Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut.

Transkript

1 5. mødedag, onsdag den 12. marts Dagsordens punkt 10. Forslag til forespørgselsdebat om hvilke initiativer Landsstyret agter at igangsætte for at afhjælpe den massive lærermangel parallelt med den allerede eksisterende læreruddannelse. (Siumuts Landsstingsmedlemmer) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit og Emilie Olsen, Atassut. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit På vegne af forslagsstillerne er det Ole Thorleifsen, Siumut der skal fremlægge forslaget. Ole Thorleifsen, Siumut. Lærermanglen i Grønland er et stort problem, og dette problem forsinker også Atuarfitsialak s udvikling. Der er mange ufaglærte undervisere - kaldet timelærere i børneskolen. Mange af disse har arbejdet i skolevæsenet i mange år og har endda været med på kurser under Atuarfitsialak. Disse mennesker har stor erfaring i skolearbejdet og det er nødvendigt at give dem mulighed for at blive uddannede som lærere, idet de som sagt har stor erfaring og deres arbejde på skolerne er værd at værne om. Siumut mener, at det ikke burde være stopklods for folk fra bygderne at starte læreruddannelse fordi de ikke kan det danske sprog, at der skal gøres noget ved det. Det er muligt på lærerseminariet at specialisere sig i et eller flere fag, man specielt er interesseret/har anlæg for, og der er flere områder, hvor det danske sprog ikke er en nødvendighed. 1

2 På de danske lærerseminarier er der mulighed for merit uddannelse. For eksempel er der kompensation for to-årig læreruddannelse for folk med andre uddannelser inden for børneområdet, såsom anden kompetencegivende uddannelse eller erfaringer inden for børneområdet. Dette er ikke muligt her i Grønland, selvom lærermanglen er stor. Siumut mener, at det er værd at undersøge om man kan give en kortere læreruddannelse for timelærere med lang erfaring, folk med andet pædagogisk uddannelse samt socialpædagoger. På denne måde giver man folk med undervisningserfaring eller folk med anden uddannelse, der ønsker videreudvikle sig en mulighed for kortere læreruddannelse. Hvis vi ønsker flere uddannede lærere, kan vi ikke komme uden om boligmanglen på uddannelsesstederne. På nuværende tidspunkt, bliver en del af Qorsussuaq-skolen brugt af lærerstuderende, idet Grønlands Seminarium mangler steder at bo for de studerende. Ved kommunalreformen tager kommunerne ansvaret fuldt ud for skolerne, derved får den nye kommune mulighed for at kunne bruge hele Qorsussuaq som børneskole. Hvis det sker, hvor vil man så placere de mange lærerstuderende? Det har også været meningen, at Seminariet overtager det gamle sygehus. Men de sidste meldinger lyder på, at GU overtager det hvad bliver resultatet der? Til sidst mener Siumut at man tager IMAK, Seminariet og selvfølgelig Landstingets udvalg med i videreudviklingen af fjernundervisning, decentralundervisning og merit uddannelserne. Til allersidst skal vi i Siumut gøre klart, at vi støtter Landsstyrets forskellige tiltag lige som vi med spænding venter på resultatet af det hurtigtarbejdende udvalg. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var på vegne af forslagsstillerne Ole Thorleifsen, Siumut. Nu er det Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Indledningsvis vil Landsstyret takke forslagsstilleren, som peger på problematikken omkring 2

3 lærersituationen i folkeskolen. Udviklingen i lærerdækningen fra 2006/2007 til 2007/2008 ser således ud: Ansatte: Ansatte: Normering Timelærere %-dækning med uddannede %-ændring %-ændring fra til Normering Forskolelærere/lærere Forskolelærere/lærere Timelærere %-dækning med uddannede %-ændr Byer ,8-1,7-1, ,5 6,7 Bygder ,7 3,8 6, ,2 4,4 TOTAL ,4-0,5 0, ,5 6,1 Desværre skal tallene tages med et vist forbehold, idet nogle indberetninger fra enkelte kommuner mangler at blive bekræftet, dog uden at det vil ændre på tendenserne. Elevtalsprognoserne viser et generelt fald i elevtallet, således at det nuværende elevtal på vil falde til i 2009 og i 2015 være faldet til 8.161, hvilket igen vil have indflydelse på lærerbehovet. Som en forsøgsordning optog Ilinniarfissuaq 12 studerende til et forkursus, således at de efter forskellige prøver kan komme ind på den decentrale læreruddannelse. Disse studerende havde typisk en forudgående erhvervsuddannelse, havde erfaring som timelærer og havde gode anbefalinger fra kommunen. 3

4 Af de 12 fortsatte 6 på den decentrale uddannelse, men er nu reduceret til 5 studerende. Et skøn over mulige ansøgere til den type forkursus giver anledning til at tro, at der er mellem 80 og 100 potentielle ansøgere, hvorfor Ilinniarfissuaq agter at tilbyde muligheden igen til næste ansøgningsrunde for decentrale studerende i Der er nu ialt 164 studerende (centrale og decentrale) på Ilinniarfissuaq, hvor der i august 2007 blev optaget 67 på den centrale og 17 på den decentrale uddannelse og som nævnt 12 på forkursus til den decentrale uddannelse. På nuværende tidspunkt er der 135 centrale studerende i gang. Samtidig er det planen, at det 1-årige adgangskursus, som har været afprøvet i Nuuk fortsætter og bliver fra 2008 tilbudt af alle 3 GU-skoler, til hvilket formål der er afsat midler på finansloven for 2008 og de kommende år. Mange af disse studerende søger ind på Ilinniarfissuaq, og vil skønsmæssigt kunne give op til 50 flere ansøgere inden for de nærmeste år. Inerisaavik har i 2004 haft 98 timelærere på kursus i forskellige fagområder, og tilbyder igen til næste år, specielle kurser for timelærere. Arbejdsgruppen, hvor IMAK, KANUKOKA, Inerisaavik, Ilinniarfissuaq og KIIIN er repræsenteret fortsætter sit arbejde for at sikre en opfølgning af anbefalingerne, idet det er vigtigt for Landsstyret, at dette arbejde sker i et samarbejde med alle relevante parter, og at kvaliteten af læreruddannelsen ikke bliver forringet. Landsstyret takker for disse relevante og vigtige spørgsmål og ser frem til en konstruktiv debat i salen. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke at han kom med sådan besvarelse til forespørgselsdebatforslaget. 4

