illustrerede Gøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester, som udkom i mere end eksemplarer, og stadigvæk er det hans billeder af Ib og Kulsoen og de andre farverige skikkelser, som de fleste af os ubevidst får på nethinden, når vi repeterer handlingen i de gamle klassikere. Også i andre, brede sammenhænge blev Steffensen brugt. For eksempel lavede han dobbeltopslag til Hjemmets julenummer, så familier, der ikke havde råd til ægte kunst, forsigtigt kunne lempe midtersiderne ud og hænge dem op i den fine stue. Sådan fik alle danskere adgang til den gode kunsts verden

13 Poul Steffensen var med andre ord nærliggende for et kvalitetsbaseret projekt om danske anskuelsestavler: Han var produktiv, anerkendt og folkelig, et barn af fremskridtstroen, men samtidig ikke kontroversiel og udfordrende som de på samme tidspunkt frembrydende fynske malere, for ikke at tale om de franske impressionister. Derfor gav det næsten sig selv, at Poul Steffensen skulle lave de danske anskuelsestavler, nøje instrueret af M. Mortensen med bistand, som det hed i annoncerne, af flere andre Lærere og Lærerinder. Først kom en serie på ti billeder, Danske Iagttagelsesbilleder, og dernæst fulgte en serie på tolv: Danske Billeder fra Land og By. De tolv billeder fra Land og By skildrede udelukkende det foretagsomme og idylliske liv på danske bondegårde, fra marken pløjes over husdyr på møddingen til lænkehund, jagt og malkning. Meget by blev der ikke plads til, for dansk virkelighed og ikke mindst dansk selvforståelse var landbrugets og nyttenaturens virkelighed. De ti danske iagttagelsesbilleder handlede også mest om land og landbrug, men her blev det dog antydet, at Danmark i begyndelsen af 1900-tallet var på vej mod nye tider. Det ottende billede skildrer fiskeren og hans arbejde, det niende viser havnen med dampskibe, kommandobro, fragtgods og passagerer, og det tiende og sidste billede er fra byen. Her ser man Højbro Plads med Rytterstatuen, sporvogn, omnibus, droske og trækvogn, politibetjent, bybud, postbud og kioskdreng. Her ser man med andre ord det billede af Danmark, som familien fra landet må have fået, når den med rødder i landbrug og mødding tog på sit første, forsigtige og nysgerrige besøg i hovedstaden, netop sådan som Steffensen selv, opvokset som søn af en husmand i Midtjylland, var kommet til København i malerlære. Jo, Danmark bevægede sig med stor forsigtighed frem mod den kommende urbanisering. Oplysning gennem skønhed og anvisning Selv om M. Mortensen var manden bag Poul Steffensens anskuelsestavler, holdt han sig ikke tilbage fra at anmelde dem. I en artikel fra 1908 om brugen af Steffensens anskuelsestavler demonstrerer han, at han lagde vægt på to kvaliteter, der tilsammen fører til oplysning, nemlig anskueliggørende skønhed og planmæssig undervisning. Udgangspunktet er skønhed, for hvis billederne, som det var tanken, til stadighed skulle hænge fremme på skolens vægge, skulle de være i Stand til at meddele Skønhedsindtryk. (Mortensen 1908, 3). Dette er i sig selv en vigtig kvalitet. Men hertil kommer, at den æstetisk formede naturalisme formodedes at have appelkraft i forhold til børnene: Selv om meget af Virkeligheden har tabt sin Glans for os voksne, paa Børnene virker den altid bedaarende. (Mortensen 1908, 8). Og hvis nogen ville indvende, at man da i så fald burde gå direkte ud i verden, 24 25

