Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri"

Transkript

1 Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri 1. udgave Okt Indhold Forord 2 Generelt om patientgruppen 3 Lægelig vurdering af den akutte patient 5 Forud for samtalen 5 Rammer 5 Anamnese 5 Vurdering 6 Konklusion 6 Lægelig forvisitationssamtale 6 Lægelig opfølgende samtale 8 Lægelig udskrivningssamtale 9 Klinisk praksis for sygeplejen 10 Baggrundsviden før samtalen 12 Distriktspsykiatrien 13 Den støttende samtale 14 Udskrivning 15 Om Videnscentret 16 Udarbejdet af: Marianne Østerskov, projektsygeplejerske Marianne Kastrup, overlæge Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Armando Báez, speciallæge Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet Forord Marianne Østerskov, Marianne Kastrup Flygtninge og indvandrere som patienter på de psykiatriske afdelinger giver anderledes udfordringer og stiller nye krav til personalet. Følgende vejledning skal ses som et supplement til de kliniske retningslinjer, som er gældende for danske patienter. Hensigten er at skærpe opmærksomheden på de kulturelle og baggrundsmæssige faktorer, der kan få betydning for forståelsen af den enkelte patients personlige og kulturelle integritet. Herved skulle samarbejdet med patienten gerne bedres og kvaliteten af behandlingen og plejen optimeres. Der er erfaringer for, at personale / behandlere ofte lader sig forvirre og glemmer deres faglighed i mødet med en patient med anden etnisk baggrund. Behandleren kan komme til at fokusere for meget på den fremmede kultur, som patienten repræsenterer. Det kan være godt at have viden om de enkelte kulturer, men det kan også rumme risiko for at komme til at generalisere.

2 Vores holdning er, at det er vigtigt at udvikle en kultursensitivitet, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte patient, og hvor man forsøger at forstå dennes syn på sin kultur og betydningen heraf ved at spørge. Patienten er den bedste informationskilde til sin verden. En udvikling af kulturel sensitivitet i forhold til patienten med anden etnisk baggrund vil også udvide vores opmærksomhed og forståelse for det kulturelle aspekt i forhold til den danske patient. Retningslinjerne skal ses som et redskab til at lette arbejdet i den kliniske praksis og er forsøgt afpasset til de forskellige situationer i henholdsvis psykiaterens og sygeplejerskens / kontaktpersonens hverdag. Generelt om patientgruppen Marianne Østerskov En betydelig del af patienter med anden etnisk baggrund er flygtninge, som er traumatiserede grundet fængsling og tortur med symptomer på Posttraumatisk Belastningsreaktion, F43.1. Et af kendetegnene hos en tidligere tortureret person er, at vedkommende har vanskeligt ved at have tillid til sine medmennesker. Dette kan vise sig overfor behandleren, der oven i købet repræsenterer et sundhedssystem, som måske i patientens hjemland ikke var tillid værdigt. Det er derfor vigtigt at søge at forstå patientens bevæggrunde til hans mistænksomhed. En anden følge af en svært traumatisk baggrund med torturoplevelser er beskadiget koncentrations- og indlæringsevne, så at patienten kan have meget vanskeligt ved at lære nyt ikke mindst dansk. Post-traumatiske belastningssymptomer ses efter udsættelse for voldsom traumatisk hændelse, som har udløst intense følelser af frygt, hjælpeløshed og/eller rædsel: genoplevelser af traumet i flashbacks påtrængende erindringer eller mareridt stærkt ubehag ved situationer, der minder om traumet forsøg på at undgå alt, der minder om traumet oplevelse af general emotionel lammelse delvis eller fuld amnesi overfor den traumatiske begivenhed konstant at være i psykisk alarmberedskab ind- og/eller gennemsovningbesvær, ofte plaget af mareridt tendens til at isolere sig irritabilitet og/eller vredesudbrud koncentrations- og indlæringsbesvær øget vagtsomhed håbløshed, manglende tro på fremtiden Både flygtninge og indvandrere kan have tilpasningsvanskeligheder, som vil præge det psykiatriske billede. Mange oplever migrationsbelastninger i form af manglende tilhørsforhold og betydning i forhold til omgivelserne, hvilket kan føre til social isolation. Tidligere vaner er ikke brugbare i det nye land med anderledes skikke og værdier, som det kan være vanskeligt at tilegne sig, især når der er sprogproblemer til stede. I kølvandet på at føle sig udenfor kan der forekomme følelser af bl.a. hjælpeløshed og utilstrækkelighed, og mange patienter oplever en identitetskrise. Især manden mister sin identitet ved manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. De ovennævnte vanskeligheder kan føre til: Tilpasningsreaktion, F43.2 nævnes for at have opmærksomhed på de symptomer, der også kan være til stede: angst bekymring nedtrykthed afmagtsfølelse spændinger i kroppen vrede uoverkommelighedsfølelse, også overfor almindelige daglige gøremål Ved de psykiatriske lidelser som skizofreni, depression og angst kan patienten frembyde symptomer, som er anderledes end hos den danske patient med tilsvarende lidelser. 2