5 Nu er det partiernes ordførere. Først Doris Jakobsen, Siumut. Efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Lærermanglen i Grønland er et stort problem, og dette problem forsinker også Atuarfitsialak s udvikling. Der er mange ufaglærte undervisere - kaldet timelærere i børneskolen. Mange af disse har arbejdet i skolevæsenet i mange år og har endda været med på kurser under Atuarfitsialak. Disse mennesker har stor erfaring i skolearbejdet og det er nødvendigt at give dem mulighed for at blive uddannede som lærere, idet de som sagt har stor erfaring og deres arbejde på skolerne er værd at værne om. Siumut mener, at det ikke burde være stopklods for folk fra bygderne at starte læreruddannelse fordi de ikke kan det danske sprog, at der skal gøres noget ved det. Det er muligt på lærerseminariet at specialisere sig i et eller flere fag, man specielt er interesseret/har anlæg for, og der er flere områder, hvor det danske sprog ikke er en nødvendighed. På de danske lærerseminarier er der mulighed for merit uddannelse. For eksempel er der kompensation for to-årig læreruddannelse for folk med andre uddannelser inden for børneområdet, såsom anden kompetencegivende uddannelse eller erfaringer inden for børneområdet. Dette er ikke muligt her i Grønland, selvom lærermanglen er stor. Siumut mener, at det er værd at undersøge om man kan give en kortere læreruddannelse for timelærere med lang erfaring, folk med andet pædagogisk uddannelse samt socialpædagoger. På denne måde giver man folk med undervisningserfaring eller folk med anden uddannelse, der ønsker videreudvikle sig en mulighed for kortere læreruddannelse. Hvis vi ønsker flere uddannede lærere, kan vi ikke komme uden om boligmanglen på 5

6 uddannelsesstederne. På nuværende tidspunkt, bliver en del af Qorsussuaq-skolen brugt af lærerstuderende, idet Grønlands Seminarium mangler steder at bo for de studerende. Ved kommunalreformen tager kommunerne ansvaret fuldt ud for skolerne, derved får den nye kommune mulighed for at kunne bruge hele Qorsussuaq som børneskole. Hvis det sker, hvor vil man så placere de mange lærerstuderende? Det har også været meningen, at Seminariet overtager det gamle sygehus. Men de sidste meldinger lyder på, at GU overtager det hvad bliver resultatet der? Til sidst mener Siumut at man tager IMAK, Seminariet og selvfølgelig Landstingets udvalg med i videreudviklingen af fjernundervisning, decentralundervisning og merit uddannelserne. Til allersidst skal vi i Siumut gøre klart, at vi støtter Landsstyrets forskellige tiltag lige som vi med spænding venter på resultatet af det hurtigtarbejdende udvalg. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Doris Jakobsen, Siumut. Nu er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Det er af stor vigtighed at vi i den grønlandske folkeskole har tilstrækkeligt med uddannede folkeskolelærere, og derfor mener Inuit Ataqatigiit at vi til stadighed bør drøfte de tiltag og initiativer som sættes i værk for at bekæmpe lærermangelen. I byerne, men i særdeleshed i bygderne har vi gennem mange år haft et stort problem med lærer-mangelen og målsætningen er derfor også ganske klart den, at vi skal sørge for at skaffe tilstrækkeligt med uddannede lærerkræfter til såvel byerne som bygderne. Gennem dette forslag til forespørgselsdebat efterlyses en særlig indsats og tiltag på området. Inuit Ataqatigiit er naturligvis principielt enig heri, og vi bakker derfor også op om den række af initiativer som allerede er igangsat for at få flere til at uddanne sig til folkeskolelærere. Eftersom Landsstyremedlemmet allerede har redegjort for initiativerne skal disse ikke gentages her, men vi vil gerne give udtryk for at vi tor på, at der kan opnås mere gennem en fortsat udvikling af lærerrollen og undervisningen samt gennem en mere fleksibel organisering af undervisningen. 6

7 Inuit Ataqatigiit er af den overbevisning at vi i et hastigere tempo kan gøre kål på lærermangelen, når fokus i højere grad kan flyttes til den arbejdstid som læreren bruger i skolen set i forhold den rene undervisningsforpligtelse og den hermed forbundne forberedelsestid. Den i dag gældende arbejdstidsaftale for folkeskolens lærere er imid-lertid en hindring, idet al for meget tid går til andre opgaver end til selve undervisningen eksempelvis til opsyn af eleverne i frikvartererne og til andre gøremål. Hvorfor kan man ikke lade timelærere samt forældre som har mulighed herfor, stå for det-te frikvarteropsyn samt andre opgaver som knytter sig til fritidsaktiviteter i folkeskolen? I henhold til gældende folkeskoleforordning skal eleverne bl.a. opnå indsigt og færdigheder indenfor følgende fagområder: håndværk og design, eksempelvis gennem sløjd og sytimerne, madlavning, kunst, idræt samt musik, sang m.m. Det er Inuit Ataqatigiit s opfattelse at vi hvad angår sådanne fagområder i for høj grad er bundet op på uddannede lærerkræfter og at det er nødvendigt med nytænkning. Det bør da være muligt at gøre mere brug af andre med særlige kvalifikationer og få dem ind i den konkrete undervisning på skolen. Det kan være uddannede indenfor kunst, vore ældre, tømrere, musikere samt andre. Dette er muliggjort i Island og kører den dag i dag uden at kvaliteten af under-visningsforpligtelsen har lidt skade. Når dette er muligt bør det vel også kunne lade sig gøre her til lands. Det bør ligeledes tages med i overvejelserne at se nærmere på mulighederne indenfor e-learning og de erfaringer man har draget af fjernundervisning i Uumannaq. Dette gælder også hvad angår foreholdererhvervets erfaringer fra Sydgrønland for også af den vej at gøre noget ved lærermangelen. Desuden skal der gøres noget ved lærerboliger i bygder og yderdistrikter, som nu ikke længere er øremærkede. Med disse bemærkninger ønsker vi også at vi får en nyttig og brugbar drøftelse af disse ting. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. 7

8 Det var Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Lene Knüppel, Demokraterne. Efterfølgende Kristian Jeremiassen, Atassut. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Demokraterne vil gerne være med til, at Landstinget foretager sig noget for at afhjælpe den store lærermangel i folkeskolen. Demokraterne vil ikke være med til at slække på adgangskravene til den decentrale læreruddannelse sådan Siumuts landstingsmedlemmer foreslår. Det er særdeles vigtigt, at vi ikke går på kompromis med de uddannede læreres færdigheder og kvaliteten i uddannelsen. Det modsatte vil i sidste ende gå ud over børnenes færdigheder eller mangel på samme efter endt skolegang. Lærerfagforeningen, IMAK er kommet med et forslag om, at sproglærere kan hentes fra andre lande som for eksempel USA, Canada og Tyskland. Denne idé kan Demokraterne klart bakke op om. Demokraterne ønsker også andre alternativer til grønlandske uddannede lærere i en erkendelse af, at vi på kort sigt ikke får det nødvendige antal lærere, som de grønlandske skoler har brug for. Dette kunne eksempelvis være lærere i de kreative fag. Hvorfor bruge en seminarieuddannet lærer til at undervise i sløjd, når denne undervisning kunne varetages af en tømrer eller en anden person med en håndværksmæssig baggrund? Der kunne også være tale om kunstnere, der underviste i formning, husgerning og håndarbejde. Det eneste krav skulle være et kort kursus i pædagogik. Jeg skal heller ikke undlade at fremhæve Demokraternes forslag om fjernundervisning til at få skabt en mere effektiv og mindre personalekrævende undervisning. Dette ville specielt afhjælpe situationen i bygder og yderdistrikter. 8

9 Man kunne i den forbindelse også forestille sig, at vi i samarbejde med de lande, som vi allerede har gode kontakter til, såsom USA og specielt Hawaii, etablerede sprogundervisning direkte ved hjælp af en veltilrettelagt fjernundervisning. Demokraterne mener ligeledes, at der skal etableres en personalepolitik, der tager klart sigte på fastholdelse af eksisterende lærere. Alt for mange lærere arbejder med alt muligt andet end deres lærergerning. I en rapport fra hverdagen i folkeskolen om undervisernes og inspektørernes psykiske arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde fra 2000 fremgår det, at nogle lærere, der oplever konflikter, peger på følgende elementer: Ledelsesstil. For stort arbejdspres og stress i lange perioder. Forskellige holdninger til pædagogik og elever. Fire ud af 10 fandt deres arbejde for noget eller meget psykisk belastende. Demokraterne ser gerne, at Landsstyret arbejder mere for, at ledere i folkeskolen bliver klædt bedre på til at udfylde deres roller ved at udbygge lederuddannelserne. Ved at få nogle gode ledere vil chancen for at fastholde lærere i lærergerningen naturligvis øges. Man må i forbindelse med udnævnelser huske på, at en dygtig faglærer ikke nødvendigvis er en dygtig leder. Samme undersøgelse viser, at vold eller trusler herom fra elevernes side ikke er et ubetydeligt arbejdsmiljøproblem. Demokraterne finder det her vigtigt, at man får sat sig det mål, at der sker en højnelse af disciplinen i folkeskolen, så det bliver muligt for læreren at undervise så optimalt som overhovedet muligt. Kan det være rigtigt, at to eller flere urolige elever skal være bremseklods for, at resten af klassen får den undervisning, som de er mødt op for at modtage? Det mener 9

10 Demokraterne ikke. Derfor ser Demokraterne gerne, at lærerne gives de værktøjer, der skal til for, at de kan sætte sig i respekt og opretholde god ro og orden i timerne. Dette kan eksempelvis ske ved, at lærerne får lov til at bortvise de elever, som vedvarende forhindrer læreren i at undervise. Nu vil nogle sikkert sige, at de pågældende forstyrrende elever blot ønsker opmærksomhed, da de sikkert har nogle dybereliggende problemer. Det kan da godt være, men en skolelærer skal ikke være samtalepædagog, ej heller bruge tiden på at agere dørmand i hver eneste time. Demokraterne så derfor gerne, at man fra Hjemmestyrets side afsætter flere ressourcer til skolepædagoger, så de forstyrrende elever kan få styr på deres liv og dermed hjælpe læreren til at få styr på undervisningen. Hvis Landsstyret ikke har ideer til, hvordan dette kan skabes, så vil Demokraterne gerne foreslå, at der hurtigst muligt nedsættes en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med løsningsforslag til dette problem, så vi allerede i skoleåret 2007/2008 kan give lærerne flere redskaber til at højne undervisningens kvalitet gennem en højnelse af disciplinen. I føromtalte rapport påvises det også, at der er en klar sammenhæng mellem de enkelte læreres sygedagsantal og det negative arbejdsmiljø. Ved at få sat fokus på ledelsesstil og disciplin er det Demokraternes opfattelse, at antallet af sygedage mærkbart ville kunne nedsættes, og dermed ville brugen af de eksisterende lærere øges. Demokraterne mener også, at grønlandskundervisningen på seminariet bør opdeles i et A og et B niveau. Flere hjemmehørende grønlændere, der behersker sproget dårligt, vil med undervisning på B niveau gives bedre mulighed for at få et fagligt og eksamensmæssigt løft, hvorved flere vil have mod på uddannelsen. Disse er jo et godt alternativ til lærere importeret udefra. Der bør også sættes fokus på timelærerne og deres forhold. Som det er i dag er disse ansat for et år af gangen uden sikkerhed i deres ansættelse. 10

11 Man kunne tilbyde nogle kompetencegivende kurser for denne gruppe. Dette kunne medføre fastere rammer for de ansatte og skulle naturligvis også give en bedre løn. Det ville igen betyde en større stabilitet i undervisningen, ligesom disse vil indgå som et godt supplement til den uddannede lærergruppe. Her til sidst vil Demokraterne gerne benytte lejligheden til at sætte fokus på de alt for få lærere, som fungerer som eksamenslærere. For at lette deres arbejdspres, så bør Hjemmestyret gøre en ekstra indsats for, at flere af de nuværende lærere kommer til at fungere som eksamenslærere. Lægges presset altid på de samme, så risikerer man, at de slides op, og stopper tidligere med deres lærergerning. Dette vil Demokraterne for alt i verden gerne undgå. Demokraterne ønsker landstinget en god debat. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var Lene Knüppel, Demokraterne. Nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. Efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Kristian Jeremiassen, Atassut. En i enhver henseende stærk, veluddannet befolkning, der er i stand til at klare sig selv, er den befolkning der skal lægge grund til Grønlands selvstyre. Men forudsætningerne for at befolkningen er rustet som førnævnt er at børnene har de bedste rammer i forbindelse med deres udvikling, her især på folkeskoleområdet. Derfor kan vi fra ATASSUT godt forstå at forslagsstillerne til nærværende forespørgselsdebat herigennem efterlyser muligheder for at bekæmpe problemet med manglende uddannede lærere i folkeskolen, for vi må alle sammen interessere os for at børnene er sikret de bedste rammer i forbindelse med deres opvækst, herunder også mens de går på folkeskolen. 11