14 så kan Mortensen kun tilslutte sig og straks efter anføre de praktiske forhindringer, der gør netop anskuelsestavlen til det rette værktøj: Hvor meget man end maa ønske, at selve Virkeligheden med dens mangfoldige Objekter maatte blive Nr. 1 ved Iagttagelsesundervisningen i langt højere Grad, end hidtil har været Tilfældet, saa vil dog stadig Modeller og Billeder og især disse sidste blive uundværlige til at supplere med. (Mortensen 1908, 5). Men naturligvis skulle tavlerne indgå i en planmæssig undervisning. Meningen med Billederne er jo unægtelig den, at de skal indgaa som Led i en mere planmæssig Undervisning, især den saakaldte Iagttagelsesundervisning (Anskuelsesundervisning). (Mortensen 1908, 5). Her lægger Mortensen vægt på den samme planmæssighed, som både Comenius og Basedow havde fremhævet. Billederne skal umiddelbart gengive et naturligt sceneri, men i dette sceneri skal der være en orden og struktur af taksonomisk karakter. Herudover appellerer anskuelsesundervisningen til sprogtilegnelsen. Dels udfolder undervisningen foran tavlerne sig som samtale, hvilket i sig selv er sprogstimulerende, dels sørger anskuelsestavlerne for, at der kommer kød og blod på den ellers lidt golde stavetræning: Det er jo Iagttagelsen, der giver A B C en Liv og Forstaaelse, og det er utænkeligt, at nogen skulle lade Smaabørn Dag ud og Dag ind stave og læse i A B C en uden at gøre Forsøg paa at lægge Forstaaelse bag Ordene. (Mortensen 1908, 9). Endelig udgør anskuelsestavlerne et vigtigt redskab for det, der i dag ville kaldes class room management, for når man i klassens samtale henviser til en stor, fælles tavle, vil der danne sig et naturligt centralperspektiv i klassen. Jo, eleverne kunne ganske vist sidde med hvert deres lille billede, men Undervisningen ved Hjælp af saadanne Smaabilleder gaar dog aldrig saa glat, som naar et stort Billede hænges op for hele Klassen, saa alles Øjne rettes imod det og følger med, naar Læreren paapeger og forklarer. (Mortensen 1908, 7). Anskuelsestavlerne som æstetisk projekt Betragter man anskuelsestavlerne og anskuelsesundervisningen historisk, er det tydeligt, at de indgår i to sammenhænge, et fremadrettet og et nostalgisk. Anskuelsestavlerne er nostalgiske derved, at de i deres fortællinger repræsenterer et nationalstatsligt projekt. Den omfattende produktion og brug af danske anskuelsestavler, selv om der fandtes et uudtømmeligt lager af især tyskproducerede tavler, har helt klart sigte mod at fremhæve den særlige danske nationalkarakter. Tavlerne er i tydeligt slægtskab med den nationalromantik, man finder i Ingemanns historiske romaner (som Poul Steffensen i parentes bemærket også havde illustreret), og det er tydeligvis vigtigt, at det er danske dyr, dansk fauna og dansk kultur der præsenteres for eleverne. Men anskuelsestavlerne er samtidigt et tydeligt udtryk for tidens oplysningsoptimisme. Man ville ikke nøjes med kitsch, men samlede de bedste kunstnere og de bedste pædagoger i et velplanlagt, æstetisk projekt. Anskuelsestavlerne fra begyndelsen af 1900 tallet repræsenterer et utopisk, fremskridtsorienteret projekt ligesom fx Den Frie Udstillingsbygning med dens ovenlys og moderne kunst, eller ligesom de danske landsudstillinger, der udgjorde et nationalt svar på de populære verdensudstillinger, og hvor landbrug, industri og oplysning demonstrerede tidens nyeste frembringelser i pavilloner og udstillingshaller udformet af tidens anerkendte kunstnere. I projektet med anskuelsesundervisning og anskuelsestavler mødtes skønvirke og sen nationalromantik med udviklingsoptimisme, oplysning og ovenlysvinduer