3 Lægelig vurdering af den akutte patient Marianne Kastrup Forud for samtalen Undersøg om der er behov for tolkebistand. Undgå så vidt muligt at anvende ledsagere som tolke, men det kan i akutte situationer være en nødløsning. Børn bør ikke anvendes som tolke. Orienter kort tolken om opgaven, evt. mens patienten er til stede. Rammer Samtalen kan kræve længere tid end ved en tilsvarende dansk patient. Mange flygtninge har en traumatisk baggrund og kan reagere kraftigt, hvis situationen og lokaliteterne giver mindelser om et forhør. Det kan være hensigtsmæssigt først at tale med patienten alene og derpå invitere evt. ledsagere til at deltage og supplere. I nogle kulturer er det naturligt at have familiemedlemmer med til samtale. Mange traumatiserede ønsker dog ikke at delagtiggøre familien i deres historie. Anamnese Optag psykiatrisk anamnese svarende til gældende retningslinier Få oplysninger om patientens liv forud for ankomsten til Danmark: oprindelsesland religion sprog sociale forhold familiære forhold, civilstand, børn evt. tilhørsforhold til etnisk eller anden minoritetsgruppe i hjemlandet uddannelse og arbejde i hjemlandet traumatiske oplevelser helbredsforhold Endvidere: ankomst til DK, år danskkundskaber og evt. brug for tolk uddannelse og arbejde i DK boligforhold 3 Patientens evt. psykiatriske behandling forud for ankomst til Danmark. Patientens opholdsstatus i Danmark. Vurdering Foretag en objektiv vurdering svarende til en dansk patient. Vær opmærksom på evt. torturfølger. Mange indvandrere har en dobbeltdiagnose i form af PTSD og anden psykiatrisk lidelse f.eks. depression, hvilket kan komplicere de diagnostiske overvejelser. Vær opmærksom på sociale forhold - herunder mindreårige børn - og vurder, om der akut skal ske henvendelse til Familieafdelingen. I tilfælde af indlæggelse vurder, om der er tale om forhold af religiøs, kulturel eller ernæringsmæssig karakter, der kræver særlige forholdsregler. Konklusion Sikr, at patienten har forstået og er indforstået med den lagte behandlingsplan; ellers vil der ofte blive problemer med compliance. Orienter evt. pårørende, da deres forståelse af problemet har betydning for compliance. Lægelig forvisitationssamtale Armando Báez Hermed en liste over faktorer, der spiller en vigtig rolle ved den første samtale: 1. Navn. Udtal navnet så korrekt som muligt. Navnet er for mange indvandrere / flygtninge et af de vigtigste identitetselementer, der beholdes ved immigrationen. 2. Oprindelsesland. 3. Etnisk tilhørsforhold a. Religion