12 Det er desværre en kendsgerning at lærermanglen på folkeskolen er meget alvorlig problem som vi kontinuerligt må være opmærksomme på og arbejde for at minimere problemet. Landsstyret dokumenterer på ny med de seneste tal for hvor stort lærermangelen er et problem i det grønlandske samfund. Vi mener fra ATASSUT, at vi alle sammen må være opmærksom enhver middel der kan bruges til at minimere problemet. Selvom vi fra ATASSUT fuldt ud har respekt for at rammerne for løn og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter forhandlinger, vil vi dog fra ATASSUT opfordre til at der bliver iværksat undersøgelse om trivsel blandt lærere i folkeskolen, herunder bør lærernes livsvilkår undersøges om de er tilstrækkelige, især når det gælder lærernes boligvilkår samt pasningsmuligheder for børnefamilierne m.m. For det er ikke nok at være opmærksomme på tal men vi mener også i ATASSUT at man også være opmærksomme på spørgsmål omkring arbejdspladsens kvalitet. Folkeskolen skal være en attraktiv arbejdsplads som lærerne glæder sig til at komme til, vi er i ATASSUT sikre på at jo mere lærerne signalerer tryghed og trivsel på arbejde, jo mere vil det give flere lyst til at tage læreruddannelse. Vi er fra ATASSUT ligeledes sikre på at udviklingen af de gode erfaringer med decentral læreruddannelse samt jo flere studerende Ilinniarfissuaq bliver i stand til at optage på én gang, jo bedre grundlag er der for optimisme for at det kan lykkes at bekæmpe problemet. Det forhold at Landsstyret har planer om at påbegynde undersøgelse af timelærernes uddannelsesniveau samt muligheder for videreuddannelse, vurderer vi fra ATASSUT som værende en god initiativ, vi skal derudover fra ATASSUT opfordre til at der også igangsættes undersøgelse af muligheder for at de faste vikarer, der gerne vil have mulighed for at tage læreruddannelse. Slutteligt skal vi fra ATASSUT takke Landsstyret for det meget klare og fyldestgørende redegørelse under behandlingen af nærværende forslag, og det er vores helhedsopfattelse at de mange og gode 12

13 initiativer vil give gode resultater. Men det er samtidigt vort håb at de opfordringer vi her fremkommer med vil blive taget med i betragtning i det videre arbejde. Det var hvad vi fra ATASSUT havde at bidrage med til nærværende forslag. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Det var Kristian Jeremiassen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vi vil fra Kattusseqatigiit Parti kommentere Landstingsmedlem Ruth Heilmann s forslag til forespørgselsdebat ved sidste forårssamling, der i grundlaget er lignende til vores forslag således: Indledningsvis vil vi sige samt gøre Landsstyret opmærksom på, at vi ikke synes Landsstyrets besvarelse 12. April 2007 er tilstrækkelige, idet der må være sket ændringer i forhold siden da. Idet besvarelser på Landsstyrets forskellige planlægninger nu må regnes for tilgængelige, som det i øvrigt ses i Landsstyrets besvarelse tidligt på foråret sidste år. Som Landsstyret bl.a. skrev i deres besvarelse: KIIIP har anmodet samtlige kommuner om deres planer for skolestrukturen Den 16. december 2006 nedsatte Landsstyret i samarbejde med KANUKOKA en arbejdsgruppe, som har til opgave at afdække lærermanglen. Denne arbejdsgruppe skal fremlægge sit arbejde i juni Isumaginninnermi Siunnersortinngorniat Ilinniarfiat s (socialrådgiveruddannelsens) bygning bliver overtaget af Ilinniarfissuaq i november ved ISI s flytning til Ilimmarfik.. 13

14 Arbejdsgruppen er i gang med at undersøge uddannelsesniveauet hos alle timelærere for herefter at komme med forslag til, hvordan der kan tilrettelægges opgraderingsforløb,. Med henblik på at udnytte fjernundervisningsteknologien bedst muligt og ikke mindst for at undersøge mulighederne for at støtte bygder og yderdistrikter er KIIIP i gang med at undersøge både de rent tekniske muligheder. Som sagt er der nu næsten gået et år siden Landsstyret gav Landstinget disse besvarelser. KANUKOKA har i samarbejde med Økonomidirektoratets Overenskomstafdeling indledt et udredningsarbejde, der på sigt kan munde i ud anbefalinger til nedbringelse af omkostninger forbundet med vakantindkvartering og bohaveflytning. Dette arbejde påregnes at være færdigt i juni-måned Hvorfor Kattusseqatigiit Parti ikke er tilfreds med Landsstyrets besvarelse til debatoplægget. Idet besvarelsen er forældet ifølge besvarelserne foroven samt oplyste Landsstyret allerede dengang at ovennævnte og kørende sager skulle være færdigbehandlet allerede i dag. Kattusseqatigiit Parti kræver derfor en redegørelse af ovennævnte sager, igangsat af Landsstyret. Med disse bemærkninger støtter vi forslaget. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Ole Thorleifsen, Siumut på vegne af forslagsstillerne. Ole Thorleifsen, Siumut. Tak. 14

15 Fra Siumut med hensyn til vort forespørgselsdebatforslag og den blev støttet af samtlige partier, vil jeg gerne sige tak for de udmeldinger det afstedkom. Vi ønsker allesammen, at folkeskoleelever med hensyn til fremtiden har den bedst mulige uddannelse, det er vi alle sammen interesseret i og det kan man også fornemme af Landstingets ordførerindlæg. Med hensyn til Landsstyrets svarnotat, så er der en meget stor massiv lærermangel, og man vil lave nogle initiativer til at løse den, men jeg har lagt mærke til følgende: at dem der bliver optaget på læreruddannelse, Seminariet og Ilinniarfissuaq og uden at skade kvaliteten, og man finder det vigtigt at fortsætte bestræbelserne. Men jeg finder det meget vanskeligt at acceptere følgende: fordi Landsstyret i deres svarnotat ikke kom så meget ind på de mangeårige timelærere, som evt. har undervist i op til 10 år, at de også får en mulighed, således at de kan komme med i udannede lærere. Det er på baggrund deraf, at vi fra Siumut ønsker, at man også overvejer at timelærerne også i fremtiden får mulighed for videreuddannelse, om de ikke kan få bevis som uddannede folkeskolelærere. Til Siumuts ordførerindlæg vil jeg sige mange tak, også fordi den gav mig stor støtte. Og vi vil gerne sige, at den meget uddannelse der blev nævnt, således at timelærere også får mulighed for at uddanne sig som lærere. Som f.eks. pædagoger og andre får mulighed for at videreuddanne sig til læreruddannelse, fordi det er der man efterlyser disse muligheder. På nuværende tidspunkt så er vi vidende om med hensyn til fjernundervisning, decentral uddannelse på læreruddannelsen, den har været til gavn i stort omfang og i henhold til erfaringer, så er disse lærere meget velfungerende og hengivne til deres arbejde, at gennemføre hvervet som lærer. Her vil jeg gøre opmærksom på, at udmeldingerne især fra Demokraternes side, at man har problemer med problembørn i folkeskolen, det er vi alle sammen vidende om, og man må komme 15

16 hen og se på, at med hensyn til den???-undersøgelse, har man meget gode forventninger til, således at man bruger dette til folkeskoleundervisningen. Og det giver også gode forhåbninger til, at man i fremtiden også udnytter dette i forbindelse med læreruddannelsen. Jeg vil lige gentage følgende: at man har en mulighed til at læreruddannelsen kan blive tilrettelagt anderledes, fordi det bør være sådan, at en lærer er en, der kan undervise i alle fag, og som kan gennemføre eksamen. Jeg mener, at i forbindelse med løsning af læreruddannelsen, at man også må fokusere på en anderledes ordning. Og man må også udnytte de forskellige problemer, der dukker op og lære af dem. At med hensyn til folkeskolelærere, at de kun kan undervise til yngste klasser, vi skal også have nogle lærere til at kunne give eksamen i den ældste klassetrin. Det er altså disse løsningsmodeller, som man må give mulighed for at udnytte, og dermed får lyst til at komme over lærermangel problematikken. Mange tak for jeres indlæg her i debatten. Jeg siger også mange tak til, at jeg kunne komme med mine egne meninger. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Det var på vegne af forslagsstillerne Ole Thorleifsen, Siumut. Den næste er Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke for Tommy Marø. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke. Ja tak. Først til forslagsstillerne og på vegne af dem Ole Thorleifsen og hans fremlæggelse, så vil jeg på vegne af Landsstyret sige tak til partiernes ordførerindlæg, også fordi de gav nogle forskellige input. Og jeg er også overbevist om, at den arbejdsgruppe der blev dannet i slutningen af 2006 og i starten af 2007 ser på det videre arbejde de skal udføre og få det vurderet. Jeg skal også få præciseret af hensyn til lyttere udefra, at med hensyn til det at gøre det attraktivt, og 16

17 i forbindelse med at jeg har det i tankerne, det var altså det generelle krav til uddannelsen er at man på centraluddannelsen her i Seminariet Nuuk, så gennemfører man læreruddannelsen der, og et af kravene er, når man skal blive lærer, at man i GU, HHX eller HTX har gennemført disse uddannelser. Og med hensyn til decentral uddannelse, så er det grundlæggende GU eller 1 års GU-ophold, der kan give adgang til videreuddannelse. Og det er så med 1 års forkursus at komme ind på læreruddannelsen, det er det, der bliver tilbudt. Det er altså de almindelige krav til læreruddannelsen. Og med hensyn til decentral uddannelse som lærer, så kræves der, at man grundlæggende har ikke erhvervsuddannelse, og at man i det første ½ år kan gennemføre et forkursus, og det er det, hvor vi i samarbejde med Ilinniarfissuaq vil få revurderet i Og for ikke så lang tid siden den arbejdsgruppe som Landsstyret har oprettet, hvor IMAK, Kanukoka, Inerisaavik, Ilinniarfissuaq og K?? er repræsenteret, så har vi følgende målsætninger for at sikre opfølgningen, for i kunne nok høre i formiddag, at i bygderne hersker der også meget stor og massiv lærermangel. Og man er opmærksom på de forhold, og derfor vil jeg gerne opfordre overfor arbejdsgruppen at få undersøgt, hvilken eksakt grund der er på lærermangel i Bygderne, også fordi hos den viden vi fik, så er det også helt sikkert, at de boligtilbud vi giver ikke altid er optimale. Derfor vil vi gerne få afklaret, i hvor stort problemet er på landsplan. Med hensyn til børnepasningsproblemer de studerende har i Seminariet, også for der er nogle, der blot afbryder deres uddannelse i utide. Og så på baggrund af at de har et eller to små børn, og dermed har problemer med pasningsmuligheder, og det er på baggrund deraf, at de har været nødsaget til at stoppe deres uddannelse i utide. Og derfor med hensyn til at få løst pasningsproblematikken, ønsker vi også skal være med i den vurdering der skal ske i arbejdsgruppen. I de seneste flere år har man i Landstinget ved at bruge denne talerstol haft debatter omkring fjernundervisning, og det har vi også fået gennemført. Og i arbejdsgruppen ønsker jeg også, at man snarest muligt får vurderet med fjernundervisning som man har gennemført som forsøg i Uummannaqfjorden, og at det så kan blive spredt til resten af landet til at få løst lærermangelen, så de snarest muligt kan komme med initiativer og lave noget afklaringsarbejde. Her også i samarbejde 17

18 med Inerisaavik. En af de ting man skal få afklaret i forbindelse med fjernundervisning er, at man ved at udnytte fjernundervisning får nogle værktøjer, uanset om der er tale om bygder eller byer, at man har vigtigt udstyr samt at man forhandler omkring prisen for at sende billeder og lyde, således at man kan sikre de billigste priser. Det vil sige med hensyn til fjernundervisning er Landsstyret meget interesseret i ligesom Demokraterne har nævnt dette i deres ordførerindlæg, at få det præciseret. Derudover skal jeg også sige, at de allerede eksisterende lærere og de initiativer man har for at bibeholde dem, det er også noget, som arbejdsgruppen skal være med til at få vurderet. Det vil sige optagelse af uddannede lærere, at den kan gennemføres på bedst mulig måde, og det er den hensigt vi har, således at vi bl.a. kan få tiltrukket lærere fra Udlandet udenfor Danmark, ligesom Inuit Ataqatigiits ordførerindlæg har nævnt, at man kan bruge de Nordiske lande eller Amerika og andre lande til at få nogle lærere. Og her er det vigtigt at med hensyn til tilkaldte lærere udefra, at disse får et forkursus, som man tidligere har gennemført og som nu er stillet i bero, at man iværksætter det igen. Og det er det vi gerne vil få undersøgt, således at de der kommer udefra med hensyn til Atuarfitsialak og den undervisningsmodel man bruger, skal de først blive vant til. Også fordi vi plejer at høre og er vidende om, at lærere udefra, når de kommer til Grønland, så er deres viden meget lille omkring de grønlandske forhold, og derfor tager de af sted fra Grønland efter kun at have opholdt sig i kortere tid på baggrund af ikke forberedt forkursus. Og det er på baggrund deraf, at den grønlandske kultur og større viden omkring Samfundshistorien inden man tager til Grønland, det er ved at tage kursus i disse. Dermed kan man opnå, at lærerne kan være her i Grønland i længere perioder. Og Landsstyret finder det vigtigt, at man til stadighed får forbedret læreruddannelsen, fordi Seminariets initiativer med at få forbedret læreruddannelsen kan gøre det mere attraktivt for dem, der vil tage en læreruddannelse fra de unge og dygtige, og det er det mål vi har sat. Endelig er det meget vigtigt, at det allerede eksisterende får muligheder for videreuddannelse, således at Landstinget og Landsstyrets meget store målsætninger ved at bruge Atuarfitsialak kan nås på en hurtigere måde. Og Landsstyret vil komme med et arbejde til arbejdsgruppen, at man får undersøgt, hvordan man bedst muligt får udnyttet de allerede eksisterende lærere. For ligesom nogle 18

19 lærere har peget på, at uddannede lærere har mange andre forskellige gøremål udenfor undervisningen, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører kom ind på denne problematik. Og derfor må vi også finde ud af, hvordan man ved en større tilrettelæggelse kan få udnyttet de uddannede lærere i undervisningen på en bedre måde. Siumuts ordfører Doris Jakobsen kom ind på, at man internt i uddannelsen her i Grønland, evt. kan få formindsket læreruddannelsen ved at bruge merituddannelsen her. Hun kom bl.a. ind på at man indenfor en 2-årig periode kan uddanne sig som lærer, og det er en mulighed man har i Danmark. Her fra Landsstyret kan vi orientere om, at når man er færdiguddannet som Barchelor eller Kandidat, så kan man ved at bruge et år, få en videreuddannelse via Seminariet og blive??, og det er så den mulighed man har, og denne mulighed for udnyttes af nogle, der har færdiggjort for at opleve til en lærer, og det er så den mulighed man har. Og denne mulighed kan udnyttes af nogen der er færdiggjort som bachelorer og ved at udnytte at tage bare 1-årig læreruddannelse, så kan man få et bevis som lærer. Og jeg håber så på at denne mulighed vil blive udnyttet af flere efterfølgende. Men til partiordførere og deres interessante indlæg siger jeg tak. Og jeg skal også præcisere, at arbejdsgruppen som allerede har udført meget stort, omfattende arbejde, det har man også lagt mærke til fra partiernes side. Og at de får nogle værktøjer den kan udnytte i det videre arbejde, det er helt sikkert. Det er alle disse de kan få vurderet. Og jeg håber så på, at Anthon Frederiksen, på vegne af Kattusseqatigiit partiiat, at Landsstyrets nuværende initiativer, at han også på nuværende tidspunkt har fået større kendskab til dem. Og jeg har også tiltro til, at udvalgsmedlemmer som deltager på vegne af mange partier, så deltager Kattusseqatigiit partiiat jo ikke i disse udvalg. Og det er også derfor den ikke får fyldestgørende oplysninger. Men de oplysninger vi fra vores direktorat fra Landsstyreområdet, og med hensyn til vores store initiativer på at få formindsket lærermanglen, så har man også denne mulighed. Hvis man ønsker 19

20 yderligere oplysninger, så kan man altid henvende sig til Landsstyremedlemmet. Men jeg siger tak for, at jeg kan deltage i debatten. Og jeg håber også på, at hvis I har noget på hjertet, så kan jeg også afgive noget, uden at skjule noget, og udnytte en senere mulighed. Og jeg siger tak for den debat det har afstedkommet. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Det var Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Næste taler bliver Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Efterfølgende Doris Jakobsen, Siumut. Værs'go. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Tak. Landsstyremedlemmet har ved sin besvarelse sagt, at Kattusseqatigiit partiiat ikke er repræsenteret i udvalget, og derfor måske mangler de nødvendige oplysninger. Ja derfor, i denne sag, og det der kom frem her, så finder vi det lidt misforståeligt, idet vi sidste forår har fremsat lignende forslag overfor Landsstyret. Og de besvarelser vi fik dengang, i forhold til den nuværende besvarelse, og hvis man kigger det nærmere efter, hvor Landsstyremedlemmet sagde blandt andet i sit indlæg, at der kan være små ændringer i talmaterialet. Det vi ikke fik at vide fyldestgørende, det er, og med henvisning til besvarelse fra *** og til nuværende besvarelse, det der bliver sagt fra Landsstyret, at man den 16. december i 2006 har Landsstyret nedsat en arbejdsgruppe, i samarbejde med KAKUKOKA, hvor de så skal fremlægge i juni I forbindelse med fremlæggelsen der kom ikke noget rigtigt frem under sidste besvarelse, det finder vi lidt uforståeligt. Og nu er der jo gået snart et år, fra 2006 til 2007, med hensyn til den generelle lærersituation her i Grønland. Og fordi den nuværende besvarelse er anderledes, i forhold til den forrige besvarelse, idet vi i fjor fik besked fra Landsstyret, at der er 674 faglærte lærere, altså i skoleåret 2006, hvor timelærerne var 380. Du nuværende tal som blev fremsat, hvis vi kigger på det, så er der, med hensyn til fordelingen af lærerne for byer og bygder, og med hensyn til timelærerne, så er en hel del ændringer, med hensyn til talmaterialet. Der blev ellers sagt, at der var 677 lærere, nu er tallet på 836 og

21 timelærere. Det er ikke den store forskel, men resultatet, altså det totale resultat, altså i forbindelse med udgangen af skoleåret 2006/2007, så var der lærere. Nu er tallet på 1.298, og så kan man selv se forskellen, den ændring der er sket på få måneder. Hvis man kigger på det, så er forskellen ret stor, især med henvisning til lærersituationen og problematikken herom. Det er en del statistik, derfor med hensyn til arbejdsgruppen i december 2006, hvor de så har færdiggjort deres arbejde i juni 2007, så er vi meget interesserede i at få at vide det eksakte resultat. Så er det så Landsstyremedlemmet, i sin nuværende besvarelse, at arbejdsgruppen fra IMAK, KAKUKOKA, Innerisaavik, Ilinniarfissuaq, KIIN er repræsenteret i arbejdsgruppen. Det er at man har opstartet et opfølgningsarbejde. Hvilken relation har denne sammensætning, i forhold til tidligere arbejdsgruppe. Eller hvis der kommer nye forslaget fra Landstinget, nedsætter man så bare en arbejdsgruppe, når der er fremkommet et forslag? Den 12. april 2007 så har Landsstyret fremkommet med, med hensyn til de igangværende sager der er dateret den 6. marts, det kom man ikke nærmere ind på. Derfor er alle disse ting, som kan give misforståelser, og er interessante at få afdækket. Hvis vi ser på Landsstyrets besvarelse af 6. marts, at lærerne, altså antallet af lærerne, og hvis man kigger på antallet af lærerne fra 2006 til 2007, i skoleåret fra 2007 til 2008 i skoleåret, hvad angår det totale antal, så er tallet reduceret fra til Vi havde ellers regnet med at dette tal ville være stigende, eftersom de er flere der bliver uddannet som lærere. Det er derfor meget ønskeligt at disse tal bliver nærmere redegjort for. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Vi siger tak til Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat. Næste taler bliver Doris Jakobsen, Siumut. Værs'go. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Tak. Når man er under læreruddannelse, så er det meget nemt at sige hvilke ting der skal forbedres. Jeg startede i 2000, efter en 3-årig GU-uddannelse. Ja, hvis man har også gennemført en erhvevsuddannelse, det var kravene dengang. 21

22 Jeg mener, at man har også ligesom effektiviseret, således at efter en 1-årig GU-forberedende uddannelse, så kan man komme ind på læreruddannelsen. Men hvis vi skal forøge antallet af lærerne, og det er så min egen mening, at man så kan tænke sig at man give en adgangsprøve byvis, altså for hver by, således at, uden at tage hensyn til om man har gennemgået en GU-uddannelse, og hvis man altså kan opfylde kravene, så kan man også derved forøge antallet af dem der vil tage en uddannelse som lærer. Med hensyn til fjernundervisning, som blev nævnt fra Landsstyret, og at man vil optimere værktøjerne, det er jeg taknemlig for. Men det har vi snakket om i flere år, uden at gøre noget yderligere. Jeg håber så, at det kan realiseres at beboerne i yderdistrikterne og bygderne og byerne, så kan blive optaget på denne uddannelse, blandt andet dem der har børn. Jeg synes for det første, som et eksempel lærer, så er der flere partier der har været inde på at uddannede lærere ligesom ikke kan bruges til bifag til såsom sløjd, madlavning med mere. Det er jeg meget enig i. For eksempel da jeg var i praktik i ASK for ikke så længe siden, da der var en emneugen, så var der så kunstnere som blev tilkaldt som gæstelærere, hvor vi kan fortælle om at det ligesom havde et kreativt fag med frugter med mere. Ja, hvis der havde været andre lærere, så havde de måske brugt sløjd. Derfor synes jeg at man skal udnytte bedre de grønlandske kunstnere, og således optimere uddannelsen herigennem. Med hensyn til tilkaldelse af lærere fra USA, Canada og Island, det er også meget relevant at skulle kunne udnytte, også fordi vi mangler engelsklærere. Det er i høj grad tilfældet. Demokraterne har været inde på at sproget, at man så kan opdele sproget i niveauerne A, B og C. Det er jeg ikke enig i, blandt andet fordi de sagde, at med hensyn til sprogkundskaberne, så er det ligesom om at for at kunne opnå bedre karakterer. I denne forbindelse skal jeg understrege, at man i den nye ***reform er det blevet en rettighed at man så bare kan vælge sprog i forbindelse med prøverne. For eksempel jeg selv har bare valgt et sprog jeg vil bruge i forbindelse med prøven, altså uden at bruge sprogbarrieren. Derudover så er det ligesom om at Landsstyremedlemmet ikke er enig med merituddannelsen. Jeg 22

23 synes, at det har været en misforståelse. Altså jeg har sagt, at den der har taget en bacheloruddannelse, som så kan opkvalificeres på Ilinniarfissuaq i ét. For eksempel dem der går til musikundervisning og så pædagoguddannelserne, eller andre som har erfaringer som har relevans til undervisningen i børneskolen, som så kan tage sådan en merituddannelse. Og det er så mit håb, at det vi har spurgt om fra Siumut, med hensyn til pladsmanglen i Ilinniarfissuaq, at Landsstyret så eventuelt fremsender en skriftlig besvarelse. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Vi siger tak til Doris Jakobsen, Siumut. Derefter er det Ole Thorleifsen, Siumut. Derefter Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Det er med hensyn til lærere og læreruddannelsen, og de bemærkninger der faldt, kan være gavnlige for læreruddannelse, det er det der blev fremlagt her. Men man må lige præcisere fra Siumut, at hvor grundlaget er, med hensyn til at få fremlæggelsen af forslaget, det finder jeg nødvendigt. Det er derfor jeg er her på talerstolen. Det er fordi vi fra Siumut ønsker at man udover læreruddannelse, så kan man eventuelt også få lavet nogle uddannelser af timelærere, uanset om det er rent grønlandssprogede, således at de kan blive uddannet til pædagoger og lignende, således at de kan få bevis som lærere. Fordi de arbejder alligevel som lærere, altså timelærerne. Det vil være godt at man ved en videreuddannelse af disse, at de så kan få bevis, at I nu har bevis som lærere. Så kan jeg også blive betragtet som lærer. Det kan også være gavnligt i samfundet, fordi disse timelærere dem har man overset i mange år. Og det er så de vilkår som timelærerne har med, det har man også diskutteret. Det er også derfor at målsætningen, så ønsker jeg at Landsstyret nøje overvejer dette. Fordi det er en god mulighed, at dem der allerede har arbejdet, at de gives en mulighed til videreuddannelse. Og det blev også sagt, at man i seminariet kan man have en eksamen på grønlandsk, og man kan også gennemføre uddannelsen på grønlandsk i seminariet. Og dermed kan man også få udnyttet mulighederne bedre, og dermed få formindsket lærermanglen. Tak. 23

24 Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Og det var så Ole Thorleifsen, Siumut. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Værs'go. Efterfølgende Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke, Siumut. Ja, tak. Først til Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Selvfølgelig at han nævner forskelligheder i de tal han nævnte. Selvfølgelig skal jeg ikke gætte på direkte hvilke tal man her taler om, fordi han kom til en meget stor forskel. Men jeg skal gerne udtale, at de tal vi afgiver fra vores landsstyreområde, det er noget vi i samarbejde med KANUKOKA får disse tal, og det er det vi plejer at afgive. Fordi det er dem der står for driften af folkeskolen i det daglige, og sørger for ansættelser og lignende, således at man med hensyn til lærersituationen og brug af timelærerne i Grønland, at man direkte hos de enkelte kommuner, så bliver det jo gennemført dér. Og dermed, med hensyn til oplysninger vi plejer at efterlyse, det er noget vi får i samarbejde med KANUKOKA. Og det er så mere korrekte tal vi får. Og jeg er heller ikke glad for at de ord man bruger, at det først er når der er fremsat forslag, at man får nedsat en arbejdsgruppe. Det er jeg ikke så glad for. Jeg mener, at hvis vi skal have gensidig respekt med hinanden, så skal man så vidt muligt undgå sådan nogle kedelige sprogbrug. Men det er så essensen af det som vi diskutterer her, det er lærermanglen. Og vores debat om at børnene får bedst mulige uddannelser i fremtiden, det er det. Vi har ikke nedsat en arbejdsgruppe først efter der er blevet stillet forslag. Arbejdsgruppen den blev oprettet i december 2006, også fordi vi dengang var vidende om at lærermanglen i Grønland, så må vi og skal have lavet nogle initiativer, for at komme op over dette problem. Og i denne arbejdsgruppe, efter den har arbejdet i over 1 år, og det er så stadet af arbejdet, efter den så er det lidt nyere opgaver de skal udføre i forbindelse med det videre arbejde, så er det jo det videre forløb af arbejdsgruppen som vi har fundet vigtigt i vores landsstyreområde. Derfor, at man i det videre arbejde, med hensyn til andre opgaver, med hensyn til lærermanglen eller lærernes daglige vilkår, at få det afklaret. Det er på baggrund deraf at vi har ønsket at 24

25 arbejdsgruppen skal fortsætte sit virke. Og ikke mindst med hensyn til at fjernundervisning kan blive til en mulighed på landsbasis, og de muligheder de skal afklares. Men jeg håber på, at hvis man er usikker med hensyn til de tal, så kan man fra Kattusseqatigiit partiiat, og hvis vi har fremsat noget usikkert omkring disse tal, så mener jeg at disse kan løses meget let via vores direktorat, og uden at bruge denne talerstol til disse tal. Og endelig, med hensyn til Siumuts ordfører Doris Jakobsen, og så det som hun kom ind på, nemlig at man har mangel på uddannelsesboliger. Og i den forbindelse så kan jeg måske gøre opmærksom på at Landsstyret vil sige, at man vil få udbygget Ilimmarfik, og at man overvejer etape 2, og at man allerede er begyndt at snakke om den. Også fordi vi er vidende om, at man i det daglige, med hensyn til huset i seminariet, at den ikke længere er egnet til antal studerende. Og vi bør også kunne tilbyde bedre kollegiepladser, end der er tilfældet i dag. Derfor er vi opmærksomme på det forhold, og er begyndt at overveje at igangsætte store initiativer, i stedet for at man lejer forskellige lokaler, og kommer ud over denne lappeløsningsmodel, med hensyn til at komme ud over lærermanglen, således at de kommer til at høre under Ilimmarfik. Jeg siger, at det er det vi helst vil se. Og måske eventuelt afslutningsvis så kan jeg udtale, at Landsstyret har initiativer om at GUområdet bliver overtaget fuldt ud fra Grønland, og at den bliver tilpasset til grønlandske forhold. Og det er meget vigtigt, fordi den på nuværende tidspunkt hører under Undervisningsministeriet. Og dette vil medføre, at de der bliver færdige, og har gennemført folkeskolen, så vil der være flere der kan blive taget op til som studerende på GU. Og det kan man få sikret, således at GU i fremtiden vil få andre lokalemuligheder end at bo hos GU. Og derfor kan man sige, at udbygningen af Ilimmarfik det er noget der er af hastende karakter. Men derimod så siger jeg tak for de faldne bemærkninger. Og med hensyn til at man vil få løst problemet omkring lærermanglen, den går hen imod den positive retning. Og som sagt, så er der flere der skal ud fra folkeskolen, det er så en dobbeltårgang som er på omkring og de lærere vi plejer at udnytte i 11. klassen, kan derimod gå over til andre steder hvor vi har lærermangel, og 25

26 give en lettelse på lærermanglen. Og derfor at vi går hen imod positiv retning, ved at få overvundet lærermangelproblematikken, det er jeg sikker på. Men med hensyn til lærermangel på fremmedsprogområdet, og med hensyn til lærermangel på fysik, det er nået dertil. Og det er så arbejdsgruppen der skal arbejde videre med at få løst det. Jeg siger tak til samtlige partiordførere. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Og det var så Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Og den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Og som den sidste, så er et Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat der har markeret sig. Denne debat af denne forespørgselsdebat, det er langvarig. Det er så Anthon Frederiksen der sætter punktum. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Jeg vil ikke gøre det langt. Det jeg vil sige det er, det er ærgerligt at børneskolelærerne og deres arbejdsmiljø og deres arbejdsvilkår, at man ikke kom nærmere ind på det. Det var ellers det jeg ville have sagt i første omgang. Men her kom det allerede frem. Vi er allerede bekendt med at vi i dag, så er det så forskellige aftaler der er gældende for lærerne. Altså at en stor del af hans tid i børneskolen bliver brugt til timer udenfor selve undervisningen. For eksempel har vi sagt, at lærerne bruges som tilsynsførende under frikvartererne, og det lærerbøger der bruges i forskellige fag, for eksempel i fysik, så er det så en af lærerne som skal føre tilsyn med disse bøger, hvor vedkommende så bruger en hel del tid på det, i stedet for at bruge det til undervisning. Det er det vi finder det lidt ærgerligt, fordi der ikke er nogen der kom nærmere ind på det. Derfor vil vi opfordre til overfor Landsstyret eller departementet, at de også skal tage det med i betragtning. Også fordi vi mener, at den tid der skal bruges i børneskolen eller folkeskolen, hvis vi kigger nærmere på det, så havde vi ellers ikke haft lærermangel i dag. Det er bare et eksempel. 26