15 Anskuelsestavlerne som museums- og forskningsopgave De danske anskuelsestavler udgør et enestående tidsbillede af national selvforståelse og progressiv pædagogik fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Men de udgør kun et lille bitte udsnit af den samling af i alt mere end anskuelsestavler fra mange europæiske lande fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet, som efter at have været opmagasineret på Dansk Skolemuseum nu befinder sig på DPU. Samlingen er i sig selv enestående. I omfang findes der ikke noget steds i verden noget, der tåler sammenligning. Samtidig peger den frem imod de nyeste bud på læremidler, der understøtter en erfaringsbaseret pædagogik. Tænk blot på vor tids pædagogiske computerspil eller såkaldte edutainment programmer. Også her er ideen, at eleven skal inviteres ud i en erfaringsverden, hvor alle sanser stimuleres, for med læreren ved hånden at lære at blive klog. Tænk at have en samling af anskuelsesbaserede læremidler, der er så omfattende og så fuldstændig, at den kan udgøre en rød tråd fra den moderne europæiske pædagogiks fødsel i sidste halvdel af 1600-tallet til vor tids flerbrugerspil, mixed media facilities, digital playgrounds og interactive serious games. Det ville, hvis den blev systematiseret, tilgængeliggjort og udstillet, udgøre et enestående grundlag for en pædagogisk forskning, der på én gang lægger vægt på at have et anskueligt historisk empirisk grundlag og på at rette sig anskueliggørende mod alle dem, der ønsker at drage nytte af forskningen: Lærere, skolefolk og lærerstuderende. Litteratur Basedow, J. B.: Elementarwerk. Leipzig: Ernst Wiegandt Verlagsbuchhandlung, 1909 Comenius, Johann Amos: Orbis Sensualium Pictus. Leipzig: Druck und Verlag von Julius Klinkhardt, 1910 Comenius, Johann Amos: Grosse Didaktik. Herausgegeben von Wilhelm Filtner. Düsseldorf & München, Verlag Helmut Küpper, 1960 Glenstrup, Christian: På jagt i en billedskat. I: Uddannelseshistorie årbog fra Selskabetfor dansk Skolehistorie, ss Grinder-Hansen, Keld: Til anskuelse og fordybelse. I: Harry Haue, Kristian Hvidt, Ingrid Markussen og Erik Nørr (red.): Uddannelseshistorie 1991, ss Hansen, Jens Jørgen: Mellem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen. Ph.D.-afhandling, SDU 2006 Mortensen, M.: Om Brugen af Poul Steffensens Danske Iagttagelsesbilleder. Kbh., Det Sthyrske Cirkulære, København 1900:

16 Selvisk selvsyn Nogle overvejelser omkring kunstens forhold til billedernes og ideernes evolution, til stadighed på baggrund af anskuelsestavlerne Af Jørgen Michaelsen Når jeg i den senere tid har skrevet og teoretiseret en hel del, har man fremsat den formodning, at det skyldtes en trang til at kæmpe for mine ideer. Derfor vil jeg ved denne lejlighed slå fast, selv om jeg ved, at det ikke hjælper en døjt, at jeg overhovedet ikke har nogen ideer, jeg skal have kæmpet for. Det har jeg hverken tid eller lyst til. Der er bare en flok ideer, jeg har været nødt til at bekæmpe, fordi de spærrede udsynet mod de nye, skabende perspektiver, som kunsten arbejder på, og som jeg kæmper på at realisere. Asger Jorn Til en begyndelse Står man over for at skulle skrive en tekst som den, der hermed foreligger, kan det efter omstændighederne være rimeligt nok, at man som skribent finder det på sin plads med et forbehold. Jeg vil hermed gerne på forhånd advare læseren. Selv om denne tekst tager sit udgangspunkt i og fortsat drejer sig om de billedtavler, der langt op i 1900-tallet blev benyttet som grundlag for anskuelsesundervisningen ved de almindelige skoler, vil jeg komme til at bevæge mig en del omkring, idet jeg vil inddrage ideer og temaer fra forskellige vidensområder, der måske umiddelbart kan synes perifere. Teksten er tænkt som et essay, hvormed jeg forsøger at give samlet form til en række forskellige overvejelser, der her træder i så at sige naturlig forbindelse med anskuelsestavlen som historisk visuelt fænomen. Hensigten er at frembringe en overordnet tilgang, der kan medvirke til udvidelse af selve vort syn på billedet som gengivelse af virkeligheden. Hermed håber jeg, at også den læser, der først og fremmest måtte være interesseret i billedtavlerne som konkrete historiske elementer, vil kunne finde noget brugbart i denne teksts principielle anskuelser. Oven i de nævnte præmisser kunne man lægge, at tekstens overvejelser finder sted med stadigt hensyn til kunsten. Jeg skriver teksten som udøvende billedkunstner, hvilket kunne lyde som en dårlig undskyldning. Sådan er det ikke ment. Min pointe er snarere, at den udsathed i en slags uafgjort position eller usikkert felt mellem det synlige og det læselige, som den kunstneriske praksis befinder sig i, ikke alene må ses som kunstens afgørende styrke, men som selve den kunstneriske tænknings kritiske eksistensberettigelse. Et sådant flertydighedens privilegium har rigtignok nærmest traditionelt været tilskrevet kunsten, men oftest på en sådan måde, at kunstneren er kommet til at fremstå som et subjektivt unikum, der gennem sin særlige følsomhed betjener sig af den almenmenneskelige kerne hos sig selv og herved bekræfter de herskende forestillinger om det menneskelige og dets universalitet. I den moderne kunst er disse ideer for længst gået i opløsning, eller de er blevet så indlysende problematiske, at der skal et større antal mellemregninger til for at legitimere dem. Men kaster man et blik på samtidens almindelige fetichering af værdier som kreativitet og selvrealisering, der begge er væsentlige elementer i den såkaldte oplevelsesøkonomi, indser man, at det moderne menneske måske oven i købet det postmoderne menneske i meget vid udstrækning er et romantisk menneske. Med alt dette vil jeg blot fastslå, at den kunstneriske udsathed, som jeg her ønsker at fremhæve, intet som helst har at gøre med romantisk skabende aktivitet. Min argumentation bygger i stedet på den opfattelse, at den kunstneriske praksis kan opfattes som en sam