4 b. Immigrationsstatus (familiesammenført, asylansøger, flygtning, indvandrer) c. Statsborgerskab 4. Ankomstår til Danmark. Engelske undersøgelser viser, at der findes et forhold mellem tiden, der er gået siden indvandringen til et nyt land og sygdommens tilstedeværelse, når individet er udsat for belastende omstændigheder. 5. Modersmål og andre sprog. Denne oplysning er vigtig, når det handler om patienter, der har brug for tolk. I sjældne tilfælde kan patienten klare samtalen på andet sprog. 6. Behov for tolk - sprog, evt. dialekt a. Tolkens nationalitet. Vedkommende kan evt. bidrage med kulturelle oplysninger og kontekstualisering af patientens tidligere liv. b. Tolkens navn. Det er hensigtsmæssigt at bruge den samme tolk, hvis dennes arbejde var tilfredsstillende for både patient og behandler. 7. Sygdomsopfattelse / forklaringsmodeller (religiøse, magiske, biologiske, psykiske, etc.). Man bør finde de fælles aspekter af patientens forståelse af sygdommen og den vestlige model for disse lidelser m.h.p. at fremme en alliance med respekt for patientens sygdomsforståelse. 8. Tidligere psykiatrisk diagnose / behandling i hjemlandet 9. Tidligere psykiatrisk diagnose / behandling i Danmark, herunder evt. traumebehandling 10. Uddannelse / arbejdserfaring i hjemlandet 11. Uddannelse / arbejdserfaring i Danmark 12. Civil status a. Partners nationalitet 13. Pårørende a. Mindreårige børn b. Børn over 18 år c. Anbragte børn d. Andre 14. Økonomi (selvforsørgende, kontanthjælp, sygedagpenge, pension, forsørget) a. Af hensyn til medicinudlevering b. Af hensyn til den medicinske compliance c. Af hensyn til patientens relation til børnene: Voksnes autoritetsrolle kan blive tabt, når vedkommende er på kontanthjælp, med efterfølgende psykosocialt stress. 15. Boligforhold a. Bor patienten alene? b. Er han placeret på værelse e.l. af kommunen? 16. Andre hjælpeforanstaltninger a. Har patienter med små børn kontakt til Familieafdelingen? b. Hjemmehjælp c. Hjemme-hos pædagoger 17. Systemforståelse (kontakt til socialforvaltningen, sundhedsvæsenet og andre offentlige myndigheder) Lægelig opfølgende samtale 1. Husk at bruge den samme tolk som sidste gang, hvis tolken var kompetent. 2. Før samtalen kan man bruge ca. 5 minutter med tolken m.h.p. at orientere om formålet med samtalen. 3. Hjælp din patient med at konkretisere baggrunden for samtalen med et kort resumé fra den sidste konsultation. 4. Husk, at mange patienter fortæller først om, at det går godt, for senere at forklare om den manglende effekt af medicinen eller svære bivirkninger. Bliv ikke frustreret over disse oplevelser. Dette fænomen beskriver hensynet, som patienten ønsker at udtrykke overfor behandleren. 5. Når en terapeutisk kontakt er etableret, kan man spørge om traumatiske oplevelser, tortur, seksualitet, misbrug af alkohol eller stoffer og familiekonflikter. 6. Vedr. medicinsk behandling: Der findes evidens for, at folk, der kommer fra Asien, har en langsommelig metabolisme af psykofarmaka i forhold til europæere. Patientens forestillinger om medicinsk behandling er kulturelt formede og kan derved have betydning for compliance. 4

