Svendborg Kommune Teknik og Miljø. Ramsherred Svendborg

Transkript

1 Svendborg Kommune Teknik og Miljø ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Ramsherred Svendborg TLF FAX WWW cowi.dk DATO 7. okt SIDE 1/15 REF SMBJ/SNS/KLM PROJEKTNR A Klintholm I/S' deponeringsanlæg. Ansøgning om nedsivningstilladelse for perkolat. Revideret ansøgning Ansøgning På vegne af Klintholm I/S skal COWI A/S hermed ansøge om nedsivningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 for nedsivning af dertil egnet perkolat og overfladevand fra deponeringsanlægget ved Klintholm. Nærværende ansøgning erstatter tidligere fremsendte ansøgning dateret 9. maj Baggrunden for revisionen er, at de benyttede analysedata for Brønd A i skrivelsen af 9. maj ikke var korrekte. Dette er nu korrigeret og korrektionerne fremgår af bilagene 5 og 6. Den reviderede JAGG-beregning ændrer ikke på konklusionerne hvad angår den forventede påvirkning af den marine recipient. Baggrund På Klintholm I/S eksisterende deponeringsanlæg ved Klintholm opsamles og håndteres årligt en større vandmængde bestående af perkolat fra deponeringsenhederne og overfladevand fra kompostering af haveaffald og jordrensning. Klintholm I/S har planer om at udvide deponeringsanlægget, hvilket vil resultere i, at perkolatmængden fremtidigt vil blive forøget i takt med en sådan udbygning. Klintholm I/S ønsker, at håndteringen af perkolatet til enhver tid foregår med bedste tilgængelige teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig (BAT). Umiddelbart tilsiger dette, at perkolatet skal ledes til det nærmeste rensningsanlæg, hvilket er det Klintholm I/S gør for nærværende. Det kan imidlertid diskuteres, hvorvidt tilledningen til rensning på eksternt renseanlæg vil resultere i en væsentlig rensning af perkolatet set i forhold til udledningen til slutrecipienten Storbælt. Dette er begrundet i, at renseteknikken her er fokuseret på næringssalte og det organiske indhold mere end f.eks. på tungmetaller. De hydrogeologiske og marine opblandingsforhold ved deponeringsanlægget er således, at der ved en nedsivning af dertil egnet perkolat og overfladevand formodentligt vil kunne opnås en tilstrækkelig opblanding i recipienten til at kvalitetskriterierne for denne ikke overskrides.

2 SIDE 2/15 På denne baggrund har Klintholm I/S anmodet COWI A/S om at udarbejde nærværende ansøgning og tekniske baggrundsmateriale for en løsning, hvor dertil egnet perkolat og overfladevand nedsives lokalt. Deponeringsanlægget Det vand, der ønskes nedsivet i nedsivningsanlægget, vil være vand, der er egnet hertil, fra følgende aktiviteter og deponeringsenheder på deponeringsanlægget: Perkolat fra idriftværende enheder med asbest affald Enhed 3.2: ca m² Oliejordspladsen: ca m² Jordrensepladsen: ca m² Fremtidige enheder til mineralsk og asbest affald Enhederne ca m² Placeringen af ovennævnte aktiviteter og enheder fremgår af oversigtsplanen bilag 1, hvor den ansøgte placering af nedsivningsanlægget er angivet. Den eksisterende enhed 3.2 og de fremtidige enheder er/vil alle være etablerede med membransystem og perkolatopsamling efter retningslinjerne i DS/Inf 466. Perkolatet fra enhed 3.2 pumpes og graviteres i dag sammen med øvrigt opsamlet perkolat til rensning på eksternt renseanlæg. Oliejordspladsen og jordrensepladsen er etablerede med fast tæt belægning i asfalt. Overfladevandet opsamles i dag i et bassin ved pladserne, hvorfra det sammen med perkolat fra deponeringsanlægget afledes ved pumpning og gravitation til eksternt renseanlæg. Perkolatet til nedsivning Ansøgningen omfatter nedsivning af perkolat og overfladevand som følger: Der er taget udgangspunkt i en nettonedbør på 238 mm og en årlig totalnedbør på 486 mm. På dette grundlag estimeres en samlet vandmængde til nedsivning i nedsivningsanlægget på ca m 3 /år.

3 SIDE 3/15 Sammensætningen af overfladevandet fra oliejordsplads og jordrenseanlægget henholdsvis enheder med asbest affald er oplyst af Klintholm I/S og fremgår af bilag 5 JAGG beregning. Geologi og hydrogeologi Klintholm har i 2012 fået udført en miljøkonsekvensberegning af perkolatudsivning fra det eksisterende anlæg Miljøkonsekvensvurdering for Klintholm Deponi - Undersøgelse af deponiets påvirkning af Kalkgrave F og G samt den marine recipient marts 2012 (COWI A/S). Beregningen tog sigte på at vurdere konsekvenserne for kalksøerne, der er placeret umiddelbart øst for deponeringsanlægget, og Storebælt. I den forbindelse blev opstillet en hydrogeologisk model for området, herunder blev der udarbejdet et revideret potentialekort for Klintholm I/S område, samt etableret en beskrivelse af geologien ved et antal tværsnit. På Bilag 2 er gengivet potentialekortet fra ovennævnte hydrogeologiske model, og på Bilag 3 er gengivet et øst-vest gående tværsnit gennem det aktuelle område. En af hovedkonklusionerne i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen var, at den sydlige kalksø Kalkgrav G står i forbindelse med grundvandet. Endvidere at grundvandsafstrømningen i den sydlige del af Klintholm I/S område ikke som forventet går direkte mod øst mod Storebælte, men nærmere har retning mod nordøst. En placering af nedsivningsanlægget længere inde i landet end den foreslåede vil derfor kunne resultater i, at Kalkgrav G bliver påvirket. Det fremgår videre af det geologiske tværsnit I øst/vest gennem Kalkgrav G, at der ved Klintholm I/S sydlige del (markeret med numrene 5 og 6 på potentialekortet) kan forventes ganske tykke lag af moræneler fra terræn og til kalken. Således antyder det geologiske profil morænelerstykkelser i størrelsesordenen af ca. 7 m, mens morænelersdækket tættere ved kysten formodes at være væsentligt tyndere (1-3 m). Nedsivningsanlægget skal således påregnes ført ned gennem de lav-permeable lag af moræneler til oversiden af kalken. Dette vil for en placering længere inde i landet end den ansøgte medføre, at det skal føres ca. 7 m ned under terræn. Ved den ansøgte placering er der i stedet tale om ca. 2-3 m under terræn. Grundvandsinteresser Nedsivningsanlægget placeres i et område med begrænsede drikkevandsinteresser ifølge Lokalplan 73. Der er ingen vandindvinding nedstrøms nedsivningsanlægget. Beskyttelseslinjer og fredninger På bilag 3 er gengivet arealinformation fra Danmarks Miljøportal hvad angår strandbeskyttelse og beskyttede naturtyper herunder Natura 2000 områder.

4 SIDE 4/15 Det fremgår, at den ansøgte placering er inden for strandbeskyttelseslinjen og ligger tæt på beskyttede natur typer, herunder nogle fredede paddehuller nær kystlinjen. Der skal således opnås dispensation hos Naturstyrelsen for at anlægget kan etableres. Det bemærkes i denne forbindelse, at det normalt er afgørende for en evt. dispensation, at anlægget ikke er synligt efter etableringen. Det skal ligeledes sikres, at nedsivningen ikke medfører uacceptable påvirkninger på de beskyttede naturtyper, specielt de nærliggende paddehuller. På området med den ansøgte placering benyttes i dag som græsningsarealer for kvæg. Nedsivningsanlægget Den planlagte placering af nedsivningsanlægget fremgår af oversigtsplanen, Bilag 1. Terræn ved placeringen er i kote 1,5 til 2,5 m DVR. I henhold til det geologiske tværsnit og potentialekortet kan grundvandet forventes at befinde sig i kote 0,2 til 0,5 m DVR svarende til eller lidt over oversiden af kalkformationen. Nedsivningsanlægget påtænkes etableret ved udgravning af en ca m lang rende ca. 1-1,5 m bred til oversiden af kalken. Siderne i renden påtænkes forseglet med en lodret stående bentonitmåtte, for at sikre mod utilsigtet strømning ud i morænelerslagene. Selve renden fyldes med et passende grusmateriale med en permeabilitet på mere end 10-4 m/s eller etableres som nedsivningskassetter i plast. Perkolat og overfladevand pumpes og graviteres frem til nedsivningsfaskinen i tætte rør. Ved faskinen etableres en prøvetagningsbrønd og en fordelerbrønd, hvorfra vandet ledes ind i faskinen. I selve faskinen fordeles vandet ved hjælp af drænrør. Der sikres muligheder for at spule disse gennem spulebrønde etableret langs faskinen. Hele anlægget etableres således under terræn, som efter etableringen kan retableres til samme stand som nu. Der vil dog være behov for, at der kan køres til anlægget for fremtidig vedligeholdelse. Idet anlægget ikke nødvendigvis fra starten skal kunne nedsive den samlede vandmængde som angivet ovenfor nok nærmere halvdelen vil anlægget formodentligt blive etableret i 2-3 tempi efterhånden som de nye enheder bliver etablerede.