17 menhæng af midlertidige hypoteser og konklusioner, der udfolder sig gennem en række eksperimentelle forsøgsopstillinger. Disse kan antage en mere eller mindre traditionel form, eller de kan som kunstneriske udtryk bevæge sig på tværs af forskellige medier. Dette er ikke afgørende. Det væsentlige ligger netop i, at det kritiske forsøg opstilles i feltet mellem det, jeg ovenfor kaldte det synlige og det læselige. Men hvad menes der i grunden med disse to kategorier? Hvornår er noget synligt, og hvornår er noget læseligt? Som et æstetisk fænomen kan kunstens synlighed virke indlysende, selv om man med fuld ret ville kunne problematisere de givne synlighedsbetingelser. For eksempel kan man åbenbart godt bedømme et givet kunstværk som smukt eller udtale sig om dets mulige betydning, selv om man kun kender det fra en fotografisk reproduktion, hvilket implicerer, at man som beskuer selv må anslå væsentlige æstetiske parametre som størrelse og tekstur. Derimod står man over for et mere grundlæggende problem, når man spørger om, hvorvidt billedkunst i et eller andet omfang snarere kan eller bør ses som noget læseligt, altså som en slags sproglig struktur. Hvordan er forholdet mellem billede og ord? Hvordan forholder billederne sig til virkeligheden og hvordan i virkeligheden til hinanden? Hvorfra kommer billederne i det hele taget? Disse spørgsmål har været helt elementære i den moderne kunst og dens teoretiske omegn gennem de seneste hundrede år. Efterhånden er der opstået en massivt aflejret tradition for spørgsmål og svar, der undertiden godt kan minde en om middelalderens subtile skolastiske diskussioner på latin. Af og til har jeg i hvert fald selv oplevet, at besøgende på kunstudstillinger har klaget over vanskeligt tilgængelige katalogtekster. Men man må på den anden side ikke glemme, at diskussionen omkring billedkunstens grundspørgsmål i høj grad netop bliver vanskelig i og med emnets egen vanskelighed. Kunstformidlingen, der i disse år synes at påkalde sig mindst lige så stor opmærksomhed som selve kunsten, står hermed over for en dobbeltforpligtelse: dels naturligvis i forhold til kunstens publikum, men ikke mindre med hensyn til fastholdelsen af de ofte meget sammensatte perspektiver, der danner ramme om kunstens praksis og dens problemfelter. Som billedkunstner kan jeg ikke lade være med at bemærke, at kunstformidlingen, hvor velmenende den end måtte være, i mange tilfælde lægger en så uambitiøs indstilling for dagen, at de forskellige tiltag blot har en forfladigende indvirkning på selve det kunstneriske indhold. Problemet kan utvivlsomt udspringe af, som det tit ses i offentlig sammenhæng, at man synes at have ringe tillid til helt almindelige menneskers evne til at bruge deres sanser og deres intelligens. Men det er en anden diskussion om end den er beslægtet med vort emne i denne sammenhæng. Anskuelsestavlerne, anskuelsesprincippet og lærerens død Hermed kan vi vende tilbage til udgangspunktet, nemlig anskuelsestavlerne. Selve anskuelsesprincippet har en meget lang historie, en dybdehistorie, hvis man antager, at de palæolitiske hulemalerier ikke blot har haft magisk funktion, men også har virket som didaktiske billeder, der på praktisk måde tjente jægerkulturen og dens overlevelse: Sådan-og-sådan ser en okse ud, sådan-og-sådan slår man den ihjel. Dette udvider naturligvis anskuelsesbegrebet en hel del, og det næste spørgsmål bliver næsten, om ikke stort set alle visuelle udtryk i et vist omfang da ville kunne defineres som anskuelsesbilleder. I denne fremstilling vil det dog være bedst at foretage en vis historisk og funktionel indsnævring. Vi vil derfor tilslutte os den gængse opfattelse, ifølge hvilken den moderne anskuelsestavle har sit udspring i 1600-tallets nye empirisme hos den engelske filosof og statsmand Francis Bacon, der inspirerede Johannes Amos Comenius, en bøhmisk teolog og pædagog. Comenius udgav i 1658 bogværket Orbis Sensualium Pictus, der betyder billeder fra den synlige verden. Forfatteren udtrykte tydeligt sin hensigt med bogen: Erkendelsens begyndelse må til enhver tid tage sit udgangspunkt i sanserne. Hvis man derfor vil bibringe den lærende et 32 33

