Biologisk kortlægning
|
|
- Ejnar Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)
2
3 GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet Januar 2010 Ramboll Oil & Gas Teknikerbyen Virum Denmark Phone Rev. Date Made by Checked by Appr. by Description A MBK JCXS Client draft Ref Y977213G 0550_001(A) Ref. Y977213G/0550_001(A)
4
5 Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indledning 2 3. Interesseområdet 2 4. Metoder og materialer 3 5. Resultater Substratforhold Bundtopografi / Bathymetri Naturtyper / Biologiske forhold Naturtype 1 - knyttet til substrattype 1 sand/silt/mudder Naturtype 2 - knyttet til substrattype 2 sand, grus og småsten 8 6. Miljøvurdering Biologisk værdi Topografiske effekter Sedimentspild og spredning Bundfauna og flora Marsvin Beskyttede områder Referencer 14 Bilag Bilag 1 Logbog Bilag 2 Billeddokumentation Bilag 3 Kort Ref. Y977213G/0550_001(A) I
6
7 1. Resume Rambøll har i samarbejde med GEUS gennemført en biologisk kortlægning af et interesseområde i efterforskningsområdet , nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Undersøgelsen er baseret på By- og Landskabsstyrelsens notat om konvertering af overgangsområder af 23. august 2005 punkt 3, samt Råstoflovens 20, hvor det kræves at biologiske og substratmæssige forhold i ansøgte område kortlægges. Den biologiske kortlægning er gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning i området plus 500 m omkring området (påvirkningszonen) efterfulgt af 10 punktdyk til verifikation af kortlagte sedimenttyper og deres biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af prøver, hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. Store dele af interesseområdet samt påvirkningszonen er karakteriseret ved en forholdsvis ensartet blød bund bestående af sand/silt og mudder. I to begrænsede små områder i den sydvestlige del af interesseområdet og i et lidt større område i påvirkningszonen ses et lidt grovere substrat bestående af sand, småsten og skaller. Interesseområdet og 500 m påvirkningszonen vurderes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår artsfattigt uden særlig meget synlig epifauna eller vegetation. Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af planter og dyr i og omkring interesseområdet som følge af den ansøgte indvinding. Ref Y977213G/0550_001(A) 1/17
8 2. Indledning I henhold til 20, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008, tidligere 784 af 21. juni 2007 af lov om råstoffer, forudsætter en indvindingstilladelse, at der fremsendes en ansøgning, hvori der indgår en miljøvurdering/biologisk kortlægning af det ansøgte område. Nærværende rapport udgør den biologiske kortlægning og miljøvurdering for et interesseområde i efterforskningsområdet , nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Interesseområdets afgrænsning er beskrevet i afsnit 3. Den biologiske kortlægning er gennemført i henhold til anvisningerne for fase II, miljøvurdering i de Tekniske Anvisninger (TA) for efterforskning efter marine råstoffer - feltundersøgelser og rapportering, jf. bilag 2 i efterforskningstilladelsen for efterforskningsområdet , nord for Fyn /1/. Kortlægningen af interesseområdet er planlagt og udført af Rambøll i samarbejde med GEUS som kortlægning med side scan sonar efterfulgt af punktdyk til verifikation af de kortlagte sedimenttyper og deres biologiske indhold samt naturtyper. Kortlægning med side scan sonar blev gennemført december Dykning blev gennemført d december Vindstyrken lå omkring m/s og vandtemperaturen var 5-10 ºC. Sigtbarheden varierede afhængigt af dybden mellem 1-5 meter. 3. Interesseområdet Interesseområdet er beliggende nord for Fyn se Figur 3-1. Interesseområdet er afgrænset af rette linjer mellem nedennævnte koordinator (WGS-84, UTM 32): Ø. Længde N. Bredde E N E N E N E N E N 2/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
9 Figur 3-1 Beliggenhed af interesseområdet med 500 m påvirkningszonen. De grønne områder indikerer eksisterende Natura 2000 områder. 4. Metoder og materialer Den biologiske kortlægning er gennemført med side scan sonar med 100 % dækning i interesseområdet plus 500 m omkring området (påvirkningszonen) efterfulgt af punktdyk til visuel verifikation af kortlagte substrattyper samt det biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. På baggrund af side scan sonar data blev der i interesseområdet samt påvirkningszonen udvalgt 10 positioner til punktdyk for verifikation af de forskellige substrattyper samt deres biologiske værdi. Ref Y977213G/0550_001(A) 3/17
