Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej Karup Sendt til

Transkript

1 Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej Karup Sendt til Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014 modtaget et projektforslag fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste for varmeforsyning af nyt Eskadrilleområde på Flyvestation Karup. Projektforslaget indebærer, at der etableres et naturgasfyret varmeanlæg til forsyning af det nye eskadrilleområde (hovedkompleks FSN KAR), hvilket defineres som en blokvarmecentral efter varmeforsyningsloven. Der er behov for et anlæg med en varmekapacitet på min. 345 kw, som skal dække årligt varmebehov på ca. 900 MWh. Teknik & Miljø Plan Prinsens Alle 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: plan@viborg.dk Dato: 5. november 2014 Sagsnr.: 14/67084 Sagsbehandler: rak Direkte tlf.: Direkte rak@viborg.dk Afgørelse Det vedlagte projekt er hermed godkendt. Afgørelsen er truffet efter 4 i bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LKB nr af den 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Begrundelse Projektet opfylder betingelserne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning BEK nr. 566 af den 2. juni 2014 (projektbekendtgørelsen) Projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse. Projektet er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Samfundsøkonomisk betyder gennemførelse af projektet med naturgas en besparelse over en 20- års periode på omkring kr. ekskl. moms i forhold til det næstbedste scenarie baseret på træpiller. Klagevejledning I henhold til projektbekendtgørelsens 31 kan Byrådets afgørelse om godkendelse af et projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg påklages til Energiklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den klageberettigede. Klagefrist, klagens indlevering m.v. er beskrevet på Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, er du velkommen til at kontakte Rasmus Trangbæk Kjærsgaard på tlf. nr Med venlig hilsen Karl Johan Legaard Jensen Planchef Rasmus Trangbæk Kjærsgaard Sagsbehandler Kopi til HMN Naturgas I/S, Vognmagervej 14, 8800 Viborg Vedlagt projektforslag til varmeforsyning af nyt Eskadrilleområde og høringssvar fra HMN Naturgas I/S.

2 721. Flyvestation Karup Projektforslag til varmeforsyning af nyt Eskadrilleområde

3 PROJEKTFORSLAG Flyvestation Karup Projektforslag Udarbejdet for Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af KTM Godkendt af CAW NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: E: ltn@niras.dk Postboks 119 E: niras@niras.dk 9100 Aalborg

4 INDHOLD 1 Indledning Projektbaggrund Projektafgrænsning Projektets forudsætninger Indstilling Forhold til anden lovgivning og andre grundejere Berørte parter Udførelse Projektets gennemførsel Projektansvarlig Redegørelse for projektet Forudsætninger for projektet Varmebehov Eksisterende anlæg Nye anlæg Naturgaskedel Jord/vand varmepumpe Træpillefyr Vurdering af projektforslag Selskabsøkonomi Forudsætninger Selskabsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyse Samfundsøkonomi Forudsætninger Samfundsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyse Indstilling til lokalplan... 9 BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Projektområde Økonomiske forudsætninger Følsomhedsanalyse

5 1 INDLEDNING 1.1 Projektbaggrund (FBE) har med bistand fra NIRAS A/S udarbejdet dette projektforslag til varmeforsyning af nyt eskadrilleområde; Hovedkompleks FSN KAR på Flyvestion Karup. 1.2 Projektafgrænsning Bygningerne, der skal forsynes med varme kan ses i bilag 1. Området er ikke underlagt en eksisterende kommunal varmeplan. 1.3 Projektets forudsætninger Projektet skal være samfundsøkonomisk fordelagtigt jf. varmeforsyningsloven. 1.4 Indstilling indstiller hermed nærværende projektforslag til Viborg Kommunes godkendelse i henhold til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LKB nr af den 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven) og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning BEK nr. 566 af den 2. juni 2014 (Projektbekendtgørelsen) samt Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg BEK nr. 690 af den 21. juni 2011 (Tilslutningsbekendtgørelsen). Viborg Kommunes Byrådsgodkendelse af projektforslaget indebærer, at FBE etablerer et naturgasfyret varmeanlæg til forsyning af det nye eskadrilleområde på basis af varmeforsyningsloven, hvor Byrådet kun kan godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. 1.5 Forhold til anden lovgivning og andre grundejere Det vurderes ikke at projektforslaget har indvirkning på Planloven LBK nr. 883 af den 18. august 2004, Lov om elforsyning LBK 1329 af den 25. november 2013 samt Naturgasforsyningsloven LBK nr af den 25. november Der vurderes ligeledes heller ikke nødvendigt med arealafståelser, servitutpålæg eller andre aftaler med grundejere m.v. for anlæggets gennemførelse, da naturgasledningen allerede ligger på FBE s grund og det forventes, at der blot kan etableres et stik mere herfra (se bilag 1). 1.6 Berørte parter De berørte parter i forbindelse med etablering af projektet er: - Viborg Kommune, der har ansvaret for den overordnede varmeplanlægning, godkendelse af projektet samt vejanlæg og andre installationer, som projektforslaget kan berøre. - HMN Naturgas A/S.

