Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Orientering om sygedagpengereformen og implementering i Aarhus Kommune 1. Baggrund Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en reform af sygedagpengeområdet (Lov nr. 720). Loven udmønter et politisk forlig mellem regeringen (S, RV) samt SF, V, DF, KF og LA (Bilag 1). Dette notat beskriver indholdet af reformen og beskæftigelsesforvaltningens håndtering af de nye rammer for sygedagpengeindsatsen. 2. Det lovgivningsmæssige indhold af reformen 2.1. Lovgivning i kraft den 1. juli 2014 Den 1. juli 2014 trådte den første del af sygedagpengereformen i kraft. Den indebærer, at revurderingen af, om sygedagpengene kan forlænges, er fremrykket til efter 22 uger mod før efter 52 uger. En sygedagpengemodtager, der ikke er omfattet af forlængelsesparagraffen 1 i sygedagpengeloven, men som fortsat er sygemeldt, har nu ret til et jobafklaringsforløb. Der er tale om en tværfaglig indsats med mulighed for at inddrage beskæftigelses- social- og sundhedsområderne. Under jobafklaringsforløbet udbetales en kontanthjælpslignende ydelse, men uden fradrag for formue og ægtefælles indtægt. Sygedagpengelovens bestemmelse om forlængelse af sygedagpenge ved livstruende sygdom gælder nu mere bredt, når en læge vurderer, at sygdommen kan være livstruende. Tidligere omfattede bestemmelsen alene terminale patienter. Der gennemføres et lovbestemt toårigt forsøg (1. juli juni 2016), hvor sygemeldte under sygedagpengelovgivningen har mulighed for at afslå SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte knni@aarhus.dk Sagsbehandler: Knud Nielsen 1 27 i sygedagpengeloven opstiller udtømmende 7 kriterier, som hvis de er opfyldt hver især giver den sygemeldte ret til forlængelse af sygedagpengene på revurderingstidspunktet efter 22 uger. Det drejer sig om forskellige muligheder for indsatser, som indenfor bestemte perioder vurderes at føre til tilbagevenden til arbejdsmarkedet revalidering, virksomhedspraktik og lægelig behandling. De øvrige kriterier omfatter livstruende sygdomme, aktuel henvisning til behandling i rehabiliteringsteam, aktuel arbejdsskadesag og aktuel ansøgning om førtidspension.

2 en anbefalet lægebehandling, uden at det får ydelsesmæssige konsekvenser. Forsøget gælder også på førtidspensions- og fleksjobområdet. Side 2 af Lovgivning i kraft den 5. januar 2015 Hurtigere indsats (fast track) Den sygemeldte eller dennes arbejdsgiver kan som noget nyt anmode om en særlig tidlig indsats inden den første opfølgningssamtale inden for otte uger. Det gælder sygemeldte, der forventes sygemeldt ud over otte uger. Den nye ordning benævnes fast-track. Samtidig skal der foreligge en helbredssattest fra egen læge ved første opfølgningssamtale inden for otte uger i jobcentret. Formålet er at give mulighed for at igangsætte en tidligere indsats for den sygemeldte. Reglen gælder kun for kategori 2 og 3, der begge modtager sygedagpenge ud over otte uger og som skal have henholdsvis virksomhedsrettet eller tværfaglig indsats. Til- og afgang fra sygedagpengesystemet i 2015 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet en prognose for den årlige til og afgang til/fra sygedagpengesystemet under de nye regler fra 5. januar Som det fremgår af figur 1. forventes der at blive startet ca sygedagpengesager i Aarhus Kommune i Bag dette tal ligger langt flere sygemeldinger for kommunens borgere, men de fleste bliver meldt raske igen inden de fire uger, hvor retten til sygedagpenge fra kommunen normalt indtræder. Dog kan retten til sygedagpenge i nogle tilfælde indtræde tidligere, f.eks. hvis en arbejdsgiver har forsikret sig til tidligere sygedagpengedækning.

3 Sygedagpengemodtagere Fig. 1. Forventet overlevelseskurve for tilgangen af sygedagpengemodtagere i Aarhus Kommune (Prognose fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) Side 3 af Uger Sygedagpengemodtagere sygedagpengemodtagere forventes forsat at modtage sygedagpenge efter otte uger. Efter 22 uger, som er revurderingstidspunktet, forventes der at være sygedagpengemodtagere tilbage. Langt de fleste forlader sygedagpengene som følge af raskmelding. Øvrige overgår til andre ydelser, herunder forventes 800 at ville overgå til kontanthjælpslignende ydelse under jobafklaringsforløb. Indsats Sygedagpengemodtagere i kategori 1. skal ikke have nogen aktiv indsats, da de under alle omstædigheder forventes at være raskmeldte igen inden for otte uger. Sygedagpengemodtagere i kategori 2. skal primært have en indsats med direkte inddragelse af virksomhederne. Sygedagpengemodtagere i kategori 2. skal også i henhold til lovgivningen tilbydes såkaldte mestringsforløb i forhold til deres situation som syg, lær at leve med forløb m.v.