10 Dykkerundersøgelsen blev gennemført af 2 erhvervsdykkere, hvoraf 1 tillige er marinbiolog samt vha. af en ROV (Remotely Operated underwater Vehicle). Ved dykningerne benyttedes video samt kommunikationsudstyr. Skibets GPS udstyr blev anvendt til positionsbestemmelsen. Der blev opankret ved de udvalgte positioner, hvorefter enten dykkeren eller ROV en blev sat i vandet. Der blev anvendt video for at dokumentere substrattyperne samt de biologiske forhold på bunden i en cirkel omkring en bundline med en radius på ca. 100 meter. Overflademandskabet kunne følge videooptagelsen løbende på båden. Hvert dyk havde en varighed mellem minutter. Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybder. Vanddybden blev registreret af dykkeren eller vha. ROV. Dækningsprocent af sten > 60 cm. Sten større end 60 cm udgør en mindre del af stenrev men kan være en vigtig indikator for naturkvaliteten på revet. Dækningsprocent af sten > 30 cm. Sten større end 30 cm udgør ofte store dele af egentlige stenrev. Dækningsprocent af sten >10 cm. Sten større end 10 cm i diameter, er som oftest egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Dækningsprocent af sten fra 2-10 cm. Sten i dette størrelsesinterval er normalt ikke egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger, men hvis dækningsprocenten er høj, kan denne bundtype være biologisk vigtig. Dækningsprocent af grus og småsten. Grus og småsten er i denne sammenhæng sten i størrelsesintervallet fra ca. 0,2 2 cm. Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Sand eller anden blød bund er i denne sammenhæng sedimenter med kornstørrelse mindre end ca. 0,2 cm. Tilstedeværelse af epifauna. Epifauna er dyr der lever på havbunden eksempelvis blåmuslinger, søpindsvin, sømus, søstjerner og slangestjerner. Tilstedeværelse af flora. Primært flerårige makroalger. Stenenes dækningsprocent blev bedømt som procentdel af den samlede bund i den dokumenterede cirkel på positionen. Feltobservationerne vedlægges i tabelform i bilag 1. 4/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
11 Beskrivelsen af eksisterende biologiske forhold er primært baseret på data fra den biologiske kortlægning samt litteraturstudier. 5. Resultater 5.1 Substratforhold På baggrund af den geofysiske kortlægning (side scan mosaik og seismik) er substratet i undersøgelsesområdet inddelt i to forskellige substrattyper se også Figur 5-1: 1. Sand/silt/mudder : Områder bestående primært af sand og silt med varierende indslag af skaller og grus. Sand er defineret som kornstørrelser fra 0,06 2,0 mm. 2. Sand, grus og småsten: Meget varierende områder domineret af sand/silt med varierende mængder af grus, småsten og skaller samt enkelte spredte større sten. Substratet består af en blanding af sand og grus med en kornstørrelse på ca mm og småsten med størrelser på ca cm. Substrattypen indeholder også enkelte større sten >10 cm. Figur 5-1 viser et substratkort over interesseområdet inklusive positioner for gennemførte punktdykninger. Figur 5-2 viser en mosaik af side scan sonar. Figur 5-1 Substratkort over indvindingsområdet. Kortet findes i en større udgave i bilag 3. Ref Y977213G/0550_001(A) 5/17
12 Figur 5-2 Mosaik af side scan sonar data. De sorte punkter indikerer de 10 punktdyk gennemført i denne undersøgelse. Den sorte firkant afgrænser interesseområdet. Den stiplede line indikerer grænsen for 500 m påvirkningszonen. Kortet findes i en større udgave i bilag Bundtopografi / Bathymetri Dybden i interesseområdet varierer ikke meget, og ligger mellem m. Udenfor interesseområdet i 500 m påvirkningzonen varierer vanddybden mellem m - se Figur /17 Ref Y977213G/0550_001(A)
13 Figur 5-3 Bathymetri data for interesseområdet. Den sorte firkant indikerer interesseområdet. Den stiplede linie indikerer 500 m påvirkningszonen. De gennemførte dyk er indikeret med 10 grå prikker. Kortet findes i en større udgave i bilag Naturtyper / Biologiske forhold I tilknytning til de to substrattyper som er beskrevet i afsnit 5.1, knytter sig forskellige bentiske flora og faunasamfund. I det følgende vil de forskellige biologiske forhold og tilknyttede naturtyper i interesseområdet blive præsenteret. Udbredelsen af naturtyperne/bundtyperne er illustreret i Figur 5-6. Der er ikke udført specifikke undersøgelser af infaunaen i interesseområdet. Vurderingerne i dette afsnit vil primært fokusere på synlig epifauna og flora Naturtype 1 - knyttet til substrattype 1 sand/silt/mudder Der er ikke stor variation i denne naturtype. Naturtypen er domineret af fauna, men med et relativt begrænset antal arter og individer. Den absolut dominerende fauna var slangestjerner af slægten Ophiura. Ref Y977213G/0550_001(A) 7/17
