:. ~. :IPIffi1E~IE ':. 4:

Transkript

1 ! im~i(j).~~litje.il:~~il] l' ".. p,. "1] 'thi. ;',III~:. (t~t t't tl«(.~~(.. l~::.,...,(~t'".,(\":-t.t.,; n~~,.li(~ :Tf\~ ~... l.~ '1lllCCtt "IIIIIt< HI (1 ('((fi.ih(u( ~" ~/'( IJtUtHU\h1\lj ("~(( Il lj',f'('lis. _(_~. J' -. Iltl I II'Cf'f'" ti" "~\ Cl' "''''''''~'tt ~II ~'tr. (f~t'11\f:.ifi"iu"ll!t1 ).I.lv ~ '1 HlIll lfl Ur()11 fifl.' ~n.. \.. UHU t'l' '~i. \'f, "U,,, "IIItr1Trt". fltj:t'11tf' th~t.,it.t ttl(u ((c. J '~' : :IFlfRAo IF([))IRl ENIIN(GEW' '1rll IL: : SV.A\MIP>IEOCUJrnj]))~OCAJEJE~' : :. ~. :IPIffi1E~IE ':. 4: 'HEFTE 2 AAR 1930 C. FERDINANDSEN REDAKTION: Ø.WINGE INDHOLD: Pa~, C. FERDINANDsEN: Til 2S-Aars Jubilæet,.".,..,,,. 105 Forenings-Meddelelser.,,,..,,.. '.,,.,,..,, Smaa Notitser, '..,,,,,,,, '..,,..,,. 118 Hermed: Titelblad og Indholdsfortegnelse til Bd. IV. KØBENHAVN - H. H.THIELES BOGTRYKKERI

2 Foreningens Publikationer. Ny tiltrædende Medlemmer faar gratis tilsendt, hvad der er udgivet i Indtrædelsesaaret. Det tidligere udkomne kan erholdes til en Pris af 50 Øre pr. Hefte af "Meddelelserne" (Hefte 2, 1912 og Hefte 1, 1913 er dog udsolgt) ved Henvendelse til Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Bu chwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., Tlf. C Hertil bedes ogsaa indsendt Reklamationer i Anledning af eventuelle Forsendelsesfejl. Flytning bedes tilmeldt Sekretæren, Assistent, cand. mag. N. F. Buchwald, Rolighedsvej 23, Kbhvn. V., der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er for saavel inden- som udenlandske Medlemmer 3 Kr. Redaktionens Adresse: Professor, Dr. C. Ferdinandsen og Professor, Dr. ø. 'Vinge, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, RoIighedsvej, København V. - Hertil bedes indsendt Bidrag til "Meddelelserne". PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 MEDDELELSER FRA FORENINGEN TIL SVAM.PEI(UNDSI(ABENS FREMME BIND IV KØBENHAVN UDGIVET VED FORENINGEN TIL SVHIPERUNDSRABENS FRU1ME H. H. THIELES BOGTRYKKERI

4 REDIGERET AF C. FERDINANDSEN OG ø. WINGE

5 Indholdsfortegnelse. BUCHWALD, N. FABRITIUS: A. Hovedtekst. Om en Masseforekomst af Judasøre (Hir1~eola auricula Judae (~.) Berk.) paa Hesselø Oversigt over de hidtil kendte danske Scleroderma-Xræs', 29 - Tønder- eller Fyrsvampen (Polypor1tS [omeniarius (L.) Fr.) 49 - Notitser om Storsvampe L e 93 CHRISTIANSEN, M. P.: Sklerotier hos Hupholoma coioneum (Quol.) og Stropliaria capui Medueae Fr FERDJNANDSEN, C.: Til 25-Aars Jubilæet og WINGE, ø.: Interessante Svampefund IV LANGE, JAKOB E.: Tre mærkelige Bladhatte KEMP, SIL: Om Frilandsdyrkning af Champignons MØLLER, F. H.: Boletus impoliiue Fr. paa Falster WINGE, ø.: [se FERDJNANDSEN]. Pag.

6 B. Foreningsmeddelelser. Pag. l. Generalforsamling'er og l\løder. Ordinær Generalforsamling i Jubilæumsmøde 1. Oktober Bkskursiuner. Ekskursioner i Pag. Ekskursioner i Udstlllluger, Udstilling i Peisenalla, Kasserer V. Engelhardt c. Smaa Notitser. Pag Bemærkelsesværdige Svampefund i Smaa Meddelelser Morkler paa en Kældervæg. 19 Tilsendt Literatur Champignons paa Island Geaster fol'nicattts Fransk Champignon - Mycelium Tre videnskabel.illustrationsværker om Storsvampe.. 44 Mykologisk Ekskursion til Alindelille Fredskov Gips-Modeller af Svampe Pag Svampefund i Salling II Mykologisk Ekskursion til Hæsede Skov Mykologisk Kongres Oktbr, Det rige Efterflor af Svampe i Oktbr.-Novbr Rig Svampeflora paa gammelt Bøgetræ Mykologisk Kongres ktbr Masseforekomst af Paryk Blækhat i Skovmose D. Rettelser. '. Pag. I Pag. Vedr. GY1'Omttl'a eseulenta 19 I Foran betulcno. Pag. 102, L.9 f. o. indføjes Bttssula

7 Fortegnelse over nærmere omtalte Arter. (De med * betegnede Arter er nye for Floraen). Pag. *Åmanita vaginata val'. crocea Armillaria mucida Boletus appendiculatus.., cyanescens,. 41 erythropus * * impolitus o 15 sangvinens val'. gentilis. 19 satanas Calonectria platasca... o o 68 Cephalosporium macrocarpum.. 68 *Clavaria Juteo-alba Clitocybe cerussata Collybia coracina o " 100 Coprinus comatus.. o o " 120 domesticus 100 tergiversane Cordyceps militaris parasitica... o 27 "Cortinarius pulehellus sp. n. o 34 raphanoides 47, 102 Daedalea gibbosa o. 67 quercina 67, 97 Eecilia griseo-rub ella o 40 Elaphomyces aculeatus Erysiphella Carestiana *Flammula dactylicola sp. n , 4 *Geaster asper fornicatus Gyromitra esculenta., gigas Hebeloma sacchariolens Helotium mycetophilum o " 68 Hirneola auricula-judae " 21 Hydnum coeruleum 40 *Hygrophorus lucorum... 8 Hymenochaete amphibola Hypholoma cotoneum... o o 34 Hypocrea citrina Hypomyces viridis Inocybe fibrosa 48 Lachnea livida Lactarius blennius. o o o 40 lilacinus , 102 turpis, 42 uvidus 102 Pag. Lenzites abietina betulina, saepiaria ;. 67 Lepiota acutesquamosa.: * Boudieri, * Grangei 120 Leptonia euchroa incana Lycoperdon caelatum.. o 86 *Macropodia Corium Merulius papyrinus Morehella elata,. 8, 19 rimosipes Mycena epipterygia polygramma f. candida.. 99 Odontia fallax o o 68 *Omphalia grisella 119 *Paxillus panaeolus 120 Peziza aurantia " 104 coccinea ". 8 - coronaria onotica o 42 Phallus impudicus iosmus 93 Pholiota squarrosa * tuberculosa Pistillaria quisquiliaris Pluteus cervinus t 97 pellitus 8 Polyporus adustus o 67, 104 albidus.. " 67 annosus... o 67, applanatus ff. * * * * * benzoinus... o 103 brumalis. o 38 connatus dryadeus 67 fomentarius o. 49 f. betulae f.n hetulae subf. typica betulae suhf. cinerea betulae subf. nigricans 54 ff.