5 7. Husk at udlevere brochure eller en udskrivning af information om det (de) ordinerede præparat(er). Brug også tolken til orientering om virkning og bivirkning af medicinen. Nogle medicinalfirmaer udleverer informationspjecer på forskellige sprog. 8. Udlever et kort, hvorpå der står det næste samtaletidspunkt. Aftal dette tidspunkt med tolken og bekræft senere med tolkens bureau. Nogle patienter foretrækker at blive husket på aftalen via brev. 9. Vær særligt opmærksom på, at flere samarbejdspartnere kan være / burde være involveret i sagen. 10. Brug pårørende som informations- og vurderingskilde, men ikke som tolke. Vis hensyn til børnene m.h.p. delikate temaer, men vis også fleksibilitet. Når man accepterer patientens børns deltagelse i samtalen, bekræfter man nogle gange den terapeutiske alliance. 11. Vær ikke bange for at give hånd, men respekter, hvis patienten ikke ønsker det. Lægelig udskrivningssamtale Marianne Kastrup 1. Undersøg, om der findes særlige socialpsykiatriske e.l. tilbud rettet mod denne gruppe. Sikr kontakten til socialforvaltningen og primærsektor inkl. den praktiserende læge, så evt. foranstaltninger er iværksat ved udskrivning. 2. I erkendelse af familiens betydning, er det vigtigt at få den medinddraget indkald evt. familiemedlemmer til en udskrivningssamtale og forklar nødvendigheden af evt. efterbehandling. 3. Brug ekstra tid og omhu på at forklare hvilken efterbehandling, der skal etableres og sikr dig, at patienten (og evt. pårørende) forstår, hvad den går ud på, og at de er indforståede. Forklar grundigt, hvordan en evt. fortsat medicinsk behandling skal foregå, hvornår, i hvilke doser og hvor længe. Compliance kan ofte være et problem; derfor bør der udvises særlig megen omhu her. 5 Klinisk praksis for sygeplejen Marianne Østerskov En ekstra dimension ved den professionelle omsorgsrelation til en patient med anden kulturel baggrund er, at kontakten kræver en øget bevidsthed om egen kultur og fordomme og en åbenhed og interesse for patientens værdier, livsog sygdomsopfattelse. Grundlæggende skal man være bevidst om egne holdninger inden mødet med patienten: opmærksomhed på private fordomme og holdninger i forhold til at være professionel med en faglig og etisk forpligtelse til at behandle alle lige åbenhed og respekt for forskelle mellem mennesker og måder at agere og reagere på respekt for sprogproblemer og villighed til at bruge tolk Baggrundsviden før samtalen Vær opmærksom på: At det tager længere tid, da patienten kan være vant til at indlede med flere høfligheder, inden han taler om problemer. at etablere et tillidsforhold, især hvis patienten er traumatiseret. ved brug af tolk. Egne holdninger vær bevidst om: Egne fordomme - fordomme kan gå begge veje. Faglig og personlig autoritet fremtoning, f.eks. ved påklædning. At patienten kan udtrykke sine symptomer anderledes, f.eks. ved: Somatisering, hvor patienten oplever sine psykiske problemer som somatiske symptomer og derfor udtrykker dem som sådan, f.eks. ved: Ondt i hjertet eller hjertet føles tynget, uroligt, hvilket kan være symptomer på en depression. Somatiske klager skal altid tages alvorligt, fordi der kan være tale om: Smerter efter tortur