14 Figur 5-4 Eksempel på naturtype knyttet til substrattype 1 sand/silt. På billedet ses slangestjerner af slægten Ophiura Naturtype 2 - knyttet til substrattype 2 sand, grus og småsten Denne naturtype er som naturtype 1 domineret af fauna, men med et lidt højere antal arter og flere individer af de enkelte arter. Dominerende fauna var slangestjerner af slægten Ophiura og alm. søstjerne (Asterias rubens). Derudover var der spredte registreringer af en række andre epifauna arter som konksnegl, sandmusling, molboøsters og blåmuslinger. Figur 5-5 Eksempel på naturtype knyttet til substrattype 2 sand, grus, småsten og skaller. 8/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
15 På Figur 5-6 ses udbredelsen af de 2 naturtyper/bundtyper i interesseområdet. Figur 5-6 Naturtypekort over interesseområdet. Kortet findes også i bilag 3 i større format. 6. Miljøvurdering Følgende miljøvurdering er udarbejdet iht. anvisningerne i Teknisk Anvisning (TA) for efterforskning efter marine råstoffer feltundersøgelser og rapportering, By- og Landskabsstyrelsen findes som bilag 2 i /1/. Miljøvurderingen indeholder en samlet kortfattet vurdering af områdets biologiske værdi samt en vurdering af potentielle påvirkninger af de biologiske værdier som følge af den ansøgte indvinding i interesseområdet. For at tilgodese Danmarks forpligtelser iht. habitatdirektivets artikel 12 om streng beskyttelse af marsvin, uanset om de forekommer indenfor et udpeget habitatområde eller udenfor, er marsvin inkluderet i miljøvurderingen. Ref Y977213G/0550_001(A) 9/17
16 6.1 Biologisk værdi Store dele af interesseområdet samt påvirkningszonen er karakteriseret ved en forholdsvis ensartet blød bund bestående af sand/silt og mudder. I to begrænsede små områder i den sydvestlige del af interesseområdet og i et lidt større område i påvirkningszonen ses et lidt grovere substrat bestående af sand, småsten og skaller. Interesseområdet og 500 m påvirkningszonen vurderes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår artsfattigt uden særlig meget synlig epifauna eller vegetation. 6.2 Topografiske effekter Indvindingen vil give topografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form af slæbespor. Ved stiksugning kan der for hver lastning dannes huller, der er op til 10 m dybe og ca. 30 m i diameter /2/. Ved længere tids indvinding i samme område opstår der større sammenhængende sugehuller. På sigt kan indvindingen resultere i en sænkning af havbunden svarende til den indvundne mængde. Ved slæbesugning suger skibet med et bagudrettet rør som kan frembringe slæbespor i havbunden med en bredde på ca. 1,5 m og en dybde på op til 40 cm /3/. De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og kan danne skyllebanker. Med tiden vil sugehullerne udfyldes med nyt sediment. Det sediment som fylder sugehullerne er generelt mere finkornet end det omgivende sediment. Hastigheden, hvormed huller og kløfter bliver fyldt, er afhængig af en lang række faktorer så som vind, sandvandring samt kornstørrelse på det omkringliggende sediment. Sugehuller og store kunstigt skabte kløfter kan medføre iltsvind i bunden af disse, da der kan opstå isolerede vandmasser. Iltsvindet har kun indflydelse på de biologiske forhold i selve hullet. Omfanget af iltsvind i sugehuller er helt uden betydning i forhold til omfanget af iltsvind generelt i danske farvande. Det vurderes endvidere, at påvirkningen ikke vil være af væsentlig betydning, da der er en god gennemstrømning af vand i området. Dele af havbunden er i forvejen præget af hidtidige råstofindvindinger, og det vurderes, at fortsat indvinding ikke i nævneværdig grad vil ændre havbunden. Det vurderes, at indvindingen ikke vil have nogen effekt af betydning for de overordnede hydrografiske forhold i området. 6.3 Sedimentspild og spredning En af de mulige påvirkninger er sedimentspild. Ved råstofindvinding ledes uønskede fraktioner tilbage med skyllevandet til havet. Herved vil der uundgåeligt forekomme et sedimentspild til vandfasen, som derved i en periode får et højere indhold af suspenderet materiale inden sedimentet igen lejres på havbunden. Effekten vil være øget turbiditet og derved nedsat gennemtrængning af lys, hvilket kan hæmme den biologiske produktion i området. Endvidere kan bundfauna og bundvegetation blive 10/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
