Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk one2one Odense Oplag 1200 ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk one2one Odense Oplag 1200 ISSN 1902-1569"

Transkript

1

2 DANSK DATA ARKIV / DANISH DATA ARCHIVES Adresse/Address Islandsgade 10, DK-5000 Odense Tlf: Telefax mailbox@dda.sa.dk Internet Udgiver Dansk Data Arkiv Redaktør Anne Sofie Kjeldgaard Produktion Erik Steenstrup Dyhr Tryk one2one Odense Oplag 1200 ISSN

3 Indhold Redaktionelt 3 Spørgeskemateknikken Choice Experiments anvendt til værdisætning Hvor skal danske havvindmølleparker placeres? 4 Bortfaldet i European Social Survey (ESS) 16 Introduktion til Konjunktur-analyse databasen 1985 til Tale, der tæller etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser 24 Færdiganmeldelser Forløbsundersøgelserne af børn født i 1995 (I-IV) 31 Udviklingen af et bæredygtigt forbrugsmønster i Danmark, 1998, 1999 og Miljøvenlige forbrugsmønstre og unge voksnes forbrugersocialisering, Fremkomst og vækst af virksomheder i informationsintensive og internationale miljøer, Forbedringer i almene boliger, Forbedringer i almene boliger, del II, Højtuddannedes karriereveje til og fra staten, Projekt Unge og Alkohol (PUNA), Borgmestre og kommunalpolitikere i Danmark, Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU), Den europæiske samfundsundersøgelse (Danmark): 4. runde, Danskernes holdning til religion (ISSP 2008) 37 Den danske værdiundersøgelse, Den danske værdiundersøgelse, panel Danskerne og det offentlige (ISSP 2006) 38 Virksomhederne og tilbagetrækning, Beretning for Dansk Data Arkiv English Summary 43

4 Om Metode & Data Dansk Data Arkiv udgiver tidsskriftet Metode & Data én gang årligt. Tidsskriftet bringer dels artikler om aktuelle metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie, dels artikler med resultater af empiriske studier inden for samme fagområder. Tidsskriftets ambition er at udfylde en niche med en faglig og videnskabelig diskussion af metoder, metodeanvendelse og dataanalyse indenfor samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og historie. Metode & Data udkom første gang i 1999 som en videreførelse af DDA-Nyt, og tidsskriftet rummer fortsat færdiganmeldelser af studier, der er oparbejdet i henhold til Dansk Data Arkiv sstandard (studiestatusklasse FOD) samt nyt fra Dansk Data Arkiv. Metode & Data modtager meget gerne manuskripter inden for de ovennævnte fagområder.

5 Redaktionelt Af Anne Sofie Fink Kjeldgaard, DDA Kære Læser Årets nummer af Metode & Data bringer tre artikler af meget forskellig art. Jacob Ladenburgs artikel Spørgeskemateknikke Choice Experiments anvendt til værdisætning Hvor skal danske havvindmølleparker placeres? præsenterer, hvordan spørgeskemateknikken Choice Experiments kan anvendes til at undersøge, hvordan danskerne ser på placering af havvindmølleparker. Ladenburg sætter investeringer i form af bygning og vedligeholdelse af havvindmølleparker i forhold til omkostninger i form af visuelle gener og andre eksterne omkostninger ved parkerne, der ikke lader sig værdisætte ved indhentning af markedsinformation. Ud fra et metodologisk perspektiv viser artiklen, hvordan spørgeskemateknikken kan formes til at besvare komplekse problemstillinger ved at lade respondenter foretage en række afvejninger af forskellige alternativer, der i objektiv forstand ikke lader sig sammenligne. Teknikken henregnes til værdisætningsmodellerne, der opstiller valg mellem alternativer. Blandt forfatterens konklusioner er, at danskernes holdninger over for havvindmølleparker spænder vidt i forhold til, hvor villige de er til at betale for at flytte parkerne længere fra land. Artiklen Bortfaldet i European Social Survey (ESS) Det danske datasæt af Hans Bay anvender dataindsamlingsprocessen i forbindelse med European Social Survey (ESS) til at præsentere problemer med bortfald både det naturlige og det, der kan tilskrives danske borgeres mulighed for at lade sig forskerbeskytte. Forskerbeskyttelsen i sig selv forårsager et skævt bortfald i respondentgruppen. Det er min forventning, at studerende, der selv gennemfører en spørgeskemaundersøgelse, i høj grad vil have glæde af artiklen i forhold til at have en konkret reference at sætte deres egen bortfaldsanalyse i forhold til. Introduktion til Konjunkturanalysedatabasen 1985 til 2007 er databasens ophavsmand, Jørn Thulstrups, egen præsentation af idégrundlag og resultater samt de spændende forskningsmuligheder, der findes i at anvende data til at besvare nye problemstillinger med. Mulighederne har både historisk, nutidigt og prognostisk perspektiv. Jeg håber, Thulstrups reklame får flere i gang med dette store og bredtfavnende materiale. En del er allerede i gået gang. Min egen artikel Tale, der tæller etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser er referat af min ph.d.-afhandling, der blev forsvaret 2. juni Spørgeskemaundersøgelser, herunder formulering af spørgsmål bliver ofte til på basis af personbundne erfaringer hos den enkelte forsker, der vanskeligt lader sig eksplicitere. Hermed vanskeliggøres en videnskabelig diskussion af, hvordan den gode spørgeskemaundersøgelse udformes. Afhandlingen er udtryk for en af de diskussioner, der kan tages fat på i forhold til udformning af spørgeskemaundersøgelser. Som sædvanlig afsluttes nummeret med færdiganmeldelse af undersøgelser, der spænder fra unges forbrug af alkohol til danskernes holdning til religion samt DDA s årsberetning God fornøjelse med både læsning og nye analyser. side 3 Metode & Data nr

6 Spørgeskemateknikken Choice Experiments anvendt til værdisætning Hvor skal danske havvindmølleparker placeres? Af Ja c o b La d e n b u r g, Seniorforsker, cand. silv. ph.d., Anvendt KommunalForskning (AKF) Et af midlerne til at nå de danske klima- og energimålsætninger er investeringer i havvindmølleparker. For samfundsøkonomisk at kunne optimere disse investeringer, skal der tages højde for bygge- og vedligeholdelsesomkostninger så vel som visuelle gener og andre eksterne omkostninger. Det kan være svært, da eksempelvis de visuelle gener ikke handles på et normalt marked, og derfor ikke har en pris. I denne artikel præsenteres og anvendes den spørgeskemabaserede værdisætningsmetode Choice Experiments til at værdisætte visuelle gener fra havvindmølleparker. Baseret på en spørgeskemaundersøgelse med 332 respondenter og deres valg mellem forskellige afstande fra kysten, hvor havvindmøllerne kan placeres, estimeres en gennemsnitlig betalingsvilje per husstand per år til at være , og kr. for at flytte de fremtidige havvindmøller fra 8 km til henholdsvis 12 km, 18 km og 50 km. Resultaterne viser således, at der i samplet gennemsnitligt er præferencer for at reducere eller fjerne de visuelle gener fra havvindmøller. Resultaterne viser dog også, at det tyder på, at der er meget stor variation imellem respondenternes betalingsviljer. De indikerer således, at nogle respondenter er villige til at betale mere, og at nogle slet ikke vil betale for at flytte de fremtidige havvindmøllerne længere ud end 8 km. Indledning Med regeringens ambitiøse energipolitik, der har til formål at fordoble andelen af vedvarende energi inden 2025 (Klima- og Energiministeriet, 2009), er der for alvor kommet fokus på udbygningen af den eksisterende havvindmøllekapacitet. Som en naturlig konsekvens deraf bliver spørgsmålet om de fremtidige vindmøllers placering tilsvarende aktuelt. I hvilke farvande/områder skal vindmøllerne placeres og i så fald, hvor langt fra kysten skal de stå? Særligt det sidste spørgsmål er en vigtig parameter i den endelige beslutningsproces, da afstanden fra kysten har en stor betydning for de omkostninger, der er forbundet ved at bygge og drive havvindmølleparker (Morthorst, 1998; Pantaleo et al, 2005). Men afstanden har også en stor betydning for accepten af havvindmølleparker på grund af de visuelle gener (Ladenburg, 2009; 2008). Selvom der nok vil være en tendens til at knytte argumenter for de endelige placeringer ud fra et rent investerings- og driftsøkonomisk perspektiv, er det værd at bemærke, at ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er de omkostninger, der kan være tilknyttet de visuelle argumenter, i princippet lige så vigtige (Freeman, 1993; Johannsson, 1993). Problemstillingen i denne sammenhæng er dog, at investerings- og driftsomkostningerne og de visuelle gener trækker placeringen af havvindmøllerne i forskellige retninger. Alt andet lige er det billigere at bygge og drive havvindmølleparker, der er lokaliseret tæt på kysten i forhold til placeringer længere væk fra kysten. Men jo tættere på kysten, havvindmøller placeres, desto større er de tilknyttede visuelle gener og derved også de eksterne omkostninger forbundet ved havvindmølleenergi. Men hvad er så den optimale afstand fra kysten, hvor skal vindmøllerne stå? Indeværende artikel vil med udgangspunkt i den spørgeskemabaseret værdisætningsmetode Choice Experiments sætte et skarpt lys på efterspørgselssiden, nemlig hvilke præferen- Metode & Data nr side 4

