Stort hår og endnu større øreringe. Opsmøgede ærmer, cowboyjakker og en bar mandenumse på hvide lagner.

Transkript

1 Sygdommen uden ansigt Der er sket meget siden starten af 1980 erne, hvor hiv og aids for alvor brød ud i Vesten. I dag kan hiv behandles så godt, at virussen i blodet holdes nede, og hiv er en sygdom, man kun i sjældne tilfælde dør af. Men virussens konsekvenser rækker langt ud over de fysiologiske grænser. Samfundets uvidenhed har langt større betydning for hiv- smittede, der skjuler deres diagnose bag løgne og lukkethed. Af Sarah Bech Lundegaard Stort hår og endnu større øreringe. Opsmøgede ærmer, cowboyjakker og en bar mandenumse på hvide lagner. I 1988 blev alle sejl sat til, da danskerne skulle oplyses om hiv og aids. Den jeg elsker, elsker jeg. Sanne Salomonsen skrev teksten, og sammen med Thomas Helmig, Søs Fenger og Anne Linnet spredte hun det musikalske budskab om at gå i seng med kondomet. Det lille gummihylster, der i musikvideoen fremhæves med neonlys i ægte 80 erstil. Sangen var helt kodyl og blev til en vaskeægte ørehænger. I dag hærger den stadig diverse dansegulve, når natten bryder løs. Men når unge mennesker i dag danser tæt med hinanden, er det nok de færreste, der kender til sangens oprindelige formål. Endnu færre spekulerer sandsynligvis over risikoen for hiv- smitte, når lyset tændes på dansegulvet, og de hiver snitten med hjem under dynen. Mads Damgaard fik konstateret hiv i 2008, lige inden han fyldte 23. Han havde ikke selv set det komme, men da han fik et opkald fra sin ekskæreste, tog han til lægen. Og testen var positiv. - Det er ikke sådan, jeg har gået og været bange. Men det er da en tanke, der har strejfet mig. Når man har været i byen og man måske ikke helt lige har husket at få det der kondom med. Et kondom og mere omtanke, kunne have beskyttet Mads Damgaard mod hiv. At kysse en hiv- positiv Op igennem 1980 erne og 90 erne har AIDS- Fondet ført kampagner i kampen mod hiv. Oplysning og omtanke har været det primære budskab, når de har kæmpet for at oplyse samfundet om virussen, smitteveje og prævention. Hiv er noget, de fleste danskere har hørt om, men det er de færreste, der helt præcist kan forklare sygdommens symptomer og konkretisere smitteveje. Det mener Andy Grysbæk, der er presseansvarlig i AIDS- Fondet: - De fleste danskere ved i virkeligheden godt, hvad hiv er, og hvordan det smitter. Men hvis vi så sætter konkrete eksempler op, som for eksempel hvad nu hvis kokken er hiv- smittet?, eller hvad nu hvis pædagogen i børnehaven er smittet? Hvad så? Og så kommer alle tankerne om

2 hvis og hvis, og den der usikkerhed. Så er tvivlen der pludselig, forklarer Andy Grysbæk om samfundets kendskab til hiv. Susanne Grenaae er psykosocialrådgiver og projektleder ved AIDS- Fondets Checkpoint i Odense. Hun møder også samfundets usikkerhed og uvidenhed omkring hiv. Hun husker, hvordan hun engang havde ansat en køkkenmedhjælper til et mødested for hiv- smittede. Vedkommende ringede dagen inden første arbejdsdag og meldte fra. Årsagen var angst. Angst for hiv- smitte. En undersøgelse fra AIDS- Fondet tydeliggør danskernes uvidenhed om smitterisikoen og hiv. Her viser tallene, at 17% af de adspurgte frygter smitte, hvis de drikker af samme kop som en hiv- smittet. En fjerdedel er bange for at få hiv, hvis de bruger samme toiletbræt, efter en hiv- smittet har siddet der. - Vi har brug for at få manet den her usikkerhed til jorden, for den er årsag til, at folk tager afstand til hiv- smittede, lyder det fra Andy Grysbæk, der mener at uvidenheden er en af årsagerne til at mange slet ikke lader sig teste: - De er så bange for, at hvis de nu får konstateret hiv, så vil andre tage afstand fra dem. Selvom de burde blive testet og komme i behandling med det samme, så venter en del, og mange når faktisk at blive rigtig syge. Human Immundefekt Virus Bedre kendt som hiv. En virus, der igennem årene har slået over 25 millioner ihjel på verdensplan, og som anslået danskere lever med i dag. De fleste af dem er mænd helt præcist. Siden Statens Serum Institut begyndte at registrere hiv- smittede i 1991, er der årligt registreret mellem 200 og 300 nye tilfælde i Danmark. I 2014 blev 192 mænd testet hiv- positive og 57 kvinder. Ifølge Susanne Grenaae, smitter hiv igennem tre ting. Sex, amning og drug- use. Olav Larsen, der er overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital, uddyber: - Hiv- smitte overføres via blod, sæd og skedesekret, og risikoen for at blive smittet med hiv er størst ved ubeskyttet sex. Analsex er farligere end vaginalsex, som igen er farligere end oralsex. Det skyldes, at endetarmen som udgangspunkt ikke er skabt til sex og penetration. Slimhinden er tyndere og endetarmen er et organ, der optager væske. Derfor er smitterisikoen ved analsex omkring fem gange større end ved vaginalsex, da skeden er et organ med kraftigere slimhinde, der samtidig udskiller væske. - Når kroppen er smittet med hiv, dræber virussen celler i immunforsvaret. Kroppen bruger de vigtige celler til at genkende og uskadeliggøre virus og andre uvelkomne bakterier. Når antallet af celler er faldet tilstrækkeligt, kan infektioner være dødelige, fortæller Olav Larsen,