17 påvirket i det område, hvor spildmaterialet aflejres, og fisk kan blive midlertidigt forstyrret af sedimentfanen og eventuelt miste fourageringsområder indtil rekolonisering har fundet sted. Der er i forbindelse med råstofindvinding til store anlægsarbejder gennemført en række detaljerede undersøgelser af sedimentspredning og miljøeffekter. Undersøgelserne viser, at effekterne af indvindingen generelt er begrænset til selve indvindingsstedet og de nærmeste omgivelser, mens de miljømæssige effekter uden for indvindingsområdet er meget begrænsede eksempelvis /17,18,19, 20/. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af flere biologiske screeninger af indvindingsområder, hvor det ikke har været muligt at konstatere effekter på f.eks. stenrev, selv om indvindingen er foregået umiddelbart op til revet se eksempelvis /16/. Tidligere undersøgelser estimerer, at det forventede sedimentspild ved indvinding af fyldsand med Rohde Nielsens skibe er ca. 3 % af den samlede indvindingsmængde /4/. Kun den fine del af spildsedimenterne vurderes at kunne spredes og sedimentere udenfor interesseområdet. Disse forhold vurderes også at gælde for indvinding af fyldsand fra det aktuelle interesseområde nord for Fyn, ved Hasmark og Tørresø, hvorfor potentiel sedimentation udenfor interesseområdet vurderes at være ubetydelig. 6.4 Bundfauna og flora Ved råstofindvinding vil fauna og flora gå tabt der, hvor sugefoden arbejder. Bundfauna udenfor selve interesseområdet vurderes til ikke at blive påvirket nævneværdigt. Som beskrevet i afsnit 6.3 vil et kraftigt sedimentspild betyde, at bundfauna og flora i interesseområdet har risiko for at blive tildækket eller lide under nedsat gennemtrængning af lys. Hvis laget af spildt sediment er meget tykt vil visse faunaog flora arter kunne tænkes at gå tabt. Det skal dog nævnes, at visse arter af muslinger kan få øget vækst som følge af sedimentspild. Dette skyldes primært øget fødetilgang. De fraktioner af spildsedimenterne som består af sand vil sedimenterer omkring indvindingsfartøjet og vurderes at være uden væsentlig betydning for bunddyrene i forhold til den direkte påvirkning ved råstofindvindingen. Afhængigt af artssammensætningen og biomassen på lokaliteten vurderes rekoloniseringen at gå forholdsvis hurtig. Mange bundfauna-arter er kendt for at kunne rekolonisere blødbund forholdsvis hurtigt efter fysiske forstyrrelser /5, 6, 7/. Antallet af bunddyr vurderes at være genetableret indenfor 1-3 år efter indvindingens ophør. Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af planter og dyr udenfor interesseområdet som følge af den planlagte indvinding. Ref Y977213G/0550_001(A) 11/17
18 6.5 Marsvin Havpattedyr er fredede, og marsvin er endvidere habitatarter (bilag II-arter). Marsvin er ydermere strengt beskyttet (bilag IV-art). Derfor skal der i videst muligt omfang tages hensyn til dyrene, bl.a. i forbindelse med marine projekter eksempelvis i de perioder, hvor havpattedyrene er mest sårbare over for marine menneskeskabte aktiviteter jf. Tabel 6-1. Art J F M A M J J A S O N D Marsvin (Phocoena phocoena) Y Y A A Tabel 6-1 Perioder, hvor marsvin omfattet af habitatdirektivet i Danmark er mest sårbare. Y = yngletid, A = Parringstid Marsvinet lever i kystnære eller andre lavvandede områder med mindre end 200 m dybde. I området omkring det ansøgte indvindingsområde i Lillebælt er der ikke udpeget habitatområder for marsvin, men marsvinene ses med jævne mellemrum i farvandet nord for Fyn. I en undersøgelse gennemført af DMU i 2008 af den geografiske fordeling og koncentrationsområder i de danske farvande er der ikke observeret høje koncentrationer af marsvin i området omkring interesseområdet /15/. Marsvin er særligt følsomme over for forstyrrelser i parringsperioden i juli-august, og når de kælver i maj-juni jf. Tabel 6-1 /15/. Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område kan potentielt medfører forstyrrelser og levestedforringelser for marsvin i området. Det vurderes, at mulige påvirkninger af marsvin kan forårsages af støj og sedimentspild. Marsvin anvender lyde til kommunikation og orientering, til at finde bytte, partnere og opdage fjender samt aktivt i forbindelse med fangst af byttedyr (ekkolokalisering). I vand bevæger lyd sig fire gange hurtigere end i luft, og lyd kan derfor let bevæge sig over store afstande og derved påvirke adfærden hos marsvin i et stort område. Øget baggrundsstøj samt specifikke støjkilder kan forhindre marsvin i at opfange vigtige lyde, som eksempelvis kan være afgørende for deres adfærd, påvirke dyrenes hørelse negativt med eventuelle høreskader som følge eller i ekstreme tilfælde skade dyrenes fysiologi /10,11,12/. Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan influere på artens forekomst i påvirkede områder. Undersøgelser har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m /13/. Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arterne er stor i de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv. 12/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
19 Den primære kilder til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af sugeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført studier som belyser, hvordan marsvin reagerer på råstofindvinding. Studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks. nedpløjning af ledninger i havbunden, viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærd hos marine pattedyr og fisk, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig /14/. Den ansøgte indvinding vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum. Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet fra den ansøgte indvinding kan med rimelighed betragtes som sammenlignelig med niveauet fra den eksisterende skibstrafik. Indvindingen foregår desuden ved jævn langsom hastighed. På baggrund af ovenstående vurderes støj fra den ansøgte råstofindvinding ikke at forstyrre marsvin i området nævneværdigt. Som beskrevet ovenfor anvender marsvinet sin høresans til at jage og orientere sig under vand. Derfor forventes øget turbiditet forårsaget af sedimentspild i vandfasen ikke at påvirke marsvinets evne til at søge føde eller orientere sig i området. Generelt kan nævnes, at det ansøgte indvindingsområde i varierende omfang har været udnyttet til råstofindvinding i en længere årrække, og der derfor principielt ikke er tale om en ændring af de eksisterende miljømæssige forhold i området og dets omgivelser. Sammenfattende vurderes det, at den ansøgte råstofindvinding ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og fordeling i området. 6.6 Beskyttede områder Det nærmeste beskyttede område ligger ca. 2 km øst for interesseområdet se Figur 3-1. På baggrund af ovenstående konklusioner samt afstanden vurderes det, at indvinding i interesseområdet ikke vil påvirke forholdene i de nærliggende beskyttede områder. En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af området og omgivelserne på basis af ovenstående afsnit fremgår af nedenstående Tabel 6-2. Ref Y977213G/0550_001(A) 13/17
20 Påvirkning Indenfor interesseområdet Udenfor interesseområdet Hydrografi Uden betydning Uden betydning Bundtopografi Mindre Uden betydning Bundfauna og flora Mindre Uden betydning Fisk Uden betydning Uden betydning Marsvin Uden betydning Uden betydning Beskyttede områder Ingen Ingen Tabel 6-2 En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af interesseområdet nord for Fyn, ved Hasmark og Tørresø. 7. Referencer 1 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Tilladelse til efterforskning efter råstoffer nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område Hygum, B., Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr. 81.By- og 3 Skov- og Naturstyrelsen Råstofindvinding på havbunden Fysisk påvirkning og omfang.dahl, Karsten, Steffen Lundsteen og Stig Asger Helmig (2003). Stenrev - havets oaser. Danmarks Miljøundersøgelser. Gads Forlag. 4 Rohde Nielsen A/S (2007), Kortlægning af havbunden og vurdering af råstofindvinding på Vejsnæs Flak. DHI rapport maj Sjöfartsverket (2007). Erfarenheter från dumpningar till havs, Sveriges Hamnar, Ramböll uppdragsnummer: Hiscock, K. & Tyler-Walters, T. (2006). Assessing the sensitivity of seabed species and biotopes the Marine Life Information Network (MarLIN). Hydrobiologia 555: Matshike, K, Shimazu, Y and Nakamura, Y. (1981). Relationships between turbidity of water and visual acuity of fish. La Mer 19(4): Abrahams, M. and Kattenfeld, M. (1997). The role of turbidity as a constraint on predatorprey interactions in aquatic environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 40(3): Tougaard, J. & Teilmann, J. 2006: Rødsand 2 Offshore Wind Farm. Environmental Impact Assessment Marine mammals. NERI Commissioned Report to DONG Energy. Roskilde Denmark. 11 Thomsen, F., Lüdermann, K., Kafemann, R. and Piper, W. (2006). Effects of offshore wind farm noise on marine mammals and fish, biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. 14/17 Ref Y977213G/0550_001(A)
21 12 University of Rhode Island, 2007, "Animals and Sound in the Sea. What are the effects of anthropogenic sound on marine mammals?". 13 ENERGI E2, 2006, "EIA Report - Marine mammals. Horns Rev 2, offshore wind farm" 14 NWP Offshore Ltd, 2005, "North Hoyle Offshore Wind Farm". 15 Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute.University of Aarhus. 84 pp.neri (DMU) Technical Report No Råstofselskabet A/S, 2006, VVM-redegørelse for indvinding af råstoffer i nyt indvindingsområde på Jyske Rev. Orbicon sagsnr Århus Havn, 2001, VVM for råstofindvinding til havneudvidelse etape Birklund, J. & Wijsman, J.W.M., 2005, Aggregate extraction a review on the effect on ecological functions. EC Fitfth Framework Programme Project SANDPIT. 19 DHI Institut for Vand og Miljø i samarbejde med TOXICON, Sand extraction at Kriegers Flak in and impact on the benthic fauna. Rapport til Øresundskonsortiet Doc. 00/489/1E. 20 Water Consult, Den faste Øresundsforbindelse. Sandindvinding på Kriegers Flak. Sedimentspildsforhold. Afsluttende rapport. Rapport til Øresundskonsortiet, marts Ref Y977213G/0550_001(A) 15/17
22
23 Ref. Y977213G/0550_001(A) A. Bilag 1, 2 og 3
24 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 1 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) BILAG ,5-1 ROV Nordfyn_01 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af småsten.
25 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 2 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_02 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
26 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 3 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_03 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
27 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 4 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_04 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % enkelte Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
28 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 5 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_05 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
29 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 6 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_06 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
30 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 7 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_07 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af alm. søstjerne (Asteria rubens). Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), og konksnegl og slangestjerne. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.
31 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 8 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_08 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.
32 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 9 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_09 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af alm. søstjerne (Asteria rubens). Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), og konksnegl og slangestjerne. Desuden blev observeret enkelte hestemuslinger og molboøsters. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder med indslag af skaller og småsten.
33 Opgave: Nordfyn Dato: Område: Position 10 Initialer: MBK Pos. E Pos. N Dybde (m) Bølgehøjde (m) Dyk / Rov Bill. + / - Videonavn (DVD) ,5-1 ROV Nordfyn_10 Substrat: Sand/silt Grus (2-20 mm) småsten 2-10 cm Sten >10 cm Sten >30 cm Sten >60 cm Dækning % Fauna: Synlig fauna bestod primært af slangestjerner. Enkelte observationer af sandorm (Arenicola marina), alm. søstjerne (Asteria rubens) og konksnegl. Enkelte observationer af kutlinger. Flora: - Andre: - Bemærkninger: Sand/silt/mudder.
34 Bilag 2 Billeddokumentation fra biologisk kortlægning af interesseområde Nord for Fyn ved Hasmark og Tørresø. Se bilag 1 for beskrivelse af lokaliteterne. Position 1:
35 Position 2:
36 Position3:
37 Position 4:
38 Position 5:
39 Position 6:
40 Position 7:
41 Position 8:
42 Position 9:
43 Position 10:
44 Bilag 3
45
46
47
Biologisk kortlægning af auktionsområde , Nordsøen syd (NST )
Til GEUS Dokumenttype Rapport Dato Juni 2015 Biologisk kortlægning af auktionsområde 31-562, Nordsøen syd (NST-7321-00114) Revision 05 Dato 2015-06-1818 Udarbejdet af MASF og MBK Kontrolleret af MBK Godkendt
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs merePublished in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009
university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereBlue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereKnowledge taking people further---
Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk screening Biologisk screening af indvindingsområde 550-BA Tørresø April 2008 Ref. 877205A/501.001(0) GEUS Biologisk screening Biologisk screening af indvindingsområde
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereTeknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereUDKAST. til. Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden
UDKAST til Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden I medfør af 22, stk. 1, og 38, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 13. juni 2013,
Læs mereAnsøgning om tilladelse til efterforskning efter råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen
Udkast af 21. oktober 2009 Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer I medfør
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereMarinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde
Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS
Læs mereEmne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012
Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :
Læs mereTilladelse til efterforskning efter råstoffer nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00182
NCC Roads A/S Råstoffer Natur J.nr. BLS-7321-00182 Ref. sah Den 18. december 2008 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, seismiske undersøgelser og sedimentprøver
Læs mereBilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015
Bilag 3 - Kravspecifikationer for Marin habitatkortlægning 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 2 1.1 Hovedopgaven... 3 2. Kortlægningsprojekt 2015 Nordsøen og Skagerrak... 3 3. Områder... 4 4. Opgaven...
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereTitel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.
Titel: Ekstensiv undersøgelse og tilstandsvurdering af naturtypen kystlaguner i Natura 2000-områder Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: M20 Version: 1 Oprettet: 16.08.2012 Forfattere: Ditte Louise
Læs mereMarinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008
Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereRAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug
RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereHavbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning
Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning Hvordan får man tilladelse? Hvilke høringssvar har indflydelse på tilladelsen? Hvilke effekter på fisk? Stig Helmig Miljøministeriet Naturstyrelsen Vandplaner
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre
Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn
Læs mereTeknisk notat - Marin screening Guldborgsund
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereKVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET
KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten
Læs mereNatura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder
Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereArbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009. Danmarks Miljøundersøgelser
BLUE reef STATUS FOR DEN BIOLOgiske indvandring PÅ LÆSØ TrinDels NYE rev I 2009 Arbejdsrapport fra DMU nr. 258 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BLUE Reef status for den
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereBRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER
AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereOm forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.
Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008
Læs mereTil de høringsberettigede. Høringsbrev - Vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb til Houlbjergskov Bæk etablering af faunapassage
Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Teknik og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Høringsbrev - Vandløbsrestaureringsprojekt i Tilløb
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereDenne tilladelse gælder for indvinding af op til 200.000 m³ havbundsmateriale årligt, jf. råstoflovens 21, stk. 2, nr. 6.
Rohde Nielsen A/S Nyhavn 20 1051 København K E-post: pa@gfklaw.dk Vandplanlægning og havmiljø J.nr. NST-7322-01563 Ref. sah Den 5. maj 2011 Tilladelse til indvinding af råstoffer i område 562-MB, Nordvest
Læs mereTilladelse til efterforskning efter ler-silt-sand i Vadehavet ud for Mandø
Jørn Luther Mandø Byvej 26 6760 Ribe Landsplanområdet J.nr. SNS-7321-00034 Ref. pen Den 4. december 2006 Tilladelse til efterforskning efter ler-silt-sand i Vadehavet ud for Mandø Jørn Luther, Mandø, meddeles
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereVVM råstofindvinding Jyske Rev
NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev Rekvirent Rådgiver NCC Roads A/S Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att.: Christian H. Abildtrup Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereTilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.
Samsø Kommune, Samsø Havne Havnefoged Frederik Bilsted Pedersen aufbp@samsoe.dk Aarhus vand J.nr. NST-431-00262 Ref. dofha 30. januar 2012 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Ballen Havn. Tilladelsen omfatter:
Læs merePoul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet
Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereNotat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger 1 INDLEDNING. af Ringsted Femern Banen.
Ringsted Femern Banen Notat om Habitatdirektivets art 6. stk. 4 i relation til Natura 2000 konsekvensvurderinger af Ringsted Femern Banen. 1 INDLEDNING Der er gennemført konsekvensvurderinger i henhold
Læs mereKlaptilladelse til: Kerteminde Marina.
Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse
Læs mereVedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland
WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,
Læs mereProaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV
Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV Miljøvurderingsdag 19/8-2015 Martin Hesselsøe (mh@amphi.dk) Biologisk konsulentarbejde siden 1993 Ca. 20 konsulenter
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereTeknisk notat Biologisk screening, Masnedsund
Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk
Læs mereBadevandsprofil Assens Næs Strand
Badevandsprofil Assens Næs Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske
Læs mere4. Regelgrundlag for miljøgodkendelsesprocedure 31
Indholdsoversigt 1. Indledning 4 2. Baggrund og status for havmølleudbygningen 7 3. Omø Stålgrunde - natur- og miljøforhold, sejladssikkerhed, fiskeri, råstofindvinding, marinarkæologi og visuelle forhold
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Sten og Grus Prøvestenen A/S Fra: Steen Lomholt & Nicky Hein Witt Kopi til: Jørn Bo Jensen Fortroligt: JA Dato: 27-06-2018 GEUS-NOTAT nr.: 14-MI-2018-7 J.nr. GEUS: Emne: Kortlægningsprogram
Læs mereTeknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereTitel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Læs mereJammerland Bugt kystnær Havmøllepark
Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereMarsvin i Vestgrønland den ukendte hval
Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin
Læs mereHjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33
Badevandsprofil 2012 Badevandsprofil for Tversted Strand, Tversted Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis der
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode
Roskilde Amt Geofysisk kortlægning i Skovbo Kommune Landbaserede TEM-målinger COWI A/S Parallelvej 2 00 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs mereNATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1
1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience
Læs mereDet bemærkes, at der i en efterfølgende indvindingstilladelse vil blive fastsat vilkår om vederlag, jf. råstoflovens 21, stk. 3, jf. 22 a, stk. 3.
Odense Havn Noatunvej 2 DK-5000 Odense C Mail: nk@odensehavn.dk Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7321-00123 Ref. jimho/lisew Den 20. oktober 2015 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer i område
Læs mereHøring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri passage i Hasager Bæk"
Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høring af vandløbsrestaureringsprojekt "Fri
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Læs mereBrug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark
Brug af GIS til konsekvensvurderinger af fiskeri på skaldyr i Natura 2000-områder i Danmark Kerstin Geitner og Helle Torp Christensen GIS er et særdeles anvendeligt og nyttigt redskab til udarbejdelse
Læs mereMiljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?
Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den
Læs mereDecember 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur
RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på
Læs mereRohde Nielsen A/S har vundet retten til efterforskningen ved auktionen den 13. april 2011.
Rohde Nielsen A/S Nyhavn 20 DK-1051 København K e-post:, mail@rohde-nielsen.dk Vandplanlægning og havmiljø J.nr. NST-7322-01657 Ref. sah Den 6. marts 2013 TILLADELSE TIL INDVINDING Tilladelse til indvinding
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereTurbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov
Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen
Læs mereForundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning
Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning - Resultater og anbefalinger - Notat September 2016 1 Forundersøgelser for placering af nyetableret stenrev i Løgstør Bredning -
Læs mereTillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune
Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs merePadder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth
Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00
Badevandsprofil Badevandsprofil for Ballen Strand, Ballen Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis der observeres
Læs mereOvervågning af bæver i Danmark 2011
Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:
Læs mereKlaptilladelse til: Mommark Strand Aps, Sejlrende og indsejling til Mommark Havn.
Mommark Strand Aps Mommark 380 6470 Sydals Att. Carsten Jensen Kock E-mail info@mommarkmarina.dk CVR nr. 35142525 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00021 Ref. Jimho Den 28. maj 2014 Klaptilladelse
Læs mere