7 cer har folk for at reducere de visuelle gener fra havvindmølleparker? Metode Værdisætning af ikke-markedsomsatte goder Svaret på ovennævnte spørgsmål er ikke trivielt, for selvom det er relativt simpelt at beregne omkostningerne ved at placere havvindmølleparker på forskellige afstande fra kysten, er det langt sværere at estimere de visuelle gener. Visuelle gener er nemlig ikke en type af et gode, der handles på et marked, hvor dets pris, udbud og efterspørgsel kan identificeres. Med andre ord, kan man ikke bare gå ud at finde det marked, hvor godet handles og bruge de relevante markedspriser i de økonomiske analyser. En visuel gene kaldes derfor også for et ikke-markedsomsat gode. Kvantificering af værdien af ikke-markedsomsatte goder er ikke en ny problemstilling. I samfundsøkonomiske analyser af den økonomiske fordelagtighed af store såvel som mindre investeringer i eksempelvis nye motorveje, broer, sundhedstjenester og miljøprojekter har det ofte været nødvendigt at sætte værdi på ikke-markedsomsatte goder, såsom værdien af tid, støj, naturbeskyttelse, sundhed med videre. Som en konsekvens af, at disse værdier kan være nødvendige for at få et mere retvisende billede af de samfundsøkonomiske konsekvenser af projekter, har økonomer siden 1940 erne stræbt efter at udvikle metoder til at belyse efterspørgslen og værdien af ikke-markedsomsatte goder (Ciracy Wantrup, 1947; Johannsson, 1993). I korte træk har denne stræben efter værdier resulteret i udviklingen af en række forskellige metoder og tilgange til at identificere den latente efterspørgsel efter ikke-markedsomsatte goder. Disse metoder opdeles typisk i to grupper, som er karakteriseret ved at bruge forskellige typer af data. Afslørede præferencer Den første gruppe af metoder tager udgangspunkt i, at efterspørgslen efter markedsomsatte goder er påvirket af niveauet/kvaliteten af en eller flere ikkemarkedsomsatte goder. Disse metoder kaldes ofte afslørede præferencemetoder eller indirekte præference/værdisætningsmetoder (Fremman, 1993; Dubgaard og Ladenburg, 2007). Et typisk eksempel er, hvordan huspriser påvirkes positivt af nærhed til skov og sø, men negativt af niveauet af støj (Halser, Erichsen & Damgaard, 2002; Bjørner & Lundhede 2003; Anthon & Thorsen, 2002). Et andet eksempel er, hvordan valget mellem forskellige rekreative områder er påvirket af omkostningerne forbundet med at rejse/ transportere sig til området og områdets kvaliteter og egenskaber (Termansen, McClean & Skov-Petersen, 2004) I mange tilfælde er der dog ikke en sådan komplementaritet mellem efterspørgslen på et markedsomsat gode og et ikke-markedsomsat gode. I disse tilfælde kan indirekte værdisætning ikke gennemføres. Det bliver derfor nødvendigt at identificere værdien af det eller de relevante ikke-markedsomsatte goder på en anden måde. I slutningen af 1940 erne kom Ciracy Wantrup med ideen om at spørge den relevante befolkning direkte om, hvad de ville være villige til at betale, hvis nu godet rent faktisk blev udbudt (Ciracy Wantrup, 1947). Denne idé blev sidenhen videreudviklet og spænder i dag over en række forskellige metoder, der går under navnet erklærede eller direkte præference/værdisætningsmetoder. Erklærede præferencer Centralt for alle typer af erklærede præferencemetoder er opstillingen af et hypotetisk scenarium for bevarelse/frembringelse af det relevante ikke-markedsgode. Efter at have fået beskrevet godets karakter og reglerne for dets frembringelse, tilgængelighed og betalingsmåde bliver repræsentativt udvalgte respondenter bedt om at oplyse deres præferencer og betalingsvilje (fx over skatterne) for det pågældende gode enten via et spørgeskema (post eller internet), personligt interview eller telefoninterview. Måske fordi disse metoder i princippet er relativt simple i deres konstruktion, og netop fordi de løser problemet vedrørende manglende komplementaritet og derfor kan bruges til at værdisætte et hvilket som helst gode, har de vundet stor udbredelse de sidste par årtier. Hvordan selve betalingsviljespørgsmålet formuleres, og hvordan scenariet opstilles, har en stor betydning for metodevalget. De første mange år efter, at man fik ideen om at spørge om den hypotetiske betalingsvilje, var side 5 Metode & Data nr

8 det standard at definere et fast scenarium og at spørge om folks maksimale betalingsvilje (open-ended) eller spørge, hvorvidt han/hun vil betale et angivet beløb for at få adgang til godet (dichotomous choice). Denne metodetilgang er kendt under navnet contingent valuation eller den betingede værdisætningsmetode (Mitchel og Carson, 1989; Dubgaard og Ladenburg 2007). Siden starten af 1970 erne har primært transport- og marketingsøkonomer dog benyttet andre erklærede interviewbaserede metoder til estimering af forbrugernes hypotetiske betalingsvilje for diverse produktegenskaber også kaldet attributter. Den centrale antagelse i disse metoder er, at det er det ikke-markedsomsatte godes egenskaber og egenskabernes niveauer, som har indflydelse på folks efterspørgsel efter godet og ikke det enkelte gode som en helhed 1. Interviewmetoderne går under navnet Conjoint Analyser og dækker over forskellige metoder til at fremstille og analysere data på (Green & Srinivasan, 1978). Inspireret af disse metoder er der i den seneste halve snes år taget en række ny værdisætningsteknikker i anvendelse, der sammenfattende betegnes som Choice Modelling Methods eller Værdisætningsmetoder Baseret på Valghandlinger (Bateman et al. 2002). Afhængig af metodevalg præsenteres respondenterne for et eller flere alternativer, der beskriver det ikke-markedsomsatte gode. Hvert alternativ er karakteriseret ved et antal relevante egenskaber (derunder en pris), hvor egenskaberne er identiske på tværs af alternativer. Alternativerne er dog forskellige på den måde, at egenskaberne på tværs af alternativerne varierer mht. deres niveauer 2. En af disse metoder er Choice Experiments (CE), der som metode allerede blev introduceret i 1983 (Louviere & Woodworth). CE har siden været anvendt med stor succes inden for mange forskellige økonomiske områder, hvor der har været behov for at identificere den latente efterspørgsel efter ikke-markedsomsatte goder. I forhold til CVM, hvor respondenter bliver bedt om at forholde sig til et enkelt scenarium, såsom en enkelt havvindmølleplacering, så bliver respondenterne i CE bedt om at forholde sig til flere alternative scenarier i et eller flere valgsæt. Respondenten vælger så det alternativ, som han/hun synes at have den største nytte af i forhold de forskellige alternativers positive og negative egenskaber og respondentens budget. Tidligere undersøgelser inden for emnet Selvom havvindmølleparker har været i kommerciel brug i efterhånden 5 år, kan antallet af studier tælles på en enkelt hånd. I det efterfølgende vil disse studier kort blive kommenteret. For en mere udførlig gennemgang se Ladenburg (2009b). Det første værdisætningsstudie blev gennemført i 2004 og var et CE studie. Ligesom indeværende studie fokuserede dette studie på, hvor meget danskerne var villige til at betale for at flytte havvindmølleparker længere ud. Resultaterne viste, at danskerne havde relativt stærke præferencer for at flytte havvindmølleparkerne længere ud. I gennemsnit var de således villige til at betale mellem 350, 740 og 940 kr/husstand/år for at flytte havvindmølleparkerne fra 8 km til henholdsvis 12, 18 og 50 km, se Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009). I forhold til indeværende undersøgelse er der dog en række vigtige spørgeskematekniske forskelle. For det første blev respondenterne i Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009) tvunget til at vælge mellem to hypotetiske placeringer, som begge var tilknyttet en øget elektricitetsregning. I indeværende studie valgte respondenterne mellem tre alternative placeringer, hvoraf den ene altid var en placering på 8 km, men uden en øget elektricitetsregning. Det vil sige, at respondenter, der ikke har præferencer for at flytte havvindmøllerne længere ud, har muligheden for at vælge et sådant alternativ (gratis). Det havde de ikke i Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009). Desuden var de mulige placeringer for havvindmølleparkerne i Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009) ikke specificeret. Det er de i indeværende studie. 1. Denne antagelse er baseret på teoretisk arbejde inden for forbrugeradfærd og efterspørgsel efter goder/egenskaber, som er henholdsvis kontinuerlige (Lancasters, 1966) og diskrete (Rosen, 1974). 2. Den korrekte måde at sammensætte alternativerne, så værdien/nytten af de enkelte egenskaber og deres niveauer kan udledes, er en ret teknisk problemstilling i sig selv, se Kuhfeld (2004) for mere detaljeret information. Metode & Data nr side 6

9 Figur 1. Kort anvendt til at illustrere placeringen af eksisterende havvindmølleparker(sorte), eksisterende, og hvor der var konkrete planer om en udbygning (skraverede) og andre mulige (hvide) placeringer for fremtidige havvindmølleparker. Det vil sige, at respondenterne har langt bedre muligheder for at forholde sig til de potentielle visuelle konsekvenser i forhold til de kystområder, som de normalt besøger. Sagt med andre ord, så giver det anvendte kort en mulighed for respondenterne til at se, om havvindmølleparkerne vil blive placeret i de af respondenten mest besøgte kystområder. Da havvindmølleparkerne kun vil være synlige fra bestemte og geografisk afgrænsede områder, forventes det derfor, at de fleste respondenter ikke vil føle, at deres rekreative adfærd vil blive påvirket af havvindmølleparkerne. Alt andet lige forventes det gennemsnitligt at give en mindre betalingsvillighed i forhold til Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009), hvori havvindmølleparker i teorien vil kunne placeres hvor som helst3. Det sidste studie er Krueger (2007), som undersøgte, hvilke præferencer for placeringen af havvindmølleparker borgere bosat i den amerikanske stat Delaware (ved den amerikanske østkyst) havde. I deres undersøgelse fandt de også, at større afstande var at foretrække frem for kortere afstande til kysten, men også at den endelige placering langs kysten havde en stor betydning. Gennemførelse af værdisætningsundersøgelsen Formålet med undersøgelsen var at identificere folks betalingsvilje for at reducere de visuelle gener fra havvindmølleparker ved at placere dem på afstande længere væk fra kysten. Til dette formål blev der udviklet et spørgeskema, hvor folk ud over en række holdningsmæssige spørgsmål blev præsente- 3. I Ladenburg og Dubgaard (2007; 2009) blev respondenter dog gjort opmærksomme på, at havvindmølleparkerne ville blive placeret under hensyntagen til lokale forhold. side 7 Metode & Data nr

10 ret for et hypotetisk scenarium for den fremtidige havvindmølleudbygning i Danmark. Med udgangspunkt i den tidligere havvindmøllehandlingsplan fra 1997 indeholdt scenariet en udbygning af havvindmøllekapaciteten med 3600 MW, hvilket med 5 MW havvindmøller ville svare til, at der skulle placere ca. 720 vindmøller ud for de danske kyster. Den endelige placering var på tidspunktet for undersøgelsens udførelse ikke kendt, men ud fra havvindmøllehandlingsplanen blev de mulige placeringer i Danmark skitseret på et kort, som også indeholdt information om, hvor de eksisterende havvindmølleparker var placeret, se Figur 1. For at kunne måle respondenternes betalingsvilje for at reducere de visuelle gener, fik respondenterne også at vide, at vindmøllerne kunne placeres på forskellige afstande fra kysten i parker med 100 vindmøller svarende til cirka 7 havvindmølleparker. I undersøgelsen var følgende afstande valgt, 8, 12, 18 og 50 km. De valgte afstande repræsenterede aftagende niveauer af visuelle gener, således at vindmøllerne placeret 50 km fra kysten ikke ville være mulige at se, hvis man stod ved vandlinjen. Med den ramme for undersøgelsen vil det på baggrund af folks valg mellem de forskellige alternative placeringer være muligt at identificere og måle folks præferencer for at reducere de visuelle gener ved havvindmølleparker. For at kunne udtrykke de relative præferencer for en reduktion i de visuelle gener på en økonomisk skala, blev respondenterne bedt om at forestille sig, at hvis havvindmølleparkerne blev placeret på 8 km fra kysten, ville udbygningen af havvindmøllekapaciteten ikke øge den pris, husstanden skulle betale for strøm. Men hvis havvindmøllerne blev placeret på større Figur 2. Eksempel på valgsæt. Alternativ 1 Afstand til kysten 8 km Stigning i elregning 0 kr. Alternativ 2 Afstand til kysten 18 km Stigning i elregning 100 kr. Alternativ 3 Afstand til kysten 50 km Stigning i elregning 700 kr. Metode & Data nr side 8

11 afstande, ville det blive dyrere at producere strømmen, og den årlige elregning ville stige med et givent beløb, som ville være ens for alle husstande i Danmark og således ikke afhængig af ens elforbrug. I undersøgelsen kunne denne stigning tage værdierne 100, 400, 700 og 1400 kr./husstand/år. Endelig fik respondenterne at vide, at dette jo var en hypotetisk undersøgelse, men at de ikke desto mindre skulle forholde sig rationelt og seriøst til de alternativer, som vi præsenterede dem for, og at de ikke måtte undervurdere prisens betydning for deres valg, da dette i tidligere undersøgelser har vist sig at være et problem. Dernæst blev respondenterne bedt om at vælge deres foretrukne alternativ ud af tre alternativer i seks valgsæt. For hvert valgsæt blev respondenterne vist en visualisering af havvindmølleparken på den respektive afstand fra kysten. I figur 2 er der vist et eksempel på et valgsæt. Det skal kort nævnes, at med 4 forskellige niveauer for en øgning i elektricitetsomkostningerne og 3 afstande fra kysten giver dette muligheder for 12 forskellige alternativer. Ud fra statistiske designkriterier, se Kuhfeld (2004), blev de 12 alternativer blokket i 6 valgsæt af 2 alternativer + SQ alternativet. Undersøgelse blev iværksat i sommeren 2006, hvor spørgeskemaet blev sendt til respondenter fra AC-Nielsens internet panel. Der blev modtaget 350 svar. Inden spørgeskemaet blev udsendt, var det blevet testet i en fokusgruppe og i en pilottestet. Af de 350 svar, blev 18 klassificeret som værende protestsvar, det vil sige, at en række opfølgende spørgsmål pegede i retning af, at respondenternes betalingsvilje var påvirket af en anden dagsorden end den antagne nyttemaksimering. Som konsekvens deraf er den effektive samplestørrelse 332 respondenter. Modellering af valgdata Analyse af præferencedata baseret på valg mellem forskellige alternativer, hvor hvert valg er en diskret begivenhed (enten vælges alternativet eller ikke), kræver en model, der kan håndtere denne lidt specielle form for data. Sådanne modeller kaldes diskrete eller kvalitative økonometriske modeller (Madalla, 1983; Ben-akiva og Lerman, 1985). I det nedenstående afsnit præsenteres teorien bag diskrete modeller kort, hvorefter det teoretiske grundlag for de diskrete modeller Conditional Logit og Mixed Logit gennemgås. Modellering af præferencer udtrykt gennem valg mellem forskellige alternativer tager udgangspunkt i den centrale og sædvanlige antagelse om, at det observerede valg er et udtryk for, at individerne, i dette tilfælde respondenterne i undersøgelsen, maksimerer deres individuelle nytte. Det vil sige, at respondenten kun vælger alternativ A, hvis dette alternativ giver respondenten en højere nytte end alternativ B og C, for ellers ville de jo have valgt anderledes. Dette er udtrykt i (1). (1) Hvor U er et udtryk for respondent i s indirekte nyttefunktion, som indeholder alternativernes egenskaber (afstanden fra kysten og den årlige ændring i husstandens elektricitetsregning) udtrykt ved X A, X B og X C og de individuelle respondent karakteristika, Z i. En almindelig antagelse er, at nyttefunktionen er lineært additiv, hvilket betyder, at den samlede nytte ved et givet alternativ er lig summen af nytten af alternativets egenskaber. Selvom man i analyserne af diskrete valgdata kan have en meget detaljeret information om respondenternes karakteristika og derigennem kan forklare en stor del af variationen i præferencerne bag de observerede valg, er det kun respondenten selv, som har det perfekte kendskab til valgets opståen og derved den sande nytteinformation. For at tage højde for den ukomplette information vedrørende den sande nyttefunktion inkluderes der et fejlled i nyttemodellen, som kan forklare de valg, som ifølge modellen virker tilfældige, deraf navnet Random Utility (McFadden, 1973). (1) ændres derfor til (2) Hvor V i er den observerbare del af nytten, som i tilknytter alternativerne, og (A, B, C є J) er det alternative og individspecifikke fejlled. Alt afhængig af, hvilken fordeling fejlleddet antages at have, kan der opstilles forskellige diskrete valgmodeller, se eksempelvis Train (2003). I indeværende artikel præsenteres to typer af modeller. Den første model side 9 Metode & Data nr

12 er en Conditional Logit-model (CL), som tidligere har været meget populær og stadigvæk anses for at være grundmodellen i mange analyser. Dens anvendelighed og den sikkerhed, man tør tilknytte resultaterne, kan dog i nogle sammenhænge vurderes at være begrænset, da modellens specifikation kan være for simpel. Således er det en fundamental antagelse i CL, at fejlleddene er uafhængige af hinanden. Denne uafhængighed er gældende både mellem alternativer inden for det enkelte valgsæt, men også mellem alle de alternativer, som individet evaluerer. Dernæst antages det også, at de uafhængige fejlled har den samme fordeling, uanset om de i deres indhold kan være meget forskellige. I nogle tilfælde kan disse antagelser være rimelige, men ligesom i denne undersøgelse, hvor hver respondent svarer på seks valgsæt, kan især antagelsen om, at de individspecifikke fejlled er uafhængige, være for grov. For at imødekomme dette problem har man udviklet en række modeller, som kan tage højde for denne problemstilling. En af disse modeller er Mixed Logit-modellen (ML), der tillader en panelspecifikation af fejlleddene i modellen. En anden attraktiv egenskab ved modellen er, at den tillader en specificering og estimering af bestemte fordelinger for de enkelte variable i modellen. Det vil sige, at modellen kan bruges til at estimere evt. uobserveret varians i præferencer mellem respondenterne. Den endelige specifikation af fordelingen afhænger af, hvilke forventninger der haves til den sande fordeling i den adspurgte del af befolkningen. Hvis der eksempelvis er en stærk indikation af, at en bestemt variabel i modellen påvirker valget af alternativ på enten en positiv eller negativ måde blandt alle respondenter, kan denne variabel specificeres til at Tabel 1. Respondenternes karakteristika Variabel Kategori % af samplet Køn Kvinde 50,6 Mand 49,4 Alder <31 20, , , , ,5 >70 8,1 Højeste skoleuddannelse Folkeskole 7 år eller kortere 2,7 Højeste videregående uddannelse Folkeskole 8/9 år eller mellemskole 14,5 Realeksamen/10. Klasse 28,9 Studentereksamen/hf-eksamen 53,9 Grundlæggende erhvervsuddannelse 6,3 Afsluttet erhvervsuddannelse 16,0 Højere uddannelse af kort varighed (under 3 år) 13,6 Højere uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år) 26,5 Højere uddannelse af lang varighed (5 år eller derover) 17,5 Andet 5,4 Ingen 14,8 Årlige husstandsindkomst Under kr. 2, kr. 11, kr. 9, kr. 15, kr. 10, kr. 13, kr. 9, kr. 6, kr. 6, og over 5,4 Ved ikke/vil ikke oplyse 8,7 Metode & Data nr side 10

13 være lognormal-fordelt. Omvendt, hvis man tror, at variablen i population for nogle kan have en negativ påvirkning af valget, mens den for andre har en positiv påvirkning, så kan variablen eksempelvis specificeres som værende normalt eller uniform fordelt. Fælles for modellerne er, at der estimeres både en middelværdi for den estimerede fordeling og en parameter for fordelingens estimerede varians. I Ladenburg og Dubgaard (2007) og Ladenburg et al. (2005) er der en række stærke indicier for, at ikke alle respondenter tilknytter en reduktion af de visuelle gener fra havvindmølleparker med en positiv nytte. Ladenburg og Dubgaard (2007) finder således, at den yngre del af befolkningen (under 30) er indifferente med hensyn til afstanden fra kysten (også når der er kontrolleret for indkomsteffekter). I Ladenburg et al. (2005) estimeres der desuden en model, hvor folks overordnede holdning til placering af havvindmøller inkluderes. Selvom modellen må antages at være endogen, og der derfor kan sættes spørgsmålstegn ved validiteten af estimaterne, peger resultaterne på, at en væsentlig del af befolkningen ikke har præferencer for at reducere de visuelle gener. ML specificeres derfor som værende normalt fordelt i analysen. Den økonometriske specifikation Hensigten med dette papir er ikke at give en detaljeret gennemgang af CL- og ML-modellerne, men deres sandsynlighedsfunktion vil kort blive beskrevet og kommenteret. Hvis vi starter med CL-modellen, kan sandsynligheden for, at respondent i vælger alternativ A frem for alternativ B og C beskrives med følgende udtryk: (3) hvor V er den observerede del af den indirekte nyttefunktion. Som det fremgår, er CLmodellen relativ simpel, da sandsynligheden for at vælge alternativ A er et vægtet gennemsnit af den observerede nytte ved alternativ A i forhold til den samlede observerede nytte af de tre alternativer i valgsættet. Vel vidende, at V ia, V ib og V ic er repræsenteret ved en vektor af alternativernes egenskaber og individets karakteristika (se (2)), kan deres relative betydning for sandsynligheden for at vælge alternativ A og derved deres nytteværdi estimeres ved maximum likelihood-metoden, se Train (2003). Omvendt er det for MLmodellen. Dens sandsynlighedsfunktion er kendetegnet ved, at der integreres over den almindelige logit sandsynlighedsfunktion med hensyn til en tæthedsfunktion f (β) for de variable, β, der er specificeret til at følge en bestemt fordeling i samplet. En standard MLsandsynlighedsfunktion er vist nedenfor. (4) Da sandsynlighedsfunktionen indeholder et integrale, og derfor ikke er lukket af, estimeres modellen ved brug af den simulerede maximum likelihood-metode, hvor forskellige værdier for β trækkes fra den specificerede fordeling for variablene. Der findes mange måder at trække disse værdier på, se Train (2003), men i indeværende analyse er der brugt 1000 Halton Draws, som trækkes fra en standard normalfordeling. Estimering af betalingsviljer Hovedformålet i en værdisætningsmetode er at estimere en betalingsvilje for godet i fokus. Denne beregnes ved at tage udgangspunkt i de i modellen estimerede parametre. Hvis en af disse variable er en omkostningsvariabel, er den estimerede parameter et udtryk for, hvordan øgede priser reducerer sandsynligheden for at et givent alternativ. Omvendt vil der være parametre, der påvirker denne sandsynlighed positivt (og andre som lige som prisen har en negativt indflydelse på valget af alternativ). Fælles for de estimerede parametre er dog, at de på en ens skala forklarer folks valg. Det er en vigtig egenskab, da man derved direkte kan estimere, hvor mange enheder af den ene variabel, såsom prisen, der skal til helt at fjerne indflydelsen af en positiv variabel. Dette gøres ganske simpelt ved at dividere den variabel/de variable, man ønsker at estimere en betalingsvilje for med estimatet (med negativt fortegn) for prisvariablen. Eksempelvis kan betalingsviljen for at flytte havvindmøller til 12, 18 eller 50 km estimeres som: (5) side 11 Metode & Data nr

14 Figur 3. Betalingsvilje for at placere havvindmølleparker på større afstand end 8 km Betalingsvilje/husstand/år Conditional Logit Model Mixed Logit Model Havvindmøller på 12 km Havvindmøller på 18 km Havvindmøller på 50 km Resultater Inden de præferencerelaterede resultater præsenteres, skal respondenternes socioøkonomiske karakteristika kort gennemgås. Disse er præsenteret i Tabel 1. Som det fremgår af tabellen, er der relativt mange respondenter med høj husstandsindkomst og mellemlang og lang videregående uddannelse. Så i de to dimensioner er undersøgelsens sample ikke repræsentative for den danske befolkning. Køn og alder er derimod fint sammenfaldende. Hver respondent har som nævnt foretaget 6 valg mellem tre alternativer, hvoraf det ene alternativ var et fast status quo-alternativ (8 km fra kysten og ingen øget elektricitetsregning). Som det fremgik af forrige afsnit, Tabel 2. Resultater modelestimering Conditional Logit Mixed Logit Variable Parameterestimat a t-værdi Parameterestimat a t-værdi Afstand 12 km Afstand 18 km Afstand 50 km Kr./år 0,1289 NS (0,0829) 0,2570** (0,0815) 0,5662*** (0,0822) -0,0019*** (0,0001) 1,55 3,15 6,89-18,2 0,4274 (0,2375) 0,6063* (0,2392) 0,8769** (0,2991) -0,0039*** (0,0002) Spredning på fordelingen Havvindmøller 12 km - 3,1622*** (0,2923) Havvindmøller 18 km - 3,2708*** (0,2879) Havvindmøller 50 km - 4,2820*** (0,3667) Antal respondenter 332 Antal valg 1992 LL(0) -2188, ,44 LL(B) , ,47 Antal simuleringer (Halton Draws) ,8 2,53 2,93-17,43 10,82 11,36 11,68 a De estimerede standardafvigelser i parenteser. IS betyder ingen signifikans på et 90% niveau, signifikans et 90% niveau, * på et 95% niveau, ** på et 99% niveau og *** på et 99,9% niveau. Metode & Data nr side 12

15 bliver præferencerne for havvindmølleplaceringer modelleret ved brug af en CL- og MXL-model. Resultaterne fra kørslen af disse modeller er præsenteret i Tabel 2. I både CL- og MXL-modellen er der en tendens til, at respondenterne foretrækker havvindmøller på 12, 18 og 50 km fra kysten. Parameterestimaterne for henholdsvis afstand 12 km, 18 km og 50 km er således alle positive. Statistisk set er det dog kun med hensyn til afstand 18 km og afstand 50 km, at man på et 95% konfidensinterval kan konkludere, at respondenterne i gennemsnit signifikant fortrækker, at de fremtidige havvindmøller skal placeres længere ude end 8 km. Sagt med andre ord, så indikerer den manglende signifikans, at man kan afvise, at respondenterne foretrækker havvindmøller på 12 km frem for 8 km. Kigger man lidt nærmere på de relative præferencer for de forskellige afstande, er det også værd at bemærke, at respondenterne i begge modeller fortrækker at placere havvindmøllerne på 50 km frem for 18 km, og på 18 km frem for 12 km. Det peger på, at respondenterne alt andet lige har præferencer for at placere havvindmøllerne på størst mulig afstand nemlig 50 km, hvor en 5 MW mølle, der er 120 meter høj til mølletårnet, ikke længere vil kunne ses fra strandkanten. Som forventet er den estimerede prisparameter negativ og stærkt signifikant. Det betyder, at respondenterne tilknytter øgede energipriser med en negativ nytte og derfor har valgt dyrere alternativer sjældnere end billigere alternativer. Går vi videre til de estimerede spredninger på fordelingen af præferencer for at flytte havvindmøllerne længere ud, er det værd at bemærke, at de er stærkt signifikante. Det indikerer kraftigt, at der synes at være en systematisk spredning omkring den estimerede middelværdi. Det er i denne sammenhæng også værd at bemærke, at den relative størrelse på de estimerede spredninger for fordelingen er stor. Sagt med andre ord peger det i retning af, at nogle af respondenterne i undersøgelsen har meget stærke præferencer for at flytte de fremtidige havvindmølleparker længere ud, og at omvendt andre har relativt svage og måske ligefrem slet ingen præferencer derfor. Som skrevet er formålet med undersøgelsen ikke kun at få et overordnet udtryk for respondenternes præferencer, men også at sætte kroner og øre på disse. I figur 3 er de gennemsnitlige estimerede betalingsviljer for at flytte havvindmøller fra 8 km fra kysten til henholdsvis 12, 18 og 50 km. Betalingsviljerne er præsenteret for CL- og ML-modellerne. Som det fremgår, ser det ud som om, at betalingsviljerne i begge modeller ligger på et nogenlunde ens niveau. I CL ser det dog ud som om, at WTP12 og WTP18 er mindre end i ML-modellen. Omvendt er gældende for WTP50. Mere konkret er respondenterne på husstandsniveau villige til at betale mellem kr./år for at flytte havvindmøllerne til 12 km frem for 8 km, kr./år for at flytte dem ud på 18 km og endelig mellem kr./år for at flytte dem ud på 50 km. I økonomiske termer viser resultaterne altså, at respondenterne i undersøgelsen er villige til at betale en større elregning for at flytte de fremtidige havvindmølleparker længere væk fra kysten end 8 km. Konklusion For at kunne finde den optimale placering af havvindmølleparker i de danske farvande er det blandt andet nødvendigt at identificere værdien af de visuelle gener, som havvindmøller genererer og ikke mindst, hvor meget det er værd for befolkningen at få reduceret generne ved eksempelvis at placere havvindmøllerne langt fra kysten. Visuelle gener fra havvindmøller er dog ikke et gode, som handles på et marked, og det er derfor ikke muligt at identificere en værdi på almindelig vis. I indeværende artikel præsenteres den hypotetiske spørgeskemametode Choice Experiments, og den anvendes til at identificere den i befolkningen latente efterspørgsel og betalingsvilje for at reducere de visuelle gener fra havvindmølleparker. På baggrund af et sample på 332 personer og deres valg mellem hypotetiske placeringer og dertil knyttede husstandsspecifikke øgede elektricitetsudgifter, er det fundet, at respondenterne i undersøgelsen gennemsnitlig vil betale , og kr./år for at flytte de fremtidige havvindmøller fra 8 km til henholdsvis 12 km, 18 km og 50 km. Resultaterne viser således, at der i samplet gennemsnitligt er præferencer for at flytte havvindmølleparker længere ud end 8 km fra kysten. Men som den relative størrelsesorden i betalingsviljerne også indikerer, er der størst betalingsvilje for at få dem placeret på 50 km, side 13 Metode & Data nr

16 hvor de ikke vil kunne ses fra kysten. Resultaterne viser dog også, at det tyder på, at der er meget stor variation imellem respondenternes betalingsviljer. De indikerer således, at nogle respondenter er villige til at betale meget mere, og at nogle slet ikke vil betale for at flytte havvindmøllerne længere ud end 8 km. Disse resultater er naturligvis betinget af undersøgelsens ramme, såsom størrelsen af de visualiserede havvindmølleparker (5 MW møller af parker af 100 vindmøller), de i figur 1 anviste kystområder til fremtidige havvindmølleparker og det specifikke sample af respondenter. Men ikke desto mindre indikerer resultaterne, at der alt afhængigt af omkostningerne kan være potentielle samfundsøkonomiske fordele ved at placere fremtidige havvindmølleparkerne på relativt store afstande fra kysten. Sammenlignet med en tidligere dansk undersøgelse er disse betalingsviljer væsentligt mindre, omend systematikken i præferencer er den samme. Det skal dog i denne sammenhæng påpeges, at disse forskelle vurderes at kunne tilknyttes væsentlige spørgeskemamæssige forskelle, som tidligere er præsenteret. Tak til Forfatteren vil gerne takke Kirsten Rasmussen, Anvendt KommunalForskning (AKF), for værdifulde kommentarer. Fødevareøkonomisk institut, Københavns Universitet og FAME, Syddansk Universitet, Esbjerg skal også takkes for økonomisk støtte til at samle data ind. Evt. fejl i artiklen er naturligvis forfatterens eget ansvar. Referencer An t h o n, S. o g Th o r s e n, B. J. (2002). Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr. 35. Skovog Landskab. Bat e m a n, I., Ca r s o n, R.T., Day, B., Ha n e- m a n n, M., Ha n l e y, N., He t t, T., Jo n e s- Lee, M., Lo o m e s, G., Mo u r at o, S., O z d e m i r o g l u, E., Pe a r c e, D.W., Su g d e n, R. og Swanson, J. (2002). Economic Valuation with Stated Preference Techniques A Manual. Edward Elgar, Cheltenham, UK Ben-Ak i va, M. o g Le r m a n, S.R.(1985). Discrete choice analysis theory and application to travel demand. Cambridge, MIT Press. Bj ø r n e r, T. B. o g Lu n d h e d e, T. (2003). Prisen på stilhed 25 år senere. Nationaløkonomisk Tidsskrift 141, s Cir i a c y-wa n t r u p, S.V. (1947). Capital returns from soil-conservation practices. Journal of Farm Economics 29, s Dubgaard, A. og Ladenburg, J. (2007). Værdisætning af Miljøgoder. I: Andersen, P. et al. (red.): Miljøvurdering på Økonomisk Vis. DJØF, 20. Gr e e n, P. E. o g Sr i n i va s a n, V. (1978). Conjoint analysis in consumer research: Issues and Outlook. Journal of Consumer Research 5 (September), s Kl i ma - o g En e r g i m i n i s t e r i e t (2009). Dansk klima- og energipolitik, dk/da-dk/klimaogenergipolitik/dansk- KlimaogEnergipolitik/Sider/dkklimaogenergipolitik.aspx Fre e m a n, M. A. (1993). The measurement of environmental and resource values theory and methods. Resources for the Future: Washington, DC. Ha s l e r, B., Er i c h s e n, E.H. o g Da m g a a r d, C.K. (2002). Værdisætning af udvalgte danske skove. Nationaløkonomisk Tidsskrift 140, s Jo h a n s s o n, P.O. (1993). Cost-benefit analysis of environmental change. Cambridge University Press. UK. Kr u e g e r, A.D. (2007). Valuing public preferences for offshore wind power: A choice experiments approach. PhD dissertation, University of Delaware, College of Marine and Earth Studies. Ku h f e l d, W. (2004). Marketing research methods in SAS. Experimental design, choice, conjoint and graphical techniques. SAS Institute Inc. La d e n b u r g, J. (2009a). Visual impact assessment of offshore wind farms and prior experience. Applied Energy 86(3), s Ladenburg J. (2009b). Stated public preferences for on-land and offshore wind power generation a review. Wind Energy Special Issue: Offshore Wind Energy: Part One 12(2), s La d e n b u r g, J. (2008). Attitudes towards onland and offshore wind power development in Denmark: Choice of development strategy. Renewable Energy 33(1), s Ladenburg, J og Dubgaard, A. (2009). Pre- Metode & Data nr side 14

17 ferences of coastal zone user groups regarding the siting of offshore wind farms. Ocean and Coastal Management 52, s Ladenburg, J. og Dubgaard, A. (2007). Willingness to pay for reduced visual disamenities from offshore wind farms in Denmark. Energy Policy 35, s Lad e n b u r g, J., Du b g a a r d, A., Ma rt i n s e n, L. o g Tr a n b e r g, J. (2005) Economic valuation of the visual externalities of offshore wind farms. Copenhagen: Food and Resource Economics Institute, The Royal Veterinary and Agricultural University, Rapporter/w/media/migration% 20folder/upload/foi/docs/publikationer/ rapporter/nummererede%20rapporter /2005/179.pdf.ashx; Lan c a s t e r, K.J. (1966). A new approach to consumer theory. Journal of Political Economy 74(2), s Lo u v i e r e, J. J. o g Wo o d w o rt h, G. (1983). Design and analysis of simulated consumer choice or allocation experiments: An approach based on aggregate data. Journal of Marketing Research 2(November), s Mad d a l a, G.S. (1983). Limited-dependent and qualitative variables in econometrics. Cambridge University Press, Cambridge, MA. McFa d d e n, D. (1973). Conditional logit analysis of qualitative choice behavior. I Zarembka, P. (ed.). Frontiers in econometrics. Academic Press, New York. Mitchell, R.C. o g Ca r s o n R.T. (1989). Using surveys to value public goods: The contingent valuation method. Resources for the Future. Washington D.C., USA. Mort h o r s t, P. E. (1998). Wind power development status and perspectives. Roskilde:Risoe National Laboratory. Pa n ta l e o, A., Pe l l e r a n o, A., Ru g g i e r o, R. o g Tr o vat o, M. (2005). Feasibility study of off-shorewind farms: an application to Puglia region. Solar Energy 79, s Ro s e n, S. (1974). Hedonic prices and implicit markets: Product differentiation in pure competition. Journal of Political Economy 82, s Te r m a n s e n, M., McCle a n, C. J. o g Sk o v- Pet e r s e n, H. (2004). Recreational site choice modelling using high resolution spatial data. Environment and Planning A 36, s Tr a i n, K. (2003). Discrete choice methods with simulation. Cambridge University Press, Cambridge. side 15 Metode & Data nr

18 Bortfaldet i European Social Survey (ESS) Det danske datasæt Af Ha n s Bay, cand. stat., BAY Survey aps. European Social Survey (ESS 1 ) er stor international undersøgelse af politiske, sociale og kulturelle forhold i en række europæiske lande. Data fra ESS bliver indsamlet hvert andet år. Første gang ESS blev indsamlet var i år Danmark har indtil nu deltaget i alle runder. Som noget meget karakteristisk ved ESS, så er der en stram international styring af stikprøvedesign og indsamlingsmetode i de enkelte lande. Dette er gjort for at sikre, at undersøgelser i de enkelte lande kan sammenlignes. Sammenligninger af surveys kan ofte være en vanskelig affære. En fornuftig sammenligning af forskellige surveys vil hyppigt involvere en diskussion af indsamlingsmetoderne samt det tilhørende bortfald. I en lang række tilfælde vil forskellen mellem surveys kunne forklares med forskellen i bortfaldet, som så igen kan relateres til de forskellige indsamlingsmetoder. De klassiske indsamlingsmetoder 2 3 som er Postale interview Telefoninterviews (CATI = Computer Aided Telephone Interviews) Besøgsinterview (F2F = Face to Face interview) vil ofte have et forskelligt bortfaldsmønster. Derfor har organisationskomiteen for ESS da også krævet, at ESS bliver udført som en F2F undersøgelse i stort set alle lande. I Danmark har man altid brugt F2F i forbindelse med indsamling af ESS. Generelt har bortfaldet i surveys været stigende igennem en hel del år, og dermed er opnåelsen selvfølgelig faldet. Udviklingen for ESS i Danmark har ikke været nogen undtagelse, hvad Tabel 1 da også viser. Opnåelsesprocenten på 50,8% i 2006 må beskrives som kedelig lav. En del af forklaringen skyldes forskerbeskyttelsen. Fraregnes forskerbeskyttelsen kan man udlede, at den mere traditionelle opnåelse er på ca. 58,0% 4, hvilket stadig må beskrives som en relativ lav opnåelse. Ser man på antallet af uegnede udtrukne i år 2004, må man her slutte, at de forskerbeskyttede i denne stikprøve, er blevet kategoriseret som uegnede. Dette må betegnes som en ikke helt korrekt kategorisering. Internationalt set Kravet til opnåelsesprocenter i ESS er 70 %. Af de 25 lande, der deltog i 3. runde, var der kun 4 lande, som klarede dette krav 5. I figur 1, er de enkelte landes opnåelsesprocenter gengivet. Der er en tendens til at de høje opnåelsesprocenter findes i Øst- og Sydeuropa. Selv om man korrigerer for forskerbeskyttelsen, så ligger Danmark relativt lavt international set. Meningsmålinger og marketingsmålinger har fået en meget stor udbredelse i mange industrialiserede lande. Dette har uundgåeligt medført en stigende træthed i befolkninger, hvad angår disse målinger, en træthed, som også smitter af på videnskabelige undersøgelser. Det må derfor nok konkluderes, at opnåelsesprocenter på over 70% vil blive et sjældent syn i fremtiden. 1. Se ESS hjemmeside 2. Schuman & Presser (1996): Questions & Answers in Attitude Surveys. Sage publications 3. Christoffersen M. (1981): Brev, telefon, besøg. Socialforskningsinstituttet. 4. ESS Documentation report. The ESS Data Archive. Heraf fremgår det, at antallet af forskerbeskyttede er ESS3 (CIT2-CT ) kan hentes fra ESS hjemmeside. Metode & Data nr side 16

19 ESS DK stikprøve egnet realiseret opnåelsesprocenprocent bortfalds- uegnet fra CPR stikprøve stikprøve ,6 32, ,1 34, ,8 49,2 Tabel 1. 6 Opnåelses-/bortfaldelsesprocenter 2002, 2004 og 2006 Forskerbeskyttelsen i Danmark Forskerbeskyttelse beskytter borgerne mod henvendelser vedrørende statistiske og videnskabelige undersøgelser, der sendes ud på baggrund af oplysninger fra CPR-registret. Forskerbeskyttelsen gælder, indtil borgeren selv meddeler kommunen, at den skal ophæves 7. Denne beskyttelse betyder ikke, at man undgår opringninger fra analyseinstitutter. De fleste analyseinstitutter udtrækker/genererer nemlig tilfældige telefonnumre, som bruges til opringning. Den 1. januar 2007 var der personer med en forskerbeskyttelsesmarkering i CPR, svarende til 11,6% af befolkningen 8. Forskerbeskyttelsen svarer til, at universet 9 bliver reduceret med 11,6% (pr. 1. januar 2007). Forskerbeskyttelsen er meget ujævnt fordelt i befolkningen. I aldersgruppen år var der 24,7%, der havde beskyttelsen mod 4,5% i aldersgruppen 70+ år. Lidt overraskende var 17,3% af de arbejdsløse forskerbeskyttet. Konklusionen er klar, forskerbeskyttelse vil uundgåeligt bevirke, at udtrukne stikprøver fra CPR bliver meget skæve målt på en række socio-demografiske variable. Udviklingen i antallet af forskerbeskyttede har været eksplosiv frem til midten af Pr. 1. januar 2008 var der således omfattet af denne beskyttelse. Siden medio 2007 er tilgangen blevet væsentligt dæmpet, og i skrivende stund (efteråret 2008) er tilgangen ca. 0,2% pr. måned svarende til 700 personer pr. måned. Men med en bestand på lidt over , der allerede er forskerbeskyttet og en lille månedlig tilgang pr. måned, så må det konkluderes, at den simple tilfældige stikprøveudtrækning er blevet invalideret i årtier frem Det naturlige bortfald Forskerbeskyttelsen kan på sin vis opfattes som en form for systematisk skævhed, når man udtrækker stikprøver. Men i alle stikprøver er der selvfølgelig et bortfald, som opstår pga., at respondenten 75% 70% 65% Figur 1. Opnåelsesprocenter ESS 3. runde i de deltagende lande 60% 55% 50% 45% 40% France Denmark Switzerland Germany U.K. Ireland Netherlands Belgium Austria Finland Bulgaria Estonia Slovenia Norway Spain Sweden Hungary Ukraine Cyprus Russia Poland Latvia Romania Portugal Slovvakia 6. Jaak Billie (2008): Response Based Quality Assessment in the ESS Round CPR lovens 29, stk Forskerbeskyttelse i CPR, Metode, Danmarks Statistik Universet er betegnelsen for den samlede population, hvorfra stikprøven trækkes. side 17 Metode & Data nr

20 Ikke er til stede Ikke ønsker at deltage i denne undersøgelse Ikke har tid Ønsker penge for at deltage Etc. Dette bortfald er meget vanskeligt at kortlægge, men under alle omstændigheder vil dette ofte medføre en skævhed til den udtrukne stikprøve. Generelt gælder om ovenstående bortfald, at det er Størst i hovedstadsområdet Større blandt mænd end kvinder Ikke liniært korreleret med indkomsten Bortfaldet har været stigende i de sidste mange år Kombinationen af forskerbeskyttelsen og det naturlige bortfald gør, at stikprøver i Danmark (trukket fra CPR) vil have en stadig mindre opnåelse og vil være skæv målt på mange variable. En skæv stikprøve udtrykker, at stikprøvens fordeling mht. en given variabel er signifikant forskellig fra fordelingen i universet. Det samlede bortfald i ESS I Tabel 2 er vist universets (dvs. befolkningens) fordeling pr. 1. januar Dette er sammenstillet med de forskerbeskyttede pr. 1. januar Endelig er stikprøven vist. Den samlede stikprøve var på 1.505, men i nedenstående vises stikprøven for de personer, der er 20+ år. Man kan nu sammenligne den realiserede stikprøve på både med det fulde univers og med det univers, som man har mulighed for at udtrække i. I begge tilfælde kan man teste, om stikprøvens fordeling svarer til universets fordeling. Teststørrelserne vil blive χ² med 5 frihedsgrader. Begge teststørrelser bliver klart signifikante, den første teststørrelse bliver på 52,3 (svarende til en p-værdi 10, der i praksis er nul) og den anden på 24,0 (svarende til en p-værdi på 0,4 promille). Så den samlede stikprøve er klart signifikant på de ovennævnte aldersgrupper og forskerbeskyttelsen har ikke overraskende gjort stikprøven yderligere skæv. I praksis er det ikke muligt at skabe en række vægte, der bringer stikprøven på plads 11. Skævheden i stikprøven er sammensat af noget systematisk (forskerbeskyttelsen) og den mere tilfældige/traditionelle/naturlige bortfald. Så det virker meget plausibelt, at et så komplekst bortfald ikke bare kan rettes på plads med nogle vægte. Så analysen af data må ske i lyset af, at stikprøven uundgåeligt er skæv, og at det ikke generelt er muligt at oprette denne skævhed. De konkrete analyser af data må derfor hele tiden have denne skævhed in mente og i givet fald konkret vurdere skævheden. Fremtidige stikprøveudtrækninger Man må nok konstatere, at forskerbeskyttelsen er kommet for at blive i mange år fremover. Dette vil især påvirke stikprøveudtrækninger i aldersgruppen 20 til 29 år, Tabel 2. Forskerbeskyttelsens udbredelse indenfor aldersintervaller Aldersgruppe Befolkning Forskerb. brugbart Forskerb. i % 1. jan antal univers stikprøve 0-9 år , år , år , år , år , år , år , , år P-værdi benævnes også signifikanssandsynlighed og er et mål for, hvor ekstrem den observerede teststørrelse er. 11. Bay, Hans (2008). Repræsentative stikprøver et forsøg på afklaring. Metode & Data nr side 18

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne Statistik og Sandsynlighedsregning 1 Indledning til statistik, kap 2 i STAT Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag Email: susanne@math.ku.dk http://math.ku.dk/ susanne 5. undervisningsuge, onsdag

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Den rekreative værdi af skove og anden natur

Den rekreative værdi af skove og anden natur Kopi: d. 14.02.2012 MNK/TBB Dok. nr. Den rekreative værdi af skove og anden natur Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i skove eller anden natur.

Læs mere

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015] RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Værdisætning af sandfodringsstrategi på nordkysten af Sjælland Panduro, Toke Emil Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk Repræsentative undersøgelser før og nu Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfald og forskerbeskyttelse Vægtning for bortfald Effekt af vægtning

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Tidsværdi for gods i Sverige

Tidsværdi for gods i Sverige Tidsværdi for gods i Sverige Mogens Fosgerau 1 og Mikkel Birkeland, COWI 1 Indledning COWI har sammen med INREGIA i Stockholm gennemført en undersøgelse af tidsværdien for gods for SIKA, Statens Institut

Læs mere

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance

Danskernes syn på elbiler 2014. YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskernes syn på elbiler 2014 YouGov-undersøgelse for Dansk Elbil Alliance Danskerne kræver politisk handling Politikerne bør gøre en særlig indsats for at fremme elbilen i Danmark Sp. 8 Mener du, at

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande

De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande I de mere lige lande er befolkningen gennemsnitligt mere tilfredse med livet som helhed. Dette skyldes ikke alene, at de fattigste har det bedre i de

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE

ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile

Læs mere

Note om Monte Carlo eksperimenter

Note om Monte Carlo eksperimenter Note om Monte Carlo eksperimenter Mette Ejrnæs og Hans Christian Kongsted Økonomisk Institut, Københavns Universitet 9. september 003 Denne note er skrevet til kurset Økonometri på. årsprøve af polit-studiet.

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer

Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Note til styrkefunktionen

Note til styrkefunktionen Teoretisk Statistik. årsprøve Note til styrkefunktionen Først er det vigtigt at gøre sig klart, at når man laver statistiske test, så kan man begå to forskellige typer af fejl: Type fejl: At forkaste H

Læs mere

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Hvordan skal den fremtidige folkeskole være? Et øko nomisk studie af værdien af serviceforbedringer blandt forældre til skolebørn

Hvordan skal den fremtidige folkeskole være? Et øko nomisk studie af værdien af serviceforbedringer blandt forældre til skolebørn Hvordan skal den fremtidige folkeskole være? Et øko nomisk studie af værdien af serviceforbedringer blandt forældre til skolebørn Jacob Ladenburg (jal@akf.dk) og Chantal Pohl Nielsen, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven. PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25. Hjemmeopgave Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.-27 marts) Garvey et al. interesserer sig for sammenhængen mellem

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005

Undersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005 Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGI- PROCES LYKKES er udgivet af SEGES P/S SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse Agro Food

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Normalfordelingen. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingen Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Repetition og eksamen Erfaringsmæssigt er normalfordelingen velegnet til at beskrive variationen i mange variable, blandt andet tilfældige fejl på

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

LÆSER- OG BRUGERANALYSE

LÆSER- OG BRUGERANALYSE Interviewperiode: 20. 24. februar 2006 GALLUP ADHOC LÆSER- OG BRUGERANALYSE Projektnr.: 41081 Kunde: Lastbil Magasinet A/S Rapporteringsmåned: Rosensgade 46, 1. Februar 2006 8300 Odder Denne rapport må

Læs mere

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen

Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Fælles fundament for forvaltningernes arbejde med mål for sagsbehandlingen Sammenfatning Formålet med Borgerrepræsentationens beslutning er at opnå et kvalitetsløft i sagsbehandlingen til gavn for borgernes

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Bilag A. Dexia-obligationen (2002/2007 Basis)

Bilag A. Dexia-obligationen (2002/2007 Basis) Bilag A Dexia-obligationen (2002/2007 Basis) Også kaldet A.P. Møller aktieindekseret obligation (A/S 1912 B). Dette værdipapir som i teorien handles på Københavns Fondsbørs (omend med meget lille omsætning)

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Minikonference om surveyforskning

Minikonference om surveyforskning surveyforskning - ved Hans Bay - cand. stat. - Mobilepanels - Mail: hansbaydk@gmail.com - Te: 25 11 06 66 (mobil) - Te: 35 38 78 05 Resultat fra søgning s i infomediabasen 1990 indeks 100 for alle søgeords

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fordele og ulemper ved latent klasseanalyse

Fordele og ulemper ved latent klasseanalyse Fordele og ulemper ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Disposition Hvad er (klassisk)? Eksempel på anvendelse Senere udviklinger Eksemplet fortsat Fordele og ulemper ved latent klasseanalyse

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord

Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord Simulation af χ 2 - fordeling John Andersen Introduktion En dag kastede jeg 60 terninger Fig. 1 Billede af de 60 terninger på mit skrivebord For at danne mig et billede af hyppighederne flyttede jeg rundt

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A

Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup

Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Hvad betyder skovrejsning for huspriserne? Eksemplet Freilev, Drastrup Seniorforsker, sektionsleder Berit Hasler, Aarhus Universitet Skovrejsning og samfundsmæssige værdier Skovrejsning har værdi for rekreation,

Læs mere

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6

Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Kursus 02402 Introduktion til Statistik Forelæsning 6: Kapitel 7: Hypotesetest for gennemsnit (one-sample setup). 7.4-7.6 Per Bruun Brockhoff DTU Compute, Statistik og Dataanalyse Bygning 324, Rum 220

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion

! Husk at udfylde spørgeskema 3. ! Lineær sandsynlighedsmodel. ! Eksempel. ! Mere om evaluering og selvselektion Dagens program Økonometri 1 Dummy variable 4. marts 003 Emnet for denne forelæsning er kvalitative variable i den multiple regressionsmodel (Wooldridge kap. 7.5-7.6+8.1)! Husk at udfylde spørgeskema 3!

Læs mere

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen

Notat vedrørende projektet EFP06 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Notat vedrørende projektet EFP6 Lavfrekvent støj fra store vindmøller Kvantificering af støjen og vurdering af genevirkningen Baggrund Et af projektets grundelementer er, at der skal foretages en subjektiv

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune f Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 3 Uge 48-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6

Læs mere