5 SIDE 5/15 Med reference til ovennævnte miljøkonsekvensvurdering estimeres, at kalkens vandføringsevne er af størrelsesordenen 2*10-3 m/s, hvilket er af en størrelsesorden, der er tilstrækkelig set i forhold til faskinens kapacitet. Af hensyn til spidsbelastninger specielt mens én eller flere enheder endnu ikke er taget i brug vil der under detailprojekteringen blive overvejet evt. at indskyde en vandbremse eller anden form for regulering af den maksimale vandmængde, der tilledes nedsivningsanlægget. Administrationsgrundlag for spildevand o o o Tilladelse til nedsivning ansøges efter miljøbeskyttelseslovens 19, idet afstanden til overfladerecipienten er mere end 25 m. Bekendtgørelse 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse 1022 erstatter bekendtgørelse 1669 af 14. december 2006, som - i henhold til vejledningen til bekendtgørelse om spildevandstilladelse - også omfatter udsivning fra affalds- og restproduktdepoter. OSPAR og Helcom konventionerne hvad angår udledningen af visse stoffer til havområder. JAGG Beregning Med udgangspunkt i den samme hydrogeologiske model som blev benyttet i miljøkonsekvensvurderingen af marts 2012 er der gennemført en beregning, hvor nedsivningen er medtaget parallelt med belastningen fra det eksisterende deponeringsanlæg. Beregningsgangen fremgår af bilag 5. Det fremgår, at med de ovenfor angivne forudsætninger kan nedsivningen foretages uden at der sker en overskridelse af miljøkvalitetskriterierne i recipienten. På grund af grundvandets strømningsretning superponeres påvirkningen fra nedsivningsanlægget ikke med påvirkningen fra deponeringsanlægget. Den beskrevne opbygning af nedsivningsfaskinen forhindrer en direkte udsivning til de morænale lag. Derved kan der ikke ske en påvirkning af de nedstrøms beskyttede naturtyper eller paddehullerne ved strømning gennem disse lag. Bedste tilgængelige teknik Udledningen af de stoffer, som er anført i bekendtgørelsens bilag, skal begrænses mest muligt ved hjælp af den bedste, tilgængelige teknologi, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for den pågældende virksomhedstype.

6 SIDE 6/15 Bedste tilgængelige teknik for afledning af spildevand er at behandle dette før afledning til recipienten. Perkolatet fra de nævnte affaldstyper er erfaringsmæssigt kun lettere forurenet og primært med tungmetaller og salte, og i mindre grad af organiske, miljøfremmede stoffer. Det vurderes, at rensning på renseanlægget alene vil give en begrænset reduktion af tungmetaller og salte inden det rensede perkolat ledes til udløb i Storebælt. Samtidigt er behandling på renseanlægget forbundet med betydelige driftsomkostninger for Klintholm I/S. Med opdelingen af deponeringsanlægget i separate celler er det muligt at foretage særskilt afledning af de enkelte perkolattyper. Dette princip agtes ligeledes fulgt i den fremtidige udbygning af deponeringsanlægget. I det omfang at perkolat kan afledes ved nedsivning uden at kvalitetskravene i recipienten - Storebælt - overskrides, kan nedsivning derfor for nærværende anses som bedste tilgængelige teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig for deponeringsanlægget. Det er Klintholm I/S agt fremover, at følge perkolat sammensætningen nøje med det formål, at vurdere mulighederne for fremtidigt at foretage en lokal rensning af perkolatet forud for nedsivningen og/eller for tilledningen til det offentlige spildevandssystem, således at der på sigt etableres løsninger der medfører mindre udledninger til recipienten. Forslag til egenkontrol Nuværende egenkontrol: Klintholm I/S foretager i dag i henhold til vilkår i gældende miljøgodkendelser for deponeringsanlægget og oliejordspladsen prøveudtagninger af perkolatet herfra. Dette omfatter 4 årlig prøver fra brøndene B henholdsvis A fra oliejordspladsen og 4. Analyseprogrammet omfatter et rutineprogram 3 gange årligt og et udvidet program, som omfatter bl.a. tungmetaller 1 gang årligt. I bilag 6 er gengivet analyseresultater fra de udvidede analyser fra 2010 til dato. Det skal bemærkes, at der i Asbestdepotet brønd A helt frem til 2013 fortsat har været deponeret forurenet jord, som nu er fjernet. Fremover vil der alene blive deponeret asbestholdigt affald. I bilag 6 er den gennemsnitlige koncentration over analyserne sammenlignet miljøkvalitetskravene 1 for de pågældende stoffer ved beregning af en nødvendig opblanding, og hvor denne overstiger en faktor 10 er dette markeret med rød skrift. Det fremgår, at for asbestdepotet skiller koncentrationerne af nikkel og arsen sig ud med nødvendige opblandingsfaktorer på godt 250. For perkolatet fra oliejordspladsen skiller specielt arsen sig med en nødvendig opblanding på ca. 175, mens der for andre metaller barium, bly, kobber og nikkel findes faktorer i 1 BEK nr 1022 af 25/08/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet

7 SIDE 7/15 intervaller Også for visse PAH er den nødvendige opblanding høje med faktorer i intervallet Det skal bemærkes, at jf. JAGG-beregningen der i Storebælt kan forventes en opblandingsfaktor på mere end 850. Forslag til egenkontrol: Det foreslås, at Klintholm I/S i en periode på 6-12 mdr supplerer prøvetagningen i brønd A og B med prøveudtagninger af nedsivningsvandet i prøvetagningsbrønden ved det ansøgte nedsivningsanlæg således, at der i denne periode i alt udtages 1 prøve om måneden. F.eks. som følger: Måned Brønd A U1 R1 R1 R1 Brønd B U2 R2 R2 R2 Nedsivningsanlæg U3 U3 U3 U3 U3 U3 U3 U3 U1 & R1 = Udvidet & rutine analyseprogram for asbestenhed U2 & R2 = Udvidet & rutine analyseprogram for oliejordsplads U3 = Udvidet analyseprogram for nedsivningsanlæg. Det udvidede analyseprogram for nedsivningsanlægget - U3 - for denne indledende periode foreslås, at omfatte følgende parametre: Fysisk-kemisk parametre Anion phospor Parametre summariske Olie (upolær frakt.) Kem. Iltforbr. (COD) Biol. Iltforbr. (BI5) Susp. Stoffer Total kvælstof ( tot. N) Uorganiske sporstoffer Arsen Barium Bly Chrom Kobber Nikkel Polycycliske aromatiske kulbrinter pyren benzoe(a)anthracen Chrysen dibenzo(ah)anthracen indeno(1,2,3-cd)pyren benzo(ghi)perylen

8 SIDE 8/15 Når resultaterne fra denne indledende runde foreligger tages analysehyppigheden og programmet op til overvejelse. Steen Stentsøe Senior fagleder - Deponering COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Tlf.: e-post: sns@cowi.dk ---- o O o ---- Bilag: 1 Oversigtsplan 2 Potentialekort 3 Geologisk tværsnit 4 Fredninger og beskyttede områder 5 JAGG-beregning 6 Analyseresultater Brønd A (Asbestdepot) og Brønd B (Oliejordsplads)

9 SIDE 9/15 BILAG 1: Oversigtsplan

10 Ø 90 P JORDDEPONI Lokalplanområde 73 TVÆRSNIT Randvold og Jorddeponi Jorddeponi Spule- og prøvebrønd Ventilbrønd Lokalplanområde 25 a Enh. 7.4 Enh. 7.3 Enh. 7.2 Enh. 7.1 Retabl. terræn SKEL Enh. 7.5 Eks. terræn AFFALD Enh. 7.7 Enh. 7.6 Enh Enh Enh Enh Enh. 7.9 Enh. 7.8 P Gravitationsledn. til pumpestation Enh Kompostering 9.44 ø315 sandfangsbrønd Recovery Soil Oliejords plads Jordrensning gascontainer kalkgrav SIGNATURER: P Ny trykledning - perkolat Ny gravitationsledning - perkolat Ny pumpestation - perkolat arbejdsvej Faldretning af membran skel Perkolatbassin(er) Nedsivningsbassin Perkolatrensning PVC PN6 vandledning Lokalplanområde 25 a Nedsivningsanlæg VER. DATO BEMÆRKNINGER TEGN./UDARB. KONTROL GODKENDT Klintholm I/S Masterplan - Deponi Fase 1 PROJEKTNR. TEGN./UDARB. A SNS / SNS KONTROLLERET BEMÆRKNINGER COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark Tlf Fax GODKENDT MÅL DATO DOKUMENTNR. SNS 1 : A VERSION This drawing is printed on DATE - TIME

11 BIALG 2: Potentialekort SIDE 10/15

12 BILAG 3: Geologisk tværsnit SIDE 11/15

13 NORD SIDE 12/15 BILAG 4: Fredninger og beskyttede områder (uddrag af areal information fra Danmarks Miljøportal) Beskyttede arealer og paddehuller Nedsivningsanlæg

14 BILAG 5: JAGG beregning SIDE 13/15

15 KLINTHOLM I/S NEDSIVNINGSANLÆG TIL PERKOLAT OG OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JAGG BEREGNING INDHOLD Mulige placeringer af nedsivningsanlæg og konsekvenser på nærmiljøet Mulige placeringer af nedsivningsanlæg: Umiddelbart opstrøms K1, hvor kalkaquiferen er dækket af 5-7 m Moræneler Umiddelbart opstrøms for vandhullerne, hvor kalkaquiferen er dækket af 2 3 m moræneler og muligvis mindre horisonter af smeltevandssand Påvirkning af Kalkgrav G: Ved placering umiddelbart nord for K1 vil nedsivningen påvirke vandmiljøet i kalkgraven negativt. Størrelsesordnen af påvirkningen fremgår af nedenstående tabel, hvor påvirkningen fra etape 3.1. og 3.2 er angivet. Påvirkningen vil være værst i den sydlige halvdel af kalkgraven Ved placering umiddelbart nord for vandhullerne skønnes kalkgraven at være upåvirket eller i meget ringe grad påvirket. Dette vil kun kunne afgøres, hvis der etableres en moniteringsboring mellem nedsivningsanlægget og kalkgraven. Påvirkning af vandhuller mod syd: Vandhullerne forventes ikke at have kontakt med kalk eller andre sekundære, PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 2 UDGIVELSESDATO 07/10/2014 UDARBEJDET KLM KONTROLLERET SNS GODKENDT SNS C:\Users\sns\Documents\My documents \Klintholm IS\Nedsivning\NedsivningV3.docx

16 2/5 NEDSIVNINGSANLÆG hvorfor disse ikke vil være påvirket af det nedsivet perkolat. Placeres nedsivningsanlægget umiddelbart nord for vandhullerne bør der dog som ekstra sikring mod påvirkning af vandhullerne etableres en impermeabel barriere på nedstrømssiden af nedsivningsanlægget. Miljømæssig vurdering: Nedsivningen vurderes tilnærmet at være jævnt fordelt over et nominelt område på 200m x 50m Perkolatmængderne er bestemt som nettoårsnedbør på 280 mm jævnt fordelt på to arealer med ens karakteristika på hhv. 27,100m 2 og 30,500m 2. Der tages udgangspunkt i FortyndingsModel_V3Fin. Resultaterne af beregningerne fremgår af nedenstående tabel Stof Udsivning fra deponi Nedsivning Udsivning fra deponi Syd Påvirkning af recipienten Nedsivning Påvirkning af recipienten Nord Kriterium Bemærkning μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l N-total 8, , , Udlederkrav spildevand P-total 0, ,000 9, ,000 Udlederkrav spildevand COD 36, , , Udlederkrav spildevand Klorid , ,8 n.a Naturligt klorid i Storebælt er ca. 12 g/l Ammonium - N 1, , ,0 n.a - ng/l ng/l ng/l ng/l ng/l Bly ,51 15,8 340 Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Cadmium 101,8 50,1 0,120 0,7 200 Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Chrom Total ,12 225, Som Chrom III (opløst)14) Chrom VI n.a n.a n.a n.a Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Kobber ,45 n.a Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Kviksølv 51,2 50 0,060 35,2 50 Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Nikkel ,5 152,2 230 Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Zink ,5 144, Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Barium ,9 418, Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) Phenol 161 n.a n.a. n.a 770 Tilføjet naturlig baggrundbelastning 1) 1 Miljøministeriet bekendtgørelse nr af 25/08/ Oversigt over kvalitetskriterier fastsat af By og Landskabsstyrelsen 3 Fra ophævet bekg. nr Roskilde miljøcenter Det bemærkes at perkolatpåvirkningen på kalkaquiferen fra nedsivningsanlægget overstiger påvirkningen af perkolat på samme aquifer fra område Syd. Ligeledes bemærkes det, at påvirkningen på den marine slutrecipient ikke er et problem i forhold til miljøkvalitetskriterierne i den marine recipient. Der er i slutrecipienten benyttet en opblandingsfaktor på 850 baseret på angivelserne for lokaliteten i Fortynding langs danske kyster. Miljøstyrelsen. DHI, endelig rapport, juni C:\Users\sns\Documents\My documents \Klintholm IS\Nedsivning\NedsivningV3.docx