18 sandt og tilforladeligt kendskab til tingene, må der frem for alt sørges for, at alt bliver lært gennem autopsi [dvs. selvsyn] og sanselig anskuelse. Bogen var følgelig struktureret som en serie nummerede billeder med tilhørende kortfattede forklaringer af, hvilke ting der blev vist. Meningen var, at den lærende først skulle iagttage billedet med sin egen synssans og derefter konsultere billedteksten, som udgjorde den en slags facitliste. En anden væsentlig udgivelse var det store billedbogværk Encyclopédie, der blev udgivet af Denis Diderot og Jean le Ronde d Alembert, to af den franske oplysningstidens mest fremtrædende skikkelser. Værket udkom første gang i 1772, og det omfattede da 11 bind med helsidesplancher, der fremstillede det meste af tidens viden om alle mulige emner, foruden bind med forklarende tekster. Disse udgivelser virkede igen som inspiration for en væsentlig tysk anskuelsesbog fra 1774, nemlig Johann Bernhard Basedows Elementarwerk med kobberstik af Daniel Niklaus Chodowiecki. Med oplysningsideernes udbredelse vandt anskuelsesprincippet efterhånden frem. Og det var på grundlag af denne tradition for sanseligt baseret videnstilegnelse, at det danske Kultusministerium i 1900 udsendte det såkaldte Sthyrske Cirkulære, opkaldt efter kultusminister H.V. Sthyr. Heri fastlagde man retningslinjerne for anskuelsesundervisningen i landets skoler, og i cirkulæret hed det: Ved Samtaler støttede først til virkelige Genstande, senere tillige til Tegning på Skoletavlen, eller til Vægbilleder, søges Barnets Sansning og Forestillingsliv opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om, hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes for den egentlige Fagundervisning. Og det var på basis heraf, at man i Danmark kunne iværksætte en mere omfattende og konsekvent produktion af didaktiske anskuelsestavler eller anskaffe tavler fra udlandet, såfremt deres emne gjorde dette muligt. Anskuelsesprincippet er en ejendommelig størrelse. Det udtrykker en tankegang, som man kun kan opfatte som meget moderne. Og det er i grunden mærkeligt at tænke på, at princippet går (mindst) adskillige århundreder tilbage. Jeg forestiller mig, at de fleste umiddelbart vil finde den bagvedliggende tankegang ikke alene sympatisk, men ganske naturlig, når den fremlægges i al sin tilsyneladende enkelhed. Næppe mange vil i dag hævde, at f.eks. udenadslære efter bestemte bøger er bedre end at stifte bekendtskab med emnet gennem egne sanser og herfra selv begynde at stille spørgsmål, i og med at selve mødet med emnet gør den lærende nysgerrig. Imidlertid kan der udmærket være grund til at mobilisere en vis kritisk optik alligevel. Når anskuelsesprincippet i dag har opnået nærmest hegemonisk status, må dette i vidt omfang sættes i forbindelse med det pædagogiske paradigmeskifte, der har fundet sted i løbet af det seneste par årtier. Tidligere undervisning byggede overvejende på forestillingen om, at der blev overført en foreliggende viden fra læreren til den lærende. Også anskuelsestavlerne indgik her som en slags velsmurte vehikler til transport af vidensobjektet. Det var på ingen måde fuldkommen op til den lærende selv at udlægge, hvad tavlerne fremstillede. Og anskuelsesundervisningen tjente også blot som forberedelse til den egentlige Fagundervisning, som Det Sthyrske Cirkulære siger. Dette paradigme brød endelig sammen i løbet af 1980 erne, hvor man i stedet begyndte at orientere undervisningen efter princippet om ansvar for egen læring (også kaldet AFEL). Hvis det foregående paradigme havde hvilet på en transportmetafor, blev denne erstattet af forestillingen om, at vidensobjektet, der i sig selv nu udgjorde en betydelig mere sammensat størrelse end førhen, i stedet måtte være produktet af en organisk-centrifugal proces hos den lærende selv. Man talte ikke længere om undervisning, men om læring, eller endnu bedre: læringsprocesser. I virkeligheden kan man sige, at læreren hermed mødte sin moderne død, ligesom Gud, historien, kunsten, autoren og andre store aktører tidligere var afgået ved døden (om end de ikke hermed var ophørt med at hjemsøge sen- eller postmoderniteten). Lærerens død var en logisk følge af, at ingen kan lære nogen noget, når det 34 35