6 - Flyvestation Karup,. 1.7 Udførelse Projektet udføres efter gældende normer og standarder. Deri indgår bestemmelse af hvilke tekniske anlæg, herunder distributionsnet samt anlæggets kapacitet, forsyningsforhold og andre driftsforhold, der opføres. 1.8 Projektets gennemførsel Projektet gennemføres i løbet af Projektansvarlig Den ansvarlige for projektet er: Lars L. Hasselager Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 DK-7470 Karup J. Tlf. mobil: fbe-bpv06@mil.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan rådgiver kontaktes: NIRAS A/S Åboulevarden Aarhus Kontaktperson: Kathrine Thyø Mønsted Tlf.: ktm@niras.dk

7 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET I det nedenstående beskrives de relevante emner for at kunne gennemføre de selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger. 2.1 Forudsætninger for projektet Varmeforsyningsloven omfatter kun kollektive varmeforsyningsanlæg over 0,25 MW. Det kommende varmeanlæg har til hovedformål at producere varme til rumopvarmning og sekundært til procesvarme og derfor betragtes anlægget som et kollektivt varmeforsyningsanlæg (jf. Energistyrelsen, Finn Bertelsen). Konklusionen er dermed, at det kollektive varmeforsyningsanlæg overstiger de 0,25 MW og der skal derfor udarbejdes et projektforslag til varmeplanmæssig godkendelse hos Viborg Kommune. Samtidig betyder det, at anlægget betragtes som et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og at anlægget er undtaget det nye forbud mod installation af olie- og naturgasfyr i nye bygninger ifølge det nye Bygningsreglement som trådte i kraft den 1. januar Da der ligger en hovedforsyning af naturgas nær de nye bygninger betragtes denne løsning derfor som en mulig varmebaseret løsning. I projektet er der regnet med et jordvarmeanlæg(varmepumpe) samt et træpillefyr som alternativ til referencen på naturgas. En luft til vand varmepumpe kunne også være et alternativ, dog er anlægget ikke så effektivt som et jordvarmeanlæg og medtages ikke som et alternativt scenarie. De samfundsøkonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af nutidsværdien i 2014 og 20 år frem. Fremskrivningerne i de økonomiske beregninger bygger på tal fra Energistyrelsen. Selskabsøkonomien er derimod baseret på forsvarets egne aktuelle brændselspriser på biomasse og naturgas. Fremskrivningen heraf følger igen Energistyrelsens. 2.2 Varmebehov Varmebehovet for de nye hangarbygninger; Hovedkompleks FSN KAR er udregnet på baggrund af byggeprogrammets arealbehov til 245 kw. Hertil skal lægges et ventilationsbehov på 100 kw. Dette giver en varmekapacitet på min. 345 kw og dermed et årligt varmebehov på 900 MWh. 2.3 Eksisterende anlæg De eksisterende bygninger som ligger tæt op ad de kommende bygninger er varmeforsynede med et naturgasfyr. Det vurderes at dette fyr i bedste tilfælde kan benyttes som spids- og reservelast for scenariet med jordvarmeanlægget. Brændselsfordelingen bliver da 80 % på varmepumpe og 20 % på det eksisterende naturgasanlæg og der skal betales drift og vedligehold på begge anlæg.

8 2.4 Nye anlæg I byggeprogrammet er medregnet et teknikrum på 100 m 2 til vand, varme, ventilation og el. Byggeri ud over dette til de tre forslag skal indregnes i investeringsoverslagene. Investeringsoverslagene er baseret på erfaringstal samt indhentede oplysninger fra eventuelle producenter af anlæggene. Levetid, virkningsgrad og drifts- og vedligeholdsudgiften følger Energistyrelsens Teknologikatalog, januar Naturgaskedel Naturgaskedel er brugt som reference i beregningerne. Det forventes at naturgas anlægget kan etableres i det kommende teknikrum. Investeringsoverslaget er dog inklusiv skorsten. Investering Drifts- og Levetid Virkningsgrad naturgaskedel vedligeholdsudgift kr. 20 år 100 % kr./år Fig : Benyttet data på naturgaskedel ekskl. moms Jord/vand varmepumpe Varmepumpen er brugt som alternativ 1 i beregningerne. Den bedste og mest stabile virkningsgrad opnås ved at installere en jord/vand varmepumpe med nedgravede ledninger i jorden. Da der er plads til dette, antages det, at der installeres jord/vand anlæg med varmepumper til opvarmning af bygningerne samt til opvarmning af varmt brugsvand. I nedenstående tabel kan ses investeringsoverslag, levetid og virkningsgrad. Der medtages ikke investering til ekstra bygning. Investering Investering Drifts- og Levetid Virkningsgrad varmepumpe jordvarme vedligeholdsudgift kr kr. 20/40 år 300 % kr./år Fig : Benyttet data på jord/vand varmepumpe ekskl. moms Træpillefyr Investeringsoverslaget til et træpillefyr inkluderer det nødvendige anlæg til scenariet såsom tilbygning, fundament, skorsten osv. Investering Træpillefyr vedligeholdsudgift Drifts- og Levetid Virkningsgrad kr. 20 år 100 % kr./år Fig : Benyttet data på træpillefyr ekskl. moms.

9 3 VURDERING AF PROJEKTFORSLAG 3.1 Selskabsøkonomi Forudsætninger Den selskabsøkonomiske beregning er foretaget over en 20-årig periode fra 2015 til Investering og vedligehold- og driftsomkostninger til anlægget er medregnet i den samfundsøkonomiske betragtning over 20 år. Er den tekniske levetid længere end betragtningsperioden, medregnes anlæggets scrapværdi efter betragtningsperioden. Drifts- og vedligeholdsudgiften følger Energistyrelsens Teknologikatalog, januar Brændselspriserne benyttet til brugerøkonomien basere sig på farsvarets egne aktuelle priser. Naturgasprisen baserer sig på en gennemsnitspris over hele år Prisen er 501,5 kr./mwh inkl. afgifter ekskl. moms. For biomassen har Forsvaret en erfaringspris på 315,6 kr./mwh inkl. afgifter ekskl. moms. Elprisen bygger på Energistyrelsens priser fra oktober 2012 på 597,3 kr./mwh inkl. afgifter ekskl. moms (2014). Der er brugt en realrente på 0 % til afskrivning af investeringen, da FBE straksafskriver sine investeringer. De økonomiske forudsætninger er samlet i bilag Selskabsøkonomisk resultat Ved den selskabsøkonomiske beregning sammenlignes omkostningerne for scenarierne gennem hele beregningsperioden på 20 år. Derfor fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt. Deraf kommer udtrykket nutidsværdi. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler inkl. afgifter Samlede omkostninger selskabsøkonomisk varmepris, kr./mwh selskabsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Selskabsøkonomisk resultat, kr. ekskl. moms.

10 Den selskabsøkonomiske beregning viser at over en 20 årig periode vil det være mest økonomisk fordelagtigt for FBE at etablere et træpillefyr, hvor der er en stor besparelse i forhold til referencen på naturgas på 152 kr./mwh ekskl. moms Følsomhedsanalyse Der er udført følsomhedsanalyse med en 10 % stigning på brændselspriserne samt en stigning på 25 % i investering for alle tre scenarier. Resultatet viser, at forskellen i den balancerede varmepris ikke er følsom overfor ændringer i analysens forudsætninger såsom brændselspris og investering. Det er stadig fordelagtigt at basere varmeforsyningen på biomasse selv ved forholdsvis store stigninger i f.eks. brændselsomkostninger og investering. Realrenten er i grundscenarierne sat til 0 % pga. straks-afskrivning på investering, men dette kan diskuteres, da investeringen belånes gennem staten. Der er derfor udført følsomhedsanalyse på en realrente sat lig den samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod på 4 %. Resultatet, hvor biomassen er billigst, er dog også stabilt overfor denne ændring i realrenten. Se bilag 3 for følsomhedsanalysens resultater. 3.2 Samfundsøkonomi Forudsætninger De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig periode fra 2015 til Den samfundsøkonomiske konsekvens af valget af energiforsyning opgøres i henhold til de af Energistyrelsens vedtagne samfundsøkonomiske forudsætninger, herunder centralt beregnede brændsels-, el- og emissionspriser jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (udgivet af Energistyrelsen april 2005). Som udgangspunkt for den samfundsøkonomiske vurdering i forbindelse med projektforslaget er der anvendt de seneste opdateringer af Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger til samfundsøkonomiske analyser på energiområdet udgivet af Energistyrelsen, oktober De samfundsøkonomiske priser, sammenlignet med de selskabsøkonomiske priser, adskiller sig ved centralt fastsatte priser på brændsel, elpris, CO 2 og kalkulationsrentefod. Brændselspris og pris på strøm i den samfundsøkonomiske beregning følger Energistyrelsens forskrifter. Den samfundsøkonomiske kalkulationsrentefod udgør 4 %. Investering og vedligehold- og driftsomkostninger til anlægget er medregnet i den samfundsøkonomiske betragtning over 20 år. Er den tekniske levetid længere end betragtningsperioden, medregnes anlæggets scrapværdi efter betragt-

11 ningsperioden. Drifts- og vedligeholdsudgiften følger Energistyrelsens Teknologikatalog, januar Samfundsøkonomisk resultat Ved de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes omkostningerne for de forskellige typer anlæg gennem beregningsperioden. Derfor fremskrives/tilbageføres alle omkostninger over den 20-årige periode til samme tidspunkt. Deraf kommer udtrykket nutidsværdi. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler Miljøomkostninger Forvridningstab i forhold til referencen Samlede omkostninger velfærdsøkonomisk varmepris, kr./mwh velfærdsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Samfundsøkonomisk resultat, kr. ekskl. moms. Fig : Samfundsøkonomisk resultat, mio. kr. ekskl. moms.

12 Som det fremgår af ovenstående tabel og figur er det samfundsøkonomisk fordelagtigt at basere varmeforsyningen af eskadrilleområdet på naturgas. Samfundsøkonomisk betyder gennemførelse af projektet med naturgas en besparelse over en 20-års periode på omkring kr. ekskl. moms i forhold til det næst bedste scenarie baseret på træpiller. Det mest miljømæssige fordelagtige scenarie er dog etablering af et træpillefyr jf. miljøomkostningerne Følsomhedsanalyse Der er udført følsomhedsanalyse med en 10 % stigning på brændselspriserne samt en stigning på 25 % i investering for alle tre scenarier. Resultatet viser, at forskellen i den balancerede varmepris ikke er følsom overfor ændringer i analysens forudsætninger såsom brændselspris og investering. Det er stadig samfundsmæssigt fordelagtigt at basere varmeforsyningen på naturgas selv ved forholdsvis store stigninger i brændselsomkostninger og investering. Resultatet er så robust at selv ved en stigning på 25 % for investeringen for kun naturgas, vil resultatet samfundsmæssigt falde til naturgassens fordel. Følsomhedsanalysen viser yderligere at naturgasprisen kan stige med op til 25 % før biomassescenariet bliver ligestillet samfundsøkonomisk, forudsat at biomassens brændselspris ikke påvirkes. Se bilag 3 for følsomhedsanalysens resultater. 3.3 Indstilling til lokalplan Jf. varmeforsyningsloven kan Byrådet kun godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, hvilket i det forelagte projektforslag er etablering af naturgasfyr. Der er dog større miljømæssige og selskabsøkonomiske fordele ved et træpillefyr, men valget af varmeløsning er underlagt varmeforsyningsloven og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, hvor samfundsøkonomiske hensyn er hovedformålet. Naturgasløsninger vil på sigt kunne kombineres med et solvarmeanlæg, så varmeforsyningen kan blive mere miljø- og klimavenlig. Et solvarmeanlæg kan dække mellem % af årsbehovet. Investeringsgraden heri er dog stadig ikke rentabel i forhold til de alternative varmeløsninger, der her er opstillet, men forventes at blive det i nær fremtid.

13 1 BILAG Projektomra de

14

15 PLACERING AF STIK

16 2 BILAG Økonomiske forudsætninger Tekniske og økonomiske forudsætninger Investeringer Naturgas kr levetid, selskabsøkonomi år 20 levetid, samfundsøkonomi år 20 annuitet, selskabsøkonomi kr./år annuitet, Samfundsøkonomi kr./år Varmepumpe kr levetid, selskabsøkonomi år 20 levetid, samfundsøkonomi år 20 annuitet, selskabsøkonomi kr./år annuitet, Samfundsøkonomi kr./år Biomasse kr levetid, selskabsøkonomi år 20 levetid, samfundsøkonomi år 20 annuitet, selskabsøkonomi kr./år annuitet, Samfundsøkonomi kr./år Drift og vedligehold Naturgaskedel kr./år Varmepumpe kr./år Biomassekedel kr./år Brændselsfordeling Naturgas Naturgas % 100 Varmepumpe El % 80 Naturgas % 20 Biomasse Træpiller % 100

17 Emissionsfaktorer 2015 Biomassekedel, teknologikatalog CO2 kg/mwh 0 CH4 g/mwh 11,16 N2O g/mwh 2,88 SO2 g/mwh 6,84 NOx g/mwh 291,6 PM2.5 g/mwh 17,352 Naturgaskedel, teknologikatalog CO2 kg/mwh 204,1 CH4 g/mwh 7,2 N2O g/mwh 0,0 SO2 g/mwh 0,0 NOx g/mwh 72,0 El, ENS forudsætninger CO2 kg/mwh CH4 g/mwh 214,9 N2O g/mwh 5,3 SO2 g/mwh 187,4 NOx g/mwh 455,2 El, ikke værdisættes CO2 kg/mwh 260

18 Afgifter for virksomhed 2015 Kvoter Afgift på indfyret el til varmepumpe kr./mwh 407 Net tarif for el brugt til varmepumpe kr./mwh 130 Energiafgift, gas inkl. forsyningssikkerhedsafgift - kr./mwh 264,6 MOTOR Forsyningssikkerhedsafgift flis kr./mwh 52,6 CO2 afgift MOTOR kr./mwh 33,7 NOX-afgift MOTOR kr./mwh 12,8 Metanafgift MOTOR kr./mwh 5,7 Energiafgift, gas inkl. forsyningssikkerhedsafgift - kr./mwh 264,6 KEDEL CO2 afgift KEDEL kr./mwh 33,7 NOX-afgift KEDEL kr./mwh 3,6 Metanafgift biogas kr./mwh 4,0 Kvoter kr./tons Svovl - alle brændsler kr./kg SO2 11,1 NOX-afgift TRÆFLIS kr./mwh 8,28 NOX-afgift - BIOGAS, motor kr./mwh 18,36 NOX afgift Kr./kg 25,5 NOX afgift biogas kedel 4,68 Elafgift, til opvarmning kr./mwh 421 Øvrige forudsætninger Opskrivning 2011 til 2014 faktor 1,06 Opskrivning 2012 til 2014 faktor 1,04 Nettoafgiftsfaktor faktor 1,17 Skatteforvridningstab faktor 0,2 Rente, selskabsøkonomi faktor 0,00 Rente, samfundsøkonomi faktor 0,04

19 3 BILAG Følsomhedsanalyse Selskabsøkonomi Herunder vises diverse følsomhedsanalysens selskabsøkonomiske resultater ved de angivne ændrede faktorer. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler inkl. afgifter Samlede omkostninger selskabsøkonomisk varmepris, kr./mwh selskabsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Selskabsøkonomisk resultat ved 10 % højere brændselspriser. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler inkl. afgifter Samlede omkostninger selskabsøkonomisk varmepris, kr./mwh selskabsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Selskabsøkonomisk resultat ved 25 % højere investeringspriser.

20 Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler inkl. afgifter Samlede omkostninger selskabsøkonomisk varmepris, kr./mwh selskabsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Selskabsøkonomisk resultat ved en realrente på 4 % Samfundsøkonomi Herunder vises diverse følsomhedsanalysens samfundsøkonomiske resultater ved de angivne ændrede faktorer. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler Miljøomkostninger Forvridningstab i forhold til referencen Samlede omkostninger velfærdsøkonomisk varmepris, kr./mwh velfærdsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Samfundsøkonomisk resultat ved 10 % højere brændselspriser.

21 Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler Miljøomkostninger Forvridningstab i forhold til referencen Samlede omkostninger velfærdsøkonomisk varmepris, kr./mwh velfærdsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Samfundsøkonomisk resultat ved 25 % højere investeringspriser. Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler Miljøomkostninger Forvridningstab i forhold til referencen Samlede omkostninger velfærdsøkonomisk varmepris, kr./mwh velfærdsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Samfundsøkonomisk resultat ved 10 % højere naturgaspriser, resterende brændselspriser fastholdes.

22 Nutidsværdier, mio. kr. Naturgas Varmepumpe Biomasse Investering Drift og vedligehold Brændsler Miljøomkostninger Forvridningstab i forhold til referencen Samlede omkostninger velfærdsøkonomisk varmepris, kr./mwh velfærdsøkonomisk varmepris, kr./gj Fig : Samfundsøkonomisk resultat ved 25 % højere investering for naturgas, resterende investeringspriser fastholdes.