8 Pag. *Polyporus fomentarius f. fagi f. n. 54 frondosus 118 fumosus. 67 hirsutus, igniarius ff. intybaceus '. 118 * leucomelas 120 lucidus melanopus , 46 nidulans... 8 nigricans , 77 odoratus 67 pini pinicola (=ungulatus) 67 radiatus Schweinitzii(= sistotremoides). serialis,. sistotremoides. squamosus. ungtilatus. velutinus. versicolor. zonatus. Psalliota arvensis Pag. Psalliota campestris , 28 Psathyra conopilea 100 * fibrillosa * stipatissima sp. n... 1, 4, 8 Radulum quercinum Reticularia lycoperdon Rhizopogon luteolus *Russula betulina cuprea rosea 8, 117 Scleroderrna aurantium bovista * cepa fuscum verrucosum,. 32 Selerotium atrovirens Sparassis erispa Stropharia aeruginosa f caput Medusae.. 34, 120 Thelocarpon epibolum Tremellodon gelatinosus Tricholoma aurantium 40 brevipes conglobatum, 100 *Xylaria longipes, Figurfortegnelse. Pag. Boletus impolitus Cortinanus pulehellus sp. n Flammula dactylicola sp. n Geaster asper Hypholoma cotoneum Polyporus fomentarius f. fagi f.n. 55, 56 f.betulae f. n... 55,06 Pag. Psalliota campestris 10, 11, 13 Psathyra stipatissima sp. n Seleredemia aurantium " 31 bovista " 31 cepa " 32 verrucosnm Slropharia caput Medusae 35 Deltagerne i Ekskursionen til AIindelille Fredskov Fejlagtigt opført under Tricholoma.

9 TIL 25-AARS JUBILÆET TRÆK AF VOR FORENINGS HISTORIE I ANLEDNING AF DENS 25-AARIGE STIFTELSESDAG AF C. FERDINANDSEN Mine Damer og Herrer! Paa en Festaften som denne vil vi ikke beskæftige os med videnskabelige Problemer - og derfor heller ikke rejse det Spørgsmaal, hvorfor Aaret 1905 blevet saa overduadigt Svampeaar. Vi vil hellere se Begivenhederne i Jubilæumsbelysning og bringe en Hyldest til Flora af 1905) fordi hun lod sin Høstdragt bræmme paa en saa festlig Maade - med et Drys af Svampe, en Garnering af levende Ædelstene. Smukke Toiletter plejer jo at vække Opsigt; dette gjorde simpelthen Furore. Denne Kjolebræm, mangefarvet af Svampe, ligesom strejfede og mærkede Tiden; selv Veteraner. i Flora's Tjeneste, veltjente Kendere og Entusiaster, blev grebne af Uro i disse troldske Septemberdage. Jeg giver Ordet til en af vor Forenings Stiftere, selve dens great old man) Læge C. MUNDT, der i en Bekendelse af 1913 har skildret sin Tilstand saaledes: "... i Efteraaret 1905 fik jeg et ualmindeligt stærkt Anfald af min aarlig recidiverende Svampebegejstring, og jeg spekulerede stærkt paa, om der dog ikke kunde gøres noget for at gøre andre Mennesker her til Lands delagtige i den store Glæde, jeg selv i mange Aar havde haft ved at sysle med Svampene, og for at lære dem ikke blot at spise Svampe, men ogsaa i det Hele at stifte Bekendtskab med dem.... ". Heldigvis var CHRISTOFFER MUNDT Læge; han nøjedes derfor ikke med at stille Diagnosen for sin Sygdom - en Art Tilbagefaldsfeber med Følgesymptomer men saa sig straks omkring efter Midler til dens Helbredelse. Mon det var Flora selv - eller blot det prosaiske Tilfælde der her anviste ham Vejen? I hvert Fald gik Vejen gennem Blomster, et Baal af Blomster endda, en Udstilling af blussende Georginer i Zoologisk Have. Ved et Besøg herude fik Dr. MUNDT nemlig den 8

10 Ide at lade Georgine-Udstillingen afløses af en Svampeudstilling. og til alt Held sad der i Zoologisk Have en Direktør, nemlig JULIUS SCHIØTT, der var Manden for at besørge Ideer hastigt og sikkert omsat i Handling. Dr. MUNDT skildrer interessant, men ligesom fra en roligere Plads, alt det Postyr, som ved den Lejlighed blev bragt til Udfoldelse: Indsamlingsekspeditioner udsendtes til Skovene omkring København under Ledelse af Overgartner RISUM, og det indsamlede Materiale, suppleret med værdifulde Sendinger fra alle Landets Egne, et Resultat af stærke Avis-Opraab, arrangeredes til en righoldig og interessant Udstilling. Ved Aabningen af denne blev der givet stor Frokost i Haven til the gentlemen af the press/ JULIUS SCHIØTT lagde al sin Aand og Charme i et vittigt Causarie over Svampene; Bladene strømmede over af Anerkendelse; fra Restaurantens Køkken serveredes Svamperetter under Forløbet af Udstillingen - kort sagt, alle Strenge dirrede! Og Resultatet kunde forudses: Sejr og Sukees. Det tør vel siges, at Udstillingen skabte den Atmosfære, hvori vor Forening' blev til - som ved en Afspænding, en Klaring; mærkeligt nok blev det dog ikke Dr. MUNDT selv, men Tandlæge H. MA DELUNG i Hillerød, der først, i en Artikel i Bladet "Dannebrog", slog til Lyd for Dannelsen af en Forening af svampeinteresserede. Tandlæge MADELUNGS Ide blev straks med Begejstring grebet af den energiske og initiativrige JULIUS SCHIØTT, som uden Ophold satte sig i Forbindelse med Artiklens Forfatter og med Dr. MUNDT. Paa Foranledning af dette Triumvirat samledes derpaa en Kreds af indbudte i Zoologisk Haves Restaurant Søndag d. 1. Oktober 1905 Kl. 10 Fmd., og paa dette Møde blev det vedtaget at danne en Forening med det Formaal "at udbrede Kendskab til Svampene samt at lære Befolkningen at benytte dem som Fødemiddel og nøje kende de spiselige Arter fra de giftige". Der affattedes Vedtægter for den nystiftede Forening, som fik Navnet "Foreningen til Svampekundskabens Fremme". Jeg har med Vilje skildret Foreningens Tilblivelse lidt udførligere, dels fordi det jo er selve denne Begivenhed, der er Jubilæets Genstand, og dels fordi det har interesseret mig at følge dens Forløb. Netop dens Forløb, dens sukcessive Udløsning af Tiden. En ny Ide springer ikke fuldt færdig frem, som eengang Athene af Fader Zeus' Pande; den har sine Forudsætninger, bevidst eller ubevidst, af hvis Svøb den efterhaanden vikles ud og frigøres. Lad os i dette Tilfælde ganske se bort fra de Forudsætninger, der ligger

11 dybere: Paavirkninger af Arv og Milieu, af den omgivende Natur,.af Videnskab og Kunst, af personlige og saglige Tilskyndelser og begrænse vore Betragtninger til hine Septemberdage i 1905: alligevel, hvor mange nærliggende Forudsætninger maatte ikke samvirke for at udløse Resultatet? Paa Trods af Flora's Kjolebræm, mangefarvet af Svampe, der strejfede og mærkede Tiden, paa Trods.af Dr. MUNDT'S sværmeriske Lyst til at delagtiggøre andre Mennesker i sin Glæde over Svampene, ja selv paa Trods af Tandlæge MADELUNG'S Avisartikel om at danne en Sammerislutning af svampeinteresserede - tror jeg d o g, at vor Forening var forblevet ustiftet, hvis ikke JUL. SCHIØTT med et Par gode Mandshænder havde viklet Ungen ud af Svøbet og mi?' nichis di? nichis sendt den over i Virkeligheden. Inden jeg gaar videre, vil jeg gerne afgive en beroligende Erklæring: Det er ikke min Agt at behandle vor Forenings 25-Aars 'Tilværelse med samme Udførlighed som den, hvormed jeg har behandlet dens Tilblivelse. Jeg har tidligere fremhævet, at denne Aften er en Festaften, og deraf følger, at De har Krav paa en rimelig Overbærenhed - det følger forresten allerede af mit Foredrags Titel, hvorefter De kun er forpligtet til at paahøre "Træk af vor Forenings Historie" og ikke til at forgaa under Vægten af alt det forbigangne. Imidlertid - der er visse Ting, som selv den nænsomste Historielærer ikke kan forskaane sine Elever for, ag til disse visse Ting hører Kongerækken. Jeg skal indrømme, at man ikke altid, og slet ikke i Skoletiden, kunde indse Nytten af disse Navne og disse Aarstal - men man skulde altsaa lære dem, og dermed Basta. Efter Forudskikningen af disse almindelige Bemærkninger, skal jeg gaa over til at gennemgaa de B e s t y r e l s e r, del' i de forløbne 25 Aar har siddet i Spidsen for vor Forening. Den første Bestyrelse, der valgtes paa det konstituerende Møde.i Dag for 25 Aar siden, bestod af følgende Herrer:*) Dr. C. MUNDT Formand, Prof. E. CHR. HANSEN, Direktør JUL. SCHIØTT, Overretssagfører FR. KNUDSEN, KgI. Mundkok J. FREITAG. *) Alle, med Undtagelse af Vejlenseren FR. KNUDSEN, bosiddende i København (m. Forstæder). 8*

12 Direktør JUL. SCHIØTT (t 1910) træder ud af Bestyrelsen ogerstattes af Tandlæge H.' MADELUNG Kgl. Mundkok J. FREITAG Ct 1922) træder ud af Bestyrelsen: og erstattes af stud. mag. ø. WINGE Prof. E. CHR. HANSEN afgaar ved Døden. Erstattes i Bestyrelsen af Suppleant Frk. JENSEN. Overretssagfører FR. KNUDSEN: ønsker ikke Genvalg og erstattes af mag. sc. C. FERDINANDSEN Bestyrelsen udvides fra 5 til 7 Medlemmer og forøges derfor med de to Suppleanter: Skolebestyrer J. MELCHIOR og Over- gartner J. N. RISUM Tandlæge H. MADELUNG udtræder af Bestyrelsen paa Grund' af Flytning til Nakskov (herfra udvandrede han i 1921 til Canada, hvor han endnu er i Live). Erstattes af cand. jur. K. MUNDT Frk. JENSEN (t 1923) udtræder af Bestyrelsen; erstattes af Øjenlæge V. HERTZ Skolebestyrer J. MELCHIOR afgaar ved Døden; erstattes af Oberst H. C. SALTO. Sidst paa Aaret dør haade Formanden, Læge C. MUNDT, og Oberst H. C. SALTO. I deres Sted indtræder Ing. LA. v. DEURS og Ass., cand. mag. N. F. BUCHWALD~ Som Formand erstattes Læge C. MUNDT af Prof. ø. WINGE Overgartner J. N. RISUM udtræder af Bestyrelsen og erstattes ar Ingeniør P. M. 'WILKENS Bestyrelsen har nu følgende Sammensætning: Prof. ø. WINGE, Prof. C. FERDINANDSEN, Byretsdommer K. MUNDT, Øjenlæge V. HERTZ'; Ingeniør L A. v. DEURS, Assistent, cand. mag. N. F. BUCHWALD og Ingeniør P. M. WILKENS. Paa Prof. ø. WINGES' udtrykkelig fremsatte Begæring er han blevet fritaget for Formandshvervet, som jeg indtil videre har overtaget. Skal man forsøge at kaste et Tilbageblik over Foreningens' Virksomhed i de forløbne 25 Aar, vil det være praktisk at dele Perioden i 2 Afsnit, og Fra det sidste Afsnit foreligger der trykte Efterretninger i vor Forenings Medlemsbladr medens Begivenhederne i det første Afsnit kun er nedtegnede i Bestyrelsesprotokollen. Som vi siden skal se, er denne Tvedeling af Perioden ikke blot praktisk, men ogsaa naturlig, idet Oprettelsen af et Tidsskrift nødvendigvis maatte paavirke Foreningens hele Ar- bejdsprogram.

