FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved ægteskabets indgåelse, skal være fuldstændigt særeje. Der skal i øvrigt være fælleseje i ægteskabet. I 2002 arver Mikkel kr. efter sine forældre. Helle får kort tid herefter kr. af sin mor som gave sammen med et brev om, at gaven skal være Helles særeje. Helles mor kan ikke fordrage Mikkel. Parret bliver irriteret over særejebestemmelsen, og synes det er urimeligt henset til, at Mikkels arv ikke er særeje. Parret skriver derfor selv en ægtepagt, hvorefter af de kr. skal være særeje for Mikkel. Parret underskriver ægtepagten, så den ser ud som den første ægtepagt, de fik lavet hos en advokat, og Mikkel overfører samtidig kr. af arven til en særskilt konto i banken. Mikkel anvender de resterende kr. af sin arv til at købe et sommerhus. Parret køber i 2003 i sameje et hus, fordi de får deres første barn. Mikkel betaler sin del af udbetalingen med den resterende arv på kr., der hæves på den særskilte konto. Helle betaler med de kr. fra sin mor samt kr., hun har opsparet under ægteskabet. Parret har afdragsfrie lån i huset. Forholdet fungerer ikke godt, efter at Helle i 2006 føder tvillinger, som får kolik. Helle opdager, at Mikkel er utro med sin sekretær. Helle konfronterer Mikkel med det Mikkel anfører, at det bare er sex. Helle vælger at sige okay og håber på, at forholdet går over med tiden. For at gøre Helle glad bruger Mikkel samme år kr., som han havde opsparet, før parret blev gift, til at istandsætte sommerhuset. Der bliver bl.a. indrettet et stort børneværelse samt bygget udendørs legemuligheder, så de kan bruge sommerhuset i sommerferierne fremover, hvilket familien gør. En turist, Tuxen, ser i sommerferien 2008 familien og idyllen over hækken, og han kommer ind og ser huset. Mikkel 1

2 får dagen efter et tilbud af Tuxen, han ikke kan afslå. Mikkel sælger sommerhuset for kr. uden først at spørge Helle. Kort tid efter kommer Helle og børnene tidligt hjem, og Helle finder Mikkel i dobbeltsengen med sekretæren. Mikkel erkender, at forholdet til sekretæren har stået på i nogle år, men mener, at Helle har accepteret dette. Kan Helle forlange skilsmisse, hvis Mikkel modsætter sig? Helle opdager under det efterfølgende skænderi, at Mikkel har solgt sommerhuset. Kan Helle anfægte salget? Parret bliver separeret den 9. september 2008 og aftaler, at de tre børn skal bo hos Helle og have samvær med Mikkel fra torsdag til mandag i lige uger samt i halvdelen af ferierne. Mikkel køber den 1. oktober 2008 et maleri for kr. som gave til sin sekretær. Tidspunktet for boopgørelsen er den 11. november Den 9. september 2008 har sommerhuset en friværdi på kr., og husets friværdi er på kr. Mikkel har kr. på sin lønkonto, og Helle har kr. på sin. Den 11. november 2008 er værdierne uændrede bortset fra, at der på Helles lønkonti står kr., hvoraf 100 kr. er påløbne renter, mens der på Mikkels lønkonto nu står kr., hvoraf de 200 kr. er påløbne renter. Hvorledes skal boet kvantitativt deles og alle mellemværender afregnes når Helle og Mikkel ønsker mest muligt? Begge ægtefæller ønsker at få huset og sommerhuset udlagt. Hvorledes skal disse tvister løses? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 1. Utroskab som skilsmissegrund ÆL 33 giver den forurettede ægtefælle ret til skilsmisse pga. utroskab. Imidlertid har Helle haft kendskab til utroskaben og har været indforstået hermed, og hun må således anses for at have frafaldet sin ret, jf. 33, stk. 1, 2. pkt. Familieret 2003, side Formueordning Ægtepagten, som Helle og Mikkel opretter inden ægteskabet i 2000, er gyldig, jf. RVL 28, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2. Derfor er de før ægteskabet opsparede kr., som Mikkel anvender til istandsættelse af sommerhuset, særeje. Mikkels arv efter sine forældre er fælleseje, jf. RVL 15, da ægtepagten alene bestemmer særeje for aktiver, ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse. Helles mor har gyldigt bestemt, at gaven på kr. skal være (tredjemandsbestemt) særeje, jf. RVL 28 a. Ægtefællerne kan ikke ændre dette, men kan ved ægtepagt gyldigt træffe bestemmelse om, at kr. af Mikkels arv skal være særeje. Ægtepagten fra 2002 er imidlertid ikke tinglyst og således ikke gyldig, jf. RVL 37. Familieret 2003, side 367, 387 og Huset Mikkel betaler sin del af udbetalingen til huset med fællesejemidler, og hans ideelle anpart af huset er således fælleseje, idet aktivets status fastlægges ved erhvervelsen. Helles andel af huset er derimod særeje, da Helle har anvendt flest særejemidler til udbetalingen. De kr. fællesejemidler, som Helle anvender til betalingen, giver Mikkel et vederlagskrav, jf. RVL 23, stk. 2. Da parret har afdragsfrie lån, kan Helles betaling af løbende udgifter til huset med fællesejemidler ikke give Mikkel et vederlagskrav efter 23, stk. 2. Familieret 2003, side og Sommerhuset Mikkel er ejer af sommerhuset, som er købt med arvede fællesejemidler, jf. ægtepagten. Sommerhuset er således i henhold til surrogationsprincippet også fælleseje. Mikkel anvender kr., som er særeje, til istandsættelsen af sommerhuset. Dette giver Mikkel et vederlagskrav på kr., jf. RVL 23, stk. 3. Mikkel kan udtage beløbet fra egen bodel og formodentligt alene værdistigningen. Idet sommerhuset sælges til en høj pris netop pga. faciliteterne til børnene må vederlagskravet fastsættes til det fulde beløb. Salget af sommerhuset er omfattet af RVL 18, idet sommerhuset tjener til familiens bolig, jf. stk. 1. Eftersom Helle ikke har givet samtykke til salget af sommerhuset, er retshandlen omstødelig, såfremt tidsfristerne for sagsanlæg overhol- 3

4 des. Dog kræves det også, at Tuxen ved aftalens indgåelse indså eller burde indse, at Mikkel var uberettiget til at foretage retshandlen, jf. stk. 2, hvilket Helle skal godtgøre. Helle kan bevise, at Tuxen har set familien i haven, og at Tuxen derfor burde vide, at sommerhuset er omfattet af 18. Tuxen kan ikke godtgøre, at der forelå samtykke, eller at han med føje troede, der forelå samtykke. Hvis Helle anlægger en sag inden for 3 måneder efter, at hun får kundskab til retshandlen og senest 1 år inden tinglysningen heraf, vil hun således kunne få retshandlen omstødt. Familieret 2003, side 431, 433, , 438, og Den kvantitative deling Skæringsdatoen er den 9. september 2008, mens datoen for boopgørelsen er den 11. november Mikkels køb af maleriet til sekretæren er boet uvedkommende, idet købet er foretaget efter skæringsdatoen. På skæringsdatoen står der kr. på Mikkels konto. At Mikkel har forbrugt penge på kontoen efter denne dato, er bodelingen uvedkommende. De påløbne renter på både Helles og Mikkels konti skal med i boopgørelsen til værdien på boopgørelsestidspunktet. Helle Mikkel Særeje Bodel Bodel Særeje Huset Sommerhuset Helles lønkonto Mikkels lønkonto Nettobodele ( ) ,3 forlods til Mikkel ,2 forlods til Mikkel Ligedeling af resten ( Boslodder Mikkel skal i boslodstilsvar betale Helle ( =) kr. Familieret 2003, side , og

5 6. Den kvalitative deling Da huset ejes i sameje, kan FSKL 70 a, stk. 2, ikke bruges direkte, ligesom den også kun kan anvendes på fælleseje. Da Mikkels del i modsætning til Helles er fælleseje, vil bestemmelsen kunne anvendes analogt på hans andel. Idet Helle skal have børnene mest på hverdage, og det ældste barn er i skolealderen, vil Helle antageligt kunne få Mikkels ideelle anpart af huset udlagt, jf. FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt. nr. 1, analogt. Sommerhuset er Mikkels og hører til hans bodel. Han har således fortrinsret, jf. 70 a, stk. 2, 1. pkt. Det faktum, at Helle kommer til at overtage huset taler imod, at hun også kan få sommerhuset udlagt, jf. 70 a, stk. 2, 2 pkt. nr. 2. Mikkel må antages at få sommerhuset udlagt, således at han vil kunne bruge det i ferierne med børnene. (Mikkel har dog netop solgt sommerhuset, hvilket taler imod hans udtagelsesret). Familieret 2003, side 644 med note 9, 645 og 648 med note 21. 5

6 Opgave 2 Direktør Mads Madsen og sekretær Hanne Hansen blev gift i marts Ægtefællerne havde formuefællesskab. Fra et tidligere ægteskab havde Mads en søn, Søren, på 15 år, som boede hos sin mor, og datteren Dea på 5 år, der boede hos Mads. Mads og Hanne blev i 1997 enige om sammen at købe et sommerhus, der i henhold til en formgyldig ægtepagt blev fuldstændigt særeje. De ejede huset i forholdet 1/3 til Mads og 2/3 til Hanne. Mads fik med tiden et dårligt forhold til Søren, der syntes, at Mads forgudede Dea og ikke interesserede sig for ham. Efter et skænderi med Søren i 2006 oprettede Mads et formgyldigt testamente, hvorefter Søren skulle arve mindst muligt og Dea mest muligt. Mads ven Viggo skulle dog arve kr. Dea skulle også arve det guldarmbånd, som Mads havde arvet som fuldstændigt særeje efter sin mor, samt en Ortmann-kommode, som han i 1996 have arvet som fuldstændigt særeje efter sin farmor. Mads døde pludseligt den 11. november Blandt hans efterladte papirer fandt Hanne en blok, hvorpå Mads med kuglepen havde skrevet: Hanne skal arve kr. Søren skal arve mit skrivebord, som jeg selv har arvet som fuldstændigt særeje efter min far. Viggo skal intet arve efter mig. Nedenunder havde han skrevet Mads, 8. oktober Mads havde en nettobodel på 3,6 mio. kr. Hannes nettobodel var kr. Sommerhuset havde en friværdi på 2,7 mio. kr. Ortmann-kommoden var kr. værd. Skrivebordet var kr. værd, og guldarmbåndet var kr. værd. Hanne gjorde krav på guldarmbåndet, som hun havde i sit smykkeskrin og jævnligt havde brugt til forretningsmiddage. Hanne mente endvidere, at hun havde krav på overtage skrivebordet og Ortmann-kommoden, som var de smukkeste møbler i hjemmet. Endelig ønskede Hanne dels kr. udbetalt i henhold til Mads erklæring af 8. oktober 2008, dels at overtage hele sommerhuset, hvad begge børn modsatte sig. Søren gjorde krav på skrivebordet i henhold til Mads efterladte erklæring. Endvidere ønskede han at overtage Ortmann-kommoden, som stammede fra hans far- 6

7 mors hjem, hvor han var kommet meget gennem hele sin barndom. Særligt havde Søren været betaget af den smukke kommode. Dea påberåbte sig testamentets bestemmelser, hvorefter hun skulle arve både guldarmbåndet og Ortmann-kommoden, der ville stå flot i den lejlighed, hun lige var flyttet ind i. Viggo krævede at få udbetalt kr. i henhold til Mads testamente. Hvorledes skal Mads bo deles, og de nævnte konflikter løses, når alle ønsker mest muligt? 7

8 Løsningsvejledning til opgave 2 1. Guldarmbåndet Armbåndet tjener udelukkende til Hannes personlige brug, idet hun har det i sit smykkeskrin og jævnligt anvender det. Værdien på kr. står ikke i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Hanne kan derfor udtage armbåndet forlods i medfør af AL 11, stk. 1, nr. 1, der også omfatter særejeaktiver. Retten til forlodsudtagelse er en tvangsarveret og kan derfor ikke berøves ved testamente, jf. også AL 14 modsætningsvis. Arveret 2008, s Mads erklæring af 8. oktober 2008 Da erklæringen er dateret og underskrevet, opfylder den de krav, der stilles for at oprette et indbotestamente i medfør af AL 66, stk. 1. Underskrift alene med fornavn er tilstrækkeligt. Selvom skrivebordet er en del af indboet i Mads og Hannes hjem, skal Hanne ikke samtykke til Mads testamentariske disposition, idet kommoden er særeje, jf. AL 90. Testationen er gyldig, jf. AL 90 og 14. Et skrivebord til en værdi af kr. må anses for at være sædvanligt indbo under hensyn til boets størrelse. Da Søren er arving, må begunstigelsen efter erklæringen betragtes som en fortrinsret til inden for sin arvelod at overtage skrivebordet til vurderingsbeløbet, jf. AL 66, stk. 2. Pengelegater er ikke omfattet af AL 66, hvorfor Hanne ikke får et legat på kr. Tilbagekaldelsen af legatet til Viggo er ikke gyldig, da den ikke er sket i overensstemmelse med de almindelige regler om oprettelse af testamente, jf. AL 67, stk. 1. Tilbagekaldelse kan ikke ske i form af en erklæring i henhold til AL 66. Arveret 2008, s. 162, , 235 og Den kvantitative deling af Mads bo Mads har en nettobodel på 3,6 mio. kr., og Hanne har en nettobodel på kr. Fællesboet er 4. mio. kr. Boslodderne er ½ af 4. mio. kr., dvs. 2 mio. kr. til hver. I arv efter Mads falder hans boslod på 2 mio. kr., og hans særeje på 1,2 mio. kr., der består af hans ideelle anpart af sommerhuset på kr., Ortmannkommoden til en værdi af kr. samt skrivebordet, der er kr. værd. I alt skal fordeles 3,2 mio. kr. I tvangsarv får Hanne 1/8 (1/4 af halvdelen af boet) af 3,2 mio. kr. = kr., jf. AL 9, stk. 1 og 10. Søren og Dea arver i tvangsarv hver 1/16 (½ af ¼ af halvdelen af boet) af 3,2 mio. kr. = kr., jf. AL 1, 5, stk. 1, og 9, stk. 1. Viggo har ret til et legat på kr. Dea skal i friarv arve ¾ af 3,2 mio. kr. = 2,4 mio. kr. Viggos legat på kr., i alt kr. I samlet arv får Dea mio. kr. (Hanne har ikke ret til suppleringsarv efter AL 11, stk. 2, da hun selv har en boslod på 2 mio. kr. og et særeje på 1,8 mio. kr.). 8

9 Familieret 2003, s. 340 og 361. Arveret 2008, s. 38, 55, 67 og Ortmann-kommoden Mads der har holdt sig inden for sin kvantitative og kvalitative testationskompetence kan gyldigt testeret kommoden til Dea. Kommoden er en del af indboet i det fælles hjem, men da den er særeje, har Mads kunnet testere uden Hannes samtykke, jf. AL 90. Hverken Hanne eller Søren kan anfægte denne testation, jf. AL 8 og14. (Søren har som særlivsarving fortrinsret forud for Hanne til at overtage et særejeaktiv af særlig erindringsværdi, jf. AL 13, stk. 2, 2. pkt.). Arveret 2008, s.75, 77 og Hannes overtagelse af sommerhuset Hannes arv af særejet er tvangsarven på 1/8 af 1,2 mio. kr. = kr. Mads sommerhusanpart er særeje, og da værdien af anparten er på kr., kan hun ikke overtage den i medfør af AL 13, stk. 1, idet aktivets værdi ikke kan rummes inden for hendes arv af særejet. Da sommerhuset er i sameje, vil Hanne dog i medfør af AL 13, stk. 3, kunne overtage Mads andel, såfremt hun betaler det overskydende beløb kontant til boet. Arveret 2008, s

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D.

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D. DOM Afsagt den 11. juni 2013 i sag nr. BS SKSd-1099/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande C afgik ved døden den 21. november 2011. Boet behandles som et bobestyrerbo. Sagen drejer sig om,

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012

Hvem skal have pengene, hvis du ikke skal? Version 1.2 - februar 2012 Hvem skal have pengene, hvis du dør? Når du opretter en livsforsikring, beslutter du, hvem du vil sikre med livsforsikringen. På samme måde er det vigtigt, at du tager stilling til, hvem der skal have

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Lovafdelingen Dato: 2. maj 2007 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-775-0002 Dok.: IHT40460 Forslag til Arvelov (L 100) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af justitsministeren,

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Arv og begunstigelsesregler

Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelsesregler Arv og begunstigelse 2016 Udbetaling af forsikringen Begunstigelsesbestemmelser Arveregler og testamente Boafgiftsregler Udbetaling af forsikringen Roller på en forsikring Forsikringstager

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

http://advokatgruppen.lu/arveret/

http://advokatgruppen.lu/arveret/ Arveret i Luxembourg http://advokatgruppen.lu/arveret/ INDHOLD IPR Ugifte Personer Ugifte Samlevende Gifte Personer Gaver Arveafgift Testamente Formaliteter IPR: Hvilket lands lov skal anvendes? Domicilprincippet:

Læs mere

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET

INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET INGRID LUND-ANDERSEN IRENE NØRGAARD FAMILIE RET JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 Forord til 1. udgave 5 Kapitel 1. Retsforholdet mellem forældre og børn 27 1. Udviklingslinjer i børns retsstilling

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger LBK nr 1814 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Nye regler om ægtefælleskifte

Nye regler om ægtefælleskifte Nye regler om ægtefælleskifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Det har fra forskellig side været kritiseret, at det var urimeligt dyrt at få gennemført et skifte mellem ægtefæller som et offentligt skifte

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

I ARVERET OG SKIFTERET

I ARVERET OG SKIFTERET I Arveret og skifteret I ARVERET OG SKIFTERET 1. Successionen ved dødsfald påhvilede den afdøde i dødsøjeblikket. Arve- og skiftereglernes område er de formueretlige retsforhold. Dødsboet er den samling

Læs mere

Samejeoverenskomst. Undertegnede [navn] [cpr.nr.] og medundertegnede [navn] [cpr.nr.], har d.d. indgået følgende

Samejeoverenskomst. Undertegnede [navn] [cpr.nr.] og medundertegnede [navn] [cpr.nr.], har d.d. indgået følgende Samejeoverenskomst Undertegnede [navn] [cpr.nr.] og medundertegnede [navn] [cpr.nr.], har d.d. indgået følgende aftale: 1 1.1 Vi har med overtagelsesdag pr. d. [dato] købt ejendommen [adresse]. 1.2 Vi

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C

ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG. København 196C ERNST ANDERSEN ARV OG LEGAT LÆREBOG I ARVERET JURISTFORBUNDETS FORLAG København 196C INDHOLD Første afsnit: A rv efter loven. 1. Indledning... 5-6 2. Slægtninges arveret. 1. A rvegangsordenen... 6-14 2.

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Tillykke med det lille nye familiemedlem.

Tillykke med det lille nye familiemedlem. Tillykke med det lille nye familiemedlem. 1 2 Denne guide giver svar på en række af de juridiske spørgsmål, I som nybagte forældre kan løbe ind i. Den vil give jer et generelt overblik over, hvad det juridisk

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser Pensionering og økonomi Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser 1 Pensionsplanlægning Pensionsformer og offentlige ydelser Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente 2 Hvorfor

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SAMLEVERPENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Pension til din samlever 4 Hvordan sikrer jeg min samlever pension? 4 Oprettelse af testamente 5 Ophør af ret til samleverpension

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence 1. Skifteretten

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. 2010/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-710-0038 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

Information om ny lov og anmodning om oplysninger

Information om ny lov og anmodning om oplysninger Information om ny lov og anmodning om oplysninger Folketinget har vedtaget en række lovændringer i forlængelse af den indgåede aftale om kontanthjælpsreformen. Lovændringerne træder i kraft d. 1. januar

Læs mere