19 er den lærende selv, der indefra-og-ud konstruerer vidensobjektet. Dette blev hermed også en mere amøbeagtig størrelse, hvor elementer af viden, værdier og motiver flød og fortsat flyder omkring i en slags endoplasmisk tilstand, der i sig sig selv kan virke uhyre stimulerende på forestillingsevnen. Herhjemme har denne udvikling naturligvis fremkaldt en række kritiske røster. Blandt de mere analytisk skarpe har været socialforskeren Niels Åkerstrøm Andersen, der bl.a. har påpeget, at AFEL medfører et nyt kontraktforhold mellem den lærende og læreren, således at læreren ingenlunde dør, men genopstår som mere eller mindre implicit kontrollant af den lærendes evaluering af egen læring. AFEL udgør på denne måde et indirekte disciplineringsprincip, der er virksomt på langt mere subtil måde, end tilfældet var med magtrelationerne i de tidligere pædagogiske paradigmer. Hermed må AFEL i sidste ende ses som en biopolitisk strategi, der fører den sociale beherskelses tentakler helt ind bag den monadiske borgers membran. Når pædagogikken således ad uudtalt vej er blevet et redskab for magten, og magten gennemtrænger den singulære bevidsthed på det mest intime og oven i købet endnu uformede plan, bliver det vanskeligt at udpege et område af en så nogenlunde stabil beskaffenhed, at det kan fungere som kampplads for en traditionel kritisk imødegåelse. I stedet synes analysen, hvor årvågen og omfattende den end måtte være, at være dømt til omgående eller gradvis inkorporering i selve det pædagogiske kompleks, den beskriver og hermed reelt til deltagelse i de implicerede magtstrukturer. Som paradigmet udvikler sig, synes der at tegne sig et stadig mere sammensat billede, hvor de kritiske strategier efterhånden antager et lige så amøbeagtigt præg som deres objekt. Paradokset er selvfølgelig, at friheden til selvstændig adfærd, til individuel læring og en lige så nuanceret kritik heraf foreligger som umiddelbar mulighed og incitament mens kontrolsamfundet samtidig fortsætter med at perfektionere sine mekanismer på en måde, der har fået flere stemmer blandt den offentlige opinion, på tværs af ideologiske forskelle, til at bringe Orwell-scenarioer på banen. Billeder gør, som de vil Men hvordan hænger alt dette nu sammen med anskuelsestavlerne? Er det i sidste ende min påstand, at tavlerne og deres princip historisk har sejret ad helvede til, og at de dermed på en eller anden måde kan hævdes at være meddelagtige i den nuværende situation, som vi her beskriver den? Dette ville naturligvis være absurd, ligesom det heller ikke ville være rimeligt at give hverken den romantiske eller den moderne kunst skylden for nutidens fetichering af den subjektive kreativitet. Nej, hvad jeg ad forskellige omveje ønsker at nå frem til, er noget helt andet. Det er nemlig sådan, at jeg hverken som billedkunstner eller som borger føler det tilfredsstillende at blive stående ved betragtninger og konklusioner som de ovenstående. Dette skyldes ikke så meget, at jeg finder dem fejlagtige. Jeg kan tværtimod udmærket værdsætte, at billeder kan fungere didaktisk som det, jeg kaldte velsmurte vehikler. Min egen praktiske erfaring siger mig også, at visuelle former i sig selv kan generere ideer; noget, der næppe vil være ukendt for de dele af lingvistikken og den kognitive semiotik, der forsker i metaforer. Desuden er jeg overbevist om, at AFEL med alt, hvad dertil hører, åbner helt nye perspektiver for vidensproduktionen. Men jeg må desværre også langt hen ad vejen erklære mig enig i den magtkritik, der kommer fra Åkerstrøm Andersen og andre. Jeg må altså konkludere, at jeg generelt ikke er uenig. Jeg føler mig blot ikke tilfreds. Det er nødvendigt med en forskydning af selve det grundlæggende perspektiv. Og jeg vil i det følgende søge at skitsere, hvordan vi kan finde en vis inspiration til et sådant. Min hypotese er, at der med de kulturelle forestillinger, praksisser og objekter, herunder naturligvis kunstværker og anskuelsestavler, foreligger et dynamisk univers, der i vidt omfang udvikler sig på måder, der 36 37