13 Betragter vi først.o l d ti den, , er det første Indtryk, som pantvinger sig Iagttageren, ganske i Tidens Aand: en rent ud vikingengtig Foretagsomhed. Allerede i det første Bestyrelsesmøde, , vedtages det at søge Kampmidler tilvejebragt ved en Henvendelse til det RABEN-LEwETzAu)ske Fond; gennem RITZAU'S Bureau skal udsendes en Meddelelse om, at Bestyrelsens Medlemmer agter at holde Foredrag i Vinterens Løb saa vel i Hovedstaden. som i Provinsen. Der forhandles om sagkyndige Konsulenter i Landets forskellige Egne og om Udsendelse af Billedmateriale til Medlemmernes Vejledning, ja man overvejer endog Muligheden af at.henvende sig til Ku1tusministeriet om Statsunderstøttelse og til Prinsesse MARIE om Protektorat, hvilke sidste Forslag dog udskydes til senere Afgørelse, naar der maatte foreligge Resultater af Foreningens Virksomhed. Alt. i alt, man var højt oppe, lykkelige Foregangsmænd; Pioner Humør; vide Horisonter; ja vist - det er herligt at fare! Og man for, man kastede sig ud i glade Kampe for den gode Sag! Nu vel - en og anden Streng sprang' itu, en og anden Pil gik død, men hvad saa, siger ikke HEIDENSTAMM, at det er skønnere at høre en.streng, der brister, end aldrig at spænde en Bue! Luften svirrede med Ideer, nogle kom aldrig rigtig ned paa Jorden, Modtrykket viste sig for stort, til Gengæld slog andre godt igennem og brød Vejene ind i Fremtiden. Det er.aabenbart, at man fra første Færd tilstræbte,at skabe -en landsomfattende Bevægelse, en Forening med Medlemmer i alle Landets Egne. For at opnaa dette maatte man naturligvis først finde sagkyndige Vejledere i Provinsen, der kunde staa til Medlemmernes Tjeneste med Oplysning og Belæring, eventuelt afholde Foredrag, lede Ekskursioner o. L, m. a. O. repræsentere Foreningen paa det givne Sted. Man henvendte sig derfor til forskellige svampekyndige Mænd i Landet og opnaaede ogsaa Tilsagn fra 6 af disse,.at de var villige til at fungere som sagkyndige Konsulenter i deres Egn. - Desværre tier Annalerne ganske om Arten og Intensiteten.af Konsulenternes Virksomhed, sikkert af de allerbedste Grunde; i hvert Fald opgiver man allerede i 1908 at drive videre paa denne Kile, idet Bestyrelsen vedtager at sende en Redegørelse til Medlemmerne i de fjernere Provinser om, at man ikke kan gøre mere for dem end hidtil - og det har øjensynligt ikke været meget, eftersom man samtidig lader disse Medlemmer forstaa,. at Foreningen ikke vil betragte en Udmeldelse som unaturlig - - -

14 Ak ja, Provinsen! Skønne Drømme om et mykologisk: Imperium, udstrakt til Landets fjerneste Egne, med Dominion Hovedstæder i de betydeligste Byer, hvem har ikke drømt dem?' Men i vore Selvstyre-Tider drømmes de let forgæves; lokale Interesser modvirker dem, stedlige naturhistoriske Foreninger lægger Beslag paa de svampekyndige til Ekskursioner, Udstillinger og Foredrag - og ingen kan tjene to Herrer, mindst i den samme Sag! Provinsen blev imidlertid ikke den unge Forenings eneste Skuffelse - ingenlunde. Hvis man skal være meget nøjeregnende, kan man jo godt nævne, at RABEN-LEwETzAu's Fond afslog et Par Henvendelser om pekuniær Støtte, men værre var det, at man greb fejl, eller dog ved Siden af, et Par gode Gange til i sine velmente Bestræbelser for at udbrede Kundskab om Svampene. Jeg sigter her til to direkte Forsøg paa at faa Menigmand saa at sige tvangsinteresseret, dels i at indsamle Svampe og dels i at høre Foredrag om dem. I 1907 havde den utrættelige Dr. MUNDT udarbejdet en Tavle med 14 af de almindeligste spiselige og giftige- Svampearter; denne Tavle fremstilledes i 2000 Eksemplarer, hvoraf en mindre Del blev haandkoloreret. Det var Meningen atfordele disse Tavler, ledsaget af et Hefte med forklarende Tekst, dels til Medlemmerne og dels til Skovarbejdere o. a. med Opfordring til at indsamle Svampe til Forhandling i København eller andre Steder, hvor fornøden Kontrol med Forhandlingen kunde tilvejebringes. Man gik ufortrødent i Gang med Planens Realisering, lod Sagen forelægge paa SkovfogedforeningensGeneralforsamling og udsendte Tavlemateriale til ca, 20 Statsskovridere o. a. - i det Haab, at disse skulde rammes af Interesse for Sagen og brede deres Begejstring i stedse videre Bølgeringe til Skovfogder, Hegnsmænd og Arbejdere. Samtidig aftalte man med en Forretning i København om at overtage Eneforhandlingen af de indsamlede Svampe under Foreningens Kontrol. Resultatet tør betegnes som særdeles mislykket. Bølgeringene blev formentlig aldrig sat i Bevægelse; i hvert Fald mærkede man det ikke. Bedre, merl ikke godt, gik det med de offentlige Foredrag, som afholdtes i dette Auditorium over populære og letfattelige Emneraf Svampekundskaben. Foredragene annonceredes i Dagbladene, og Foredragsholderne var dels Medlemmer af Bestyrelsen og dels enkelte andre svampekyndige. Det første Møde fandt Sted i December 1909, i 1910 holdtes fire Foredrag og i 1911 to. Forhaabentlig lærte de lidet talrige Tilhørere, hvoraf de allerfleste var

15 - 111 Medlemmer af vor Forening, et og andet nyttigt ved disse Lejligheder, men vi andre lærte i hvert Fald, at en saadan Tvangsfodring' med Svampe i Vintertiden ikke syntes at skærpe Appetiten hos Menigmand. Vi havde haabet, at disse populære Foredrag skulde blive Tilløbsstykker, godt Hus i hvert. Fald; men da Beregningen slog Fejl, blev de taget af Plakaten. Det har været mig en stor Opmuntring at gennemleve disse henfarne Tider med vor Forening, at se dens Ungdom og clens Mod! Skuffelser - javel! Nederlag - ogsaa det! Men fremad endda! Og man spørger: Hvad er Hemmeligheden? Er vor Forening som hin gamle Kæmpe, der fik forøget Kraft af Moder Jord, hver Gang han fældedes og' følte hendes Berøring? Ja netop -- det var det rette Billede! Berøringen med den levende Jord, med de voksende Svampe, netop den har gjort Foreningen ubetvingelig. Og' hvordan skabte man denne foryngende og styrkende Berøring med Naturen? Jo, ved Ekskursioner og Udstillinger..Slog end alt andet fejl, disse Midler svigtede ikke. Den 19. August 1906 afholdtes Foreningens første Svampeekskursion (Svampet ur hed det dengang), der gik fra Hareskov St. til Frederiksdal - og i Perioden, afholdtes ialt 22 Ekskursioner, eller 4-5 om Aaret. Denne Frekvens af Ekskursioner, 4-5 om Aaret, er blevet Foreningens Standard; der er i den efterfølgende 20-aarige Periode kun afveget med 6 i et enkelt Aar. Tot.alantallet af Ekskursioner, som Foreningen har afholdt, andrager 111, naar vi ikke medregner Turen paa Søndag. - Anderledes med Udstillingerne: I Perioden afholdtes ikke mindre end 19 Svampeudstillinger. eller gennemsnitlig omkring 4 pr. Aar; i den efterfølgende 20-aarig'e Periode afholdtes derimod kun 17 Udstillinger, eller gennemsnitlig knap 1 om Aaret, og i ingen af disse Aar afholdtes mere end 3 Udstillinger. Dette Fald i Udstillingernes Antal skyldes ikke en enkelt, men flere samvirkende Faktorer: loden anstrængte økomiske Situation, hvori Foreningen konstant har befundet sig siden Tidsskriftets Start; 2 o Erkendelsen af, at Zoologisk Have, hvor Udstillingerne afholdtes, er altfor afsides og ubekvemt 'beliggende; 3 o Vanskeligheden ved at afse Tid til Indsamling og Bestemmelse af Materialet; 4 o Serier af daarlige Svampeaar - i denne Henseende er navnlig Treaaret fremtrædende; det vilde næppe have været muligt at sætte en blot nogenlunde passabel Udstilling op i disse Aargange. For at udtømme Kapitlet om Udstillinger skal jeg' nævne, at

16 Foreningen forsøgsvis har arrangeret Udstillinger andre Steder end i Zoologisk Have, saaledes i 1916 og 17 i B. T.' s Lokaler paa Raadhuspladsen - men vore Erfaringer herfra har ikke just ansporet til Fortsættelse. Bevares - der var besøgende nok, men kun en forsvindende Del af Selskabet faldt for Fristelsen til at melde sig ind i Foreningen. Efter min Anskuelse er mindre Udstillinger, og især paa periferisk beliggende Steder, ganske værdiløse som Agitationsmiddel ; derimod vilde en flot opsat, righoldig og centralt beliggende Udstilling formentlig være af god Virkning - og jeg haaber, at en samtidig Tilstedeværelse af Svampe, af Mænd med god Tid og af Penge i fornøden Mængde engang vil muliggøre en saadan. Med disse Betragtninger vil jeg afslutte min Omtale af Epoken , Foreningens friske Ungdomstid. dens Sturm- und Dranq Periode, hvori den under livlig Flagren hid og did efterhaanden blev Herre over sine Bevægelser, blev styrbar -- og hvorfra den paa to gode Bæreplaner, Ekskursionerne og Udstillingerne, frimodigt sejlede nye Tider og nye Begivenheder i Møde. Og saa hændte det da, at man paa et Bestyrelsesmøde i September 1911 vedtog et Forslag, som fremsattes af de to Magistre udi Botaniken, ø. WINGE og C. FERDINANDsEN, og som gik ud paa, at Foreningen skulde udgive et Tidsskrift under Forslagsstillernes Redaktion. Det første Hefte af Tidsskriftet, som fik Navnet "Meddelelser fra Foreningen til Svampekundskabens ~remme", saa Lyset i Januar 1912 og indlededes, som rimeligt, med et Forord af Bestyrelsen. Det hedder heri, at man ikke finder de Midler,.hvorved Foreningen hidtil har virket, tilstrækkelige, idet det kun er de i København og Omegn bosatte Medlemmer, som normalt kan nyde godt af dem, og udenbys boende har egentlig ingen Glæde haft af at være Medlemmer af Foreningen udover derved at støtte en god Sag. For at raade Bod herpaa paabegyndes Udgivelsen af Tidsskriftet. - Ak ja, de skønne Drømme om et mykologisk Imperium, udstrakt til Landets fjerneste Egne - skal de nu gaa i Opfyldelse? eller skal den tragiske Opvaagnen fra 1908 genopleves - dengang da man fandt det nødvendigt at meddele de fjerntboende Medlemmer, at man ikke kunde gøre noget for dem, og at man ikke vilde finde en Udmeldelse unaturlig Lykkeligvis - en saadan tragisk Opvaagnen har vi ikke oplevet, og' det tør vel endda siges, at nogle af vore Drømme er op-' fyldte eller ved at opfyldes. Af Tidsskriftet er hidtil udkommet

17 ca. 450 Sider, samlede i 4 smaa Bind, ikke meget naturligvis, i et langt Aaremaal, men dog en Indsats af Værdi, naar man selv skal sige det. Alle danske Mykologer, der beskæftiger sig med Storsvampe, findes opførte paa Tidsskriftets Forfatterlister - og vigtige Bidrag til den videnskabelige Udforskning af Landets Svampeflora er trykt deri. Endvidere afgiver de talrige Ekskursionsberetninger og Notitser om Storsvampe et værdifuldt Kildemateriale for fremtidige Specialstudier. Tidsskriftets Oprettelse resulterede i en Massetilgang af nye Medlemmer til Foreningen; fra 233 i 1912 steg' Medlemsantallet til 328 i Hertil bidrog dog ogsaa en anden Faktor, nemlig det med Tidsskriftet følgende Bilag: Mykologisk Ekskursionsfiora, en populær Vejledning til Bestemmelse af danske Storsvampe, forfattet af Tidsskriftets Redaktører og forsynet med originale Afbildninger af almindeligt forekommende eller paa anden Vis bemærkelsesværdige Arter. Det el' mig en Trøst, at Prof. WINGE er Medforfatter til dette Arbejde og oven i Købet er Mester for dets fortrinlige Svampebilleder - thi ellers vilde jeg vanskeligt kunne faa over mine Læber at betegne dette nu afsluttede Værk som det hidtil anseligste Monument over vor Forenings Virksomhed. (Jeg finder her Anledning til at indskyde, at Dr. MUNDT's landskendte og almindeligt skattede Bog: "Danmarks spiselige Svampe", ikke er udgivet af vor Forening, medens Udgivelsen af "Mykologisk Ekskursionsflora" i det væsentlige, men dog ikke helt og holden, er bekostet af For~ningen). ELIAS FRIIS, den berømte Upsala-Lærde, Grundlæggeren af den videnskabelige Mykologi, har engang sagt, naturligvis paa Latin: Oportet societates mqcophaqa» eoisistere J: Der bør stiftes s vampespisende Foreninger. Hvis vor Forening skulde have et Motto, kunde jeg ikke tænke mig' et mere rammende end dette. ELIAS FRIES mener naturligvis ikke hermed, at det er nødvendigt at spise raffinerede Svamperetter, men derimod, at det er nødvendigt at vække Folks Interesse for at samle og spise Svampe, idet der ved denne Beskæftigelse let glider en og anden i Saksen, til Ære for den mykologiske Videnskab. - Sligt er heldigvis hændt adskillige Gange i vor Forening; spørg blot de yngre og de helt unge Svampeforskere herhjemme - eller vent til de siger det selv, naar de engang er blevet berømte og overinterviewede Medborgere!

18 Foruden ved at skabe Proselyter, kommende Mænd i Svampeforskning-ens Tjeneste, virker vor Forening ogsaa som et Bindeled mellem de allerede eksisterende Mykologer. Under Foreningens Auspicier eller dog i Tilknytning til dens Virksomhed er der i flere Tilfælde arrangeret Specialekskursioner og mykologiske Kongresser, hvor forcerede Svampejagter ender i vilde videnskabelig-e Orgier, med Bordet bugnende af svære Svampe, endnu sværere Folianter og de sværest mulige Mikroskoper. I Lyset af det oven for nævnte FRIES'ske Motto: "Der bør stiftes svampespisende Foreninger", forekommer det mig, at vor Vej fremover er let at finde. Det er til en Begyndelse den samme, som Foreningens Stiftere i sin Tid anviste os, nemlig den "at udbrede Kendskab til Svampene samt at lære Befolkningen at benytte dem som Fødemiddel og nøje kende de spiselige'fra de giftige". Det maa bestandig være Foreningens første og fornemste Opgave at vise saa mange som muligt ind paa denne Vej og at følge dem, saa langt som de har Lyst og Kræfter til at vandre. -- Men, det er tillige vor Opgave ikke at forlade de faa udvalgte, dem, som bøjer af fra de banede Veje og søger ad vanskelige Stier ind mod det lokkende ukendte. Problemernes Mængde er uudtømmelig; ALEXANDERS Frygt for, at hans Fader ikke skulde levne ham Riger nok at erobre, vil Forskeren aldrig dele. Er end vor Svampeflora i det hele godt udforsket, Opgaver er der nok af endda: systematiske, floristiske, biologiske, kulinariske, økonomiske - der er ingen Grund til Ængstelse! Jeg finder i denne Sammenhæng' Anledning til at fremhæve den Omvurdering af Svampenes kulinariske Værdi, 'der er foregaaet i de senere Aar, ikke mindst gennem Foreningens Arbejde. Hvem vil i vore Dage gaa forbi Perle-Fluesvampen, en af Skovbundens almindeligste Arter, Maaltider i Hobetal, som venter paa at tilberedes - og dog er det ikke længe siden, at denne Art regnedes til de mistænkelige. Eller tag Or a n g e - K a n t a r eil en, der tidligere ansaas for en giftig Dobbeltgænger af Den æ gt e K a n t a r el, og hvis blotte Eksistens derfor pinte Kantarel-Samlere som et Mareridt. Er de nu alle ægte? Er der ingen Orange-Kantareller imellem? Muligvis, men pil dem fra, de er lette at kende - eller lad dem gaa i Gryden med de andre, de smager ikke værst! Og alle de gamle Legender om Den røde Fluesvamps og om Indigo-Rørhattens dødbringende Giftighed Spørg Dr. HERTZ, han er er Specialist i at aflive dem, Legenderne altsaa og jeg ønsker ham et langt og begivenhedsrigt Liv!

19 Hvis man spørger mig: Hvordan skaber man Interesse for Svampene hos andre Mennesker, ved hvilke Midler skaffer, man Tilgang af nye Medlemmer til vor Forening? Ja, da vil jeg undvige Spørgsmaalet og nøjes med en Henvisning til, hvad jeg allerede tidligere i Aften har sagt, at det er umuligt at tvangsinteressere sine Medmennesker for Svampe. Som vi har seet, er i Tidernes Løb snart sagt alle tænkelige Agitationsmidler bragt i Anvendelse, men uden synderligt Resultat; i bedste Fald har man afstedkommet en rent midlertidig Forøgelse af vort Medlemsantal, et ydre Lag, ligesom uvedkommende og let afskrælleligt. Og ret beset, kan' man egentlig vente Udslag for en Agitationskampagne? Er ikke vor Forening tilstrækkelig almenkendt, ja man kunde fristes til at spørge: Er'nogen Forening af tilsvarende Størrelse og med lignende Formaal blot tilnærmelsesvis saa kendt, saa "populær" som vor? Lige fra JUL. SCHIØTT'S Dage har vi haft en særdeles god Presse, Snesevis af Artikler hvert Aar, spaltelange Petit'er, Vignetter i alle Stilarter, Ekskursionsbilleder o. s. v. Kan man overse det? Kan mange Avislæsere, i hvert Fald her i Hovedstaden, være plat uvidende om vor Eksistens? Næppe - og jeg tror derfor, at vort Medlemstal, der ligger lidt over 300, er reguleret paa godt og ondt af alle de Kræfter, der betinger Ligevægten i et' Tilfælde som dette. En af disse Kræfter, og ikke den svageste, virker diskontinuerligt, uberegneligt, nemlig A a I' g a n gen. Vore Erfaringer viser tilfulde, at et godt Svampeaar bringer Foreningen Fremgang, ligesom det jo i sin Tid foranledigede dens Stiftelse. Lad os ønske, at Flora ret ofte vil lade sin Høstdragt bræmme med et Drys af Svampe, som i 1905, og lad os haabe, at hendes Kjolebræm bestandig maa strejfe og mærke Tiden med en lige saa lødig Begejstring, en lige saa følgagtig Vilje som dengang.

20 Forenings-Meddelelser~ Ekskursioner i SøJl(lag' d. U. IUaj Ekskursion til Boserup Skov. 20 Deltagere. Vejret var straalende, men Græsset endnu lidt fugtigt efter Lørdagens Regnvejr. Efter Ankomsten til Roskilde gik Turen til Fods til Boserup Skov, og forløb iøvrigt traditionelt med Frokost ved Pavillonen og et lille Eftermiddagshvil ved Stranden. Hjemtur med Rutebil til Roskilde St. ved 4-Tiden. Udbyttet af Morkler var ikke særlig stort; Morehella esculenta (Spiselig Morkel) fandtes dog adskillige Steder i Sko ven, og ]J1.. rimosipee (Hætte-Morkel) dels ved en Vejkant og dels i større Antal (en Snes Ekspl. eller flere) ved Bredden af en Elle- og Askemose, paa dyndet Bund mellem vissent Løv. Følgende Fund af andre Storsvampe fortjener at nævnes: Polqporue brumolie (Vinter-Poresvamp) paa Egestub, P.»ariu«(Foranderlig P.) paa Askestub og P. zonatus (Bæltet P.) en meterlang stribeformet Bevoksning paa Rødel. Paa Bøgestød Xylal'ia p olsnnorplia (Grenet Stødsvamp). C. F. og N. F. B. Søndag' d. 24. åugust Ekskursion til Hornbæk Plantage. Ca. 45 Deltagere. Efter Ankomst til Hornbæk 8 57 vandrede Deltagerne straks til Hornbæk Plantage, idet det var Planen at gaa gennem den nordlige Del af Skoven til Aalsgaarde Badehotel, spise Frokost der og siden vende tilbage til Hornbæk gennem Plantagens sydlige Del. Man' havde dog næppe gaaet mere end en halv Time, før et heftigt Uvejr brød løs med Styrtregn og Lyn. Deltagerne søgte Ly under de høje Fyrre- og Grantræer, men Regnen var for voldsom og vedvarende, og det besluttedes at vende tilbage til Hornbæk for at se Vejret an. Her indtoges Frokosten ved 11-Tiden paa Hotel "Bondegaarden", og imedens' klarede Vejret op. En Del af Deltagerne tog nu hjem, medens de øvrige spadserede gennem den sydlige Del af Skoven til Skibstrup, hvorfra Hjemrejsen fandt Sted ved 4-Tiden. Undervejs overraskedes Selskabet atter af en kraftig, men heldigvis kun kortvarig Byge. Svampefloret var i Betragtning af det tidlige Tidspunkt *) usædvanligt rigt baade i Henseende til Arts- og navnlig Individantal. lalt noteredes ca. 120 Arter af Storsvampe. De dominerende Arter var: Ama.nita mappa (Kugleknoldet Fluesvamp), Laciarius rufu» og eubdulci«(rød- *) Aaret 1930 var et rigt Svampeaar, men med tid lig Sæson (Juli-Aug.). September var Svampefloret allerede sparsomt.

21 - 117 brun Mælkehat og Sødlig M.), Paxillus involutus (Almindelig Netbladhat), Iiussula ochroleuca (Okkergul Skørhat) og især Rørhattene: Boletus badiu«, booinus, subtomentosus og carieqacus (Brunstokket R., Grovporet R., Filtet R. og Broget R.). Af sjældnere Arter noteredes: Amanita virosa (Snevid Fluesvamp) ret hyppig, Boletus cyanescens (Blaanende Rørhat), Corduceps militaris (Puppesvamp) i Bøgeskov, Cortinarias armillatus (Cinnoberbæltet Slørhat), enkelte C. bolaris (Cinnoberskællet Slørhat), Laciarius torminosus (Skægget Mælkehat), L. vietus (Violetgraa Mælkehat), Otidea leporina (Hareøre-Bægersvamp), Phallue oaninus (Liden Stinksvamp), Pholiota fiamman«(flamme-skælhat), Polqporue albidus (Hvidlig Poresvamp) paa Fyrrestub. Russula qraminicolor (Græsgrøn Skørhat) og T1'icholoma equesire (Ægte Ridderhat). Spisesvampene var ikke talrige; foruden de ovenfor nævnte Rørhatte fandtes der nogle enkelte Blod-Champignoner (Psalliota sanguinaria) og en Del Kantareller (Cantharellu» cibarius), N. F. B. Søndag' d. 7. Septembm' Ekskursion til Hareskoven og Bøndernes Hegn. øsregn fra Morgenstunden - og med faa og korte Ophold hele Dagen. Ikke desto mindre ca. 30 Deltagere. Med Tog 9 02 fra Kbhvn. L. til Hareskov St. Gennem Skoven til Skovløberhuset ved Kulhus, hvor Frokosten indtoges Kl. ca Planen: Gennem Nørreskov til Farum, kunde ikke gennemføres i Regnvejret, og man enedes om at gaa gennem Bøndernes Hegn til Bagsværd St., hvorfra et Tog KJ. ca. 4 bragte Selskabet hjem. Svampefloret ret sparsomt (i Aar ellers meget rigt, men tidligt). Af bemærkelsesværdige Arter: Clitocybe [umosa (Røggraa Tragthat), Russula olivacea (Marvstokket Skørhat), Tricholoma albo-brunneum, T. loscioum (Stinkende Ridderhat). Boletus felleus (Galde-Rørhat) hist og her, Olavur'ia {tava (Gul Køllesvarnp), Phallus caninu» (Liden Stinksvamp). C. F. Søndag' d. 14. Selltembel' Ekskursion til Fredensborg og Gribskov. 33 Deltagere. Graavejr, skiftende med Sol, men ingen Regn før under Hjemrejsen fra Hillerød til København. Efter Ankomsten til Fredensborg Kl drog man gennem Slotsparken til Kongebroen. og herfra med Motorbaad over Esrom Sø til Nøddebo Kro, hvor der ved 12 1 /2-Tiden holdtes Frokosthvil. Om Eftermiddagen gennem Nøddebo Holt og Stenholt Vang forbi Fønstrup Damme til Hillerød - og videre gennem Indelukket og Slotsparken til Stationen. Hjemrejse ved 5-Tiden. Svampefloret sparsomt. Følgende mere interessante Storsvampe noteredes: I Fredensborg Slotspark: Olavaria formosa (Smuk Køllesvamp), Cortinarius torvue (Champignonagtig Slørhat), Hydnum ooralloides (Koral-Pigsvarnp), Laetariue pyrogal'lts paa en Græsplæne, Paæiilus popinalis. I Gribskov : Collybia clr'yophila exsculpta, Limaoium penariuin (Spiselig Sneglehat), Russula alutacea (Stor Skørhat) i mange Farvevariationer, Russula rosea ved Fønstrup Damme (det. F. H. Møller). I Indelukket fandtes paa de gamle Ege Fistul'ina hepatica (Oksetungesvamp) - og endvidere hernær-

22 kedes ved Foden af 2 Ege Bevoksninger af POlyp01'US [rondosue (Tue Poresvamp), det ene Sted i en typisk smaahattet Form (over 100 Hatte paa Frugtlegemet), det andet Sted med større og færre Hatte (P. intybaceus). C. F. Søndag' d. 5. OktobeI' Ekskursion til Jægersborg Dyrehave. 30 Deltagere samledes Kl ved Femvejen. Gennem Ordrup Krat og Dyrehaven til Fortunen. Efter Frokost her videre gennem Dyrehaven og over Eremitagesletlen til Springforbi Station, hvorfra Hjemrejse ved 3 1 /2-Tiden. Der var rigeligt med Regn, ret sparsomt med Svampearter, men godt med Humør. Talrige Taage- Tragthatte (Clitocybe nebularis). En Del Eksemplarer af Violet Hexering-Ridderhat (Høstmusseron, Tricholoma nudum). Af andre Svampe kan nævnes Oksetungesvamp (Fistulina hepatica), Tue-Poresvamp (Polqp orus [rondosus) og Pudret Skærmhat (Pluteus nanus). Paa Sletten de almindelige VoxhaUe og af sjældnere Arter Skarlagen Voxhat (Hygroporus puniceus), Hygrophorus Reai og et enkelt Eksemplar af Camarophullu«subradiatue. Desuden Hindengtig Guldhat (Bolbitius tiiuban»). V. HERTZ. Jubilæumsmøde 1. Oktober I Anledning af Foreningens 25-aarige Stiftelsesdag afholdtes et Jubilæumsmøde i Botanisk Laboratoriums Auditorium Onsdag d. 1. Oktober Kl. 71/2. Ca. 50 Medlemmer : havde givet Møde. Formanden gav i sin Festtale, der er trykt i dette Hefte af "Meddelelserne", en Oversigt over de vigtigste Data i Foreningens Liv i de forløbne 25 Aar og fremviste derpaa en Række Lysbilleder, dels af afdøde Bestyrelsesmedlemmer og dels fra Foreningens Ekskursioner gennem Aarene. - Efter Mødet samledes Deltagerne til en Il Svampe - Souper" paa Ungarsk Vinhus, hvor Taler holdtes af Ingeniør W il k e n s og Ingeniør B a r k h u u s. Selskabet skiltes ved Midnatstid efter en kort, improviseret Svingom. Smaa Notitser. lllykolog'isk liongres Oktober Ligesom tidligere havde ogsaa i Aar Forstander Lange med Frue elskværdigt indbudt en snævrere Kreds af Mykologer, der med Husmandsskolen i Odense som Basis foretog to Ekskursioner pr. Bil. Deltagerne var foruden Værten: Kommunelærer Bjørnekjær, Kbhvn., Bogholder Enevoldsen, Odense, Lærer S k o v s t e d, Bred, Lektor P o u l L a r s e n med Frue, Kolding, Øjenlæge Hertz, Kbhvn. og undertegnede. Søndagen (19/l0) anvendtes bl. a. til en Heldags Tur til Skoven ved

23 Sollerup og til Knagelbjerg Skov (Svanninge Bakker) ved Faaborg. Under Hjemkørselen botaniseredes der ca. 1/2 Time i Sandholt Park, hvor man dog ikke fandt noget af særlig Interesse. 3 af Deltagerne afrejste Søndag Aften, medens de tilbageværende Mandag Formiddag bilede til Langesø Skov, hvor der paa et lille Omraade i Løbet af ca. 3 Timer fandtes lige saa mange interessante Arter, som der hele Dagen før var iagttaget paa den langt større Strækning ved Faaborg (hvor man i Moserne næsten slet intet fandt, i Løvskoven kun lidt, og hvor man i Granskoven vel fandt en Del mere, særlig paa Svanninge Bakker, men her var Vegetationen noget fortørret). Bedst var i Langesø Skov de unge Granplantninger, samt en græshevokset gammel Grusgrav, hvor Hr. L a n g e i Tidens Løb har samlet ialt 14 forskellige Hygl'ophm us-arter. Det fundne Antal Bladhatte blev i det hele betydeligt, endda højere end i Fjor, nemlig 211 Arter. Heraf er der kun Grund til at nævne følgende: *) I Skoven omkring Sollerup og Knagelbjerg Skov: Langesø Skov: Clitocybe inornata Sow. Caprinus domesticus Pers. Cortinarias calochrous Pers., decipiens, delibutuø Fr. Hupholoma cotoneum, periinaæ Fr. sensu Ri c k e n (=' instratumcooke) Inocybe petiginosa Fr. Lepioia B oudieri Bres, JJfycena crocaia Pluteus salicinus Pers., semibulbosus Lasch. Psathura fibrillosa Pers. Russula aeurea Bres., oinosa Quelet. Entolotna p orplrfrophæun» Fr. Flammula penetrans lnocybe calospora Quelet, rubescens Nolanea mammosa Fr., som afbildet hos F r i es, ikke R i ckens Art. Omphalia qrisella (Weinm.) Karsten. Ligner meget O. umbelli(era. Altid paa sandet, tør Jord, ofte som her i Selskab med Psilocybe atroruf'a. T1'ichololJza cuneifolium Fr., equestre, panælous Fr., portentoston Fr. Husmandsskolens Have: Mycenct lineata BuH. sensu L an g e. Under Roser. *) Listen kontrolleret af Jakob E. Lange og Poul Larsen. Autornavn kun medtaget, naar Arten ikke er nævnt i Ferdinandsen og Winge: Mykologisk Ekskursionsflora.

24 Af andre Storsvampe blev af undertegnede noteret 30 Arter. Heraf kan nævnes: Geoqtoeswm glutinos'ttjn Pers. (Svanninge Bakker), ophioqlossoides (Langesø Skov). Macl'opvdia Cerium. (Weberbauer) Saccardo. Bestemt af Poul Larsen. Voksede paa Lerjord i ovennævnte Grusgrav (Langesø). Otidea onoiica (Langesø). Pterula multifida (Svanninge Bakker). Sistotremo confluens (Langesø Skov, i store Ringe). Sphaerobolue stellatus Tode (Langesø). Xylaria lvng'ipes Nitschke (Skoven v. Sollerup, Langesø Skov). I et af Skolens L~lmler havde vor Vært arrangeret en nydelig lille Udstilling af sjældnere Svampe, indsamlede i Forvejen og smukt opstillede paa Mos. Her saas bl. a.: Lepioia Gl'angei Eyre, Omphali«gl'aveolens Sev. P., Stropliaria æruqinosa, steril" med hvide Lameller, uden grøn Farve paa Hat og Stok. Ogsaa Kongresdeltagerne havde medbragt en Del Arter. Lærer Sk ovsted: Clitocybe eplendens Pers., Cortinarias arqeniatu» Pers., llyclnu'm graveolens og scrobiculacum Fr., PCixillus p anæolue Fr. *) (ikke at forveksle med Tricholoma panæolus), Tricholoma qeminum Fr. sensu Sev. Petersen, T. irinu1n Fr. Poul Larsen foreviste bl. a. Cortinarias sanguineus W ulf. fra jyske Egekrat. Undertegnede fremlagde: Paxillus mundulu«fr. (= lepista Ricken), Stropluiria caput-med'ttsae med stort valnødkerneformet Sklerotium, Tricholoma ionides BuH., alle 3 fra Ryde Skov paa Lolland - samt endvidere: Collybia leucophaeaia Karsten, Lepiota felina Fr. sensu Rea og' Konrad (ikke Ricken og Lange), Pholiota adiposa og tuberculosa Fr., alle fra Falster, samt Polqporue leucomelas Fr. fra Klinteskoven paa Møen. Den sidste var sendt mig fra Stege af Fru K. V\T a d og Læge Frk. T h øg e r S ø r e n s en. Hvor det indsamlede Materiale trængte til nærmere Belysning, anvendtes Hr. L a n g e s smukke Billeder til Sammenligning, samt dennes rige Samling af Litetatur. Nykøbing F. cl. 24/ F. H. MØLLER. l\iasseforekolllst af Paryk Blækllat i Skovlllose. I den sydlige Rand af Ermelunden ligger et stort Mosedrag, fortrinsvis bevokset med gamle Asketræer. Paa en Tur gennem denne Mose den 13. Oktober 1929 bemærkede jeg, i nogen Afstand foran mig, et glitrende hvidt Skær under Bundens henvisnende Skvalderkaal-Vegetation,.og jeg blev ikke lidt forundret ved at se, at dette skyldtes Tusinder af unge Paryk-Blækhatte, der stod som saaede over et stort Omraade. *) Kan forveksles med Paæillu«tricholoma Schw. C. F. Mangler dog de stive Haar ved Hatranden og har livligere farvede (gullige) Lameller. af Co ok e.. Godt afbildet