17 ca. 125 m ca. 350 m ca. 415 m ca. 335 m NEDSIVNINGSANLÆG 3/5 Konceptuel model Ø Baggrundskoncentration grundvand Nedsivningsanlæg Område Syd Område Midt Område Nord Bredde (B) 200 m Bredde (B) 85 m Bredde (B) 65 m Bredde (B) 125 m Etape 3.1 Blandet affald Etape OlieS Kompostering/Bygningsaffald Etape OlieN Kompostering/Bygningsaffald Rensning olieforurenet jord Rensning olieforurenet jord Areal (A): m 2 Areal (A): m 2 Areal (A): m 2 Længde (L) 90 m Længde (L) 30 m Længde (L) 100 m Infiltration (I) 238 mm Infiltration (I) 85 mm Infiltration (I) 85 mm Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s C0 Hydraulisk gradient (i) 0, Hydraulisk gradient (i) 0, Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 5% Membran Lækage membran: 100% Lækage membran: 100% e eff 0, e eff 0, e eff 0, GV andel 100% GV andel 100% GV andel 100% Afdækning: Nej, under opfyldning Afdækning: Nej, under opfyldning Afdækning: Nej, under opfyldning Perkolattype: A2 Perkolattype: B (opsam+nedsiv) Perkolattype: B (opsam+nedsiv) C0 Etape 3.2 Etape 1.1 Blandet affald Etape 0 Blandet affald Areal (A): m 2 Areal (A): m 2 Areal (A): m 2 Længde (L) 95 m Længde (L) 135 m Længde (L) 240 m Infiltration (I) 238 mm Infiltration (I) 238 mm Infiltration (I) 238 mm Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Hydraulisk gradient (i) 0, Hydraulisk gradient (i) 0, Hydraulisk gradient (i) 0, Lækage membran: 5% Membran Lækage membran: 5% Membran Lækage membran: 100% Ingen membran e eff 0, e eff 0, e eff 0, GV andel 0% GV andel 0% GV andel 0% Afdækning: Nej, under opfyldning Afdækning: 1m jord og græs Afdækning: Slutafdækket, biocover Perkolattype: A1 (opsam+nedsiv) Perkolattype: A2 Perkolattype: 0 (opsam+nedsiv) Total område Syd m 2 Nedsivning Etape 1.2/1.3 Blandet affald Areal (A): m 2 Længde (L) 50 m Areal (A): m 2 Infiltration (I)* mm Længde (L) 175 m Etape 2.1/2.2 Mineralsk affald Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Infiltration (I) 486 mm Hydraulisk gradient (i) 0, Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Areal (A): m 2 Lækage membran: 100% Membran Hydraulisk gradient (i) 0, Længde (L) 65 m e eff 0, Lækage membran: 5% Membran Infiltration (I) 238 mm GV andel 100% e eff 0, Hydraulisk ledningsevne (K) 0,0020 m/s Afdækning: GV andel 0% Hydraulisk gradient (i) 0, Perkolattype: Afdækning: Nej, under opfyldning Lækage membran: 5% Membran Perkolattype: A2 e eff 0, GV andel 0% Total område Midt m 2 Afdækning: Nej, under opfyldning * Infiltration beregnet som nedsivet volumen/areal Perkolattype: A3 (opsam+nedsiv) Total område Nord m 2 CS CS CM Kystlængde (LK): 150 m Kystlængde (LK): 75 m Kystlængde (LK): 100 m Kystlængde (LK): CN 140 m Storebælt Fortynding langs danske kyster C:\Users\sns\Documents\My documents \Klintholm IS\Nedsivning\NedsivningV3.docx

18 4/5 NEDSIVNINGSANLÆG Kildestyrker Målte kildestyrker Grundvand Nedsivning Etape 3.1 Etape 3.2 Etape OlieS Etape 1.1 Etape 1.2/1.3 Etape OlieN Etape 0 Se ark Etape0 Etape 2 Stof / Perkolattype -> (målt maj 2009) el Perkolatbrønd A Perkolatbrønd B Vægtet A2 A1 B A2 A2 B 0 A3 mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l N-total 5,55 20,75 14, ,57 0,13 13,90 62,57 62,57 13,90 864,00 25,75 P-total 0,13 0,32 0,9 0,57 4,43 0,24 0,71 4,43 4,43 0,71 6,82 0,13 COD <15, ,00 120,00 110,67 500,00 500,00 110,67 610,00 190,00 Klorid , ,25 79, , ,50 79, , ,00 Ammonium - N 0,06 5,91 7, ,57 0,13 9,27 62,57 62,57 9,27 690,00 25,75 μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l μg/l Bly 0,92 0,780 14,0 6,54 < 2,50 < 2,50 12,87 < 2,50 < 2,50 12,87 1,46 < 2,50 Cadmium 0,047 0,310 0,290 0,301 < 0,50 < 0,50 < 0,50 < 0,50 < 0,50 < 0,50 0,10 < 0,50 Chrom Total 0,34 2,70 12,8 7,1 39,00 < 5,00 13,30 39,00 39,00 13,30 165,00 6,00 Chrom VI 0,0 n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a Kobber 0,40 15,08 26,2 19,9 7,00 20,00 26,00 7,00 7,00 26,00 6,98 n.a Kviksølv 0,05 0,06 > 0,05 > 0,06 < 0,10 < 0,10 36,67 < 0,10 < 0,10 36,67 0,14 < 0,10 Nikkel 9,60 26,3 7,67 18,2 67,00 33,00 7,87 67,00 67,00 7,87 98,60 66,00 Zink 4,55 6,68 48,3 24,8 20,00 < 10,00 87,00 20,00 20,00 87,00 41,60 < 10,00 Barium 34, ,00 84,00 169,33 170,00 170,00 169,33 150,00 580,00 Phenol 0,2 > 0,02 > 0,02 > 0,02 n.a n.a 1,20 n.a n.a 1,20 0,48 n.a Arsen 1,0 0,0 39,00 4,00 22,67 39,00 39,00 22,67 n.a 7,00 m,p-xylen n.a 0 3,20 0,20 0,07 3,20 3,20 0,07 n.a 0,20 o-xylen n.a 0 1,60 < 0,10 n.a 1,60 1,60 n.a < 0,10 < 0,10 Toluen n.a 0 0,20 0,10 n.a 0,20 0,20 n.a n.a 0,10 Benzen n.a 0 0,20 0,10 n.a 0,20 0,20 n.a n.a 0,10 Phenanthren < 0,01 < 0,00 n.a n.a 0,05 n.a n.a 0,05 n.a n.a Pyren < 0,01 < 0,00 n.a n.a 0,05 n.a n.a 0,05 n.a n.a Benzo(a)anthracen < 0,01 < 0,00 n.a n.a n.a n.a n.a < 0,05 n.a n.a Fluoren < 0,01 < 0,00 n.a n.a 0,05 n.a n.a 0,05 n.a n.a PAH iht. EPA < 0,05 < 0,00 n.a n.a 0,08 n.a n.a 0,08 n.a n.a NVOC , ,00 n.a , ,00 n.a n.a 38000,00 BTEX - total < 0,10 < 0,00 5,20 n.a n.a 5,20 5,20 n.a n.a n.a Kulbrinter Index (C10-C40) <2,0 <0,0 3100,00 < 0,10 n.a 3100, ,00 n.a n.a 250,00 PCB-sum <0,07 <0,00 n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a n.a 3,5-Dimethylphenol <0,50 <0,00 1,20 < 0,50 < 0,50 1,20 1,20 < 0,50 n.a n.a Kontrol stoffer jf. grønt regnskab a) grundvandskriterier Areal Areal Total Vol m³ Røde tal=værdier fra Ravnshøj losseplads b) drikkevandskriterie c) måling foreligger ikke, evt. tal er skønnet d) ikke detekteret C:\Users\sns\Documents\My documents \Klintholm IS\Nedsivning\NedsivningV3.docx

19 NEDSIVNINGSANLÆG 5/5 JAGG beregninger Beregning af skønnede grundvandskoncentrationer umiddelbart nedstrøms og område Syd C0 = baggrundskoncentration i grundvand C1 = Middelkildestyrke Nedsivning C2= beregnet koncentration under nedsivningsanlægget Total Perkolat Naturligt Fortyndingsfaktor C1/C2: 0,746 0,254 Fortyndingsfaktor C1/C3: 0,217 0,783 Variabel Cgv C1 C2 C3,Nedsivning Beregningsgrundlag Etape 3.1 mg/l mg/l mg/l mg/l A m 2 Areal af Etape N-total 5,55 18,09 14,91 8,27 B 200 m Bredde vinkelret på strømretning P-total 0,13 0,57 0,46 0,23 L 50 m Længde af etape COD 15,00 115,42 89,92 36,79 I 1207 mm Infiltration fra toplagsmodel Klorid 35, ,17 790,17 254,64 K 0,0020 m/s Hydraulisk ledningsevne Ammonium - N 0,06 6,57 4,92 1,47 i 0, Hydraulisk gradient μg/l μg/l μg/l μg/l Bly 0,92 6,54 5,11 2,14 eeff 0,0033 fra prøvepumpning Til at bestemme nedstrømspunkt for beregning af C3 Cadmium 0,05 0,30 0,24 0,10 V p m/å Er kun relevant i forhold til Etape Syd E3.2 Chrom Total 0,34 7,12 5,39 1,81 Chrom VI 0,00 n.a #VALUE! #VALUE! αl (l) 0,2 αl= -10-6* l *l Flux Total a) m 3 /år Kobber 0,40 19,91 14,96 4,63 hm 72 / 900 * αl * Vp * t Flux Perkolat b) m 3 /år Kviksølv 0,05 0,06 0,05 0,05 t 0,002 år Flux GV c) m 3 /år Nikkel 9,60 18,16 15,98 11,46 h 1 0,89 m Zink 4,55 24,79 19,65 8,94 a) KI bestemt under deponi = total flux (GV + Perkolat) Barium 34,04 162,90 130,18 62,00 Trin 1 b) Bidrag til total GV fra Deponi Phenol 0,20 0,02 0,07 0,16 Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) c) Bidrag fra opstrøms GV Arsen C2 = C1 * fortyndingsfaktor m,p-xylen r 100% lækage o-xylen Toluen Teoretisk beregningspunkt: 125 m* Flux Total m 3 /år Benzen αl (l) 0,67 Flux Perkolat b) m 3 /år Phenanthren t 0,006 år Flux GV m 3 /år Pyren hl 3,06 Denne i h1 + minimum af tl (1 år) eller 100 m Benzo(a)anthracen Fluoren Trin 2 PAH iht. EPA NVOC BTEX - total Kulbrinter Index (C10-C40) PCB-sum Fortyndingsfaktor: (A * I * r) / (B * hl * K * i) 3,5-Dimethylphenol C3 = C1 * fortyndingsfaktor C3 = h 1/h l * C2 * Dette sat sammenfaldende med E3 teoretisk beregningspunkt Påvirkning på Storebælt Klintholm I/S nye deponi Marine fortynding C 1 = C 0 / S 1 Beregningsgrundlag 0 C0 (Total) C1 (Total) Total flux m 3 /år μg/l μg/l LK 150 m N-total 8,27 0,010 q 1 1,18 l/s pr. 100 m P-total 0,23 0,000 COD 36,8 0,043 Standard værdier Klorid 254,6 0,299 q 0,1 l/s Ammonium - N 1,473 0,002 S Fig. 4.3 Fortynding langs danske kyster ng/l ng/l Bly 2.136,223 2,510 S S 1 = S * q / q 1 Cadmium 101,8 0,120 Chrom Total ,123 1/S 1 0,0012 Kobber ,446 Kviksølv 51,2 0,060 Nikkel ,462 Zink ,507 Barium ,854 Phenol 161 n.a. C:\Users\sns\Documents\My documents \Klintholm IS\Nedsivning\NedsivningV3.docx

20 BILAG 6: Analyseresultater Brønd A (Asbestdepot) og Brønd B (Oliejordsplads) SIDE 14/15

21 SIDE 15/15