20 ikke alene kan synes ganske uafhængige af de officielle intentioner, men ofte direkte kontraproduktive i forhold til det, der, i det mindste set i bakspejlet, virker mest indlysende fordelagtigt. Det er, som om det kulturelle kompleks lever sit eget liv hinsides de magtrelationer, vi med møje og besvær eller via diverse formler kan analysere os frem til. Disse analyser giver en vis form for berettiget mening til de lokale kulturelle mønstre. Men det virker i dag hverken urimeligt eller ufordelagtigt at hævde, at det samlede kulturlegeme er under indflydelse af en ydre eller indre påvirkningsmaskine, og at denne kan ses som selvprogrammerende og dermed inhuman, for så vidt som den netop unddrager sig en umiddelbar betragtning. Vi vender tilbage til dette grundlæggende perspektiv og dets mulige udlægning. Men her er det påkrævet med en lidt nøjere undersøgelse af selve billedets natur. Og til den ende vil vi inddrage nogle betragtninger, der er blevet bragt på banen af den amerikanske kunsthistoriker W.J.T. Mitchell fra Chicago. I 2005 udgav Mitchell en bog med titlen What Do Pictures Want? The Lives and Loves of Images. Her argumenteres der meget overbevisende for, at billeder, som allerede titlen antyder, på ingen måde er passive objekter, der blot overfører betydning efter de involverede menneskelige individers forgodtbefindende. Billeder er derimod selv levende væsener, der har deres eget begær, deres egne behov, krav og drifter. Mitchell påpeger, at dette egentlig aldrig har været ukendt for mennesket. I langt de fleste kulturer har der gennem historien været ikonoklastiske perioder, hvor man med stor styrke har vendt sig imod billederne og søgt at mindske deres magt. Og denne kamp er bestemt ikke ophørt med den moderne oplysning, nærmest tværtimod, skønt ikonoklasmen i dag ikke udelukkende manifesterer sig inden for billedets traditionelle områder. Som karakteristiske eksempler fremhæver Mitchell den omfattende turbulens, der opstod, da det i 1996 lykkedes skotske forskere at fremstille verdens første klonede pattedyr i form af fåret Dolly, samt, ikke mindst, terroranslaget mod Twin Towers i New York i I disse tilfælde har vi på forskellig måde at gøre med billeder, hvis magt bliver for omfattende og derfor må imødegås med en aggression eller destruktion, der reelt er ude af proportion med de mest elementære menneskelige forhold. I Dollys tilfælde oplever vi, at det klonede får udvisker grænsen mellem kopi og original. Føres princippet ad absurdum, bliver konsekvensen, at de enestående individer, der lever i verden, ophæves til kopier og hermed til billeder, der blot henviser til den genetiske kode, som i sig selv forbliver usynlig og immateriel. Med Twin Towers har vi derimod at gøre med et mere klassisk eksempel på ikonoklasme, hvor tårnenes symbolske arrogance påkalder sig eliminering for enhver pris, uanset hvilke menneskelige omkostninger dette måtte have for ikonoklasterne selv. På den anden side er Mitchell ingenlunde blind over for det faktum, at det netop synes meget menneskeligt at forsyne billeder med magiske evner i større eller mindre omfang, og at denne fetichering almindeligvis er forbundet med nydelse, om end en sådan effekt udmærket kan være fremkaldt gennem en sublim gysen over for billeder, der i sig selv virker afskyvækkende, og som beskueren derfor fornuftigvis burde vælge at ignorere. Vi kan altså slå fast, at billeder i stor udstrækning gør, hvad de ønsker, og at vi som mennesker ikke umiddelbart er i stand til at skabe resistens i forhold til deres indflydelse. Dette er noget, som enhver magtelite ved og altid har vidst. Samtidig er det naturligvis forbundet med stor risiko at instrumentalisere billeder politisk og slippe dem løs på det sociale legeme. Kun de færreste magthavere har på machiavellisk måde kunnet hæve sig over den epidemi i indbildningskraften, som de selv har sat i omløb. Adolf Hitler og hans nazistiske regime var mindst lige så inficeret af billedet af Det Tredje Rige som det tyske folkelegeme, der blev udsat for denne påvirkning. Måske er Josef Stalins diktatur i Sovjetunionen den historiske magtstruktur i nyere tid, der kommer tættest på fuld immunitet over for sit eget forestillingsrum og de 38 39

Anskuelsestavler: Historisk, didaktisk og æstetisk. Af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet

Anskuelsestavler: Historisk, didaktisk og æstetisk. Af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet Anskuelsestavler: Historisk, didaktisk og æstetisk. Af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet Lærer: Kom her hen, min dreng, og lær at blive klog. Drengen: Hvad er det at blive klog? Lærer: Alt

Læs mere

AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN. Udgivet af. Den Frie Udstillingsbygning & DPU, Aarhus Universitet

AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN. Udgivet af. Den Frie Udstillingsbygning & DPU, Aarhus Universitet AUTOPSI Mere end 500 anskuelsestavler KØBENHAVN Udgivet af Den Frie Udstillingsbygning & DPU, Aarhus Universitet 2009 INDHOLD. AUTOPSI. Mere end 500 anskuelsestavler........................ 5 Af Malene

Læs mere

Johan Amos Comenius (europæisk udtale) Johan Amos Komenský (tjekkisk udtale)

Johan Amos Comenius (europæisk udtale) Johan Amos Komenský (tjekkisk udtale) Johan Amos Comenius (europæisk udtale) Johan Amos Komenský (tjekkisk udtale) Tjekkisk filosof, forfatter og teolog, der især er kendt for sine tidlige pædagogiske og humanistiske tanker. Var en af grundlæggerne

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får

Læring og erkendelse. Erkendelser er noget man når frem til. Erfaringer er noget man gør sig. Oplevelse er noget man har eller får Læremiddeltjek Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtbetonede undervisning, de er fantasiforladte, entydige, røvtriste, overpædagogiske i deres hjælpeløshed. Undervisningen bliver sådan set nok

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. marts 8. april 2012 kan du og din klasse opleve sammenslutningen Den Frie Udstillings Forårsudstilling 2012, der viser

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet

Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Fagbøger for børn Anna Karlskov Skyggebjerg, Lektor, Aarhus Universitet Udgangspunkt Fagbøgerne findes og udgør en stor del af børnelitteraturen (1/5-1/4 1/4 del af titlerne), men de opfattes ikke altid

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere