Heidi Søgaard Madsen (hsm)

Transkript

1 Heidi Søgaard Madsen (hsm) Fra: Sendt: Til: Emne: Vedhæftede filer: Johan Wedel Nielsen 13. august :16 Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso) Ny ansøgning om tilladelse til udlægning af beton konstruktion til dykning med ny placering vrag nordhavn.png; vrag nordhavn2.png; nordea ny ansøgning 15 juni.docx Dykker klubben regina maris søger om tilladelse til at udlægge en beton konstruktion ved Nordhavn i KBH til rekreative dykkerformål. Position: 55* 43,317 N 12*36,868 Ø Se vedhæftede kort. Vanddybde 4-5m, højde over vraget vil være 1,5m således at mindre lystfartøjer kan sejle over uden fare. Placeringen er valgt i samarbejde med KBH havn og der forekommer ikke erhvervstrafik og meget begrænset lystsejllads. Vraget markeres med special afmærkninger. Konstruktionen er lavet af jern beton, og alle udvendige overflader er ren beton, som i marin biologisk sammenhæng vil opføre sig som sten. Beton er et materiale som har været brugt i årtier til konstruktioner i havet uden fare for omgivelserne hvorfor vi ikke har lavet miljøvurdering. Derfor mener vi i dykkerklubben ikke at denne, til formålet fremstillede, konstruktion ikke falder ind under affaldsdirektivet. Ej heller vil der forekomme bly, kobber, bundmaling og lign. som har givet problemer ved sænkningen af færgen i Svendbordssund. Projektet er støttet af Nordea Fonden og jeg har vedhæftet projektbeskrivelsen. Partner Johan Wedel Nielsen JN@aquamind.dk Fra: Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso) [mailto:aso@kyst.dk] Sendt: 28. maj :28 Til: Johan Wedel Nielsen Emne: Anmodning om præcisering af anlæggets placering på kortet Kære Johan Wedel Nielsen Jeg skal bede dig bekræfte, at det er den røde streg på langs med havnekajen, som skal opfattes som det indtegnede anlæg. Med venlig hilsen Anna L. S. Østergaard Fuldmægtig, Cand.Jur. Søterritoriet 1

2 Direkte: Højbovej 1 DK Lemvig Tlf.: (+45) CVR-nummer: Fra: Johan Wedel Nielsen [mailto:jn@aquamind.dk] Sendt: 28. maj :53 Til: Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso) Emne: Kortmateriale med påtegnet placering af anlægget sags nr. 15/00519 Partner Johan Wedel Nielsen JN@aquamind.dk Fra: Anna Louise Seiersboel Oestergaard (aso) [mailto:aso@kyst.dk] Sendt: 21. maj :15 Til: Johan Wedel Nielsen Emne: 15/00519: Anmodning om indsendelse af kortmateriale med påtegnet placering af anlægget Kære Johan Wedel Nielsen Tak for behagelig samtale. Som jeg nævnte i telefonen, så er det nødvendigt for vores vurdering af din henvendelse, at vi modtager et kort hvorpå den ønskede placering af anlægget er indtegnet. Når du fremsender kortet med den angivne placering, bedes du angive sags nr. 15/00519 Grunden til at vi har brug for en angivelse af placeringen er som nævnt, at såfremt anlægget placeres inden for København Havns søområde, så skal ansøgningen behandles af Trafikstyrelsen efter lov om metroselskabet. Derimod skal ansøgningen behandles af Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven, såfremt anlægget ønskes placeret på søterritoriet. Så snart vi har modtaget en angivelse af den ønskede placering, vil vi kunne fastslå hvem der skal behandle ansøgningen og den rette myndighed kan give den ønskede udtalelse til sagen. Med venlig hilsen Anna L. S. Østergaard Fuldmægtig, Cand.Jur. Søterritoriet Direkte: aso@kyst.dk 2

3 Højbovej 1 DK Lemvig Tlf.: (+45) CVR-nummer:

4

5

6 Nordea Vrag ansøgning Resume Vi ønsker at lave Danmarks bedste dykkersted Der er i dag ikke et godt dykkersted i København, flere steder bliver der dykket i havnen hvilket ikke er lovligt og det er farligt da der kan komme konflikt med bådtrafikken. Vi ønsker at lave Danmarks bedste by dyk, dette sker ved at lægge et betonvrag 50m uden for molen ved nordhavnen. Stedet markeres i forhold til skibstrafik og vraget designes således at man sikkert kan svømme ind i det og gå på opdagelse uden risiko for at fare vild. Vi laver vraget af beton da dette materiale ikke forurener og virker som et stort stenrev. Gamle skibsvrag indeholder olie, giftig maling, kobberledninger etc som forurener. Dette vrag vil være et attraktivt dykkermål de næste år da beton ikke forgår i saltvand. Dette giver en meget stor impakt da vraget kan afskrives over så mange år. Projektets målsætninger: Projektets målsætning er at lave det bedste stranddyk på Sjælland. Samtidig er det en målsætning at lave et lovligt, sikkert og spændene sted som kan bruges til uddannelse af nye sportsdykkere. Der vil blive lavet en interview undersøgelse med brugere af vraget som indgår i den samlede afrapportering som vil foregå fra maj til juli Hvem får gavn af det Formålet er at skabe Danmarks bedste by dyk og det nemmest tilgængelige vragdyk. Vores målgruppe er primært Stor København men også dykkere fra resten af Sjælland vil forvente at komme på vraget. Ifølge Dansk Sportsdykker Forbund er der dykkere i DK, heraf er mange feriedykkere som kun dykker i udlandet. Min egen vurdering er at der er mellem aktive dykkere som dykker ofte i Danmark. 40% af Danmarks befolkning bor på Sjælland og hovedparten af dem tæt ved Storkøbenhavn, heraf kan det beregnes at der er et kunde potentiale på dykkere som vi forventer vil benytte vraget. Et konservativt bud er derfor at der vil være mindst dyk per år på vraget. Derudover vil det blive benyttet til uddannelse af nye dykkere af både klubber og dykkercentre, da der mangler bynære dyk som er spændene. Hvilke klubber er involveret? Dykkerklubben Regina Maris er hovedansøger og drivkraft i projektet. Vi har kontakt til dykkerklubben Helgoland og Kingfish Dykkercenter som gerne vil hjælpe med at vedligeholde bøje for tøjringer og trappe ned i vandet. Tidligere erfaringer med vrag

7 Der er lavet en del tidligere erfaringer med udlægning af vrag og stenrev som denne ansøgning tager udgangspunkt i. Svendborg: I Svendborg er der udlagt en gammel færge, det tog meget lang tid at få tilladelse da miljøministeriet ikke ville give tilladelse selv efter færgen var renset. Det skyldes den karakteriseres som affald. Men efter en minister afgørelse kunne det pludselig lade sig gøre. Det kostede 1 mio. kr at rense færgen og det er blevet en stor publikums succes. Erfaringen er at tilladelsen fra miljømyndighederne er meget vigtig og kan potentielt vælte et projekt. Limfjorden: Ved Løgstør er der lagt et stenrev ud og en gammel kampvogn, dette projekt fik tilladelse uden problemer på trods af at kampvognen også kunne opfattes som affald. Havheksen: Havheksen er et stenrev/dykkerbane som er lavet ved Amager Strandpark. Den er flittig brugt på trods af at den egentlig er på for lavt vand til flaskedykkere. Men den viser at der er en stor interesse for dykning på spændene bynære lokaliteter. Reef Ball: I USA har man lang erfaring med at sænke kunstige vrag, flere krigsskibe er sunket med stor succes. Et kunstigt rev lavet af gamle bildæk blev en økologisk katastrofe fordi de gamle dæk ikke kan indgå i miljøet og forurener, de er nu spredt over et stort område af vind og bølger. Den fejl som blev lavet var at der blev brugt et miljø fremmed materiale der forurener, derfor kan organismer ikke fæstne sig på det. Derudover var der ikke en strategi for exit, så oprydning er utroligt dyr. Vi har naturligvis valgt et natur identisk materiale, beton og granit minder om hindanden hvis man er en musling. Derudover designes vraget med en mulighed for at hæve det hvis det er nødvendigt om 50 år. Osborne Reef fra USA hvor 2 millioner bildæk blev lagt ud for at lave et rev blev en økologisk katastrofe. Man er nu i gang med at samle dækkene ind, som er spredt med strøm og bølger. Dette er et skræmme eksempel på hvordan det ikke skal gøres. Udover skibsvrag og bildæk er der lavet rev af beton kugler, de såkaldte reef balls, som er hule beton kugler som hurtigt begroes med naturlige organismer. De er billige og forurener ikke. Disse reef balls har dannet inspiration til materiale valget i dette projekt. Før og efter billede af reef balls, som de ses bliver beton hurtigt begroet med naturlige organismer og andre beboere som fisk og krabber kommer til. Tilladelser

8 Der er opnået tilladelse fra ByogHavn og projektet kan gennemføres som beskrevet her. Derfor beton vrag Formålene med at bygge et beton vrag er flere: 1) Vraget indeholder ikke miljøskadelige stoffer som bundmaling, olie og tungmetaller, derfor bliver det nemmere at få lov til at lægge det ud og der skal ikke foretages en dyr rensning. 2) Vraget holder længe, jernvrag begynder at falde sammen efter år pga. tæring, derefter er de farlige og de kan ikke senere hæves. Beton kan holde i flere hundrede år, se bare de tyske bunkers på vestkysten som stadig er intakte. 3) Vraget er sikkert, vraget er designet til at man kan svømme ind og gå på opdagelse. Men det vil ikke være muligt at fare vild. Der er igennem de sidste 50 år forekommet mange tragiske dødsfald af dykkere som farer vild i vrag under vandet og drukner. 4) Vraget kan flyttes, såfremt det ønskes så kan vraget flyttes igen da det bygges til det. 5) Vraget fungerer som en sten i biologisk forstand, beton har samme overflade som sten og derfor vil typiske hårdbundsarter som søanemoner, muslinger og sukkertang vokse på vraget. Et jernvrag begroes ikke på samme måde da rusten skaller af og forårsager at dyrene ikke kan vokse fast. Placering: Vraget placeres ved Nordhavnen, stedet er udvalgt i samarbejde med ByogHavn vi har tilladelse fra ByogHavn til at udlægge vraget og opstille trappe, der er varslet en leje afgift på trappe på kr/år hvilket jeg kan finansiere via drift samarbejde med dykkerklubber og dykkercentre:

9 Projekt beskrivelse: Projektet: Tre delt Projektets aktiviteter: Fase 1) Udpegning af placering og tilladelse: Placering bliver ud for Nordhavnen, der skal søges tilladelse fra Naturstyrelsen for at udlægge vraget. Dette forventes ikke at være et problem da der er givet tilladelse til to andre skibsudlægninger i Limfjorden og Svendborgsund. Når denne fase afsluttes er der sikkerhed for at projektet kan gennemføres i forhold til tilladelser. Fase 2) Design af skib og trappe. Der skal laves et design af vraget samt trappen, samt laves en kravsspecifikation der kan sendes i udbud. Derefter skal der indhentes tilbud på vrag og trappe således at det sikres at projektet kan gennemføres inden for budgettet. Der skal også indhentes tilbud på udlægning. Når denne fase er afsluttet er der sikkerhed for at budgettet holder. Fase 3) Bygning af skib Skibet skal bygges af jernbeton, både for at sikre lang levetid samt for at sikre at skibet ikke forurener. Arbejdet vil blive gennemført af en kommerciel entreprenør som vælges via billigste og bedste tilbud. Skibet vil være mindst 20m langt, 4m bredt og 2m højt. Der vil være mulighed for at svømme ind i vraget. Fase 3.2) Udlægning af vrag og montering af bøjer Udlægning af vrag og montering af farvandsafmærkning vil ske både via en ind hyret slæbebåd og via lokale frivillige dykkere. Projektets organisation: Projektet ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter fra de frivillige klubber samt entreprenøren som bygger skibet. Fase 3.3) Opsætning af trappe Der stilles en trappe op så dykkerne kan komme i vandet. Efter udlægningen er projektet slut men der er fort faldene arbejde med at vedligeholde fortøjninger på afmærkningsbøjer. Dette sker fra de lokale dykkerklubber. Kommunikation og formidling: Fortællingen er at hovedstaden har en smukt blå natur lige uden for døren. Her lever Danmarks største rovdyr, gråsælen, her er hvaler, torsk og engang 300kg tunfisk. Vi ønsker at engagere de københavnske dykkere i denne fortælling ved at lave et smukt og spændene dykkersted således at bevidstheden og vores sårbare Øresund stiger. Vi vil benytte lokale klubber og forretninger til at udbrede budskabet og vi vil inddrage hele Danmark ved en målrettet PR event ved åbningen af vraget i sommerferien. Hvor vi erfaringsmæssigt ved at der er større succes med at få TV og aviser med ud under overfladen.

10 Formidling Ved mødet med Nordea Fonden fik jeg det indtryk at Nordea Fonden gerne ville tilknytte en formidlingsdel, men at det ikke på nuværende tidspunkt kunne afsløres hvad det sprecifikt indeholdt. Vi ser meget gerne en formidlingsdel tilknyttet og vi vil gerne indgå i dialog med Nordea Fonden omkring formen. Der er i budgettet ikke afsat penge til denne del, hvorfor budgettet vil stige alt efter hvilken formidlingsløsning der vælges.

11 Budgettet Fase 1) Gennemført, der er alle tilladelser. Fase 2) til hjælp fra teknisk tegner og konsulenter til at lave udbudsmaterialer og tegninger. Finansieres fra Nordea Fonden Fase 3) Gennemførsel af udbud Konstruktion af vrag i REDA tørdok Udlægning af vrag Udlægning af bøjer Opstilling af trappe Åbningsarrangement Omtrentligt budget Nedenstående beløb benyttes i udbud og der vælges den bedste løsning der kan opnås i forhold til budgettet. Der er indhentet uforpligtende tilbud på følgende leverancer: Svitzer, Slæbebåd: ca kr i timen. Det forventes at der skal bruges 20 timer: kr Konsulenthjælp til kravsspecifikation og teknisk tegning kr Dianalund Enterprise ca. tilbud på betonvrag 20*6*3m: kr Brug af tørdok ved refshale øen, tilbud fra REDA kr. Maritim Consult 4 stk special afmærkning: ca kr Der udover kæde og anker kr Subseacon, div. erhvervsdykning i forbindelse med udlægning 20 timer a 1680: kr JPL Industri rustfri trappe 5m: kr Jacob Valeur tømrer, montering af trappe og opsætning af skilt: kr Åbningsarrangement, øl, pølser og diverse reklame kr I alt: Jeg har ikke indhentet bindene tilbud da det ikke er muligt at afgive et tilbud inden vi har lavet kravsspecifikation og tegning.

12 Svar til Kystdirektoratet Punkt E. Beskrivelse af anlægget Formål: Vi ønsker at lave Danmarks bedste by dyk, dette sker ved at lægge et betonvrag 50m uden for molen ved nordhavnen. Stedet markeres i forhold til skibstrafik og vraget designes således at man sikkert kan svømme ind i det og gå på opdagelse uden risiko for at fare vild. baggrund: Der er i dag ikke et godt dykkersted i København, flere steder bliver der dykket i havnen hvilket ikke er lovligt og det er farligt da der kan komme konflikt med bådtrafikken. Der er endvidere et generelt ønske om flere muligheder for rekreativ dykning i Danmark. Der er flere andre vrag i Øresund, disse ligger ofte i sejlrenden, eksempelvis er de to mest populære Otto og Betonprammen som ligger ved Hven som ligger på dybt vand, i sejlrenden og hvor der altid er meget strøm. Konstruktion: Konstruktionen laves af jern armeret beton og måler udvendigt 20m lang, 5m bred og 3m høj. Vi laver vraget af beton da dette materiale ikke forurener og virker som et stort stenrev. Gamle skibsvrag indeholder olie, giftig maling, kobberledninger etc som forurener. Vi vil lave vraget af en lav alkali beton der holder godt i saltvand, konkret vil der blive stillet krav til bygherren om at anvende samme type der blev brugt på storebæltsforbindelsen, som har vist sig at holde godt. Strømforhold: Strømforholdene i Øresund er en primært nordgående strøm i overfladen og en ofte sydgående strøm under springlaget. Området hvor konstruktionen udlægges er iforvejen stærkt påvirket af den nye krydstogt terminal som rager meget langt ud i Øresund. Dette taget i betragtning vil konstruktionen ikke påvirke strømmen i Øresund markbart. Det forventes ikke at vraget vil have påvirkning af den vigtige indadgående saltstrøm til østersøen da det lægges på lavt vand og dermed over springlaget. Nærliggende kyst: Den nærliggende kyst er en stenmole som vil blive påvirket af en trappe som opsættes til dykkere. Der er i området en bestand af grønbroget tudse, som ikke vil blive påvirket da de ikke findes i selve øresund men bagvedliggende strandsøer på selve nordhavnsområdet. Adgangsforhold med asfalteret sti er allerede opført. VVM redegørelse: Dimensioner 20m lang, 5m bred og 3m høj Kummulation med andre projekter: Der er iforvejen stor byggeaktivitet i området og på søterritoriet med opførelse af mole og krydstogt terminal. Hele området fremstår by lignende og der forventes ikke en yderligere påvirkning af beskyttede arter som sæler, marsvin eller grønbroget tudse. Selve bunden påvirkes ved udlægning af konstruktion, der påvirkes 100m2, men tilgengæld skabes der et hårdbundshabitat som vil blive begroet med makroalger, muslinger og ruer. Bunden fremstår som sandbund pt.

13 Anvendelse af naturressourcer: Der anvendes ikke naturressourcer Affaldsproduktion Der skabes ikke affald, beton materialet er valgt netop for at undgå problemer med forurening og betonen vil i biologisk sammenhæng indgå i miljøet på samme måde som sten. Der vil være en øget tilgang af dykkere til området, dette forventes ikke at skabe gener da det i realiteten vil betyde at der dykkes mindre andre steder i havnen. Ulykker Konstruktionen er designet så ulykker imødegåes. 1) Ulykker ved penetrering. De fleste dødsulykker ved vragdykning er sket ved at dykkere er svømmet ind i vrag uden linehjul og er faret vild. Dette undgås ved at vraget laves med store mandehuller i alle hjørner og med mellemrum hen ad vraget således at man ikke kan fare vild. Der vil ikke være blindgyder. Endvidere vil vraget ikke falde sammen oven på dykkere da det er lavet i beton og ikke som et almindeligt jernvrag der tærer op. Der er stillet spørgsmål til om der kan dannes strittere dette er skapt armeringsjern der træder frem når beton nedbrydes af vandet. Vi har imødegået dette ved at anvende en lav alkali beton og hvis der dannes strittere efter 5060 år vil de blive fjernet med boltsaks af Regina Maris. Iforhold til ulykker mellem både og dykkere så vil vi afspærre området over vraget for lystsejllads med speedbåd og sejlbåd. Men ikke kajak der ikke skønnes at udgøre en fare ved kollision. Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området Den nuværende areal anvendelse er havne relateret, der er iforvejen en tømmerflåde der er lavet til kajak roere kan hvile sig. Vraget ligges tæt op ad denne flåde, men vil ikke hindre brugen af flåden da vraget er under vandet. Lystsejlere færdes i området men disse generes ikke da de fleste lystbåde kan sejle over vraget uden uheld. Vi vil dog afspærre selv området over vraget afhensyn til dykker sikkerhed. Dette vil gælde for sejllads med speedbåd og sejlbåd. Ikke med kajak der ikke skønnes at udgøre en fare ved kollision. Denne afspærring vil ikke genere lystsejlladsen synderligt da det ligger inde i et hak, og er ikke en naturlig vej mellem to havne. Ej heller er der sandstrande etc, i nærheden. Naturressourcer: Der er på havbunden sandbund, bunden er stærkt påvirket af den nuværende anlægsaktivitet og fremstår ikke med speciel naturrigdog som hestemuslinger, sten rev eller lign. beskyttet havbund. Der er enkelte ålegræs strå i området men ikke over 2 strå per m2. Der findes grønbroget tudse på nordhavnstippen, men disse padder findes ikke i havet men i bagved liggnede søer. Endvidere vil vraget efter 5 år fremstå som et stenrev, med begroning af makroalger, muslinger og ruer. Der er ikke fredet natur, bortset fra grønbroget tudse. Der forventes ikke en speciel påvirkning af sæler og marsvin da det primært er kystnær dykning i et område der er stærkt påvirket. Tætbefolkede områder Der er ekstremt tætbefolket i hele Storkøbenhavn, dette er hele pointen med at lægge vraget her.

14 Der vil ikke være negativ påvirkning for befolkningen, men en stor positiv påvirkning ved et nyt friluftsaktivitet i det blå miljø. Endvidere mangler der uddannelses egnede dykker lokaliteter i kbh, derfor forventer vi at dykker centre i kbh vil benytte vraget til uddannelse af nye dykkere. Ærkæologi Der er ikke registrede fund af ærkæologisk interesse i området. Der har heller ikke ved dykning fundet ting i området der tyder på dette. Såfremt at der findes ting af ærkæolgisk interesse under sandet vil de ikke blive ødelagt da der ikke graves ned i sandet eller fjernes materiale. Anlæggets potentielle påvirkninger herunder Det geografiske område der påvirkes er 100m2 Antal personer der påvirkes er meget stort, der findes medlemmer i Dansk Sportsdykker Forbund og det forventes at en stor del af dem vil dykke på vraget inden for de næste ti år. Dette er en positiv påvirkning. Der er ikke påvirkning af grænseoverskridende karakter. Påvirkningens hyppighed Der vil være dykning hver weekend i sommerhalvåret. Dette kan udregnes til 8 måneder, á fire weekender á to dage. I alt 64 potentielle dage med 2-4 dykkere. Nogle dage må forventes at falde bort som følge af dårligt vejr. Selve vraget vil blive liggende i mindst 50 år. Snittegning Vraget konstrueres af jern armeret beton. Der vil være mandehuller som placeres i toppen og i siden således at dykkere uhindret kan svømme ind. Der vil være fire bærestolper i midten af vraget til at holde vægten af loftet.

15 Matrikel kort:

16 Strittere Der har været rejst spørgsmål omkring om der på sigt kan dannes de såkaldte strittere, skarpt armeringsjern der rager ud af betonen og udgør en fare for badegæster og dykkere. Ifølge ingeniørens artikel 12/ opstår situationen ved at vandet får betonen til at smuldre hvorefter armeringsjernet står tilbage og det ruster og danner skarpe spyd. Ifølge Ingeniøren kan problemet løses ved at klippe/skære armeringsjernet bort.

17 På det tidspunkt hvor at bunkerne fremstod som farlige var de ca. 67 år gamle. Jeg har dykket en del ved Storebæltsbroen og kan konstatere at betonen her ser fin ud, Broen er sat til at skulle holde i 100 år. Ifølge Teknologisk instituts hjemmeside Valg af beton type til konstruktioner i havvand er der foretaget undersøgelse af betons modstandskraft i havvand. Her konkluderes det at der er stor forskel på forskellige betontypers modstandskraft og en type der hedder lav alkali beton skulle være den bedste. Jeg kan forestille mig at den tyske besættelsesmagt under anden verdenskrig enten ikke har haft denne viden, eller ikke har haft tilgang til den optimale type beton da de byggede bunkersne. Ud fra ovennævnte oplysninger så foreslår jeg at problemet imødegåes ud fra to vinkler. 1) Beton konstruktionen skal bygges af et proffesionelt firma, vi vil i vores kravsspecifikation nævne at der skal bruges samme beton type som på Storebæltsbroen. Vi har ladet os fortælle at der er stor forskel på beton og dens varighed i saltvand. Vi mener derfor at den betontype som benyttes i Storebæltsbroen er velegnet til saltvand og må kunne forventes at holde i længere tid end de Tyske bunkere. 2) I det tilfælde at der skulle dannes farlige strittere på vraget så vil vi iværksætte den metode som anvendes på betonbunkerne på vestysten ved at klippe dem væk med en boltsaks. Denne opgave er for en dykkerklub med 60 medlemmer en overkommelig opgave på en 20m lang konstruktion. Udgift til boltsakse er inden for klubbens økonomiske råderum og vi skal ikke betale medlemmerne løn. For at imødegå regler om erhvervsdykning kan det evt. gøres med snorkeludstyr, som ikke falder ind under erhvervsdykker reglerne (Søfartstyrelsen) Til slut vil vi også nævne at selvom et beton vrag måske kan udvikle sig uheldigt efter år selv ved valg af optimal beton, så er det stadig et optimalt valg iforhold til sikkerhed når man sammenligner med et almindeligt vrag som Svendborgssund færgen, eller en tank som oppe i Limfjorden. Disse vrag, lavet af jern vil have mange skarpe kanter og de vil med tiden kollapse til meget stor fare for dykkere der befinder sig inde i vraget. Vores beton konstruktion er designet til dykning således at dykkere ikke kan fare vild, og en betonkonstruktion falder ikke sammen på samme måde som et jernvrag.

18 Ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af anlæg på søterritoriet. Husk at læse vejledningen på side 6, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til Kystdirektoratet på tlf eller via Bemærk: En ansøgning kan først behandles, når alle nødvendige oplysninger foreligger. Til Kystdirektoratets notater: Dato for modtagelse: 17/8 Journal nr.: Projekttype: Udlægning af beton konstruktion til dykning Sagsbehandler: A. Oplysninger om ejere af den eller de matrikler, hvor anlægget opføres Navn Sportsdykkerklubben regina maris, anlægges opføres i havet ud for nordhavn Adresse Udlægges ud for nordsøvej 6, 2100 kbh Ø Lokalt stednavn Postnr. By Nordhavn 2100 KBH Ø Telefon nr. Mobil nr jn@aquamind.dk Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 1 Gr Nr. 142a

19 B. Evt. repræsentant (entreprenør, rådgiver eller lignende) Navn Johan wedel nielsen Adresse Ravnsborggade 67, 4 Lokalt stednavn Telefon nr. Mobil nr Postnr. By 2200 Kbh N jn@aquamind.dk C. Offentliggørelse af oplysninger Ansøger giver ved underskrift tilladelse til, at oplysninger fra punkterne D-J må offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger, eller andre oplysninger friholdt for aktindsigt, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Dato Underskrift 17/ D. Anlæggets placering Adresse I havet ud for Nordsøvej 6, 2100 kbh ø Postnr. By Kommune 2100 Kbh ø Kbh ø Matrikel nr. og ejerlavsbetegnelse I havet, 55* 43,317 N 12*36,868 Ø Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 2 Gr Nr. 142a

20 E. Beskrivelse af anlægget i sin helhed Kan evt. uddybes i bilag Bemærk: Nødvendige bilag skal også vedlægges, se rubrik I Der er i dag ikke et godt dykkersted i København, flere steder bliver der dykket i havnen hvilket ikke er lovligt og det er farligt da der kan komme konflikt med bådtrafikken. Vi ønsker at lave Danmarks bedste by dyk, dette sker ved at lægge et betonvrag 50m uden for molen ved nordhavnen. Stedet markeres i forhold til skibstrafik og vraget designes således at man sikkert kan svømme ind i det og gå på opdagelse uden risiko for at fare vild. Vi laver vraget af beton da dette materiale ikke forurener og virker som et stort stenrev. Gamle skibsvrag indeholder olie, giftig maling, kobberledninger etc som forurener. Dette vrag vil være et attraktivt dykkermål de næste år da beton ikke forgår i saltvand. Dette giver en meget stor impakt da vraget kan afskrives over så mange år. Projektets målsætninger: Projektets målsætning er at lave det bedste stranddyk på Sjælland. Samtidig er det en målsætning at lave et lovligt, sikkert og spændene sted som kan bruges til uddannelse af nye sportsdykkere. Hvem får gavn af det Formålet er at skabe Danmarks bedste by dyk og det nemmest tilgængelige vragdyk. Vores målgruppe er primært Stor København men også dykkere fra resten af Sjælland vil forvente at komme på vraget. Ifølge Dansk Sportsdykker Forbund er der dykkere i DK, heraf er mange feriedykkere som kun dykker i udlandet. Min egen vurdering er at der er mellem aktive dykkere som dykker ofte i Danmark. 40% af Danmarks befolkning bor på Sjælland og hovedparten af dem tæt ved Storkøbenhavn, heraf kan det beregnes at der er et kunde potentiale på dykkere som vi forventer vil benytte vraget. Et konservativt bud er derfor at der vil være mindst dyk per år på vraget. Derudover vil det blive benyttet til uddannelse af nye dykkere af både klubber og dykkercentre, da der mangler bynære dyk som er spændene. Hvilke klubber er involveret? Dykkerklubben Regina Maris er hovedansøger og drivkraft i projektet. Vi har kontakt til dykkerklubben Helgoland og Kingfish Dykkercenter som gerne vil hjælpe med at vedligeholde bøje for tøjringer og trappe ned i vandet. Konstruktion Vraget laves af jern armeret beton, formet som en skibslignende kasse der er 20m lang 3m høj og 5m bred, der laves mandehuller i siden og toppen af konstruktionen således at vragpenetrering kan foregå sikkert. Påvirkning Konstruktionen udlægges i et havnemiljø lige uden for havnens afgrænsning. Området er Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 3 Gr Nr. 142a

21 allerede stærkt påvirket af menneskelig aktivitet og den netop færdiggjorte krydstogt terminal. Strømmen i området forventes ikke påvirket, da den primært nordgående strøm i Øresund allerede er afbøjet af den lange mole til krydstogtterminalen. Der er ikke registrerede fortidsminder i området. Derfor beton vrag Formålene med at bygge et beton vrag er flere: 1) Vraget indeholder ikke miljøskadelige stoffer som bundmaling, olie og tungmetaller. 2) Vraget holder længe, jernvrag begynder at falde sammen efter år pga. tæring, derefter er de farlige og de kan ikke senere hæves. Beton kan holde i flere hundrede år, se bare de tyske bunkers på vestkysten som stadig er intakte. 3) Vraget er sikkert, vraget er designet til at man kan svømme ind og gå på opdagelse. Men det vil ikke være muligt at fare vild. Der er igennem de sidste 50 år forekommet mange tragiske dødsfald af dykkere som farer vild i vrag under vandet og drukner. 4) Vraget kan flyttes, såfremt det ønskes så kan vraget flyttes igen da det bygges til det. 5) Vraget fungerer som en sten i biologisk forstand, beton har samme overflade som sten og derfor vil typiske hårdbundsarter som søanemoner, muslinger og sukkertang vokse på vraget. Et jernvrag begroes ikke på samme måde da rusten skaller af og forårsager at dyrene ikke kan vokse fast. Før og efter billede af reef ball et eksempel på hvordan menneskeskabte beton konstruktioner nemt overvokses med naturlig sten revsfauna. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 4 Gr Nr. 142a

22 F. Beskrivelse af planlagte arbejdsmetoder Kan evt. uddybes i bilag Konstruktionen støbes af et entrepenør firma i tørdokken på det gamle BW værk, derefter sejles den ud til positionen med en slæbebåd som ankrer den op og pumper vand ind i den. Forinden er der opsat special afmærkninger til at sikre skibstraffik, som dog kun i meget begrænset omfang findes pga placeringen inde i et hjørne. Placering er udvalgt af KBH havn. Inde på land laves der en trappe ned til vandet så dykkere kan komme sikkert ned i vandet og der laves en bøje til fortøjring til dykkerskibe. Udlægning planlægges i sommeren 2016 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 5 Gr Nr. 142a

23 G. Uddybning Skal der i forbindelse med anlægget foretages uddybning? Ja Nej Hvis ja skal mængden for uddybningen angives m³ Beskrivelse af hvordan sedimentet fra uddybningen efterfølgende tænkes behandlet: Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 6 Gr Nr. 142a

24 Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 7 Gr Nr. 142a

25 H. Opfyldning Skal der i forbindelse med anlægget foretages opfyldning på søterritoriet? Ja Nej Hvis ja skal mængden af opfyldningsmateriale angives m³ Beskrivelse af opfyldningsmaterialets kvalitet: I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal vedlægges: Søkort med indtegnet anlæg Matrikelkort med indtegnet anlæg Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg Målsatte snittegninger over eventuelle moler, broer mv. Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet Samtykkeerklæringer fra berørte grundejere Evt. andet relevant materiale: Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 8 Gr Nr. 142a

26 J. Erklæring og underskrift Undertegnede ansøger erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) 17/ Johan Wedel Nielsen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig Eller via kdi@kyst.dk Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet) Punkt A. Oplysninger om ejere Her anføres navn, adresse mv. på ejere af den eller de grunde, hvor anlægget opføres. Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 9 Gr Nr. 142a

27 Er der flere ansøgere, kan det anføres i et vedlagt bilag. Punkt B. Evt. repræsentant (entreprenør, ingeniør eller lignende) Her anføres navn, adresse mv. på den person, der fungerer som kontaktperson (projektansvarlig) under sagens behandling, det kan for eksempel være et entreprenør- eller ingeniørfirma. Punkt C. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til anlæg på søterritoriet. Ved orienteringen sker der altid en videregivelse af de oplysninger, som er angivet i skemaets punkt D-J, i det omfang det er relevant for naboers og andre berørte parters indblik i sagen. Punktet C. Offentliggørelse af oplysninger drejer sig således kun om, hvordan naboer og andre berørte parter modtager orienteringen og ikke om parternes adgang til oplysningerne. Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part. Punkt D. Anlæggets placering Her anføres projektets adresse, dvs. dets fysiske placering. Det er vigtigt for sagens behandling, at matrikelnumre samt ejerlav angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde eller indhentes fra kommunen eller på internettet, f.eks. på Punkt E. Beskrivelse af anlægget Her beskrives anlægget i sin helhed. Beskrivelsen skal bl.a. omfatte formål og baggrund for anlægget, anlæggets udformning, en beskrivelse af hvilke materialer, der anvendes til anlægget og overvejelser over anlæggets indvirkning på strømningsforhold og den nærliggende kyst. Til anvendelse for en screening for VVM skal beskrivelsen ligeledes belyse nedenstående forhold. Anlæggets - dimensioner - kumulation med andre projekter - anvendelse af naturressourcer - affaldsproduktion, forurening og gener - risiko for ulykker, navnlig under hensyn til de anvendte materialer og teknologier Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 10 Gr Nr. 142a

28 Anlæggets betydning for den miljømæssige sårbarhed i området særligt i forhold til - nuværende arealanvendelse - de tilstedeværende naturressourcers relative rigdom, kvalitet og regeneringskapacitet - det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på kystområder, områder der er fredet eller omfattet af national og international natur- og miljøbeskyttelses lovgivning,tætbefolkede områder, områder der er af særlig betydning ud fra et historisk, kulturelt eller arkæologisk synspunkt Anlæggets potentielle påvirkninger herunder - påvirkningernes omfang (geografisk område og antal personer der berøres) - påvirkningernes grænseoverskridende karakter - påvirkningers grader og -kompleksitet - påvirkningens sandsynlighed - påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet Beskrivelsen kan eventuelt suppleres med bilag. Punkt F. Beskrivelse af arbejdsmetoder Her angives hvilke arbejdsmetoder, der benyttes ved opførelsen af anlægget, bl.a. hvordan og hvornår arbejdet udføres. Angivelsen af arbejdsmetoder er vigtigt for vurderingen af anlæggets påvirkning på miljøet. Punkt G. Uddybning Hvis der i forbindelse med anlægget foretages en uddybning, skal det angives i kubikmeter, hvor stor en mængde sediment uddybningen omfatter, og ligeledes hvad der efterfølgende skal ske med sedimentet, f.eks. om det skal bruges til kystfodring, opfyldning mv. Punkt H. Opfyldning Hvis der i forbindelse med projektet foretages en opfyldning, skal omfanget af opfyldningen angives i kubikmeter materiale brugt til opfyldningen. Kvaliteten af materialet til opfyldningen skal belyses, specielt mht. om det er forurenet eller uforurenet materiale, der benyttes. Punkt I. Nødvendige bilag Følgende bilag skal foreligge, før en ansøgning om tilladelse til anlæg på søterritoriet kan behandles: - Søkort med anlægget indtegnet - Matrikelkort med anlægget indtegnet. Matrikelkort kan findes på Anlæg kan f.eks. indtegnes med tusch på matrikelkortet. - Plan- og skitsetegning over det samlede anlæg - Målsatte snittegninger, der gør rede for anlæggets konstruktioner. På snittegningen angives f.eks. konstruktionernes højde, bredde, længde mv. - Målfast oversigtskort med hele anlægget indtegnet - Samtykkeerklæringer fra ejerne af alle berørte matrikler skal vedlægges, hvis anlægget strækker sig over mere end ansøger / ejers matrikel. Hvis en repræsentant for ejeren, f.eks. entreprenør- eller ingeniørfirma søger om tilladelse til anlægget på ejerens vegne, skal ansøgningen desuden vedlægges en samtykkeerklæring fra ejeren om, at han er Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 11 Gr Nr. 142a

29 indforstået med dennes repræsentation, samt at han er indforstået med, at anlægget opføres på hans ejendom. Er der i forbindelse med anlægget lavet en strømningsanalyse eller lignende, er det hensigtsmæssigt at vedlægge den/dem som bilag for at belyse sagen bedst muligt. Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på kdi@kyst.dk. Kystdirektoratet Kystdirektoratet Højbovej Lemvig Tlf CVR EAN (drift) EAN (anlæg) kdi@kyst.dk 12 Gr Nr. 142a