3 som inddeler virussen i tre faser. Den første fase kaldes den akutte hiv- infektion. Det er symptomer som feber, udslæt eller mundsår, der viser sig i de første to til tre uger. Den næste fase er den latente hiv- infektion. Det er en periode, hvor den hiv- smittede ikke har symptomer. Denne kan vare op til ti år. Den tredje fase er kendt som aids, hvor den hiv- smittede kan pådrage sig livstruende infektioner og udvikle bestemte typer af cancer. Folk, der får diagnosticeret aids, lever sjældent mere end tre år. ABC Som noget af det tidligste, lød AIDS- Fondets budskab ABC. Abstain, Be faithful, Condom (red. Afholdenhed, troskab og kondom). Afholdenhed er en efterhånden sjældent set dyd blandt danskerne, og det samme gælder troskaben. Det viser en undersøgelse foretaget af YouGov, der kortlægger, at 32% af respondenterne har været utro, og 51% har haft et one- night- stand. Dermed er der altså kun kondomet tilbage. En lille upopulær foliepakke, der hurtigt kan køle den hede stemning ned. - Kondomet er jo en sær størrelse, for der findes alle mulige gode forklaringer på ikke at bruge det, men der er kun én god forklaring på at bruge det. Og det er at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdom, fortæller Andy Grysbæk. Andy Grysbæk har i årevis været med til at udarbejde kampagner for AIDS- Fondet, for at udbrede budskabet om sikker sex. - Vi skal på en eller anden måde gøre det sjovt at bruge kondom, eller gøre det til en naturlig ting at have sex med kondom, siger Andy Grysbæk. For kondomet er det, der yder størst og sikrest beskyttelse, hvad angår hiv- smitte og andre sygdomme. Det blev introduceret i Oldtiden for at undgå uønskede graviditeter, hvor fåretarme blev taget i brug under akten. Siden er kondomer blevet fremstillet i gummi, latex og i dag består det af polyisopren, som er syntetisk gummi, der blandt andet også bruges til dæk på jetfly. Danske unge kunne med fordel gense videoen med de neonlysende kondomer. Næsten halvdelen af de årige inddrager ikke gummiet. Som Andy Grysbæk udtaler, er der flere argumenter for at lade det ligge i lommen, frem for at rulle det på lemmet. Graviditet kan undgås med p- piller eller spiral, og klamydia kan behandles med tabletter. Men de færreste tænker på smitterisikoen for den livslange hiv- virus. Bøssesygdom - Det er kun bøsser, prostituerende og stiknarkomaner, der har hiv. Det er det, jeg oftest hører fra folk, fortæller Susanne Grenaae, der dagligt taler med unge om sex i Checkpointet. Og det er også rigtigt, at den største koncentration af hiv er blandt bøsser og mænd, der har sex med mænd. Ud af de 106 mænd, der fik konstateret hiv, var 80 af dem homoseksuelle eller mænd, der havde haft sex med andre mænd. Svarende til 75%.

4 Mænd, der har sex med mænd, er i større risikozone, fordi deres seksuelle aktiviteter oftest involverer anal penetration. Hos Checkpointet i Odense fortæller rådgiverne, at denne gruppe typisk også har hårdere sex, der kan involvere diverse redskaber og fisting. I denne hårde leg er der større risiko for at få rifter i endetarmen og beskadige slimhinden, hvilket gør modtageren yderligere modtagelig overfor virussen, hvis partneren er hiv- smittet. Samtidig er bøssemiljøer heller ikke kendt som værende præget af afholdenhed, men derimod domineret af mange skiftende sexpartnere. Årsagen til at denne andel er angivet som mænd, der har sex med andre mænd, og ikke bare homoseksuelle mænd eller bøsser, skyldes en gråzone, som Susanne Grenaae i høj grad kender til, fra sit arbejde i Checkpointet, hvor folk anonymt kan blive testet for hiv. - Det sker tit, at mænd kommer ind, for at få taget en hiv- test og fortæller, at selvom de har kone og børn, stammer risikoen for at være hiv- smittet fra seksuel aktivitet med en anden mand, siger Susanne Grenaae, der samtidig kan berette om et samfund, hvor vi eksperimenterer mere i forhold til seksualitet. Andy Grysbæk supplerer: - Der er meget tabu omkring det at være biseksuel. Det er en frygt for, at konen ikke vil forstå det, så de lever i stedet for et dobbeltliv. Ifølge Andy Grysbæk er det den gruppe, AIDS- Fondet har sværest ved at nå med forebyggelsesbudskaber. Mænd, der har sex med andre mænd. - De føler sig ikke som biseksuelle. De kan bare godt lide sex med en anden mand og føler sig derfor ikke i risikogruppe. De bruger ikke de samme medier og platforme som bøsser måske gør, lyder det fra Andy Grysbæk. Det er denne gruppe, som Susanne Grenaae refererer til som mørketallene. Den gruppe, hvor sygdommen er ukendt og derfor dødbringende. Og tilmed allermest smittefarlig. Løgnens sygdom Samfundets usikkerhed. Fordomme og afstandtagen. Hiv er ikke kun en fysisk lidelse, men går i høj grad også ud over psyken hos de hiv- smittede. Susanne Grenaae, der har tæt kontakt med grupper af hiv- smittede i Odense, har set mange eksempler på, hvordan virusbærere dækker over deres smitte. - Jeg har kendt eksempler, der blandt andet har dækket over hiv, ved at sige, de har kræft. Det var nemmere for dem, at begrunde de hyppige blodprøver og lægebesøg med en kræftsygdom, fremfor at indrømme at de havde hiv, forklarer Susanne Grenaae, der mener, at det skyldes manglende åbenhed og identifikation omkring hiv.

5 Mads Damgaard, der har levet med hiv i otte år, er af samme overbevisning: - Der er jo ikke nogen ude i virkeligheden som har hiv. Vi kender folk, der har kræft og sukkersyge og fået fjernet et bryst, men vi mangler den identifikation omkring hiv. Det er skide ærgerligt, for det, at de hiv- smittede ikke kommer frem, gør jo, at vi mister ansigtet. Det tog Mads Damgaard lang tid, før han kunne fortælle det til sin familie. I dag er det otte år siden, han fik konstateret hiv, og han har lært at leve med det. Men han deler stadig ikke sin sygdom med kollegerne på arbejdspladsen. Han kan ligesom Susanne Grenaae huske flere eksempler på folk, der vikler sig ind i løgne, for at dække over hiv. Det er bare lettere at undskylde sig med et besøg ved tandlægen, frem for at fortælle, at man skal på sygehuset for at have taget blodprøver, forklarer han. - Det sværeste ved at have hiv, har været at føle sig som en løgner. Det blev naturligt at lyve om alting. Lige pludselig fylder løgnene bare rigtig meget i ens liv, for så skal man også til at holde styr på, hvem man sagde hvad til, husker Mads Damgaard, der har lært at leve med sin hiv. Mads Damgaard føler i dag kun, at han har hiv i de 45 sekunder hver aften, hvor han sluger tre små piller. Han kan have ubeskyttet sex med sin partner, uden at udsætte ham for risiko- fare. Af med stigma Der findes i dag effektiv medicinsk behandling mod hiv. Olav Larsen forklarer: - Behandlingen kan ikke kurere den smittede én gang for alle, men den kan dræbe så stor en del af virus- partiklerne, at de resterende partikler ikke kan udøve dræbende effekt på immunforsvaret. Behandlingen kan sikre et normalt immunforsvar, hvis man kommer i gang med den forholdsvist hurtigt efter blodet er inficeret. Mange bliver dog stadig testet for sent, og Andy Grysbæk mener, det er angsten for at blive stigmatiseret der bærer skylden. Derfor forsøger AIDS- Fondet at aflive stigmaet omkring hiv. - Vi har forskellige initiativer og fører direkte kampagner. Og det handler både om at oplyse om risikoen og hvor stor den er i forskellige situationer, men det handler også om at få bøsser og mænd, der har sex med mænd, til at lade sig teste, fortæller Andy Grysbæk, og pointerer endnu en gang, at bøsser og mænd, der har sex med mænd, er AIDS- Fondets største målgruppe. Men en gang om året, fører AIDS- Fondet også en stor oplysende kampagne, rettet mod hele samfundet. Det sker i forbindelse med World Aids Day, der gentages hvert år den 1. december. Kampagnen handler om at aflive fordommene omkring hiv og aids. Kys fordommene farvel forsøger at bryde tabuet om hiv ved hjælp af store plakater og busbannere, hvor Asger Aamund, Huxi Bach og andre kendte kysser hiv- smittede.

6 Det hele handler om at sætte ansigt på sygdommen, udrydde usikkerheden, bryde tabuet og forebygge ved at opmuntre folk til at finde det lille hylster, som Sanne, Anne, Søs og Thomas elskede i 1988, frem.