4 En sygemeldt i kategori 2 kan eksempelvis være en borger, der sygemeldes med stress, og som efter et kort forløb hos privatpraktiserende psykolog kan genoptage sit arbejde, evt. med forskellige skånehensyn i en indledende periode. Side 4 af 7 Til sygedagpengemodtagere i kategori 3. skal der gives tværgående tilbud, der kombinerer relevante elementer fra beskæftigelses- social- og sundhedsområderne. Tilbuddene sammensættes individuelt konkret ud fra en vurdering af, hvad der bedst hjælper den sygemeldte ud på arbejdsmarkedet igen. En sygemeldt i kategori 3 kan være en borger, hvor sygemeldingsårsagen er mere diffus, uden f.eks. klar diagnose og prognose, som muligvis tidligere har været sygemeldt af samme årsag. Sygemeldingen kan være kombineret med ledighed og/eller sociale problemer i forbindelse med familie, samlivsophør eller børns sygdom/handicap. Borgeren visiteres til rehabiliteringsteamet, som skal indstille til en tværfaglig indsats, der understøtter såvel genindtræden på arbejdsmarkedet, som støtte til de øvrige sociale og sundhedsmæssige udfordringer Lovgivningens betydning for organiseringen af indsatsen Rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteam blev introduceret i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen pr. 1. januar De får nu også til opgave at afgive indstilling om indsats for borgere, der visiteres til jobafklaringsforløb samt til borgere, der efter 1. januar 2015 visiteres til kategori 3. Rehabiliteringsteam skal være bemandet af medarbejdere fra kommunens beskæftigelses- social- og sundhedsområder samt fra Regionens kliniske enhed af en sundhedskoordinator. Koordinerende sagsbehandler Alle sygedagpengemodtagere, der overgår til et jobafklaringsforløb efter 22 uger, skal have en koordinerende sagsbehandler. Det samme gælder for sygedagpengemodtagere, der visiteres til målgruppe 3 efter den Den koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde planen for indsatsen og forelægge denne for rehabiliteringsteamet. Det lægefaglige samarbejde med Region Midtjylland Samarbejdet med regionen om den lægefaglige del vil blive øget med sygedagpengereformen. Det sker, fordi den øgede brug af rehabiliteringsteam vil stille tilsvarende krav om regionens deltagelse med sundhedskoordinator i rehabiliteringsteamet. Desuden vil der være øget behov for udredninger i den kliniske funktion, som regionen etablerede i forbindelse med førtidspen-

5 sions- og fleksjobreformen pr. 1. januar Dette samarbejde udvides nu til også at omfatte sygedagpengeområdet. Kommunerne i Region Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale med regionen om dette udvidede lægefaglige samarbejde. Side 5 af 7 Digitalisering Med reformen indføres der også yderligere digitalisering på sygedagpengeområdet. De beregningstekniske regler er blevet justeret i forhold til de digitale muligheder, der er kommet til gennem de sidste 5 år med f.eks. e- indkomst. Det sidste indebærer, at opgørelse af beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge samt beregning af sygedagpengesatsen fra den 5. januar 2015 som hovedregel kan ske på baggrund af registerbaserede data. Virksomhederne skal uændret anmode om refusion af sygedagpenge på samme måde, som de gør i dag. 3. Omsætning af reformen i Aarhus Kommune Aarhus Kommune har gennem flere år med succes haft ekstraordinært fokus på at investere i sygedagpengeindsatsen. Der er sparet på udgifterne til langvarige sygedagpengeforløb, der er en udgift, som kommunen ellers selv skal bære 100 %. De nye lovgivningsmæssige initiativer i sygedagpengereformen falder fint i tråd med investeringsmodellens intentioner og forventes yderligere at forstærke de positive effekter. I forbindelse med budget 2015 besluttede byrådet at sætte stærkt ind med en øget virksomhedsrettet indsats på beskæftigelsesområdet. Sigtet er, at færre skal være på offentlig forsørgelse, og det gælder også på sygedagpengeområdet, hvor det forventes, at den styrkede virksomhedsrettede indsats vil fastholde flere borgere i arbejde og sikre en tidligere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. For sygedagpengemodtagere i kategori 2, der fortsat er i et ansættelsesforhold, vil der være tale om indsats med sigte på fastholdelse på eksisterende virksomheder For sygedagpengemodtagere i kategori 2, der er ledige, vil indsatsen bestå af praktikker m.v. i virksomheder. Beskæftigelsesforvaltningen prioriterer anvendelsen af reglerne om virksomhedsrevalidering højt. Hvis en ledig sygedagpengemodtager vurderes at være revalideringsberettiget, vil der blive givet et sammenhængende tilbud efter disse regler. 2 Klinisk funktion er en medicinsk udredningsenhed i regionen, som er oprettet i henhold til lovgivningen. Kommunerne er lovgivningsmæssigt forpligtet til kun at anvende denne enhed til udredninger og speciallægeattester i forbindelse med Rehabiliteringsteamets opgaver.

6 De økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen er indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2015 og i indstilling om forventet regnskab for 2014 fra Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der er således ingen økonomibilag tilknyttet denne indstilling. Men nedenstående vises en oversigt over de økonomiske konsekvenser. Side 6 af 7 Reformen forventes i følge lov- og cirkulæreprogrammet på sigt at være udgiftsneutral for stat og kommune jf. tabel 1. I alt. I 2014 har staten beregnet sin kompensation til Aarhus Kommune til 4,5 mio. kr. og herefter faldende profil til 2017, hvor kompensationen til Aarhus Kommune forventes at være 0,2 mio. kr. Kompensationen vil herefter helt bortfalde ét af de efterfølgende år. Ad. B forsørgelsesudgifter: Som det fremgår, forventer staten lidt flere i offentlig forsørgelse. Det skyldes de forbedrede forlængelsesregler ved livstruende sygdomme. Det giver øgede forsørgelsesudgifter. Efterhånden som reformen indfases forventes reformen dels at virke så flere kommer i selvforsørgelse hurtigere. Dermed falder forsørgelsesudgifterne. Hertil kommer, at sygedagpenge erstattes af den lavere kontanthjælpslignende ydelse under jobafklaringsforløb. Ad. C, Aktivering og Lægeerklæringer: Den ny lovgivning om jobafklaringsforløb fra. 1. juli 2014 vil betyde udgifter til aktivering af målgruppen. I forbindelse med den nye opfølgningsmodel pr. 1. januar 2015 og fast track forventes der også merudgifter til lægeerklæringer. Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af sygedagpengereformen i Aarhus Kommune A Forventet effekt i mio. kr. Positive tal angiver netto merudgifter. I alt angiver samlet årlig statslig kompensation til Aarhus Kommune B Overførselsindkomster 2,5-0,9-3,3-3,3 C Aktivering og lægeerklæringer 2,3 6,3 5,8 5,8 D Samtaler og sagsbehandling -0,3 0,2 0,0 0,0 E Digitalisering 0,0-2,3-2,3-2,3 F I alt 4,5 3,2 0,4 0,2 Anm: De økonomiske konsekvenser har profil indtil forventet fuld indfasning efter Der forventes en samlet positiv effekt på beskæftigelsen på 1700 personer på landsplan fuldt indfaset Ad. D, samtaler og sagsbehandling: Der er samlet set ikke kompensation til eventuelle merudgifter til samtaler og sagsbehandling. Baggrunden er, at der fra 2015 forventes merudgifter på 1,3 mio. kr. årligt til administration af fast track ordningen og ny visitationsmodel på sygedagpengeområdet. Fra 2015 forventes der derimod mindreudgifter på 1,2 mio. kr., fordi sygemeldte A- dagpengemodtagere forbliver længere i A-kassen, inden kommunen overta-

7 ger udbetaling af forsørgelse. Desuden betyder indførelsen af jobafklaringsforløbene, at der skal afholdes færre samtaler samlet set. Side 7 af 7 Ad. E, Digitalisering: Jf. afsnit 6.4. indføres der også yderligere digitalisering på sygedagpengeområdet. Tabellen angiver den aftalte effektivisering i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL. Udmøntningen af den forudsete digitaliseringsbesparelse er i budgetlægningen for 2015 set i sammenhæng med en række andre digitaliseringsgevinster. Ad. F, I alt: Viser den samlede forventede økonomiske effekt af sygedagpengereformen. Aarhus Kommune kompenseres i hvert af årene af staten for disse beløb.