Der var engang... Hvorfor ser familien ud, som den ggr?

Transkript

1

2 Der var engang... Klokken er fem. Det er ved at blive lyst. Madmor vågner og rusker liv i manden, der ligger ved siden af hende i en af stuens alkovesenge. Den 3-årige pige i fodenden vågner og begynder at græde. Efterhånden får konen vækket alle: tjenestepigerne på slagbænken, bedstefar og de tre b ~rn i den anden alkove og karlene i kammeret ved hestestalden. Bedstefar er sur. B0rnene larmer for meget, og der er ikke orden på noget mere, synes han. Ikke sådan, som da han var herre i huset. Efterhånden er alle i t0jet. Dagens arbejde begynder. Alle har opgaver undtagen bedstefar og den 3-årige. Bedstefar er blevet så gammel, at han ikke kan bestille noget mere. Den lille pige stavrer rundt på k0kkenets lergulv og leger med gæssene, der ruger i deres bænk. Sådan har de tidlige morgentimer måske formet sig på en dansk bondegård for L50 år siden. Sammenlignet med en almindelig dansk familie i dag er næsten alt anderledes. Ingen kunne i dag tænke sig at sove et helt liv i samme rum som otte andre mennesker, hvoraf de to var ansatte. Eller have gæs i k0kkenet og lade de små b0rn kravle rundt og tisse på gulvet. Beskriv stemningen på maleriet af gfirdejer Rasmus Jorgensen og hans familie samt tjenestefolk. Nævn de væsentligste forskelle mellem aftensmåltidet i dit hjem, og det der el skildret DA maleriet. Hvorfor ser familien ud, som den ggr? Det er ikke så mange år siden, at de fleste mennesker arbejdede med at fremstille f@- devarer og boede på landet, i landsbyer og på spredte gårde. Familielivet var meget anderledes end i dag, De enkelte familiemedlemmer så ofte hinanden. B0rnene var tæt på bedsteforældre eller tanter og onkler, og de mødtes med fætre og kusiner. Bgrnene vidste, hvad de voksne lavede, og de kom også tidligt med i det daglige arbejde. Alle familiemedlemmer var n0dvendige i arbejdsfællesskabet. Drenge og piger arbejdede på familiens egen gård eller som arbejdere på en anden gård. På denne måde hjalp man sin familie 0kono- misk: At have en familie havde altså også 0konomisk betydning. B0rnene blev opdraget i forbindelse med det daglige arbejde. Forældrene var naturlige autoriteter - b0rnene "så op til dem", for de kunne jo arbejdet. Dermed var det også nemt for barnene at efterligne forældrene - at identificere sig med dem. Det er sjældent i dag, hvor de fleste forældres arbejde ligger uden for hjemmet. Mange b0rn har aldrig været på deres forældres arbejdsplads. Arbejde og fritid gik i gamle dage mere eller mindre ud i et. Der var ikke mange fritidstilbud, så den sparsomme fritid blev anvendt sammen med familien. 16 Samfundsstudler

3 alt g e tie. lå Gårdejer Rasmus Jflrgensen med familie og tjenestefolk. Maleri fra af Fritz Syberg ( led rli-, for så e - lent e frian- Tre generationer under samme tag Da Danmark var et udpræget landbrugsland, var det almindeligt, at familien bestod af barn, forældre og bedsteforældre. Desuden blev ugifte lærlinge og svende, der boede hos håndværksmestrene, samt gårdenes tjenestekarle og -piger på en måde regnet med til familierne. De boede og spiste sammen med familien. Denne storfamilie-type er i dag sjælden i Danmark. Men den er stadig almindelig mange steder i verden. På landet i fx Tyrkiet lever barnene ofte i storfamilier sammen med forældrene, bedsteforældre og måske også onkler, tanter, fætre og kusiner, Q Nævn nogle fordele og ulemper ved at leve i en storfamilie med bedsteforældre og flere snskende. Hvad skal v) med farnlllen7 17

4 Husstande og familier l statistikker skelner man mellem husstand og familie. Ved en husstand forstår man: alle personer, der bor på samme adresse. En familie skal bo på samme adresse og hpjst best8 af to generationer. Er der tale om mere end to generationer, regnes det i statistikken for to familier, Man taler om f0igende familietyper: l. ægtepar med eller uden hjemmeboende bprn 2. samlevende par. Et par der lever papirl0st (dvs. uden vielsesattest) og har hjemmeboende fællesb0rn. 3. samlevende i registreret partnerskab (to mennesker af samme kpn er gift) 4. samboende par (særlig kategori for 0vrige papirl0se) l 1901 var der gennemsnitligt 4,3 personer pr. husstand var tallet 2,2. Husstandene er således kun halvt så store i dag som for omkring 100 år siden. Far, mor og børn Fra slutningen af 1800-tallet opstod der Omkring 15 % af alle b0rn bor sammen mange nye arbejdspladser i byerne under med enten moren eller faren. Ca. 7 % leden såkaldte industrialisering. Derfor flyt- ver i en "sammenbragt" familie, hvor der tede flere og flere fra landet og ind til byer- er en "ny" mor eller far i stedet for den ne til ofte ret små lejligheder. tier var der biologiske far eller mor. ikke plads til en storfamilie med b~rn, forældre og bedsteforældre, men kun til to generationer: forældre op bmn. Familietyper, som bvrn (0.18 år) bor i (i %) En sådan familie, hvor forældrene kan være gift eller leve i et papirl@st forhold, kaldes en kernefamilie. Langt de fleste b@rn, ca. 75 %, lever i dag i en kernefami. lie. or hos begge forældre 73 1 (Kilde: Samfundsstatisiik, 2006) 18 Samfundsstudie!

5 > (to avri- so- tore len e- er Familielivet i et skema I kernefamilien går faren på arbejde og tjener de penge, som familien skal leve af, mens moren passer hjem og born. Siden 1950'erne er der dog sket store ændringer, idet kvinderne i dag udg@r næsten halvdelen af arbejdsstyrken. Igennem årene er der kommet flere kvinder og ikke mindst småbornsmodre ud på arbejdsmarkedet. Det har betydet, at familien ikke længere kan tage sig af al pasning af born, ældre, pleje af syge og handicappede osv. Antallet af vuggestuer, bornehaver og pasningsordninger samt byggeri af beskyttede boliger, ældrehjem, plejehjem osv. er derfor vokset siden 1950'erne. Endelig er husarbejdet til en vis grad mekaniseret med fx vaskemaskine, torretumbler og opvaskemaskine. Og madlavningen kan klares forholdsvis hurtigt bl.a. ved at sætte færdiglavede retter i mikrob0lgeovnen. Denne udvikling har betydet, at vore dages familie er sammen om færre opgaver i hjemmet. Til gengæld har de enkelte familiemedlemmer fået mere fritid til at gore, hvad de har lyst til. De får hver deres eget liv uden for familien: Far går måske på jagt eller fisker, sgnnen spiller fodbold, datteren dyrker ridning, og mor går til aerobic. Disse aktiviteter foregår på forskellige ugedage, så familiens hverdag må planlægges efter alle disse individuelle goremål. Når familien skal foretage sig noget sammen, må det aftales i forvejen. Man kalder denne familietype for aftalefamilien. I aftalefamilien tilbringer forældre og born altså megen tid uden for familien. Far er mere sammen med jagtkammeraterne eller vennerne i golfklubben. Mor er mere sammen med veninderne, og bornene bruger mere tid sammen med de venner og kammerater, som man har fælles interesser med. Dette betyder, at forældrenes indflydelse på borns socialisering måske er faldende. Venner og kammeraters værdier og normer kommer til at spille en storre rolle. Kvindernes andel af arbejdsstyrken (i %) (Kilde: Samfundsstatistik, 2006) Unders0gelser har vist, at over 60 % af m0drene i små- b0rnsfamilier har arbejde på fuld tid på arbejdsmarkedet (36-40 timer). Ligesom 69 % af de enlige småb0rns- medre har fuldtidsarbejde. Arbejdsstyrken udg0res af personer med erhvervsmæssig beskæftigelse samt ar- bejdsl0se personer - i alt ca. 2,9 mio. Q Nzvn nogle <ordele og ulemper ved, at ens forzldre begge er udearbeldende Er din familie en aftalefamilie? - Er duti mere sammen med kammerater og venner end med jeres forzldre? Betyder det noget for jeres holdninger og vzrdier? Hvad skal v$ med familien7 19

6 De nye familietyper Samtidig med, at kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet og familiens rolle er ændret, er antallet af skilsmisser steget kraftigt. Næsten hver femte af de kernefamilier, der sætter b0rn i verden, bliver oplest, inden bernene bliver 18 år. Selv om mange skilte går ind i nye parforhold, er resultatet alligevel, at der bliver flere eneforsergerfamilier. Mange skilte finder sammen med en ny partner. På den måde opstår den sammenbragte familie. Det er oftest moderen, der har b0rnene med ind i det nye ægteskab. Er den nye mand også fraskilt, bor hans b0rn typisk hos hans tidligere kone. Den nye mand har dog samkvem med sine bwn, men den traditionelle faderrolle er delt mellem den biologiske far og stedfaren. Ægteskaber opl0st ved skilsmisse inden s0lvbrylluppet prorerl Hvordan gik det. det iykkelige par, der indgik ægteskab i 1950, i , 1980, 1990elier 1995? Figuren vser, hvor stor en del af ægteskaberne, der opl0stes ved skilsmisse efter et vist antai år. Der e, set bort fra de ægteskaber, der opl0stes pga. d0dsfald. (Kilde: Samfundsstatistik, Hvordan vil du forklare, at zgteskabei indgået I 1950érne er mere stabile end ægteskaber indgået i 1990érne?

7 n ny nender 3b. IS?n bflrn, De usynlige fædre? K0kkenet flyder, ungerne hyler, indk0bslisten er blevet væk, og far ser opgivende ud. Det er ikke altid nemt at være småb0rnsforældre. Nogle mener, at mange skilsmisser skyldes, at mændene ikke tager sig nok af b0rnene, mens de er spæde. Fra 1. januar 2002 er barselsorioven 32 uger, som kan deles mellem mor og far. Det kan aftales med arbejdsgiveren at vende gradvist tilbage til jobbet, og man kan udskyde orlovsuger, indtil barnet er ni år, Unders~gelser viser, at kvinderne tager det meste af orloven, og at manden tager meget lidt af den eller slet ingen orlov. Denne fordeling af orloven skyldes sandsyriligvis, at mænd mister mest i indtægt ved at tage barselsorlov, da de typisk tjener mere end Dr0h Mlgende 1 klassen: Vil kvinder og mænd noget forskelligt i livet? Er rn~ndlfædre interesseret i barselsorlov? tlvad går man som forælder glip af, mens man er på arbejde i stedet for at være sam men med sit barn7 Hvis familien går i opl@sning Det er meget forskelligt, hvordan b0rn oplever forældrenes skilsmisse. B0rnene vil ofte være præget af sårbarhed, men kan også blive mere modne. Som regel er de helt små b0rn (0-5 år) de mest sårbare. De forstår ikke, hvorfor forældrene vil skilles. De lidt ældre forstår selvf0lgelig lidt mere, men kan alligevel godt f@le sig afviste og fortabte. Hvis forældrene bliver skilt, skal man finde ud af, hvor b5rnene skal bo. Når et barn er fyldt 12 år, må han/hun selv be- stemme. Kan man ikke blive enige, skal domstolene afg0re det. Traditionelt er forældremyndigheden over mindreårige b0rn næsten automatisk blevet tildelt moderen. Den af parterne, der ikke får forældremyndigheden, har ret til af og til at være sammen med barnetlbwnene. Dette kaldes samkvemsret. Siden 1986 har det imidlertid været muligt at opnå fælles forældremyndighed. Det betyder, at begge forældre har samme rettigheder i forhold til barnet, som hvis de stadig var gift. Sådan bor danskerne Over halvdelen af den danske befolkning ejer i dag deres egen bolig, og langt de ileste danske familier med b0rn bor i en ejerbolig. Udgiften til boligen er ofte den st0rste Post på bmrnefamiliernes budget, Derfor skal der arbejdes meget; hvad forældrene jo også typisk g5r. At eje boligen er et h0jt prioriteret velfærds0nske hos unge familier med b0rn i dagens Danmark. Man vil bo i egen bolig, og der skal være mulighed for, at bmnene også kan lege udendms. Derfor bor langt de fleste b5rnefamilier i parcelhus eller rækkehus. Hvad skal v, med famllien7 21

8 Det laver familien - hver for sig og sammen 8 Igennem mange år har aitensmaden været det faste samlingspunkt i familien. Når forældrene er udearbejdende, og b0rnene er i institution eller skole, bliver aftensmaden det eneste tidspunkt, hvor hele familien er samlet, taler om dagens begivenheder, laver aftaler, træffer afggrelser om indk~b, dr5fter hvad man skal lave i weekenden osv. Det er imidlertid også det tidspunkt, hvor uenighed mellem familiens medlemmer kommer frem og måske ender i skænderier. Aftensmåltidet som familiens samlingspunkt er måske ved at forsvinde i den moderne iamilie. Familien bruger mindre tid på at spise morgen- og aftensmad sammen. I de fleste familier har begge forældre et arbejde. Det er fladvendigt for at have råd til husleje, mad, t01 og alle de andre ting, som familien har brug ior. Når arbejdsdagen er ovre, skal der k$bes ind, laves mad, dækkes bord, vaskes op, sm0res madpakker, vaskes t0j osv. De 1 Hvem laver sovsen? mindre seiskende skal have læst godnathistorier, og de helt små skal mades, skiftes og bades. Der skal jævnligt st0vsuges og g0res rent i huset eller lejligheden. Bor familien i eget hus, er der maling, tapetsering, udskiftning af pakninger i vandhaner osv. Dertil kommer arbejdet i haven. Alt dette betyder, at familien ved siden af det egentlige hanarbejde også har en hel del ul0nnet hus- og omsorgsarbejde. Familiens forbrugsgoder 2004 (i %) (Kilde: Samfundsstatlstik, e Selv om mange huslige g5remål er blevet mekaniseret, er der alligevel nok at se til i hjemmet brugte en familie i gennemsnit 5 timer hver dag til husarbejde (indk@b, husligt arbejde, g0r det selv-arbejde og omsorg!. l 2001 var tidsforbruget steget med en time. Men gennemsnittet på 6 timer dækker over store forskelle fra familie til familie. Kvinderne laver stadig meget mere end mændene, godt og vel 1 time mere pr. dag. Især er udearbejdende kvinder med b0rn hårdt belastet og kommer meget nemt op på over tre timer husligt arbejde på hverdage. Til dette siger nogle, at kvinder ikke har lige så meget erhvervsarbejde som mænd og derfor har mere tid til det huslige arbejde. Dette passer stadig, men billedet er ved at ændre sig: l 2001 arbejdede 66?& af mændene 37 timer om ugen, mens 28 % arbejdede mere end 37 timer. For kvindernes vedkommende var 56 % på fuld tid, mens 10 % arbejdede mere end 37 timer - mange kvinder er altså på deltid. Interessant er de? imidlertid, at 65 %af småb0rnsmsdre (m0dre med mindst et hjemmeboende barn på under 7 år) er fuldtidsbeskæftigede. (Kilde: Jens Bonke og Martin D. Munk: Fordeling af velfærd i Danmark, SFI 2002) I 1 22 Samfundsstudier

9 3thiiftes og ir fase- 3ner den i hel Tidsanvendelse for mænd og kvinder i 1987 og 2001 Tabeilen viser, hvor mange mange timer og minutter hhv. mænd og kvinder bruger på diverse g0remål. Xme- og minuttallene giver ikke 24 timer ved sammenlægning, idet primære behov som smn, toilette og spisning er udeladt. Her er der ikke stor forskel på mænd og kvinders tidsanvendeise. Hvad skal vi med familien7 23

10 Familiens betydning Hele livet igennem kommer man i kontakt med andre mennesker og grupper. For langt de fleste mennesker vil familien dog være den gruppe, hvor man påvirkes mest. Det er den f0rste gruppe, man m0der i sin tilværelse, og trods alt den gruppe, hvor de fleste tilbringer de fleste timer. De fleste små b0rn ser op til deres forældre. B0rnene påvirkes af forældrenes meninger, synspunkter og måde at være på og vil opfatte dem som naturiige. Som det fremgår i kapitlet "Hvorfor er jeg, som jeg er?" overtager bgrnene nogle sociale roller og normer fra forældrene. Vi lever forskelligt Dine forældres sociale normer og roller stammer delvis fra deres forældre. Men de forandrer sig også, når man bliver ældre, gennemgår en uddannelse og kommer ud på arbejdsmarkedet. Uddannelsen og placeringen på arbejdsmarkedet er vigtige for vores syn på tilværelsen. Man kan groft sagt inddele vores måde at leve på i tre hovedgrupper - også kaldet livsformer: Livsformernes syn på hinanden 1. Selvstændig. Man har sin egen forretning, håndværksvirksomhed eller gård. Man kan lide at være "sin egen herre" og hænger sig ikke så meget i klokken, men fortsætter til arbejdet er gjort færdigt. 2. Lenarbejder. Man tager på arbejde (fx som maskinarbejder eller bibliotekar) i en privat eller offentlig virksomhed et bestemt antal timer om dagen. Man arbejder for at tjene penge, så man får råd til at dyrke sine egentlige interesser i fritiden. Der bliver altså et skarpt skel meilem arbejde og fritid. Forbrugere eller.,synd for dem" lndholdsi0si arbejde 3' Her er man 'gså arbejder, men man liar som regel en iedende stilling i virksomheden (fx edbchef, overlæge eller skoleinspekt0r). Det (romantiseret syn) betyder, at arbejdstiden kan strække sig ud over 8-16 jobbet, og man går som regel også meget op i sit arbejde. Fritiden bruges især til at lade op til at kunne g0re en ekstra indsats i firmaet. u Skal iave for rneget ru:inearbejde, hæmmede af ejerskab Deer h~m,medeafkoilegerne evt.,,papirnussere" De forskellige livsformer betyder, at vi har forskellige værdier. Der er forskel på, hvad man synes er godt og skidt, dvs. holder familien avis? Går man i teater? Til eller koncerter milierries foretrækker og interesser kunstudstillinger man noget forskellige, helt eller andet? og fodbold, Fa- betyder, at b6rn bliver opdraget forskelligt. 24 Samfundsstudier

11 or- S,e på det jeg )Iler t- rd. e" og men!t. fx ) i en tebejd til 3 - iel- l0nle- 1- Det sig 2 reden ne it vi el dvs. Ti l >old, Fa- :t På hvilke måder adskiller livsformerne sig fra hinanden? Hvordan betragter de forskellige livsformer mon hinanden? Hvad skal v, med familien? 25

12 Psykolog Jens Andersen har i Politiken udtalt: "Voksne bliver nemt butlere for deres bmrn. Og det er ikke i bflrnenes interesse. S0rn har brug for alderssvarende udfordringer. Det er vigtigt, at b5rn hele tiden bliver udfordret på deres kompetencer. Forældrene skal ikke ordne tingene for dem, lige så snart det bliver svært. At være selvhjulpne er med til at styrke bmrns selvværd og fornemmeise af, hvad de kan i den her verden. Det er væsentligt, at de får en forestilling om, at de kan en masse ting. Og hvis de ikke kan, så kan de lære det."

13 Der er mange måder at opdrage på. Her vil vi se på tre forskellige former for opdragelse: autoritær, demokratisk og laissez faire [læ'se færl opdragelse. Forældre, som opdrager autoritært, bestemmer alle regler i hjemmet, og reglerne skal f0lges. De bruger ikke tid på at forklare, hvorfor reglerne er der, og hvad de skal g0re godt for. "Du skal g0re det, fordi jeg siger det!" kan være et svar, når barnet sp0rger. I den demokratiske opdragelse er der også regler, men forældrene begrunder, hvorfor reglerne er der, og b~rnene tages med på råd. Laissez faire er fransk og betyder "lad det gå sin gang". I et hjem, hvor forældrene opdrager efter dette princip, må hvad de har lyst til. Måske fordi forældrene har opgivet at g0re noget ved b0rnenes måde at være på, eller fordi de mener, at b0rnene på denne måde bliver mere frie og selvstændige. I de senere år er der opstået nye begreber som "curlingb0rn" og "butlerforældre". Curlingbmrn er hun, der vænnes til, at forældre og andre voksne (butlere) be- ner afsted foran deres b0rn for at rydde alle forhindringer og knaster af banen. Forældrene k0rer fx b~rnene til og fra skole samt forskellige fritisaktiviteter. De fleste mener, at det er godt, at fiertallet af familier har droppet den autoritære opdragelse. Dermed har man fået åbne, nysgerrige og tillidsfulde b0rn. Mange forældre har dog ikke samtidig formået at give b0rnene faste normer og en grundlæggende forståelse for, at hvis alle skal være deres eget individ, så kræver det, at man tager hensyn til alle andre individer. l den moderne familie er normer og regler hele tiden til diskussion, og det er her, det h0je serviceniveau blandt forældrene opstår. Mange forældre har dårlig samvittighed over at være så meget væk fra b0rnene, og de yder derfor en h0j service for at få det rart og konfliktfrit. "Familien" er altså et vidt begreb. Der er mange forskellige slags familier, og deres rolle ændres gennem årene. Familierne lever, bor og arbejder forskelligt. Derfor opdrager vi forskelligt, og derfor bliver vi mennesker Dhskuter f@lgende I klassen Hvem skal opdrage b@rnene? (forældre, bedsteforældre, saskende, kammerater, skolen, personale i vuggestuer, bfirnehave, fritidsklub, sporisklubber eller andre?) Hbem har starst irdflydelse p2 jeres ho5dnlnger og værdie:; Hvad skal vi med familien? 27