6 D-vitamin-mangel, som giver smerter i muskler og led, paræstesier og træthed. Kan desuden være disponerende for depression. Patientens måde at udtrykke psykiske belastninger på, idet det kan være skamfuldt at blive betegnet som psykisk syg. Tabuiserede emner kræver ofte tillid og tryghed, før patienten kan tale herom. Patienten kan være vant til kun at blive taget alvorligt ved at udtrykke et fysisk problem. Det kulturelle aspekt: Sæt fokus på patienten og hans sygdom i stedet for på hans kultur. Spørg patienten om det, du gerne vil vide om hans kultur og religion, og hvilken betydning det har for patienten. I den vestlige kultur lægger vi vægt på at træne patienten til øget selvstændighed og til at kunne tage ansvar for sit liv. Vær opmærksom på, at patienten med anden kulturel baggrund kan lægge vægt på andre værdier. Det kan være normalt i nogle kulturer at føle sig besat af en ånd. Det sociale aspekt: Familiens relationer Social status Børnenes vilkår. Patienten kan have mange børn, som udgør en særlig risikogruppe. Sprogets betydning: Vurdering af patientens danskkundskaber - brug altid tolk ved behov Manglende ord for følelser i forskellige kulturer, også afhængigt af social og uddannelsesmæssig baggrund. Ordene, træthed eller nervøsitet bruges ofte på arabisk for at dække over så forskellige følelser som vrede, angst eller tristhed. På nogle afrikanske sprog findes der kun ét ord for følelserne, vrede og sorg. Hav gerne skriftligt informationsmateriale om afdelingens rutiner m.m. på forskellige sprog og vær opmærksom på, at patienten kan have brug for forklaring på regler og handlemåder, som vi tager for givet som forståelige. 6 Første kontaktpersonsamtale Anamnese, se under lægesamtalen. Gør opmærksom på tavshedspligt, både egen og tolkens. Patienten kan især være bekymret for, om tolken fortæller andre landsmænd om hans problemer. Forklar, hvorfor du stiller meget direkte spørgsmål. Tidligere fængslede patienter kan få associationer til forhør. Vis interesse for patientens livshistorie. Der er en tendens til at fokusere på patientens liv i DK og glemme patientens tidligere liv, hvorigennem man netop foruden at vise respekt for patienten og hans fortid kan få brugbare oplysninger om patientens ressourcer og begrænsninger. Vær opmærksom på det religiøse aspekt og betydningen heraf, som f.eks. krav til kost? muligheder for bøn? Undersøg patientens og familiens oplevelse af problemet og deres opfattelse af årsag til patientens tilstand. Undersøg patientens evt. erfaringer med tidligere indlæggelser. Undersøg stressfaktorer, f.eks. hvor patienten er i integrationsprocessen. Undersøg patientens evt. traumatiske oplevelser, men respekter, hvis patienten ikke ønsker at tale om dem. spørg så hellere til patientens største problem lige nu. Det kan være en lettelse for patienten, at behandleren giver udtryk for sin viden om krig og tortur i patientens hjemland og det kan øge patientens tryghed til at fortælle om egne oplevelser. Hvis patienten er traumatiseret, så fortæl, hvad du ved om symptomer på posttraumatisk stress - det kan være en lettelse for patienten at vide, at hans tilstand ikke er enestående, men en naturlig reaktion på unaturlige oplevelser. Dette kan give patienten en forståelse for egne reaktioner og kan dermed virke angstreducerende. Undersøg betydningen af patientens familiære netværk er det en støtte eller en begrænsning? vær opmærksom på andre netværk, f.eks. religiøse netværk eller venner. Vær tydelig, konkret og specifik i kommunikationen.

7 Undgå ironi, som kan være svært forståeligt og nemt kan opleves som ydmygende. Humor kan fint deles på tværs af kulturer. Undersøg patientens forventninger til behandlingen, hvilke erfaringer har patienten om psykiatri fra sit hjemland? hvilket syn har patienten på psykisk sygdom? Undersøg, om patienten gør brug af alternativ behandling, f.eks. søger råd hos en Imam og accepter dette, hvis det ikke kolliderer med den medicinske behandling. Undersøg, om patienten har forstået den eventuelt påbegyndte behandling, f.eks. vedrørende medicinindtagelse - giv en meget grundig forklaring på, hvordan medicinen skal tages (giv patienten en seddel med dosis og indtagningstidspunkter). hvornår patienten kan forvente, at medicinen begynder at virke. at patienten skal fortsætte med medicinen også når den virker. at der kan være bivirkninger - især i begyndelsen af behandlingen forklar disse - vær opmærksom på, at især flygtninge kan have en lavere tolerance overfor kropsligt ubehag, da mange oplever fysiske belastninger i forvejen. Undersøg, om du og patienten har en fælles forståelse af problemet - og af behandlings- og plejeplanen. Distriktspsykiatrien Patienten skal tildeles en kontaktperson. Der er erfaringer for, at patienter med anden kulturel baggrund kommer bagest i køen til en kontaktperson, især i distriktspsykiatrien. Der kan være ekstra behov for en tværfaglig indsats. Der kan være ekstra behov for samarbejde med patientens sagsbehandler. Vær særlig opmærksom på, om patienten isolerer sig derhjemme; det kræver ofte en ekstra indsats (f.eks. følgeskab) at få patienten integreret i et aktivitets- og/eller værested. Vær opmærksom på børnene, inddrag Familieafdelingen ved bekymring for børnenes trivsel. Fortæl om dine forventninger til patienten, f.eks. 7 at det er vigtigt at overholde aftaler og hvorfor: Undersøg, om patienten har brug for hjælp til dette (f.eks. ved telefonopkald). Udeblivelse behøver ikke at betyde, at patienten ikke ønsker behandling. at patienten fortæller, hvis han ønsker at ophøre med / eller selv ændrer i den medicinske behandling, eller hvis han modtager anden medicin fra venner / familie. Den støttende samtale Undersøg, om du og patienten har en fælles forståelse af problemet. Hjælp patienten med at adskille, hvad der hører til fortiden, og hvad der er gældende nu. Traumatiserede patienter kan ofte have vanskeligt ved dette. Hjælp med at rydde op i indre og ydre kaos patienten har brug for struktur, klarhed og tryghed. Hjælp patienten med at styrke sin identitetsfølelse, som kan være skadet både på baggrund af torturoplevelser og på grund af migrationsbelastninger. Vis interesse for patientens historie, (tidligere job, kulturelle og sociale normer og værdier). Hjælp patienten med at øge egenkontrol, som patienten kan have mistet under tortur og derfor kan have vanskeligt ved at genvinde. Vis patienten, hvor han har ansvar og kontrol i sit liv nu, f.eks. i forhold til valg af samvær med familie, døgnrytme og gøremål. fokuser på patientens ressourcer synliggør successer også ved små situationer og gøremål Undersøg søvnmønster, da især traumatiserede patienter kan have svære søvnforstyrrelser suppleret med mareridt. Ved mareridt hjælp patienten med at finde strategier til ved opvågning at erindre, at han nu er i DK, f.eks. ved at have noget typisk dansk på hans natbord evt. forsøge at finde en brugbar mening med mareridtet evt. lave en alternativ afslutning på mareridtet sammen med patienten Undersøg patientens familiære forhold relationen til ægtefællen

8 børnenes trivsel hvem klarer de daglige gøremål og hvordan? Vær opmærksom på patientens grænser i forhold til berøring, især hvis patienten har været udsat for overgreb. Vær opmærksom på, hvordan patienten trives i afdelingen i forhold til samspil med andre patienter, herunder sproglige vanskeligheder og evt. diskrimination som kan gå begge veje. Udskrivning Vær lige så opmærksom på patientens behov for at undgå social isolation som for den danske patient det er ikke sikkert, at familien tager over undersøg familiens holdning til og mulighed for at støtte patienten Gør en ekstra indsats i forhold til udskrivning til: distriktspsykiatrien sørg for at inddrage den nye kontaktperson i god tid for at samarbejde om den videre behandling og for at øge patientens tryghed; - det samme gælder i forhold til udskrivning til socialpsykiatrien. andre tiltag, f.eks. følg patienten de første gange til sprogskole, væreeller aktivitetssteder. Vær opmærksom på opfølgning af den medicinske behandling, evt. ved hjælp af hjemmeplejen. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri er etableret med en landsdækkende funktion og har til formål at forbedre psykiatrisk udredning, diagnostik, behandling / pleje og opfølgning af patienter med anden etnisk oprindelse og kulturbaggrund end dansk ved: systematisk at opsamle og bearbejde eksisterende viden og erfaring at formidle viden og aktuel information at skabe kontakter og netværk at udøve konsulentfunktion for aktuelle kliniske problemer Vi tilbyder os som undervisere vederlagsfrit indenfor behandlingspsykiatrien. Vi udgiver Information om Transkulturel Psykiatri, se hjemmesiden: Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Psykiatrisk Klinik, afsnit 7122 Rigshospitalet Blegdamsvej København Ø transkulturel-psykiatri@rh.hosp.dk Tlf.:

Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri

Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri Kliniske retningslinjer for transkulturel psykiatri 2. udgave Oktober 2006 Udarbejdet af: Marianne Østerskov, projektsygeplejerske Marianne Kastrup, overlæge Videnscenter for Transkulturel Psykiatri Armando

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

Flygtninge med traumer

Flygtninge med traumer Flygtninge med traumer Den første tid i Danmark og mødet med frivillige 1 Dansk Flygtningehjælp, årsmøde 27.9.2014 Oplæg v/azra Hasanbegovic, uddannelseskonsulent på ATT Uddrag af dronningens nytårstale

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk.

Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Ældre Borgere med anden baggrund end dansk. Byrådet har ved budgetforliget for 2015 besluttet, at der skal laves en undersøgelse af, plejebehov og plejemuligheder i forhold til ældre med anden etnisk baggrund

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0

UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0 UC Diakonissestiftelsen, 15. september 2016 Udsatte flygtninge 15.09.2016 Side 0 DFH Integration 15.09.2016 Side 2 Side 2 Den næste time > Krig, vold, flugt > Traumer og PTSD > At møde traumatiserede KRIG,

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk

Køn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri

Smerter, etnicitet og PTSD. Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Smerter, etnicitet og PTSD Fysioterapeut Samuel Olandersson, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Fredericia den 6. April 2016 Etnicitet og smerte Hvad forstår vi/man ved etnicitet? Etnisk smerte?

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Arbejde med flygtningebørn og børn af flygtninge i praksis Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk DFH Integration hvem er vi Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER Når VET skal videre i et civilt job.indd 1 2/16/2016 3:08:56 PM INDHOLD INDLEDNING HVAD ER EN VETERAN OPLEVELSER UNDER

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme

Silkeborg, 19.5.2015. Børn og Traumer. -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Silkeborg, 19.5.2015 Børn og Traumer -Påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring- Azra Hasanbegovic MSF-Master i Sundhedsfremme Hvad skal dagen(e) handle om? Hvad er psykisk traumer og hvordan traumet

Læs mere

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse

Forord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016 Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Velkommen til Børne- og Ungdomspsykiatri Odense www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og

Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Nye flygtninge med tegn på eksilstress og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Syddjurs Kommune og Lærdansk, 16. maj 2017 DFH Integration hvem er vi Dagens oplæg

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Stadig krig indeni? SUF SYD

Stadig krig indeni? SUF SYD Stadig krig indeni? tilbyder PTSD-ramte veteraner vejledning og hjælp til at håndtere de problemstillinger, hverdagen kan give som tidligere udsendt 2 - SUF-modellen Er du ramt af PTSD? De fleste veteraner

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Dagens Program Mandag den 4. april 2016 Arbejdsrelaterede Psykosociale belastninger Introduktion til Arbejdsrelaterede psykosociale tilstande Ole Carstensen 9.00-9.15 Tid Eksponering, hvad er der evidens

Læs mere

Til dig som har mistet

Til dig som har mistet Til dig som har mistet Til dig som har mistet Navn på afdøde Du har oplevet, at en af dine nærmeste er død. Der vil melde sig mange tanker, følelser og spørgsmål om det praktiske. Vores ønske er, at dette

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede

Trivselspolitik for Støttecentret for Senhjerneskadede Social- og Sundhedsforvaltningen Støttecenter for Senhjerneskadede Trivsels for Støttecentret for Senhjerneskadede -Værdier, hensyn og arbejdstilrettelæggelse med henblik på at sikre trivsel og forebygge

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Det er almindeligt at reagere

Det er almindeligt at reagere Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk

Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Mødet med flygtningefamilier og handicap. Konsulent ved Integrationsnet Jette Thulin jette.thulin@drc.dk Integrationsnet er Et praksisorienteret kompetencecenter inden for integration af flygtninge og

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Køge

Psykiatrisk Klinik Køge Psykiatrisk Klinik Køge Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

HVAD ER ADHD kort fortalt

HVAD ER ADHD kort fortalt FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Mænd og kvinder som pårørende

Mænd og kvinder som pårørende Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret

Læs mere

Afsnit G1 Vordingborg

Afsnit G1 Vordingborg Afsnit G1 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere